L 30 Forslag til lov om ændring af sundhedsloven og lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet.

(Ret til hurtig udredning i sygehusvæsenet og differentieret ret til udvidet frit sygehusvalg m.v.).

Af: Minister for sundhed og forebyggelse Astrid Krag (SF)

Udvalg: Sundheds- og Forebyggelsesudvalget

Samling: 2012-13

Status: Stadfæstet

Betænkning

Afgivet: 13-12-2012

Betænkning afgivet af Sundheds- og Forebyggelsesudvalget den 13. december 2012

20121_l30_betaenkning.pdf
Html-version

Læg i dokumentkurv

Betænkning afgivet af Sundheds- og Forebyggelsesudvalget den 13. december 2012

1. Ændringsforslag

Der er stillet 9 ændringsforslag til lovforslaget, hvoraf 1 er om deling af lovforslaget. Ministeren for sundhed og forebyggelse har stillet ændringsforslag nr. 5-9, og Venstres medlemmer af udvalget har stillet ændringsforslag nr. 1-4.

2. Udvalgsarbejdet

Lovforslaget blev fremsat den 10. oktober 2012 og var til 1. behandling den 26. oktober 2012. Lovforslaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i Sundheds- og Forebyggelsesudvalget.

Udvalget anmoder om, at lovforslaget henvises til fornyet udvalgsbehandling efter 2. behandling.

Møder

Udvalget har behandlet lovforslaget i 5 møder.

Høring

Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været sendt i høring, og ministeren for sundhed og forebyggelse sendte den 3. juli 2012 dette udkast til udvalget, jf. SUU alm. del - bilag 384 (folketingsåret 2011-12). Den 11. oktober 2012 sendte ministeren for sundhed og forebyggelse de indkomne høringssvar og et notat herom til udvalget.

Skriftlige henvendelser

Udvalget har i forbindelse med udvalgsarbejdet modtaget skriftlige henvendelser fra Danske Patienter og Lena Michelsen, Morud.

Ministeren for sundhed og forebyggelse har over for udvalget kommenteret de skriftlige henvendelser til udvalget.

Deputationer

Endvidere har Danske Patienter mundtligt over for udvalget redegjort for deres holdning til lovforslaget.

Spørgsmål

Udvalget har stillet 165 spørgsmål til ministeren for sundhed og forebyggelse til skriftlig besvarelse, hvoraf denne har besvaret 164. Det sidste svar forventer udvalget inden 2. behandling.

Samråd

Der er afholdt et samråd med ministeren for sundhed og forebyggelse den 29. november 2012 og den 11. december 2012 om ministerens svar på udvalgets spørgsmål, jf. L 30 - samrådsspørgsmål A.

3. Indstillinger

Et flertal i udvalget (S, RV, SF og EL) indstiller lovforslaget til vedtagelse med de af ministeren for sundhed og forebyggelse stillede ændringsforslag.

Et mindretal i udvalget (V, DF, LA og KF) vil stemme for det under nr. 1 stillede ændringsforslag om deling af lovforslaget og indstiller det under B nævnte lovforslag til vedtagelse med det under nr. 4 stillede ændringsforslag. Mindretallet indstiller det under A nævnte lovforslag til forkastelse ved 3. behandling. Mindretallet vil stemme for de under nr. 2 og 3 stillede ændringsforslag.

4. Politiske bemærkninger

Socialdemokratiets, Radikale Venstres, Socialistisk Folkepartis og Enhedslistens medlemmer af udvalget vil forbedre og udvikle den såkaldte behandlingsgaranti, så de mest syge behandles hurtigt, og de mindre syge venter lidt længere, dog ikke mere end 2 måneder. Lægerne og ikke politikerne på Christiansborg skal vurdere, hvor længe en patient kan vente. Formålet er at sikre, at de mest syge kommer hurtigere til behandling end i dag.

Men en behandlingsgaranti er uden værdi, hvis man ikke ved, hvad man fejler. Den tidligere regerings behandlingsgaranti er derfor meget lidt værd for de patienter, som har cyklet rundt i systemet fra læge til læge og haft meget lang ventetid mellem hver eneste undersøgelse. Derfor foreslår regeringen samtidig en ny ret til hurtig diagnose og effektive undersøgelsesforløb.

