Betænkning afgivet af
Kommunaludvalget den 29. november 2012
1. Ændringsforslag
Økonomi- og indenrigsministeren har stillet 1
ændringsforslag.
2. Udvalgsarbejdet
Lovforslaget blev fremsat den 10. oktober 2012 og var til 1.
behandling den 2. november 2012. Lovforslaget blev efter 1.
behandling henvist til behandling i Kommunaludvalget.
Møder
Udvalget har behandlet lovforslaget i 2 møder.
Høring
Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen
været sendt i høring, og økonomi- og
indenrigsministeren sendte den 22. august 2012 dette udkast til
udvalget, jf. KOU alm. del - bilag 159 (2011-12). Den 11. oktober
2012 sendte økonomi- og indenrigsministeren de indkomne
høringssvar og et notat herom til udvalget, jf. L 25 - bilag
1.
3. Indstillinger og politiske
bemærkninger
Udvalget indstiller lovforslaget
til vedtagelse med det stillede
ændringsforslag.
Socialdemokratiets, Radikale Venstres og Socialistisk
Folkepartis medlemmer af udvalget mener, at lovforslaget er et
skridt på vejen henimod at give kommunerne større
frihedsgrader. Med lovforslaget får kommunalbestyrelserne
på flere punkter mulighed for at indrette sig i
overensstemmelse med de behov, der er lokalt i forhold til
struktur, organisationsform og opgavefordeling.
S, RV og SF vurderer endvidere, at lovforslagets initiativer
på valgområdet bør støttes, bl.a. for at
øge valghandlingens kvalitet og sikkerhed og for at
tilskynde til en mere hensigtsmæssig ressourceanvendelse i
kommunernes håndtering af brevstemmemateriale.
Inuit Ataqatigiit, Siumut, Sambandsflokkurin og
Javnaðarflokkurin var på tidspunktet for
betænkningens afgivelse ikke repræsenteret med
medlemmer i udvalget og havde dermed ikke adgang til at komme med
indstillinger eller politiske udtalelser i
betænkningen.
En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i
betænkningen.
4. Ændringsforlslag med
bemærkninger
Ændringsforslag
Til § 1
Af økonomi- og
indenrigsministeren, tiltrådt af udvalget:
1)
Efter nr. 3 indsættes som nyt nummer:
»01. I §
34, stk. 2, indsættes i 1.
pkt. efter »næstformand«:
»(næstformænd)«, og2. og 3.
pkt. ophæves.«
[Mulighed for vederlæggelse
af kommunalbestyrelsens anden næstformand]
Bemærkninger
Til nr. 1
Efter lov om kommunernes styrelse § 6, stk. 5, kan det i
kommunens styrelsesvedtægt bestemmes, at kommunalbestyrelsen
blandt sine medlemmer vælger en første og en anden
næstformand til i den nævnte rækkefølge at
fungere i formandens forfald.
Efter lov om kommunernes styrelse § 34, stk. 2, 1. pkt.,
fastsætter økonomi- og indenrigsministeren regler om
ydelse af vederlag til kommunalbestyrelsens næstformand. Er
der valgt flere næstformænd, kan vederlag kun ydes til
første næstformand, jf. § 34, stk. 2, 2. pkt. I
Københavns Kommune kan vederlag dog tillige ydes til anden
næstformand, jf. § 34, stk. 2, 3. pkt.
Det fremgår af forarbejderne til § 34, stk. 2, 3.
pkt., der blev indsat ved lov nr. 231 af 2. april 1997, at
baggrunden for at skabe hjemmel til, at også anden
næstformand i Københavns Kommune kan
vederlægges, var, at næstformændene for
Københavns Borgerrepræsentation bl.a. vil skulle
varetage en række repræsentative forpligtelser, der er
særegne for kommunen, herunder modtagelse af
ambassadører og andre officielle pligter m.v.
Bemyndigelsen i § 34, stk. 2, er udmøntet i §
12 i bekendtgørelse nr. 1461 af 19. december 2005 om
vederlag, diæter, pension m.v. for varetagelsen af kommunale
hverv (vederlagsbekendtgørelsen).
Efter vederlagsbekendtgørelsens § 12, stk. 1, kan
kommunalbestyrelsen træffe beslutning om, at
kommunalbestyrelsens næstformand skal oppebære et
vederlag på indtil 10 pct. af formandens vederlag. Er der
valgt flere næstformænd, kan vederlaget kun ydes til
første næstformand. Af
vederlagsbekendtgørelsens § 12, stk. 2, fremgår,
at Københavns Borgerrepræsentations beslutninger efter
stk. 1 kan omfatte første og anden næstformand, der
hver kan tillægges vederlag på indtil 15 pct. af
formandens vederlag.
