L 225 Forslag til lov om ændring af SU-loven, lov om befordringsrabat til studerende ved videregående uddannelser og lov om befordringsrabat til uddannelsessøgende i ungdomsuddannelser m.v.

(Ændring af reglerne om støttetid, begrænsninger i adgangen til Statens Uddannelsesstøtte til ungdomsuddannelser, nye støttesatser for hjemmeboende, ændret satsregulering i perioden 2014-2021, øget støtte til befordringsgodtgørelse m.v.).

Af: Minister for forskning, innovation og videregående uddannelser Morten Østergaard (RV)
Udvalg: Udvalget for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser
Samling: 2012-13
Status: Stadfæstet

Lovforslag som optrykt efter 2. behandling

Optrykt: 26-06-2013

Optrykt: 26-06-2013

Efter afstemningen i Folketinget ved 2. behandling den 26. juni 2013

20121_l225_efter_2behandling.pdf
Html-version

Efter afstemningen i Folketinget ved 2. behandling den 26. juni 2013

Forslag

til

Lov om ændring af SU-loven, lov om befordringsrabat til studerende ved videregående uddannelser og lov om befordringsrabat til uddannelsessøgende i ungdomsuddannelser m.v.

(Ændring af reglerne om støttetid, begrænsninger i adgangen til Statens Uddannelsesstøtte til ungdomsuddannelser, nye støttesatser for hjemmeboende, ændret satsregulering i perioden 2014-2021, øget støtte til befordringsgodtgørelse m.v.)

Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser

§ 1

I SU-loven, jf. lovbekendtgørelse nr. 661 af 29. juni 2009, som ændret bl.a. ved lov nr. 1524 af 27. december 2009, lov nr. 561 af 6. juni 2011 og § 1 i lov nr. 485 af 17. maj 2013 og senest ved § 18 i lov nr. 639 af 12. juni 2013, foretages følgende ændringer:

1. I § 2, stk. 9, indsættes efter »andre særlige forhold«: », hvornår uddannelsesstøtte, der gives til dækning af leveomkostninger, betragtes som anden offentlig støtte, jf. stk. 1, nr. 5«.

2. I § 3 indsættes som stk. 7:

»Stk. 7. Ministeren for forskning, innovation og videregående uddannelser kan endvidere fastsætte regler om, i hvilke perioder der kan gives uddannelsesstøtte til uddannelser i Danmark.«

3. § 8, stk. 1 og 2, ophæves, og i stedet indsættes:

»Det månedlige stipendium med udeboendesats udgør, medmindre det udbetales med dobbelt sats, højst 5.753 kr. (2013-niveau).

Stk. 2. Det månedlige grundstipendium med udeboendesats uden for klippekortet for uddannelsessøgende på 18 og 19 år udgør, medmindre det udbetales med dobbelt sats, højst 3.690 kr. (2013-niveau) med eventuelt tillæg efter § 25, stk. 4, nr. 2.

Stk. 3. Det månedlige grundstipendium med hjemmeboendesats udgør, medmindre det udbetales med dobbeltsats, højst 893 kr. (2013-niveau) med eventuelt tillæg efter § 25, stk. 4, nr. 1.«

Stk. 3 og 4 bliver herefter stk. 4 og 5.

4. I § 8, stk. 4, nr. 2, der bliver stk. 5, nr. 2, ændres »stk. 3, nr. 2« til: »stk. 4, nr. 2«.

5. I § 9 og § 22, stk. 1, ændres »§ 25, stk. 6« til: »§ 25, stk. 10«.

6. I § 12, stk. 2, 2. pkt., indsættes efter »2 pct.«: », jf. dog stk. 3 og 4.«

7. § 12, stk. 2, 3. og 4. pkt., ophæves.

8. I § 12 indsættes som stk. 3-5:

 »Stk. 3. Ved den årlige regulering af beløbene i finansårene 2014-2021 anvendes satsreguleringsprocenten for det pågældende finansår med fradrag af en procentsats, jf. stk. 4.

Stk. 4. For finansåret 2014 udgør procentsatsen 0,3. For finansåret 2015 udgør procentsatsen 0,4. For finansårene 2016-2021 udgør procentsatsen 0,75.

