Fremsat den 29. maj 2013 af finansministeren (Bjarne Corydon)

Forslag

til

Lov om fastsættelse af udgiftslofter for stat, kommuner og regioner for finansårene 2014-2017

§ 1. Det statslige udgiftsloft for finansåret 2014 fastsættes til 434,2 mia. kr., hvoraf det statslige delloft for driftsudgifter udgør 185,2 mia. kr., medens det statslige delloft for indkomstoverførsler udgør 249,0 mia. kr.

Stk. 2. Det kommunale udgiftsloft for finansåret 2014 fastsættes til 229,0 mia. kr.

Stk. 3. Det regionale udgiftsloft for finansåret 2014 fastsættes til 104,7 mia. kr., hvoraf det regionale delloft for sundhedsområdet udgør 101,8 mia. kr., medens det regionale delloft for de regionale udviklingsopgaver udgør 2,9 mia. kr.

§ 2. Det statslige udgiftsloft for finansåret 2015 fastsættes til 438,6 mia. kr., hvoraf det statslige delloft for driftsudgifter udgør 188,0 mia. kr., medens det statslige delloft for indkomstoverførsler udgør 250,6 mia. kr.

Stk. 2. Det kommunale udgiftsloft for finansåret 2015 fastsættes til 229,0 mia. kr.

Stk. 3. Det regionale udgiftsloft for finansåret 2015 fastsættes til 104,7 mia. kr., hvoraf det regionale delloft for sundhedsområdet udgør 101,8 mia. kr., medens det regionale delloft for de regionale udviklingsopgaver udgør 2,9 mia. kr.

§ 3. Det statslige udgiftsloft for finansåret 2016 fastsættes til 443,1 mia. kr., hvoraf det statslige delloft for driftsudgifter udgør 191,5 mia. kr., medens det statslige delloft for indkomstoverførsler udgør 251,6 mia. kr.

Stk. 2. Det kommunale udgiftsloft for finansåret 2016 fastsættes til 229,0 mia. kr.

Stk. 3. Det regionale udgiftsloft for finansåret 2016 fastsættes til 104,7 mia. kr., hvoraf det regionale delloft for sundhedsområdet udgør 101,8 mia. kr., medens det regionale delloft for de regionale udviklingsopgaver udgør 2,9 mia. kr.

§ 4. Det statslige udgiftsloft for finansåret 2017 fastsættes til 446,6 mia. kr., hvoraf det statslige delloft for driftsudgifter udgør 194,5 mia. kr., medens det statslige delloft for indkomstoverførsler udgør 252,1 mia. kr.

Stk. 2. Det kommunale udgiftsloft for finansåret 2017 fastsættes til 229,0 mia. kr.

Stk. 3. Det regionale udgiftsloft for finansåret 2017 fastsættes til 104,7 mia. kr., hvoraf det regionale delloft for sundhedsområdet udgør 101,8 mia. kr., medens det regionale delloft for de regionale udviklingsopgaver udgør 2,9 mia. kr.

§ 5. Uanset §§ 1-4 kan finansministeren foretage en omfordeling mellem det statslige delloft for driftsudgifter og det statslige delloft for indkomstoverførsler for det enkelte finansår, i det omfang det er begrundet i permanente ændringer i fordelingen af udgifter omfattet af det statslige delloft for driftsudgifter og det statslige delloft for indkomstoverførsler.

Stk. 2. Finansministeren orienterer Folketingets Finansudvalg om omfordelinger mellem det statslige delloft for driftsudgifter og det statslige delloft for indkomstoverførsler og offentliggør oplysninger herom på Finansministeriets hjemmeside på internettet.

§ 6. Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende og har virkning for finansårene 2014-2017.

§ 7. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.

Bemærkninger til lovforslaget

1. Indledning

Det lovforslag, der hermed fremsættes for Folketinget, har til formål at fastsætte konkrete niveauer for udgiftslofter for stat, kommuner og regioner for finansårene 2014, 2015, 2016 og 2017, jf. budgetlovens § 21, stk. 1.

Budgetloven afspejler blandt andet, at den internationale økonomiske krise ændrede situationen for den offentlige økonomi i Danmark markant. Store offentlige overskud blev vendt til store underskud. Det faktiske offentlige underskud er foreløbigt opgjort til ca. 4 pct. af BNP i 2012, og der er umiddelbart udsigt til underskud også i de næstkommende år. Det faktiske underskud skal ifølge EU's Stabilitets- og Vækstpagt ligge under 3 pct. af BNP.