Det foreslås, at der skabes adgang for økonomi-
og indenrigsministeren til at fastsætte regler, der giver
alle kommuner mulighed for, inden for den eksisterende
økonomiske ramme for vederlæggelse af
kommunalbestyrelsens næstformand, at beslutte at yde vederlag
til kommunalbestyrelsens første og anden
næstformand.
I de kommuner, hvor der er valgt både en første
og en anden næstformand for kommunalbestyrelsen, og hvor
kommunalbestyrelsen ud fra de lokale forhold finder, at de
forpligtelser, der følger af hvervet som
kommunalbestyrelsens anden næstformand, berettiger til et
fast årligt vederlag, vil kommunalbestyrelsen således
med forslaget få frihed til at træffe beslutning om et
sådant vederlag.
De nærmere regler om adgangen til at vederlægge
både kommunalbestyrelsens første og anden
næstformand, vil blive udmøntet i
vederlagsbekendtgørelsen.
Vederlæggelsen forudsættes som nævnt at ske
inden for de eksisterende økonomiske rammer for
vederlæggelse af kommunalbestyrelsens næstformand. Det
betyder, at der for alle andre kommuner end Københavns
Kommune vil blive adgang til at beslutte at yde et samlet vederlag
til kommunalbestyrelsens første og anden næstformand
på indtil 10 pct. af formandens vederlag. Det vil være
op til den enkelte kommunalbestyrelse at beslutte, om der lokalt er
ønske om og behov for at vederlægge
kommunalbestyrelsens anden næstformand, og i givet fald,
hvordan den samlede ramme på 10 pct. af formandsvederlaget
skal fordeles mellem de to næstformand.
Der vil ikke som følge af lovforslaget ske nogen
ændring af bestemmelsen i vederlagsbekendtgørelsen om,
at Borgerrepræsentationen i Københavns Kommune kan
beslutte at vederlægge både første og anden
næstformand med et vederlag til hver på indtil 15 pct.
af formandens vederlag.
Der vil endvidere ikke som følge af lovforslaget ske
nogen ændring af bestemmelsen i den kommunale styrelseslovs
§ 34, stk. 5. Vælger en kommunalbestyrelse at
vederlægge sin anden næstformand med et fast vederlag,
kan den pågældende - ligesom det gælder for en
vederlagt første næstformand - ikke samtidig modtage
funktionsvederlag i henhold til § 34, stk. 3 (ved formandens
forfald eller vægring) eller § 34, stk. 4 (for
varetagelse af konkrete formandsopgaver), medmindre vedkommende har
varetaget de pågældende formandsopgaver i mere end 5
uger inden for et regnskabsår.
Simon Kollerup (S) Annette Lind
(S) Jan Johansen (S) Daniel Toft Jakobsen (S) Lennart
Damsbo-Andersen (S) Mette Reissmann (S) Rasmus Prehn (S) Liv Holm
Andersen (RV) fmd. Hans Vestager
(RV) Nadeem Farooq (RV) Lisbeth Bech Poulsen (SF) Pernille
Vigsø Bagge (SF) Lars Dohn (EL) Rosa Lund (EL) Stine Brix
(EL) Erling Bonnesen (V) Michael Aastrup Jensen (V) Martin Geertsen
(V) Jacob Jensen (V) Jan E. Jørgensen (V) Sophie
Løhde (V) Anni Matthiesen (V) Hans Christian Thoning (V)
Morten Marinus (DF) Mikkel Dencker (DF) Dennis Flydtkjær (DF)
Mette Hjermind Dencker (DF) Leif Mikkelsen (LA) Mike Legarth (KF)
nfmd.
Inuit Ataqatigiit, Siumut,
Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin havde ikke medlemmer i
udvalget.
| Venstre, Danmarks Liberale Parti (V) | 47 |
| Socialdemokratiet (S) | 44 |
| Dansk Folkeparti (DF) | 22 |
| Radikale Venstre (RV) | 17 |
| Socialistisk Folkeparti (SF) | 16 |
| Enhedslisten (EL) | 12 |
| Liberal Alliance (LA) | 9 |
| Det Konservative Folkeparti (KF) | 8 |
| Inuit Ataqatigiit (IA) | 1 |
| Siumut (SIU) | 1 |
| Sambandsflokkurin (SP) | 1 |
| Javnaðarflokkurin (JF) | 1 |
Bilag 1
Oversigt over bilag vedrørende L 25
Bilagsnr.
| Titel
|
|---|
1 | Høringssvar og høringsnotat,
fra økonomi- og indenrigsministeren |
2 | Tidsplan for udvalgets behandling af
lovforslaget |
3 | Udkast til betænkning |
4 | Ændringsforslag fra økonomi-
og indenrigsministeren |
5 | 2. udkast til betænkning |