Med lovforslaget skal man i udgangspunktet ikke vente længere end 30 dage på en diagnose fra det tidspunkt, hvor sygehuset har modtaget henvisningen fra praktiserende læge. Hvis lægerne ikke kan nå frem til en diagnose inden for 30 dage, så skal patienten i stedet have en klar plan for det videre forløb.

S, RV, SF og EL mener, at lovforslaget er et opgør med, at syge mennesker bliver kastebold mellem egen læge og forskellige sygehusafdelinger. Fremover skal det være sådan, at når man bliver undersøgt på et sygehus, så skal sygehuset tage ansvar for det samlede forløb. Syge mennesker skal ikke sendes tilbage til egen læge og nye undersøgelser med lange ventetider, før der er klarhed over, hvad de fejler. Det kan vi ikke byde syge mennesker.

S, RV, SF og EL mener endvidere, at lovforslaget er et opgør med et system, der har skævvredet sundhedsvæsenet i Danmark, fordi det langtfra er alle sygdomme, der findes private behandlingsmuligheder for. Alligevel er det kun patienter med disse afgrænsede sygdomme, der har haft fordel af behandlingsgarantien. S, RV, SF og EL ønsker et sundhedssystem, der behandler de mest syge først.

Regeringen har klart sagt, at psykiske sygdomme skal ligestilles med fysiske, derfor skal psykiatrien naturligvis også omfattes af hurtig diagnose og behandling. Regeringen har med aftalen om regionernes økonomi for 2013 afsat 200 mio. kr. til at begynde en kapacitetsudbygning i psykiatrien. Men det tager lidt tid at forberede efter et forsømt årti med VKO.

Venstres, Dansk Folkepartis, Liberal Alliances og Det Konservative Folkepartis medlemmer af udvalget konstaterer, at VK-regeringen i 2001 overtog et sundhedsvæsen, hvor ventetiden var lang, og hvor kun dem med tegnebogen i orden kunne springe køen over ved lange ventetider i det offentlige. Det udvidede frie sygehusvalg blev indført under VK-regeringen for at tage et opgør med systemet under den tidligere røde regering, hvor ganske almindelige danskere måtte stå i alenlange køer til sygehusbehandling, mens velbjærgede danskere kunne springe køen over og komme på privathospital.

Det udvidede frie sygehusvalg handler altså om at give patienterne en rettighed til at vælge køen fra, og skabe en mere lige og fri adgang til hurtig behandling.

Partierne bemærker, at det regelsæt, som det udvidede frie sygehusvalg hviler på, er forbedret ad flere omgange. I 2010 blev ordningen senest udvidet, så fristen på 1 måned også omfatter diagnostiske undersøgelser. Behandlingsgarantien har sammen med en lang række forbedringer i hele sundhedssektoren givet mærkbare resultater takket være bl.a. dygtige sosu-assistenter, sygeplejersker og læger. Der udføres i dag markant flere operationer, ventetiderne er raslet ned, og patienterne er mere tilfredse med deres indlæggelse end nogen sinde - vel og mærke, samtidig med at sygehusene har formået at sætte rekord i produktivitet, effektivitet og kvalitet.

V, DF, LA og KF konstaterer, at patienternes ret til hurtig behandling inden for 1 måned er en helt unik patientrettighed, der både giver valgfrihed og sikrer lighed i sundhedsvæsenet. Alle uanset pengepung har ret til hurtig behandling efter lægefaglig vurdering, og knap 570.000 patienter har haft direkte glæde af det udvidede frie sygehusvalg og dermed fået behandling hurtigere, end de ellers ville have fået. Partierne bemærker, at det er et bredt udsnit af patienter, som har benyttet det udvidede frie sygehusvalg på tværs af indkomst, uddannelse og erhvervsmæssig stilling.

Partierne undrer sig imidlertid over, at regeringen tilsyneladende er mere optaget af, at færre patienter skal på privathospital, end den er interesseret i, at flere patienter behandles hurtigt og effektivt. Partierne opfordrer regeringen til at bekæmpe ventelister i stedet for at bekæmpe patienternes ret til hurtig behandling. På den baggrund beklager partierne dybt, at regeringen nu forringer patienternes adgang til hurtig behandling og dermed forringer patienternes nuværende patientrettigheder i forhold til det udvidede frie sygehusvalg.

