Tillægsbetænkning afgivet af
Sundheds- og Forebyggelsesudvalget den 17. december 2012
1. Ændringsforslag
Venstres medlemmer af udvalget har stillet 2
ændringsforslag til lovforslaget.
2. Udvalgsarbejdet
Lovforslaget blev fremsat den 10. oktober 2012 og var til 1.
behandling den 26. oktober 2012. Lovforslaget blev efter 1.
behandling henvist til behandling i Sundheds- og
Forebyggelsesudvalget. Udvalget afgav betænkning den 13.
december 2012. Lovforslaget var til 2. behandling den 17. december
2012, hvorefter det blev henvist til fornyet behandling i Sundheds-
og Forebyggelsesudvalget.
Møder
Udvalget har, efter lovforslaget blev henvist til fornyet
udvalgsbehandling, behandlet lovforslaget i 1 møde.
Spørgsmål
Nogle af udvalgets spørgsmål, som er stillet og
besvaret inden 2. behandling, er optrykt som bilag 2 til
tillægsbetænkningen.
3. Indstillinger
Et flertal i udvalget (S, RV, SF
og EL) indstiller lovforslaget til vedtagelse i den affattelse, hvori det
foreligger efter 2. behandling.
Et mindretal i udvalget (V, DF, LA
og KF) indstiller lovforslaget til forkastelse. Mindretallet vil stemme for de
stillede ændringsforslag.
Inuit Ataqatigiit, Siumut, Sambandsflokkurin og
Javnaðarflokkurin var på tidspunktet for
tillægsbetænkningens afgivelse ikke repræsenteret
med medlemmer i udvalget og havde dermed ikke adgang til at komme
med indstillinger eller politiske udtalelser i
tillægsbetænkningen.
En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i
tillægsbetænkningen.
4. Ændringsforslag med
bemærkninger
Ændringsforslag
Til § 1
Af et mindretal (V),
tiltrådt af et mindretal (DF, LA
og KF):
1) Den
under nr. 2 foreslåede § 82 b affattes således:
Ȥ 82 b. Til personer, der er
henvist til udredning på sygehus, jf. § 79, yder
regionsrådet i bopælsregionen udredning ved sit
sygehusvæsen, andre regioners sygehuse eller private sygehuse
og klinikker, som re?gi??onen har indgået aftale med eller
umiddelbart kan indgå aftaler med, jf. § 75, stk. 2,
inden for 1 måned, såfremt det er fagligt muligt og
uanset kapacitetshensyn, jf. dog stk. 2-4.
Stk. 2. En person, der
er henvist til udredning jf. stk. 1, kan til brug for udredningen
vælge at modtage diagnostiske undersøgelser på
et af de sygehuse, klinikker m.v., som regi?onsrådene har
indgået aftale med efter § 87, stk. 4
(aftalesygehuse).
Stk. 3. Såfremt
regionsrådet i bopælsregionen ikke kan yde udredning,
jf. stk. 1, inden for 1 måned, kan en person, der er henvist
til udredning på sygehus, jf. § 79, vælge at blive
behandlet på et af de sygehuse, klinikker m.v., som
regionsrådene har indgået aftale med efter stk. 5
(aftalesygehuse).
Stk. 4. Såfremt
det ikke er muligt at udrede personen inden for 1 måned, jf.
stk. 1, skal regionsrådet inden for samme måned
udarbejde en plan for det videre udredningsforløb.
Stk. 5.
Regionsrådene pålægges i forening at indgå
aftaler med de privatejede sygehuse, klinikker m.v. i Danmark og
sygehuse m.v. i udlandet, som ønsker at indgå aftale
om behandling af patienter efter stk. 1.
Stk. 6. Ministeren for
sundhed og forebyggelse kan fastsætte nærmere regler om
adgangen til udredning og regionsrådenes forpligtelser efter
stk. 1-5.