Desuden er der en nedre grænse for strukturelle underskud på 0,5 pct. af BNP, jf. budgetlovens § 2, stk. 2. I Danmarks Konvergensprogram 2013, april 2013 (KP13) er det strukturelle offentlige underskud beregnet til 0,3 pct. af BNP i 2014 og 0,4 pct. af BNP i 2015 og er dermed tæt på grænsen i budgetloven på ½ pct. af BNP.

Det er et centralt element i KP13, at de offentlige finanser gradvist forbedres. Et element i forbedringen af de offentlige finanser er en afdæmpet udgiftsvækst. Den afdæmpede udgiftsvækst understøttes af fastsættelse af udgiftslofter for perioden 2014 til 2017.

2. Lovforslagets hovedpunkter

2.1. Budgetloven og udgiftslofter

Baggrunden for budgetloven var, at det for skiftende regeringer i en længere årrække har været svært at styre væksten i de offentlige udgifter. I en alvorlig økonomisk krisetid bliver kravene til en sund finans- og udgiftspolitik skærpet. Dermed øges ikke mindst kravene til udgiftsstyringen i hele den offentlige sektor.

På den baggrund indgik regeringen den 27. marts 2012 en politisk aftale med Venstre og Det Konservative Folkeparti om en budgetlov. Den politiske aftale blev forudsat udmøntet gennem regeringens fremsættelse af en lovpakke bestående af de fire følgende lovforslag:

- Forslag til budgetlov (finansministeren)

- Forslag til lov om ændring af lov om Det Økonomiske Råd og Det Miljøøkonomiske Råd (økonomi- og indenrigsministeren)

- Forslag til lov om ændring af lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner (økonomi- og indenrigsministeren)

- Forslag til lov om ændring af lov om regionernes finansiering (økonomi- og indenrigsministeren)

Alle fire lovforslag blev efter at have været sendt til høring fremsat for Folketinget den 25. april 2012, hvorefter alle fire lovforslag blev vedtaget med bred politisk tilslutning i Folketinget den 12. juni 2012.

Budgetloven - lov nr. 547 af 18. juni 2012 - har ifølge lovens kapitel 1 (§ 1) til formål at sikre balance eller overskud på de samlede offentlige finanser og en hensigtsmæssig udgiftsstyring i stat, kommuner og regioner. Med budgetlovens kapitel 2 (§§ 2-4) indføres en ny grundregel om budgetbalance i det danske budgetsystem, der bl.a. går ud på, at den samlede budgetstilling på de samlede offentlige finanser skal være i balance eller udvise et overskud, og der indføres også en såkaldt korrektionsmekanisme med automatiske korrektioner til gennemførelse heraf. Derudover indføres med budgetlovens kapitel 3 (§§ 5-12) et nyt udgiftspolitisk styringssystem med såkaldte udgiftslofter for henholdsvis stat, kommuner og regioner. Endvidere indføres med budgetlovens kapitel 4 (§§ 13-17) et nyt udgiftspolitisk kontrolsystem i staten med både en forudgående og en efterfølgende udgiftskontrol. I tilknytning hertil indeholder budgetlovens kapitel 5 og 6 (§§ 18 og 19) bestemmelser om kommuner og regioner, der bl.a. går ud på, at økonomi- og indenrigsministeren kan fastsætte nærmere regler om forholdet mellem indtægter og udgifter i årsbudgettet og de flerårige budgetoverslag eller dele heraf. Endelig indeholder budgetlovens kapitel 7 (§§ 20-23) bestemmelser om budgetlovens ikrafttræden m.v.

Budgetloven indeholder bestemmelser om tre principielt forskellige former for fastsættelse af udgiftslofter i forskellige situationer:

- Ifølge budgetlovens § 21, stk. 1, kan finansministeren senest samtidig med forslaget til finanslov for finansåret 2014 fremsætte et forslag til lov om fastsættelse af udgiftslofter for stat, kommuner og regioner for finansårene 2014, 2015, 2016 og 2017. Der er tale om et lovforslag om en »førstegangsfastsættelse« af udgiftslofter for stat, kommuner og regioner for finansårene 2014, 2015, 2016 og 2017.

