Betænkning afgivet af Sundheds- og
Forebyggelsesudvalget den 27. november 2012
1. Ændringsforslag
Der er stillet 2 ændringsforslag til lovforslaget.
Ministeren for sundhed og forebyggelse har stillet
ændringsforslag nr. 2, og Enhedslistens medlemmer af udvalget
har stillet ændringsforslag nr. 1.
2. Udvalgsarbejdet
Lovforslaget blev fremsat den 11. oktober 2012 og var til 1.
behandling den 1. november 2012. Lovforslaget blev efter 1.
behandling henvist til behandling i Sundheds- og
Forebyggelsesudvalget.
Møder
Udvalget har behandlet lovforslaget i 3 møder.
Høring
Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen
været sendt i høring, og ministeren for sundhed og
forebyggelse sendte den 7. august 2012 dette udkast til udvalget,
jf. SUU alm. del - bilag 414 (2011-12). Den 11. oktober 2012 sendte
ministeren for sundhed og forebyggelse de indkomne
høringssvar og et notat herom til udvalget.
Skriftlige henvendelser
Udvalget har i forbindelse med udvalgsarbejdet modtaget 1
skriftlig henvendelse fra Lægemiddelindustriforeningen
(Lif).
Ministeren for sundhed og forebyggelse har over for udvalget
kommenteret den skriftlige henvendelse til udvalget.
Spørgsmål
Udvalget har stillet 29 spørgsmål til ministeren
for sundhed og forebyggelse til skriftlig besvarelse, som denne har
besvaret.
Nogle af udvalgets spørgsmål og ministerens svar
herpå er optrykt i bilag 2 til betænkningen.
3. Indstillinger
Udvalget indstiller lovforslaget
til vedtagelse med de stillede
ændringsforslag.
4. Politiske bemærkninger
Venstres, Dansk Folkepartis, Liberal Alliances og Det
Konservative Folkepartis medlemmer af udvalget er betænkelige
ved det foreslåede § 41 b (det hidtidige § 39 b) i
lægemiddelloven, der omhandler mulighed for blokering af
hjemmesider. Siden vedtagelsen af lægemiddellovens § 39
b den 18. juni 2011 har bestemmelsen kun været anvendt i et
enkelt tilfælde. I dette ene tilfælde åbnede en
ny hjemmeside umiddelbart efter med næsten identisk
domæne. Ydermere er der på den pågældende
lukkede hjemmeside automatisk omdirigering til den nye alternative
hjemmeside med tilsvarende produktudbud. Eksemplet viser med alt
tydelighed, at den type lovgivning på området er uden
større effekt, idet internetudbyderne hurtigt åbner
nye hjemmesider og derfra fortsætter den ulovlige aktivitet.
Partierne er meget tilbageholdne med at give myndigheder
beføjelser til at blokere internetsider, og det bør
kun ske, når det har en reel effekt. Muligheden for at
blokere hjemmesider i forhold til salg af ulovlige lægemidler
er desværre mere symbollovgivning end et effektivt redskab,
som det også fremgår af svaret på
spørgsmål 26.
Ulovligt salg af lægemidler er af en så omfattende
karakter, at en international indsats er påkrævet.
Derfor hilser partierne initiativer som Interpols PANGEA velkommen
og ønsker sådanne indsatser styrket og intensiveret. I
perioden fra den 25. september til den 2. oktober 2012
formåede Interpol at blokere 18.000 websites med ulovligt
salg af lægemidler ved selve kilden. Initiativer af denne art
er virksomme og giver god mening.
Det er partiernes opfattelse, at en international indsats vil
kunne fungere effektivt sammen med en multipel og optimeret
national indsats på området.
Med lovforslaget lægges op til en
EU-mærkningsordning til hjemmesider. Dette forslag
støtter de fire partier. Partierne er af den opfattelse, at
styrket forbrugeroplysning er en vigtig del af de virkemidler, som
effektivt skal sættes ind mod ulovlig handel med
lægemidler på internettet. Ydermere ser de fire
partiers side gerne tiltag, som kan styrke den statslige
toldindsats og målrettet søge at øge
konfiskationen af ulovlige lægemidler.