V, DF, LA og KF konstaterer, at regeringens forringelser af patienternes rettigheder på dette område vil skabe et A- og et B-hold af patienter, hvor dem med økonomien i orden vil kunne springe ventelisterne over og dermed skabe en øget ulighed i adgangen til hurtig behandling, ligesom lovforslaget vil medføre længere ventetider.

Endelig bemærker partierne, at regeringens forringelse af det udvidede frie sygehusvalg indebærer, at absolut ingen patienter vil få forbedret deres ret til hurtig behandling, idet de patienter, som regeringen omtaler som de »mest syge patienter« allerede i dag har ret til at vælge behandling på private sygehuse og klinikker efter 1 måned (30 dage). De vil således fremadrettet have nøjagtig de samme vilkår for at kunne gøre brug af det udvidede frie sygehusvalg, som de allerede har i forvejen, mens det for alle andre gælder, at de vil få forøget deres ventetid på behandling, før de får retten til at vælge ventetiden fra. Regeringens såkaldte differentierede ventetidsgaranti er således blot en garanti for, at ingen får bedre rettigheder, mens mange får forringet deres rettigheder i forhold til det udvidede frie sygehusvalg.

Partierne konstaterer endvidere, at ministeren for sundhed og forebyggelse i svaret på spørgsmål 59 erkender, at patienter med livstruende kræft- og hjertesygdomme allerede i forvejen er omfattet af »akut handling og klar besked til kræftpatienter« fra oktober 2007 og aftale om regionernes økonomi for 2009, hvor der bl.a. blev indført pakkeforløb og dermed, at disse patienter allerede i dag skal behandles langt hurtigere end patienter med andre sygdomme uden unødig ventetid.

I den forbindelse bemærker partierne endvidere, at ministeren i svaret på spørgsmål 57 erkender, at lovændringen om differentieret udvidet frit sygehusvalg således ikke ændrer ved de eksisterende regler om maksimale ventetider for behandling for behandling af patienter med livstruende kræft- og hjertesygdomme, på trods af at regeringspartiernes vedvarende retorik om, at forringelsen af behandlingsgarantien skyldes, at »de mest syge skal behandles først«. Partierne konstaterer således, at regeringspartiernes retorik om, at »de mest syge skal behandles først«, er dybt misvisende i forhold til de faktiske forhold og alene må betragtes som et politisk forsøg på at dække over regeringens forringelser af patienternes ret til udvidet frit sygehusvalg. Partierne konstaterer i øvrigt, at det offentlige altid har haft pligt til at behandle de mest syge først. Endelige bemærker partierne, at ministeren i svaret på spørgsmål 58 og 60 bekræfter, at f.eks. akutte medicinske patienter selvfølgelig allerede i dag behandles akut i det danske sundhedsvæsen. Partierne konstaterer, at regeringens forringelse af det udvidede frie sygehusvalg indebærer, at en meget stor andel af de patienter, der i dag har ret til hurtig behandling inden for 1 måned, ikke vil have denne rettighed fremover efter de nye, foreslåede regler.

I den forbindelse beklager partierne, at ministeren for sundhed og forebyggelse under behandlingen af lovforslaget ikke har været villig til at oplyse et konkret skøn over for Folketinget over, hvilke patientgrupper og hvor mange patienter der som konsekvens af lovændringen fremover får forringet deres muligheder for at vælge ventetiden fra ved lange ventetider i det offentlige.