- Når budgetloven er indfaset med virkning fra og med finansåret 2014, kan finansministeren samtidig med forslaget til finanslov fremsætte et forslag til lov om fastsættelse af udgiftslofter for stat, kommuner og regioner for det fjerde af de følgende finansår, jf. lovens § 6, stk. 1. Det betyder bl.a., at finansministeren samtidig med forslaget til finanslov for finansåret 2015 kan fremsætte et forslag til lov om fastsættelse af udgiftslofter for stat, kommuner og regioner for finansåret 2018.

- Når budgetloven er indfaset med virkning fra og med finansåret 2014, kan finansministeren i særlige tilfælde fremsætte et forslag til lov om ændring af de i lovens § 6, stk. 1, nævnte love om fastsættelse af udgiftslofter for stat, kommuner og regioner, jf. lovens § 6, stk. 2. Bestemmelsen i lovens § 6, stk. 2, om ændring af tidligere fastsatte udgiftslofter i særlige tilfælde finder tilsvarende anvendelse på en eventuel lov om en indledende »førstegangsfastsættelse« af udgiftslofter for finansårene 2014, 2015, 2016 og 2017, jf. lovens § 21, stk. 1.

Som anført i pkt. 1 har det lovforslag, der hermed fremsættes for Folketinget, til formål at foretage en indledende »førstegangsfastsættelse« af udgiftslofter for stat, kommuner og regioner for finansårene 2014, 2015, 2016 og 2017, jf. budgetlovens § 21, stk. 1.

Ifølge budgetlovens § 7, stk. 1, medtager finansministeren på forslaget til finanslov en oversigt over de gældende udgiftslofter for stat, kommuner og regioner for de tre følgende finansår og de foreslåede udgiftslofter for stat, kommuner og regioner for det fjerde af de følgende finansår. Det følger endvidere af budgetlovens § 7, stk. 2, at finansministeren lægger de i lovens § 7, stk. 1, nævnte udgiftslofter for stat, kommuner og regioner til grund for budgetteringen af forslaget til finanslov og som rammer for aftalerne med kommuner og regioner om disses økonomi m.v.

Det følger af budgetlovens § 9, at det statslige udgiftsloft består af to særskilte dellofter for henholdsvis driftsudgifter og indkomstoverførsler. Det statslige delloft for driftsudgifter er en øvre grænse for de statslige nettodriftsudgifter, udgifter til tilskud m.v. og udgifter til overførsler til udlandet i finansåret. Det statslige delloft for driftsudgifter omfatter dog ikke udgifter til kongehuset og Folketinget, lovbundne driftsudgifter i forbindelse med beskæftigelsesindsatsen, udgifter til kommunal og regional momsrefusion, udgifter til bloktilskud, budgetgaranti, beskæftigelsestilskud og tilknyttede puljer og tilskud til kommuner samt udgifter til bloktilskud og tilknyttede puljer og tilskud til regioner. Det statslige delloft for indkomstoverførsler er en øvre grænse for de statslige udgifter i finansåret til indkomstoverførsler m.v., herunder lovbundne driftsudgifter i forbindelse med beskæftigelsesindsatsen. Det statslige delloft for indkomstoverførsler omfatter dog ikke udgifter til ledighedsrelaterede indkomstoverførsler m.v., herunder løntilskud og lovbundne driftsudgifter ved aktivering af modtagere af ledighedsrelaterede indkomstoverførsler.

Det følger endvidere af budgetlovens § 10, at det kommunale udgiftsloft er en øvre grænse for de kommunale nettodriftsudgifter til service i finansåret. Ved de kommunale nettodriftsudgifter til service forstås de kommunale nettodriftsudgifter fratrukket udgifter vedrørende forsyningsvirksomheder, udgifter vedrørende almene ældreboliger, udgifter til aktivitetsbestemt medfinansiering af regionernes sundhedsvæsen, udgifter til overførsler og budgetgaranterede områder samt udgifter vedrørende forsikrede ledige. De kommunale nettodriftsudgifter til service omfatter de samlede driftsudgifter på det specialiserede socialområde, dvs. opgjort brutto for indtægter fra den centrale refusionsordning for særligt dyre enkeltsager.