Socialdemokratiets, Radikale Venstres og Socialistisk
Folkepartis medlemmer af udvalget hæfter sig ved, at
direktivet om forfalskede lægemidler kræver, at
onlineforhandling af lægemidler til brugerne skal
foregå på en række betingelser. Der
indføres bl.a. et krav om, at apoteker og virksomheder, der
har tilladelse til onlinesalg, skal benytte et
fælleseuropæisk sikkerhedslogo, og at der skal
være en offentligt tilgængelig liste over de
virksomheder, der har tilladelse til at forhandle lægemidler
online. Partierne støtter ligeledes, at Sundhedsstyrelsen er
i dialog med Nets om muligheden for at fjerne
betalingskortmuligheden for de hjemmesider, hvorfra der
foregår ulovlig forhandling med lægemidler. Derudover
støtter partierne, at Sundhedsstyrelsen løbende
informerer og fører kampagner om ulovlige lægemidler
og risikoen ved at købe lægemidler på
nettet.
S, RV og SF mener, at de nævnte initiativer og tiltag
udgør en relevant beskyttelse af patienter, som
ønsker at købe medicin på nettet, og
støtter på denne baggrund Enhedslistens
ændringsforslag om at ophæve muligheden for at blokere
hjemmesider, hvorfra der forhandles lægemidler i strid med
§ 7, stk. 1, § 39, stk. 1, eller § 60, stk. 1.
Partierne bemærker afslutningsvis, at de løbende
følger udviklingen på området med henblik
på at sikre en tilstrækkelig beskyttelse af patienter,
der køber medicin på nettet.
Inuit Ataqatigiit, Siumut, Sambandsflokkurin og
Javnaðarflokkurin var på tidspunktet for
betænkningens afgivelse ikke repræsenteret med
medlemmer i udvalget og havde dermed ikke adgang til at komme med
indstillinger eller politiske udtalelser i
betænkningen.
En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i
betænkningen.
4. Ændringsforslag
Ændringsforslag
Til § 1
Af ministeren for sundhed
og forebyggelse, tiltrådt af udvalget:
1) Nr. 3
udgår, og i stedet indsættes:
»01. I §
3, stk. 2, ændres »§ 2« til:
»§ 2, nr. 1,«.
02. I
§ 3, stk. 3, og § 5 ændres »§ 2«
til: »§ 2, nr. 1«.«
[Lovteknik]
Af et mindretal
(EL), tiltrådt af et flertal (det
øvrige udvalg):
2) Den
under nr. 12 foreslåede § 41 b udgår.
[Ophævelse af mulighed for
blokering af hjemmesiden]
Bemærkninger
Til nr. 1
Der er tale om en lovteknisk ændring.
Til nr. 2
Ændringsforslaget indebærer, at den bestemmelse i
loven, som muliggør blokering af hjemmesider, hvorfra der
forhandles lægemidler i strid med § 7, stk. 1, §
39, stk. 1, eller § 60, stk. 1, fjernes.
Enhedslisten ser med bekymring på, at blokeringer af
hjemmesider spreder sig til flere og flere områder.
Enhedslisten mener derfor ikke, at Sundhedsstyrelsen fortsat skal
have mulighed for at pålægge internetudbydere at lukke
for adgang til bestemte hjemmesider. For det første er det i
strid med grundlovens forbud mod censur, og for det andet har det
ingen effekt: Hjemmesiderne opstår lynhurtigt igen under nye
domæner. Blokeringer af ulovlige hjemmesider er i
værste fald skadelige for ytringsfriheden og
informationsfriheden, i bedste fald nyttesløse. Enhedslisten
mener desuden, at det er et retssikkerhedsmæssigt problem, at
ejere af de hjemmesider, som blokeres, ikke kontaktes eller
på anden måde inddrages i retsprocessen. Enhedslisten
ønsker desuden at gøre opmærksom på, at
der i EU-direktivet, som implementeres i dansk lovgivning med
lovforslaget, lægges op til en mindre vidtgående
strategi i forhold til online salg af ulovlige lægemidler. I
stedet for blokering af hjemmesider indfører direktivet en
mærkningsordning for hjemmesider, hvor forbrugerne kan handle
lægemidler sikkert.
En strategi for at forhindre onlinesalg af ulovlige og farlige
lægemidler bør i stedet basere sig på
-
forbrugeroplysning om onlinekøb af lægemidler, jf.
EU-direktivets mærkningsordning,
- konfiskering af
fysiske produkter i tolden og
- internationale
aktioner i regi af PANGEA, hvor hjemmesider lukkes ved kilden.
Annette Lind (S) Flemming
Møller Mortensen (S) fmd.
