Betænkning afgivet af Sundheds- og
Forebyggelsesudvalget den 27. november 2012
1. Udvalgsarbejdet
Lovforslaget blev fremsat den 10. oktober 2012 og var til 1.
behandling den 1. november 2012. Lovforslaget blev efter 1.
behandling henvist til behandling i Sundheds- og
Forebyggelsesudvalget.
Møder
Udvalget har behandlet lovforslaget i 3 møder.
Høring
Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen
været sendt i høring, og ministeren for sundhed og
forebyggelse sendte den 5. september 2012 dette udkast til
udvalget, jf. SUU alm. del - bilag 449 (2011-12). Den 19. oktober
2012 sendte ministeren for sundhed og forebyggelse de indkomne
høringssvar og et notat herom til udvalget.
Spørgsmål
Udvalget har stillet 14 spørgsmål til ministeren
for sundhed og forebyggelse til skriftlig besvarelse, som denne har
besvaret.
2. Indstillinger
Et flertal i udvalget (V, S, DF,
RV, SF og EL) indstiller lovforslaget til vedtagelse uændret.
Et mindretal i udvalget (LA)
indstiller lovforslaget til forkastelse
ved 3. behandling.
Et andet mindretal i udvalget (KF)
vil ved 3. behandling stemme hverken for eller imod
lovforslaget.
3. Politiske bemærkninger
Venstres, Dansk Folkepartis og Det Konservative Folkepartis
medlemmer af udvalget ønsker ligesom regeringen at
private sygehuse, klinikker og speciallæger bidrager til
finansieringen af patientskadeerstatninger.
VK-regeringen og Dansk Folkeparti tog allerede i 2010 fat
på at udvikle en ny erstatningsmodel i en tæt dialog
med alle relevante interessenter, således at også
private hospitaler, klinikker og speciallæger bidrager til
patienterstatningsordningen.
Målet var en fair og fornuftig fordeling af udgifterne
til patienterstatning, hvor bl.a. udgifter til patienterstatning
hidrørende fra behandling hos autoriserede,
privatpraktiserende sundhedspersoner, ved private sygehuse og
på private klinikker, der ikke er en del af det offentliges
tilbud efter sundhedsloven, og som hidtil har været afholdt
af regionerne, fremover afholdes af vedkommende private udbyder.
For partierne har det været afgørende, at patienterne
ikke berøres af en omlægning af finansieringen af
patienterstatningsordningen.
Det bemærkes, at den gældende lov om klage- og
erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet allerede
indeholder bestemmelser, som forudsætter, at krav om
erstatning er dækket af en forsikringspligt, jf. lovens
§ 30. Det bemærkes ligeledes, at regionerne har valgt
selv at påtage sig erstatningsansvaret og dermed er undtaget
fra forsikringspligten, jf. lovens § 31, stk. 1.
Partierne kan konstatere, at ministeren for sundhed og
forebyggelse ikke har ønsket at drøfte andre modeller
for en erstatningsordning. Partierne finder det beklageligt, at
ministeren ikke har været indstillet på et konstruktivt
samarbejde med alle Folketingets partier, herunder drøftelse
af, hvorvidt ydelser omfattet af sundhedsloven, det vil sige, hvor
private udbydere udfører undersøgelse og behandling
efter reglerne om udvidet frit sygehusvalg eller i henhold til
driftso?ve?ren?skomst med Regionernes Lønnings- og
Takstnævn (RLTN), kunne inddrages i de aftaler, som de
private udbydere indgår med regionerne om priser for
behandling på private sygehuse og klinikker og om honorarer i
praksissektoren i henhold til driftsoveren?skomst med RLTN. For
Venstre, Dansk Folkeparti og Det Konservative Folkeparti har det
været helt afgørende, at vi opnår en reduktion i
antallet af patientskader pr. indbygger. Danmark er det land med de
fleste skadesanmeldelser pr. 100.000 indbyggere sammenlignet med
Sverige, Finland og Norge. Partierne bemærker, at der findes
andre erstatningsmodeller som eksempelvis tandlægeordningen
og ordningen i Norge.
For partierne har udgangspunktet hele tiden været, at
praksissektorens ydelser uden for sundhedslovens område
også skulle indgå i en nyordning, hvor private udbydere
får pålagt et ansvar for patienterstatning i
forbindelse med behandlinger uden for sundhedslovens område,
da f.eks. privatpraktiserende speciallæger udfører en
del af de samme behandlinger som privathospitalerne. Dette var
desværre ikke en del af ministerens oprindelige lovforslag.
På den baggrund er partierne også tilfredse med, at
ministeren nu har ændret lovforslaget, så direkte
konkurrenceforvridning mellem private aktører
undgås.
Partierne finder, at bemærkningerne til lovforslaget om
forventede offentlige besparelser på 60 mio. kr. årligt
er behæftet med meget stor usikkerhed. Det bekræftes i
svarene på spørgsmål 2, 3, og 4, hvor ministeren
bl.a. tager forbehold for regionernes merudgifter til ydelser, som
private sygehuse og klinikker leverer til offentligt finansierede
patienter, som følge af at fremtidig
forsikringsdækning skal ske hos private
forsikringsselskaber.
Partierne mener, at private sygehuse, klinikker og
speciallæger skal bidrage til finansieringen af
patientskadeerstatninger, men ministerens nyordning er ikke
nødvendigvis den løsning, der giver mest mulig
sundhed for pengene. Dansk Folkeparti og Venstre vil dog stemme for
lovforslaget, da patientskadeerstatninger skal finansieres af dem,
som er ansvarlige for skaderne, mens Det Konservative Folkeparti
ved 3. behandling af lovforslaget vil stemme hverken for
eller imod lovforslaget.