Endvidere følger det af budgetlovens § 11, at det regionale udgiftsloft består af to særskilte dellofter for henholdsvis sundhedsområdet og de regionale udviklingsopgaver. Det regionale delloft for sundhedsområdet er en øvre grænse for de regionale nettodriftsudgifter til sundhedsområdet og udgifter til tilskud til lægemidler i medfør af sundhedsloven i finansåret. Det regionale delloft for de regionale udviklingsopgaver er en øvre grænse for de regionale nettodriftsudgifter til de regionale udviklingsopgaver i finansåret.

Det statslige udgiftsloft anvendes bl.a. som baggrund for den statslige udgiftskontrol, jf. nærmere budgetlovens §§ 13-17.

2.2. Baggrunden for de foreslåede udgiftslofter for stat, kommuner og regioner for finansårene 2014-2017

2.2.1. Fastsættelse af udgiftslofter for 2014-2017

Udgiftslofterne for 2014-2017 fastsættes med afsæt i den forudsatte udgiftsudvikling i en fremskrivning af dansk økonomi, hvor de årlige strukturelle offentlige underskud højst må udgøre ½ pct. af BNP, og hvor der skal være mindst strukturel balance på den offentlige saldo i 2020. Samtidig skal holdbarhedsindikatoren være positiv. Fremskrivningen indregner udelukkende reformer og initiativer, der er fundet flertal for i Folketinget. I det lys er de foreslåede udgiftslofter for 2014-2017 baseret på fremskrivningen af dansk økonomi ifølge Danmark Konvergensprogram 2013, april 2013, der blandt andet indregner virkningerne af Aftaler om Vækstplan DK, april 2013, samt konsekvenserne af Aftale om midlertidig arbejdsmarkedsydelse, maj 2013. De konkrete beregningsforudsætninger for udgiftslofterne kan findes på Finansministeriets hjemmeside.

Der fastsættes overordnet tre separate udgiftslofter for henholdsvis stat, kommuner og regioner. Det statslige udgiftsloft er opdelt i to dellofter for henholdsvis driftsudgifter og indkomstoverførsler. Det kommunale udgiftsloft er en øvre grænse for de kommunale nettodriftsudgifter til service, mens det regionale udgiftsloft er opdelt i to dellofter for henholdsvis sundhedsområdet og de regionale udviklingsopgaver.

Et udgiftsloft angives som et beløb opgjort i milliarder kroner med én decimal. Udgiftslofterne skal overholdes af stat, kommuner og regioner hver især og må ikke overskrides med henvisning til en samlet overholdelse af summen af udgiftslofterne for de tre sektorer tilsammen.

2.2.2. Staten

Den aftalte afdæmpede forbrugsvækst i Aftaler om Vækstplan DK fra april 2013 er en central forudsætning for fastsættelsen af udgiftslofterne. Det indebærer isoleret set en stigning i udgiftslofterne på 1,8 mia. kr. i 2014, 4,4 mia. kr. i 2015, 7,1 mia. kr. i 2016 og 10,5 mia. kr. i 2017.

Fastsættelsen af det statslige delloft for driftsudgifter afspejler også en faldende profil i bidragene til EU. Det statslige delloft for driftsudgifter foreslås at udgøre 185,2 mia. kr. i 2014 og stiger til 194,5 mia. kr. i 2017, jf. tabel 1.

Fordelingen af forbrugsvæksten mellem stat, kommuner og regioner vil i henhold til budgetloven kunne justeres, blandt andet i forbindelse med det årlige bloktilskudsaktstykke.

Det statslige delloft for indkomstoverførsler er fastsat med afsæt i den forudsatte udvikling i de ikke-ledighedsrelaterede indkomstoverførsler i den mellemfristede fremskrivning. Det statslige delloft for indkomstoverførsler foreslås at udgøre 249,0 mia. kr. i 2014 stigende til 252,1 mia. kr. i 2017. De ikke-ledighedsrelaterede indkomstoverførsler omfatter blandt andet udgifter til folkepension, førtidspension, efterløn og SU.

Ledighedsrelaterede indkomstoverførsler og de kommunale udgifter til indkomstoverførsler er ikke omfattet af udgiftslofterne.

Det statslige delloft for indkomstoverførsler afspejler også, at der i den mellemfristede fremskrivning indgår en udsvingsbuffer på 1 mia. kr. årligt fra 2014 og frem. Udsvingsbufferen udgør en sikkerhedsmargin til finansiering af eventuelle statslige merudgifter til loftsbelagte indkomstoverførsler.