Julie Skovsby (S) Karen J. Klint (S) Sophie Hæstorp Andersen
(S) Daniel Toft Jakobsen (S) Orla Hav (S) Camilla Hersom (RV) Sofie
Carsten Nielsen (RV) Liv Holm Andersen (RV) Jonas Dahl (SF) Eigil
Andersen (SF) Özlem Sara Cekic (SF) Stine Brix (EL) Per
Clausen (EL) Hans Andersen (V) nfmd. Martin Geertsen (V) Jane Heitmann
(V) Sophie Løhde (V) Hans Christian Schmidt (V) Eyvind
Vesselbo (V) Fatma Øktem (V) Liselott Blixt (DF) Jens Henrik
Thulesen Dahl (DF) Karina Adsbøl (DF) Mette Hjermind Dencker
(DF) Joachim B. Olsen (LA) Thyra Frank (LA) Benedikte Kiær
(KF)
Inuit Ataqatigiit, Siumut,
Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin havde ikke medlemmer i
udvalget.
Venstre, Danmarks Liberale Parti (V) | 47 |
Socialdemokratiet (S) | 44 |
Dansk Folkeparti (DF) | 22 |
Radikale Venstre (RV) | 17 |
Socialistisk Folkeparti (SF) | 16 |
Enhedslisten (EL) | 12 |
Liberal Alliance (LA) | 9 |
Det Konservative Folkeparti (KF) | 8 |
Inuit Ataqatigiit (IA) | 1 |
Siumut (SIU) | 1 |
Sambandsflokkurin (SP) | 1 |
Javnaðarflokkurin (JF) | 1 |
Bilag 1
Oversigt over bilag vedrørende L 32
Bilagsnr.
| Titel
|
---|
1 | Høringssvar og høringsnotat,
fra ministeren for sundhed og forebyggelse |
2 | Henvendelse af 29/10-12 fra
Lægemiddelindustriforeningen (Lif) |
3 | Udkast til tidsplan for udvalgets
behandling af lovforslaget |
4 | Tidsplan for udvalgets behandling af
lovforslaget |
5 | Ændringsforslag, fra ministeren for
sundhed og forebyggelse |
6 | Udkast til betænkning |
Oversigt over spørgsmål og svar vedrørende
L 32
Spm.nr. | Titel |
1 | Spm. om kommentar til henvendelse af
29/10-12 fra fra Lægemiddelindustriforeningen (Lif), til
ministeren for sundhed og forebyggelse, og ministerens svar
herpå |
2 | Spm. om, hvilke EU-medlemslande, der har
valgt at overimplementere direktivet om indberetningspligt, til
ministeren for sundhed og forebyggelse, og ministerens svar
herpå |
3 | Spm. , om direktivet overimplementeres
på andre punkter end i forhold til indberetningspligten, til
ministeren for sundhed og forebyggelse, og ministerens svar
herpå |
4 | Spm. om de økonomiske konsekvenser,
til ministeren for sundhed og forebyggelse, og ministerens svar
herpå |
5 | Spm. , om at uddybe begrebet risikobaseret
leverandørevaluering, til ministeren for sundhed og
forebyggelse, og ministerens svar herpå |
6 | Spm. om, hvorledes engrosforhandlerne skal
opbevare og systematisere batchdokumentationen, til ministeren for
sundhed og forebyggelse, og ministerens svar herpå |
7 | Spm. om, hvorledes ministeren forventer at
de resterende dele vil influere på det fremsatte lovforslag,
til ministeren for sundhed og forebyggelse, og ministerens svar
herpå |
8 | Spm. om, efter hvilken standard der skal
udføres audits på fremstillings- og
distributionssteder for aktive stoffer, til ministeren for sundhed
og forebyggelse, og ministerens svar herpå |
9 | Spm. om, at de gebyrer, som
pålægges fremstillere, ikke overstiger de faktiske
omkostninger for Sundhedsstyrelsen, til ministeren for sundhed og
forebyggelse, og ministerens svar herpå |
10 | Spm. om at præcisere begrebet
formidlere, til ministeren for sundhed og forebyggelse, og
ministerens svar herpå |
11 | Spørgsmål om at
præcisere hvad der ligger i begrebet forhandling af
lægemidler, til ministeren for sundhed og forebyggelse, og
ministerens svar herpå |
12 | Spm. om at sikre sig, at EU-logoet ikke
forfalskes eller misbruges, til ministeren for sundhed og
forebyggelse, og ministerens svar herpå |
13 | Spm. , om sanktioner i forbindelse med
misbrug af EU-logoet, til ministeren for sundhed og forebyggelse,
og ministerens svar herpå |
