Fremsat den 24. oktober 2012 af ministeren for forskning, innovation og videregående uddannelser (Morten Østergaard)

Forslag

til

Lov om ændring af forskellige lovbestemmelser om sammenlægning og spaltning af uddannelsesinstitutioner m.v. og om ophævelse af lov om Det Informationsvidenskabelige Akademi

(Mulighed for sammenlægning og spaltning af universiteter, uddannelses- og forskningsinstitutioner m.v.)

§ 1

I universitetsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 652 af 24. juni 2012, foretages følgende ændringer:

1. § 7 affattes således:

»§ 7. Ministeren for forskning, innovation og videregående uddannelser kan godkende, at et universitet kan udbyde andre videregående uddannelser efter de regler, der er fastsat for disse uddannelser. Universitetet kan endvidere efter godkendelse af en anden minister udbyde uddannelse efter regler fastsat af denne.«

2. I § 8 a, stk. 2, ændres »efter godkendelse af en anden minister, jf. § 7, og efter nærmere aftale med denne« til: », jf. § 7,«.

3. I § 8 a indsættes efter stk. 2 som nyt stykke:

»Stk. 3. For kommunikation omfattet af stk. 1 og 2 kan ministeren tillige fastsætte regler om obligatorisk anvendelse af et bestemt digitalt system og sikker identifikation.«

Stk. 3 bliver herefter stk. 4.

4. I § 21, stk. 3, ændres »af fondes midler og bestyrelsesvederlag m.v.« til: »og bestyrelse af fondes midler.«

5. § 31 affattes således:

»§ 31. Ministeren for forskning, innovation og videregående uddannelser kan efter indstilling fra det pågældende universitets bestyrelse godkende undtagelser fra lovens bestemmelser. Tilsvarende gælder i forbindelse med godkendelse af sammenlægning af universiteter eller sammenlægning af universiteter og forskningsinstitutioner eller andre videregående uddannelsesinstitutioner. For institutioner, der ikke hører under ministeren for forskning, innovation og videregående uddannelser, sker godkendelse efter forhandling med vedkommende minister.

Stk. 2. I forbindelse med godkendelse af et samarbejde efter stk. 1 kan ministeren for forskning, innovation og videregående uddannelser, for så vidt angår samarbejde mellem universiteter og statslige uddannelses- eller forskningsinstitutioner, bestemme, at statens udlæg for universitetet over for tredjemand kan modregnes efter § 24, stk. 5, i tilskud til universitetet efter § 19, stk. 1, og § 20, stk. 1.

Stk. 3. Sammenlægning efter stk. 1 sker uden likvidation ved, at universitetets, den videregående uddannelsesinstitutions eller forskningsinstitutionens rettigheder og forpligtelser overdrages til den nye eller den fortsættende institution.

Stk. 4. Ministeren for forskning, innovation og videregående uddannelser kan efter indstilling fra bestyrelserne for de institutioner, der ønsker spaltning, godkende, at et universitet ved spaltning overdrager en del af sine rettigheder og forpligtelser til et andet universitet, en anden forskningsinstitution eller en anden videregående uddannelsesinstitution. Spaltning sker ved, at dele af universitetets rettigheder og forpligtelser overdrages til en eller flere bestående eller nye institutioner. For institutioner, der ikke hører under ministeren for forskning, innovation og videregående uddannelser, sker godkendelse efter forhandling med vedkommende minister.

Stk. 5. Det er en betingelse ved sammenlægning efter stk. 1 og spaltning efter stk. 4, at der ikke sker indskrænkninger i bestående rettigheder.

Stk. 6. Sammenlægning efter stk. 1 og spaltning efter stk. 4 kan gennemføres uden kreditorernes samtykke.

Stk. 7. Ministeren for forskning, innovation og videregående uddannelser kan fastsætte nærmere regler i forbindelse med et samarbejde mellem universiteter eller mellem universiteter og forskningsinstitutioner eller andre videregående uddannelsesinstitutioner og om sammenlægninger og spaltninger.«

6. I § 38, stk. 7 og 8, ændres »Handelshøjskolen i København« til: »Copenhagen Business School - Handelshøjskolen«.

7. Efter § 45 indsættes:

»§ 45 a. Statstjenestemænd, der i forbindelse med sammenlægning og spaltning af universiteter eller andre uddannelses- eller forskningsinstitutioner under Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser overføres til en anden ansættelsesmyndighed, jf. § 31, kan vælge at opretholde deres ansættelsesforhold som statstjenestemænd under udførelse af arbejdet ved den institution, hvortil den ansatte er overført ved sammenlægningen eller spaltningen.

Stk. 2. Andre tjenestemænd, der i forbindelse med sammenlægning og spaltning af universiteter eller andre uddannelses- eller forskningsinstitutioner under Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser overføres til en anden ansættelsesmyndighed, jf. § 31, overgår til ansættelse under den nye ansættelsesmyndighed på vilkår, der i øvrigt svarer til de hidtidige vilkår.

Stk. 3. Institutionen, hvortil tjenestemanden er overført, afholder lønudgifterne og indbetaler pensionsbidrag til statskassen for tjenestemænd omfattet af stk. 1 og stk. 2, herunder eventuelle udgifter til ventepenge eller rådighedsløn og efterindtægt af løn. Udgifter til aktuel pension afholdes af staten, jf. dog stk. 6. I tilfælde af institutionens ophør afholdes også eventuelle udgifter til ventepenge eller rådighedsløn og efterindtægt af løn til institutionens tjenestemænd af statskassen, hvis den ophørende institution ikke har midler til at afholde udgiften.

Stk. 4. Beslutning om suspension, iværksættelse af tjenstlig undersøgelse, udpegning af forhørsleder, ikendelse af disciplinærstraf og anlæggelse af injuriesøgsmål efter reglerne i lov om tjenestemænd træffes af institutionens øverste leder.

Stk. 5. Beslutning efter stk. 4, for så vidt angår rektor og institutionens øvrige øverste ledelse, træffes af den til enhver tid fungerende bestyrelse.

Stk. 6. Bestemmelserne i lov om professionshøjskoler for videregående uddannelser § 67, stk. 6-11, om tjenestemænd, som i henhold til lovgivningen om kommunalreformen er overført til en professionshøjskole, finder anvendelse for de institutioner, der efter en spaltning fra eller sammenlægning med en professionshøjskole, overtager sådanne tjenestemænd.«

§ 2

I lov om professionshøjskoler for videregående uddannelser, jf. lovbekendtgørelse nr. 849 af 8. september 2009, som ændret ved § 8 i lov nr. 1373 af 28. december 2011, foretages følgende ændringer:

1. I § 38, stk. 1, 1. og 2. pkt., og § 38, stk. 2, der bliver stk. 3, ændres »tillade« til: »godkende«.

2. I § 38, stk. 1, 1. pkt., indsættes efter »medie- og journalisthøjskolen«: », jf. dog stk. 2«, og i § 38, stk. 1, 2. pkt., indsættes efter »videregående uddannelser«: », jf. dog stk. 2«.

3. I § 38, stk. 1, 3. pkt., og stk. 2, der bliver stk. 3, ændres »aktiver og gæld« til: »rettigheder og forpligtelser«.

4. I § 38 indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:

»Stk. 2. Ministeren for forskning, innovation og videregående uddannelser kan bestemme, at en af de institutioner, der sammenlægges efter stk. 1, ikke opløses, men bliver den fortsættende institution.«

Stk. 2-5 bliver herefter stk. 3-6.

5. I § 38, stk. 3, 1. pkt., der bliver stk. 4, 1. pkt., ændres »tilladelsen efter stk. 1 og 2« til: »godkendelsen efter stk. 1 og 3, eller beslutningen efter stk. 2«.

6. I § 38, stk. 5, der bliver stk. 6, ændres »stk. 1-4« til: »stk. 1-5«.

7. § 39 affattes således:

»§ 39. Ministeren for forskning, innovation og videregående uddannelser kan efter indstilling fra bestyrelserne for de institutioner, der ønsker at blive lagt sammen, godkende, at forskningsinstitutioner eller andre videregående uddannelsesinstitutioner indgår i en sammenlægning eller spaltning efter § 38 med en professionshøjskole. For andre institutioner, der ikke hører under ministeren for forskning, innovation og videregående uddannelser, sker godkendelse efter forhandling med vedkommende minister.«

8. I § 62, stk. 2, ændres »tillade« til: »godkende«, og »aktiver og passiver« ændres til: »rettigheder og forpligtelser«.

9. I § 62 indsættes efter stk. 3 som nyt stykke:

»Stk. 4. Ministeren for forskning, innovation og videregående uddannelser kan efter indstilling fra bestyrelserne for de institutioner, der ønsker at blive lagt sammen, godkende, at ingeniørhøjskolen sammenlægges med et universitet.«

Stk. 4-6 bliver herefter stk. 5-7.

10. I § 62, stk. 4, 1. pkt., der bliver stk. 5, 1. pkt., ændres »stk. 1 og 2« til: »stk. 1, 2 og 4«.

11. I § 62, stk. 4, 2. pkt., der bliver stk. 5, 2. pkt., ændres »aktiver og gæld« til: »rettigheder og forpligtelser«, og efter »sammenlægningen« indsættes: », jf. dog stk. 8«.

12. I § 62, stk. 4, 4. pkt., der bliver stk. 5, 4. pkt., ændres »§ 38, stk. 3-5« til: »§ 38, stk. 4-6«.

13. § 62, stk. 5, der bliver stk. 6, affattes således:

»Stk. 6. En ingeniørhøjskole, der ikke har ansøgt ministeren for forskning, innovation og videregående uddannelser om en sammenlægning med en professionshøjskole efter stk. 1 eller et universitet efter stk. 4, skal senest den 1. oktober 2014 meddele ministeren for forskning, innovation og videregående uddannelser, hvilken professionshøjskole eller universitet som ingeniørhøjskolen ønskes sammenlagt med.«

14. § 62, stk. 6, der bliver stk. 7, ophæves, og i stedet indsættes:

»Stk. 7. Hvis ingeniørhøjskolen ikke sammenlægges med en professionshøjskole eller et universitet efter stk. 1-5, sammenlægger ministeren for forskning, innovation og videregående uddannelser ingeniørhøjskolen, eventuelt kombineret med en spaltning heraf, med en eller flere professionshøjskoler. Dette sker efter bestemmelserne i stk. 5.

Stk. 8. Ministeren for forskning, innovation og videregående uddannelser kan bestemme, at en institution, der sammenlægges efter stk. 1-5, ikke opløses, men bliver den fortsættende institution.«

15. § 67, stk. 1-3, ophæves, og i stedet indsættes:

»§ 67. Statstjenestemænd, der i forbindelse med sammenlægning og spaltning af professionshøjskoler eller andre uddannelses- eller forskningsinstitutioner under Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser overføres til en anden ansættelsesmyndighed, jf. §§ 38, 39 og 62, kan vælge at opretholde deres ansættelsesforhold som statstjenestemænd under udførelse af arbejdet ved den institution, hvortil den ansatte er overført ved sammenlægningen eller spaltningen.

Stk. 2. Andre tjenestemænd, der i forbindelse med sammenlægning og spaltning af professionshøjskoler eller andre uddannelses- eller forskningsinstitutioner under Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser overføres til en anden ansættelsesmyndighed, jf. §§ 38, 39 og 62, overgår til ansættelse under den nye ansættelsesmyndighed på vilkår, der i øvrigt svarer til de hidtidige vilkår.

Stk. 3. Institutionen, hvortil tjenestemanden er overført, afholder lønudgifterne og indbetaler pensionsbidrag til statskassen for tjenestemænd omfattet af stk. 1 og stk. 2, herunder eventuelle udgifter til ventepenge eller rådighedsløn og efterindtægt af løn. Udgifter til aktuel pension afholdes af staten. I tilfælde af institutionens ophør afholdes også eventuelle udgifter til ventepenge eller rådighedsløn og efterindtægt af løn til institutionens tjenestemænd af statskassen, hvis den ophørende institution ikke har midler til at afholde udgiften.

Stk. 4. Beslutning om suspension, iværksættelse af tjenstlig undersøgelse, udpegning af forhørsleder, ikendelse af disciplinærstraf og anlæggelse af injuriesøgsmål efter reglerne i lov om tjenestemænd træffes af institutionens øverste leder.

Stk. 5. Beslutning efter stk. 4, for så vidt angår rektor og institutionens øvrige øverste ledelse, træffes af den til enhver tid fungerende bestyrelse.«

Stk. 4-9, bliver herefter stk. 6-11.

16. I § 67, stk. 5, der bliver stk. 7, ændres »stk. 4« til: »stk. 6«.

17. I § 67, stk. 6-9, der bliver stk. 8-11, ændres »stk. 4, 1. pkt.« til: »stk. 6, 1. pkt.«.

§ 3

I lov om erhvervsakademier for videregående uddannelser, jf. lovbekendtgørelse nr. 850 af 8. september 2009, som ændret ved § 7 i lov nr. 1373 af 28. december 2011, foretages følgende ændringer:

1. I § 15, stk. 2, ændres »§ 36, stk. 7« til: »§ 36, stk. 8«.

2. I § 36, stk. 1, 1. pkt., ændres »tillade« til: »godkende«, og efter »erhvervsakademier« indsættes: »jf. dog stk. 5«.

3. I § 36, stk. 1, 2. pkt., ændres »aktiviteter, aktiver og passiver« til: »rettigheder og forpligtelser«.

4. I § 36, stk. 2, ændres »tillade« til: »godkende«, og »aktiviteter med tilhørende aktiver og passiver« ændres til: »rettigheder og forpligtelser«.

5. I § 36, stk. 3, ændres »tillade« til: »godkende«, og »aktiviteter, aktiver og passiver« til: »rettigheder og forpligtelser«.

6. I § 36, stk. 4, 1. pkt., ændres »tillade« til: »godkende«, og efter »uddannelser« indsættes: »jf. dog stk. 5«.

7. I § 36 indsættes efter stk. 4 som nyt stykke:

»Stk. 5. Ministeren for forskning, innovation og videregående uddannelser kan bestemme, at en af de institutioner, der sammenlægges efter stk. 1 eller 4, ikke opløses, men bliver den fortsættende institution.«

Stk. 5-8 bliver herefter stk. 6-9.

8. I § 36, stk. 5, 1. pkt., der bliver stk. 6, 1. pkt., ændres »tilladelse« til: »godkendelse«, og »stk. 1-4« ændres til: »stk. 1-5«.

9. I § 36, stk. 7, der bliver stk. 8, ændres »stk. 1-4« til: »stk. 1-5«.

10. § 37 affattes således:

»§ 37. Ministeren for forskning, innovation og videregående uddannelser kan efter indstilling fra bestyrelserne for de institutioner, der ønsker at blive sammenlagt, godkende, at forskningsinstitutioner eller andre videregående uddannelsesinstitutioner indgår i en sammenlægning eller spaltning efter bestemmelserne i § 36 med et erhvervsakademi. For institutioner, der ikke hører under ministeren for forskning, innovation og videregående uddannelser, sker godkendelse efter forhandling med vedkommende minister.«

11. § 40 affattes således:

»§ 40. Statstjenestemænd, eller personale, der er ansat på tjenestemandslignende vilkår, der i forbindelse med sammenlægning og spaltning af erhvervsakademier eller andre uddannelses- eller forskningsinstitutioner under Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser overføres til en anden ansættelsesmyndighed, jf. § 36, stk. 1-5, og § 37, kan vælge at opretholde deres ansættelsesforhold som statstjenestemænd eller ansættelse på tjenestemandslignende vilkår under udførelse af arbejdet ved den institution, hvortil den ansatte er overført ved sammenlægningen eller spaltningen.

Stk. 2. Andre tjenestemænd, der i forbindelse med sammenlægning og spaltning af erhvervsakademier eller andre uddannelses- eller forskningsinstitutioner under Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser overføres til en anden ansættelsesmyndighed, jf. § 36, stk. 1-5, og § 37, overgår til ansættelse under den nye ansættelsesmyndighed på vilkår, der i øvrigt svarer til de hidtidige vilkår.