2.2.2.1. Afgrænsning af de statslige dellofter

Det statslige delloft for driftsudgifter er en øvre grænse for bl.a. de statslige nettodriftsudgifter, jf. budgetlovens § 9, stk. 2.

Delloftet for driftsudgifter er afgrænset med udgangspunkt i den afgræsning af delloftet, der fremgår af budgetlovens § 9, stk. 2. I forlængelse heraf er der lagt yderligere supplerende forudsætninger om afgrænsning af delloftet til grund for fastsættelsen af delloftet. Det er med lovforslaget således forudsat, at det statslige delloft for driftsudgifter indeholder følgende typer af udgifter:

• befordringstilskud i tilfælde, hvor tilskuddet ydes som driftstilskud til en virksomhed. Undtaget er befordringstilskud, der har karakter af et indkomstsupplerende tilskud og ydes på baggrund af et individuelt retskrav, selvom tilskuddet gives til fx en virksomhed. Denne type tilskud indgår under det statslige delloft for indkomstoverførsler.

• driftsudgifter knyttet til integrationsindsatsen, jf. budgetlovens § 9, stk. 2. Undtaget er dog driftsudgifter til aktivering mv. af personer der modtager en indkomstoverførsel. Driftsudgifter til aktivering mv. af ydelsesmodtagere betragtes som lovbundne driftsudgifter i forbindelse med beskæftigelsesindsatsen under det statslige delloft for indkomstoverførsler.

• engangstilskud til udlændinge som led i repatriering.

• rammestyrede indkomstoverførsler, hvor der ikke er et lovfastsat retskrav til ydelsen. Det gælder fx livslange ydelser under Kulturministeriets område.

• indkomsterstattende eller indkomstsupplerende erstatninger, der ydes af staten i egenskab af arbejdsgiver, indgår ikke under delloftet for indkomstoverførsler, men som en driftsudgift under delloftet for driftsudgifter.

Det er endvidere forudsat, at det statslige delloft for driftsudgifter som udgangspunkt ikke omfatter udgifter til tilskud i tilfælde, hvor der er tale om tilskud til anlægsprojekter. Det omfatter bl.a. statens ydelsesstøtte til alment nybyggeri samt udgifter og indtægter, der er knyttet direkte hertil, herunder bl.a. ungdomsboligbidrag, tilskud til opførelse af servicearealer i forbindelse med ældreboliger og Landsbyggefondens bidrag til finansiering af alment nybyggeri. Hertil er hensættelser knyttet til ovennævnte udgifter og indtægter ikke omfattet af det statslige delloft for driftsudgifter. Hensættelser knyttet til tidligere støtteordninger, hvor der ikke kan gives nye tilsagn, vedrørende almene boliger, støtte til andelsboliger, byfornyelse mv. er desuden ikke omfattet af det statslige delloft for driftsudgifter.

Endvidere er det forudsat, at tilskud til EU, der vedrører viderebetalinger af indtægter fra told og afgifter, ikke indgår under delloftet for driftsudgifter.

Det statslige delloft for indkomstoverførsler udgør i henhold til budgetlovens § 9, stk. 4, en øvre grænse for de statslige udgifter i året til indkomstoverførsler mv., herunder lovbundne udgifter i forbindelse med beskæftigelsesindsatsen. Undtaget herfor er dog løntilskud og lovbundne driftsudgifter til aktivering af modtagere af ledighedsrelaterede indkomstoverførsler, jf. budgetlovens § 9, stk. 5.

Det er ligeledes forudsat, at det statslige delloft for indkomstoverførsler ikke omfatter bevillinger, der udelukkende dækker løntilskud og lovbundne driftsudgifter ved aktivering af kontanthjælpsmodtagere og dagpengemodtagere. I de tilfælde, hvor der er tale om et samlet tilskud, der ikke alene vedrører udgifter til aktivering af modtagere af ledighedsrelaterede indkomstoverførsler, men også eksempelvis udgifter til efteruddannelse af og løntabsgodtgørelse til beskæftigede, er bevillingen under det statslige delloft for indkomstoverførsler. Herunder hører fx udgifter til jobrotationsordninger på Beskæftigelsesministeriets område. Ligeledes er fx bevillingerne til mentorer, befordringsgodtgørelse og hjælpemidler på Beskæftigelsesministeriets område under det statslige delloft for indkomstoverførsler, da bevillingerne ikke udelukkende dækker udgifter vedrørende kontanthjælpsmodtagere og dagpengemodtagere.