Partierne konstaterer dog, at ministeren i svaret på spørgsmål 26 erkender, at der i forbindelse med regeringens interne forberedelse af lovprogrammet for 2012-13 i ministeriets bidrag til Statsministeriet tidligere har været angivet og beregnet det skøn, at 44 pct. af de patienter, som i dag har ret til udvidet frit sygehusvalg, ikke længere vil have denne rettighed som konsekvens af regeringens forringelser. Efterfølgende har ministeren oversendt et notat til udvalget, hvori det fremgår, at ministerens oplysninger til statsministeren vurderes »ikke at give et retvisende billede«. Partierne noterer sig, at ministeren for sundhed og forebyggelse oversender beregninger til statsministeren, som ifølge ministeren ikke giver et retvisende billede. Partierne undrer sig dog samtidig over, hvorfor minsiteren for sundhed og forebyggelse ikke vil oversende et nyt skøn, der så til gengæld kunne give et mere retvisende billede. Dette har ministeren nægtet, på trods af at ministeren i svaret på spørgsmål 112 indrømmer, at der »selvfølgelig er lavet en række skøn over de aktivitets- og udgiftsmæssige konsekvenser af regeringens lovforslag«. Disse skøn, der altså allerede er lavet, har udvalget ikke kunne få indsigt i. Partierne finder ikke, at der er belæg for ministerens mundtlige påstand om, at differentieringen af det udvidede frie sygehusvalg vil frigøre »meget store ressourcer«, og partierne må endvidere konstatere, at ministeren heller ikke har været i stand til at fremlægge dokumentation for påstanden. Partierne bemærker i øvrigt, at privathospitalerne allerede i dag kun fylder 2,3 pct. af det samlede sundhedsvæsen, og herunder, at de private er billigere i udbud.

Endelig undrer partierne sig over, at regeringen, der plejer at slå på tromme for en »fri og lige adgang« til sundhedssystemet, nu for første gang i sundhedslovens historie vælger at skrive »beskæftigelse« ind som et konkret kriterium i forhold til adgangen til behandling.

Af lovforslaget fremgår det, at »mulighed for at bevare beskæftigelse« indgår under et af de vejledende kriterier i forhold til at kunne udløse 30-dagesretten (kriterium 3). Partierne er opmærksomme på, at der er tale om en helhedsvurdering. Til gengæld er det første gang i sundhedslovens historie, at beskæftigede pludselig får bedre rettigheder på bekostning af arbejdsløse, pensionister og studerende. I ministerens svar på spørgsmål 40 bekræfter ministeren i øvrigt, at der i dag »ikke i sundhedsloven er fastsat specifikke bestemmelser om behandling af personer i beskæftigelse«.

V, DF, LA og KF mener ikke, at patienternes ret til hurtig behandling under det udvidede frie sygehusvalg skal forringes. Partierne kan således ikke støtte denne del af regeringens lovforslag. På den baggrund agter partierne at stille ændringsforslag om fortsat at give alle patienter uanset pengepung ret til hurtig behandling efter lægefaglig vurdering, hvis ventetiden overstiger 1 måned.

Ret til hurtig udredning

V, DF, LA og KF mener ikke, at hurtig udredning skal ske på bekostning af patienternes ret til at kunne vælge køen fra. Partierne mener, at patienterne både skal sikres hurtig udredning og behandling.

Partierne bemærker i øvrigt, at der som led i »Aftale om sundhed« - indgået mellem VK-regeringen og DF i maj 2011 - blev indgået aftale om at indføre ret til hurtig og sammenhængende udredning i tilknytning de udrednings- og diagnosecentre, som regionerne har etableret i forbindelse med Kræftplan III.

På den baggrund glæder partierne sig over, at regeringen har valgt at overtage planen om at indføre en udredningsret i sundhedsvæsenet. V, DF, LA og KF bemærker i øvrigt, at det udvidede frie valg i 2010 blev udvidet, så fristen på 1 måned også omfatter diagnostiske undersøgelser. Partierne noterer endvidere, at der i forbindelse med Kræftplan III blev taget yderligere vigtige skridt med indførelsen af en diagnostisk pakke, som skal sikre patienter med uklare symptomer, der kan tyde på kræft, en hurtig og specialiseret udredning i et sammenhængende forløb. Endelig bemærker partierne, at der allerede i forvejen er oprettet diagnostiske centre i alle landets fem regioner, hvilket ministeren også bekræfter i svaret på spørgsmål 5. Partierne konstaterer, at de forskellige initiativer er et rigtig godt afsæt for at udbrede mulighederne for hurtig udredning.

Partierne finder, at lovforslagets del om udredningsretten indeholder mange gode intentioner, ligesom lovforslaget på papiret indeholder rigtig mange pæne ord. Karakteristisk for regeringens forslag til en udredningsret er dog imidlertid, at patienterne reelt ikke sikres »ret til ret meget«. Partierne konstaterer, at regeringen konsekvent stiller sig på systemets frem for patienternes side. Partierne mener, at patienterne skal have en reel udredningsret, der sikrer patienterne mulighed for udvidede valgmuligheder, hvis det på regionens sygehuse ikke er kapacitetsmæssigt muligt at udrede sygehuspatienterne inden for 30 dage, hvor det fagligt er muligt. Dette er desværre ikke sikret i regeringens lovforslag.