Stk. 3. Institutionen, hvortil tjenestemanden er overført, afholder lønudgifterne og indbetaler pensionsbidrag til statskassen for tjenestemænd omfattet af stk. 1 og stk. 2, herunder eventuelle udgifter til ventepenge eller rådighedsløn og efterindtægt af løn. Udgifter til aktuel pension afholdes af staten, jf. dog stk. 6. I tilfælde af institutionens ophør afholdes også eventuelle udgifter til ventepenge eller rådighedsløn og efterindtægt af løn til institutionens tjenestemænd af statskassen, hvis den ophørende institution ikke har midler til at afholde udgiften.

Stk. 4. Beslutning om suspension, iværksættelse af tjenstlig undersøgelse, udpegning af forhørsleder, ikendelse af disciplinærstraf og anlæggelse af injuriesøgsmål efter reglerne i lov om tjenestemænd træffes af institutionens øverste leder.

Stk. 5. Beslutning efter stk. 4, for så vidt angår rektor og institutionens øvrige øverste ledelse, træffes af den til enhver tid fungerende bestyrelse.

Stk. 6. Bestemmelserne i lov om professionshøjskoler for videregående uddannelser § 67, stk. 6-11, om tjenestemænd, som i henhold til lovgivningen om kommunalreformen er overført til en professionshøjskole, finder anvendelse for de institutioner, der efter en spaltning fra eller sammenlægning med en professionshøjskole, overtager sådanne tjenestemænd.«

§ 4

I lov om videregående kunstneriske ud­dan­nelses­insti­tutio­ner, jf. lovbekendtgørelse nr. 868 af 26. august 2012, foretages følgende ændring:

1. Efter § 15 a indsættes:

»§ 15 b. Ministeren for forskning, innovation og videregående uddannelser kan efter indstilling fra bestyrelserne for Det Kongelige Danske Kunstakademis Skoler for Arkitektur, Design og Konservering, Arkitektskolen Aarhus og Designskolen Kolding godkende sammenlægning af de pågældende videregående uddannelsesinstitutioner eller sammenlægning af disse uddannelsesinstitutioner med universiteter, forskningsinstitutioner eller andre videregående uddannelsesinstitutioner. For institutioner, der ikke hører under ministeren for forskning, innovation og videregående uddannelser, sker godkendelse efter forhandling med vedkommende minister.

Stk. 2. Sammenlægning efter stk. 1 sker uden likvidation ved, at den videregående uddannelsesinstitutions rettigheder og forpligtelser overdrages til den nye eller den fortsættende institution.

Stk. 3. Ministeren for forskning, innovation og videregående uddannelser kan efter indstilling fra bestyrelserne for de institutioner, der ønsker spaltning, godkende, at en uddannelsesinstitution, jf. stk. 1, ved spaltning overdrager en del af sine rettigheder og forpligtelser til en anden uddannelsesinstitution, jf. stk. 1, til et universitet, en forskningsinstitution eller en anden videregående uddannelsesinstitution. Spaltning sker ved, at dele af den videregående uddannelsesinstitutionsinstitutions rettigheder og forpligtelser overdrages til en eller flere bestående eller nye institutioner. For institutioner, der ikke hører under ministeren for forskning, innovation og videregående uddannelser, sker godkendelse efter forhandling med vedkommende minister.

Stk. 4. Det er en betingelse ved sammenlægning efter stk. 1 eller spaltning efter stk. 3, at der ikke sker indskrænkninger i bestående rettigheder.

Stk. 5. Sammenlægning efter stk. 1 og spaltning efter stk. 3 kan gennemføres uden kreditorernes samtykke. Ved sammenlægninger af to eller flere statsinstitutioner, hvor den fortsættende institution forbliver en statsinstitution, sker der ikke skyldnerskifte.

Stk. 6. Såfremt en statsinstitution sammenlægges med en statsfinansieret selvejende institution, vil styreformen på den fortsættende institution være statsfinansieret selveje.

Stk. 7. Ministeren for forskning, innovation og videregående uddannelser kan fastsætte nærmere regler om sammenlægninger og spaltninger.

§ 15 c. Statstjenestemænd, der i forbindelse med sammenlægning og spaltning af institutioner, jf. § 15 b, stk. 1, eller andre uddannelses- eller forskningsinstitutioner under Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser overføres til en anden ansættelsesmyndighed, jf. § 15 b, kan vælge at opretholde deres ansættelsesforhold som statstjenestemænd under udførelse af arbejdet ved den institution, hvortil den ansatte er overført ved sammenlægningen eller spaltningen.

Stk. 2. Andre tjenestemænd, der i forbindelse med sammenlægning og spaltning af en institution, jf. § 15 b, stk. 1, eller andre uddannelses- eller forskningsinstitutioner under Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser overføres til en anden ansættelsesmyndighed, jf. § 15 b, overgår til ansættelse under den nye ansættelsesmyndighed på vilkår, der i øvrigt svarer til de hidtidige vilkår.

Stk. 3. Institutionen, hvortil tjenestemanden er overført, afholder lønudgifterne og indbetaler pensionsbidrag til statskassen for tjenestemænd omfattet af stk. 1 og stk. 2, herunder eventuelle udgifter til ventepenge eller rådighedsløn og efterindtægt af løn. Udgifter til aktuel pension afholdes af staten, jf. dog stk. 6. I tilfælde af institutionens ophør afholdes også eventuelle udgifter til ventepenge eller rådighedsløn og efterindtægt af løn til institutionens tjenestemænd af statskassen, hvis den ophørende institution ikke har midler til at afholde udgiften.

Stk. 4. Beslutning om suspension, iværksættelse af tjenstlig undersøgelse, udpegning af forhørsleder, ikendelse af disciplinærstraf og anlæggelse af injuriesøgsmål efter reglerne i lov om tjenestemænd træffes af institutionens øverste leder.

Stk. 5. Beslutning efter stk. 4, for så vidt angår rektor og institutionens øvrige øverste ledelse, træffes af den til enhver tid fungerende bestyrelse.

Stk. 6. Bestemmelserne i lov om professionshøjskoler for videregående uddannelser § 67, stk. 6-11, om tjenestemænd, som i henhold til lovgivningen om kommunalreformen er overført til en professionshøjskole, finder anvendelse for de institutioner, der efter en spaltning fra eller sammenlægning med en professionshøjskole, overtager sådanne tjenestemænd.«

§ 5

I lov om maritime uddannelser, jf. lovbekendtgørelse nr. 207 af 4. marts 2011, som ændret ved § 1 i lov nr. 1373 af 28. december 2011 og § 2 i lov nr. 478 af 30. maj 2012, foretages følgende ændringer:

1. Efter § 9 j indsættes:

»§ 9 k. Ministeren for forskning, innovation og videregående uddannelser kan efter indstilling fra bestyrelserne for de institutioner, der ønsker at blive lagt sammen, godkende sammenlægning af uddannelsesinstitutioner, der er omfattet af reglerne i dette kapitel, eller sammenlægning af uddannelsesinstitutioner, der er omfattet af reglerne i dette kapitel, med forskningsinstitutioner eller andre videregående uddannelsesinstitutioner. For institutioner, der ikke hører under ministeren for forskning, innovation og videregående uddannelser, sker godkendelse efter forhandling med vedkommende minister.

Stk. 2. Sammenlægning efter stk. 1 sker uden likvidation ved, at uddannelsesinstitutionens rettigheder og forpligtelser overdrages til den nye eller den fortsættende institution.

Stk. 3. Ministeren for forskning, innovation og videregående uddannelser kan efter indstilling fra bestyrelserne for de institutioner, der ønsker spaltning, godkende, at en uddannelsesinstitution, der er omfattet af reglerne i dette kapitel, ved spaltning overdrager en del af sine rettigheder og forpligtelser til en anden uddannelsesinstitution omfattet af reglerne i dette kapitel, forskningsinstitutioner eller andre videregående uddannelsesinstitutioner. Spaltning sker ved at dele af den maritime uddannelsesinstitutions rettigheder og forpligtelser overdrages til en eller flere bestående eller nye institutioner. For institutioner, der ikke hører under ministeren for forskning, innovation og videregående uddannelser, sker godkendelse efter forhandling med vedkommende minister.

Stk. 4. Det er en betingelse ved sammenlægning efter stk. 1 eller spaltning efter stk. 3, at der ikke sker indskrænkninger i bestående rettigheder.

Stk. 5. Sammenlægning efter stk. 1 og spaltning efter stk. 3 kan gennemføres uden kreditorernes samtykke.

Stk. 6. Ministeren for forskning, innovation og videregående uddannelser kan fastsætte nærmere regler om sammenlægninger og spaltninger.«

2. Efter § 21 indsættes:

»§ 21 a. Statstjenestemænd, der i forbindelse med sammenlægning og spaltning af maritime uddannelsesinstitutioner eller andre uddannelses- eller forskningsinstitutioner under Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser overføres til en anden ansættelsesmyndighed, jf. § 9 k, kan vælge at opretholde deres ansættelsesforhold som statstjenestemænd under udførelse af arbejdet ved den institution, hvortil den ansatte er overført ved sammenlægningen eller spaltningen.

Stk. 2. Andre tjenestemænd, der i forbindelse med sammenlægning og spaltning af maritime uddannelsesinstitutioner eller andre uddannelses- eller forskningsinstitutioner under Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser overføres til en anden ansættelsesmyndighed, jf. § 9 k, overgår til ansættelse under den nye ansættelsesmyndighed på vilkår, der i øvrigt svarer til de hidtidige vilkår.

Stk. 3. Institutionen, hvortil tjenestemanden er overført, afholder lønudgifterne og indbetaler pensionsbidrag til statskassen for tjenestemænd omfattet af stk. 1 og stk. 2, herunder eventuelle udgifter til ventepenge eller rådighedsløn og efterindtægt af løn. Udgifter til aktuel pension afholdes af staten, jf. dog stk. 6. I tilfælde af institutionens ophør afholdes også eventuelle udgifter til ventepenge eller rådighedsløn og efterindtægt af løn til institutionens tjenestemænd af statskassen, hvis den ophørende institution ikke har midler til at afholde udgiften.

Stk. 4. Beslutning om suspension, iværksættelse af tjenstlig undersøgelse, udpegning af forhørsleder, ikendelse af disciplinærstraf og anlæggelse af injuriesøgsmål efter reglerne i lov om tjenestemænd træffes af institutionens øverste leder.

Stk. 5. Beslutning efter stk. 4, for så vidt angår rektor og institutionens øvrige øverste ledelse, træffes af den til enhver tid fungerende bestyrelse.

Stk. 6. Bestemmelserne i lov om professionshøjskoler for videregående uddannelser § 67, stk. 6-11, om tjenestemænd, som i henhold til lovgivningen om kommunalreformen er overført til en professionshøjskole, finder anvendelse for de institutioner, der efter en spaltning fra eller sammenlægning med en professionshøjskole, overtager sådanne tjenestemænd.«

§ 6

I lov om medie- og journalisthøjskolen, jf. lovbekendtgørelse nr. 851 af 8. september 2009, som ændret ved § 6 i lov nr. 1373 af 28. december 2011, foretages følgende ændringer:

1. Efter § 31 indsættes i kapitel 4:

»§ 31 a. Ministeren for forskning, innovation og videregående uddannelser kan efter indstilling fra bestyrelserne for de institutioner, der ønsker at blive lagt sammen, godkende sammenlægning af medie- og journalisthøjskolen med forskningsinstitutioner eller andre videregående uddannelsesinstitutioner. For institutioner, der ikke hører under ministeren for forskning, innovation og videregående uddannelser, sker godkendelse efter forhandling med vedkommende minister.

Stk. 2. Sammenlægning efter stk. 1 sker uden likvidation ved, at forskningsinstitutionens eller den videregående uddannelsesinstitutions rettigheder og forpligtelser overdrages til den nye eller den fortsættende institution.

Stk. 3. Ministeren for forskning, innovation og videregående uddannelser kan efter indstilling fra bestyrelserne for de institutioner, der ønsker spaltning, godkende, at medie- og journalisthøjskolen ved spaltning overdrager en del af sine rettigheder og forpligtelser til forskningsinstitutioner eller andre videregående uddannelsesinstitutioner. Spaltning sker ved, at dele af medie- og journalisthøjskolens rettigheder og forpligtelser overdrages til en eller flere bestående institutioner. For institutioner, der ikke hører under ministeren for forskning, innovation og videregående uddannelser, sker godkendelse efter forhandling med vedkommende minister.

Stk. 4. Det er en betingelse ved sammenlægning efter stk. 1 eller spaltning efter stk. 3, at der ikke sker indskrænkninger i bestående rettigheder.

Stk. 5. Sammenlægning efter stk. 1 og spaltning efter stk. 3 kan gennemføres uden kreditorernes samtykke.

Stk. 6. Ministeren for forskning, innovation og videregående uddannelser kan fastsætte nærmere regler om sammenlægninger og spaltninger.«

2. Efter § 46 indsættes:

»§ 46 a. Statstjenestemænd, der i forbindelse med sammenlægning og spaltning af medie- og journalisthøjskolen eller andre uddannelses- eller forskningsinstitutioner under Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser overføres til en anden ansættelsesmyndighed, jf. § 31 a, kan vælge at opretholde deres ansættelsesforhold som statstjenestemænd under udførelse af arbejdet ved den institution, hvortil den ansatte er overført ved sammenlægningen eller spaltningen.

Stk. 2. Andre tjenestemænd, der i forbindelse med sammenlægning og spaltning af medie- og journalisthøjskolen eller andre uddannelses- eller forskningsinstitutioner under Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser overføres til en anden ansættelsesmyndighed, jf. § 31 a, overgår til ansættelse under den nye ansættelsesmyndighed på vilkår, der i øvrigt svarer til de hidtidige vilkår.

Stk. 3. Institutionen, hvortil tjenestemanden er overført, afholder lønudgifterne og indbetaler pensionsbidrag til statskassen for tjenestemænd omfattet af stk. 1 og stk. 2, herunder eventuelle udgifter til ventepenge eller rådighedsløn og efterindtægt af løn. Udgifter til aktuel pension afholdes af staten, jf. dog stk. 6. I tilfælde af institutionens ophør afholdes også eventuelle udgifter til ventepenge eller rådighedsløn og efterindtægt af løn til institutionens tjenestemænd af statskassen, hvis den ophørende institution ikke har midler til at afholde udgiften.

Stk. 4. Beslutning om suspension, iværksættelse af tjenstlig undersøgelse, udpegning af forhørsleder, ikendelse af disciplinærstraf og anlæggelse af injuriesøgsmål efter reglerne i lov om tjenestemænd træffes af institutionens øverste leder.

Stk. 5. Beslutning efter stk. 4, for så vidt angår rektor og institutionens øvrige øverste ledelse, træffes af den til enhver tid fungerende bestyrelse.

Stk. 6. Bestemmelserne i lov om professionshøjskoler for videregående uddannelser § 67, stk. 6-11, om tjenestemænd, som i henhold til lovgivningen om kommunalreformen er overført til en professionshøjskole, finder anvendelse for de institutioner, der efter en spaltning fra eller sammenlægning med en professionshøjskole, overtager sådanne tjenestemænd.«

§ 7

Lov om Det Informationsvidenskabelige Akademi, jf. lovbekendtgørelse nr. 861 af 26. august 2012, ophæves.

§ 8

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar 2013, jf. dog stk. 2 og 3.

Stk. 2. §§ 1 og 2 træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.

Stk. 3. Ministeren for forskning, innovation og videregående uddannelser fastsætter tidspunktet for ikrafttræden af § 7.

Stk. 4. Regler udstedt i medfør af lov om Det Informationsvidenskabelige Akademi forbliver i kraft indtil de ophæves eller ændres.

Stk. 5. Tjenestemænd ansat ved Det Informationsvidenskabelige Akademi kan i forbindelse med Det Informationsvidenskabelige Akademis sammenlægning med en statsfinansieret selvejende institution vælge at opretholde deres ansættelsesforhold som statstjenestemænd under udførelsen af arbejdet ved den statsfinansierede selvejende institution. Tjenestemændene har ikke krav på ventepenge, rådighedsløn eller pension som følge af overgangen og har pligt til at underkaste sig de forandringer i deres tjenesteforretningers omfang og beskaffenhed, som følger af denne overgang.