Stk. 7. Bestemmelserne i
stk. 1-6 omfatter ikke henvisning til psykiatrisk
udredning.«
[Angivelse af, at
kapacitetsmæssige hensyn ikke indgår i vurdering af, om
det er fagligt muligt at udrede inden for fristen, udvidet frit
sygehusvalg i forbindelse med ret til hurtig udredning og til
diagnostiske undersøgelser på sygehus i forbindelse
med ret til hurtig udredning]
Af et mindretal (V),
tiltrådt af et mindretal (DF, LA
og KF):
2) Nr. 5
affattes således:
»5. § 87 affattes således:
Ȥ 87. En person, som er henvist til
sygehusbehandling og udredt, kan vælge at blive behandlet
på et af de sygehuse, klinikker m.v., som regionsrådene
har indgået aftale med efter stk. 3 (aftalesygehuse), hvis
regionsrådet i bopælsregionen ikke inden for 1
måned kan tilbyde behandling ved egne sygehuse eller et af de
i § 79 nævnte sygehuse, som regionsrådet
samarbejder med eller sædvanligvis benytter. Fristen regnes
fra det tidspunkt, hvor patienten er udredt, jf. § 82 b. I de
tilfælde, hvor patienten ved henvisningen er udredt, regnes
fristen fra modtagelse af henvisningen på regionsrådets
sygehus.
Stk. 2. En person, som
har fået tilbudt en dato for kirurgisk behandling på et
regionalt sygehus, kan vælge at blive behandlet på et
aftalesygehus, hvis regionsrådet ændrer datoen.
Stk. 3.
Regionsrådene i forening indgår aftale med de
privatejede sygehuse, klinikker m.v. i Danmark og sygehuse m.v. i
udlandet, som ønsker at indgå aftale om behandling af
patienter efter stk. 1 og 2 og § 82 a.
Stk. 4. Stk. 4.
Ministeren for sundhed og forebyggelse fastsætter regler
om
1)
afgrænsning af og vilkår for behandling, der er
omfattet af stk. 1, herunder at undtage bestemte
behandlingsformer,
2)
regionsrådenes forpligtelser til at oplyse om behandling, der
er omfattet af stk. 1-2, og
3) krav til
dokumentation m.v. fra de privatejede sygehuse, klinikker m.v., der
indgår aftale efter stk. 3.«
[Ret til udvidet frit sygehusvalg
efter 1 måned samt præcisering af området for
indgåelse af aftaler med privatejede sygehuse, klinikker
m.v.]
Bemærkninger
Til nr. 1
Med den foreslåede nyaffattelse af § 82 b
indføres der ret til udvidet frit valg i forbindelse med
retten til hurtig udredning. Således følger det af
§ 82 b, stk. 3, at såfremt regionsrådet i
bopælsregionen ikke kan yde udredning ved sit
sygehusvæsen, andre regioners sygehuse eller private sygehuse
og klinikker, som regionen har indgået aftale med, jf. §
75, stk. 2, inden for 1 måned, kan en person, der er henvist
til udredning på sygehus, jf. § 79, vælge at blive
behandlet på et af de sygehuse, klinikker m.v., som
regionsrådene har indgået aftale med efter stk. 5
(aftalesygehuse). Af det foreslåede § 82 b, stk. 5,
fremgår det, at regionsrådene pålægges i
forening at indgå aftaler med de privatejede sygehuse,
klinikker m.v. i Danmark og sygehuse m.v. i udlandet, som
ønsker at indgå aftale om behandling af patienter
efter stk. 1, 2 og 3.
Efter stk. 1 angives det eksplicit, at kapacitetsmæssige
hensyn ikke kan indgå i vurderingen af, hvorvidt den
udredning, som regionsrådet i bopælsregionen yder ved
sit sygehusvæsen, andre regioners sygehuse eller private
sygehuse og klinikker, som regionen har indgået aftale med
eller umiddelbart kan indgå aftaler med, jf. § 75, stk.
2, er fagligt mulig. Det tydeliggøres således, at
kapacitetsmæssige udfordringer af en sådan art, som kan
løses ved at henvise til andre offentlige eller private
sygehuse, ikke kan begrunde, at fristen for hurtig udredning, jf.
den foreslåede § 82 b, ikke opfyldes.