I regeringens lovforslag opnår patienterne nemlig ikke nogen ret til at vælge udredningsforløb eller dele heraf på private sygehuse og klinikker, såfremt regionen ikke tilbyder udredning inden for 1 måned, hvor det fagligt ellers er muligt.

Partierne konstaterer, at det ingen konsekvenser har for regionerne, såfremt de ikke tilbyder og afslutter udredningsforløbet inden for 30 dage, hvor det fagligt ellers er muligt. Patienterne har ingen muligheder for at gå »andre steder hen«. For patienterne betyder det, at de ikke får ret til at kunne vælge udredningsforløb eller dele heraf hos private sygehuse og klinikker ved lange ventetider i det offentlige.

Partierne bemærker, at ministeren i svaret på spørgsmål 100 erkender, at regionerne højst vil kunne modtage kritik fra Patientombuddet, såfremt regionerne ikke udreder sygehuspatienterne inden for 30 dage, hvor det fagligt er muligt.

Partierne konstaterer, at patienternes eneste reelle ret - juridisk set - består i, at de får retten til at klage til Patient-ombuddet, f.eks. hvis patienten ikke udredes inden for 30 dage, hvor det er fagligt muligt, eller ved manglende udfærdigelse af en plan, hvis patienten ikke tilbydes udredning inden for 30 dage. På den baggrund finder partierne, at det er en anelse paradoksalt at betegne et initiativ som en decideret »udredningsret«, når patienternes eneste konkrete rettighed består i, at de får ret til at klage til Patientombuddet.

For de patienter, hvor det fagligt ikke er muligt at udrede personen inden for 1 måned, skal regionerne alene udarbejde en såkaldt plan for det videre udredningsforløb. I loven er der imidlertid ikke nogen beskrivelser af, hvor lang tid patienten i det tilfælde så må vente på en efterfølgende diagnostisk undersøgelse, som der i udredningsplanen er vurderet at være behov for.

Partierne er dog enige med regeringen i - jf. ministerens svar på spørgsmål 104 - at udviklingen i udredningsforløb i speciallægepraksis løbende skal følges, og herunder, at de erfaringer, som man på sigt kan drage af udredningsretten i sygehusvæsenet, eventuelt kan give anledning til overvejelser i forhold til udredningsforløb i speciallægeprakisis. Partierne mener, at regionerne skal pålægges at indgå aftaler med de private sygehuse, klinikker m.m. om at varetage udredningsforløb eller dele heraf, hvilket i øvrigt er en forudsætning for en reel udredningsret med udvidet frit valg. Partierne mener endvidere, at det i lovteksten burde præciseres, at patienter kun af lægefaglige, men ikke af kapacitetsmæssige årsager, kan undtages fra udredningsretten på 30 dage, og dermed, at det eksplicit kommer til at fremgå, at en fravigelse af retten til hurtig udredning ikke kan begrundes i kapacitetsmæssige årsager, i de tilfælde hvor det fagligt er muligt at udrede personen inden for 1 måned.

Partierne konstaterer, at diagnostiske undersøgelser, der indgår som en del af udredningsforløbet i sygehusregi, i lovforslaget ikke er omfattet af det udvidede frie sygehusvalg. Retten til diagnostiske undersøgelser via det udvidede frie sygehusvalg bibeholdes således med lovforslaget kun for de patienter, der henvises til diagnostiske undersøgelser via alment praktiserende læge eller privatpraktiserende speciallæge.