2.2.3. Kommunerne

Det kommunale udgiftsloft er efter budgetlovens § 10 fastsat til de kommunale nettodriftsudgifter til service i finansåret.

Det kommunale udgiftsloft 2014-2017 foreslås fastsat svarende til niveauet i de kommunale budgetter for 2013 fratrukket 2 mia. kr. Regeringen og KL aftalte i januar 2013, at kommunerne i 2013 inden for en samlet set uændret budgetramme kan hæve anlægsinvesteringerne med 2 mia. kr. i 2013 mod tilsvarende lavere serviceudgifter i 2013. Dette justerede niveau for serviceudgifterne i 2013 videreføres i fastsættelsen af det kommunale udgiftsloft.

Ved de kommunale nettodriftsudgifter til service forstås de kommunale nettodriftsudgifter fratrukket udgifter vedrørende forsyningsvirksomheder, udgifter vedrørende almene ældreboliger, udgifter til aktivitetsbestemt medfinansiering af regionernes sundhedsvæsen, udgifter til overførsler og budgetgaranterede områder samt udgifter vedrørende forsikrede ledige. De kommunale nettodriftsudgifter til service omfatter de samlede driftsudgifter på det specialiserede socialområde, dvs. opgjort brutto for indtægter fra den centrale refusionsordning for særligt dyre enkeltsager.

2.2.4. Regionerne

Det regionale udgiftsloft består efter budgetlovens § 11, stk. 1, af to særskilte dellofter for henholdsvis sundhedsområdet og de regionale udviklingsopgaver, og udgør en overgrænse for de regionale nettodriftsudgifter på de to områder. Der kan ikke prioriteres på tværs af de to områder.

Delloftet for sundhedsområdet 2014-2017 foreslås fastsat svarende til niveauet i de regionale budgetter for 2013. Delloftet omfatter i henhold til budgetloven de regionale nettodriftsudgifter til sundhedsområdet og udgifter til medicintilskud, inkl. en forholdsmæssig andel af fællesudgifterne til administration mv. Delloftet omfatter dermed bl.a. hele sygehusområdet, medicintilskud og de praktiserende læger og speciallæger.

Delloftet for det regionale udviklingsområde 2014 er tilsvarende fastsat svarende til niveauet i de regionale budgetter for 2013. Delloftet omfatter i henhold til budgetloven de regionale nettodriftsudgifter til regional udvikling, inkl. en forholdsmæssig andel af fællesudgifter til administration mv. Delloftet omfatter dermed bl.a. tilskud til kollektiv trafik og erhvervsudvikling samt regionernes indsats på miljøområdet.

2.2.5. Øvrige forhold

Udgiftslofterne for 2014-2017 er i første omgang fastsat i 2013 pris- og lønniveau. Opregningen til det kommende finansårs pris- og lønniveau foretages i forbindelse med fremlæggelsen af finanslovforslaget.

Udgiftslofterne kan reguleres bl.a. som følge af ændret udgifts- eller opgavefordeling, samt pris- og lønregulering eller lignende tekniske korrektioner.

I forbindelse med pris- og lønopregningen vil der også blive taget højde for en eventuel satspulje. Satspuljen i årene 2014-2017 vil i overensstemmelse med hidtidig praksis blive beregnet årligt. En eventuel satspulje vil indgå i opregningen af det statslige delloft for driftsudgifter på finanslovsforslaget. Efter den konkrete udmøntning af satspuljen kan der foretages en ændring af de gældende udgiftslofter for stat, kommuner og regioner.

Når udgiftslofterne for 2014-2017 først er etableret, skal der løbende fastsættes udgiftslofter for det efterfølgende fjerde år. Forslag til lov om fastsættelse af udgiftslofter for 2018 vil således som udgangspunkt blive fremsat i sammenhæng med finanslovforslaget for 2015.

2.3. Omfordeling mellem det statslige delloft for driftsudgifter og det statslige delloft for indkomstoverførsler

I henhold til budgetlovens § 8 kan finansministeren i en række tilfælde administrativt ændre på de fastsatte udgiftslofter. Det gælder fx i ændring af fordelingen af lofterne mellem de tre sektorer i forbindelse med det årlige bloktilskudsaktstykke, samt tekniske justeringer, herunder ændrede pris- og lønskøn.

