L 220 Forslag til lov om ændring af lov om almene boliger m.v.

(Forhøjelse af Landsbyggefondens investeringsramme for 2013 til renovering).

Af: Minister for by, bolig og landdistrikter Carsten Hansen (S)
Udvalg: By- og Boligudvalget
Samling: 2012-13
Status: Stadfæstet

Lovforslag som fremsat

Fremsat: 22-05-2013

Fremsat: 22-05-2013

Fremsat den 22. maj 2013 af ministeren for by, bolig og landdistrikter (Carsten Hansen)

20121_l220_som_fremsat.pdf
Html-version

Fremsat den 22. maj 2013 af ministeren for by, bolig og landdistrikter (Carsten Hansen)

Forslag

til

Lov om ændring af lov om almene boliger m.v.

(Forhøjelse af Landsbyggefondens investeringsramme for 2013 til renovering)

§ 1

I lov om almene boliger m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 884 af 10. august 2011, som ændret bl.a. ved lov nr. 1363 af 28. december 2011, lov nr. 556 af 18. juni 2012 og senest ved § 1 i lov nr. 273 af 19. marts 2013, foretages følgende ændring:

1. I § 91, stk. 1, indsættes efter 3. pkt.:

»I 2013 forhøjes den investeringsramme, der er nævnt i 1. pkt., med 4.000 mio. kr.«

§ 2

Loven træder i kraft den 15. juli 2013.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger
    
Indholdsfortegnelse
    
1.
Lovforslagets baggrund og formål
2.
Lovforslagets indhold
 
2.1.
Forhøjelse af Landsbyggefondens investeringsramme til renovering
  
2.1.1.
Gældende regler
  
2.1.2.
Den foreslåede forhøjelse
3.
Økonomiske konsekvenser for det offentlige
4.
Administrative konsekvenser for det offentlige
5.
Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet
6.
Administrative konsekvenser for borgerne
7.
Miljømæssige konsekvenser
8.
Forholdet til EU-retten
9.
Høring
10.
Samlet vurdering af lovforslagets konsekvenser
    
    


1. Lovforslagets baggrund og formål

Som led i Vækstplan DK er der den 17. april 2013 indgået aftale mellem regeringen, Venstre, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti om forhøjelse af Landsbyggefondens investeringsramme for 2013 til renovering med henblik på at understøtte beskæftigelsen i 2013-2016 og således, at nedslidte og udsatte boligområder hurtigere kan få et tiltrængt løft. Nærværende lovforslag udmønter aftalen.

2. Lovforslagets indhold

2.1. Forhøjelse af Landsbyggefondens investeringsramme til renovering

2.1.1. Gældende regler

Landsbyggefonden blev oprettet i 1967 med det formål at yde økonomisk og sagkyndig bistand til de almene boligorganisationer. Landsbyggefonden finansieres via indbetalinger fra de almene boligafdelinger i form af pligtmæssige bidrag fra afdelinger ibrugtaget før 1970 samt indbetalinger fra udamortiserede prioritetslån.

Landsbyggefonden yder støtte til en række forskellige formål i den almene boligsektor, herunder støtte til renovering af almene boliger. Omfanget af fondens støtte til renovering er reguleret af årlige investeringsrammer, der er fastsat i almenboliglovens § 91. Som led i boligaftalen fra den 11. november 2011 mellem regeringen, V, DF, LA og K blev Landsbyggefondens investeringsramme fremrykket, således at den andrager 10.640 mio. kr. i 2011 og 2.640 mio. kr. i 2012, mens den i perioden 2013-2016 vil andrage 1.890 mio. kr. årligt (2011-priser). De nævnte beløb for perioden 2012-2016 reguleres årligt pr. 1. januar med nettoprisindekset.

Som led i boligaftalen fra den 10. maj 2012 mellem regeringen og de samme partier blev renoveringsrammen for 2012 forhøjet med 4,1 mia. kr.

2.1.2. Den foreslåede forhøjelse

Med henblik på at understøtte beskæftigelsen i 2013-2016 foreslås det, at Landsbyggefondens investeringsramme til renovering ekstraordinært forhøjes med 4.000 mio. kr. i 2013.

3. Økonomiske konsekvenser for det offentlige

Lovforslaget har ikke økonomiske konsekvenser for det offentlige.

De kommunaløkonomiske konsekvenser skal forhandles med de kommunale og regionale parter.

Forslaget vil medføre en forøgelse af Landsbyggefondens udgifter til ydelsesstøtte. Som følge heraf vil der i de kommende år ske en forøgelse af underskuddet i Landsbyggefondens landsdispositionsfond, som finansieres ved optagelse af statslån. Fondens lånebehov skønnes at blive forøget med 0 mio. kr. i 2013, 0 mio. kr. i 2014, 126 mio. kr. i 2015 og 94 mio. kr. i 2016 (inkl. øgede renter af statslånet).

4. Administrative konsekvenser for det offentlige

Lovforslaget vurderes ikke at have administrative konsekvenser for det offentlige.

5. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet

Den foreslåede forøgelse af Landsbyggefondens tilsagn vil i en periode øge aktiviteten i bygge- og anlægssektoren. Forslaget skønnes at styrke beskæftigelsen med 250 personer i 2013, 1.000 personer i 2014 og 1.250 personer i 2015 og 2016. Lovforslaget vurderes ikke at have administrative konsekvenser for erhvervslivet.

6. Administrative konsekvenser for borgerne

Lovforslaget vurderes ikke at have administrative konsekvenser for borgerne.

7. Miljømæssige konsekvenser

Lovforslaget vurderes ikke at have miljømæssige konsekvenser.

8. Forholdet til EU-retten

Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.

9. Høring

Et udkast til lovforslag har været sendt til høring hos følgende organisationer m.v.: Advokatrådet, Akademisk Arkitektforening, Andelsboligforeningernes Fællesrepræsentation, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, BAT-Kartellet, Boligselskabernes Landsforening, BOSAM, By og Bolig, Byfornyelsesrådet, Byggeskadefonden, Byggesocietetet, Bygherreforeningen i Danmark, Danmarks Lejerforeninger, Dansk Byggeri, Danske arkitektvirksomheder, Danske Handicaporganisationer, Danske Regioner, Danske Ældreråd, Danske Udlejere, De Samvirkende Invalideorganisationer DSI, Det centrale Handicapråd, Ejendomsforeningen Danmark, Finansrådet, Foreningen af Rådgivende Ingeniører FRI, Foreningen til fremskaffelse af boliger for ældre og enlige, Husleje- og Beboerklagenævnsforeningen, Håndværksrådet, Kommunekredit, Kommunernes Landsforening, Landsbyggefonden, Landsforeningen Ældre Sagen, Lejernes Landsorganisation i Danmark, O. K. ?-fonden, Organisationen af Selvejende Institutioner, Realkreditforeningen, Realkreditrådet, Rådet for Socialt Udsatte, Statens Byggeforskningsinstitut og Ældremobiliseringen.

   
10. Samlet vurdering af lovforslagets konsekvenser
   
 
Positive konsekvenser/
mindreudgifter
Negative konsekvenser/
merudgifter
Økonomiske konsekvenser for stat, kommuner og regioner
Ingen
Ingen
Administrative konsekvenser for stat, kommuner og regioner
Ingen
Ingen
Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet
Ingen
Ingen
Administrative konsekvenser for erhvervslivet
Ingen
Ingen
Administrative konsekvenser for borgerne
Ingen
Ingen
Miljømæssige konsekvenser
Ingen
Ingen
Forholdet til EU-retten
Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.
  


Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Det foreslås, at den investeringsramme, inden for hvilken Landsbyggefonden i 2013 kan meddele tilsagn om støtte til renovering af almene boliger, forhøjes med 4.000 mio. kr. til 5.958 mio. kr. (2013-priser).

Til § 2

Lovforslaget foreslås at træde i kraft den 15. juli 2013.


Bilag 1

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov

Gældende formulering
 
Lovforslaget
   
  
§ 1
   
  
I lov om almene boliger m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 884 af 10. august 2011, som ændret bl.a. ved lov nr. 1363 af 28. december 2011, lov nr. 556 af 18. juni 2012 og senest ved § 1 i lov nr. 273 af 19. marts 2013, foretages følgende ændring:
   
§ 91. Landsbyggefonden kan af de midler, der er overført til landsdispositionsfonden, jf. § 89, inden for en årlig investeringsramme på 10.640 mio. kr. i 2011, 2.640 mio. kr. i 2012 og 1.890 mio. kr. årligt i 2013-2016 give tilsagn om ydelsesstøtte til lån til finansiering af opretning, udbedring, vedligeholdelse, forbedring, ombygning, sammenlægning af lejligheder og miljøforbedring i almene boligorganisationers byggeri. Af de investeringsrammer, der er nævnt i 1. pkt., skal mindst 200 mio. kr. årligt anvendes til at gøre boligorganisationernes byggeri mere egnet for mennesker med handicap. I 2012 forhøjes den investeringsramme, der er nævnt i 1. pkt., med 4.100 mio. kr. Ikkeanvendte beløb kan overføres til det følgende år, herunder kan ikkeanvendte beløb i 2016 overføres til 2017. Beløbene som nævnt i 1. og 2. pkt. reguleres én gang årligt med udviklingen i nettoprisindekset, første gang den 1. januar 2012. Det skal fremgå af fondens tilsagn, at fonden kan udskyde arbejdernes påbegyndelse med henblik på at begrænse den samlede bygge- og anlægsaktivitet.
 
1. I § 91, stk. 1, indsættes efter 3. pkt.:
 
»I 2013 forhøjes den investeringsramme, der er nævnt i 1. pkt., med 4.000 mio. kr.«
 
  
  
  
  
  
  
  
  
  
  
  
  
  
  
  
  
  
  
   
  
§ 2
   
  
Loven træder i kraft den 15. juli 2013.