§ 9

Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.

Bemærkninger til lovforslaget

1. Indledning

Lovforslaget skaber dels en generel hjemmel til sammenlægninger og spaltninger af universiteter, uddannelses- eller forskningsinstitutioner, dels harmoniserer lovforslaget regelsættene i de respektive love, så vilkårene for sammenlægning og spaltning på Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelsers ressortområde bliver de samme. Lovforslaget skal ses i sammenhæng med, at de videregående uddannelser nu er samlet i Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser.

Ved sammenlægningen af Aarhus Universitet og Ingeniørhøjskolen i Århus pr. 1. januar 2012 blev der med lov nr. 1372 af 28. december 2011 vedtaget en hjemmel, således at ministeren for forskning, innovation og videregående uddannelser kunne godkende sammenlægningen. Med dette lovforslag lægges der op til at skabe en generel mulighed, således at ministeren for forskning, innovation og videregående uddannelser får mulighed for at godkende eventuelle fremtidige ønsker om sammenlægninger og spaltninger af videregående uddannelsesinstitutioner inden for Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelsers ressortområde.

Sammenlægninger og spaltninger vil fortsat skulle ske efter ønske fra bestyrelserne for de institutioner der ønsker sammenlægning eller spaltning, ligesom ministeren for forskning, innovation og videregående uddannelser i forbindelse med godkendelse af sammenlægninger og spaltninger vil være opmærksom på eventuelle politiske forlig og aftaler på området.

Hvis lovforslaget vedtages, skal der ikke længere fremsættes og vedtages individuelle lovforslag, hvis videregående uddannelsesinstitutioner ønsker sammenlægning eller spaltning med en anden institution inden for Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelsers ressortområde.

Herudover foretages enkelte mere tekniske ændringer.

2. Baggrund

Lovforslaget fremsættes for at skabe hjemmel til, at ministeren for forskning, innovation og videregående uddannelser kan godkende sammenlægninger og spaltninger efter anmodning fra bestyrelserne for de institutioner, der ønsker sammenlægning eller spaltning.

Baggrunden for lovforslaget er ønsket om at skabe mulighed for, at ministeren for forskning, innovation og videregående uddannelser kan godkende sammenlægning og spaltning af institutioner på hele Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelsers ressortområde. Skal der ske sammenlægning eller spaltning med institutioner på andre ministerområder, skal det som hidtil ske efter drøftelse med vedkommende minister. Samtidig er det fundet hensigtsmæssigt at harmonisere regelsættene på ministerområdet, så sammenlægning og spaltning følger enslydende regulering.

Den foreslåede hjemmel til sammenlægning og spaltning kan kun anvendes, når det sker efter anmodning fra bestyrelserne for de institutioner, der ønsker sammenlægning eller spaltning. Ministeren for forskning, innovation og videregående uddannelser skal fortsat godkende en sådan sammenlægning eller spaltning. I den forbindelse vil ministeren være opmærksom på eventuelle politiske forlig og aftaler på området.

3. Lovforslagets indhold

Ministeren for forskning, innovation og videregående uddannelser vil i forbindelse med sin godkendelse af en sammenlægning eller en spaltning foretage en samlet vurdering af værdien af sammenlægningen. I denne vurdering vil der blandt andet blive lagt vægt på, at sammenlægningen eller spaltningen lever op til følgende kriterier:

• Er udgiftsneutralt for staten.

• Sikrer, at den fortsættende institution styrker den faglige udvikling og udbyder uddannelser under hensyn til arbejdsmarkedets behov og de uddannelsessøgendes søgemønstre.

• Udbygger de involverede institutioners eksisterende samarbejder.

• Den fortsættende institution søger samarbejde med andre relevante uddannelsesinstitutioner.

• Udnytter institutionernes forskellige styrkepositioner til gavn for uddannelserne og det omgivende samfund.

• Bidrager til de politiske målsætninger for de videregående uddannelsesinstitutioner.

Derudover vil uddannelsesministeren vurdere sammenlægningens eller spaltningens betydning i det samlede videregående uddannelseslandskab og lægge vægt på, at sammenlægningen ikke blot er til gavn for de involverede uddannelsesinstitutioner, men er til gavn for Danmark.

3.1. Sammenlægningsbestemmelser i universitetsloven

3.1.1. Gældende ret

Ministeren for forskning, innovation og videregående uddannelser kan i forbindelse med samarbejder mellem universiteter og andre uddannelses- eller forskningsinstitutioner efter indstilling fra de berørte institutioner godkende undtagelser fra lovens bestemmelser og fastsætte særlige regler for samarbejdet.

Ligeledes kan ministeren for forskning, innovation og videregående uddannelser efter indstilling fra de institutioner, der ønsker sammenlægning, godkende sammenlægninger mellem universiteter eller mellem universiteter og andre forskningsinstitutioner og i den forbindelse også godkende undtagelser fra lovens bestemmelser og fastsætte særlige regler for sammenlægningen.

Ministeren for forskning, innovation og videregående uddannelser kan altså kun godkende sammenlægninger af visse institutioner inden for det videregående uddannelsessystem.

Det er i dag ikke defineret, om sammenlægning af universiteter eller universiteter og andre forskningsinstitutioner sker med en af institutionerne som fortsættende institution (uegentlig sammenlægning), eller om der skabes en ny institution efter sammenlægningen (egentlig sammenlægning).

For institutioner, der ikke hører under ministeren for forskning, innovation og videregående uddannelser, skal en godkendelse af samarbejde eller sammenlægning ske efter forhandling med vedkommende minister.

Der er i dag ingen formueretlige bestemmelser om likvidation og kreditorernes retsstilling i forbindelse med sammenlægninger.

Denne retstilstand betyder, at ministeren for forskning, innovation og videregående uddannelser skal have en selvstændig hjemmel, hver gang der er ønske om en konkret sammenlægning med et universitet eller en uddannelsesinstitution. Da begge typer institutioner hører under Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelsers ressortområde, forekommer det ikke hensigtsmæssigt. Desuden er der ikke efter de gældende regler mulighed for universalsuccession i forbindelse med sammenlægning.

3.1.2. Den foreslåede ordning

Den foreslåede ordning giver ministeren for forskning, innovation og videregående uddannelser mulighed for at godkende sammenlægning og spaltning med universiteter og forskningsinstitutioner eller andre videregående uddannelsesinstitutioner. Samtidig udvides muligheden for at godkende undtagelser fra lovens bestemmelser i forbindelse med samarbejder til også at omfatte andre uddannelsesinstitutioner.

Det giver altså ministeren for forskning, innovation og videregående uddannelser mulighed for efter indstilling fra bestyrelserne for de institutioner, der ønsker sammenlægning eller spaltning, at godkende sammenlægning eller spaltning af institutioner på hele Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelsers ressortområde uden at skulle have en selvstændig hjemmel til den konkrete sammenlægning eller spaltning.

Ministeren for forskning, innovation og videregående uddannelser kan herefter godkende sammenlægning og spaltning af såvel universiteter som forsknings- og uddannelsesinstitutioner på hele ministeriets ressortområde. Ved sammenlægning eller spaltning med institutioner på andre ministerområder sker godkendelse efter aftale med vedkommende minister.

Samtidig fastholdes muligheden for at godkende undtagelser fra lovens bestemmelser og fastsætte særlige regler i forbindelse med samarbejder. Godkendelse skal ske på baggrund af indstilling fra bestyrelserne for de institutioner, der ønsker undtagelser fra lovens bestemmelser. Denne bestemmelse har været gældende med forskellige formuleringer siden 1992. Bestemmelsen er blandt andet blevet anvendt ved sammenlægningerne af sektorforskningsinstitutioner med universiteter i 2007, hvor der i bekendtgørelse blev givet mulighed for, at bestyrelsernes sammensætning blev udvidet i en overgangsperiode.

I den foreslåede ordning bliver reglerne de samme på hele Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelsers område. Sammenlægning skal ifølge lovforslaget forstås som omfattende det, der efter principperne i selskabs­lovens kapitel 15 betegnes uegentlige eller egentlige fusioner. Det vil sige, at en af institutionerne videreføres som fortsættende institution (uegentlig sammenlægning), eller at begge institutioner opløses, og der dannes en ny fortsættende institution (egentlig sammenlægning).

Med den foreslåede ordning overdrages universitetets, uddannelses- eller forskningsinstitutionens rettigheder og forpligtelser i forbindelse med sammenlægning til den nye eller den fortsættende institution. Der er altså tale om, at en sammenlægning kan ske ved universalsuccession, og uden at det er nødvendigt at indhente kreditorernes samtykke. Det er muligt, da der er tale om sammenlægning af eksisterende institutioner, hvor en af institutionerne fortsætter, eller hvor der dannes en ny fortsættende institution, som dermed bevarer eller overtager rettigheder og forpligtelser fra de sammenlæggende institutioner.

Ministeren for forskning, innovation og videregående uddannelser får som nævnt også mulighed for efter indstilling fra bestyrelserne for de institutioner, der ønsker spaltning, at godkende, at et universitet ved spaltning overdrager en del af sine rettigheder og forpligtelser til et andet universitet eller andre uddannelses- og forskningsinstitutioner på samme vilkår som ved sammenlægning.

I forbindelse med sammenlægning eller spaltning må der ikke ske indskrænkninger i bestående formueretlige rettigheder.

Uddannelsesudbud er ikke en formueretlig rettighed og er derfor ikke omfattet af bestemmelsen om overdragelse af rettigheder og forpligtelser. I forbindelse med den konkrete godkendelse af sammenlægning eller spaltning træffes afgørelse om institutionernes udbudsret. Udgangspunktet vil være, at den fortsættende institution eller den nye institution vil have udbudsret til alle de uddannelser, de sammenlæggende institutioner kunne udbyde. Afgørelse om en institutions udbudsret er en forvaltningsafgørelse og træffes i medfør af gældende regler om godkendelse af uddannelsesudbud.

Ministeren for forskning, innovation og videregående uddannelser kan fastsætte nærmere regler om sammenlægning og spaltning.

3.2. Sammenlægningsbestemmelser i lov om professionshøjskoler for videregående uddannelser

3.2.1. Gældende ret

Ministeren for forskning, innovation og videregående uddannelser kan efter indstilling fra bestyrelserne tillade oprettelse af en ny professionshøjskole ved sammenlægning af to eller flere professionshøjskoler for videregående uddannelser eller sammenlægning af en professionshøjskole med et erhvervsakademi eller medie- og journalisthøjskolen. Ministeren for forskning, innovation og videregående uddannelser kan endvidere efter indstilling fra bestyrelserne tillade oprettelse af en ny professionshøjskole med en institution for erhvervsrettet uddannelse, hvis den væsentligste aktivitet for institutionen for erhvervsrettet uddannelse er videregående uddannelser. Endelig kan ministeren efter bestemmelsen tillade, at en anden offentlig eller privat institution, med et udbud svarende til professionshøjskolens udbud, indgår i en sammenlægning med en professionshøjskole. Dog er det i bemærkningerne forudsat, at der vil være tale om en begrænset anvendelse af denne adgang til at optage andre institutioner i professionshøjskolerne.

Efter indstilling fra bestyrelserne kan ministeren for forskning, innovation og videregående uddannelser tillade, at en professionshøjskole, et erhvervsakademi eller medie- og journalisthøjskolen ved spaltning overdrager en del af sine aktiver og gæld til en anden professionshøjskole.

En ingeniørhøjskole og en professionshøjskole kan indtil den 31. december 2014 efter indstilling fra bestyrelserne for de institutioner, der ønsker sammenlægning, og med ministeren for forskning, innovation og videregående uddannelsers tilladelse lægge sig sammen til en ny professionshøjskole. Ministeren kan endvidere tillade, at en ingeniørhøjskole efter indstilling fra bestyrelserne for de institutioner, der ønsker spaltning, indtil den 31. december 2014 ved spaltning overdrager en del af sine aktiver og passiver til en professionshøjskole.

Fristen for ansøgning om godkendelse af sammenlægning eller spaltning er den 1. oktober 2014. Hvis en ingeniørhøjskole ikke indgår i en eller flere professionshøjskoler, sammenlægger ministeren for forskning, innovation og videregående uddannelser ingeniørhøjskolen, eventuelt kombineret med en spaltning heraf, med en eller flere professionshøjskoler.

Ved sammenlægning opløses institutionerne uden likvidation ved overdragelse af deres aktiver og gæld til den nye professionshøjskole. Der er således tale om, at de tidligere institutioner lægger sig sammen og etablerer en ny institution med bevarelse af rettigheder og forpligtelser indenfor den nye institutions rammer.

3.2.2. Den foreslåede ordning

Den foreslåede ordning udvider ministeren for forskning, innovation og videregående uddannelsers mulighed for at godkende sammenlægning og spaltning af institutioner på hele Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelsers ressortområde. Udvidelsen skal ses i sammenhæng med samlingen af de videregående uddannelser i Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser.

Med forslaget får ministeren for forskning, innovation og videregående uddannelser mulighed for efter indstilling fra bestyrelserne for de institutioner, der ønsker sammenlægning eller spaltning, at godkende, at forskningsinstitutioner eller andre videregående uddannelsesinstitutioner kan indgå i en sammenlægning eller spaltning med en professionshøjskole.

For institutioner, der ikke hører under ministeren for forskning, innovation og videregående uddannelser, skal en godkendelse af sammenlægning eller spaltning ske efter forhandling med vedkommende minister.

Efter de gældende regler lægger de tidligere institutioner sig sammen og etablerer en ny institution med bevarelse af rettigheder og forpligtelser inden for den nye institutions rammer (egentlig sammenlægning).

Med forslaget etableres der mulighed for, at de institutioner, der ønsker sammenlægning, kan vælge, at den ene institution opløses uden likvidation ved overdragelse af institutionens rettigheder og forpligtelser til den fortsættende institution (uegentlig sammenlægning). Det vil sige, at der kan ske sammenlægning efter de principper, der i selskabslovens kapitel 15 betegnes som uegentlige og egentlige fusioner.

I forbindelse med sammenlægning eller spaltning må der ikke ske indskrænkninger i bestående formueretlige rettigheder.

Uddannelsesudbud er ikke en formueretlig rettighed og er derfor ikke omfattet af bestemmelsen om overdragelse af rettigheder og forpligtelser. I forbindelse med den konkrete godkendelse af sammenlægning eller spaltning træffes afgørelse om institutionernes udbudsret. Udgangspunktet vil være, at den fortsættende institution eller den nye institution vil have udbudsret til alle de uddannelser, de sammenlæggende institutioner kunne udbyde. Afgørelse om en institutions udbudsret er en forvaltningsafgørelse og træffes i medfør af gældende regler om godkendelse af uddannelsesudbud.

Forslaget bibeholder bestemmelserne om, at en ingeniørhøjskole inden den 31. december 2014 kan lægge sig sammen med en professionshøjskole. Med forslaget udvides muligheden til også at omfatte sammenlægning med et universitet.

3.3. Sammenlægningsbestemmelser i lov om erhvervsakademier for videregående uddannelser

3.3.1. Gældende ret

Ministeren for forskning, innovation og videregående uddannelser kan efter indstilling fra bestyrelserne tillade sammenlægning af to eller flere erhvervsakademier. Ministeren kan endvidere efter indstilling fra bestyrelserne tillade oprettelse af et nyt erhvervsakademi ved sammenlægning af en institution for erhvervsrettet uddannelse med et erhvervsakademi, hvis den væsentligste aktivitet for institutionen for erhvervsrettet uddannelse er videregående uddannelser. Endelig kan ministeren tillade, at en anden offentlig eller privat institution, med et udbud svarende til erhvervsakademiets udbud, indgår i en sammenlægning med et erhvervsakademi. Det er i bemærkningerne til loven dog forudsat, at denne bestemmelse vil have en særdeles begrænset anvendelse.