Situationer, hvor det ikke er fagligt muligt at udrede inden
for 30 dage, kan f.eks. være, hvor der som led i udredningen
skal udføres en række undersøgelser i
forlængelse af hinanden, eller hvor den behandlingsansvarlige
læge har behov for en observationsperiode for at kunne
vurdere, om patientens tilstand er stabil.
Med tilføjelsen er det understreget, at
kapacitetshensyn ikke kan være afgørende i forhold
til, hvorvidt det er muligt at udrede inden for 30 dage. Det kan
dog ikke udelukkes, at der i sjældne situationer kan
opstå mangel på en meget speciel ressource, som det
ikke er realistisk muligt for regionen at få adgang til. Et
sådant forhold vil ud fra en konkret vurdering kunne
udgøre en gyldig faglig grund til, at fristen for retten til
hurtig udredning inden for 30 dage ikke kan overholdes.
Med forslaget til § 82 b, stk. 2. indføres der
udvidet frit sygehusvalg ved specifikke diagnostiske
undersøgelser i forbindelse med udredning, jf. § 82 b.
Således kan en person, der er henvist til udredning, i
løbet af udredningsperioden på 30 dage vælge at
blive undersøgt på et af de sygehuse, klinikker m.v.,
som regionsrådene har indgået aftale med efter stk. 5
(aftalesygehuse).
Med forslaget bemyndiges ministeren for sundhed og
forebyggelse til at fastsætte nærmere regler om
adgangen til udredning og regionsrådenes forpligtelser efter
de foreslåede stk. 1-5, jf. § 82, b, og stk. 6.
Det følger af det foreslåede § 87, stk. 3,
at såfremt det ikke er muligt at udrede personen inden for 1
måned, jf. stk. 1, skal regionsrådet inden for samme
måned udarbejde en plan for det videre
udredningsforløb. I de situationer, hvor en person
måtte vælge at benytte det udvidede frie sygehusvalg
til hurtig udredning, jf. den foreslåede § 87, stk. 3,
anses planen for udarbejdet i forbindelse med patientens overgang
til udredning på privat sygehus, klinik m.v. I de
situationer, hvor patienten ikke benytter det udvidede frie
sygehusvalg til hurtig udredning, skal der udarbejdes en plan for
det videre undersøgelsesforløb. Begrebet plan skal i
denne sammenhæng opfattes i en bred betydning. I de fleste
tilfælde vil det være muligt at give en
fyldestgørende plan for det videre
undersøgelsesforløb. I andre tilfælde kan der
være så stor usikkerhed om en patients symptomer og
sygdom, at det ikke er muligt at lægge en plan længere
end én undersøgelse frem, idet det videre
forløb vil afhænge af resultatet af den næste
undersøgelse. I så fald skal patienten have besked om
denne næste undersøgelse.
I medfør af stk. 6 bemyndiges ministeren til at
fastsætte nærmere regler om adgangen til udredning og
regionsrådenes forpligtelser efter stk. 1-5.
Til nr. 2
Som følge af den foreslåede affattelse af §
87 har en person, som er henvist til sygehusbehandling og udredt,
mulighed for at vælge at blive behandlet på et af de
sygehuse, klinikker m.v., som regionsrådene har indgået
aftale med efter stk. 3 (aftalesygehuse), hvis regionsrådet i
bopælsregionen ikke inden for 1 måned kan tilbyde
behandling ved egne sygehuse eller et af de i § 79
nævnte sygehuse, som regionsrådet samarbejder med eller
sædvanligvis benytter. Efter forslaget differentieres retten
til det udvidede frie sygehusvalg således ikke.
Det foreslås desuden, at der i § 87, stk. 4,
henvises ek?splicit til § 82 a foruden § 87, stk. 1 og 2,
således at regi?onsrådenes forpligtelse til i forening
at indgå aftale med de privatejede sygehuse, klinikker m.v. i
Danmark og sygehuse m.v. i udlandet, som ønsker at
indgå aftale om behandling af patienter,
præciseres.