14 | Spm. om, der er eksempler på, at
patienter ikke har modtaget de medicinstilskud, til ministeren for
sundhed og forebyggelse, og ministerens svar herpå |
15 | Spm. , om stigende klausulering af
lægemidler indebærer uigennemskuelige regler for
ordinerende læger og brugere, til ministeren for sundhed og
forebyggelse, og ministerens svar herpå |
16 | Spm. om, hvilke udgifter sygehusapotekerne
må forvente til den risikobaserede
leverandørvurdering, til ministeren for sundhed og
forebyggelse, og ministerens svar herpå |
17 | Spm. om, hvorledes
»engrosforhandlere« skal forstås, til ministeren
for sundhed og forebyggelse, og ministerens svar herpå |
18 | Spm. , om sygehusapotekerne er omfattet af
kravene til registrering, til ministeren for sundhed og
forebyggelse, og ministerens svar herpå |
19 | Spm. , om regeringen påtænker
kompenserende finansiering af regionernes tab på 79,7 mio.,
til ministeren for sundhed og forebyggelse, og ministerens svar
herpå |
20 | Spm. om de økonomiske merudgifter
for engrosforhandlere ved indførelsen af batchordningen, til
ministeren for sundhed og forebyggelse, og ministerens svar
herpå |
21 | Spm. , om sikkerhedsforanstaltninger
på lægemiddelpakningerne, til ministeren for sundhed og
forebyggelse, og ministerens svar herpå |
22 | Spm. , om man skal kunne
pålægge internetudbydere at blokere for hjemmesider,
hvorfra der sælges ulovlig medicin, til ministeren for
sundhed og forebyggelse, og ministerens svar herpå |
23 | Spm. , om der hidtil er konstateret fund
af forfalskede lægemidler i den danske forsyningskæde,
til ministeren for sundhed og forebyggelse, og ministerens svar
herpå |
24 | Spm. om, hvilke hjemmesider der er blevet
blokeret med hjemmel i den eksisterende § 39 B, til ministeren
for sundhed og forebyggelse, og ministerens svar herpå |
25 | Spm. om, hvorfor 24hdiet. net og 24h7diet.
com m.fl. der blev spærret for at sælge, stadig kan
tilgås via danske internetudbydere, til ministeren for
sundhed og forebyggelse, og ministerens svar herpå |
26 | Spm. om blokeringer af hjemmesider, som i
løbet af ganske kort tid kan genopstå under et andet
domæne, til ministeren for sundhed og forebyggelse, og
ministerens svar herpå |
27 | Spm. om DNS-blokeringer set i forhold til
grundlovens forbud mod censur, til ministeren for sundhed og
forebyggelse, og ministerens svar herpå |
28 | Spm. om muligheder for at komme ulovlige
og farlige lægemidler til livs, til ministeren for sundhed og
forebyggelse, og ministerens svar herpå |
29 | Spm. om, i hvilket omfang ulovlige
lægemidler bliver konfiskeret i tolden, til ministeren for
sundhed og forebyggelse, og ministerens svar herpå |
Bilag 2
Udvalgets spørgsmål 22-28 og ministeren for
sundhed og forebyggelse svar herpå.
Spørgsmålene og ministerens svar herpå er
optrykt efter ønske fra V, DF, LA og KF.
Spørgsmål nr.
22:
Vil ministeren oplyse, om det er korrekt, at der ikke i
direktivet stilles krav om, at man skal kunne pålægge
internetudbydere at blokere for hjemmesider hvorfra der
sælges ulovlig medicin? I bekræftende fald bedes
ministeren begrunde
hvorfor det er nødvendigt at have denne mulighed, og om
ministeren ikke kunne være indstillet på at
ophæve denne mulighed.
Svar:
Det følger af lægemiddellovens § 39 b, stk.
1, at det ikke er tilladt for erhvervsmæssige udbydere af
elektroniske kommunikationsnet eller -tjenester til slutbrugere at
formidle adgang til et internetdomæne, hvorfra der ulovligt
forhandles lægemidler til brugerne.
Denne bestemmelse blev indsat i lægemiddelloven ved lov
nr. 464 af 18. juni 2011 og er ikke baseret på et krav
omfattet af direktivet om forfalskede lægemidler.