Ministeren for forskning, innovation og videregående uddannelser kan efter indstilling fra bestyrelserne tillade, at et erhvervsakademi eller en institution for erhvervsrettet uddannelse ved spaltning overdrager dele af sine aktiviteter, aktiver og passiver til et erhvervsakademi.

Muligheden for sammenlægning af et erhvervsakademi med en professionshøjskole til en ny professionshøjskole og et erhvervsakademis spaltning af aktiviteter, aktiver og passiver til en professionshøjskole er reguleret i lov om professionshøjskoler for videregående uddannelser.

Ved sammenlægning opløses erhvervsakademierne uden likvidation ved overdragelse af deres aktiviteter, aktiver og passiver til det nye erhvervsakademi. Der er således tale om, at de tidligere institutioner lægger sig sammen og etablerer en ny institution med bevarelse af rettigheder og forpligtelser indenfor den nye institutions rammer

3.3.2. Den foreslåede ordning

Den foreslåede ordning udvider ministeren for forskning, innovation og videregående uddannelsers mulighed for at godkende sammenlægning og spaltning af institutioner på hele Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelsers ressortområde. Udvidelsen skal ses i sammenhæng med samlingen af de videregående uddannelser i Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser.

Med forslaget får ministeren for forskning, innovation og videregående uddannelser mulighed for efter indstilling fra bestyrelserne for de institutioner, der ønsker sammenlægning eller spaltning, at godkende, at forskningsinstitutioner eller andre videregående uddannelsesinstitutioner kan indgå i en sammenlægning eller spaltning med et erhvervsakademi.

For institutioner, der ikke hører under ministeren for forskning, innovation og videregående uddannelser, skal en godkendelse af sammenlægning eller spaltning ske efter forhandling med vedkommende minister.

Efter de gældende regler lægger de tidligere institutioner sig sammen og etablerer en ny institution med bevarelse af rettigheder og forpligtelser inden for den nye institutions rammer (egentlig sammenlægning).

Med forslaget etableres der mulighed for, at de institutioner, der ønsker sammenlægning, kan vælge, at den ene institution opløses uden likvidation ved overdragelse af institutionens rettigheder og forpligtelser til den fortsættende institution (uegentlig sammenlægning). Det vil sige, at der kan ske sammenlægning efter de principper, der i selskabslovens kapitel 15 betegnes som uegentlige og egentlige fusioner.

I forbindelse med sammenlægning eller spaltning må der ikke ske indskrænkninger i bestående formueretlige rettigheder.

Uddannelsesudbud er ikke en formueretlig rettighed og er derfor ikke omfattet af bestemmelsen om overdragelse af rettigheder og forpligtelser. I forbindelse med den konkrete godkendelse af sammenlægning eller spaltning træffes afgørelse om institutionernes udbudsret. Udgangspunktet vil være, at den fortsættende institution eller den nye institution vil have udbudsret til alle de uddannelser, de sammenlæggende institutioner kunne udbyde. Afgørelse om en institutions udbudsret er en forvaltningsafgørelse og træffes i medfør af gældende regler om godkendelse af uddannelsesudbud.

3.4. Sammenlægningsbestemmelser i lov om videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner

3.4.1. Gældende ret

I lov om videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner er der i dag ikke særlige bestemmelser om institutionernes muligheder for sammenlægning eller spaltning.

Sammenlægninger gennemføres derfor ved særlige lovændringer for de enkelte institutioner.

Denne retstilstand betyder, at ministeren for forskning, innovation og videregående uddannelser i dag skal have en selvstændig hjemmel, hver gang der er ønske om en konkret sammenlægning af en kunstnerisk uddannelsesinstitution med et universitet eller en anden uddannelses- eller forskningsinstitution. Da de institutioner, som omfattes af lovforslaget, nu hører under Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelsers ressortområde, forekommer det hensigtsmæssigt, at ministeren kan godkende sammenlægninger uden forudgående fremsættelse af lovforslag.

3.4.2. Den foreslåede ordning

Med den foreslåede ordning gøres det muligt for ministeren for forskning, innovation og videregående uddannelser efter indstilling fra bestyrelserne for de institutioner, der ønsker sammenlægning, at godkende sammenlægninger af institutioner indenfor Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelsers ressortområde.

Det vil sige, at ministeren kan godkende sammenlægning af såvel universiteter som uddannelsesinstitutioner inden for sit område. I den foreslåede ordning bliver reglerne de samme på hele Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelsers ressortområde. Sammenlægning kan ske ved, at en af institutionerne videreføres som fortsættende institution (uegentlige sammenlægninger) eller ved, at begge institutioner opløses, og der dannes en ny fortsættende institution (egentlige sammenlægninger). Det vil sige det, der efter principperne i selskabslovens kapitel 15 betegnes uegentlige og egentlige fusioner.

Med den foreslåede ordning overdrages en videregående kunstnerisk uddannelsesinstitutions, et universitets, en forskningsinstitutions eller videregående uddannelsesinstitutions rettigheder og forpligtelser til den nye eller fortsættende institution. Der er altså tale om, at en sammenlægning kan ske ved universalsuccession, uden at det er nødvendigt at indhente kreditorernes samtykke. Det er muligt, da der er tale om sammenlægning af eksisterende institutioner, hvor en af institutionerne fortsætter, eller hvor der dannes en ny fortsættende institution, som dermed bevarer eller overtager rettigheder og forpligtelser fra de sammenlæggende institutioner.

Ministeren for forskning, innovation og videregående uddannelser får endvidere mulighed for efter indstilling fra bestyrelserne for de institutioner, der ønsker spaltning, at godkende, at en uddannelsesinstitution ved spaltning overdrager en del af sine rettigheder og forpligtelser til en anden uddannelsesinstitution, universiteter eller andre uddannelses- eller forskningsinstitutioner på samme vilkår som ved sammenlægning.

I forbindelse med sammenlægning eller spaltning må der ikke ske indskrænkninger i bestående formueretlige rettigheder. Ved sammenlægninger mellem to statsinstitutioner, hvor den fortsættende institution forbliver en statsinstitution, finder de formueretlige bestemmelser i lovforslaget ikke anvendelse, da der ikke sker skyldnerskifte.

Uddannelsesudbud er ikke en formueretlig rettighed og er derfor ikke omfattet af bestemmelsen om overdragelse af rettigheder og forpligtelser. I forbindelse med den konkrete godkendelse af sammenlægning eller spaltning træffes afgørelse om institutionernes udbudsret. Udgangspunktet vil være, at den fortsættende institution eller den nye institution vil have udbudsret til alle de uddannelser, de sammenlæggende institutioner kunne udbyde. Afgørelse om en institutions udbudsret er en forvaltningsafgørelse og træffes i medfør af gældende regler om godkendelse af uddannelsesudbud.

Ministeren for forskning, innovation og videregående uddannelser kan fastsætte nærmere regler om sammenlægning og spaltning.

3.5. Sammenlægningsbestemmelser i lov om maritime uddannelser

3.5.1. Gældende regler

I lov om maritime uddannelser er der i dag ikke særlige bestemmelser om institutionernes muligheder for sammenlægning eller spaltning.

Denne retstilstand betyder, at ministeren for forskning, innovation og videregående uddannelser i dag skal have en selvstændig hjemmel, hver gang der er ønske om en konkret sammenlægning af en maritim uddannelsesinstitution med en anden uddannelses- eller forskningsinstitution. Da de maritime uddannelsesinstitutioner nu hører under Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelsers ressortområde, forekommer det hensigtsmæssigt, at ministeren kan godkende sammenlægninger uden forudgående fremsættelse af lovforslag.

3.5.2. Den foreslåede ordning

Med den foreslåede ordning gøres det muligt for ministeren for forskning, innovation og videregående uddannelser efter indstilling fra bestyrelserne for de institutioner, der ønsker sammenlægning, at godkende sammenlægninger af institutioner indenfor Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelsers ressortområde.

Det vil sige, at ministeren for forskning, innovation og videregående uddannelser kan godkende sammenlægning eller spaltning af både institutioner omfattet af kapitel 3 i lov om maritime uddannelser, forskningsinstitutioner eller videregående uddannelsesinstitutioner.

I den foreslåede ordning bliver reglerne de samme på hele Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelsers ressortområde. Sammenlægning skal ifølge lovforslaget forstås som omfattende det, der efter principperne i selskabslovens kapitel 15 betegnes uegentlige eller egentlige fusioner. Det vil sige, at en af institutionerne videreføres som fortsættende institution, eller at begge institutioner opløses, og der dannes en ny fortsættende institution.

Med den foreslåede ordning overdrages en uddannelses- eller forskningsinstitutions rettigheder og forpligtelser til den fortsættende institution. Der er altså tale om, at en sammenlægning kan ske ved universalsuccession, uden at det er nødvendigt at indhente kreditorernes samtykke. Det er muligt, da der er tale om sammenlægning af eksisterende institutioner, hvor en af institutionerne fortsætter, eller hvor der dannes en ny fortsættende institution, som dermed bevarer eller overtager rettigheder og forpligtelser fra de sammenlæggende institutioner.

Ministeren for forskning, innovation og videregående uddannelser får endvidere mulighed for efter indstilling fra bestyrelserne for de institutioner, der ønsker spaltning, at godkende, at en uddannelsesinstitution ved spaltning overdrager en del af sine rettigheder og forpligtelser til en anden uddannelsesinstitution eller forskningsinstitution på samme vilkår som ved sammenlægning.

I forbindelse med sammenlægning eller spaltning må der ikke ske indskrænkninger i bestående formueretlige rettigheder.

Uddannelsesudbud er ikke en formueretlig rettighed og er derfor ikke omfattet af bestemmelsen om overdragelse af rettigheder og forpligtelser. I forbindelse med den konkrete godkendelse af sammenlægning eller spaltning træffes afgørelse om institutionernes udbudsret. Udgangspunktet vil være, at den fortsættende institution eller den nye institution vil have udbudsret til alle de uddannelser, de sammenlæggende institutioner kunne udbyde. Afgørelse om en institutions udbudsret er en forvaltningsafgørelse og træffes i medfør af gældende regler om godkendelse af uddannelsesudbud.

Ministeren for forskning, innovation og videregående uddannelser kan fastsætte nærmere regler om sammenlægning og spaltning.

3.6. Sammenlægningsbestemmelser i lov om medie- og journalisthøjskolen

3.6.1. Gældende ret

I lov om medie- og journalisthøjskolen er der i dag ikke særlige bestemmelser om institutionens muligheder for sammenlægning eller spaltning. Muligheden for sammenlægning af medie- og journalisthøjskolen med en professionshøjskole til en ny professionshøjskole og medie- og journalisthøjskolens spaltning af aktiver og gæld til en professionshøjskole er reguleret i lov om professionshøjskoler for videregående uddannelser.

Det betyder, at ministeren for forskning, innovation og videregående uddannelser i dag skal have en selvstændig hjemmel, hvis der er ønske om spaltning eller sammenlægning af medie- og journalisthøjskolen med forskningsinstitutioner eller andre videregående uddannelsesinstitutioner end en professionshøjskole.

3.6.2. Den foreslåede ordning

Med den foreslåede ordning gøres det muligt for ministeren for forskning, innovation og videregående uddannelser efter indstilling fra bestyrelserne for de institutioner, der ønsker sammenlægning eller spaltning, at godkende sammenlægning og spaltning af institutioner indenfor Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelsers ressortområde.

Det vil sige, at ministeren for forskning, innovation og videregående uddannelser kan godkende sammenlægning og spaltning af såvel forskningsinstitutioner som andre videregående uddannelsesinstitutioner. Med den foreslåede ordning bliver reglerne de samme på hele Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelsers ressortområde. Sammenlægning skal ifølge forslaget forstås som omfattende det, der efter principperne i selskabslovens kapitel 15 betegnes uegentlige eller egentlige fusioner. Det vil sige, at en af institutionerne videreføres som fortsættende institution, eller at begge institutioner opløses, og der dannes en ny fortsættende institution.

Med den foreslåede ordning overdrages en forskningsinstitutions eller videregående uddannelsesinstitutions rettigheder og forpligtelser til den fortsættende institution. Der er altså tale om, at en sammenlægning kan ske ved universalsuccession, uden at det er nødvendigt at indhente kreditorernes samtykke. Det er muligt, da der er tale om sammenlægning af eksisterende institutioner, hvor en af institutionerne fortsætter, eller hvor der dannes en ny fortsættende institution, som dermed bevarer eller overtager rettigheder og forpligtelser fra de sammenlæggende institutioner.

Ministeren for forskning, innovation og videregående uddannelser får endvidere mulighed for efter indstilling fra bestyrelserne for de institutioner, der ønsker spaltning, at godkende, at en videregående uddannelsesinstitution ved spaltning overdrager en del af sine rettigheder og forpligtelser til en forskningsinstitution eller en anden videregående uddannelsesinstitution på samme vilkår som ved sammenlægning.

I forbindelse med sammenlægning eller spaltning må der ikke ske indskrænkninger i bestående formueretlige rettigheder. Sammenlægning gennemføres uden kreditorernes samtykke, det vil sige ved universalsuccession.

Uddannelsesudbud er ikke en formueretlig rettighed og er derfor ikke omfattet af bestemmelsen om overdragelse af rettigheder og forpligtelser. I forbindelse med den konkrete godkendelse af sammenlægning eller spaltning træffes afgørelse om institutionernes udbudsret. Udgangspunktet vil være, at den fortsættende institution eller den nye institution vil have udbudsret til alle de uddannelser, de sammenlæggende institutioner kunne udbyde. Afgørelse om en institutions udbudsret er en forvaltningsafgørelse og træffes i medfør af gældende regler om godkendelse af uddannelsesudbud.

Ministeren for forskning, innovation og videregående uddannelser kan fastsætte nærmere regler om sammenlægning og spaltning.

3.7. Forskellige bestemmelser

3.7.1. Gældende regler

Efter universitetslovens § 7 kan universitetet efter godkendelse af en anden minister udbyde uddannelse efter regler fastsat af denne.

Efter universitetslovens § 8 a kan ministeren for forskning, innovation og videregående uddannelser fastsætte regler om, at kommunikation mellem universitetet og studerende og ansøgere til universitetets uddannelser helt eller delvis skal ske digitalt. Ministeren har med hjemmel i denne bestemmelse udstedt bekendtgørelse nr. 1239 af 4. november 2010 om elektronisk kommunikation for universiteterne.

Udover uddannelser omfattet af universitetsloven udbyder universiteterne også for eksempel professionsbachelor- og diplomuddannelser, der frem til ressortændringen den 3. oktober 2011 var omfattet af det daværende Undervisningsministeriums ressort, samt enkelte andre, kortere erhvervsuddannelser. På den baggrund blev der ved en ændring af universitetsloven i 2011 indsat hjemmel til, at ministeren for forskning, innovation og videregående uddannelser efter nærmere aftale med den respektive ressortminister tillige kan fastsætte regler om obligatorisk digital kommunikation for disse uddannelser.

3.7.2. Den foreslåede ordning

Ved ressortændringen den 3. oktober 2011 overgik de videregående uddannelser fra det daværende Undervisningsministeriums ressort til Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelsers ressortområde, hvorefter disse uddannelser er underlagt samme minister som de uddannelser, der udbydes af universiteterne efter universitetsloven.

Det foreslås med ændringen af universitetslovens § 7 at opdatere retsgrundlaget, således at universiteterne fortsat kan godkendes til at udbyde især en række mellemlange videregående uddannelser, herunder uddannelse til professionsbachelor, som for eksempel diplomingeniør, socialrådgiver, og diplomuddannelser, som for eksempel HD-uddannelsen, efter de regler, der gælder for disse uddannelser.

I lov om adgangsregulering ved videregående uddannelser har ministeren for forskning, innovation og videregående uddannelser hjemmel til at fastsætte regler om, at ansøgning og øvrig kommunikation om optagelse på en videregående uddannelse skal ske helt eller delvis digitalt og herunder fastsætte regler om obligatorisk anvendelse af et bestemt digitalt system og sikker identifikation. Ændringen har blandt andet til formål at muliggøre en kommende fuld digitalisering af optaget til de videregående uddannelser, hvor optagelsen koordineres af Den Koordinerede Tilmelding.