Stk. 5. Reguleringen efter stk. 2-4 sker på grundlag af de på reguleringstidspunktet gældende beløbsgrænser. Det regulerede beløb afrundes til nærmeste kronebeløb.«

9. § 13, stk. 1, nr. 3, affattes således:

»3) Gymnasial supplering (GSK).«

10. § 13, stk. 2, affattes således:

 »Stk. 2. Ministeren for forskning, innovation og videregående uddannelser kan fastsætte regler om uddannelsesstøtte til undervisning, uddannelse og supplering efter stk. 1, herunder om,

1) hvilke uddannelser og hvilken gymnasial supplering der er omfattet af stk. 1, og

2) at der ikke gives uddannelsesstøtte til

a) en ny ungdomsuddannelse, når den uddannelsessøgende har påbegyndt fem ungdomsuddannelser med uddannelsesstøtte, og

b) en ny gymnasial uddannelse, når den uddannelsessøgende tidligere har gennemført en gymnasial uddannelse.«

11. I § 17, stk. 1, ændres », med et tillæg på 12 klip (støttetiden)« til: »(støttetiden), jf. dog stk. 2«.

12. I § 17 indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:

 »Stk. 2. Uddannelsessøgende, der senest 2 år efter afslutningen af den adgangsgivende uddannelse optages på en uddannelse, der gives støtte til inden for klippekortet, gives en støttetid, der svarer til den normerede studietid med et tillæg på 12 klip. Denne udvidede støttetid gives også til efterfølgende uddannelser, der gives støtte til inden for klippekortet.«

Stk. 2 bliver herefter stk. 3.

13. I § 17 indsættes som stk. 4:

 »Stk. 4. Ministeren for forskning, innovation og videregående uddannelser kan fastsætte nærmere regler om støttetiden efter stk. 2 og kan herunder fastsætte regler om, hvad der anses for at være en adgangsgivende ungdomsuddannelse, og hvornår der kan undtages fra betingelserne i stk. 2.«

14. Efter § 20 a indsættes:

»§ 20 b. Stipendium efter § 7, stk. 1, nr. 1, gives som bonusstipendium til uddannelsessøgende, der gennemfører en uddannelse, der gives støtte til inden for klippekortet, på kortere tid end den normerede uddannelsestid.

Stk. 2. Bonusstipendium gives efter ansøgning ved afslutningen af uddannelsen og udgør et beløb, der svarer til et halvt månedligt stipendium, jf. § 8, stk. 1, ganget med det antal måneder, der udgør forskellen på den normerede uddannelsestid og den uddannelsessøgendes faktiske uddannelsestid.

Stk. 3. Ministeren for forskning, innovation og videregående uddannelser kan fastsætte nærmere regler om bonusstipendiet, herunder om betingelserne for stipendiet.«

15. § 21, stk. 1, affattes således:

»Slutlån kan i alt gives i 24 måneder (slutlånstiden) inden for de sidste 24 måneder af en uddannelse. Slutlån gives dog i højst 12 måneder inden for de sidste 12 måneder af uddannelsen til uddannelsessøgende med udvidet støttetid efter § 17, stk. 2.«

16. I § 21, stk. 2, 2. pkt., ændres »12 måneder« til: »24 måneder eller inden for 12 måneder for uddannelsessøgende med udvidet støttetid efter § 17, stk. 2.«

17. I § 22, stk. 1, ændres »§ 25, stk. 6« til: »§ 25, stk. 10«.

18. I § 24, stk. 1, nr. 2, ændres »9.043 kr.« til: »10.543 kr.«

19. I § 24, stk. 1, nr. 2, ændres »10.543 kr.« til: »11.543 kr.«

20. § 24, stk. 10, affattes således:

»Stk. 10. Fribeløbet er 3.037 kr. (2013-niveau) pr. måned for hver måned i støtteåret eller uddannelsesperioden, hvor den uddannelsessøgende har modtaget tillæg efter § 7, stk. 3.«

21. § 25, stk. 1-4, ophæves, og i stedet indsættes:

»Uddannelsesstøtte gives med et grundstipendium med hjemmeboendesats, jf. § 8, stk. 3, til

1) uddannelsessøgende, der er hjemmeboende, jf. regler fastsat i medfør af § 8, stk. 5, nr. 1, og

2) uddannelsessøgende på 18 og 19 år, der får uddannelsessøtte uden for klippekortet og har ret til uddannelsesstøtte med hjemmeboendesats, jf. regler fastsat i medfør af § 8, stk. 5, nr. 2.

Stk. 2. Uddannelsesstøtte gives med et grundstipendium med udeboendesats, jf. § 8, stk. 2, til uddannelsessøgende på 18 og 19 år, der får uddannelsesstøtte uden for klippekortet og har ret til uddannelsesstøtte med udeboendesats, jf. regler fastsat i medfør af § 8, stk. 5, nr. 2.

Stk. 3. Grundstipendium efter stk. 1, nr. 2, og stk. 2 gives indtil udgangen af den måned, hvor den uddannelsessøgende fylder 20 år.

Stk. 4. Til grundstipendiet, jf. stk. 1 og 2, gives et tillæg, der udgør højst:

1) 1.586 kr. (2013-niveau) for uddannelsessøgende, der får grundstipendium med hjemmeboendesats.

2) 2.063 kr. (2013-niveau) for uddannelsessøgende, der får grundstipendium med udeboendesats.