Enhedslistens medlemmer af udvalget støtter, at private
klinikker og hospitaler får forsikringspligt for
patientskadeerstatninger. Enhedslisten synes, at det er positivt,
at der tages endnu et skridt, som gør op med positiv
særbehandling af private hospitaler.
Inuit Ataqatigiit, Siumut, Sambandsflokkurin og
Javnaðarflokkurin var på tidspunktet for
betænkningens afgivelse ikke repræsenteret med
medlemmer i udvalget og havde dermed ikke adgang til at komme med
indstillinger eller politiske udtalelser i
betænkningen.
En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i
betænkningen.
Annette Lind (S) Flemming
Møller Mortensen (S) fmd.
Julie Skovsby (S) Karen J. Klint (S) Sophie Hæstorp Andersen
(S) Daniel Toft Jakobsen (S) Orla Hav (S) Camilla Hersom (RV) Sofie
Carsten Nielsen (RV) Liv Holm Andersen (RV) Jonas Dahl (SF) Eigil
Andersen (SF) Özlem Sara Cekic (SF) Stine Brix (EL) Per
Clausen (EL) Hans Andersen (V) nfmd. Martin Geertsen (V) Jane Heitmann
(V) Sophie Løhde (V) Hans Christian Schmidt (V) Eyvind
Vesselbo (V) Fatma Øktem (V) Liselott Blixt (DF) Jens Henrik
Thulesen Dahl (DF) Karina Adsbøl (DF) Mette Hjermind Dencker
(DF) Joachim B. Olsen (LA) Thyra Frank (LA) Benedikte Kiær
(KF)
Inuit Ataqatigiit, Siumut,
Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin havde ikke medlemmer i
udvalget.
| Venstre, Danmarks Liberale Parti (V) | 47 |
| Socialdemokratiet (S) | 44 |
| Dansk Folkeparti (DF) | 22 |
| Radikale Venstre (RV) | 17 |
| Socialistisk Folkeparti (SF) | 16 |
| Enhedslisten (EL) | 12 |
| Liberal Alliance (LA) | 9 |
| Det Konservative Folkeparti (KF) | 8 |
| Inuit Ataqatigiit (IA) | 1 |
| Siumut (SIU) | 1 |
| Sambandsflokkurin (SP) | 1 |
| Javnaðarflokkurin (JF) | 1 |
Bilag 1
Oversigt over bilag vedrørende L 31
Bilagsnr.
| Titel
|
|---|
1 | Høringssvar og høringsnotat,
fra ministeren for sundhed og forebyggelse |
2 | Udkast til tidsplan for udvalgets
behandling af lovforslaget |
3 | Tidsplan for udvalgets behandling af
lovforslaget |
4 | Udkast til betænkning |
Oversigt over spørgsmål og svar vedrørende
L 31
Spm.nr. | Titel |
1 | Spm. om, at den tidligere VK-regering
arbejdede på en model for at gøre privathospitaler og
klinikker økonomisk ansvarlige for egne patientskader, til
ministeren for sundhed og forebyggelse, og ministerens svar
herpå |
2 | Spm. om, at forslaget forventes at
udløse en samlet besparelse for det offentlige på 60
mio. kr. årligt, til ministeren for sundhed og forebyggelse,
og ministerens svar herpå |
3 | Spm. om, hvordan priserne på de
ydelser, som private sygehuse og klinikker leverer til offentligt
finansierede patienter, vil udvikle sig som følge af
lovforslaget, til ministeren for sundhed og forebyggelse, og
ministerens svar herpå |
4 | Spm. , om der i dag foregår en
overbetaling af privathospitalerne, til ministeren for sundhed og
forebyggelse, og ministerens svar herpå |
5 | Spm. om at garantere, at der ikke med
lovforslaget vil være færre penge til behandling, til
ministeren for sundhed og forebyggelse, og ministerens svar
herpå |
6 | Spm. om, at private sygehuse og klinikker
skal tegne forsikringer hos private forsikringsselskaber i stedet
for den offentlige patientskadeerstatningsordning, til ministeren
for sundhed og forebyggelse, og ministerens svar herpå |
7 | Spm. , om private forsikringer vil
afføde højere eller lavere præmiebetalinger for
de private sygehuse og klinikker, til ministeren for sundhed og
forebyggelse, og ministerens svar herpå |
8 | Spm. om den norske model, til ministeren
for sundhed og forebyggelse, og ministerens svar herpå |
9 | Spm. om, hvad man kan opnå med den
model, som er givet med lovforslaget, sammenlignet med den norske
model, til ministeren for sundhed og forebyggelse, og ministerens
svar herpå |
10 | Spm. om, hvad det vil koste, såfremt
man i Danmark indførte den norske model, til ministeren for
sundhed og forebyggelse, og ministerens svar herpå |
11 | Spm. om at etablere et system, der
både omfatter privathospitaler og klinikker samt de
offentlige sygehuse, til ministeren for sundhed og forebyggelse, og
ministerens svar herpå |
12 | Spm. om at undgå så mange fejl
som muligt, til ministeren for sundhed og forebyggelse, og
ministerens svar herpå |
13 | Spm. om det ved en eventuel fejl så
er det offentlige, der skal betale erstatningen, eller det er den
private forsikring, til ministeren for sundhed og forebyggelse, og
ministerens svar herpå |
14 | Spm. , om Øfeldt-centret, til
ministeren for sundhed og forebyggelse, og ministerens svar
herpå |