Skriftlig fremsættelse (28. maj 2013)

Ministeren for sundhed og forebyggelse (Astrid Krag):

Herved tillader jeg mig for Folketinget at fremsætte:

Forslag til lov om ændring af sundhedsloven og lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet (Ændring af rammerne for almen medicinske ydelser m.v. i praksissektoren, herunder styrkelse af regionernes planlæg­nings- og styringsmuligheder, ensartet kvalitet, systematisk patientinddragelse, erstatningspligt m.v.)

(Lovforslag nr. L 227)

Hovedformålet med dette lovforslag er at etablere en overordnet lovgivningsramme, som skal sikre, at almen praksis - uden at de grundlæggende forudsætninger for drift af privat praksis ændres - også fremover udvikler sig i takt med det øvrige sundhedsvæsen. Målet er en lovgivningsmæssig ramme, der sikrer, at patienterne oplever kvalitet og sammenhæng i indsatsen og at den enkelte læge fortsat føler ejerskab og engagement i forhold til at bidrage til den fortsatte udvikling af sektoren i et stærkt fælles sundhedsvæsen.

Det foreslås således, at en række af de patientrettigheder, som i dag alene fremgår af en overenskomst mellem det offentlige og de alment praktiserende lægers organisation, fremover sikres i lovgivningen. Det foreslås desuden at give kommunerne og borgerne større indflydelse på planlægning af almen praksis og samtidig sikre, at regionerne har den nødvendige kompetence og dermed mulighed for at leve op til deres forpligtelse til planlægning og sikring af tilbud i hele det behandlende sundhedsvæsen.

Endvidere åbnes der op for nye organisationsformer i almen praksis bl.a. med det formål at sikre lægedækning i alle egne af landet. Det foreslås i den forbindelse, at læger, der arbejder inden for rammerne af en overenskomst, kan eje op til 6 ydernumre, og at regionerne på nærmere fastsatte vilkår kan udbyde driften af klinikker til private aktører eller, såfremt dette ikke løser et lægedækningsproblem, i en begrænset periode selv kan drive almen medicinske klinikker.

Herudover sikrer lovforslaget, at regionerne får øget viden om virksomheden på praksisområdet til brug for deres planlægning, kvalitetssikring og kontrol, idet det fastslås, at alment praktiserende læger skal stille visse oplysninger om deres virksomhed til rådighed for regionerne.

Idet jeg i øvrigt tillader mig at henvise til lovforslaget og de ledsagende bemærkninger, skal jeg hermed anbefale lovforslaget til det Høje Tings velvillige behandling.