Ved den forslåede ændring af universitetslovens § 8 a bemyndiges ministeren for forskning, innovation og videregående uddannelser til på tilsvarende vis at fastsætte regler om obligatorisk anvendelse af et bestemt digitalt system og sikker identifikation vedrørende kommunikation mellem universitetet og indskrevne studerende, herunder ph.d.-studerende, og ansøgere til universitetets uddannelser. Ministeren vil herunder kunne bemyndige universiteterne til at fastsætte sådanne regler. Den foreslåede ændring supplerer ministerens nuværende hjemmel til at fastsætte regler om obligatorisk digital kommunikation og har til formål at ensrette reglerne om digital kommunikation for de uddannelser, der udbydes af universiteterne, og at understøtte mulighederne for digitalisering af universiteternes kommunikation med studerende og ansøgere til uddannelser.

Bestemmelsen vil finde anvendelse vedrørende optagelse til alle universitetsuddannelser, dog undtaget bacheloruddannelser, der er omfattet af lov om adgangsregulering ved videregående uddannelser. Bestemmelsen vil endvidere finde anvendelse ved kommunikation mellem universitetet og studerende på alle uddannelser udbudt af universiteterne, herunder ph.d.-uddannelser.

Det samme vil gælde, hvis et eller flere universiteter efter godkendelse af vedkommende ressortminister udbyder uddannelser uden for ministeren for forskning, innovation og videregående uddannelsers område.

Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 1-3.

4. Økonomiske og administrative konsekvenser for stat, regioner og kommuner

Lovforslaget har ikke økonomiske eller administrative konsekvenser for stat, regioner eller kommuner.

5. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet

Lovforslaget har ikke økonomiske eller administrative konsekvenser for erhvervslivet.

6. Administrative konsekvenser for borgerne

Lovforslaget har ikke administrative konsekvenser for borgerne.

7. Miljømæssige konsekvenser

Lovforslaget har ikke miljømæssige konsekvenser.

8. Forholdet til EU-retten

Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.

9. Høring

Et udkast til lovforslag har været sendt i høring hos følgende myndigheder og organisationer m.v.:

Københavns Universitet, Aarhus Universitet, Syddansk Universitet, Roskilde Universitet, Aalborg Universitet, Danmarks Tekniske Universitet, Copenhagen Business School - Handelshøjskolen, IT-Universitetet i København, Arkitektskolen Aarhus, Det Informationsvidenskabelige Akademi, Det Kongelige Danske Kunstakademis Skoler for Arkitektur, Design og Konservering, Designskolen Kolding, Professionshøjskolen UCC, Professionshøjskolen Metropol, University College Sjælland, University College Lillebælt, University College Syddanmark, VIA University College, University College Nordjylland, Erhvervsakademi Aarhus, Erhvervsakademi Kolding, Erhvervsakademi Lillebælt, Erhvervsakademi Midt-Vest, Erhvervsakademi Syd, Erhvervsakademi Syd-Vest, Erhvervsakademiet Dania, Erhvervsakademi Sjælland, Erhvervsakademiet Copenhagen Business Academy, Københavns Erhvervsakademi, Ingeniørhøjskolen i København, Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, Københavns Maskinmesterskole, Fredericia Maskinmesterskole, Århus Maskinmesterskole, MARTEC Frederikshavn, SIMAC Svendborg, ACE Denmark - Akkrediteringsinstitutionen, Advokatrådet, Akademiet for de Tekniske Videnskaber, Akademikernes Centralorganisation, Akademiraadet, Akademisk Arkitektforening, Danish Institute for Study Abroad, Danmarks Forskningspolitiske Råd, Danmarks Grundforskningsfond, Danmarks Konservative Studerende, Danmarks Liberale Studerende, Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Arkitektur Center, Dansk Byggeri, Dansk Erhverv, Dansk Industri, Dansk Magisterforening, Danske Arkitektvirksomheder, Danske Erhvervsskoler, Danske Designere, Danske Gymnasieelevers Sammenslutning, Danske Handicaporganisationer, Danske Kunsthåndværkere, Danske Landskabsarkitekter, Danske Regioner, Danske Studerendes Fællesråd, Danske Universiteter, Dansk Ungdoms Fællesråd, Datatilsynet, DDA (Danish Design Association), Det Centrale Handicapråd, Det Frie Forskningsråd, Det Kongelige Danske Videnskabernes Selskab, Erhvervsskolernes Elevorganisation, Fagligt Fælles Forbund, Finansrådet, Finanssektorens Arbejdsgiverforening, Foreningen til Unge Handelsmænds Uddannelse, Frit Forum - Socialdemokratiske Studerende, FTF, GTS - Godkendt Teknologisk Service, HK/Stat, Højteknologifonden, Ingeniørforeningen i Danmark, KL, Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, Kulturministeriets Rektorer (KUR), Landbrug og Fødevarer, Landssammenslutningen af Handelsskoleelever, LO, Nordisk Konservator Forbund, Professionshøjskolernes Rektorkollegium, Rektorkollegiet for de kunstneriske og kulturelle uddannelser, Rektorkollegiet for de maritime uddannelser, Rigsrevisionen, Rådet for Erhvervsakademiuddannelser og Professionsbacheloruddannelser, Rådet for de grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser, Rådet for de Gymnasiale Uddannelser, Rådet for Internationalisering af Uddannelser, Rådet for Teknologi og Innovation, Sektorforskningens Direktørkollegium og Søfartsstyrelsen.

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

(Universitetsloven)

Til nr. 1 (§ 7)

Ved ressortændringen den 3. oktober 2011 overgik de videregående uddannelser fra det daværende Undervisningsministeriums ressort til Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelsers ressortområde, hvorefter disse uddannelser er underlagt samme minister som de uddannelser, der udbydes af universiteterne efter universitetsloven.

Det foreslås med ændringen af universitetslovens § 7 at opdatere retsgrundlaget, således at universiteterne fortsat kan godkendes til at udbyde andre videregående uddannelser, herunder uddannelse til professionsbachelor som for eksempel diplomingeniør, socialrådgiver, og diplomuddannelser, som for eksempel HD-uddannelsen, efter de regler, der gælder for disse uddannelser.

Universiteterne kan også fortsat udbyde uddannelser under en anden minister, som for eksempel erhvervsuddannelser og arbejdsmarkedsuddannelser, der hører under Ministeriet for Børn og Undervisnings ressortområde. Disse uddannelser vil derfor også fortsat følge de regler, der er fastsat af dette ministerium.

Til nr. 2 (§ 8 a, stk. 2)

Ændringen er en konsekvens af ændringen af § 7, jf. bemærkningerne til denne bestemmelse. Ændringen har ikke indholdsmæssig betydning, idet ministeren fortsat - efter aftale med den respektive ressortminister - kan fastsætte regler om digital kommunikation for uddannelser, der udbydes efter andre regler end denne lov.

Til nr. 3 (§ 8 a, stk. 3)

Ministeren for forskning, innovation og videregående uddannelser kan fastsætte regler om, at ansøgning og øvrig kommunikation om optagelse på en videregående uddannelse skal ske helt eller delvist digitalt. Ved den foreslåede ændring får ministeren hjemmel til i denne forbindelse tillige at fastsætte regler om obligatorisk anvendelse af et bestemt digitalt system og sikker identifikation. Et bestemt digitalt system kan her for eksempel være et internetbaseret system, som etableres af det enkelte universitet med henblik på kommunikation med studerende og ansøgere til uddannelser. Sikker identifikation er eksempelvis i form af NemId eller Digital Signatur.

Den foreslåede ordning er en konsekvens af en ændring af lov om adgangsregulering ved videregående uddannelser, jf. lov nr. 560 af 18. juni 2012, der tager sigte på en kommende fuld digitalisering af ansøgningsprocessen til de uddannelser, der varetages af Den Koordinerede Tilmelding. Formålet med forslaget er dermed at ensrette reglerne om digital kommunikation for de uddannelser, der udbydes af universiteterne og derigennem understøtte den størst mulige digitalisering af kommunikation mellem universiteter og studerende og ansøgere til uddannelser, der udbydes af universiteterne.

Til nr. 4 (§ 21, stk. 3)

Universitetets likvide midler skal anbringes i overensstemmelse med bekendtgørelse om anbringelse og bestyrelse af fondes midler. Med forslaget rettes bekendtgørelsens titel, således at der henvises til bekendtgørelsens korrekte titel. Der er ikke nogen ændring af den hidtidige retstilstand.

Til nr. 5 (§ 31)

Det foreslåede stk. 1 er hovedsageligt en videreførelse af den eksisterende bestemmelse om, at ministeren for forskning, innovation og videregående uddannelser kan godkende samarbejder og sammenlægninger. Blot er bestemmelsen udvidet, så sammenlægning også kan ske med andre videregående uddannelsesinstitutioner.

Med forslaget får ministeren for forskning, innovation og videregående uddannelser mulighed for efter indstilling fra bestyrelserne for de institutioner, der ønsker sammenlægning, at sammenlægge institutioner på hele Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelsers ressortområde. Det vil sige, at ministeren for forskning, innovation og videregående uddannelser kan godkende sammenlægning af såvel universiteter som forskningsinstitutioner eller videregående uddannelsesinstitutioner. Skal der ske sammenlægning af institutioner på andre ministerområder, sker godkendelse efter aftale med vedkommende minister.

På samme måde kan ministeren fortsat godkende undtagelser fra lovens bestemmelser i forbindelse med samarbejder efter indstilling fra bestyrelserne for de pågældende universiteter. Bestemmelsen har været gældende med forskellige formuleringer siden 1992 og er blandt andet blevet anvendt ved sammenlægningerne af sektorforskningsinstitutioner med universiteter i 2007, hvor der i den dagældende bekendtgørelse nr. 1463 af 13. december 2006 om ændring i styrelsesregler for en række universiteter som følge af sammenlægning med andre forskningsinstitutioner blev givet mulighed for, at bestyrelsernes sammensætning blev udvidet i en overgangsperiode. Bestemmelsen er ligeledes blevet anvendt i forbindelse med godkendelse af universiteters vedtægter, når disse har indeholdt styrelsesmæssige bestemmelser, som har ligget udenfor universitetslovens muligheder.

Sammenlægning skal ifølge lovforslaget forstås som omfattende det, der i selskabslovens kapitel 15 betegnes uegentlige og egentlige fusioner. Det vil sige, at en af institutionerne videreføres som fortsættende institution, eller at begge institutioner opløses, og der dannes en ny fortsættende institution. Efter en konkret vurdering vil godkendelse af sammenlægninger med universiteter for eksempel tage udgangspunkt i, at sammenlægningen er udgiftsneutral for staten, at den fortsættende institution bliver ved med at udvikle og udbyde uddannelser under hensyn til de regelfastsatte formål herfor, herunder erhvervslivets behov og de uddannelsessøgendes søgemønstre, at der eventuelt etableres et samarbejde med andre relevante uddannelsesinstitutioner, at de rettigheder og pligter, der følger af virksomhedsoverdragelsesloven, iagttages, at den fortsættende institution/arbejdsgiver umiddelbart indtræder i de rettigheder og pligter, som påhvilede den tidligere arbejdsgiver over for medarbejderne, samt at vedtægten for institutionen tager højde for sammenlægningen.

Det foreslåede stk. 2 er en videreførelse af den eksisterende bestemmelse. Det følger af de statslige bevillingsregler, at staten ikke kan hæfte solidarisk for et statsfinansieret selvejende universitets forpligtelser. Hjemlen i stk. 2 giver imidlertid ministeren for forskning, innovation og videregående uddannelser mulighed for at godkende, at en statslig forsknings- eller uddannelsesinstitution kan indgå i et forpligtende samarbejde med et universitet, hvor der over for tredjemand, eksempelvis EU, hæftes solidarisk for forpligtelserne. Hvis en sådan solidarisk hæftelse medfører, at staten kommer til at betale et større beløb end forudsat i samarbejdsaftalen, giver bestemmelsen hjemmel til, at ministeren kan modregne det overskydende beløb i universitetets tilskud.

Det foreslåede stk. 3 fastlægger, at den nedlæggende institutions rettigheder og forpligtelser overdrages til den fortsættende institution eller den nye institution. Sammenlægning sker uden likvidation, da der er tale om sammenlægning af eksisterende institutioner, hvor en af institutionerne fortsætter, eller hvor begge institutioner opløses, og der skabes en ny fortsættende institution, som dermed bevarer eller overtager rettigheder og forpligtelser fra de sammenlæggende institutioner.

Uddannelsesudbud er ikke en formueretlig rettighed og er derfor ikke omfattet af bestemmelsen om overdragelse af rettigheder og forpligtelser. I forbindelse med den konkrete godkendelse af sammenlægning eller spaltning træffes afgørelse om institutionernes udbudsret. Udgangspunktet vil være, at den fortsættende institution eller den nye institution vil have udbudsret til alle de uddannelser, de sammenlæggende institutioner kunne udbyde. Afgørelse om en institutions udbudsret er en forvaltningsafgørelse og træffes i medfør af gældende regler om godkendelse af uddannelsesudbud.

Ministeren for forskning, innovation og videregående uddannelser får efter stk. 4 mulighed for efter indstilling fra bestyrelserne for de institutioner, der ønsker spaltning, at godkende, at et universitet ved spaltning overdrager en del af sine rettigheder og forpligtelser til et andet universitet eller forskningsinstitutioner eller andre videregående uddannelsesinstitutioner. Det foreslås, at spaltning sker på samme vilkår som ved sammenlægning. Det vil sige uden kreditorernes samtykke, og hvor rettigheder og forpligtelser overdrages til en eller flere bestående eller nye institutioner.

Efter det foreslåede stk. 5 er det en betingelse, at der ikke sker indskrænkninger i bestående formueretlige rettigheder.

Sammenlægning og spaltning kan efter det foreslåede stk. 6 gennemføres uden kreditorernes samtykke. I forbindelse med at ministeren for forskning, innovation og videregående uddannelser efter det foreslåede stk. 7 kan fastsætte nærmere regler om sammenlægning og spaltning, vil der blandt andet blive fastsat regler om sikring af kreditorernes retsstilling. Det er hensigten, at ministeren vil udarbejde en fælles bekendtgørelse for sammenlægning og spaltning på det videregående uddannelsesområde. Udgangspunktet for de bestemmelser, ministeren vil fastsætte, er selskabslovens bestemmelser om fusion og spaltning med de fornødne tilpasninger.

Til nr. 6 (§ 38, stk. 7 og 8)

I forbindelse med godkendelse af Handelshøjskolen i Københavns vedtægt den 20. juni 2012 har ministeren for forskning, innovation og videregående uddannelser godkendt, at Handelshøjskolen i København ændrer navn til Copenhagen Business School - Handelshøjskolen. Med forslaget ændres henvisningerne i loven til det rette navn. Der er således ikke nogen ændring af retstilstanden for universitetet.

Til nr. 7 (§ 45 a)

Lovforslaget muliggør, at eksisterende institutioner fortsætter, og at nye institutionstyper kan opstå. De sammenlagte/udspaltede institutioner kan således rumme såvel statstjenestemænd, som andre tjenestemænd, der er ansat direkte ved en selvejende institution.

Statstjenestemænd, jf. det foreslåede stk. 1, der i forbindelse med sammenlægning og spaltning overføres til en anden ansættelsesmyndighed, vil ikke på baggrund af overførslen i sig selv kunne kræve sig afskediget med krav på ventepenge, rådighedsløn eller pension.

For så vidt angår tjenestemænd omfattet af det foreslåede stk. 2 vil overgang til ansættelse hos den nye ansættelsesmyndighed ikke i sig selv være en forflyttelse. Disse tjenestemænd vil således ikke kunne kræve sig afskediget med rådighedsløn/ventepenge eller pension som følge af selve overgangen til ansættelse under den nye ansættelsesmyndighed.