Annette Lind (S) Flemming
Møller Mortensen (S) fmd.
Julie Skovsby (S) Karen J. Klint (S) Sophie Hæstorp Andersen
(S) Daniel Toft Jakobsen (S) Orla Hav (S) Camilla Hersom (RV) Sofie
Carsten Nielsen (RV) Liv Holm Andersen (RV) Jonas Dahl (SF) Eigil
Andersen (SF) Özlem Sara Cekic (SF) Stine Brix (EL) Per
Clausen (EL) Hans Andersen (V) nfmd. Martin Geertsen (V) Jane Heitmann
(V) Sophie Løhde (V) Hans Christian Schmidt (V) Eyvind
Vesselbo (V) Fatma Øktem (V) Liselott Blixt (DF) Jens Henrik
Thulesen Dahl (DF) Karina Adsbøl (DF) Mette Hjermind Dencker
(DF) Joachim B. Olsen (LA) Thyra Frank (LA) Benedikte Kiær
(KF)
Inuit Ataqatigiit, Siumut,
Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin havde ikke medlemmer i
udvalget.
Venstre, Danmarks Liberale Parti (V) | 47 |
Socialdemokratiet (S) | 44 |
Dansk Folkeparti (DF) | 22 |
Radikale Venstre (RV) | 17 |
Socialistisk Folkeparti (SF) | 16 |
Enhedslisten (EL) | 12 |
Liberal Alliance (LA) | 9 |
Det Konservative Folkeparti (KF) | 8 |
Inuit Ataqatigiit (IA) | 1 |
Siumut (SIU) | 1 |
Sambandsflokkurin (SP) | 1 |
Javnaðarflokkurin (JF) | 1 |
Bilag 1
Oversigt over bilag vedrørende L 30
Bilagsnr.
| Titel
|
---|
17
| Udkast til tillægsbetænkning
|
---|
Bilag 2
Nogle af udvalgets spørgsmål og ministeren for
sundhed og forebyggelses svar herpå
Spørgsmålene og ministerens svar herpå er
optrykt efter ønske fra S.
Spørgsmål nr.
16:
»Ifølge lovforslaget har patienten ret til at
klage, hvis de i lovforslaget angivne tidsgrænser ikke
overholdes. Det fremgår dog, at patienten ikke har ret til
erstatning i forbindelse med en klage på baggrund af
overskridelse af udredningsretten på 30 dage. Kan ministeren
redegøre for, at hvordan hun mener, at udredningsretten er
en gevinst for patienterne, når 1) de ikke kan få
erstatning i tilfælde af overskridelse, 2) der ingen
konsekvenser er for regionerne i tilfælde af overskridelse,
og 3) der ikke er mulighed for at blive omvisiteret privat i
tilfælde af overskridelse? «
Svar:
Som det fremgår af
lovforslagets bemærkninger regulerer sundhedsloven ikke i dag
generelt, hvor lang tid der må medgå til udredning af
patienter i sygehusvæsenet.
Med den foreslåede § 82 b om ret til hurtig
udredning ønsker regeringen at styrke patienternes
rettigheder og sikre, at sygehuspatienter ikke skal løbe
spidsrod for at få en diagnose. I medfør af den
foreslåede bestemmelse får patienterne ret til hurtig
udredning i det offentlige sygehusvæsen, og regionerne
får pligt til at udrede patienterne inden for fristen, hvis
det er fagligt muligt. Hvis det ikke kan realiseres på
regionens egne sygehuse, indebærer det en pligt for regionen
til at søge andre muligheder, herunder på andre
regioners sygehuse eller på private sygehuse og
klinikker.
Dét, mener jeg, er en væsentlig styrkelse af
sygehuspatienters rettigheder, selv om der stadig vil være
patienter, der ikke kan udredes på 1 måned. Der vil
desværre altid være patienter, der rent fagligt er
meget svære at udrede, og dét kan lovgivningen ikke
ændre på.
Spørgsmål nr.
