Ændringsforslag stillet den 25. juni 2013 uden for betænkningen

Til § 4

Af klima-, energi- og bygningsministeren:

2) Før nr. 1 indsættes som nyt nummer:

»01. I § 2, stk. 4, indsættes som 2. pkt.:

»Klima-, energi- og bygningsministeren kan endvidere bestemme, at adgangen til dispensation fra kravet om, at kommunal elproduktion ved solcelleanlæg skal udøves i selskaber med begrænset ansvar, begrænses eller stoppes, herunder at denne administration varetages af Energinet.dk.««

[Hjemmel til at begrænse adgangen til dispensation vedrørende kommunale solcelleanlæg]

Bemærkninger

Til nr. 2

Det foreslås at give klima-, energi- og bygningsministeren hjemmel til at bestemme, at adgangen til dispensation fra kravet om, at kommunal elproduktion ved solcelleanlæg skal udøves i selskaber med begrænset ansvar, begrænses eller stoppes, herunder at denne administration varetages af Energinet.dk.

Det følger af § 4, stk. 1, i lov om elforsyning, at kommuner kan deltage i selskaber med begrænset ansvar, som varetager virksomhed, som er omfattet af lovens § 2, stk. 1, dvs. bl.a. elproduktion. Det er således udgangspunktet, at såfremt kommuner ønsker at opsætte solcelleanlæg, skal dette udskilles i et separat selskab. Det følger imidlertid af lovens § 2, stk. 4, at klima-, energi- og bygningsministeren kan bestemme, at mindre anlæg eller mindre omfattende aktiviteter, som er omfattet af loven, helt eller delvis skal undtages fra lovens bestemmelser. Denne hjemmel har været anvendt af ministeren til at kunne undtage kommuners opsætning af solcelleanlæg fra kravet om selskabsmæssig udskillelse.

Det foreslås med ændringsforslaget, at ministeren får hjemmel til at kunne bestemme et loft for denne dispensati?onsadgang, for så vidt angår kommunernes opsætning af solceller. Hvis kommunerne ikke gives dispensation fra kravet om selskabsmæssig udskillelse, afskæres kommunerne fra adgangen til nettoafregning, herunder særlig adgangen til at spare elafgiften. Det skyldes, at det herefter ikke er den samme juridiske person, som er ejer af solcelleanlægget og aftager af den producerede el fra anlægget, hvilket er en forudsætning for nettoafregning. Det vil således være økonomisk mindre fordelagtigt for kommuner at opsætte solcelleanlæg, hvis der ikke opnås dispensation fra kravet om selskabsmæssig udskillelse.

Rammerne for administration af en sådan ordning er endnu ikke fastlagte. Dette vil kunne ske ved ministerens administration af dispensationspraksis ved konkrete afgørelser, eller rammerne vil kunne blive fastsat ved bekendtgørelse. Mulighederne for administration af et sådant loft kunne f.eks. ske ved krav om forhåndsanmeldelse af planlagte anlæg, med henblik på at man kunne følge solcelleudbygningen i kommunerne. Når loftet blev nået, ville der være mulighed for at stoppe dispensationsadgangen for den selska?bsmæssige udskillelse. Energinet.dk registrerer i forvejen alle solcelleanlæg og øvrige VE-anlæg i Stamdataregisteret. Det kan derfor overvejes også at lade Energinet.dk varetage administrationen af denne ordning, hvorfor der med ændringsforslaget også gives hjemmel hertil.

Baggrunden for ændringsforslaget er, at regeringen den 11. juni 2013 indgik en aftale med V, DF, EL og KF om begrænsning af udgiften til den fortsatte udbygning med solcelleanlæg. Aftalen indebærer, at den midlertidigt forhøjede afregningspris for solceller begrænses til anlæg, som etableres i tilknytning til private husstande, inden for en pulje på 20 MW om året.

Med aftalen (udmøntet ved ændringsforslag nr. 2-12 til lovforslag L 199 stillet den 11. juni 2013) reduceres afregningen af el fra alle solcelleanlæg - bortset fra anlæg inden for puljen - til 60 øre/kWh i 10 år og 40 øre/kWh de følgende 10 år. Adgangen til nettoafregning på timebasis ændres ikke med L 199.

Kommuner, der betaler fuld elafgift, kan have fordel af at opsætte solcelleanlæg og spare hele elprisen inkl. elafgift efter elafgiftsloven. Sådanne anlæg bliver ikke omfattet af den aftalte pulje på 20 MW pr. år, da puljen alene regulerer, hvilke anlæg der kan få forhøjet afregningspris under VE-loven.

Det er fortsat ønsket, at kommunerne, der betaler fuld elafgift, har mulighed for at opsætte solcelleanlæg og spare elafgiften, da det er at sammenligne med energibesparelser.

Ved allonge af 19. juni 2013 til forannævnte aftale er parterne blevet enige om, at klima-, energi- og bygningsministeren, der som følge af elforsyningsloven har adgang til at dispensere fra kravet til kommunerne om selskabsmæssig adskillelse, får hjemmel i elforsyningsloven til at dispensere for en pulje på op til 20 MW kommunale solcelleanlæg fra lovens vedtagelse. Når der er givet dispensationer til 20 MW nye kommunale solcelleanlæg eller senest i 2015, mødes forligsparterne og drøfter, hvorvidt puljen til dispensationer skal øges. Solcelleanlæg, der er etableret i forbindelse med nybyggeri eller gennemgribende renoveringer, indgår ikke i puljen.

Solcelleudbygningen i kommuner bidrager til et tab af statsprovenu. Der forudsættes, at provenutabet finansieres ved at reducere i energiselskabernes energispareindsats for perioden 2016 til 2020 svarende til den kommunale solcelleudbygning.

Ændringsforslaget, som er en hjemmelsbestemmelse, vurderes ikke direkte at have nogen konsekvenser for kommunerne. I det omfang ministeren udmønter hjemmelen og fastlægger et loft for dispensationsadgangen for kravet om selskabsmæssig udskillelse, vil det gøre det økonomisk mindre attraktivt for kommuner at investere i solcelleanlæg. Dette vil dog først være tilfældet, når loftet for udbygning nås.

Der lægges op til en ordning, som ikke skulle medføre øgede administrative byrder for kommunerne, end hvad der gælder i dag, hvor der er krav om, at kommunerne skal søge om dispensation fra kravet om selskabsmæssig adskillelse.

Der vurderes alene at være beskedne øgede administrative konsekvenser af ændringsforslaget for staten. Afhængigt af ordningens udformning forventes ordningen i et vist omfang at blive administreret af Energinet.dk.