Reglen blev indsat i loven, da det af hensyn til forbrugernes
sikkerhed og sundhed fandtes relevant at rette fokus mod
internetudbyderne, der formidler adgangen til hjemmesider, hvorfra
der foregår ulovlig forhandling af lægemidler.
Ifølge bemærkningerne til det lovforslag, der
dannede grundlag for loven, rettes fokus mod internetudbyderen
først, når mulighederne for at bringe en ulovlig
forhandling af lægemidler på sædvanlig vis er
udtømt. Et påbud udstedt af Sundhedsstyrelsen til
hjemmesidens ejer om at ophøre med den ulovlige aktivitet
skal således have vist sig uden resultat eller være
vurderet som formålsløst, fordi det står klart,
at hjemmesidens ejer ikke har tænkt sig at indrette sig efter
dansk lovgivning.
Jeg vil gerne understrege, at det ikke er hensigten med dette
lovforslag at ændre indholdet i bestemmelsen i § 39 b (i
lovforslag L 32: § 41 b).
Der henvises i øvrigt til min samtidige besvarelse af
spørgsmål 27 om bestemmelsens forhold til grundlovens
§ 77 om ytringsfrihed og forbud mod censur (L 32 - forslag til
lov om ændring af lov om lægemidler, lov om
apoteksvirksomhed, sundhedsloven og lov om regionernes finansiering
(Forhindring af forfalskede lægemidler i den lovlige
forsyningskæde m.v.)).
Spørgsmål nr.
23:
Vil ministeren oplyse, om der hidtil er konstateret fund af
forfalskede lægemidler i den danske
forsyningskæde?
Svar:
Sundhedsstyrelsen har oplyst, at der i efteråret 2011 i
Danmark blev fundet en batch af et lægemiddel, som var pakket
om i forfalsket emballage. Den oprindelige batch af
lægemidlet var bl.a. bestemt for et marked udenfor
EU/EØS, men blev efter ompakningen solgt i EU. Pakninger og
indlægsseddel var således ikke de originale, mens
tabletterne var de originale.
Lægemiddelvirksomheden trak - i samråd med
Lægemiddelstyrelsen - hurtigt den omhandlede batch af
lægemidlet tilbage fra det danske marked.
Spørgsmål nr.
24:
Ministeren bedes oplyse, hvilke hjemmesider, der er blevet
blokeret med hjemmel i den eksisterende § 39 B (lovforslagets
§ 41 B).
Svar:
Bestemmelsen er hidtil blevet anvendt til at blokere
hjemmesiden www. 24hdiet. com.
Spørgsmål nr.
25:
Ministeren bedes oplyse, hvorfor 24hdiet. net, 24h7diet. com
samt thermapower.eu, som sælger samme produkt, som siden
24hdiet. com blev spærret for at sælge, stadig kan
tilgås via danske internetudbydere.
Svar:
Byrettens dom, hvorved internetudbyderne fik påbud om at
blokere for hjemmesiden 24hdiet. com, angik kun siden 24hdiet. com.
Dommen kan ikke udvides til også at omfatte de andre to sider
(dvs. 24hdiet. net og thermapower.eu).
Sundhedsstyrelsen vil skulle foretage en ny selvstændig
sagsbehandling for enhver anden hjemmeside, som ønskes
blokeret for tilgang for danske internetudbydere.
Som nævnt i mit samtidige svar på
spørgsmål 22 (L 32 - forslag til lov om ændring
af lov om lægemidler, lov om apoteksvirksomhed, sundhedsloven
og lov om regionernes finansiering (Forhindring af forfalskede
lægemidler i den lovlige forsyningskæde m.v.)) rettes
fokus mod internetudbyderen først, når mulighederne
for at bringe en ulovlig forhandling af lægemidler på
sædvanlig vis er udtømt. Et påbud udstedt af
Sundhedsstyrelsen til hjemmesidens ejer om at ophøre med den
ulovlige aktivitet skal have vist sig uden resultat eller
være vurderet som formålsløst. For hver enkelt
produkt og hjemmeside skal der således foretages en
række sagsbehandlingsskridt og en konkret vurdering af sagens
egnethed og alvor, før en beslutning om at bruge
internetblokeringsredskabet kan træffes.
Jeg vil ligeledes gerne understrege, at det ikke er hensigten
med dette lovforslag at ændre indholdet i bestemmelsen i
§ 39 b (i lovforslag L 32: § 41 b).