Stk. 5. Tillæg efter stk. 4 gives, hvis forældrenes samlede indkomst i det andet kalenderår forud for støtteåret ikke overstiger 325.000 kr., jf. dog stk. 6 og 7. Tillægget nedsættes ved et højere indkomstgrundlag og bortfalder helt ved et indkomstgrundlag på 550.000 kr. eller derover. For uddannelsessøgende, der får grundstipendium med udeboendesats efter stk. 2, gives tillægget dog, hvis den samlede indkomst ikke overstiger 314.403 kr., og bortfalder helt ved et indkomstgrundlag på 549.395 kr. eller derover. Beløbsgrænserne er angivet i det niveau, der anvendes ved tildeling af tillæg til grundstipendiet i 2013.

Stk. 6. Har den uddannelsessøgende, der får grundstipendium efter stk. 1, nr. 1, folkeregisteradresse hos den ene af sine forældre og dennes ægtefælle eller registrerede partner, anvendes den samlede indkomst for disse ved beregningen af tillæggets størrelse efter stk. 5.

Stk. 7. Indkomstgrundlaget nedsættes med 33.372 kr. for hvert af forældrenes børn under 18 år. Hvis indkomstgrundlaget er beregnet efter stk. 6, nedsættes indkomstgrundlaget med 33.372 kr. for hvert af den ene forælders børn under 18 år og hvert af dennes ægtefælles eller registrerede partners børn under 18 år. Beløbene er angivet i det niveau, der anvendes ved tildeling af tillæg til grundstipendiet i 2013.

Stk. 8. Uddannelsessøgende, der har børn under 18 år, får det fulde tillæg efter stk. 4.«

Stk. 5-8 bliver herefter stk. 9-12.

22. I § 25, stk. 5, der bliver stk. 9, ændres »stk. 1, 2 og 4« til: »stk. 4, 5 og 7«.

23. I § 25, stk. 6, der bliver stk. 10, ændres »stk. 2« til: »stk. 5 og 6«.

24. I § 25, stk. 8, nr. 1, der bliver stk. 12, nr. 1, ændres »stk. 2 og 4« til: »stk. 5 og 7«.

25. I § 25, stk. 8, nr. 2, der bliver stk. 12, nr. 2, ændres »stk. 4« til: »stk. 7«.

26. I § 25, stk. 8, nr. 4, der bliver stk. 12, nr. 4, indsættes efter »forældrenes«: »eller den ene forælders og dennes ægtefælles eller registrerede partners«.

27. I § 25, stk. 8, nr. 5, der bliver stk. 12, nr. 5, og i stk. 8, nr. 6, der bliver stk. 12, nr. 6, indsættes efter »forældre«: »eller den ene forælders ægtefælle eller registrerede partner«.

28. I § 26, stk. 1, ændres »Forældrenes indkomstgrundlag« til: »Indkomstgrundlaget efter § 25, stk. 5-7,«.

29. I § 26, stk. 2, 1. pkt., ændres »forældrenes indkomstgrundlag« til: »indkomstgrundlaget«.

30. I § 26, stk. 2, 2. pkt., ændres »stk. 2« til: »stk. 5 og 6«.

31. I § 30 indsættes efter stk. 5 som nyt stykke:

 »Stk. 6. Forældelsesfristen for krav, der rejses efter stk. 2 og 4, regnes fra tidspunktet for den endelige tildeling, jf. stk. 1.«

Stk. 6 bliver herefter stk. 7.

32. I § 33, stk. 3, indsættes som 3. pkt.:

»Er den officielle diskonto mindre end -1,00 pct., forrentes den til enhver tid værende gæld med 0,0 pct.«

33. I § 34, stk. 3, indsættes som 2. pkt.:

»Er den officielle diskonto mindre end 3,00 pct., forrentes den til enhver tid værende gæld med 0,0 pct.«

34. I § 34, stk. 4, indsættes som 2. pkt.:

»Er den officielle diskonto mindre end -1,00 pct., forrentes den til enhver tid værende gæld med 0,0 pct.«

35. § 38 affattes således:

»§ 38. Finansministeren fastsætter regler om betaling af gebyrer i forbindelse med opkrævning og tilbagebetaling af stats- og studielån og for meget udbetalt uddannelsesstøtte, der er givet efter denne lov eller tidligere lovgivning om uddannelsesstøtte.«

36. I § 38 c, stk. 3, udgår »at anmode om«.

37. § 39, stk. 1, 1. pkt., affattes således:

»Styrelsen kan hos skattemyndighederne, Det Centrale Personregister og andre myndigheder og hos uddannelsesinstitutionerne indhente oplysninger om den uddannelsessøgende og dennes samlever og den uddannelsessøgendes forældre eller den ene forælders ægtefælle eller registrerede partner, der er nødvendige for tildeling, beregning og tilbagebetaling af uddannelsesstøtte, herunder oplysninger om indkomst- og formueforhold, bopæl, opholdsgrundlaget for udenlandske statsborgere, antallet af ansøgers og dennes forældres eller den ene forælders og dennes ægtefælles eller registrerede partners børn under 18 år, og uddannelsesoplysninger, herunder indskrivningsoplysninger for uddannelsessøgende, der er indskrevet på en støtteberettigende uddannelse, men ikke har søgt SU.«

38. I § 39, stk. 2, ændres »§ 8, stk. 3,« til: »§ 8, stk. 4,«, og »§ 8, stk. 4, nr. 1,« ændres til: »§ 8, stk. 5, nr. 1,«.