Tjenestemænd, jf. stk. 1 og stk. 2, der måtte ønske det, har mulighed for at søge overgang til ansættelse efter de for institutionen gældende ansættelsesregler, ligesom de kan søge overgang til ansættelse i forfremmelsesstillinger efter disse regler.

Den foreslåede bestemmelse i stk. 3 svarer til universitetslovens § 45, stk. 2, og til tilsvarende bestemmelser i de love, der er omfattet af lovforslaget. »Institutionens ophør« omfatter tillige den situation, hvor institutionen ophører som følge af konkurs.

Institutionerne er bemyndiget til selv at træffe beslutning om foranstaltninger i henhold til det foreslåede stk. 4. Det gælder såvel for tjenestemænd omfattet af stk. 1 som for tjenestemænd omfattet af stk. 2.

Vedrørende afskedskompetence:

For de tjenestemænd, der er omfattet af stk. 1 (statstjenestemænd), gælder det imidlertid, at uanset bemyndigelsen til institutionens øverste leder i stk. 4, skal afsked, herunder uansøgt afsked som disciplinær straf, altid foretages af ministeren eller for så vidt angår kongeligt udnævnte tjenestemænd af Dronningen, jf. lov om tjenestemænd § 26.

For de tjenestemænd, der er omfattet af stk. 2 (andre tjenestemænd), gælder det, at tjenestemandslovgivningen tilsvarende finder anvendelse for disse tjenestemænd. Den ansættelsesmyndighed, som tjenestemanden overgår til ansættelse hos i forbindelse med sammenlægningen eller spaltningen, har imidlertid den fulde kompetence i henhold til stk. 4, herunder kompetence til at træffe beslutning om afsked.

Den foreslåede bestemmelse i stk. 5 fastlægger, at det er den til enhver tid fungerende bestyrelse, som træffer beslutning efter stk. 4, for så vidt angår rektor og institutionens øvrige øverste ledelse.

Den foreslåede bestemmelse i stk. 6 fastslår, at en institution skal følge bestemmelserne i lov om professionshøjskoler for videregående uddannelser, når institutionen i forbindelse med en spaltning fra eller sammenlægning med en professionshøjskole overtager tjenestemænd, som i forbindelse med kommunalreformen er overført til professionshøjskolen. Henvisningen til lov om professionshøjskoler for videregående uddannelser indebærer, at institutionens leder har afskedskompetencen i forhold til de tjenestemænd, der er omfattet af stk. 2.

Til § 2

(Lov om professionshøjskoler for videregående uddannelser)

Til nr. 1 (§ 38, stk. 1 og § 38, stk. 2, der bliver stk. 3)

I forbindelse med harmoniseringen af reglerne om sammenlægning og spaltning skal ministeren for forskning, innovation og videregående uddannelser fremadrettet godkende sammenlægning og spaltning. Med forslaget ændres de nuværende formuleringer, så det fremgår, at ministeren godkender sammenlægning og spaltning i stedet for tillader.

Til nr. 2 (§ 38, stk. 1)

Efter den gældende bestemmelse i § 38, stk. 1, kan der ske oprettelse af en ny professionshøjskole ved sammenlægning af en professionshøjskole med et erhvervsakademi, medie- og journalisthøjskolen eller en institution for erhvervsrettet uddannelse, hvis den væsentligste aktivitet for institutionen for erhvervsrettet uddannelse er videregående uddannelser. Med lovforslaget indsættes en henvisning til stk. 2, da der fremadrettet også kan ske sammenlægning af institutioner, hvor en af de institutioner der sammenlæges bliver den fortsættende institution.

Til nr. 3 (§ 38, stk.1, og § 38, stk. 2, der bliver stk. 3)

I forbindelse med harmoniseringen af reglerne ændres de nuværende formuleringer, så de lægger sig op af den terminologi, der anvendes i selskabslovens kapitel 15 om fusioner og spaltninger. Med forslaget erstattes begreberne »aktiver og gæld« og »aktiver og passiver« således med »rettigheder og forpligtelser«. Det fremgår af bemærkningerne til § 38 i lov nr. 562 af 6. juni 2007 om professionshøjskoler for videregående uddannelser, at der ved sammenlægning af professionshøjskoler er tale om, at de tidligere institutioner nu lægger sig sammen og etablerer en ny institution med bevarelse af rettigheder og forpligtelser og formue nu inden for den nye institutions rammer. Det forudsættes, at der ikke må ske indskrænkning i bestående rettigheder. Det lægges også til grund, at den fortsættende institution som udgangspunkt vil have udbudsret til alle de uddannelser, de tidligere institutioner kunne udbyde. Med forslaget fastlægges, at der med ovedragelse af en institutions rettigheder og forpligtelser ikke må ske indskrænkning i bestående formueretlige rettigheder. For så vidt angår udbudsretten angives, at afgørelsen om en institutions uddannelsesudbud er en forvaltningsafgørelse, der træffes i medfør af de gældende regler om godkendelse af uddannelsesudbud. Der henvises til de almindelige bemærkninger i afsnit 3.2.2.

Til nr. 4 (§ 38, stk. 2)

Efter den gældende bestemmelse i § 38, stk. 1, opløses institutionerne ved sammenlægning uden likvidation ved overdragelse af deres aktiver og gæld til den nye professionshøjskole.

Med det foreslåede stk. 2 etableres der mulighed for, at den fortsættende institution ikke opløses i forbindelse med sammenlægninger med en anden institution. Sammenlægninger skal ifølge lovforslaget forstås som omfattende det, der i selskabslovens kapitel 15 betegnes uegentlige og egentlige fusioner. Det vil sige, at en af institutionerne videreføres som fortsættende institution, eller at begge institutioner opløses, og der dannes en ny fortsættende institution. Bestemmelsen vil for eksempel kunne anvendes i en situation, hvor der er betydelig forskel i institutionernes størrelse, og det er den største institution, der er den fortsættende institution. Bestemmelsen svarer til den, der hidtil er anvendt ved sammenlægninger af universiteter.

Der henvises til de almindelige bemærkninger i afsnit 3.2.2.

Til nr. 5 (§ 38, stk. 3, der bliver stk. 4)

Den foreslåede ændring er en konsekvens af de foreslåede ændringer i § 2, nr. 1 og 4, hvorefter ministeren for forskning, innovation og videregående uddannelser fremadrettet godkender sammenlægning og spaltning.

Til nr. 6 (§ 38, stk. 5, der bliver stk. 6)

Den foreslåede ændring er en konsekvens af den foreslåede ændring i § 2, nr. 2, der indsætter nyt stk. 2, i § 38 i lov om professionshøjskoler for videregående uddannelser.

Til nr. 7 (§ 39)

Efter de gældende regler i § 38 kan ministeren for forskning, innovation og videregående uddannelser efter indstilling fra bestyrelserne for de berørte institutioner tillade sammenlægninger af to eller flere professionshøjskoler for videregående uddannelser eller sammenlægning af en professionshøjskole med et erhvervsakademi, medie- og journalisthøjskolen samt en institution for erhvervsrettet uddannelse, hvis den væsentligste aktivitet for institutionen for erhvervsrettet uddannelse er videregående uddannelser. Med den nuværende formulering af § 39 kan ministeren desuden tillade, at en anden offentlig eller privat institution, der ikke er omfattet af § 38, indgår i en sammenlægning med en professionshøjskole, hvis institutionen har et udbud svarende til professionshøjskolens udbud.

Med den foreslåede nyaffattelse af § 39 får ministeren for forskning, innovation og videregående uddannelser mulighed for efter indstilling fra bestyrelserne for de institutioner, der ønsker sammenlægning, at sammenlægge institutioner på hele ressortområdet. Det vil sige, at ministeren kan godkende, at også forskningsinstitutioner eller andre videregående uddannelsesinstitutioner end de, der er omfattet af de gældende bestemmelser i §§ 38 og 39, kan indgå i sammenlægning eller spaltning med en professionshøjskole. Skal der ske sammenlægninger af institutioner på andre ministerområder sker godkendelse efter aftale med vedkommende minister. Der henvises til de almindelige bemærkninger i afsnit 3.2.2.

Til nr. 8 (§ 62, stk. 2)

Der henvises til bemærkningerne til lovforslagets § 2, nr. 1 og 3.

Til nr. 9 (§ 62, stk. 4)

Med den nuværende formulering af § 62, stk. 1, kan en ingeniørhøjskole og en professionshøjskole indtil den 31. december 2014 efter indstilling fra bestyrelserne for de berørte institutioner og med ministeren for forskning, innovation og videregående uddannelsers godkendelse lægge sig sammen til en ny professionshøjskole.

Med det foreslåede stk. 4, etableres der mulighed for, at en ingeniørhøjskole kan vælge at lægge sig sammen med et universitet. Sammenlægning vil fortsat skulle ske efter ønske fra bestyrelserne for de institutioner, der ønsker sammenlægning, ligesom ministeren for forskning, innovation og videregående uddannelser i forbindelse med godkendelse af sammenlægning vil være opmærksom på eventuelle politiske forlig og aftaler på området. Der henvises til de almindelige bemærkninger i afsnit 3.2.2.

Til nr. 10 (§ 62, stk. 4, der bliver stk. 5)

Den foreslåede ændring er en konsekvens af den foreslåede ændring i § 2, nr. 7, der indsætter nyt stk. 4, i § 62 i lov om professionshøjskoler for videregående uddannelser.

Til nr. 11 (§ 62, stk. 4, der bliver stk. 5)

Med lovforslaget indsættes en henvisning til bestemmelsens stk. 8, da der fremadrettet også kan ske sammenlægning af institutioner, hvor en af de sammenlæggende institutioner forbliver den fortsættende institution. Der henvises til i øvrigt til bemærkningerne til lovforslagets § 2, nr. 3.

Til nr. 12 (§ 62, stk. 4, der bliver stk. 5)

Den foreslåede ændring er en konsekvens af den foreslåede ændring i § 2, nr. 2, der indsætter nyt stk. 2, i § 38 i lov om professionshøjskoler for videregående uddannelser.

Til nr. 13 (§ 62, stk. 5, der bliver stk. 6)

Den foreslåede nyaffattelse af stk. 6 er en konsekvens af det foreslåede stk. 4, hvorefter en ingeniørhøjskole kan vælge at lægge sig sammen med enten en professionshøjskole eller et universitet.

Der henvises til bemærkningerne til § 2, nr. 7, og de almindelige bemærkninger til afsnit 3.2.2.

Til nr. 14 (§ 62, stk. 6, der bliver stk. 7 og § 62, stk. 8)

Med den foreslåede nyaffattelse af § 62, stk. 7, fastsættes, at hvis en ingeniørhøjskole ikke indgår i en professionshøjskole eller et universitet efter stk. 1-5, vil ministeren for forskning, innovation og videregående uddannelser, som det fremgår af de gældende regler, sammenlægge ingeniørhøjskolen med en professionshøjskole. Det vil sige, at såfremt en ingeniørhøjskole ikke inden den 1. oktober 2014 har ansøgt ministeren om sammenlægning med en professionshøjskole eller et universitet, sammenlægges ingeniørhøjskolen med en professionshøjskole efter ministerens bestemmelse.

Med det foreslåede stk. 8 etableres der mulighed for, at den fortsættende institution ikke opløses i forbindelse med en sammenlægning med en anden institution. Sammenlægninger skal ifølge lovforslaget forstås som omfattende det, der i selskabslovens kapitel 15 betegnes uegentlige og egentlige fusioner. Det vil sige, at en af institutionerne videreføres som fortsættende institution, eller at begge institutioner opløses, og der dannes en ny, fortsættende institution.

Til nr. 15 (§ 67)

Lovforslaget muliggør, at eksisterende institutioner fortsætter, og at nye institutionstyper kan opstå. De sammenlagte/udspaltede institutioner kan således rumme såvel statstjenestemænd, som andre tjenestemænd, der er ansat direkte ved en selvejende institution.

Statstjenestemænd, jf. det foreslåede stk. 1, der i forbindelse med sammenlægning og spaltning overføres til en anden ansættelsesmyndighed, vil ikke på baggrund af overførslen i sig selv kunne kræve sig afskediget med krav på ventepenge, rådighedsløn eller pension.

For så vidt angår tjenestemænd omfattet af det foreslåede stk. 2 vil overgang til ansættelse hos den nye ansættelsesmyndighed ikke i sig selv være en forflyttelse. Disse tjenestemænd vil således ikke kunne kræve sig afskediget med rådighedsløn/ventepenge eller pension som følge af selve overgangen til ansættelse under den nye ansættelsesmyndighed.

Tjenestemænd, jf. stk. 1 og stk. 2, der måtte ønske det, har mulighed for at søge overgang til ansættelse efter de for institutionen gældende ansættelsesregler, ligesom de kan søge overgang til ansættelse i forfremmelsesstillinger efter disse regler.

Den foreslåede bestemmelse i stk. 3 svarer til universitetslovens § 45, stk. 2, og til tilsvarende bestemmelser i de love, der er omfattet af lovforslaget. »Institutionens ophør« omfatter tillige den situation, hvor institutionen ophører som følge af konkurs.

Institutionerne er bemyndiget til selv at træffe beslutning om foranstaltninger i henhold til det foreslåede stk. 4. Det gælder såvel for tjenestemænd omfattet af stk. 1 som for tjenestemænd omfattet af stk. 2.

Vedrørende afskedskompetence:

For de tjenestemænd, der er omfattet af stk. 1 (statstjenestemænd), gælder det imidlertid, at uanset bemyndigelsen til institutionens øverste leder i stk. 4, skal afsked, herunder uansøgt afsked som disciplinær straf, altid foretages af ministeren eller for så vidt angår kongeligt udnævnte tjenestemænd af Dronningen, jf. lov om tjenestemænd § 26.

For de tjenestemænd, der er omfattet af stk. 2 (andre tjenestemænd), gælder det, at tjenestemandslovgivningen tilsvarende finder anvendelse for disse tjenestemænd. Den ansættelsesmyndighed, som tjenestemanden overgår til ansættelse hos i forbindelse med sammenlægningen eller spaltningen, har imidlertid den fulde kompetence i henhold til stk. 4, herunder kompetence til at træffe beslutning om afsked.

Den foreslåede bestemmelse i stk. 5 fastlægger, at det er den til enhver tid fungerende bestyrelse, som træffer beslutning efter stk. 4, for så vidt angår rektor og institutionens øvrige øverste ledelse.

Til nr. 16 og 17 (§ 67, stk. 5-9, der bliver stk. 7-11)

Ændringerne er konsekvensændringer som følge af lovforslagets § 2, nr. 15.

Til § 3

(Lov om erhvervsakademier for videregående uddannelser)

Til nr. 1 (§ 15, stk. 2)

Den foreslåede ændring er en konsekvens af den foreslåede ændring i § 3, nr. 4, der indsætter nyt stk. 5, i § 36 i lov om erhvervsakademier for videregående uddannelser.

Til nr. 2 (§ 36, stk. 1)

I forbindelse med harmoniseringen af reglerne om sammenlægning og spaltning skal ministeren for forskning, innovation og videregående uddannelser fremadrettet godkende sammenlægning og spaltning. Med lovforslaget ændres de nuværende formuleringer, så det fremgår at ministeren »godkender« sammenlægning og spaltning i stedet for »tillader«. Med lovforslaget indsættes endvidere en henvisning til stk. 5, da der fremadrettet også kan ske sammenlægning af institutioner, hvor en af de sammenlæggende institutioner forbliver den fortsættende institution.