91:
»Hvornår skal et udredningsforløb senest
være afsluttet i de tilfælde, hvor det ikke fagligt er
muligt at afslutte udredningen inden for 30 dage, og hvor patienten
alene får ret til en såkaldt »plan for det videre
udredningsforløb«? «
Svar:
Med den foreslåede § 82 b får patienterne ret
til hurtig udredning i det offentlige sygehusvæsen, og
regionerne får pligt til at udrede patienterne inden for
fristen, hvis det er fagligt muligt. Hvis det ikke kan realiseres
på regionens egne sygehuse, indebærer det en pligt for
regionen til at søge andre muligheder, herunder på
andre regioners sygehuse eller på private sygehuse og
klinikker.
Som det fremgår af min besvarelse af
spørgsmål nr. 13 vedr. L 30 skal en udredningsplan -
som minimum - skal indeholde oplysninger om tid og sted for de
forventede kommende undersøgelser i et
udredningsforløb. Hvis det f.eks. er klart, at patienten
skal gennemgå 3 yderligere undersøgelser, så vil
dette skulle indgå i udredningsplanen, såfremt det ikke
er muligt at afslutte disse inden for fristen på 30
dage.
I andre situationer vil det kun være muligt at
træffe beslutning om den næste undersøgelse i
udredningsforløbet, f.eks. hvis patientens symptomer er
meget uspecifikke. I så fald skal udredningsplanen indeholde
information (tid og sted) om denne næste
undersøgelse.
Der er således ikke fastsat yderligere tidsfrister for
udredning, men i de situationer, hvor det ikke er fagligt muligt at
udrede en patient inden for 30 dage, skal der som beskrevet ovenfor
udarbejdes en individuel plan for patienten, således at
patienten sikres et sammenhængende forløb.
Spørgsmål nr.
145:
»Ministeren bedes oplyse om kapacitetsmæssige
hensyn falder ind under betegnelsen »fagligt muligt«
for en region og dermed kan bruges som årsag til ikke at
udrede en person inden for 30 dage? «
Svar:
Kapacitetsmæssige udfordringer af den art, som kan
løses ved at henvise til andre offentlige eller private
sygehuse, er ikke en faglig grund, som kan begrunde, at
udredningsfristen ikke opfyldes.
Derimod kan det ikke udelukkes, at mangel på en meget
speciel ressource, f.eks. en særligt sjælden
ek?spertise, som regionen allerede i fuldt omfang anvender, og som
det ikke er realistisk muligt for regionen at købe sig til,
kan udgøre en gyldig faglig grund til, at retten til hurtig
udredning inden for 30 dage ikke kan overholdes.
Jeg kan i øvrigt henvise til min besvarelse af
spørgsmål nr. 91 vedr. L 30.
Spørgsmål nr.
147:
»Ministeren bedes oplyse, om det er hensigten, at
patienter med psykiske sygdomme også bliver omfattet af ret
til hurtig udredning og differentieret ret til udvidet frit
sygehusvalg - den såkaldte behandlingsgaranti.«
Svar:
Jeg kan henvise til bemærkningerne til L 30.
Det fremgår heraf, at regeringen og Danske Regioner i
aftalen om regionernes økonomi for 2013 er enige om, at det
psykiatriske område skal sidestilles med det somatiske
område. Regeringen og Danske Regioner er i det lys enige om,
at der afsættes 200 mio. kr. i 2013 til at påbegynde en
kapacitetsudbygning i psykiatrien med henblik på at forberede
indførelse af en udrednings- og behandlingsret i
psykiatrien.
Spørgsmål nr.
149:
»Ministeren bedes oplyse, om det er ministerens
vurdering, at alle aftaler vedrørende det udvidede frie valg
vil blive ophævet og erstattet af udbud.«
Svar:
Bestemmelserne om regionernes indgåelse af aftaler under
det udvidede frie sygehusvalg ændres ikke med det
foreliggende lovforslag. Forslaget vedrører derimod
betingelserne for patienternes benyttelse af det udvidede valg. Det
er derfor ikke min forventning, at aftalerne under det udvidede
frie sygehusvalg vil blive ophævet.