39. § 39, stk. 8, affattes således:

 »Stk. 8. Styrelsen kan med studiestøtteadministrationerne i Grønland, på Færøerne og i EU- og EØS-medlemsstaterne udveksle de oplysninger om tildeling af statens uddannelsesstøtte, der er nødvendige for kontrollen af, om de uddannelsessøgende modtager både statens uddannelsesstøtte og uddannelsesstøtte fra et andet land eller selvstyrende område. Styrelsen kan i forbindelse hermed foretage samkøring i kontroløjemed af oplysninger fra egne registre med oplysninger fra studiestøtteadministrationerne i de pågældende lande.«

§ 2

I lov om befordringsrabat til studerende ved videregående uddannelser, jf. lovbekendtgørelse nr. 353 af 14. marts 2007, som ændret ved § 32 i lov nr. 551 af 6. juni 2007, § 3 i lov nr. 208 af 31. marts 2008, § 3 i lov nr. 78 af 27. januar 2010, § 1 i lov nr. 1567 af 21. december 2010 og § 3 i lov nr. 485 af 17. maj 2013, foretages følgende ændringer:

1. I § 4 a, stk. 1, 1. pkt., udgår »med fradrag af egenbetalingen, jf. § 3, stk. 1«.

2. § 4 a, stk. 2, ophæves.

Stk. 3 bliver herefter stk. 2.

Ministeriet for Børn og Undervisning

§ 3

I lov om befordringsrabat til uddannelsessøgende i ungdomsuddannelser m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 530 af 21. maj 2013, foretages følgende ændringer:

1. I § 7, stk. 2, ændres »§§ 9 og 9 a« til: »§ 9 a«.

2. I § 9, stk. 1, udgår »med fradrag af egenbetaling, jf. § 7«.

§ 4

Stk. 1. Loven træder i kraft den 15. juli 2013, jf. dog stk. 2-6.

Stk. 2. § 1, nr. 18, træder i kraft den 1. januar 2014.

Stk. 3. § 1, nr. 9-13, 15 og 16, træder i kraft den 1. juli 2014. § 1, nr. 9, har virkning for forløb, der er igangsat den 1. juli 2014 eller senere. Uddannelsessøgende med en adgangsgivende eksamen fra 2011 vil dog have ret til statens uddannelsesstøtte efter de hidtil gældende regler, hvis de optages på den første videregående uddannelse i 2014. § 1, nr. 11-13, 15 og 16, har virkning for uddannelsessøgende, der begynder på den første videregående uddannelse den 1. juli 2014 eller senere.

Stk. 4. § 1, nr. 19, træder i kraft den 1. januar 2015.

Stk. 5. § 1, nr. 3-5, 17, 21-30 og 38, træder i kraft den 1. juli 2015 og har virkning for hjemmeboende, der starter en ny uddannelse den 1. juli 2014 eller senere, jf. stk. 7 og 8.

Stk. 6. § 1, nr. 14, og §§ 2 og 3 træder i kraft den 1. januar 2016.

Stk. 7. Fra den 1. juli 2014 til den 30. juni 2015 udgør stipendium med hjemmeboendesats, jf. SU-lovens § 8, stk. 1, nr. 1, til uddannelsessøgende, der får uddannelsesstøtte inden for klippekortet, og uddannelsessøgende, der får uddannelsesstøtte uden for klippekortet, i en periode efter den måned, hvor den uddannelsesøgende fylder 20 år, og som er begyndt på en ny uddannelse efter den 1. juli 2014, 2.479 kr. (2013-niveau).

Stk. 8. Fra den 1. juli 2014 til den 30. juni 2015 udgør grundstipendiet med hjemmeboendesats, jf. SU-lovens § 8, stk. 2, nr. 1, til uddannelsessøgende, der får uddannelsesstøtte uden for klippekortet, og som er begyndt på en ny uddannelse efter den 1. juli 2014, 893 kr. (2013-niveau). I samme periode udgør det maksimale tillæg til grundstipendiet med hjemmeboendesats, jf. SU-lovens § 25, stk. 2, 1.586 kr. (2013-niveau).