Til nr. 3 (§ 36, stk. 1)

I forbindelse med harmoniseringen af reglerne ændres de nuværende formuleringer. Med lovforslaget erstattes begreberne »aktiviteter, aktiver og gæld« og »aktiviteter med tilhørende aktiver og passiver« med »rettigheder og forpligtelser«, så de lægger sig op af den terminologi, der anvendes i selskabslovens kapitel 15 om fusioner og spaltninger. Det fremgår af bemærkningerne til § 36 i lov nr. 346 af 14. maj 2007 om erhvervsakademier for videregående uddannelser, at der ved sammenlægning af erhvervsakademier er tale om, at de tidligere institutioner nu lægger sig sammen og etablerer en ny institution, med bevarelse af rettigheder og forpligtelser. Det forudsættes, at der ikke må ske indskrænkning i bestående rettigheder. Det lægges også til grund, at den fortsættende institution som udgangspunkt vil have udbudsret til alle de uddannelser de tidligere institutioner kunne udbyde. Med lovforslaget fastlægges, at der med ovedragelse af en institutions rettigheder og forpligtelser ikke må ske indskrænkning i bestående formueretlige rettigheder. For så vidt angår udbudsretten angives, at afgørelsen om en institutions uddannelsesudbud er en forvaltningsafgørelse, der træffes i medfør af de gældende regler om godkendelse af uddannelsesudbud. Der henvises til de almindelige bemærkninger i afsnit 3.3.2.

Til nr. 4 (§ 36, stk. 2)

Der henvises til bemærkningerne til lovforslagets § 3, nr. 2 og 3.

Til nr. 5 (§ 36, stk. 3)

Der henvises til bemærkningerne til lovforslagets § 3, nr. 2 og 3.

Til nr. 6 (§ 36, stk. 4)

Der henvises til bemærkningerne til lovforslagets § 3, nr. 2. Med lovforslaget indsættes endvidere en henvisning til stk. 5, da der fremadrettet også kan ske sammenlægning af institutioner, hvor en af de sammenlæggende institutioner forbliver den fortsættende institution.

Til nr. 7 (§ 36, stk. 5)

Efter de gældende regler om sammenlægning i lov om erhvervsakademier for videregående uddannelser § 36, stk. 1 og 4, opløses institutionerne ved sammenlægninger uden likvidation ved overdragelse af deres aktiviteter, aktiver og passiver til det nye erhvervsakademi.

Med det foreslåede stk. 5 etableres der mulighed for, at den fortsættende institution ikke opløses i forbindelse med en sammenlægning med en anden institution. Sammenlægning skal ifølge lovforslaget forstås som omfattende det, der i selskabslovens kapitel 15 betegnes uegentlige og egentlige fusioner. Det vil sige, at en af institutionerne videreføres som fortsættende institution, eller at begge institutioner opløses, og der dannes en ny fortsættende institution. Bestemmelsen vil for eksempel kunne anvendes i en situation, hvor der er betydelig forskel i institutionernes størrelse, og det er den største institution, der er den fortsættende institution. Bestemmelsen svarer til den, der hidtil er anvendt ved sammenlægninger af universiteter. Der henvises til de almindelige bemærkninger i afsnit 3.3.2.

Til nr. 8 og 9 (§ 36, stk. 5, der bliver stk. 6 og § 36, stk. 7, der bliver stk. 8)

De foreslåede ændringer er konsekvenser af den foreslåede ændring i § 3, nr. 7, der indsætter nyt stk. 5, i § 36 i lov om erhvervsakademier for videregående uddannelser.

Til nr. 10 (§ 37)

Efter de gældende regler i § 36 kan ministeren for forskning, innovation og videregående uddannelser efter indstilling fra bestyrelserne for de berørte institutioner tillade sammenlægning af to eller flere erhvervsakademier og sammenlægning med en institution for erhvervsrettet uddannelse, hvis den væsentligste aktivitet for institutionen for erhvervsrettet uddannelse er videregående uddannelser. Med den nuværende formulering af § 37 kan ministeren for forskning, innovation og videregående uddannelser desuden tillade, at en anden offentlig eller privat institution, der ikke er omfattet af § 36, indgår i en sammenlægning med et erhvervsakademi, hvis institutionen har et udbud svarende til erhvervsakademiets udbud.

Med den foreslåede nyaffattelse af § 37 får ministeren for forskning, innovation og videregående uddannelser mulighed for efter indstilling fra bestyrelserne for de institutioner, der ønsker sammenlægning, at sammenlægge institutioner på hele Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelsers ressortområde. Det vil sige, at ministeren for forskning, innovation og videregående uddannelser kan godkende, at også forskningsinstitutioner eller andre videregående uddannelsesinstitutioner end de, der er omfattet af de gældende bestemmelser i §§ 36 og 37, kan indgå i sammenlægning eller spaltning med et erhvervsakademi. Skal der ske sammenlægninger af institutioner på andre ministerområder sker godkendelse efter aftale med vedkommende minister. Der henvises til de almindelige bemærkninger i afsnit 3.3.2.

Til nr. 11 (§ 40)

Lovforslaget muliggør, at eksisterende institutioner fortsætter, og at nye institutionstyper kan opstå. De sammenlagte/udspaltede institutioner kan således rumme såvel statstjenestemænd, som andre tjenestemænd, der er ansat direkte ved en selvejende institution.

Statstjenestemænd, jf. det foreslåede stk. 1, der i forbindelse med sammenlægning og spaltning overføres til en anden ansættelsesmyndighed, vil ikke på baggrund af overførslen i sig selv kunne kræve sig afskediget med krav på ventepenge, rådighedsløn eller pension.

For så vidt angår tjenestemænd omfattet af det foreslåede stk. 2 vil overgang til ansættelse hos den nye ansættelsesmyndighed ikke i sig selv være en forflyttelse. Disse tjenestemænd vil således ikke kunne kræve sig afskediget med rådighedsløn/ventepenge eller pension som følge af selve overgangen til ansættelse under den nye ansættelsesmyndighed.

Tjenestemænd, jf. stk. 1 og stk. 2, der måtte ønske det, har mulighed for at søge overgang til ansættelse efter de for institutionen gældende ansættelsesregler, ligesom de kan søge overgang til ansættelse i forfremmelsesstillinger efter disse regler.

Den foreslåede bestemmelse i stk. 3 svarer til universitetslovens § 45, stk. 2, og til tilsvarende bestemmelser i de love, der er omfattet af lovforslaget. »Institutionens ophør« omfatter tillige den situation, hvor institutionen ophører som følge af konkurs.

Institutionerne er bemyndiget til selv at træffe beslutning om foranstaltninger i henhold til det foreslåede stk. 4. Det gælder såvel for tjenestemænd omfattet af stk. 1 som for tjenestemænd omfattet af stk. 2.

Vedrørende afskedskompetence:

For de tjenestemænd, der er omfattet af stk. 1 (statstjenestemænd), gælder det imidlertid, at uanset bemyndigelsen til institutionens øverste leder i stk. 4, skal afsked, herunder uansøgt afsked som disciplinær straf, altid foretages af ministeren eller for så vidt angår kongeligt udnævnte tjenestemænd af Dronningen, jf. lov om tjenestemænd § 26.

For de tjenestemænd, der er omfattet af stk. 2 (andre tjenestemænd), gælder det, at tjenestemandslovgivningen tilsvarende finder anvendelse for disse tjenestemænd. Den ansættelsesmyndighed, som tjenestemanden overgår til ansættelse hos i forbindelse med sammenlægningen eller spaltningen, har imidlertid den fulde kompetence i henhold til stk. 4, herunder kompetence til at træffe beslutning om afsked.

Den foreslåede bestemmelse i stk. 5 fastlægger, at det er den til enhver tid fungerende bestyrelse, som træffer beslutning efter stk. 4, for så vidt angår rektor og institutionens øvrige øverste ledelse.

Den foreslåede bestemmelse i stk. 6 fastslår, at en institution skal følge bestemmelserne i lov om professionshøjskoler for videregående uddannelser, når institutionen i forbindelse med en spaltning fra eller sammenlægning med en professionshøjskole overtager tjenestemænd, som i forbindelse med kommunalreformen er overført til professionshøjskolen. Henvisningen til lov om professionshøjskoler for videregående uddannelser indebærer, at institutionens leder har afskedskompetencen i forhold til de tjenestemænd, der er omfattet af stk. 2.

Til § 4

(Lov om videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner)

Til nr. 1 (§§ 15 b og 15 c)

§ 15 b

Det foreslåede stk. 1 giver ministeren for forskning, innovation og videregående uddannelser mulighed for at godkende sammenlægninger af navngivne institutioner med universiteter, forskningsinstitutioner eller andre videregående uddannelsesinstitutioner. Der er tale om en ny bestemmelse for de kunstneriske uddannelsesinstitutioner. Institutionerne nævnes ved navn, da loven også omfatter institutioner under Kulturministeriet, der ikke er omfattet af denne bestemmelse.

Sammenlægning skal ifølge lovforslaget forstås som omfattende det, der efter principperne i selskabslovens kapitel 15 betegnes uegentlige eller egentlige fusioner. Det vil sige, at en af institutionerne videreføres som fortsættende institution, eller at begge institutioner opløses, og der dannes en ny fortsættende institution.

Det foreslåede stk. 2 fastlægger, at den nedlæggende institutions rettigheder og forpligtelser overdrages til den fortsættende institution eller den nye institution. Sammenlægning sker uden likvidation, da der er tale om sammenlægning af eksisterende institutioner, hvor en af institutionerne fortsætter, eller hvor begge institutioner opløses, og der skabes en ny fortsættende institution, som dermed bevarer eller overtager rettigheder og forpligtelser fra de sammenlæggende institutioner.

Uddannelsesudbud er ikke en formueretlig rettighed og er derfor ikke omfattet af bestemmelsen om overdragelse af rettigheder og forpligtelser. I forbindelse med den konkrete godkendelse af sammenlægning eller spaltning træffes afgørelse om institutionernes udbudsret. Udgangspunktet vil være, at den fortsættende institution eller den nye institution vil have udbudsret til alle de uddannelser, de sammenlæggende institutioner kunne udbyde. Afgørelse om en institutions udbudsret er en forvaltningsafgørelse og træffes i medfør af gældende regler om godkendelse af uddannelsesudbud.

Ministeren for forskning, innovation og videregående uddannelser får efter det foreslåede stk. 3 mulighed for efter indstilling fra bestyrelserne for de institutioner, der ønsker sammenlægning, at godkende, at en uddannelsesinstitution efter lovforslagets stk. 1 ved spaltning overdrager en del af sine rettigheder og forpligtelser til et universitet eller forskningsinstitutioner eller andre videregående uddannelsesinstitutioner. Det foreslås, at spaltning sker på samme vilkår som ved sammenlægning. Det vil sige uden kreditorernes samtykke, og hvor rettigheder og forpligtelser overdrages til en eller flere bestående eller nye institutioner.

Efter det foreslåede stk. 4 er det en betingelse, at der ikke sker indskrænkninger i bestående formueretlige rettigheder.

Sammenlægning eller spaltning kan efter det foreslåede stk. 5 gennemføres uden kreditorernes samtykke. Ved sammenlægninger mellem to statsinstitutioner, hvor den fortsættende institution forbliver en statsinstitution, sker der ikke skyldnerskifte.

Med den foreslåede bestemmelse i stk. 6 synliggøres det, at når en statsinstitution sammenlægges med en statsfinansieret selvejende institution, vil den fortsættende institutions styreform blive statsfinansieret selveje. Når staten i forbindelse med sådanne sammenlægninger overgiver aktiver til en statsfinansieret selvejende institution, vil det samtidig kræve yderligere bevillingsmæssig hjemmel.

I forbindelse med at ministeren for forskning, innovation og videregående uddannelser efter det foreslåede stk. 7 kan fastsætte nærmere regler om sammenlægning og spaltning, vil der blandt andet blive fastsat regler om sikring af kreditorernes retsstilling. Det er hensigten, at ministeren vil udarbejde en fælles bekendtgørelse for sammenlægning og spaltning på Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelsers ressortområde. Udgangspunktet for de bestemmelser, ministeren vil fastsætte, er selskabslovens bestemmelser om fusion og spaltning med de fornødne tilpasninger.

§ 15 c

Lovforslaget muliggør, at eksisterende institutioner fortsætter, og at nye institutionstyper kan opstå. De sammenlagte/udspaltede institutioner kan således rumme såvel statstjenestemænd, som andre tjenestemænd, der er ansat direkte ved en selvejende institution.

Statstjenestemænd, jf. det foreslåede stk. 1, der i forbindelse med sammenlægning og spaltning overføres til en anden ansættelsesmyndighed, vil ikke på baggrund af overførslen i sig selv kunne kræve sig afskediget med krav på ventepenge, rådighedsløn eller pension.

For så vidt angår tjenestemænd omfattet af det foreslåede stk. 2 vil overgang til ansættelse hos den nye ansættelsesmyndighed ikke i sig selv være en forflyttelse. Disse tjenestemænd vil således ikke kunne kræve sig afskediget med rådighedsløn/ventepenge eller pension som følge af selve overgangen til ansættelse under den nye ansættelsesmyndighed.

Tjenestemænd, jf. stk. 1 og stk. 2, der måtte ønske det, har mulighed for at søge overgang til ansættelse efter de for institutionen gældende ansættelsesregler, ligesom de kan søge overgang til ansættelse i forfremmelsesstillinger efter disse regler.

Den foreslåede bestemmelse i stk. 3 svarer til universitetslovens § 45, stk. 2, og til tilsvarende bestemmelser i de love, der er omfattet af lovforslaget. »Institutionens ophør« omfatter tillige den situation, hvor institutionen ophører som følge af konkurs.

Institutionerne er bemyndiget til selv at træffe beslutning om foranstaltninger i henhold til det foreslåede stk. 4. Det gælder såvel for tjenestemænd omfattet af stk. 1 som for tjenestemænd omfattet af stk. 2.

Vedrørende afskedskompetence:

For de tjenestemænd, der er omfattet af stk. 1 (statstjenestemænd), gælder det imidlertid, at uanset bemyndigelsen til institutionens øverste leder i stk. 4, skal afsked, herunder uansøgt afsked som disciplinær straf, altid foretages af ministeren eller for så vidt angår kongeligt udnævnte tjenestemænd af Dronningen, jf. lov om tjenestemænd § 26.

For de tjenestemænd, der er omfattet af stk. 2 (andre tjenestemænd), gælder det, at tjenestemandslovgivningen tilsvarende finder anvendelse for disse tjenestemænd. Den ansættelsesmyndighed, som tjenestemanden overgår til ansættelse hos i forbindelse med sammenlægningen eller spaltningen, har imidlertid den fulde kompetence i henhold til stk. 4, herunder kompetence til at træffe beslutning om afsked.

Den foreslåede bestemmelse i stk. 5 fastlægger, at det er den til enhver tid fungerende bestyrelse, som træffer beslutning efter stk. 4, for så vidt angår rektor og institutionens øvrige øverste ledelse.

Den foreslåede bestemmelse i stk. 6 fastslår, at en institution skal følge bestemmelserne i lov om professionshøjskoler for videregående uddannelser, når institutionen i forbindelse med en spaltning fra eller sammenlægning med en professionshøjskole overtager tjenestemænd, som i forbindelse med kommunalreformen er overført til professionshøjskolen. Henvisningen til lov om professionshøjskoler for videregående uddannelser indebærer, at institutionens leder har afskedskompetencen i forhold til de tjenestemænd, der er omfattet af stk. 2.

Til § 5

(Lov om maritime uddannelser)

Til nr. 1 (§ 9 k)

Den foreslåede bestemmelse i stk. 1 giver ministeren for forskning, innovation og videregående uddannelser hjemmel til at godkende sammenlægning og spaltning af uddannelsesinstitutioner omfattet af lov om maritime uddannelser og andre uddannelsesinstitutioner under Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelsers ressortområde. Bestemmelsen giver endvidere ministeren mulighed for at godkende sammenlægninger af institutioner omfattet af lovens kapitel 3 med forskningsinstitutioner eller andre videregående uddannelsesinstitutioner. Der er tale om en ny bestemmelse for de maritime uddannelsesinstitutioner, som giver ministeren mulighed for efter indstilling fra bestyrelserne for de institutioner, der ønsker sammenlægning eller spaltning, at godkende en sammenlægning eller spaltning.

Sammenlægning skal ifølge lovforslaget forstås som omfattende det, der efter principperne i selskabslovens kapitel 15 betegnes uegentlige eller egentlige fusioner. Det vil sige, at en af institutionerne videreføres som fortsættende institution (uegentlig sammenlægning), eller at begge institutioner opløses, og der dannes en ny fortsættende institution (egentlig sammenlægning).

