Betænkning afgivet af Erhvervs-,
Vækst- og Eksportudvalget den 29. november 2012
1. Ændringsforslag
Erhvervs- og vækstministeren har stillet 1
ændringsforslag til lovforslaget.
2. Udvalgsarbejdet
Lovforslaget blev fremsat den 10. oktober 2012 og var til 1.
behandling den 25. oktober 2012. Lovforslaget blev efter 1.
behandling henvist til behandling i Erhvervs-, Vækst- og
Eksportudvalget.
Møder
Udvalget har behandlet lovforslaget i 1 møde.
Høring
Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen
været sendt i høring, og erhvervs- og
vækstministeren sendte den 26. juni 2012 dette udkast til
udvalget, folketingsåret 2011-12, ERU alm. del - bilag 309.
Den 10. oktober 2012 sendte erhvervs- og vækstministeren de
indkomne høringssvar og et notat herom til udvalget.
Spørgsmål
Udvalget har stillet 2 spørgsmål til erhvervs- og
vækstministeren til skriftlig besvarelse, som denne har
besvaret.
3. Indstillinger
Et flertal i udvalget (S, RV, SF,
EL og LA) indstiller lovforslaget til vedtagelse med det stillede
ændringsforslag.
Et mindretal i udvalget (V og KF)
indstiller lovforslaget til forkastelse
ved 3. behandling. Mindretallet vil stemme hverken for eller imod
det stillede ændringsforslag.
Et andet mindretal i udvalget (DF)
indstiller lovforslaget til forkastelse
ved 3. behandling. Mindretallet vil stemme for det stillede
ændringsforslag.
Inuit Ataqatigiit, Siumut, Sambandsflokkurin og
Javnaðarflokkurin var på tidspunktet for
betænkningens afgivelse ikke repræsenteret med
medlemmer i udvalget og havde dermed ikke adgang til at komme med
indstillinger eller politiske udtalelser i
betænkningen.
En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i
betænkningen.
4. Ændringsforslag med
bemærkninger
Ændringsforslag
Til § 1
Af erhvervs- og
vækstministeren, tiltrådt af et flertal (udvalget med undtagelse af V og
KF):
1)
Efter nr. 1 indsættes som nye numre:
»01. I §
15 a, stk. 1, nr. 1, indsættes efter »§ 15
b, nr. 5,«: »og«.
02. I
§ 15 a, stk. 1, nr. 2,
ændres »§ 15 b, nr. 5, og« til:
»§ 15 b, nr. 5.««
[Manglende konsekvensrettelser]
Bemærkninger
Til nr. 1
Der er alene tale om en teknisk korrektion. Ændringen er
en konsekvens af, at, da tilbudslovens § 15 a, stk. 1, nr.
1-3, udgør en opregning, der indeholder en
sætningskæde, og da nr. 3 nu med lovforslaget
foreslås ophævet, skal der derfor indsættes
»og« i slutningen af nr. 1, og nr. 2 skal sluttes af et
punktum, i stedet for - som nu - med », og«.
Benny Engelbrecht (S) Julie
Skovsby (S) Jan Johansen (S) Mette Reissmann (S) Karin Gaardsted
(S) fmd. Trine Bramsen (S) Simon
Kollerup (S) Andreas Steenberg (RV) Nadeem Farooq (RV) Camilla
Hersom (RV) Hans Vestager (RV) Karina Lorentzen Dehnhardt (SF)
Steen Gade (SF) Frank Aaen (EL) Henning Hyllested (EL) Kim Andersen
(V) Michael Aastrup Jensen (V) Anne-Mette Winther Christiansen (V)
nfmd. Preben Bang Henriksen (V)
Torsten Schack Pedersen (V) Mads Rørvig (V) Hans Christian
Schmidt (V) Hans Christian Thoning (V) Hans Kristian Skibby (DF)
Dennis Flydtkjær (DF) Mette Hjermind Dencker (DF) Kim
Christiansen (DF) Ole Birk Olesen (LA) Brian Mikkelsen (KF)
Inuit Ataqatigiit, Siumut,
Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin havde ikke medlemmer i
udvalget.
Venstre, Danmarks Liberale Parti (V) | 47 |
Socialdemokratiet (S) | 44 |
Dansk Folkeparti (DF) | 22 |
Radikale Venstre (RV) | 17 |
Socialistisk Folkeparti (SF) | 16 |
Enhedslisten (EL) | 12 |
Liberal Alliance (LA) | 9 |
Det Konservative Folkeparti (KF) | 8 |
Inuit Ataqatigiit (IA) | 1 |
Siumut (SIU) | 1 |
Sambandsflokkurin (SP) | 1 |
Javnaðarflokkurin (JF) | 1 |
Bilag 1
Oversigt over bilag vedrørende L 28
Bilagsnr.
| Titel
|
---|
1 | Høringssvar og høringsnotat,
fra erhvervs- og vækstministeren |
2 | Tidsplan for udvalgets behandling af
lovforslaget |
3 | Ændringsforslag fra erhvervs- og
vækstministeren |
4 | 1. udkast til betænkning |
Oversigt over spørgsmål og svar vedrørende
L 28
Spm.nr. | Titel |
1 | Spm. , om ministeren vil redegøre
for, i hvor høj grad statens aftale med Kammeradvokaten er
omfattet af lovforslaget i dets nuværende form, til erhvervs-
og vækstministeren, og ministerens svar herpå |
2 | Spm. , om ministeren, hvis aftalen med
Kammeradvokaten i princippet er omfattet af lovforslaget, vil
redegøre for, om det gælder alt det arbejde,
Kammeradvokaten udfører for staten, eller kun en del deraf,
til erhvervs- og vækstministeren, og ministerens svar
herpå |