Efter afstemningen i Folketinget ved 2.
behandling den 25. juni 2013
Forslag
til
Lov om ændring af lov om betalingsregler
for spildevandsforsyningsselskaber m.v.
(Betalingsstruktur for vandafledningsbidrag,
bemyndigelse til opgørelse af særbidrag for behandling
af særlig forurenet spildevand m.v.)
§ 1
I lov om betalingsregler for
spildevandsforsyningsselskaber m.v., jf.
lovbekendtgørelse nr. 633 af 7. juni 2010, som ændret
ved § 2 i lov nr. 1149 af 11. december 2012 og
§ 1 i lov nr. 61 af 29. januar 2013, foretages
følgende ændringer:
1. § 2 a, stk. 4, 1. pkt.,
affattes således:
»Vandafledningsbidraget fastsættes med
udgangspunkt i vandforbruget og i overensstemmelse med
§ 3, stk. 1.«
2. I
§ 2 a, stk. 7, 2. pkt.,
udgår »må maksimalt udgøre 30 gange den
variable kubikmetertakst og«.
3. § 2 a, stk. 7, 5. pkt.,
affattes således:
»Det variable vandafledningsbidrag beregnes
som vandforbruget multipliceret med de af
spildevandsforsyningsselskabet fastsatte og af kommunalbestyrelsen
godkendte kubikmetertakster, jf. § 3,
stk. 1.«
4. I
§ 2 a indsættes som
stk. 13:
»Stk. 13.
Miljøministeren kan fastsætte regler om
opgørelse af særbidrag, jf. stk. 9, om krav til
dokumentation for beregning af særbidragets størrelse
og om udlevering af denne dokumentation. Ministeren kan endvidere
fastsætte regler om en bagatelgrænse for
opkrævning af særbidrag.«
5. § 3, stk. 1, affattes
således:
»Spildevandsforsyningsselskabet
fastsætter en gang årligt størrelsen af
differentierede degressive kubikmetertakster, der varierer
afhængigt af vandforbruget, idet fastsættelsen sker i
overensstemmelse med regler fastsat i medfør af
stk. 4-7. Hvis spildevandsforsyningsselskabet vælger at
indføre et fast bidrag efter § 2 a, stk. 7,
fastsætter spildevandsforsyningsselskabet en gang
årligt størrelsen af bidraget. De fastsatte
kubikmetertakster og bidrag skal overholde det prisloft, der er
fastsat for spildevandsforsyningsselskabet i medfør af
§ 6 i lov om vandsektorens organisering og
økonomiske forhold. De af spildevandsforsyningsselskabet
fastsatte kubikmetertakster og faste bidrag skal godkendes af
kommunalbestyrelsen en gang årligt i den kommune, hvor
spildevandsforsyningsselskabet er beliggende.«
6. I
§ 3 indsættes som stk. 4-7:
»Stk. 4.
Miljøministeren fastsætter regler om
spildevandsforsyningsselskabets fastsættelse af
differentierede degressive kubikmetertakster, der varierer
afhængigt af vandforbrugets størrelse, jf.
stk. 1. Ministeren fastsætter endvidere, hvilken takst
der skal anvendes i medfør af § 2 a, stk. 10.
Ministeren fastsætter desuden øvrige regler, der er
nødvendige, for at spildevandsforsyningsselskaberne kan
beregne vandafledningsbidrag på baggrund af de fastsatte
differentierede degressive kubikmetertakster.
Stk. 5. Ministeren
kan fastsætte regler om spildevandsforsyningsselskabets
beregning af vandafledningsbidrag på baggrund af en
kubikmetertakst, der anvendes uanset vandforbrugets
størrelse, for ejendomme, der har en tilladelse i
medfør af § 2 a, stk. 3, for ejendomme, der
har fået nedsat eller er fritaget for betaling i
medfør af § 2 b, for ejendomme, hvorfra der ikke
drives erhverv på markedsmæssige vilkår, herunder
ejendomme med både bolig og erhverv, og for ejendomme, hvor
ejeren ikke rettidigt har afgivet oplysninger, der er
påkrævet i henhold til regler fastsat i medfør
af stk. 4 og 6. Ministeren kan i den forbindelse fastsætte,
at de differentierede kubikmetertakster, jf. stk. 1 og 4, ikke
skal gælde for de i 1. pkt. nævnte ejendomme, eller at
vandafledningsbidrag for en eller flere af de nævnte typer af
ejendomme skal beregnes efter de differentierede kubikmetertakster,
jf. stk. 1 og 4, for en del af ejendommens vandforbrug, mens der
for resten af ejendommens vandforbrug beregnes
vandafledningsbidrag efter den i 1. pkt.
nævnte kubikmetertakst.
Stk. 6.
Miljøministeren kan fastsætte krav om, at ejeren af en
ejendom afgiver nødvendige oplysninger til brug for
spildevandsforsyningsselskabets fastsættelse af
kubikmetertakster og beregning af vandafledningsbidrag, herunder
krav om afgivelse af oplysning om, hvorvidt en ejendom anvendes til
erhverv på markedsmæssige vilkår, krav
vedrørende digital afgivelse af oplysninger i bestemte
it-systemer og krav om hyppighed for afgivelse af oplysninger, om
frist for afgivelse af oplysninger og om procedure for afgivelse af
disse oplysninger.
Stk. 7.
Miljøministeren kan fastsætte regler om
spildevandsforsyningsselskabets pligt til at orientere konkrete
brugergrupper om pligt til at afgive oplysning om, hvorvidt en
ejendom anvendes til erhverv på markedsmæssige
vilkår. Ministeren kan endvidere fastsætte regler om
spildevandsforsyningsselskabets udarbejdelse af vedtægt og
fastsættelse af takster og om kommunalbestyrelsens
godkendelse heraf, jf. stk. 1 og 2, inden for en fastsat
frist.«
§ 2
Stk. 1. Loven
træder i kraft den 15. juli 2013, jf. dog stk. 2 og
3.
Stk. 2.
§ 1, nr. 1-3 og 5, træder i kraft den 1. januar
2014, jf. dog stk. 3.
Stk. 3.
Spildevandsforsyningsselskaber skal i 2013 med virkning pr. 1.
januar 2014 fastsætte størrelsen af differentierede
degressive kubikmetertakster, der varierer afhængigt af
vandforbruget, idet fastsættelsen sker i overensstemmelse med
regler fastsat i medfør af de i § 1, nr. 6,
nævnte bestemmelser. De fastsatte kubikmetertakster og bidrag
skal overholde det prisloft, der er fastsat for
spildevandsforsyningsselskabet i medfør af § 6 i
lov om vandsektorens organisering og økonomiske forhold.