Spørgsmål nr.
26:
Ministeren bedes kommentere, om blokeringer af hjemmesider,
som i løbet af ganske kort tid kan genopstå under et
andet domæne, forekommer at være et nyttigt redskab for
at undgå internetsalg af ulovlige og farlige
lægemidler.
Svar:
Som min samtidige besvarelse af spørgsmål 25 (L
32 - forslag til lov om ændring af lov om lægemidler,
lov om apoteksvirksomhed, sundhedsloven og lov om regionernes
finansiering (Forhindring af forfalskede lægemidler i den
lovlige forsyningskæde m.v.)) illustrerer, kan en forhandler
relativt ubesværet foretage små ændringer ved
hjemmesiden og derved fortsætte den ulovlige forhandling, da
rettens beslutning kun kan omfatte en specifikt angivet
hjemmeside.
Der er ingen begrænsninger for, hvilke ændringer
forhandleren kan lave, og det er derfor svært for
Sundhedsstyrelsen at være proaktiv ved at forudsige, hvilke
variationer en hjemmeside kan antage efter en blokering. Det
forhold, at forhandleren tvinges til at ændre i sin
hjemmeside, kan muligvis opfattes som utroværdigt af
forbrugere, men det er dog ikke påvist, om dette afholder
forbrugere fra at handle hos forhandleren.
For god ordens skyld understreges, at det ikke er hensigten
med dette lovforslag at ændre indholdet i bestemmelsen i
§ 39 b (i lovforslag L 32: § 41 b).
Spørgsmål nr.
27:
Hvordan forholder regeringen sig til DNS-blokeringer set i
forhold til grundlovens forbud mod censur?
Svar:
Forholdet til grundlovens § 77 om ytringsfrihed og forbud
mod censur blev nøje vurderet ved udformningen af det
lovforslag, som dannede grundlag for lov nr. 464 af 18. juni 2011,
hvorved den gældende § 39 b (i lovforslag L 32: §
41 b) blev indsat i lægemiddelloven.
Bestemmelsen blev således vurderet af Justitsministeriet
inden udsendelsen af lovforslaget i høring.
Justitsministeriet fandt, at bestemmelsen ikke stred imod
grundlovens § 77. Justitsministeriet fandt det i sin vurdering
vigtigt, at den første kontakt mellem internetudbyderen og
Lægemiddelstyrelsen (nu: Sundhedsstyrelsen) har karakter af
en henstilling. Følges henstillingen ikke af
internetudbyderen, skal sagen behandles af fogedretten. Hvis det,
som fastsættes af fogedretten, overtrædes, er det
forbundet med strafansvar.
Jeg vil gerne understrege, at det ikke er hensigten med dette
lovforslag at ændre indholdet i bestemmelsen i § 39 b (i
lovforslag L 32: § 41 b).
Bestemmelsen er alene medtaget i lovforslaget af lovtekniske
grunde. Lovforslaget indeholder således bl.a. et forslag om
at indsætte et nyt stk. 2 i lægemiddellovens § 7.
Henvisningen til "§ 7" i den gældende § 39 b, stk.
1, foreslås derfor ændret til en henvisning til "§
7, stk. 1". Endvidere foreslås bestemmelsen flyttet (fra
§ 39 b) til § 41 b, hvilket skyldes ønsket om at
opbygge lægemiddellovens kapitel 3 på en
hensigtsmæssig måde.
Spørgsmål nr.
28:
Hvilke overvejelser gør regeringen sig om at bruge
andre muligheder for at komme ulovlige og farlige lægemidler
til livs, f.eks. muligheden for at spærre for
banktransaktioner ved køb af ulovlige produkter frem for at
pålægge internetudbydere at spærre for tilgangen
af hjemmesider?
Svar:
Sundhedsstyrelsen er i dialog med NETS, der i Danmark
administrerer betalingskortsløsninger (fx Dankort), om
muligheden for at fjerne betalingskortmuligheden for de
hjemmesider, hvorfra der i henhold til en afgørelse fra
Sundhedsstyrelsen foregår ulovlig forhandling med
lægemidler.
Sundhedsstyrelsen kører derudover løbende temaer
på sin hjemmeside, ligesom styrelsen deltager i
internationale kampagner om ulovlige lægemidler og risikoen
ved at købe lægemidler på nettet mv.