L 229 A Forslag til lov om ændring af lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester.

(Kommunal udlejning af arealer m.v.).

Af: Erhvervs- og vækstminister Annette Vilhelmsen (SF)
Udvalg: Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget
Samling: 2012-13
Status: Stadfæstet

Lovforslag som optrykt efter 2. behandling

Optrykt: 26-06-2013

Efter afstemningen i Folketinget ved 2. behandling den 26. juni 2013

20121_l229a_efter_2behandling.pdf
Html-version

Efter afstemningen i Folketinget ved 2. behandling den 26. juni 2013

Forslag

til

Lov om ændring af lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester

(Kommunal udlejning af arealer m.v.)

§ 1

I lov nr. 169 af 3. marts 2011 om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester, som ændret ved lov nr. 250 af 21. marts 2012, § 22 i lov nr. 1231 af 18. december 2012 og § 3 i lov nr. 1242 af 18. december 2012, foretages følgende ændringer:

1. Overskriften til afsnit V affattes således:

»Samhusning, fælles udnyttelse af faciliteter og kommunal udlejning af arealer m.v.«

2. Efter § 60 indsættes i afsnit V:

»Kapitel 21 a

Kommunal udlejning af arealer m.v.

§ 60 a. Kommunalbestyrelsen henholdsvis regionsrådet kan indgå aftaler på markedsvilkår med udbydere af elektroniske kommunikationsnet om udlejning af arealer, bygninger, høje konstruktioner, master m.v. med henblik på udbygning af radiokommunikationsnettet.«

§ 2

Loven træder i kraft den 1. oktober 2013.

§ 3

Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.