Hvad angår aftaler med private sygehuse m.v. via udbud,
så vil regionerne ligesom i dag fortsat have mulighed for at
inddrage anden offentlig eller privat kapacitet i løsning af
sygehusvæsenets opgaver.
Spørgsmål nr.
150:
»Ministeren bedes oplyse, om der i dag er en deadline
for, hvornår patienter, der er henvist til udredning hos en
privatpraktiserende speciallæge, skal være
udredt.«
Svar:
Der eksisterer ikke i dag regler i sundhedslovgivningen om, at
patienter skal udredes eller tildeles udredningsplaner inden for en
given tidsfrist i praksissektoren.
Jeg kan i øvrigt henvise til min besvarelse af
spørgsmål 57 (L 30).
Spørgsmål nr.
151:
»Brancheforeningen for Privathospitaler er
nervøse for, hvor længe patienter med diffuse
symptomer fremover skal vente på at få stillet en
diagnose. Ministeren bedes derfor oplyse, om patienter, der har
diffuse symptomer, med forslaget om ret til hurtig udredning kommer
til at vente længere tid på at få stillet en
diagnose end i dag.«
Svar:
Forslaget om en udredningsret inden for 30 dage i sygehusregi
har til hensigt at sikre hurtigere og mere præcise
udredningsforløb i sygehusvæsenet, så
patienterne hurtigt får klarhed om deres diagnose.
Det er min klare forventning, at dette især vil
være til gavn for netop de patienter, som har meget komplekse
eller diffuse symptomer, og som derfor i dag ofte har udsigt til
lange udredningsforløb.
Spørgsmål nr.
152:
»Ministeren bedes oplyse, om en patient, der er henvist
til en MR-scanning på hospitalet, med forslaget vil kunne
få denne scanning på et privathospital på det
offentliges regning, hvis ikke MR-scanningen kan gennemføres
inden for 30 dage på et offentligt sygehus.«
Svar:
Patientens adgang til at benytte det udvidede frie sygehusvalg
i det nævnte tilfælde afhænger af henvisningens
karakter.
Hvis den diagnostiske undersøgelse (f.eks. en
MR-skanning) er en rekvisition i henhold til
praksisoverenskomsterne fra en alment praktiserende læge
eller praktiserende speciallæge til brug for dennes egen
udredning af patienten, vil der med regeringens forslag gælde
de samme regler for udvidet frit sygehusvalg ved mere end 30 dages
ventetid, som er gældende i dag.
Hvis den diagnostiske undersøgelse indgår som en
del af udredningsforløbet i sygehusregi, vil den ikke
være omfattet af det udvidede frie sygehusvalg, men derimod
patientens ret til samlet udredning inden for 30 dage.
Hvis den diagnostiske undersøgelse indgår som en
del af behandlingsforløbet (dvs. hvor patienten er udredt,
men hvor det f.eks. skal sikres, at patienten er klar til at
gennemgå en større operation), vil
undersøgelsen være omfattet af de differentierede
ventetider på enten 30 eller 60 dage.
Spørgsmål nr.
153:
»Ministeren bedes oplyse, om patienter i dag har krav
på en klar udredningsplan med endelig deadline for,
hvornår der skal være stillet en diagnose, ved
undersøgelse på sygehus eller ved privatpraktiserende
speciallæge.«
Svar:
Der eksisterer ikke i dag generelle regler i
sundhedslovgivningen om, at patienter skal udredes eller tildeles
udredningsplaner inden for en given tidsfrist, hverken i
praksissektoren eller i sygehusregi.
Der er dog udarbejdet særskilte regler om maksimale
ventetider for behandling af patienter med livstruende
kræftsygdomme og visse tilstande ved iskæmisk
hjertesygdom. Jeg kan i den forbindelse henvise til min besvarelse
af spørgsmål 57 (L 30).
Regeringens forslag om en ret til udredning inden for 30 dage
i sygehusregi er således en ny patientrettighed.