V, DF, LA og KF konstaterer på den baggrund, at regeringen med lovforslaget således fratager patienterne endnu en patientrettighed, idet diagnostiske undersøgelser, der indgår som en del af udredningsforløbet i sygehusregi, fremadrettet ikke vil være omfattet af det udvidede frie sygehusvalg, men derimod alene være omfattet af patientens såkaldte ret til samlet udredning inden for 30 dage. Imidlertid er der ingen konsekvens, såfremt regionerne ikke tilbyder udredning inden for 1 måned, idet patienten ikke får ret til at få foretaget f.eks. diagnostiske undersøgelser andre steder. Problemet med regeringens såkaldte ret til samlet udredning inden for 30 dage i lovforslaget er således, at patienterne ikke har en rettighed, der sikrer mulighed for udvidede valgmuligheder, hvis det på regionens sygehuse ikke er muligt at udrede sygehuspatienterne inden for 30 dage, hvor det fagligt er muligt.

V, DF, LA og KF har ingen grund til at betvivle, at regionerne ikke vil søge at leve op til de aftaler, som de selv har indgået. Med henblik på at indføre en udredningsret, der indebærer konkrete patientrettigheder og dermed reelle valgmuligheder samt styrker patienternes frie sygehusvalg, agter partierne derfor at stille ændringsforslag om forbedring af udredningsretten, sådan at patienterne opnår nogle klare og konkrete rettigheder, der kan medvirke til at nedbringe urimelige ventetider. Partierne kan således støtte, at der indføres en udredningsret. Men partierne er dog samtidig af den klare opfattelse, at patienterne bør have en reel udredningsret, hvor patienterne er sikret mulighed for udvidede valgmuligheder, hvis det på regionens sygehuse ikke er kapacitetsmæssigt muligt at afslutte udredningsforløbet inden for 30 dage, hvor det fagligt er muligt.

Inuit Ataqatigiit, Siumut, Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin var på tidspunktet for betænkningens afgivelse ikke repræsenteret med medlemmer i udvalget og havde dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller politiske udtalelser i betænkningen.

En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i betænkningen.

5. Ændringsforslag med bemærkninger

Ændringsforslag

Ændringsforslag om deling af lovforslaget

Af et mindretal (V), tiltrådt af et mindretal (DF, LA og KF):

1) Lovforslaget deles i to lovforslag med følgende titler

og indhold:

A. »Forslag til lov om ændring af sundhedsloven (Differentieret ret til udvidet frit sygehusvalg)« omfattende § 1, nr. 5 og 8, og §§ 3 og 4.

B. »Forslag til lov om ændring af sundhedsloven og lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet (Ret til hurtig udredning i sygehusvæsenet m.v.)« omfattende § 1, nr. 1-4, 6 og 7, og §§ 2, 3 og 4.

[Forslag om deling af lovforslaget]

Ændringsforslag til det under A nævnte lovforslag

Til § 3

Af et mindretal (V), tiltrådt af et mindretal (DF, LA og KF):

2) Paragraffen affattes således:

»§ 3

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar 2013.

Stk. 2. I perioden fra den 1. januar 2013 til den 31. august 2013 opgøres tidsfristen efter § 87, stk. 1 og 2, i sundhedsloven således:

1) Personer, der er henvist til sygehusbehandling, kan vælge behandling i medfør af § 87, stk. 1 og 2, hvis regionsrådet i bopælsregionen ikke inden for den i § 87, stk. 1 og 2, som affattet ved denne lov nævnte frist kan tilbyde behandling ved egne sygehuse eller et af de i § 79 nævnte sygehuse, som regionsrådet samarbejder med eller sædvanligvis benytter.

2) Fristen regnes fra den dato, hvor sygehuset modtager henvisningen.

3) Der medregnes ikke perioder, hvor personen gennemgår et forundersøgelsesforløb. Dog medregnes ventetid ud over 2 uger til hver enkelt undersøgelse i tidsfristen.

Stk. 3. For patienter henvist før den 1. januar 2013 til behandling efter § 87, stk. 1, i sundhedsloven finder de hidtil gældende regler anvendelse.«

[Konsekvens af ændringsforslag om deling]

Til § 4

Af et mindretal (V), tiltrådt af et mindretal (DF, LA og KF):

3) Paragraffen affattes således:

»§ 4

Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.«

[Konsekvens af ændringsforslag om deling]

Ændringsforslag til det under B nævnte lovforslag

Til § 3

Af et mindretal (V), tiltrådt af et mindretal (DF, LA og KF):

4) Paragraffen affattes således:

»§ 3

Loven træder i kraft den 1. september 2013.«

[Konsekvens af ændringsforslag om deling]

Til § 1