Bestemmelsen i lovforslagets § 5, stk. 1, fastsætter i forlængelse heraf, at finansministeren administrativt kan foretage en omprioritering mellem de to statslige dellofter, såfremt der er tale om permanente ændringer i fordelingen af udgifter under de to dellofter.

Ved permanente ændringer forstås bl.a. ændringer som følge af udmøntning af reserver, der er placeret under det statslige delloft for driftsudgifter, samt ændringer som følge af diskretionære tiltag, der permanent ændrer udgiftsfordelingen mellem de to dellofter.

Det er ikke muligt at omprioritere den afsatte udsvingsbuffer under delloftet for indkomstoverførsler, jf. punkt 2.2.2 til delloftet for driftsudgifter.

Endvidere fastsætter bestemmelsen i stk. 2, at finansministeren orienterer Folketingets Finansudvalg om omfordelinger mellem det statslige delloft for driftsudgifter og det statslige delloft for indkomstoverførsler og offentliggør oplysninger herom på Finansministeriets hjemmeside.

Folketingets Finansudvalg vil løbende blive orienteret om ændringer af de statslige dellofter i Budgetoversigten som en del af den regelmæssige orientering om den aktuelle status for de offentlige udgifter, finanspolitikken, de samlede offentlige finanser og statsfinanserne.

3. Økonomiske konsekvenser for det offentlige

Lovforslaget har ingen økonomiske konsekvenser for det offentlige.

4. Administrative konsekvenser for det offentlige

Lovforslaget har ingen administrative konsekvenser for det offentlige.

5. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet

Lovforslaget har ingen økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet.

6. Administrative konsekvenser for borgerne

Lovforslaget har ingen administrative konsekvenser for borgerne.

7. Miljømæssige konsekvenser

Lovforslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.

8. Forholdet til EU-retten

Lovforslaget indeholder ingen EU-retlige aspekter.

9. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

Et udkast til lovforslag har været sendt til høring hos Danmarks Nationalbank, Danske Regioner, Formandskabet for De Økonomiske Råd, KL og Rigsrevisionen.

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Bestemmelsen fastsætter de konkrete udgiftslofter for stat, kommuner og regioner for finansåret 2014.

Der kan om baggrunden for og det nærmere indhold af bestemmelsen henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger pkt. 2.2.

Til § 2

Bestemmelsen fastsætter de konkrete udgiftslofter for stat, kommuner og regioner for finansåret 2015.

Der kan om baggrunden for og det nærmere indhold af bestemmelsen henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger pkt. 2.2.

Til § 3

Bestemmelsen fastsætter de konkrete udgiftslofter for stat, kommuner og regioner for finansåret 2016.

Der kan om baggrunden for og det nærmere indhold af bestemmelsen henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger pkt. 2.2.

Til § 4

Bestemmelsen fastsætter de konkrete udgiftslofter for stat, kommuner og regioner for finansåret 2017.

Der kan om baggrunden for og det nærmere indhold af bestemmelsen henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger pkt. 2.2.

Til § 5

Bestemmelsen fastsætter, at finansministeren uanset §§ 1-4 kan foretage en omfordeling mellem det statslige delloft for driftsudgifter og det statslige delloft for indkomstoverførsler for det enkelte finansår, i det omfang det er begrundet i permanente ændringer i fordelingen af udgifter omfattet af det statslige delloft for driftsudgifter og det statslige delloft for indkomstoverførsler.

Endvidere fastsætter bestemmelsen i stk. 2, at finansministeren orienterer Folketingets Finansudvalg om omfordelinger mellem det statslige delloft for driftsudgifter og det statslige delloft for indkomstoverførsler og offentliggør oplysninger herom på Finansministeriets hjemmeside.

Der kan om baggrunden for og det nærmere indhold af bestemmelsen henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger pkt. 2.3.

Til § 6

Bestemmelsen fastsætter, at loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende og har virkning for finansårene 2014-2017.

Baggrunden for ikrafttrædelsesbestemmelsen er bl.a., at finansministeren ifølge budgetlovens § 7, stk. 2, lægger de konkrete udgiftslofter for finansårene 2014-2017 til grund for budgetteringen af forslagene til finanslove for finansårene 2014-2017.

Til § 7

Bestemmelsen fastsætter lovens territoriale gyldighed og indebærer, at loven ligesom budgetloven ikke gælder for Færøerne og Grønland.