Det foreslåede stk. 2 fastlægger, at den nedlæggende institutions rettigheder og forpligtelser overdrages til den fortsættende institution eller den nye institution. Sammenlægning sker uden likvidation, da der er tale om sammenlægning af eksisterende institutioner, hvor en af institutionerne fortsætter, eller hvor begge institutioner opløses, og der skabes en ny fortsættende institution, som dermed overtager eller bevarer rettigheder og forpligtelser fra de sammenlæggende institutioner.

Uddannelsesudbud er ikke en formueretlig rettighed og er derfor ikke omfattet af bestemmelsen om overdragelse af rettigheder og forpligtelser. I forbindelse med den konkrete godkendelse af sammenlægning eller spaltning træffes afgørelse om institutionernes udbudsret. Udgangspunktet vil være, at den fortsættende institution eller den nye institution vil have udbudsret til alle de uddannelser, de sammenlæggende institutioner kunne udbyde. Afgørelse om en institutions udbudsret er en forvaltningsafgørelse og træffes i medfør af gældende regler om godkendelse af uddannelsesudbud.

Ministeren for forskning, innovation og videregående uddannelser får efter det foreslåede stk. 3 mulighed for efter indstilling fra bestyrelserne for de institutioner, der ønsker spaltning, at godkende, at en uddannelsesinstitution ved spaltning overdrager en del af sine rettigheder og forpligtelser til forskningsinstitutioner eller andre videregående uddannelsesinstitutioner. Det foreslås, at spaltning sker på samme vilkår som ved sammenlægning. Det vil sige uden kreditorernes samtykke, og hvor rettigheder og forpligtelser overdrages til en eller flere bestående eller nye institutioner.

Efter det foreslåede stk. 4 er det en betingelse, at der ikke sker indskrænkninger i bestående formueretlige rettigheder.

Sammenlægning eller spaltning kan efter det foreslåede stk. 5 gennemføres uden kreditorernes samtykke.

I forbindelse med at ministeren for forskning, innovation og videregående uddannelser efter det foreslåede stk. 6 fastsætter nærmere regler om sammenlægning og spaltning, vil der blandt andet blive fastsat regler om sikring af kreditorernes retsstilling. Det er hensigten at fastsætte en fælles bekendtgørelse for sammenlægning og spaltning på Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelsers ressortområde. Udgangspunktet for de bestemmelser vil være selskabslovens bestemmelser om fusion og spaltning med de fornødne tilpasninger.

Til nr. 2 (§ 21 a)

Lovforslaget muliggør, at eksisterende institutioner fortsætter, og at nye institutionstyper kan opstå. De sammenlagte/udspaltede institutioner kan således rumme såvel statstjenestemænd, som andre tjenestemænd, der er ansat direkte ved en selvejende institution.

Statstjenestemænd, jf. det foreslåede stk. 1, der i forbindelse med sammenlægning og spaltning overføres til en anden ansættelsesmyndighed, vil ikke på baggrund af overførslen i sig selv kunne kræve sig afskediget med krav på ventepenge, rådighedsløn eller pension.

For så vidt angår tjenestemænd omfattet af det foreslåede stk. 2 vil overgang til ansættelse hos den nye ansættelsesmyndighed ikke i sig selv være en forflyttelse. Disse tjenestemænd vil således ikke kunne kræve sig afskediget med rådighedsløn/ventepenge eller pension som følge af selve overgangen til ansættelse under den nye ansættelsesmyndighed.

Tjenestemænd, jf. stk. 1 og stk. 2, der måtte ønske det, har mulighed for at søge overgang til ansættelse efter de for institutionen gældende ansættelsesregler, ligesom de kan søge overgang til ansættelse i forfremmelsesstillinger efter disse regler.

Den foreslåede bestemmelse i stk. 3 svarer til universitetslovens § 45, stk. 2, og til tilsvarende bestemmelser i de love, der er omfattet af lovforslaget. »Institutionens ophør« omfatter tillige den situation, hvor institutionen ophører som følge af konkurs.

Institutionerne er bemyndiget til selv at træffe beslutning om foranstaltninger i henhold til det foreslåede stk. 4. Det gælder såvel for tjenestemænd omfattet af stk. 1 som for tjenestemænd omfattet af stk. 2.

Vedrørende afskedskompetence:

For de tjenestemænd, der er omfattet af stk. 1 (statstjenestemænd), gælder det imidlertid, at uanset bemyndigelsen til institutionens øverste leder i stk. 4, skal afsked, herunder uansøgt afsked som disciplinær straf, altid foretages af ministeren eller for så vidt angår kongeligt udnævnte tjenestemænd af Dronningen, jf. lov om tjenestemænd § 26.

For de tjenestemænd, der er omfattet af stk. 2 (andre tjenestemænd), gælder det, at tjenestemandslovgivningen tilsvarende finder anvendelse for disse tjenestemænd. Den ansættelsesmyndighed, som tjenestemanden overgår til ansættelse hos i forbindelse med sammenlægningen eller spaltningen, har imidlertid den fulde kompetence i henhold til stk. 4, herunder kompetence til at træffe beslutning om afsked.

Den foreslåede bestemmelse i stk. 5 fastlægger, at det er den til enhver tid fungerende bestyrelse, som træffer beslutning efter stk. 4, for så vidt angår rektor og institutionens øvrige øverste ledelse.

Den foreslåede bestemmelse i stk. 6 fastslår, at en institution skal følge bestemmelserne i lov om professionshøjskoler for videregående uddannelser, når institutionen i forbindelse med en spaltning fra eller sammenlægning med en professionshøjskole overtager tjenestemænd, som i forbindelse med kommunalreformen er overført til professionshøjskolen. Henvisningen til lov om professionshøjskoler for videregående uddannelser indebærer, at institutionens leder har afskedskompetencen i forhold til de tjenestemænd, der er omfattet af stk. 2.

Til § 6

(Lov om medie- og journalisthøjskolen)

Til nr. 1 (§ 31 a)

Den foreslåede bestemmelse i stk. 1 giver ministeren for forskning, innovation og videregående uddannelser hjemmel til efter indstilling fra de institutioner, der ønsker sammenlægning, at godkende sammenlægning af medie- og journalisthøjskolen med forskningsinstitutioner eller andre videregående uddannelsesinstitutioner under Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelsers ressortområde.

Sammenlægning skal ifølge lovforslaget forstås som omfattende det, der efter principperne i selskabslovens kapitel 15 betegnes uegentlige eller egentlige fusioner. Det vil sige, at en af institutionerne videreføres som fortsættende institution (uegentlig sammenlægning), eller at begge institutioner opløses, og der dannes en ny fortsættende institution (egentlig sammenlægning).

Det foreslåede stk. 2 fastlægger, at rettigheder og forpligtelser overdrages til den fortsættende institution eller den nye institution. Sammenlægning sker uden likvidation, da der er tale om sammenlægning af eksisterende institutioner, hvor en af institutionerne fortsætter, eller hvor begge institutioner opløses, og der skabes en ny fortsættende institution, som dermed overtager rettigheder og forpligtelser fra de sammenlæggende institutioner.

Ministeren for forskning, innovation og videregående uddannelser får efter stk. 3 mulighed for efter indstilling fra bestyrelserne for de institutioner, der ønsker spaltning, at godkende, at medie- og journalisthøjskolen ved spaltning overdrager en del af sine rettigheder og forpligtelser til en forskningsinstitution eller en videregående uddannelsesinstitution. Det foreslås, at spaltning sker på samme vilkår som ved sammenlægning. Det vil sige uden kreditorernes samtykke, og hvor rettigheder og forpligtelser overdrages til en eller flere bestående eller nye institutioner.

Efter det foreslåede stk. 4 er det en betingelse, at der ikke sker indskrænkninger i bestående formueretlige rettigheder.

Sammenlægning og spaltning gennemføres efter det foreslåede stk. 5 med universalsuccession, det vil sige uden kreditorernes samtykke.

I forbindelse med at ministeren for forskning, innovation og videregående uddannelser efter det foreslåede stk. 6 fastsætter nærmere regler om sammenlægning og spaltning, vil der blandt andet blive fastsat regler om sikring af kreditorernes retsstilling. Det er hensigten at fastsætte en fælles bekendtgørelse for sammenlægning og spaltning på Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelsers ressortområde. Udgangspunktet for de bestemmelser vil være selskabslovens bestemmelser om fusion og spaltning med de fornødne tilpasninger.

Uddannelsesudbud er ikke en formueretlig rettighed og er derfor ikke omfattet af bestemmelsen om overdragelse af rettigheder og forpligtelser. I forbindelse med den konkrete godkendelse af sammenlægning eller spaltning træffes afgørelse om institutionernes udbudsret. Udgangspunktet vil være, at den fortsættende institution eller den nye institution vil have udbudsret til alle de uddannelser, de sammenlæggende institutioner kunne udbyde. Afgørelse om en institutions udbudsret er en forvaltningsafgørelse og træffes i medfør af gældende regler om godkendelse af uddannelsesudbud.

Til nr. 2 (§ 46 a)

Lovforslaget muliggør, at eksisterende institutioner fortsætter, og at nye institutionstyper kan opstå. De sammenlagte/udspaltede institutioner kan således rumme såvel statstjenestemænd, som andre tjenestemænd, der er ansat direkte ved en selvejende institution.

Statstjenestemænd, jf. det foreslåede stk. 1, der i forbindelse med sammenlægning og spaltning overføres til en anden ansættelsesmyndighed, vil ikke på baggrund af overførslen i sig selv kunne kræve sig afskediget med krav på ventepenge, rådighedsløn eller pension.

For så vidt angår tjenestemænd omfattet af det foreslåede stk. 2 vil overgang til ansættelse hos den nye ansættelsesmyndighed ikke i sig selv være en forflyttelse. Disse tjenestemænd vil således ikke kunne kræve sig afskediget med rådighedsløn/ventepenge eller pension som følge af selve overgangen til ansættelse under den nye ansættelsesmyndighed.

Tjenestemænd, jf. stk. 1 og stk. 2, der måtte ønske det, har mulighed for at søge overgang til ansættelse efter de for institutionen gældende ansættelsesregler, ligesom de kan søge overgang til ansættelse i forfremmelsesstillinger efter disse regler.

Den foreslåede bestemmelse i stk. 3 svarer til universitetslovens § 45, stk. 2, og til tilsvarende bestemmelser i de love, der er omfattet af lovforslaget. »Institutionens ophør« omfatter tillige den situation, hvor institutionen ophører som følge af konkurs.

Institutionerne er bemyndiget til selv at træffe beslutning om foranstaltninger i henhold til det foreslåede stk. 4. Det gælder såvel for tjenestemænd omfattet af stk. 1 som for tjenestemænd omfattet af stk. 2.

Vedrørende afskedskompetence:

For de tjenestemænd, der er omfattet af stk. 1 (statstjenestemænd), gælder det imidlertid, at uanset bemyndigelsen til institutionens øverste leder i stk. 4, skal afsked, herunder uansøgt afsked som disciplinær straf, altid foretages af ministeren eller for så vidt angår kongeligt udnævnte tjenestemænd af Dronningen, jf. lov om tjenestemænd § 26.

For de tjenestemænd, der er omfattet af stk. 2 (andre tjenestemænd), gælder det, at tjenestemandslovgivningen tilsvarende finder anvendelse for disse tjenestemænd. Den ansættelsesmyndighed, som tjenestemanden overgår til ansættelse hos i forbindelse med sammenlægningen eller spaltningen, har imidlertid den fulde kompetence i henhold til stk. 4, herunder kompetence til at træffe beslutning om afsked.

Den foreslåede bestemmelse i stk. 5 fastlægger, at det er den til enhver tid fungerende bestyrelse, som træffer beslutning efter stk. 4, for så vidt angår rektor og institutionens øvrige øverste ledelse.

Den foreslåede bestemmelse i stk. 6 fastslår, at en institution skal følge bestemmelserne i lov om professionshøjskoler for videregående uddannelser, når institutionen i forbindelse med en spaltning fra eller sammenlægning med en professionshøjskole overtager tjenestemænd, som i forbindelse med kommunalreformen er overført til professionshøjskolen. Henvisningen til lov om professionshøjskoler for videregående uddannelser indebærer, at institutionens leder har afskedskompetencen i forhold til de tjenestemænd, der er omfattet af stk. 2.

Til § 7

(Lov om Det Informationsvidenskabelige Akademi)

Det foreslås, at lov om Det Informationsvidenskabelige Akademi ophæves, da akademiet forventes sammenlagt med Københavns Universitet med universitetet som fortsættende institution.

Til § 8

Det foreslås i bestemmelsens stk. 1, at loven træder i kraft den 1. januar 2013, jf. dog stk. 2 og 3.

Det foreslås i bestemmelsens stk. 2, at lovens §§ 1 og 2 træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende. Årsagen hertil er, at ministeren for forskning, innovation og videregående uddannelser forventer at skulle anvende de kompetencer, som lovens §§ 1 og 2 indeholder, til at godkende en sammenlægning af henholdsvis Ingeniørhøjskolen i København med Danmarks Tekniske Universitet og Det Informationsvidenskabelige Akademi med Københavns Universitet. Begge sammenlægninger forventes foretaget pr. 1. januar 2013. Da loven skal være trådt i kraft, for at ministeren har hjemmel til at godkende de pågældende sammenlægninger, vil godkendelserne kunne effektueres 2 dage efter lovforslagets stadfæstelse.

Det foreslås i bestemmelsens stk. 3, at ministeren for forskning, innovation og videregående uddannelser fastsætter tidspunktet for ophævelsen af lov om Det Informationsvidenskabelige Akademi. Det forventes, at bestemmelsen vil finde anvendelse, når sammenlægningen mellem Det Informationsvidenskabelige Akademi og Københavns Universitet er tilendebragt.

Det foreslås i bestemmelsens stk. 4, at regler udstedt i medfør af lov om Det Informationsvidenskabelige Akademi forbliver i kraft indtil de ophæves eller ændres. Ved lovforslagets fremsættelse drejer det sig om følgende bekendtgørelser:

• Bekendtgørelse nr. 955 af 22. september 2008 om styrelse af Danmarks Biblioteksskole.

• Bekendtgørelse nr. 740 af 30. juni 2008 om bachelor- og kandidatuddannelser m.v. ved Danmarks Biblioteksskole.

• Bekendtgørelse nr. 158 om adgang m.v. ved bachelor- og kandidatuddannelser ved Danmarks Biblioteksskole.

• Bekendtgørelse nr. 181 af 17. marts 2000 om ikrafttræden af lov om Danmarks Biblioteksskole.

• Bekendtgørelse nr. 955 af 14. december 1999 om biblioteksassistentuddannelsen ved Danmarks Biblioteksskole.

• Bekendtgørelse nr. 409 af 27. maj 1999 om behandling af klager over eksamen mv. ved Danmarks Biblioteksskole.

• Bekendtgørelse nr. 466 af 30. juni 1998 om ikrafttræden af lov om Danmarks Biblioteksskole.

Det foreslås i bestemmelsens stk. 5, at de statstjenestemænd, der overføres til Københavns Universitet i forbindelse med Det Informationsvidenskabelige Akademis sammenlægning med Københavns Universitet, har mulighed for at søge overgang til ansættelse efter de for den statsfinansierede selvejende institution Københavns Universitet gældende ansættelsesregler, ligesom de kan søge overgang til ansættelse i forfremmelsesstillinger efter disse regler.

Til § 9

Det foreslås, at loven ikke gælder for Færøerne og Grønland.

De love, der foreslås ændret i §§ 1, 4, 6 og 7 indeholder ingen bestemmelser om territorial gyldighed. Det lægges til grund, at de pågældende love ikke gælder for Færøerne og Grønland, da lovene alene regulerer konkrete institutioner i Danmark.

De love, der foreslås ændret i §§ 2, 3 og 5, gælder ikke for Færøerne og Grønland, jf. bestemmelser herom i de respektive love. De pågældende love indeholder ikke hjemmel til administrativ ikraftsættelse af lovene for Færøerne og Grønland.

Bilag 1

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov