Fremsat den 17. maj 2013 af skatteministeren (Holger K. Nielsen)

Forslag

til

Lov om ændring af selskabsskatteloven, lov om afgift af lønsum m.v., kulbrinteskatteloven og forskellige andre love

(Aftaler om Vækstplan DK m.v. - nedsættelse af skattesatsen for selskaber, forhøjelse af lønsumsafgiften for finansielle virksomheder og fastholdelse af selskabsskattesatsen for kulbrinteindkomst m.v.)

§ 1

I selskabsskatteloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1082 af 14. november 2012, som ændret senest ved § 1 i lov nr. 1394 af 23. december 2012, foretages følgende ændring:

1. § 17, stk. 1, affattes således:

»Indkomstskatten for de i § 1, stk. 1, nr. 1-2 a, 2 d-2 i og 3 a-6, og § 3, stk. 7, nævnte selskaber og foreninger m.v. (selskabsskatten) beregnes af den skattepligtige indkomst og udgør 24,5 pct. for indkomståret 2014, 23,5 pct. for indkomståret 2015 og 22 pct. for indkomståret 2016 og efterfølgende indkomstår. Indkomst omfattet af kulbrinteskattelovens § 4, stk. 1 og 2, beskattes med selskabsskatteprocenten efter 1. pkt. med tillæg af 0,5 procentpoint for indkomståret 2014, 1,5 procentpoint for indkomståret 2015 og 3 procentpoint for indkomståret 2016 og efterfølgende indkomstår (tillægsselskabsskatten).«

§ 2

I aktieavancebeskatningsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 796 af 20. juni 2011, som ændret senest ved § 3 i lov nr. 1354 af 21. december 2012, foretages følgende ændringer:

1. I § 39 A, stk. 2, 4. pkt., udgår », idet tab dog højst kan opgøres til forskellen mellem aktiens værdi på fraflytningstidspunktet og afståelsessummen«.

2. I § 39 A, stk. 3, indsættes efter 4. pkt.:

»Hvis opgørelsen efter stk. 2 i stedet ville have resulteret i et tab, hvis opgørelsen var foretaget på grundlag af aktiens værdi på fraflytningstidspunktet og afståelsessummen, nedskrives henstandssaldoen yderligere med et beløb svarende til den negative værdi af det således opgjorte tab beregnet efter reglerne i personskattelovens § 8 a. I det omfang personen efter de udenlandske regler, som personen er omfattet af, har fradrag for det efter 5. pkt. opgjorte tab, beregnes en negativ skatteværdi heraf. Et beløb svarende til den beregnede negative skatteværdi forfalder til betaling. Der skal dog højst betales et beløb, der svarer til den negative skatteværdi af det opgjorte tab, beregnet på grundlag af reglerne i personskattelovens § 8 a.«

3. § 39 A, stk. 4, 1. pkt., ophæves, og i stedet indsættes:

»Det efter stk. 2 opgjorte tab nedsættes med et beløb svarende til forskellen mellem anskaffelsessummen og værdien på fraflytningstidspunktet, hvis der på fraflytningstidspunktet blev opgjort et tab på den pågældende aktie, idet tabet dog ikke kan nedsættes til mindre end 0 kr. Det efter stk. 2 opgjorte tab forhøjes med et beløb svarende til forskellen mellem aktiens værdi på fraflytningstidspunktet og anskaffelsessummen, hvis der på fraflytningstidspunktet blev opgjort en gevinst på den pågældende aktie. På grundlag af reglerne i personskattelovens § 8 a beregnes der en negativ skatteværdi af det opgjorte tab som reguleret efter 1. eller 2. pkt.«

§ 3

I boafgiftsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 327 af 2. april 2012, som ændret ved § 5 i lov nr. 1354 af 21. december 2012, foretages følgende ændringer:

1. I § 13 a, stk. 4, 3. pkt., ændres »og 18,75 pct. for overskud opsparet i indkomståret 2007 og senere indkomstår.« til: », 18,75 pct. for overskud opsparet i indkomstårene 2007-2013, 19,1 pct. for overskud opsparet i indkomståret 2014, 19,9 pct. for overskud opsparet i indkomståret 2015 og 21 pct. for overskud opsparet i indkomståret 2016 og senere indkomstår.«

2. I § 13 a, stk. 5, ændres »og en passivpost på 18,75 pct. for indkomståret 2007 og senere indkomstår.« til: », en passiv­post på 18,75 pct. for indkomstårene 2007-2013, en passiv­post på 19,1 pct. for indkomståret 2014, en passivpost på 19,9 pct. for indkomståret 2015 og en passivpost på 21 pct. for indkomståret 2016 og senere indkomstår.«

3. § 36, stk. 1, affattes således:

»Told- og skatteforvaltningen kan give henstand med betaling af bo- og tillægsboafgift og gaveafgift eller tillade afdragsvis betaling af afgiften vedrørende fast ejendom uden tidsbegrænsning, og i indtil 15 år for en selvstændig erhvervsvirksomhed og hovedaktionæraktier og -anparter, når det skønnes rimeligt af hensyn til kapitalforholdene i virksomheden og dennes fortsatte beståen. Der kan stilles krav om betryggende sikkerhed for afgifterne. Henstandsbeløbet forrentes med en rentesats på 1 pct. p.a. over Nationalbankens diskonto, dog mindst med 3 pct. p.a.«

§ 4

I dødsboskatteloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 333 af 2. april 2012, som ændret ved § 7 i lov nr. 1354 af 21. december 2012, § 4 i lov nr. 1394 af 23. december 2012 og § 7 i lov nr. 1395 af 23. december 2012, foretages følgende ændringer:

1. § 17, 1. pkt., affattes således:

»Afdødes CFC-indkomst i mellemperioden beskattes særskilt med den i selskabsskattelovens § 17, stk. 1, nævnte procent.«

2. § 33, 1. pkt., affattes således:

»Bobeskatningsperiodens CFC-indkomst beskattes særskilt med den i selskabsskattelovens § 17, stk. 1, nævnte procent.«

§ 5

I kildeskatteloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1403 af 7. december 2010, som ændret bl.a. ved § 1 i lov nr. 1565 af 21. december 2010, § 5 i lov nr. 433 af 16. maj 2012 og senest ved § 2 i lov nr. 430 af 1. maj 2013, foretages følgende ændringer:

1. I § 33 D, stk. 4, 3. pkt., ændres »og 18,75 pct. for overskud opsparet i indkomståret 2007 og senere indkomstår.« til: », 18,75 pct. for overskud opsparet i indkomstårene 2007-13, 19,1 pct. for overskud opsparet i indkomståret 2014, 19,9 pct. for overskud opsparet i indkomståret 2015 og 21 pct. for overskud opsparet i indkomståret 2016 og senere indkomstår.«

2. I § 33 D, stk. 5, ændres »og en passivpost på 18,75 pct. for indkomståret 2007 og senere indkomstår.« til: », en passivpost på 18,75 pct. for indkomstårene 2007-2013, en passivpost på 19,1 pct. for indkomståret 2014, en passivpost på 19,9 pct. for indkomståret 2015 og en passivpost på 21 pct. for indkomståret 2016 og senere indkomstår.«

3. I § 48 E, stk. 3, nr. 1, ændres »jf. dog stk. 6« til: »jf. dog stk. 5«.

4. § 48 E, stk. 3, nr. 3 og 4, ophæves.

Nr. 5 bliver herefter nr. 3.

5. I § 48 E, stk. 3, nr. 5, der bliver nr. 3, ændres »jf. dog stk. 5« til: »jf. dog stk. 4«.

6. § 48 E, stk. 4, ophæves.

Stk. 5-7 bliver herefter stk. 4-6.

7. I § 48 E, stk. 5, der bliver stk. 4, ændres »et forskningsråd« til: »Det Frie Forskningsråd«, og »vederlagskravet i stk. 3, nr. 5« ændres til: »vederlagskravet i stk. 3, nr. 3«.

8. I § 48 E, stk. 6, der bliver stk. 5, ændres »Personer som nævnt i stk. 5« til: »Personer som nævnt i stk. 4«, og »betingelserne i stk. 3, nr. 1 og 3,« ændres to steder til: »betingelserne i stk. 3, nr. 1,«.

9. I § 48 E, stk. 7, der bliver stk. 6, ændres »stk. 5« til: »stk. 4«.

10. § 48 F, stk. 2, 4. pkt., ophæves.

11. To steder i § 65, stk. 6, ændres »25 pct.« til: »22 pct.«

§ 6

I kulbrinteskatteloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 971 af 20. september 2011, som ændret ved § 7 i lov nr. 591 af 18. juni 2012, foretages følgende ændringer:

1. I § 2, stk. 1, indsættes efter »selskabsskat«: », tillægsselskabsskat«.

2. I § 21, stk. 3, 1. pkt., ændres »§ 17, stk. 1,« til: »§ 17, stk. 1, 2. pkt.,«.

§ 7

I ligningsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 405 af 22. april 2013 foretages følgende ændring:

1. Efter § 13 indsættes:

»§ 13 A. Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst kan skattepligtige personer, der driver selvstændig erhvervsvirksomhed, fradrage udgifter til præmiebetalinger til syge- og arbejdsskadeforsikringer for sig selv og for en medarbejdende ægtefælle, som ikke i overvejende grad driver virksomheden, men som modtager en del af virksomhedens overskud, jf. kildeskattelovens § 25 A, stk. 3. Det er en betingelse, at forsikringen er omfattet af lov om sygedagpenge eller lov om arbejdsskadesikring.

Stk. 2. Stk. 1 finder tilsvarende anvendelse for en medarbejdende ægtefælle, som selv afholder udgifterne til præmiebetalinger til syge- og arbejdsskadeforsikringer. Udgifterne efter 1. pkt. kan efter ægtefællernes valg fradrages ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst hos enten den selvstændigt erhvervsdrivende eller hos dennes medarbejdende ægtefælle.«

§ 8

I lov om afgift af lønsum m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 466 af 22. maj 2006, som ændret bl.a. ved § 5 i lov nr. 1255 af 18. december 2012 og senest ved § 2 i lov nr. 1394 af 23. december 2012, foretages følgende ændring:

1. § 5, stk. 2, affattes således:

»Stk. 2. For virksomheder omfattet af § 4, stk. 2, nr. 1, er afgiften

1) for kalenderåret 2014 11,4 pct. af virksomhedens lønsum,

2) for kalenderåret 2015 12,2 pct. af virksomhedens lønsum,

3) for kalenderåret 2016 13,6 pct. af virksomhedens lønsum,

4) for kalenderåret 2017 14,1 pct. af virksomhedens lønsum,

5) for kalenderåret 2018 14,5 pct. af virksomhedens lønsum,

6) for kalenderåret 2019 15,0 pct. af virksomhedens lønsum,

7) for kalenderåret 2020 15,2 pct. af virksomhedens lønsum og

8) for kalenderåret 2021 og fremefter 15,3 pct. af virksomhedens lønsum.«

§ 9

I virksomhedsskatteloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1075 af 10. september 2007, som ændret senest ved § 20 i lov nr. 1354 af 21. december 2012, foretages følgende ændringer:

1. I § 10, stk. 2, 1. pkt., ændres »på 25 pct.« til: », som beregnes med den i selskabsskattelovens § 17, stk. 1, nævnte procent for det pågældende indkomstår.«

2. I § 22 b, stk. 1, 3. pkt., udgår »før fradrag for henlæggelse til investeringsfonds«.

3. § 22 b, stk. 1, 6. pkt., ophæves.

4. I § 22 b, stk. 2, 1. pkt., ændres »§ 10, stk. 2« til: »selskabs­skat­te­lovens § 17, stk. 1«.

§ 10

I lov nr. 922 af 18. september 2012 om ændring af pensionsbeskatningsloven og forskellige andre love (Afskaffelse af fradragsret m.v. for indbetalinger til kapitalpension), som ændret ved § 24 i lov nr. 1354 af 21. december 2012, foretages følgende ændring:

1. I § 13, stk. 5, 1. og 3. pkt., stk. 6, 1., 3. og 4. pkt., og stk. 7, indsættes efter »2013«: »og 2014«.

§ 11

I lov nr. 1354 af 21. december 2012 om ændring af skattekontrolloven, kildeskatteloven og forskellige andre love (Udvidelse af årsopgørelsesordningen, indberetning af udbytter m.v.) foretages følgende ændring:

1. To steder i § 25, stk. 11, 2. pkt., og i 3. og 4. pkt., indsættes efter »2013«: »og 2014«.

§ 12

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. juli 2013.

Stk. 2. § 1, § 3, nr. 1 og 2, § 4, § 5, nr. 1-10, § 6 og § 9 har virkning fra og med indkomståret 2014.

Stk. 3. § 3, nr. 3, har virkning for forrentning af henstandsbeløb den 1. juli 2013 eller senere.

Stk. 4. § 5, nr. 11, har virkning for udbytte, der udloddes den 1. januar 2014 eller senere.

Stk. 5. § 7 har virkning fra og med indkomståret 2015.

Stk. 6. § 8 har virkning fra 1. januar 2014.

Bemærkninger til lovforslaget

1. Indledning

Regeringen (Socialdemokraterne, Det Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti), Venstre, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti har den 24. april 2013 indgået aftale om en vækstplan.

»Med aftalen gennemfører regeringen, Venstre, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti en række forbedringer af erhvervslivets vilkår. Det bidrager til nye investeringer her og nu, samt til at gøre Danmark klar til at gribe opsvinget, når de internationale konjunkturer vender«.

Foruden de i nærværende lovforslag omfattede initiativer indeholder aftale om en vækstplan en række yderligere initiativer på skatte- og afgiftsområdet, der udmøntes i selvstændige lovforslag.

Nærværende lovforslag indeholder en række konkrete initiativer på skatteområdet, der gør det mere attraktivt at investere i danske virksomheder og arbejdspladser.

Foruden aftale om en vækstplan har regeringen (Socialdemokraterne, Det Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti), Venstre, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti den 21. april 2013 indgået aftale om mindsket grænsehandel, BoligJobordning og konkrete initiativer til øget vækst og beskæftigelse - delaftale om Vækstplan DK. Disse elementer udmøntes også i selvstændige lovforslag.

1.1. Hovedelementer i aftale om en vækstplan

? Lavere afgifter på energi. Reduktion af virksomhedernes afgifter på energi gennem blandt andet en afskaffelse af energispareafgiften (CO2-afgift på el), tilskudspulje til el-intensive virksomheder, yderligere tilskud til industriel kraftvarme og lempelser vedrørende overskudsvarme og brændsel til proces.

? Bedre adgang til finansiering. Bedre adgang til finansiering og likviditet for virksomhederne gennem blandt andet forlængelse af momskredittiden for virksomheder, vækstlån til iværksættere, små vækstkautioner, erhvervsobligationer og mulighed for nye EKF-eksportgarantier.

? Lavere selskabsskat. Gradvis reduktion af selskabsskattesatsen og skattesatsen i virksomhedsordningen fra de nuværende 25 pct. til 22 pct. i 2016.

? Konkrete lempelser. Konkrete lempelser for særligt små og mellemstore virksomheder gennem blandt andet indførelse af fradrag for selvstændiges syge- og arbejdsskadeforsikring.

? Flere investeringer. Forøgelse af det planlagte niveau for offentlige investeringer samt en målrettet indsats for øgede investeringer i renovering af almene boliger og energirenovering af statslige bygninger.

? Vækst- og eksportfremme m.v. Styrket indsats for vækst-, eksport- og investeringsfremme samt tiltrækning af højt kvalificeret udenlandsk arbejdskraft.

? Ramme til lempelser for erhvervslivet. Ramme afsættes i perioden 2017 til 2020 til yderligere målrettede forbedringer af rammevilkårene for dansk erhvervsliv.

Initiativerne til forbedring af erhvervslivets vilkår finansieres bl.a. ved fastholdelse af kommunernes serviceudgifter, en regulering af de offentlige lønninger som følge af, at lønudviklingen på det private arbejdsmarked har været lavere end forventet, fremrykning af beskatning af kapitalpensioner samt udmøntning af pulje til vækst og beskæftigelsesinitiativer i regeringens udspil til Vækstplan DK.

1.2. Hovedelementer i aftale om mindsket grænsehandel, BoligJobordning og konkrete initiativer til øget vækst og beskæftigelse - delaftale om Vækstplan DK

? Målrettet indsats for at mindske grænsehandlen gennem en fuld afskaffelse af sodavandsafgiften og en nedsættelse af ølafgiften.

? Genindførelse af BoligJobordningen og udvidelse til også at omfatte sommerhuse.

? Midlertidig forhøjelse af reparationsgrænsen for totalskadede biler.

? Mere og bedre voksen- og efteruddannelse.

? Større fradrag for hotelmoms, lavere afgifter på emballage og procesenergi samt en række yderligere konkrete lempelser med henblik på at gøre det mere attraktivt at investere i danske virksomheder.

? En styrket indsats i de danske udkantsområder.

Aftaleparterne er enige om, at initiativerne i delaftalen finansieres ved reformer af henholdsvis kontanthjælp og SU-systemet.

1.3. Skatteelementer i aftaler om Vækstplan DK

Konkrete skatteelementer i nærværende lovforslag

Følgende elementer på skatteområdet er indeholdt i dette lovforslag. De omfattede initiativer er alle en del af hovedaftalen, aftale om en vækstplan.

? Gradvis nedsættelse af selskabsskattesatsen og virksomhedsskatten

? Fastholdelse af selskabsskattesatsen for kulbrinteindkomst

? Forhøjelse af lønsumsafgiften for den finansielle sektor

? Lempelse af reglerne for forskere og nøglemedarbejdere

? Forlængelse af rabat på afgiften ved omlægning af eksisterende kapitalpensioner

? Nedsættelse af rentesatsen ved indefrysning af bo- og gaveafgift

? Fradrag for selvstændiges syge- og arbejdsskadeforsikring

Herudover indeholder lovforslaget et element om fradrag for efterfølgende aktietab i personers exitskat, der ikke er en del af aftale om en vækstplan.

For et samlet overblik over skatteelementerne i aftaler om Vækstplan DK henvises til afsnit 4.1.

1.4. Aktivitets- og arbejdsudbudsvirkning i forbindelse med aftaler om Vækstplan DK

Samlet set vurderes aftaler om Vækstplan DK i 2014 at øge BNP med op mod 0,3 pct. og øge den private beskæftigelse med 6.000 personer i 2014 stigende til 17.000 personer frem mod 2020. Det strukturelle løft i den private beskæftigelse skyldes hovedsageligt reformerne af SU og kontanthjælp.

De indgåede aftaler om reformer af SU og kontanthjælp bidrager samlet set til at øge beskæftigelsen med 10.000 personer i 2020 (svarende til et løft af BNP på 5,5 mia. kr.). Hertil kommer en forøgelse af arbejdsudbuddet afledt af den produktivitetsforøgelse, der fremkommer på baggrund af aftaler om Vækstplan DK.

Frem mod 2020 ventes aftaler om Vækstplan DK at give et løft til produktiviteten på 6 mia. kr. (målt ved BNP), hvilket især er knyttet til effekten af lavere selskabsskat.

2. Lovforslagets formål og baggrund

Dette lovforslag udmønter en række tiltag i aftale om en vækstplan blandt andet vedrørende erhvervsbeskatningen.

Herudover indgår der et element om fradrag for efterfølgende aktietab i personers exitskat.

2.1. Gradvis nedsættelse af selskabsskattesatsen og virksomhedsskatten fra 25 pct. til 22 pct.

Danmark er i tæt konkurrence med store dele af verden om at tiltrække investeringer og arbejdspladser. Derfor er det nødvendigt at sammenligne vilkårene for fremstillingsvirksomheder i Danmark med vilkårene i andre lande. Størrelsen på selskabsskattesatsen er blandt de faktorer, som har betydning for, om det er attraktivt at investere i og drive virksomhed i Danmark.

Den danske selskabsskattesats ligger i dag lidt over gennemsnittet i EU. Sverige og Storbritannien, der ligesom Danmark har en interesse i at tiltrække internationalt mobile virksomheder, har allerede besluttet at sætte selskabsskattesatsen ned til et niveau under det danske. Nedsættelsen af selskabsskattesatsen og satsen i virksomhedsordningen gør det mere attraktivt for danske virksomheder at investere og mere attraktivt for udenlandske virksomheder at producere og investere i danske arbejdspladser. Det foreslås derfor at sænke selskabsskattesatsen og satsen i virksomhedsordningen til 24,5 pct. i 2014, 23,5 pct. i 2015 og 22 pct. i 2016.

2.2. Fastholdelse af selskabsskattesatsen for kulbrinteindkomst

Olien og naturgassen i Nordsøen er en værdifuld ressource for det danske samfund. Det er vigtigt, at disse ressourcer udnyttes hensigtsmæssigt, og at der er en rimelig fordeling af værdien mellem samfundet og de virksomheder, der på kommercielt grundlag påtager sig de risici, der er forbundet med efterforskning og indvinding af olie og naturgas.

Den foreslåede nedsættelse af selskabsskattesatsen betyder som udgangspunkt, at olie- og gasvirksomhederne - herunder DUC-selskaberne - vil få en gevinst, mens samfundets andel af den fremtidige værdiskabelse fra olien og naturgassen i Nordsøen vil blive reduceret. Det foreslås derfor, at selskabsindkomst, der vedrører indvinding af olie og naturgas, fortsat skal beskattes med 25 pct. i selskabsskat og derudover med den særlige kulbrinteskat.

Bevillingshaverne og de øvrige DUC-selskaber har konkret givet afkald på kompensation i anledning af fastholdelsen af selskabsskatteprocenten for indkomst ved kulbrinte­indvindingsvirksomhed.

Nedsættelsen af selskabsskattesatsen fra 25 pct. til 22 pct. skal således ikke omfatte overskud ved indvinding af olie og naturgas. Ved siden af den generelle nedsættelse af selskabs­skat­te­satsen foreslås det at indføre en tillægsselskabsskat vedrørende overskud ved kulbrinteindvinding, så den samlede selskabsskattesats for sådan indkomst uændret vil være 25 pct.

2.3. Neutralisering af selskabsskattenedsættelsen for den finansielle sektor ved en forhøjelse af lønsumsafgiften

Efter gældende regler er pengeinstitutter m.v. momsfritaget, men pålægges i stedet lønsumsafgift, som for den finansielle sektor i dag udgør 10,9 pct. Som led i skattereformen Danmark i arbejde forhøjes lønsumsafgiften for den finansielle sektor løbende frem til 2021, hvor satsen efter gældende regler vil udgøre 12,3 pct. I forbindelse med nedsættelsen af selskabsskattesatsen forhøjes lønsumsafgiften for den finansielle sektor. Forhøjelsen modsvarer den lavere selskabs­skat­te­betaling for sektoren under ét. Frem mod 2020 medfører det isoleret set en yderligere forhøjelse af satsen på 3 procentpoint. Samlet set forhøjes lønsumsafgiftssatsen fra det nuværende niveau på 10,9 pct. med 4,4 procentpoint frem til 2021, hvorefter satsen vil udgøre 15,3 pct.

2.4. Lempelse af reglerne for forskere og nøglemedarbejdere

Formålet med lovforslaget er at fjerne en begrænsning for anvendelse af den særlige skatteordning, når man efter et ophold i udlandet ønsker at vende tilbage til den danske virksomhed eller dermed koncernforbundet virksomhed, hvor man tidligere har været ansat.

Det foreslås at lempe reglerne, således at personer, der tidligere har været skattepligtige til Danmark, kan anvende den særlige skatteordning ved tilbagevenden til den samme danske virksomhed, hvor man tidligere har været ansat, eller til dermed koncernforbundet virksomhed.

2.5. Forlængelse af rabat på afgiften ved omlægning af eksisterende kapitalpensioner til 2014

Formålet med lovforslaget er at forlænge muligheden for at opnå rabat på betaling af afgiften ved omlægning af de eksisterende kapitalpensioner med ét år til 2014. Den skatterabat på som hovedregel 2,7 procentpoint, der i 2013 opnås ved at overføre, herunder konvertere, en fradragsberettiget kapitalpension eller supplerende engangsydelse til en ikke-fradragsberettiget aldersopsparing m.v. henholdsvis supplerende engangssum, forlænges med ét år. Det vil sige, at de reducerede afgiftssatser, der gælder for omlægning af kapitalpensioner i 2013, også vil gælde for 2014.

2.6. Nedsættelse af rentesatsen ved indefrysning af bo- og gaveafgift

I forbindelse med generationsskifte, hvor f.eks. en virksomhed overdrages fra forælder til barn, skal der betales bo- eller gaveafgift. Afgiftssatsen er i dette tilfælde 15 pct. Der kan efter gældende regler ydes henstand i form af indefrysning af bo- og gaveafgift i indtil 15 år. Den gældende indefrysningsordning anvendes imidlertid stort set ikke, bl.a. fordi minimumsrenten er høj (minimum 6 pct.) i forhold til virksomhedernes lånerente. Fremover vil indefrysning fortsat kunne ske i indtil 15 år, men til en lavere rente svarende til diskontoen plus 1 procentpoint, dog minimum 3 pct.

2.7. Fradrag for selvstændiges syge- og arbejdsskadeforsikring

I dag er præmiebetalinger til sygedagpenge- og arbejdsskadeforsikringer vedrørende egen person og medarbejdende ægtefælle ikke en fradragsberettiget driftsudgift, selv om virksomhedens præmieindbetalinger til samme forsikringer vedrørende ansatte er fradragsberettigede driftsudgifter. Det foreslås at indføre et ligningsmæssigt fradrag for selvstændigt erhvervsdrivende i lighed med det, der gælder for selvstændiges indbetalinger til personligt medlemskab af en A-kasse. Initiativet er rettet mod personligt ejede virksomheder, der for langt størstedelens vedkommende udgøres af små og mellemstore virksomheder.

2.8. Fradrag for efterfølgende aktietab i personers exitskat

EU-domstolen har gennem sin domspraksis anerkendt, at medlemsstaterne kan have regler om exitbeskatning af personers aktiebeholdninger, forudsat exitskatteordningen hviler på territorialprincippet. Det vil sige, at det er anerkendt at have regler om exitbeskatning, som går ud på, at der skal betales skat af en nettogevinst optjent under skattepligt til det pågældende land. Ordningen skal dog tillige være udformet således, at der fuldt ud tages hensyn til de kurstab, der kan være indtrådt efter personens fraflytning, medmindre disse kurstab allerede er taget i betragtning i den stat, personen er flyttet til, jf. EU-domstolens dom af 7. september 2006 (C-470/04).

I de situationer, hvor personen har henstand med betaling af exitskatten, tages der efter de gældende regler hensyn til tab, der realiseres ved en afståelse efter fraflytningen. Der tages dog kun hensyn til tab, der skyldes, at afståelsessummen er lavere end den faktiske anskaffelsessum. Europa-Kommissionen sendte den 24. januar 2013 en begrundet udtalelse til den danske regering om de danske regler om exitbeskatning af aktier ejet af personer. Den begrundede udtalelse blev besvaret den 25. marts 2013. Udtalelsen gav anledning til at foretage en analyse af de gældende regler om hensyntagen til efterfølgende tab sammenholdt med EU-domstolens domspraksis på området. Der foreslås derfor en udvidelse, således at der i alle tilfælde tages højde for tab, der beror på, at afståelsessummen er lavere end aktiens værdi på fraflytningstidspunktet. Med forslaget opnås, at de danske exitskatteregler har en højere grad af robusthed i forhold til EU-reglerne.

3. Lovforslagets enkelte elementer

3.1. Gradvis nedsættelse af selskabsskattesatsen og virksomhedsskatten fra 25 pct. til 22 pct.

3.1.1. Gældende ret

Selskabsskattesatsen og satsen i virksomhedsordningen er i dag 25 pct. Traditionelt har en nedsættelse af selskabsskattesatsen været ledsaget af en tilsvarende nedsættelse af satsen i virksomhedsordningen.

Satserne er siden midten af 1980'erne gradvist blevet nedsat fra 50 pct. til 25 pct. Seneste nedsættelse af selskabsskattesatsen og satsen i virksomhedsordningen skete med virkning for indkomståret 2007, hvor satserne blev nedsat fra 28 pct. til 25 pct.

3.1.2. Lovforslaget

Det foreslås, at selskabsskattesatsen og satsen i virksomhedsordningen nedsættes gradvist fra 25 pct. til 22 pct. Ifølge forslaget vil satserne udgøre 24,5 pct. for indkomståret 2014, 23,5 pct. for indkomståret 2015 og 22 pct. for indkomståret 2016 og efterfølgende indkomstår.

I forhold til landene i EU ligger den danske selskabsskattesats i dag lidt over gennemsnittet. Og blandt de lande, som vi normalt sammenligner os med, er der en tendens til, at selskabsskattesatserne bliver sænket. Hvis det fortsat skal være attraktivt at placere internationalt mobile virksomheder i Danmark, skal den danske selskabsskattesats være konkurrencedygtig.

3.2. Fastholdelse af selskabsskattesatsen for kulbrinteindkomst

3.2.1. Gældende ret

Beskatningen efter kulbrinteskatteloven af selskaber m.v., der driver virksomhed omfattet af loven, sker dels via den almindelige selskabsskat, dels via den særlige kulbrinteskat.

Der betales selskabsskat af al indkomst, der er omfattet af kulbrinteskattelovens § 1, mens der tillige betales kulbrinteskat af den del af indkomsten efter § 1, der også er omfattet af § 4. Den indkomst, der betales kulbrinteskat af, er dermed en delmængde af den indkomst, der omfattes af kulbrinteskatteloven.

Selskaber m.v., der har indtægt omfattet af kulbrinteskattelovens § 1, som samtidig er omfattet af lovens § 4 om indtægt ved kulbrinteindvinding, betaler selskabsskat efter lovens kapitel 2 og kulbrinteskat efter enten kapitel 3 (tilladelser meddelt med virkning fra før 1. januar 2004 uden for eneretsbevillingen) eller kapitel 3 A (tilladelser meddelt med virkning fra 1. januar 2004 samt eneretsbevillingen) af sådan indkomst.

Indtægter ved kulbrinteindvinding omfatter efter kulbrinte­skat­te­lovens § 4 indtægt ved førstegangssalg af indvundne kulbrinter, indtægt fastsat som en andel af indvundne kulbrinter eller værdien heraf, fortjeneste eller tab ved salg af rettigheder til efterforskning og indvinding af kulbrinter, fortjeneste eller tab ved salg af afskrivningsberettigede aktiver, der har været anvendt i forbindelse med kulbrintevirksomheden, samt finansielle indtægter med direkte tilknytning til kulbrintevirksomheden. Fælles for de opregnede indtægter er, at de alle er direkte afhængige af pris­ud­vik­ling­en på olie og gas.

Der foretages en særskilt opgørelse af indkomsten ved kulbrinteindvinding efter kulbrinteskattelovens § 4, og ved denne opgørelse kan derfor alene fratrækkes udgifter, der vedrører de særskilt opregnede indtægter.

Selskaber m.v., der har indkomst omfattet af kulbrinteskattelovens § 1, som ikke samtidig er omfattet af lovens § 4 - det vil sige indtægter, der ikke vedrører kulbrinteindvindingsvirksomhed, men virksomhed med tilknytning dertil - betaler alene selskabsskat og ikke kulbrinteskat af sådan indkomst.

Kulbrinteskattelovens § 1 foretager en ikke udtømmende opregning af indtægter ved sådan tilknyttet virksomhed. Der kan således efter loven f.eks. være tale om indtægt ved anlæg af rørledninger, forsyningstjeneste samt skibstransport og rørledningstransport af indvundne kulbrinter. Indtægt fra virksomhed, der består i opbygning, drift og vedligeholdelse af efterforsknings- og produktionsanlæg, samt virksomhed med udøvelse af servicefunktioner, der er knyttet til driften af anlæggene, er også - uden at det udtrykkeligt fremgår af kulbrinteskattelovens § 1 - anset for at være indtægt fra tilknyttet virksomhed.

I visse tilfælde beskattes også fysiske personer, der har indkomst omfattet af kulbrinteskatteloven, med selskabs­skat­te­procenten.

Fysiske personer, der ikke er omfattet af skattepligtsreglerne i kildeskattelovens §§ 1 eller 2, og som oppebærer indtægt ved erhvervsmæssig virksomhed omfattet af kulbrinteskatteloven, bortset fra indtægt som nævnt i § 4, betaler således alene indkomstskat til staten med selskabsskatteprocenten af den skattepligtige indkomst.

På tilsvarende måde betaler fysiske personer, der oppebærer indtægt som nævnt i kulbrinteskattelovens § 4, stk. 1 og 2, ud over kulbrinteskat alene indkomstskat til staten med selskabsskatteprocenten af den skattepligtige indkomst.

3.2.2. Lovforslaget

Det foreslås, at den gradvise nedsættelse af selskabsskattesatsen fra 25 pct. til 22 pct. ikke skal omfatte indtægt ved kulbrinteindvindingsvirksomhed, der er omfattet af kulbrinteskattelovens § 4, stk. 1 og 2. Selskaber m.v., der har indkomst ved indvinding af olie og naturgas, vil således fortsat skulle betale selskabsskat med 25 pct. og derudover kulbrinteskat af sådan indkomst.

Den generelle nedsættelse af selskabsskattesatsen skal derimod omfatte indtægter ved tilknyttet virksomhed, dvs. indtægter, der er omfattet af kulbrinteskattelovens § 1, men som ikke samtidig er omfattet af lovens § 4, stk. 1 og 2. Selskaber m.v., der har indkomst ved sådan virksomhed, vil således fremover alene skulle betale selskabsskat af sådan indkomst med den gradvist nedsatte sats.

Fastholdelsen af selskabsskattesatsen på 25 pct. for indkomst omfattet af kulbrinteskattelovens § 4, stk. 1 og 2, foreslås gennemført ved, at der ved siden af den generelle nedsættelse af selskabsskattesatsen indføres en tillægsselskabsskat vedrørende overskud ved kulbrinteindvinding, så den samlede selskabsskattesats for sådan indkomst uændret vil være 25 pct.

Det foreslås tilsvarende, at fastholdelsen af selskabsskatteprocenten for indkomst ved kulbrinteindvinding omfattet af kulbrinteskattelovens § 4, stk. 1 og 2, også skal omfatte de tilfælde, hvor fysiske personer oppebærer sådanne indtægter, og hvor beskatningen sker på grundlag af selskabsskatteprocenten.

For bevillingshaverne efter eneretsbevillingen af 8. juli 1962 til efterforskning og indvinding af kulbrinter i Danmarks undergrund og de øvrige DUC-selskaber vil fastholdelsen af selskabsskattesatsen for indtægt ved kulbrinteindvinding - når den sammenholdes med den generelle nedsættelse af satsen for anden selskabsbeskattet virksomhed - som udgangspunkt udløse krav på kompensation hos staten. Dette krav følger af den kompensationsaftale, der blev indgået den 29. september 2003 i forbindelse med indgåelsen af Nordsøaftalen.

Bevillingshaverne og de øvrige DUC-selskaber har dog konkret givet afkald på kompensation i anledning af fast­hold­elsen af selskabsskatteprocenten for indkomst ved kul­brinte­ind­vindings­virksomhed. Der henvises til Fælleserklæring fra regeringen og Bevillingshaverne (på vegne af DUC-partnerne) af 25. februar 2013.

Regeringen og bevillingshaverne er i den forbindelse enige om følgende, jf. fælleserklæringen:

»Bevillingshaverne og de øvrige DUC-selskaber giver afkald på kompensation efter kompensationsaftalen for nedsættelsen af selskabsskattesatsen fra 25 pct. til 22 pct., selvom regeringens påtænkte nedsættelse af selskabsskattesatsen for erhvervslivet til 22 pct. ikke vil omfatte overskud ved indvinding af olie og gas. Kompensationsaftalen - som er en del af Nordsøaftalen - forbliver uændret gyldig. Afkaldet er givet på det vilkår, at hvis selskabsskattesatsen for erhvervslivet på ny sættes op fra 22 pct., skal der ske en tilsvarende nedsættelse af beskatningen for Bevillingshaverne og de øvrige DUC-selskaber af overskuddet ved indvinding af olie og gas, således at forhøjelsen neutraliseres. Sker neutralisering ikke, har Bevillingshaverne og de øvrige DUC-selskaber fremadrettet bevaret retten til kompensation efter kompensationsaftalen, for så vidt angår den del af forhøjelsen af selskabsskatten, som ikke modsvares af en nedsættelse af den øvrige beskatning af overskuddet ved indvinding af olie og gas. Generelle og ikke-diskriminerende forhøjelser af selskabsskattesatsen ud over 25 pct. vil ikke i sig selv udløse kompensation. Yderligere nedsættelser af selskabsskattesatsen for erhvervslivet til under 22 pct., der ikke omfatter overskud ved indvinding af olie og gas, vil give krav på kompensation efter kompensationsaftalens regler.«

3.3. Neutralisering af selskabsskattenedsættelsen for den finansielle sektor ved en forhøjelse af lønsumsafgiften

3.3.1. Gældende ret

Hovedparten af den finansielle sektors aktiviteter er efter gældende regler fritaget for moms. Momsfritagelsen er en følge af de fælles momsregler i EU, som findes i Rådets direktiv 2006/112/EF af 28. november 2006. Danmark skal således fritage finansielle virksomheder for moms.

Til gengæld er den finansielle sektor - ligesom andre momsfritagne områder - omfattet af lønsumsafgiften.

Lønsumsafgiftspligtige virksomheder inden for den finansielle sektor omfatter virksomheder med aktiviteter vedrørende forsikring, ind- og udlån, kreditformidling, pensionsopsparing, investeringsforvaltning, betalingsformidling samt handel med værdipapirer eller valuta.

Disse virksomheder skal betale lønsumsafgift efter lønsumsafgiftslovens § 5, stk. 2 (metode 2), når de finansielle aktiviteter er virksomhedens hovedaktivitet.

Med hovedaktivitet menes, at en virksomheds salg af finansielle ydelser udgør en væsentlig del af virksomhedens samlede omsætning.  Hvis indtægterne fra finansiel virksomhed udgør mere end 50 pct. af den samlede omsætning, anses virksomheden normalt for finansiel. Det kan også indgå i vurderingen, om virksomheden over for offentligheden fremtræder som finansiel virksomhed. Det vil være en konkret vurdering.

Som en del af skattereformen fra 2012 blev det med lov nr. 1255 af 18. december 2012 vedtaget, at lønsumsafgiftssatsen for den finansielle sektor med virkning fra 1. januar 2013 øges gradvist fra 10,5 pct. i 2012 til 12,3 pct. i 2021. Forhøjelsen finansierer den samtidigt vedtagne lempede beskatning af selskabers unoterede porteføljeaktier. I 2013 udgør satsen 10,9 pct.

3.3.2. Lovforslaget

Med henblik på at neutralisere den finansielle sektors økonomiske fordel ved nedsættelsen af selskabsskattesatsen, jf. bemærkningerne i afsnit 2, foreslås det, at lønsumsafgiftssatsen for virksomheder inden for den finansielle sektor, der betaler lønsumsafgift efter metode 2, forhøjes.

Forhøjelsen af lønsumsafgiftssatsen for den finansielle sektor skal år for år neutralisere den økonomiske fordel, som sektoren under ét opnår ved nedsættelsen af selskabsskatten. Den finansielle sektors andel af det samlede selskabsskattegrundlag udgør i 2013 godt 15 pct., hvilket skønnes at være et stykke under det langsigtede strukturelle niveau. Det vurderes, at det langsigtede strukturelle niveau for den finansielle sektors andel af det samlede selskabsskattegrundlag er 25 pct., og at dette niveau er nået i 2019. Hertil kommer, at selskabsskattegrundlaget aktuelt skønnes at ligge under det strukturelle niveau, og at selskabsskattenedsættelsen først er fuldt indfaset efter 3 år. Disse forhold medfører, at forhøjelsen af lønsumsafgiftssatsen for den finansielle sektor, der er nødvendig for at neutralisere fordelen for sektoren under ét ved nedsættelsen af selskabsskatten, øges frem til 2019. Som konsekvens heraf foreslås, at lønsumsafgiftssatsen forhøjes med 0,3 procentpoint i 2014 og herefter gradvist forhøjes frem til 2019, hvor afgiftssatsen foreslås forhøjet med 3 procentpoint, jf. tabel 3.3.2.1.

3.4. Lempelse af reglerne for forskere og nøglemedarbejdere

3.4.1. Gældende ret

Den særlige skatteordning for udenlandske forskere og nøglemedarbejdere - ofte kaldet »forskerskatteordningen« - kan anvendes af enhver, der opfylder en række objektivt fastsatte betingelser. Der er intet skønselement og ingen dispensationsmuligheder i ordningen. Enten opfylder man betingelserne, eller også gør man ikke. Reglerne findes i kildeskattelovens § 48 E og § 48 F.

Hovedbetingelserne for at kunne anvende ordningen er følgende:

- Man skal blive skattepligtig til Danmark samtidig med påbegyndelse af et ansættelsesforhold hos en dansk arbejdsgiver.

- Man må ikke inden for de seneste 10 år have været skattepligtig til Danmark af lønindkomst eller af indkomst ved selvstændig virksomhed.

- Man må ikke inden for de seneste 5 år have haft direkte eller indirekte del i ledelsen af, kontrollen med eller have haft væsentlig indflydelse på den virksomhed, hvor man skal ansættes.

- Man må ikke inden for 3 år før og 1 år efter ophør af tidligere skattepligt have været ansat i den virksomhed, hvor man nu skal ansættes, eller i dermed koncernforbundet dansk eller udenlandsk virksomhed.

- Man må ikke udføre arbejde uden for Danmark i et sådant omfang, at beskatningsretten til lønnen overgår til udlandet i medfør af en dobbeltbeskatningsoverenskomst.

- Man skal efter ansættelseskontrakten være garanteret en løn på i gennemsnit 69.300 kr. om måneden (2013-niveau). Dette krav gælder ikke for personer, hvis kvalifikationer som forskere er godkendt af en forskningsinstitution eller et forskningsråd.

Når disse betingelser er opfyldt, kan man vælge at blive bruttobeskattet med 26 pct. plus arbejdsmarkedsbidrag i en eller flere perioder af indtil 5 års samlet varighed. Der kan ikke foretages fradrag i den bruttobeskattede indkomst.

3.4.2. Lovforslaget

Lovforslaget går ud på, at det ikke længere skal være en hindring for anvendelse af den særlige skatteordning, at man inden for 3 år før og 1 år efter ophør af tidligere skattepligt har været ansat i den virksomhed, hvor man nu skal ansættes, eller i dermed koncernforbundet dansk eller udenlandsk virksomhed. Det gøres hermed muligt for danske virksomheder at hente højt kvalificeret arbejdskraft tilbage til Danmark under den særlige skatteordning, uanset om medarbejderen tidligere har været ansat i virksomheden, og uanset hvornår den pågældende har været det. Herved fjernes en barriere, som var nødvendig, da reglen blev indført, men som nu har mistet sin betydning.

Reglen om ansættelse i virksomheden 3 år før og 1 år efter ophør af tidligere skattepligt blev indført på et tidspunkt, hvor det var muligt at anvende den særlige skatteordning, hvis man ikke inden for de seneste 3 år havde været skattepligtig til Danmark af lønindkomst eller indkomst ved selvstændig virksomhed. Reglen afløste en tidligere regel om, at man ikke måtte have været udstationeret af den virksomhed, hvor man skulle ansættes, men denne afgrænsning viste sig at være vanskelig at praktisere. Derfor blev den afløst af den nævnte regel med faste tidsbegrænsninger.

Reglen havde til formål at sikre, at de personer, der anvender den særlige skatteordning, reelt er rekrutteret i udlandet. Det skulle ikke være muligt for en virksomhed at lade en medarbejder ansætte i et udenlandsk datterselskab i en periode på 3 år for derefter at tage vedkommende hjem igen på den særlige skatteordning eller på anden måde at anvende den særlige skatteordning i forbindelse med virksomhedens rotation af medarbejdere.

Nu er den periode, hvor man skal have været ude af dansk skattepligt, imidlertid ikke længere 3 år, men 10 år, og ovennævnte hensyn gør sig derfor ikke længere gældende. Det må have formodningen imod sig, at en virksomhed skulle planlægge med så lang en tidshorisont i forbindelse med medarbejderrotationer, og reglen har derfor mistet sin betydning.

Det foreslås derfor at fjerne betingelsen om, at den pågældende ikke inden for 3 år før og 1 år efter ophør af tidligere skattepligt har været ansat i den virksomhed, hvor man nu skal ansættes, eller i dermed koncernforbundet dansk eller udenlandsk virksomhed.

3.5. Forlængelse af rabat på afgiften ved omlægning af eksisterende kapitalpensioner til 2014

3.5.1. Gældende ret

Ved skattereformen i juni 2012 blev der indført adgang til at overføre, herunder konvertere, eksisterende fradragsberettigede kapitalpensioner og supplerende engangsydelser til aldersopsparing og -forsikring henholdsvis supplerende engangssum mod betaling af den afgift, som pålægges rettidige udbetalinger fra kapitalpension eller supplerende engangsydelse.

Overførsler m.v., der foretages i 2013, pålægges imidlertid alene en afgift på 37,3 pct. (af ordningens værdi pr. 31. december 1979 udgør afgiften 23,31 pct.). Overførsler m.v., der foretages i 2014 og senere, pålægges den normale afgift på 40 pct. (af værdien pr. 31. december 1979 udgør afgiften 25 pct.). Det vil sige, at der ved overførsler m.v. i 2013 af fradragsberettiget kapitalpension m.v. til en ikke-fradragsberettiget aldersopsparing m.v. opnås en skatterabat på 2,7 procentpoint.

Rettidige udbetalinger fra fradragsberettigede kapitalpensioner og supplerende engangsydelser i overensstemmelse med udbetalingsvilkårene, der sker i 2013, pålægges ligeledes en afgift på 37,3 pct. Herved opnås, at udbetalinger af eksisterende kapitalpensioner og supplerende engangsydelser sker til samme afgiftssats, hvad enten pensionsordningen udbetales direkte eller overføres til en ikke-fradragsberettiget aldersopsparing m.v., der herefter udbetales.

Førtidige udbetalinger fra eksisterende kapitalpensioner og supplerende engangsydelser, der foretages i 2013, pålægges en afgift på 49,84 pct., og fra og med 2014 udgør afgiften 52 pct. Det indebærer, at en førtidig udbetaling af en kapitalpension kan ske til samme afgiftssats, hvad enten ordningen udbetales førtidigt, eller den overføres til en ikke-fradragsberettiget aldersopsparing m.v., der herefter udbetales førtidigt.

3.5.2. Lovforslaget

Det foreslås, at den skatterabat på som hovedregel 2,7 procentpoint, der i 2013 opnås ved at overføre, herunder konvertere, en fradragsberettiget kapitalpension eller supplerende engangsydelse til en ikke-fradragsberettiget aldersopsparing m.v. henholdsvis supplerende engangssum, forlænges med ét år. Det medfører, at der ved overførsler m.v. af kapitalpensioner og supplerende engangsydelser i 2014 opnås de samme afgiftsrabatter som i 2013.

Forlængelsen af rabatperioden forbedrer pensionsinstitutternes muligheder for planlægning og for at foretage de nødvendige systemændringer. Desuden kan forlængelsen afhjælpe problemer med investeringsmæssige bindinger i forbindelse med aftaleindskud og investeringer i unoterede aktier og andre illikvide værdipapirer.

3.6. Nedsættelse af rentesatsen ved indefrysning af bo- og gaveafgift

3.6.1. Gældende ret

Der skal efter boafgiftsloven betales en boafgift af de værdier, som en afdød person efterlader sig. For arv til en nærmere afgrænset personkreds (afkom, stedbørn og deres afkom, forældre, afdødt barns eller stedbarns ægtefælle, samlever m.fl.) skal der betales en boafgift på 15 pct. Ægtefæller er fritaget for boafgiftspligt. Boafgiften betales af den del af arvebeholdningen, der overstiger et bundfradrag på 264.100 kr. (2013-niveau).

Af arv til alle andre personer skal der ud over boafgiften på 15 pct. betales en tillægsboafgift på 25 pct. Der gives ikke noget bundfradrag ved opgørelsen af tillægsboafgiften. Den samlede boafgift for disse udlodninger udgør således 36,25 pct.

Hvis den afdødes virksomhed var drevet i personligt regi, vil overdragelsen ved arv bestå af en lang række forskellige aktiver og passiver (fast ejendom, fordringer, diverse driftsmidler, goodwill m.v.). Hvis virksomheden var drevet gennem et selvstændigt skattesubjekt, f. eks. et aktieselskab, vil arven bestå af aktier.

Der skal betales boafgift, uanset at arvingerne eventuelt indtræder i afdødes/dødsboets skattemæssige stilling, og der dermed ikke skal betales avanceskat i forbindelse med udlodningen. Det vil sige, at der sker skattemæssig succession. Efter dødsboskatteloven kan et dødsbo udlodde visse nærmere afgrænsede aktiver (erhvervsvirksomhed, fast ejendom (der ikke er en udlejningsejendom), aktier i et selskab, der ikke er en såkaldt pengetank) med skattemæssig succession til fysiske personer. Selskaber og fonde kan ikke succedere, og der kan ikke ske succession i dødsboer, der er skattefritaget. Der kan heller ikke ske skattemæssig succession i passiver.

Der skal efter boafgiftsloven betales afgift af gaver, der gives inden for familiekredsen (afkom, stedbørn og deres afkom, afdødt barns eller stedbarns ægtefælle og forældre samt stedforældre og bedsteforældre) og til en samlever, og som overstiger et nærmere fastsat bundfradrag.

Af gaver, der gives til personer inden for den nære familie og til en samlever, betales en afgift på 15 pct. af beløb ud over et årligt bundfradrag på 58.700 kr. (2013-niveau). For gaver til stedforældre og bedsteforældre betales en afgift på 36,25 pct. ud over bundfradraget på 58.700 kr. (2013-niveau). For gaver, der gives til et barns eller stedbarns ægtefælle, betales en afgift på 15 pct. ud over et årligt bundfradrag på 20.500 kr. (2013-niveau).

Der skal betales afgift af gaver, der overstiger bundfradraget, uanset at gavemodtager eventuelt skattemæssigt succederer i gavegivers skattemæssige stilling.

Der kan efter reglerne i boafgiftsloven ydes henstand med eller afdragsvis betaling af bo- og tillægsboafgifter samt gaveafgift mod forrentning af henstandsbeløbet. Renten udgør Nationalbankens diskonto plus 1 procentpoint, dog mindst 6 pct. p.a. Henstand kan gives for fast ejendom her i landet uden tidsbegrænsning, i indtil 15 år for en erhvervsvirksomhed, når det skønnes rimeligt af hensyn til kapitalforholdene i virksomheden og dennes fortsatte beståen, samt for hovedaktionæraktier og -anparter. Ved hovedaktionæraktier forstås aktier som afgrænset i aktieavancebeskatningsloven (§ 4, stk. 1-3). Hvis der modtages en skov som arv eller gave, har arvingen m.v. et retskrav på henstand.

Det er efter boafgiftsloven (§ 17, stk. 1) skifteretterne, der i henhold til dødsboskifteloven (§ 80) beregner og opkræver bo- og tillægsboafgifterne. Opkrævning af gaveafgiften varetages af SKAT. Det er SKAT, der giver henstand med eller afdragsvis betaling af såvel bo- og tillægsboafgifter som gaveafgifter.

Der kan kun gives henstand for bo- og tillægsboafgifter, der forholdsmæssigt falder på de udloddede aktiver. Udgifter til renter ved henstand efter boafgiftsloven er fradragsberettigede ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst.

Der kan stilles krav om betryggende sikkerhed. Sikkerhed kan stilles i form af bankgaranti, pant i fast ejendom og håndpant i værdipapirer eller fysiske aktiver.

3.6.2. Lovforslaget

Der foreslås en nedsættelse af den rentesats, som henstandsbeløb for bo- og tillægsboafgifter og gaveafgifter forrentes med. Rentesatsen nedsættes fra 1 pct. p.a. over Nationalbankens diskonto, dog mindst 6 pct. p.a. , til 1 pct. p.a. over Nationalbankens diskonto, dog mindst 3 pct. p.a.

Baggrunden for nedsættelsen er, at det kan være omkostningstungt eller vanskeligt at låne penge i banken ved overdragelse af fast ejendom, selvstændig erhvervsvirksomhed og hovedaktionæraktier m.v. til betaling af bo- og gaveafgifter, og at ejerkredsen derfor er nødsaget til at realisere aktiver til ugunst for driften af virksomheden.

Den gældende rentesats på 6 pct. afspejler ikke det gennemsnitlige renteniveau, som virksomhederne kan låne til. Det foreslås derfor at nedsætte rentesatsen til pt. 3 pct. Da denne rentesats stort set svarer til den rente, som staten i gennemsnit kan opnå, indebærer forslaget, at henstandsordningen gøres mere attraktiv uden at svække de offentlige finanser.

3.7. Fradrag for selvstændiges syge- og arbejdsskadeforsikring

3.7.1. Gældende ret

Fradragsberettigede driftsomkostninger

Selvstændigt erhvervsdrivende kan ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst fradrage udgifter til forsikringer, som dækker driftstab eller i øvrigt er tegnet for at erhverve, sikre eller vedligeholde indkomsten fra virksomhedens drift. Der er således tale om driftsomkostninger (statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a).

Som eksempler på forsikringer, hvor præmieudgifter anses for fradragsberettigede driftsomkostninger, kan nævnes driftstabsforsikringer, brand- og tyveriforsikringer og ansvarsforsikringer.

Der er også tale om fradragsberettigede driftsomkostninger, når den erhvervsdrivende afholder udgifter til præmier, der forsikrer den erhvervsdrivende imod dennes forpligtelser efter sygedagpengeordningen i forhold til ansatte.

Generelt er der tale om fradragsberettigede driftsomkostninger, når den erhvervsdrivende afholder udgifter, der kompenserer den erhvervsdrivende for den løn, som denne skal udbetale til sine ansatte, når de f.eks. er syge eller er kommet til skade på arbejdet.

Sygedagpengelovens betalingsforpligtelse for mindre, private arbejdsgivere

Det er som hovedregel kommunen, der skal udbetale sygedagpenge, hvis arbejdsgiveren opfylder beskæftigelseskravet. Som undtagelse gælder dog, at det er arbejdsgiveren, der skal udbetale sygedagpenge til sine ansatte i de første 30 dage af hver sygdomsperiode (arbejdsgiverperioden), forudsat sygedagpengelovens betingelser i øvrigt er opfyldt (sygedagpengelovens § 6).

En privat arbejdsgiver kan tegne en forsikring, som giver arbejdsgiveren ret til fra lønmodtagerens 2. fraværsdag at få refunderet et beløb fra kommunen, som svarer til de sygedagpenge, som lønmodtageren har ret til fra arbejdsgiveren. Refusionsbeløbet kan dog ikke overstige det beløb, som lønmodtageren ville have ret til som sygedagpenge fra kommunen. Refusionsbeløbet kan heller ikke overstige den løn eller de sygedagpenge, som arbejdsgiveren har udbetalt.

Arbejdsgiverens udgifter til præmiebetalingerne til sygedagpengeforsikringen er fradragsberettigede som driftsomkostninger.

Sygedagpengeforsikring for den selvstændige

Personer, der har indtægt ved selvstændig erhvervsvirksomhed, og som opfylder beskæftigelseskravet, er ikke berettigede til sygedagpenge i de første 2 uger af sygeperioden (egenperioden). De kan dog tegne en forsikring, der giver ret til sygedagpenge fra 1. eller 3. fraværsdag. Efter 2 ugers sygeperiode er den selvstændigt erhvervsdrivende berettiget til sygedagpenge uden, at der er tegnet forsikring (sygedagpengelovens §§ 2, 41 og 45).

Sygedagpenge efter de to første uger udgør som minimum 2/3 af den maksimale sats til selvstændige, som har tegnet en forsikring uafhængigt af, om der kan dokumenteres et tab af arbejdsfortjeneste. Udgifter til præmiebetalinger til erhvervsdrivendes frivillige sygedagpengesikring anses derfor ikke for driftsomkostninger for den erhvervsdrivende. Præmiebetalingerne kan derfor ikke fradrages.

Arbejdsgiveres sikringspligt efter arbejdsskadesikringsloven

Arbejdsgiveres forpligtelser i forhold til arbejdsskadeforsikringer for deres ansatte er reguleret i arbejdsskadesikringsloven. Der skelnes i den forbindelse mellem arbejdsulykker og erhvervssygdomme. Ulykker sker pludseligt. Erhvervssygdomme viser sig efter længere tids påvirkning.

Enhver arbejdsgiver, der ansætter personer til at arbejde for sig her i landet, har pligt til at tegne en arbejdsulykkesforsikring. Forsikringen tegnes hos et privat forsikringsselskab.

En ulykkesforsikring sikrer, at ansatte, der kommer ud for en arbejdsulykke, eller deres efterladte kan få erstatning og godtgørelse. Ved en arbejdsulykke forstås en fysisk eller psykisk personskade, der er en følge af arbejdet eller de forhold, som arbejdet er foregået under. Personskaden skal være forårsaget af en pludselig hændelse eller en påvirkning, der sker inden for 5 dage. For ulykker gælder retsvirkningerne som udgangspunkt fra den dag, hvor ulykken indtræder, eller hvor den påvirkning, der har forårsaget ulykken, ophører (arbejdsskadesikringslovens § 6).

Erhvervssygdomsforsikring for en arbejdsgivers ansatte tegnes automatisk ved tilmelding af arbejdsgiveren til Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring (AES) i forhold til ansatte, som arbejdsgiveren betaler ATP for.

AES sikrer, at ansatte, der får en erhvervssygdom, eller deres efterladte kan få erstatning og godtgørelse. Ved en erhvervssygdom forstås en sygdom, som efter medicinsk dokumentation er forårsaget af særlige påvirkninger, som bestemte persongrupper gennem deres arbejde eller de forhold, som arbejdet foregår under, er udsat for i højere grad end personer uden sådant arbejde. Begrebet omfatter også en sygdom hos et levendefødt barn, der er pådraget inden fødslen som følge af moderens arbejde under graviditeten. For erhvervssygdomme gælder retsvirkningerne som udgangspunkt fra den dag, hvor sygdommen anmeldes (arbejdsskadesikringslovens §§ 7 og 8).

Arbejdsgiverens udgifter til præmiebetalingerne til arbejdsskadeforsikringer er fradragsberettigede som driftsomkostninger, hvad enten der er tale om udgifter til arbejdsulykkesforsikringer hos private forsikringsselskaber eller udgifter til AES vedrørende erhvervssygdomme.

Arbejdsskadeforsikring for den selvstændige

Efter arbejdsskadesikringsloven er selvstændigt erhvervsdrivende ikke forpligtet til at tegne arbejdsskadeforsikringer for sig selv og en eventuel medarbejdende ægtefælle. Dette skal således ske frivilligt og på eget initiativ i forhold til private forsikringsselskaber for så vidt angår arbejdsulykker og i forhold til Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring (AES) for så vidt angår erhvervssygdomme.

På den baggrund anses udgifter til præmiebetalinger til selvstændigt erhvervsdrivendes arbejdsskadeforsikringer som private ikke-fradragsberettigede udgifter. Det samme gælder som udgangspunkt for udgifter til præmiebetalinger til medarbejdende ægtefællers forsikring.

Selvstændigt erhvervsdrivende kan imidlertid fradrage udgifterne til præmier til arbejdsskadeforsikringer for medarbejdende ægtefæller, der er indgået lønaftale med. Udgifterne til præmierne til sådanne forsikringer anses således for driftsomkostninger, som selvstændige kan fradrage på linje med lønudgifter.

En medarbejdende ægtefælle med lønaftale kan dog ikke fradrage udgiften til præmien til en arbejdsskadeforsikring, hvis den medarbejdende ægtefælle betaler udgiften selv. I denne situation anses udgiften som en privat ikke-fradragsberettiget udgift ligesom den selvstændiges udgifter til en frivilligt tegnet arbejdsskadeforsikring.

3.7.2. Lovforslaget

Det foreslås, at der indføres fradragsret for selvstændigt erhvervsdrivendes udgifter til præmiebetalinger til frivilligt tegnede syge- og arbejdsskadeforsikringer vedrørende egen person. Det er en forudsætning, at der er tale om forsikringer, som er omfattet af sygedagpengeloven eller arbejdsskadesikringsloven.

Under samme forudsætning foreslås der fradragsret for udgifter til præmiebetalinger til syge- og arbejdsskadeforsikringer vedrørende en medarbejdende ægtefælle. Det er en betingelse, at der er tale om en medarbejdende ægtefælle i skattelovgivningens forstand.

Der foreslås fradragsret for præmiebetalinger vedrørende en medarbejdende ægtefælle, uanset om præmiebetalingen foretages af den selvstændigt erhvervsdrivende eller af den medarbejdende ægtefælle. Udgifterne kan efter ægtefællernes eget valg fradrages ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst hos enten den selvstændigt erhvervsdrivende eller hos dennes medarbejdende ægtefælle.

Fradraget foreslås i form af et ligningsmæssigt fradrag i lighed med, hvad der gælder for selvstændigt erhvervsdrivendes indbetalinger til personligt medlemskab af en A-kasse.

Når der foreslås et ligningsmæssigt fradrag og ikke et fuldt fradrag ved opgørelsen af den personlige indkomst, skyldes det, at præmiebetalingerne til de pågældende forsikringer på den ene side ikke er driftsomkostninger, men at de på den anden side er en grundlæggende forudsætning for den selvstændigt erhvervsdrivendes og den medarbejdende ægtefælles udførelse af deres arbejde på et økonomisk trygt grundlag for dem selv, deres pårørende og eventuelle efterladte svarende til det grundlag, som lønmodtagere arbejder på som følge af lovpligtigt tegnede forsikringer.

3.8. Fradrag for efterfølgende aktietab i personers exitskat

3.8.1. Gældende ret

Ved en persons ophør af skattepligt til Danmark anses gevinst og tab på personens aktiebeholdning under visse betingelser for realiseret, og der beregnes en skat af den samlede nettogevinst på aktierne. Personen kan få henstand med betaling af den således opgjorte exitskat. Ved henstand udarbejdes en beholdningsoversigt over de aktier, som personen ejer på fraflytningstidspunktet, og der etableres en henstandssaldo for den opgjorte exitskat (henstandsbeløbet).

Henstandsbeløbet forfalder til betaling under visse nærmere opregnede betingelser. En af de begivenheder, der kan udløse krav om betaling af afdrag på henstandsbeløbet, er afståelse af aktier, der indgår på beholdningsoversigten. Ved afståelse af en aktie skal der foretages en opgørelse af gevinst eller tab på grundlag af aktiens anskaffelsessum og afståelsessum. Et tab kan dog højst opgøres som forskellen mellem aktiens værdi på fraflytningstidspunktet og afståelsessummen. Begrundelsen for denne begrænsning ved tab er, at personen ellers vil kunne få godskrevet samme tab to gange. Ved fraflytningen er der ved beregning af nettogevinsten taget højde for latente tab i form af forskellen mellem anskaffelsessummen og værdien på fraflytningstidspunktet.

Ved afståelse med gevinst skal der betales et afdrag på henstandsbeløbet, i det omfang en teknisk beregnet dansk skat af gevinsten giver et højere beløb end den skat, der de facto betales i udlandet. Ved afståelse med tab - opgjort under ovennævnte begrænsning - nedskrives henstandssaldoen med en teknisk beregnet dansk skatteværdi af tabet. Har personen fradrag for tabet efter de udenlandske regler, som personen er omfattet af, skal personen indbetale et beløb svarende til den negative skatteværdi heraf.

3.8.2. Lovforslaget

Det foreslås at udvide muligheden for nedskrivning af henstandssaldoen ved afståelse, således at der i større omfang tages højde for tab, der skyldes, at afståelsessummen er lavere end værdien på fraflytningstidspunktet.

I den situation, hvor der sker en afståelse med gevinst ved en opgørelse på grundlag af anskaffelsessummen og afståelsessummen, men hvor der er et tab, hvis opgørelsen sker på grundlag af værdien på fraflytningstidspunktet og afståelsessummen, foreslås det, at der også skal tages højde for et sådant opgjort tab. Udvidelsen omfatter også den situation, hvor der på fraflytningstidspunktet blev opgjort en gevinst på aktien, men hvor der ved afståelsen er et tab opgjort på grundlag af anskaffelsessummen og afståelsessummen. I denne situation foreslås en forhøjelse af det således opgjorte tab med et beløb svarende til forskellen mellem aktiens værdi på fraflytningstidspunktet og aktiens anskaffelsessum.

Med de foreslåede udvidelser i adgangen til nedsættelse af henstandssaldoen (nedsættelse af den skyldige exitskat) ved efterfølgende afståelser med tab sikres det, at reglerne om exitbeskatning af personers aktiebeholdninger har en sådan udformning, at der i overensstemmelse med EU-domstolens praksis tages hensyn til fald i aktiens værdi efter fraflytning, uanset om dette fald er større end det reelle tab på aktien opgjort på grundlag af anskaffelsessummen og afståelsessummen.

De foreslåede udvidelser i adgangen til nedsættelse af henstandssaldoen (nedsættelse af den skyldige exitskat) omfatter afståelser, der finder sted på datoen for lovens ikrafttræden eller senere.

4. Økonomiske konsekvenser for det offentlige

4.1. De samlede økonomiske konsekvenser af aftale om en vækstplan og aftale om mindsket grænsehandel, BoligJobordning og konkrete initiativer til øget vækst og beskæftigelse - delaftale om Vækstplan DK

Aftale om en vækstplan

Regeringen (Socialdemokraterne, Det Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti), Venstre, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti er enige om samlet set at forbedre erhvervslivets vilkår med i alt ca. 75 mia. kr. i perioden 2013 til 2020 eller ca. 500 mio. kr. i 2013, ca. 7,0 mia. kr. i 2014 stigende til ca. 13,5 mia. kr. i 2020. Initiativerne til forbedring af erhvervslivets vilkår finansieres ved fastholdelse af kommunernes serviceudgifter fra 2013 til 2014, en regulering af de offentlige lønninger som følge af, at lønudviklingen på det private arbejdsmarked har været lavere end forventet, fremrykning af beskatning af kapitalpensioner samt udmøntning af pulje til vækst og beskæftigelsesinitiativer i regeringens udspil til Vækstplan DK. Forbedringerne af vilkårene for privat produktion og beskæftigelse vil desuden påvirke produktivitet, realløn og offentlige finanser som følge af blandt andet ændret adfærd hos virksomhederne, hvilket også bidrager til finansieringen.

Aftale om mindsket grænsehandel, BoligJobordning og konkrete initiativer til øget vækst og beskæftigelse - delaftale om Vækstplan DK

Regeringen (Socialdemokraterne, Det Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti), Venstre, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti er enige om at forbedre rammerne for vækst og beskæftigelse med i alt ca. 17 mia. kr. i perioden 2013 til 2020 eller ca. 1,8 mia. kr. i 2013, 3,0 mia. kr. i 2014 faldende til ca. 1,75 mia. kr. i 2020.

Initiativerne i delaftalen finansieres ved reformer af henholdsvis kontanthjælp og SU-systemet.

4.1.1. Skatte- og afgiftselementer i aftale om en vækstplan og aftale om mindsket grænsehandel, BoligJobordning og konkrete initiativer til øget vækst og beskæftigelse - delaftale om Vækstplan DK

Aftale om en vækstplan

Med aftale om en vækstplan gennemføres umiddelbare skatte- og afgiftslempelser for 2,8 mia. kr. i 2014 stigende til 5,0 mia. kr. i 2015. Fra 2016 til 2020 udgør lempelserne ca. 7,5-7,7 mia. kr. årligt, jf. tabel 4.1.1. Heri er modregnet højere lønsumsafgift for den finansielle sektor. Det varige umiddelbare mindreprovenu af lempelserne er ca. 6,3 mia. kr. Efter indregning af tilbageløb og adfærd reduceres det varige mindreprovenu til ca. 3,5 mia. kr., jf. tabel 4.1.3.

Forlængelsen af den eksisterende rabatperiode for kapitalpensioner samt opjusteringen af skønnet for den nuværende rabatperiode medfører et merprovenu på 15,0 mia. kr. i 2013 og 19,4 mia. kr. i 2014 efterfulgt af mindreprovenu på ca. 1,4 mia. kr. årligt fra 2015 til 2020. Af provenuet på 19,4 mia. kr. i 2014 er 18,4 mia. kr. reserveret til finansiering af Skattereform 2012 samt nedbringelse af gæld. Der er ikke nævneværdige varige provenumæssige konsekvenser af forlængelsen af rabatperioden isoleret set, jf. tabel 4.1.3.

Udover skatte og afgiftselementerne i tabel 4.1.1. og 4.1.2. afsættes også en pulje på 100 mio. kr. årligt fra 2015 og frem til lempelser vedrørende overskudsvarme fra industri. Udmøntningen af puljen vil ske på baggrund af en analyse af de samlede muligheder for bedre udnyttelse af overskudsvarme fra industri.

Der afsættes yderligere en ramme i perioden 2017 til 2020 til lempelser for erhvervslivet, som kan udmøntes på skatte- og afgiftsområdet. Rammen udgør samlet set 2 mia. kr. henover perioden, der fordeles med 150 mio. kr. i 2017, 500 mio. kr. i 2018, 500 mio. kr. i 2019 og 850 mio. kr. i 2020.

Aftale om mindsket grænsehandel, BoligJobordning og konkrete initiativer til øget vækst og beskæftigelse - delaftale om Vækstplan DK

Med delaftale om Vækstplan DK lempes skatter- og afgifter for ca. 2,8 mia. kr. i 2013 og 4 mia. kr. i 2014. Fra 2015 til 2020 udgør lempelserne ca. 2,2-2,4 mia. kr. årligt, jf. tabel 4.1.2. Den varige umiddelbare lempelse udgør ca. 2,1 mia. kr. eller ca. 1,5 mia. kr. opgjort efter tilbageløb og adfærd, jf. tabel 4.1.3.

?

4.2. Provenumæssige konsekvenser af lovforslaget

I efterfølgende afsnit gives en uddybende provenuvurdering af forslagets enkelte elementer.

Lempelserne i lovforslaget skønnes at medføre et umiddelbart mindreprovenu på ca. 0,7 mia. kr. i 2014, 2,2 mia. kr. i 2015 og ca. 4,4 mia. kr. årligt i 2016 til 2020, svarende til ca. 2,2 mia. kr. i varig virkning efter tilbageløb og adfærd. Heri er indregnet fastholdelsen af selskabsskattesatsen for kulbrintevirksomhed og øget lønsumsafgift for den finansielle sektor.

Hertil kommer et betydeligt umiddelbart merprovenu på 15 mia. kr. i 2013 og 19,4 mia. kr. i 2014 efterfulgt af et mindreprovenu på 1,4 mia. kr. årligt i de efterfølgende år som følge af forlængelsen af den eksisterende rabatperiode for kapitalpensioner og supplerende engangsydelse inkl. opjustering af hidtidige skøn. Den varige virkning heraf begrænser sig til et mindreprovenu på 30 mio. kr. efter tilbageløb og adfærd.

Forslaget om nedsættelse af selskabsskattesatsen vil medføre et umiddelbart mindreprovenu for kommunerne fra og med 2017, hvor den kommunale andel af selskabsskatteprovenuet for 2014 afregnes. Desuden vil lempelsen af skatteordningen for udenlandske forskere m.fl. og indførelsen af fradrag for selvstændiges syge- og arbejdsskadeforsikring medføre en reduktion i kommunernes skatteindtægter fra og med henholdsvis 2014 og 2015. De øvrige elementer i forslaget har ikke umiddelbare kommunaløkonomiske konsekvenser.

Lovforslaget har ingen provenumæssige konsekvenser for regionerne.

4.3. Gradvis nedsættelse af selskabsskattesatsen fra 25 pct. til 22 pct.

Med forslaget nedsættes selskabsskattesatsen fra de nuværende 25,0 pct. til 24,5 pct. i 2014, 23,5 pct. i 2015 og til 22,0 pct. fra og med 2016.

For indkomst fra indvinding af olie- og naturgas neutraliseres nedsættelsen af selskabsskatten ved, at der indføres en tillægsselskabsskat, jf. afsnit 4.4.

I det følgende redegøres for provenuvirkningen brutto ved nedsættelsen af selskabsskattesatsen, dvs. før indregning af neutraliseringen af selskabsskattenedsættelsen for indkomst fra indvinding af olie- og naturgas.

Selskabsskattegrundlaget (inkl. kulbrinteområdet og fonde) skønnes i 2014 at udgøre ca. 188 mia. kr. svarende ca. 9,8 pct. af BNP og skønnes at stige til 11,1 pct. af BNP i 2019. Herefter aftager selskabsskattegrundlaget i takt med faldet i kulbrinteindvindingen.

På dette grundlag forventes nedsættelsen af selskabsskattesatsen at medføre et umiddelbart mindreprovenu (brutto) på ca. 940 mio. kr. i 2014 og ca. 2.835 mio. kr. i 2015. Fra 2016 vil nedsættelsen af selskabsskatten medføre et umiddelbart mindreprovenu på mellem ca. 6.050 mio. kr. og 6.400 mio. kr. årligt. Finansårsvirkningen i 2014 er skønnet til 940 mio. kr.

Nedsættelsen af selskabsskattesatsen vil bevirke, at selskabernes overskud efter skat stiger, hvilket vil føre til øgede udbytter og større kursgevinster for aktionærerne. Det øgede afkast vil typisk være skattepligtigt og således reducere det offentliges mindreprovenu ved nedsættelsen af selskabs­skat­te­satsen. Endvidere vil aktionærernes højere rådighedsbeløb give sig udslag i et større forbrug med øgede moms- og afgiftsindtægter til følge.

Derudover vil der være et tilbageløb fra øget kulbrinteskat, da selskabsskatten er fradragsberettiget i kulbrinteskatten. Den lavere selskabsskat vil derfor medføre højere kulbrinteskat. Dette tilbageløb vil dog bortfalde som følge af den foreslåede tillægsselskabsskat for kulbrinteindkomst (jf. afsnit 4.4. ).

En betydelig del af det umiddelbare mindreprovenu ved den foreslåede nedsættelse af selskabsskattesatsen vil således vende tilbage til det offentlige i form af afledte skatte- og afgiftsindtægter. Det skønnes med betydelig usikkerhed, at tilbageløbet i gennemsnit udgør knap 25 pct. af den varige umiddelbare provenuvirkning. Der er yderligere usikkerhed forbundet med, hvor hurtigt tilbageløbet vil komme. Det er forsigtigt lagt til grund, at tilbageløbet stiger gradvist fra 2014 til 2020. Korrigeret for tilbageløb bliver mindreprovenuet 860 mio. kr. i 2014 og 2.490 mio. kr. i 2015.

Den foreslåede nedsættelse af selskabsskattesatsen vil øge afkastet og dermed omfanget af danske og udenlandske investeringer i Danmark. Med flere investeringer øges arbejdsproduktiviteten og derigennem reallønnen. Det vil føre til et øget arbejdsudbud. Derudover mindskes virksomhedernes tilskyndelse til at placere overskud i lavt beskattede lande via indkomsttransformation. Disse adfærdseffekter vil være gradvist stigende over årene. Når der tages hensyn til adfærdsændringer i form af øgede investeringer, reduceres mindreprovenuet til ca. 860 mio. kr. i 2014 og 2.300 mio. kr. i 2015.

Opgjort i varig årlig virkning skønnes mindreprovenuet at udgøre ca. 2.900 mio. kr. efter tilbageløb og adfærdsændringer.

For kommunerne, der får en andel af selskabsskatten uden for kulbrinteområdet på 13,41 pct., skønnes nedsættelsen af selskabsskattesatsen i 2014 at medføre et mindreprovenu på ca. 105 mio. kr. ved afregningen i 2017.

4.4. Fastholdelse af selskabsskattesatsen for kulbrinteindkomst

Den foreslåede nedsættelse af selskabsskattesatsen (jf. afsnit 4.3. ) neutraliseres for kulbrintevirksomhed ved at indføre en tillægsselskabsskat svarende til nedsættelsen af selskabsskattesatsen. Tillægsselskabsskattesatsen udgør 0,5 pct. i 2014, 1,5 pct. i 2015 og 3 pct. fra og med 2016. Den samlede selskabsskatteprocent for kulbrinteindkomst fastholdes herved uændret på 25 pct. Nedenstående merprovenu modsvares således af et tilsvarende mindreprovenu som følge af nedsættelsen af selskabsskattesatsen (jf. afsnit 4.3. ).

Grundlaget for tillægsselskabsskatten skønnes at udgøre mellem 30,3 mia. kr. og 43,0 mia. kr. årligt i perioden 2014 til 2020. Dette grundlag afhænger af den producerede mængde af kulbrinter, der jf. Energistyrelsens produktionsprognose fra efteråret 2012 vil falde med tiden. Derudover er udviklingen i statens indtægter fra indvinding af olie og gas i høj grad påvirket af ændringer i olieprisen. Derfor vil provenuet variere fra år til år, også efter ændringen er fuldt indfaset.

På grundlag heraf skønnes tillægsselskabskatten for kulbrinteindkomst isoleret set at medføre et umiddelbart merprovenu på ca. 160 mio. kr. i 2014 stigende til ca. 1.180 mio. kr. i 2016, hvor tillægsselskabsskatten er fuldt indfaset, jf. tabel 4.4.1. I finansåret 2014 skønnes merprovenuet at udgøre ca. 160 mio. kr.

Det automatiske tilbageløb ved selskabsskattenedsættelsen for kulbrintevirksomhed består både af øget aktieindkomstskat, jf. afsnit 4.3. , men også af et automatisk tilbageløb fra øget kulbrinteskat. Det skyldes, at selskabsskatten er fradragsberettiget i kulbrinteskatten, hvorved en lavere selskabs­skat medfører en øget kulbrinteskat. Fastholdelsen af selskabsskatteprocenten ved en tillægsselskabsskat for kulbrintevirksomhed modvirker denne effekt, hvorfor kulbrinteskatten og aktieindkomstskatten vil forblive uændret i forhold til en selskabsskattesats på 25 pct. Indførelsen af tillægsselskabsskatten medfører isoleret set et merprovenu efter tilbageløb på 80 mio. kr. i 2014 stigende til 530 mio. kr. i 2016.

Den varige virkning af tillægsselskabsskatten skønnes at udgøre 140 mio. kr. efter tilbageløb og adfærd.

Forslaget har ikke provenumæssige konsekvenser for kommuner og regioner.

4.5. Nedsættelse af virksomhedsskatten

Efter forslaget nedsættes a-conto-skattesatsen for opsparing i virksomhedsordningen og i kapitalafkastordningen i lighed med selskabsskattesatsen fra de nuværende 25 pct. til 24,5 pct. i 2014, 23,5 pct. i 2015 og til 22 pct. fra og med 2016.

Ved skønnet over den umiddelbare virkning er det lagt til grund, at virksomhedsopsparingen stiger gradvist fra ca. 13,7 mia. kr. i 2014 til ca. 15 mia. kr. i 2018, således at nedsættelsen af virksomhedsskatten med 0,5 procentpoint i 2014 medfører et umiddelbart mindreprovenu på ca. 70 mio. kr., mens nedsættelsen med samlet 1,5 procentpoint i 2015 skønnes at medføre et umiddelbart mindreprovenu på ca. 210 mio. kr. I 2016 udgør det umiddelbare mindreprovenu med den fulde satsnedsættelse 430 mio. kr. Fra og med 2018 skønnes det umiddelbare mindreprovenu at beløbe sig til 450 mio. kr. årligt. Finansårsvirkningen i 2014 skønnes til et mindreprovenu på 85 mio. kr.

Den sparede virksomhedsskat på opsparet virksomhedsoverskud som følge af satsnedsættelsen vil blive modsvaret af en tilsvarende højere skat, når opsparingen hæves og tages ud af ordningen. Dermed er den samlede beskatning uændret. Det varige mindreprovenu på 40 mio. kr. årligt for det offentlige består derfor i et rentetab efter tilbageløb som følge af den øgede skatteudskydelse fra opsparingstidspunktet til hævetidspunktet korrigeret for ændret adfærd. Ved beregningen af den varige virkning er det antaget, at der i gennemsnit går 10 år fra opsparingstidspunktet til hævetidspunktet.

Forslaget har ikke provenumæssige konsekvenser for kommuner og regioner.

4.6. Neutralisering af selskabsskattenedsættelsen for den finansielle sektor ved en forhøjelse af lønsumsafgiften

Med forslaget forhøjes lønsumsafgiften med 0,3 procentpoint i 2014 stigende gradvist til 3 procentpoint fra og med 2019, jf. afsnit 3.3.2, hvorved nedsættelsen af selskabsskatten samlet set neutraliseres for den finansielle sektor under ét.

Neutraliseringen af selskabsskattenedsættelsen er beregnet ud fra det umiddelbare provenu. Det vil sige, at den umiddelbare lempelse, som den finansielle sektor som helhed opnår, modsvares år for år af det umiddelbare merprovenu, der opstår ved forhøjelsen af lønsumsafgiften. Afgiftsgrundlaget for lønsumsafgiften skønnes i 2014, på baggrund af regnskabsoplysninger samt ændret opgørelsesmetode af lønsumsafgift pr. 1. marts 2013, at udgøre ca. 42,5 mia. kr. En forhøjelse af afgiftssatsen med 1 procentpoint medfører således et umiddelbart merprovenu på ca. 425 mio. kr. Det er antaget, at grundlaget for lønsumsafgiften i perioden følger udviklingen i BNP.

Forhøjelsen af lønsumsafgiftssatsen medfører et umiddelbart merprovenu på 130 mio. kr. i 2014, stigende til 1.270 mio. kr. fra og med 2019. Finansielle virksomheder afregner lønsumsafgift på månedsbasis, og finansårsvirkningen for 2014 kan derfor skønnes til 120 mio. kr.

Forhøjelsen af lønsumsafgiften medfører et tilbageløb gennem et faldende grundlag for selskabsskatten samt en reduktion af aktionærskatter m.v. Tilbageløbet er skønnet til 40 pct., svarende til ca. 55 mio. kr. i 2014 stigende til ca. 510 mio. kr. i 2019.

På sigt må det forventes, at en del af omkostningerne som følge af lønsumsafgiftsforhøjelsen overvæltes i priserne. Herved reduceres forbrugernes disponible realindkomst, hvilket isoleret set fører til et fald i arbejdsudbuddet. Det er antaget, at denne effekt indfases gradvist over perioden, således at der ikke er indregnet en adfærdseffekt i 2014, mens den er skønnet til 75 mio. kr. i 2020.

Forhøjelsen af lønsumsafgiften skønnes at medføre et varigt merprovenu efter tilbageløb og adfærdsændringer på ca. 660 mio. kr.

Forslaget har ikke provenumæssige konsekvenser for kommuner og regioner.

Forhøjelsen af lønsumsafgiften reducerer som udgangspunkt skatteudgiften ved momsfritagelsen for den finansielle sektor. Skatteministeriet har med baggrund i de seneste års satsforhøjelser igangsat en revurdering af den aktuelle størrelse af skatteudgiften.

4.7. Lempelse af reglerne for forskere og nøglemedarbejdere

Med lovforslaget fjernes en begrænsning for anvendelse af den særlige skatteordning for udenlandske forskere og nøglemedarbejdere, når man efter et ophold i udlandet ønsker at vende tilbage til den danske virksomhed, hvor man tidligere har været ansat.

De seneste tilgængelige statistiske oplysninger om anvendelsen af bruttoskatteordningen for forskere og nøglemedarbejdere vedrører indkomståret 2011 og viser, at ca. 3.800 personer blev beskattet efter reglerne i ordningen. Personerne i ordningen har generelt høje indkomster, hvilket bl.a. skyldes vederlagskravet for nøglemedarbejdere på 69.300 kr. om måneden. I 2011 udgjorde den samlede lønindkomst inkl. AM-bidrag for personer i ordningen knap 3,5 mia. kr., hvilket svarer til en gennemsnitsindkomst på ca. 910.000 kr. før AM-bidrag.

Den foreslåede ændring af reglerne, så en medarbejder efter ophold i udlandet kan vende tilbage til den samme arbejdsgiver, vil gøre skatteordningen mere smidig og i nogen grad øge antallet af personer, der anvender ordningen. Som følge af den generelt lempeligere beskatning i ordningen i forhold til den almindelige indkomstbeskatning skønnes denne øgede anvendelse af ordningen at medføre et mindreprovenu på ca. 5 mio. kr. årligt, jf. tabel 4.7.1. Det svarer til, at yderligere ca. 40 personer i forhold til gældende regler vil blive omfattet af ordningen.

Forslaget skønnes at medføre et umiddelbart mindreprovenu for kommunerne på ca. 5 mio. kr. årligt.

For finansåret 2014 skønnes forslaget at medføre et mindreprovenu på ca. 5 mio. kr.

Forskerskatteordningen indebærer en gunstig skattemæssig behandling af en bestemt personkreds, og derfor er ordningen også forbundet med en skatteudgift. Lempelsen af ordningen vil således betyde, at den eksisterende skatteudgift forøges med ca. 5 mio. kr. årligt.

4.8. Forlængelse af rabat på afgiften ved omlægning af eksisterende kapitalpensioner til 2014

Med lovforslaget forlænges perioden, hvor kapitalpensioner og supplerende engangsydelser, der udbetales rettidigt eller overføres til en ikke-fradragsberettiget aldersopsparing m.v. henholdsvis supplerende engangssum, beskattes med en særligt lav afgift på 37,3 pct. i stedet for 40 pct. til udgangen af 2014. Generelt betyder rabatordningen dels, at de oprindelige afgiftsbetalinger i forbindelse med rettidige udbetalinger bliver fremskudt, dels et engangsprovenutab for staten svarende til værdien af rabatten. Størrelsen af henholdsvis betalingsforskydningerne og engangsprovenutabet vil således være stigende med antallet af personer, der drager fordel af rabatten.

På baggrund af penge- og pensionsinstitutternes udmeldinger om intentioner og rådgivning af kunderne er der samtidig med vurderingen af de økonomiske konsekvenser af nærværende forslag om forlængelse af rabatperioden foretaget en opjustering af skønnet for det samlede engangsprovenu ved fremrykningen af beskatningen. Det nye skøn medfører, at det fremrykkede provenu nu vurderes at udgøre ca. 40 mia. kr. over de to år 2013 og 2014 mod de hidtil skønnede ca. 5 mia. kr. i 2013. Desuden betyder opjusteringen af skønnet, at rabatten målt i kroner øges tilsvarende, og det varige mindreprovenu øges derfor fra knap 5 mio. kr. til ca. 35 mio. kr. årligt.

Opjusteringen af skønnet i kombination med forlængelsen af rabatperioden skønnes således at medføre et yderligere umiddelbart engangsprovenu fra fremrykket beskatning i 2013 på ca. 15 mia. kr. og et engangsprovenu i 2014 på ca. 19,4 mia. kr. i forhold til skønnet for den gældende ordning for 2013, jf. tabel 4.8.1. I de efterfølgende år vil konverteringen medføre et yderligere umiddelbart mindreprovenu svarende til ca. 1,4 mia. kr. årligt ligeledes i forhold til skønnet for den gældende ordning for 2013. Dette mindreprovenu består dels af lavere afgiftsbetalinger i forbindelse med færre rettidige udbetalinger af kapitalpensioner og supplerende engangsydelser, dels af en lavere pensionsafkastskat på grund af den mindre pensionsformue.

Da forlængelsen af rabatordningen inkl. opjusteret skøn hovedsagelig fremrykker beskatningen, og kun i mindre grad medfører et varigt mindreprovenu, er det årlige tilbageløb begrænset. Efter tilbageløb og adfærd skønnes merprovenuet at udgøre ca. 15 mia. kr. i 2013 og ca.19,4 mia. kr. i 2014. I de efterfølgende år vil der være tale om et årligt mindreprovenu på ca. 1,4 mia. kr.

Det varige mindreprovenu efter tilbageløb og adfærd skønnes til ca. 30 mio. kr.

For finansåret 2013 skønnes forslaget inkl. opdateret skøn at medføre et øget engangsprovenu på 15 mia. kr.

Forslaget medfører ingen økonomiske konsekvenser for kommuner og regioner.

4.9. Nedsættelse af rentesatsen ved indefrysning af bo- og gaveafgift

Den foreslåede rentesænkning for indefrossen bo- og gaveafgift skønnes at være omtrent neutral for de offentlige finanser.

Det er herved lagt til grund, at den foreslåede sats på diskontoen plus 1 procentpoint, dog mindst 3 pct., stort set svarer til den rente, staten i gennemsnit kan opnå. Det er endvidere lagt til grund, at den gældende indefrysningsordning med en højere rentesats stort set ikke benyttes.

For finansårene 2013 og 2014 skønnes der at blive tale om en umiddelbar likviditetsvirkning på -0,1 mia. kr. henholdsvis -0,2 mia. kr. som følge af indefrysning af bo- og gaveafgift.

4.10. Fradrag for selvstændiges syge- og arbejdsskadeforsikring

Med forslaget får selvstændigt erhvervsdrivende fra og med indkomståret 2015 fradrag for udgifter til syge- og arbejdsskadeforsikringer vedrørende egen person. Fradraget gives som et ligningsmæssigt fradrag. Skatteværdien af ligningsmæssige fradrag er på 29,5 pct. i 2015 og nedsættes gradvist til 25,5 pct. i 2019 som led i skattereformen fra 2009 - Forårspakke 2.0.

Der foreligger ikke oplysninger om den samlede størrelse af selvstændigt erhvervsdrivendes udgifter til syge- og arbejdsskadeforsikringer. I provenuvurderingen er det skønsmæssigt lagt til grund, at disse udgifter udgør ca. 250 mio. kr. årligt. Med udgangspunkt heri kan det umiddelbare mindreprovenu opgøres til ca. 75 mio. kr. i 2015, faldende gradvist til ca. 65 mio. kr. fra og med 2019. Den umiddelbare varige virkning er opgjort til et mindreprovenu på ca. 65 mio. kr.

En del af dette mindreprovenu vil blive opvejet af et tilbageløb i form af øgede indtægter fra andre skatter og afgifter, fordi fradraget øger de selvstændigt erhvervsdrivendes disponible indkomst. Efter tilbageløb skønnes forslaget at medføre et mindreprovenu på 55 mio. kr. i 2015 faldende til 50 mio. kr. i 2019 og frem. Forslaget forventes ikke at medføre væsentlige adfærdsmæssige ændringer.

Finansårseffekten svarer til den umiddelbare provenuvirkning i indkomståret.

Skatteudgiften ved forslaget svarer til det umiddelbare mindreprovenu.

For kommunerne indebærer forslaget et umiddelbart mindreprovenu på knap 65 mio. kr. årligt i form af færre skatteindtægter fra selvstændigt erhvervsdrivende.

Forslaget medfører ingen økonomiske konsekvenser for regionerne.

4.11. Fradrag for efterfølgende aktietab i personers exitskat

Forslaget om de danske exitskatteregler skønnes ikke at have nævneværdige provenumæssige konsekvenser. Med forslaget opnås, at de danske exitskatteregler har en højere grad af robusthed i forhold til EU-reglerne.

5. Administrative konsekvenser for det offentlige

Det samlede lovforslag skønnes at medføre engangsomkostninger på 25,4 mio. kr. samt løbende omkostninger på 1,4 mio. kr.

Specifikation af omkostningerne fremgår af nedenstående.

5.1. Gradvis nedsættelse af selskabsskattesatsen og virksomhedsskatten fra 25 pct. til 22 pct., fastholdelse af selskabsskattesatsen for kulbrinteindkomst og neutralisering af selskabsskattenedsættelsen for den finansielle sektor ved en forhøjelse af lønsumsafgiften

Forslagene om ændring af selskabsskatten og virksomhedsskatten, selskabsskatten for kulbrinteindkomst samt lønsumsafgiften skønnes at medføre administrative engangsomkostninger vedr. it-tilretninger på 7,5 mio. kr. pr. år i 2014-2016, i alt 22,5 mio. kr.

Forslagene skønnes ikke at medføre løbende driftsudgifter.

5.2. Lempelse af reglerne for forskere og nøglemedarbejdere

Forslaget om lempelse af reglerne for forskere og nøglemedarbejdere skønnes ikke at medføre administrative omkostninger

5.3. Forlængelse af rabat på afgiften ved omlægning af eksisterende kapitalpensioner til 2014

Forslaget om forlængelse af rabat på afgiften ved omlægning af eksisterende kapitalpensioner til 2014 skønnes at medføre engangsomkostninger vedr. it-tilretninger på 0,7 mio. kr.

Forslaget om forlængelse af rabat på afgiften ved omlægning af eksisterende kapitalpensioner til 2014 skønnes ikke at medføre løbende omkostninger.

5.4. Nedsættelse af rentesatsen ved indefrysning af bo- og gaveafgift

Forslaget om nedsættelse af rentesatsen ved indefrysning af bo- og gaveafgift skønnes med meget stor usikkerhed at medføre løbende administrative omkostninger på 2 årsværk svarende til 1,2 mio. kr. årligt vedr. sagsbehandling.

5.5. Fradrag for selvstændiges syge- og arbejdsskadeforsikring

Forslaget om fradrag for selvstændiges syge- og arbejdsskadesforsikring skønnes at medføre engangsomkostninger på 2,0 mio. kr. vedr. it-tilretninger.

Forslaget om fradrag for selvstændiges syge- og arbejdsskadesforsikring skønnes at medføre løbende omkostninger på 0,2 mio. kr. vedr. it-tilretninger.

5.6. Fradrag for efterfølgende aktietab i personers exitskat

Forslaget om fradrag for efterfølgende aktietab i personers exitskat skønnes at medføre engangsomkostninger på 0,2 mio. kr. vedr. it-tilretninger.

Forslaget om fradrag for efterfølgende aktietab i personers exitskat skønnes ikke at medføre løbende omkostninger.

6. Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet

De umiddelbare økonomiske konsekvenser for erhvervslivet ved skatte- og afgiftslempelserne i aftaler om Vækstplan DK fremgår af tabel 6.1. og svarer til den umiddelbare varige provenuvirkning af forslagene.

Den største selskabsskattenedsættelse vedrører industrien, hvor nedsættelsen udgør knap 1 pct. af bruttoværditilvæksten. Herudover tilfalder nedsættelsen af selskabsskatten samt satsen i virksomhedsordningen særligt handel samt information og kommunikation. Selskabsskattenedsættelsen for finansiering og forsikring neutraliseres ved højere finansiel lønsumsafgift. Nedsættelsen af virksomhedsskatten vedrører særligt brancher, hvor der er en relativt stor frekvens af selvstændige, herunder landbrug, skovbrug og fiskeri, handel, videnservice samt sundhed og socialvæsen.

Lempelserne på moms- samt energi- og miljøafgiftsområdet tilfalder ligeledes hovedsagligt industri og handel. Samlet set vil skatte- og afgiftslempelserne i aftaler om Vækstplan DK primært tilkomme industri, handel, information og kommunikation samt videnservice.

6.1. Nedsættelse af selskabsskattesatsen, fastholdelse af selskabsskattesatsen for kulbrintevirksomhed og nedsættelse af virksomhedsskatten

Nedsættelsen af selskabsskattesatsen vil øge afkastet efter skat af investeringer, der foretages i Danmark. Dette vil gøre det mere attraktivt for såvel danske som udenlandske virksomheder at placere deres investeringer i Danmark og vil umiddelbart øge afkastet til ejerne af selskaber i Danmark, bl.a. pensionsselskaber og husholdningerne.

Investeringsniveauet vil stige, indtil afkastet af disse igen er konkurreret ned til et niveau, der svarer til det afkast, der kan opnås ved investeringer i udlandet. Der kan dog opretholdes et afkast over det udenlandske niveau på områder med manglende eller svag konkurrence. Investeringerne og derigennem kapitalapparatet vil dermed ende på et permanent højere niveau.

Det skønnes på baggrund af beregninger foretaget af Finansministeriet på ADAM-modellen, at investeringerne vil stige med ca. 0,9 pct. i 2014, 1 pct. i 2015, 0,6 pct. i 2016 og 0,6 pct. i 2017. Den øgede aktivitet som følge af øgede investeringer og en øget formue i husholdningerne ved større afkast efter skat i virksomhederne skønnes på kortere sigt at ville medføre en vækst i den private beskæftigelse på 600 personer i 2014, 1.200 personer i 2015, 1.700 personer i 2016 og 2.900 personer i 2017.

Et øget kapitalapparat i form af flere, nyere eller mere effektive maskiner m.v. vil også føre til, at produktiviteten af arbejdskraften øges. Det må på længere sigt forventes at føre til højere reallønninger og derigennem en strukturel forbedring af arbejdsudbuddet. Det skønnes, at nedsættelsen af selskabsskattesatsen fra 25 pct. til 22 pct. korrigeret for tillægsselskabsskatten for kulbrinteindkomst på langt sigt kan øge arbejdsudbuddet med ca. 1.000 personer eller ca. 0,03 pct.

Der må desuden forventes en ændring i selskabernes finansieringsstruktur, således at en større andel af investeringerne er egenkapitalfinansierede frem for at være finansieret med fremmedkapital, og at virksomhedernes gæld derfor reduceres.

Det kan bidrage til en øget produktivitet, da der foretages flere investeringer i aktiviteter med større risiko eller flere investeringer med en større grad af forskning og udvikling. Disse investeringer bliver i højere grad fravalgt, hvis de finansieres med fremmedkapital, på grund af ringe kendskab til den faktiske risiko og større risikoaversion blandt udlånere.

Med et lavere niveau af fremmedkapitalfinansiering og en øget grad af egenkapitalfinansiering bliver virksomhederne desuden mere robuste over for udsving i afsætning og rentestigninger, da ydelser på lån udgør en mindre andel af virksomhedens omkostninger.

Ved nedsættelsen af selskabsskattesatsen bliver det desuden mindre fordelagtigt for koncernforbundne selskaber i Danmark og udlandet at udnytte mulighederne for legalt at placere overskud i andre lande til lavere beskatning.

Nedsættelsen af selskabsskattesatsen omfatter ikke indkomst fra kulbrinteindvinding. Tillige afstår DUC-selskaberne fra at skulle have kompensation herfor i følge Kompensationsaftalen.

Indførelsen af tillægsselskabsskatten for kulbrintevirksomhed skal ses i sammenhæng med, at det ikke ønskes at lempe den særlige beskatning af overskuddet ved kulbrintevirksomhed. Kulbrinteselskaberne har mulighed for systematisk at opnå en grundrente, fordi et overnormalt afkast - i modsætning til anden erhvervsvirksomhed - som følge af den eksklusive ret til at udnytte olie- og gasressourcerne ikke vil blive konkurreret bort. Det systematisk højere afkast ved kulbrintevirksomhed end i andre sektorer kan således begrunde den særlige beskatning af kulbrinteindkomst.

Nedsættelsen af satsen i virksomhedsordningen betyder, at virksomheder, der benytter ordningen, vil skulle betale mindre i foreløbig skat ved opsparing i virksomhedsordningen. Opsparingen i virksomhederne bliver dermed større, hvorved virksomhederne konsolideres, og potentialet for vækst øges.

6.2. Neutralisering af selskabsskattenedsættelsen for den finansielle sektor ved en forhøjelse af lønsumsafgiften

Den forhøjede lønsumsafgift for den finansielle sektor vil umiddelbart belaste sektoren med 130 mio. kr. i 2014 stigende til 1.270 mio. kr. i 2020. Belastningen reduceres dog som følge af fradragsretten i selskabsskattegrundlaget og som følge af muligheden for at overvælte den øgede lønsumsafgift i højere produktpriser.

Det øvrige erhvervsliv påvirkes af en højere pris på finansielle ydelser som følge af, at en del af den højere afgift på lønsum forventes overvæltet i højere renter og gebyrer.

6.3. Lempelse af reglerne for forskere og nøglemedarbejdere

Lovforslaget vil medføre positive økonomiske konsekvenser for erhvervslivet, idet bruttoskatteordningen for forskere og nøglemedarbejdere gøres mere smidig og dermed gør det nemmere for virksomhederne at fastholde eksisterende medarbejdere og tiltrække nye medarbejdere til Danmark.

6.4. Forlængelse af rabat på afgiften ved omlægning af eksisterende kapitalpensioner til 2014

Forslaget har ingen umiddelbare økonomiske konsekvenser for erhvervslivet.

I det omfang der opstår problemer i forbindelse med realiseringen af aktiver til betaling af afgiften, herunder investeringsmæssige bindinger i forbindelse med aftaleindskud eller ved salg af unoterede aktier, hvor omsætningshastigheden kan være lav, vil en forlængelse af rabatordningen i nogen grad afhjælpe disse problemer.

6.5. Nedsættelse af rentesatsen ved indefrysning af bo- og gaveafgift

Indefrysningsordningen sikrer, at betalingen af afgiften kan udskydes i en årrække, når virksomhedens kapitalbehov tilsiger det. Det mindsker likviditetsbelastningen ved generationsskiftet på kort og mellemlangt sigt. Dermed er der ikke behov for ekstraordinært at hæve midler i virksomheden i forbindelse med generationsskiftet. Det giver mulighed for, at der kun skal tages midler ud af virksomheden til rentebetalinger. Det vil normalt kunne rummes inden for virksomhedens løbende overskud.

6.6. Fradrag for selvstændiges syge- og arbejdsskadeforsikring

Forslaget medfører et øget skattefradrag for selvstændigt erhvervsdrivende, hvilket vil øge deres disponible indkomst svarende til det umiddelbare mindreprovenu for det offentlige. Dette vil styrke likviditeten hos selvstændigt erhvervsdrivende.

6.7. Fradrag for efterfølgende aktietab i personers exitskat

Forslaget har ikke økonomiske konsekvenser for erhvervslivet.

7. Administrative konsekvenser for erhvervslivet

Lovforslaget skønnes ikke at have administrative konsekvenser for erhvervslivet.

Forslaget er sendt i høring hos Erhvervsstyrelsens Team Effektiv Regulering (TER).

8. Administrative konsekvenser for borgerne

Forslaget har ingen administrative konsekvenser for borgerne.

9. Miljømæssige konsekvenser

Forslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.

10. Forholdet til EU-retten

Forslaget om udvidelse af personers adgang til nedsættelse af skyldig exitskat ved efterfølgende aktieafståelse med tab sikrer, at reglerne om exitbeskatning af personers aktiebeholdning har en højere grad af robusthed i forhold til EU-reglerne.

Lovforslaget indeholder herudover ingen EU-retlige aspekter.

11. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

Et udkast til lovforslag har været i høring hos Advokatsamfundet, AE Rådet, AgroSkat as, Akademikernes Centralorganisation, ATP, BEC -Bankernes EDB Central, Borger- og retssikkerhedschefen, Børsmæglerforeningen, Cepos, Cevea, Danmarks Rederiforening, Danmarks Skibskreditfond, Dansk Aktionærforening, Dansk Byggeri, Dansk Ejendomsmæglerforening, Dansk Energi, Dansk Erhverv, Dansk Gartneri, Dansk Iværksætterforening, Danske Advokater, Danske Regioner, Den Danske Fondsmæglerforening, Den Danske Skatteborgerforening, DI, Domstolsstyrelsen, DVCA, Ejendomsforeningen Danmark, Ejerlederne, Erhvervsstyrelsen - Team Effektiv Regulering, Finans og Leasing, Finansrådet, Finanstilsynet, Forsikring & Pension, Forsikringsmæglerforeningen, FSR - danske revisorer, FTF, Horesta, Håndværksrådet, InvesteringsForeningsRådet, JN Data A/S, Kommunernes Landsforening, Landbrug & Fødevarer, Landsorganisationen i Danmark, Lokale Pengeinstitutter, Lønmodtagernes Dyrtidsfond, Nasdaq OMX Copenhagen A/S, Nationalbanken, Pensionsstyrelsen, Realkreditforeningen, Realkreditrådet, SKAT, SRF Skattefaglig Forening, Styrelsen for Fastholdelse og Rekruttering, Videncentret for Landbrug, VP Securities A/S og Ældre Sagen.

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Det foreslås gradvist at nedsætte selskabsskatteprocenten fra 25 pct. til 22 pct. fra og med indkomståret 2014. Efter forslaget sker nedsættelsen med 0,5 procentpoint i 2014, 1 procentpoint i 2015 og 1,5 procentpoint i 2016, således at selskabsskattesatsen udgør 24,5 pct. i indkomståret 2014, 23,5 pct. i indkomståret 2015 og 22 pct. i indkomståret 2016 og efterfølgende indkomstår.

Den foreslåede nedsættelse af satsen skal gælde for selskaber og foreninger m.v. omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1-2 i, 3 a-6 og § 3, stk. 7, dvs. blandt andet aktie- og anpartsselskaber, sparekasser, elselskaber og selskabsbeskattede foreninger.

Herudover vil den foreslåede nedsættelse af selskabsskattesatsen tillige omfatte udenlandske selskabers m.v. faste driftssteder og ejendomme m.v. omfattet af selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra a), b) og f).

Der henvises i øvrigt til det i afsnit 2.1. og 3.1.2. beskrevne.

Der er alene tale om en foreslået nedsættelse af selskabs­skat­te­satsen, og med forslaget ændres der således ikke i de eksisterende regler for selve opgørelsen af selskabers m.v. skattepligtige indkomst.

Ved henvisninger i andre love til satsen i selskabsskattelovens § 17, stk. 1, vil nedsættelsen af skattesatsen endvidere komme til at gælde for fonde og foreninger m.v. omfattet af fondsbeskatningsloven, personligt erhvervsdrivende omfattet af virksomhedsordningen samt personers CFC-indkomst.

Det foreslås, at den gradvise nedsættelse af selskabsskattesatsen ikke skal omfatte indkomst ved kulbrinteindvinding, der er omfattet af kulbrinteskatteloven, og som er undergivet almindelig selskabsskat, jf. forslaget til selskabsskattelovens § 17, stk. 1, 2. pkt.

Beskatningen af selskaber m.v., der driver virksomhed omfattet af kulbrinteskatteloven, sker dels via den almindelige selskabsskat, dels via den særlige kulbrinteskat. Der betales selskabsskat af al indkomst, der er omfattet af kulbrinteskattelovens § 1, mens der tillige betales kulbrinteskat af den del af indkomsten omfattet af § 1, der også er omfattet af § 4.

Beskatningen efter kulbrinteskatteloven er nærmere beskrevet i afsnit 3.2.1.

Det foreslås, at den gradvise nedsættelse af selskabsskattesatsen fra 25 pct. til 22 pct. ikke skal omfatte indtægt ved kulbrinteindvindingsvirksomhed, der er omfattet af kulbrinte­skat­te­lovens § 4, stk. 1 og 2. Selskaber m.v., der har indkomst ved indvinding af olie og naturgas, vil således fortsat skulle betale selskabsskat med 25 pct. og derudover kulbrinteskat af sådan indkomst.

Den generelle nedsættelse af selskabsskattesatsen skal derimod omfatte indtægter ved tilknyttet virksomhed, dvs. indtægter, der er omfattet af kulbrinteskattelovens § 1, men som ikke samtidig er omfattet af lovens § 4, stk. 1 og 2. Selskaber m.v., der har indkomst ved sådan virksomhed, vil således fremover alene skulle betale selskabsskat af sådan indkomst med den gradvist nedsatte sats.

Fastholdelsen af selskabsskattesatsen på 25 pct. for indkomst omfattet af kulbrinteskattelovens § 4, stk. 1 og 2, foreslås gennemført ved, at der ved siden af den generelle nedsættelse af selskabsskattesatsen indføres en tillægsselskabsskat vedrørende overskud ved kulbrinteindvinding, som de omfattede virksomheder skal betale sammen med den almindelige selskabsskat.

Tillægsselskabsskatten udgør 0,5 pct. i indkomståret 2014, 1,5 pct. i indkomståret 2015 og 3 pct. i indkomståret 2016 og efterfølgende indkomstår svarende til den foreslåede gradvise nedsættelse af selskabsskattesatsen i de pågældende indkomstår.

Forslaget ændrer ikke på reglerne om opgørelsen af den selskabsskattepligtige kulbrinteindkomst. Der ændres heller ikke på satserne eller beskatningsgrundlaget for kulbrinteskatten efter kulbrinteskattelovens kapitler 3 og 3 A.

Til § 2

Til nr. 1

Det foreslås, at den generelle begrænsning på størrelsen af efterfølgende tab, der kan fragå i den exitskat, der er givet henstand med, ophæves.

Begrundelsen for den gældende regel er at forhindre, at der kan ske godskrivning af samme tab to gange. Denne begrundelse er fortsat relevant. Der henvises til bemærkningerne til lovforslagets § 2, nr. 3 samt det i afsnit 3.8.1. og 3.8.2. beskrevne.

Til nr. 2

Det foreslås, at der skal ske en yderligere nedsættelse af henstandssaldoen med den negative skatteværdi af et opgjort tab i situationer, hvor der er sket en afståelse af aktier med gevinst.

Ved afståelse af aktier, der indgår på beholdningsoversigten, skal der foretages en avanceopgørelse på grundlag af aktiens anskaffelsessum og afståelsessum. Resulterer denne opgørelse i en gevinst, finder reglen i aktieavancebeskatningslovens § 39 A, stk. 3 - der med lovforslaget bliver til aktieavancebeskatningslovens § 39 A, stk. 3, 1.-4. pkt. - uændret anvendelse.

Efter forslaget foretages der herefter en ekstra beregning på grundlag af aktiens værdi på fraflytningstidspunktet og afståelsessummen. Resulterer denne opgørelse i et tab, beregnes der en negativ skatteværdi af dette tab efter reglerne i personskattelovens § 8 a, dvs. med de procenter og den beløbsgrænse, der er anført i personskattelovens § 8 a, stk. 1 og 2, jf. stk. 7. Henstandssaldoen nedskrives med et beløb svarende til den således beregnede negative skatteværdi.

Har personen efter de udenlandske regler, som personen er omfattet af, helt eller delvist fradrag for tabet - opgjort som forskellen mellem værdien på fraflytningstidspunktet og afståelsessummen - skal personen indbetale et beløb som afdrag på henstandsbeløbet. Det beløb, der skal betales, er den negative skatteværdi af det tab, der er fradrag for. Der skal således alene ske en betaling, i det omfang et tab opgjort som forskellen mellem værdien på fraflytningstidspunktet og afståelsessummen kan fradrages. Det beløb, der skal betales, kan endvidere højst udgøre et beløb, der svarer til den negative skatteværdi af det opgjorte tab beregnet efter reglerne i personskattelovens § 8 a, dvs. med de procenter og den beløbsgrænse, der er anført i personskattelovens § 8 a, stk. 1 og 2, jf. stk. 7.

Bestemmelsen i aktieavancebeskatningslovens § 39 A, stk. 3, bliver med den foreslåede udformning en regel om nedskrivning af henstandssaldoen i to trin. Først opgøres gevinstdelen og en eventuel betaling som følge heraf beregnet under anvendelse af de procentsatser og den progressionsgrænse, der er anført i personskattelovens § 8 a, stk. 1 og 2, jf. stk. 7. Dernæst opgøres tabsdelen og en eventuel nedskrivning og betaling som følge heraf beregnet under anvendelse af de procentsatser og den progressionsgrænse, der er anført i personskattelovens § 8 a, stk. 1 og 2, jf. stk. 7. Der kan ikke ske en nettoopgørelse, hvor det beregnede tab modregnes i den realiserede gevinst, således at der kun skal ske betaling på grundlag af en nettogevinst.

Til nr. 3

Det foreslås, at der skal ske en regulering af størrelsen af et opgjort tab, hvor der er sket en afståelse af aktier med tab.

Ved afståelse af aktier, der indgår på beholdningsoversigten, skal der foretages en avanceopgørelse på grundlag af aktiens anskaffelsessum og afståelsessum. Når denne opgørelse resulterer i et tab, skal der foretages en yderligere regulering af dette tab.

Som efter de gældende regler skal der beregnes en negativ skatteværdi af tabet. Denne negative skatteværdi beregnes af det regulerede tab, dvs. af det opgjorte tab efter reguleringen. De gældende regler om nedskrivning m.v. af henstandssaldoen videreføres uændret. Der sker dermed en nedsættelse af den skyldige exitskat med den beregnede negative skatteværdi af det regulerede tab.

Ved tabsreguleringen sondres der mellem de situationer, hvor der på fraflytningstidspunktet blev opgjort et tab på den pågældende aktie, og de situationer, hvor der på fraflytningstidspunktet blev opgjort en gevinst på den pågældende aktie.

Blev der på fraflytningstidspunktet opgjort et tab, skal det realiserede tab ved afståelsen af aktien - forskellen mellem anskaffelsessummen og afståelsessummen - nedsættes med et beløb svarende til forskellen mellem anskaffelsessummen og værdien på fraflytningstidspunktet. Tabet kan højst nedsættes til 0 kr. Slutresultatet svarer til de gældende regler, idet tab efter de gældende regler højst kan opgøres til forskellen mellem aktiens værdi på fraflytningstidspunktet og afståelsessummen, jf. den gældende aktieavancebeskatningslovs § 39 A, stk. 2, 4. pkt.

Eksempel 1:

Anskaffelsessum: 420

Værdi på fraflytningstidspunktet: 350

Afståelsessum: 310

Ved afståelsen er der realiseret et tab på 110 (310-420). Dette tab skal nedsættes med 70 (350-420), således at grundlaget for nedskrivning af henstandssaldoen er et tab på 40 (110-70). Dette svarer til de gældende regler, hvor tabet højst kan opgøres til 40 (310-350).

Beregningen af exitskatten på fraflytningstidspunktet er baseret på en opgjort nettogevinst. Exitskatten er således allerede reduceret med skatteværdien af det latente tab på 70 (350-420).

Blev der på fraflytningstidspunktet opgjort en gevinst, skal det realiserede tab ved afståelsen af aktien - forskellen mellem anskaffelsessummen og afståelsessummen - forhøjes med et beløb svarende til forskellen mellem aktiens værdi på fraflytningstidspunktet og anskaffelsessummen.

Eksempel 2:

Anskaffelsessum: 320

Værdi på fraflytningstidspunktet: 380

Afståelsessum: 290

Ved afståelsen er der realiseret et tab på 30 (290-320). Dette tab skal forhøjes med 60 (380- 320). Grundlaget for nedskrivning af henstandssaldoen og dermed nedsættelsen af den skyldige exitskat er dermed et tab på 90 og ikke kun tabet på de 30. Nedsættelsen af den skyldige exitskat på basis af de 90 svarer til, at det efterfølgende tab er på 90 (290-380).

Til § 3

Til nr. 1 og 2

Som følge af nedsættelsen af virksomhedsskatteprocenten, jf. lovforslagets § 9, nr. 1, ændres satserne vedrørende beregning af passivpost ved overtagelse af virksomhed fra et dødsbo, hvor afdøde anvendte virksomhedsordningen eller kapitalafkastordningen.

Passivposten er et nedslag i den afgiftspligtige værdi, der anvendes ved beregning af boafgiften i disse tilfælde. Nedslaget ydes som kompensation for, at erhververen succederer i afdødes skattemæssige stilling, og derved påtager sig en latent skattebyrde.

Ved fastsættelsen af de foreslåede passivpostprocenter er der anvendt samme principper som ved fastsættelse af de gældende passivpostprocenter. Det vil sige, at passivpostprocenten er fastsat som 75 pct. af forskellen mellem 50 pct. og virksomhedsskatteprocenten for det pågældende indkomstår, og den vil således udgøre ((50-22) x 75 pct.) = 21 pct. for indkomståret 2016 og frem.

Til nr. 3

Den gældende henstands- og afdragsordning for bo- og tillægsboafgifter og gaveafgifter er fastsat i boafgiftslovens § 36. Reglen om rentesatsen ved henstand m.v. med betaling af bo- og gaveafgift er fastsat i boafgiftslovens § 36, stk. 1.

Da der ud over en nedsættelse af rentesatsen for indefrosne bo- og gaveafgifter foreslås enkelte mindre justeringer, primært i form af præciseringer, af boafgiftslovens § 36, stk. 1, foreslås det at affatte stk. 1 på ny.

I den gældende bestemmelse er det skatteministeren eller den, ministeren bemyndiger dertil, der giver henstand m.v. med betaling af bo- og gaveafgift. Efter skatteforvaltningslovens § 1 er det told- og skatteforvaltningen (SKAT), der udøver forvaltningen af lovgivningen om skatter. Det er dermed SKAT, der har kompetencen til at give henstand m.v. med betaling af et bo- eller gaveafgiftsbeløb. Det foreslås at tilpasse affattelsen af boafgiftsloven hertil.

I den gældende affattelse af stk. 1 anvendes udtrykket »henstand«, hvilket opretholdes. Der er ingen indholdsmæssig forskel mellem at give henstand m.v. med betalingen af et afgiftsbeløb og at indefryse et afgiftsbeløb som anført i aftale om en vækstplan, jf. lovforslagets almindelige bemærkninger. Endvidere foreslås det i bestemmelsen at præcisere, at der kan gives henstand med betaling af såvel boafgift som tillægsboafgift. I den gældende affattelse af bestemmelsen er alene boafgift nævnt.

Det foreslås at nedsætte rentesatsen for afgiftsbeløb, for hvilke der gives henstand m.v. med betalingen eller tilladelse til afdragsvis betaling. Efter gældende ret er rentesatsen 1 pct. over Nationalbankens diskonto, dog mindst 6 pct. p.a. Det foreslås at ændre rentesatsen således, at den er 1 pct. over Nationalbankens diskonto, dog mindst 3 pct. p.a. Da Nationalbankens diskonto pt. er 0 pct., vil henstandsbeløb for bo- og gaveafgifter fremover indtil videre skulle forrentes med 3 pct. p.a. Forrentningen af henstandsbeløb nedsættes således fra 6 pct. p.a. til 3 pct. p.a.

De betingelser, vilkår og løbetid for henstand eller afdragsvis betaling af bo- og tillægsboafgifter og gaveafgifter, der anvendes i praksis, er uændrede. Henstand med og afdragsvis betaling af afgiften gives efter en konkret vurdering.

Der kan efter bestemmelsens ordlyd gives henstand m.v. med betaling af afgifter for en selvstændig erhvervsvirksomhed og hovedaktionæraktier og -anparter, når det skønnes rimeligt af hensyn til kapitalforholdene i virksomheden og dennes fortsatte beståen. Rimelighedskriteriet belyses nærmere i det følgende.

Det er efter praksis en betingelse for henstand m.v. for en arving m.v., at den pågældende har et økonomisk behov herfor, hvorved forstås et likviditetsmæssigt behov. Vurderingen af, om der skal gives henstand m.v., sker med udgangspunkt i arvingens eller gavemodtagerens indtægts- og formueforhold samt arvens henholdsvis gavens sammensætning. Det er efter praksis en forudsætning for henstand m.v. for udlodninger fra dødsboer, at der ikke er tilstrækkelige likvider i dødsboet til at betale bo- og tillægsboafgiften. Som likvide midler betragtes kontanter, indestående i pengeinstitutter, børsnoterede aktier, obligationer samt pantebreve i fast ejendom. Selve arven må ikke være likvid.

Ifølge praksis er det ikke enhver fast ejendom, der kan gives henstand m.v. for. Det er således normalt et vilkår, at der er tale om arvingens bopæl, således at en realisation af ejendommen for at betale afgiften vil forstyrre arvingens forhold unødigt. Der lægges endvidere vægt på, om arvingen har mulighed for at belåne ejendommen til betaling af afgiften. Tilsvarende gælder for fast ejendom, der modtages som gave.

Det er normalt et vilkår for henstand m.v., at arvingens interesse i en arvet erhvervsvirksomhed går ud over blot en økonomisk interesse fra et anparts-/aktieejersynspunkt. Også i disse situationer indgår således en vurdering af, om realisation af virksomheden vil være unødigt forstyrrende for arvingens forhold som f. eks. beskæftigelse i virksomheden. Tilsvarende gælder for en erhvervsvirksomhed, der modtages som gave.

Det kan i vurderingen indgå, om virksomheden kan overtages med skattemæssig succession. Bag adgangen til skattemæssig succession ligger hensynet til, at erhvervsvirksomheder kan videreføres til næste generation og nære medarbejdere på fordelagtige skattemæssige vilkår. Samme hensyn kan indgå i grundlaget for afgørelser om henstand m.v. med betaling af bo- og tillægsboafgifter og gaveafgifter.

Anses et selskab for en såkaldt pengetank efter reglerne i aktieavancebeskatningslovens § 34, vil det som udgangspunkt ikke være muligt at sandsynliggøre, at der er et behov for henstand m.v. med betaling af afgiften for de pågældende aktiver af hensyn til selskabets fortsatte beståen. Hertil kommer, at der heller ikke kan ske skattemæssig succession i pengetankselskaber.

Der kan efter gældende ret stilles krav om betryggende sikkerhed. Kravet er således fakultativt. Det er SKAT, der fastsætter kravene til betryggende sikkerhed. Krav om sikkerhedsstillelse findes eksempelvis i aktieavancebeskatningslovens § 39, hvorefter der i visse fraflytningstilfælde stilles krav om betryggende sikkerhed for den latente avanceskat, der påhviler aktierne ved fraflytning.

Der kan stilles sikkerhed for afgifter i form af bankgaranti, pant i fast ejendom og håndpant i værdipapirer eller fysiske aktiver. Det vil sige samme aktivtyper, der kan stilles som sikkerhed ved henstand med latent aktieavanceskat i aktieavancebeskatningslovens § 39.

Der skal til enhver tid være stillet betryggende sikkerhed for et henstandsbeløb m.v. og ikke blot på det tidspunkt, hvor der opnås henstand m.v. Det indebærer, at er der stillet sikkerhed i eksempelvis aktier, hvad enten det er aktier, for hvilke der er givet henstand m.v. med betaling af afgiften, eller andre aktiver, som falder i værdi, kan sikkerheden ikke længere anses for at være tilstrækkelig. Der stilles da krav om yderligere sikkerhed.

Det kan indgå i grundlaget for afgørelse om henstand m.v., om der kan stilles sikkerhed for henstandsbeløbet. Kan der stilles betryggende sikkerhed for et henstandsbeløb, er det offentliges risiko ved at give henstand m.v. afdækket bedst muligt. Dermed kan der i det konkrete tilfælde lægges mindre vægt på, at det muligvis ikke er helt åbenbart, at uden henstand m.v. ville virksomhedens fortsatte beståen være truet.

Afgrænsningen af erhvervsvirksomheder, for hvilke der kan gives henstand m.v. med betaling af bo- og gaveafgiften, er uændret. Det foreslås dog i nyaffattelsen af bestemmelsen præciseret, at det drejer sig om selvstændig erhvervsvirksomhed.

Med den foreslåede affattelse af bestemmelsen bliver det tydeliggjort, at henstand m.v. med betaling af afgifter vedrørende hovedaktionæraktier og -anparter kan gives i indtil 15 år, når det skønnes rimeligt af hensyn til kapitalforholdene i virksomheden og dennes fortsatte beståen.

Efter gældende ret kan der ydes henstand m.v. med betaling eller tilladelse til afdragsvis betaling af afgifter vedrørende fast ejendom her i landet. Det foreslås at ophæve kravet om, at ejendommen skal være beliggende her i landet, så der fremover også kan gives henstand m.v. med betaling af afgifter for fast ejendom beliggende i udlandet.

Til § 4

Til nr. 1 og 2

Der foreslås samme nedsættelse for beskatningen af CFC-indkomst i forbindelse med dødsbobeskatning som efter selskabsskattelovens § 17, stk. 1, jf. lovforslagets § 1, nr. 1.

Dermed vil afdødes CFC-indkomst i mellemperioden efter forslaget skulle beskattes med den i selskabsskattelovens § 17, stk. 1, nævnte procent. Ved mellemperioden forstås perioden fra udløbet af afdødes seneste indkomstår forud for dødsfaldet til og med dødsdagen.

Tilsvarende skal beskatning af CFC-indkomst i bobeskatningsperioden efter forslaget ske med den i selskabsskattelovens § 17, stk. 1, nævnte procent. Opgørelsen af CFC-indkomsten foretages efter de regler, der gælder for dødsåret. Dermed anvendes den procent i selskabsskattelovens § 17, stk. 1, der gælder for dødsåret.

Ved bobeskatningsperioden forstås perioden fra udløbet af afdødes sidste indkomstår før dødsfaldet til og med skæringsdagen i boopgørelsen.

Til § 5

Til nr. 1 og 2

Som følge af nedsættelsen af virksomhedsskatteprocenten, jf. lovforslagets § 9, nr. 1, ændres satserne for passivposter i kildeskattelovens § 33 D, stk. 4 og 5.

Passivposterne beregnes i de tilfælde, hvor der sker overdragelse i levende live af en erhvervsvirksomhed jf. kildeskattelovens § 33 C, hvor overdrageren anvendte enten virksomhedsordningen eller kapitalafkastordningen og hvor den, til hvem virksomheden overdrages, overtager indestående på konto for opsparet overskud eller overtager indestående på konjunkturudligningskontoen.

Der henvises til bemærkningerne til de tilsvarende ændringer i boafgiftsloven, jf. lovforslagets § 3.

Til nr. 3

Henvisningen til stk. 6 ændres til en henvisning til stk. 5 som en konsekvens af, at det nuværende stk. 6 bliver stk. 5.

Til nr. 4

Det foreslås at ophæve kildeskattelovens § 48 E, stk. 3, nr. 3 og 4. Efter nr. 3 kan man ikke gøre brug af den særlige skatteordning, hvis man tidligere har været skattepligtig til Danmark, og man inden for 3 år før og 1 år efter ophør af skattepligten har været ansat i den forskningsinstitution eller i den virksomhed, hvor man nu skal ansættes, eller i dermed koncernforbundet dansk eller udenlandsk virksomhed. Efter nr. 4 kan man ikke gøre brug af den særlige skatteordning, hvis man har været udsendt til udlandet som ph.d.-studerende lønnet af offentlige midler fra Danmark.

Betingelsen om ikke at have været skattepligtig til Danmark inden for 3 år før og 1 år efter ophør af tidligere skattepligt, henholdsvis betingelsen om ikke at have været udsendt som ph.d.-studerende lønnet af offentlige midler, anses for opfyldt, hvis man ikke inden for 3 år forud for ansættelse med beskatning efter den særlige skatteordning har været ansat i den pågældende virksomhed eller koncernforbundet virksomhed eller har været udsendt som ph.d.-studerende lønnet af danske offentlige midler, jf. § 48 E, stk. 4.

Hvis man eksempelvis udsendes til arbejde for en dansk virksomheds afdeling i udlandet i 6 år, hvorefter man arbejder for en anden virksomhed i udlandet i 4 år, vil man efter de gældende regler kunne vende tilbage til den virksomhed, som man i sin tid blev udsendt fra, og anvende den særlige skatteordning. Hvis man derimod arbejder i alle 10 år for den samme danske virksomhed i udlandet, vil man efter de gældende regler ikke kunne anvende den særlige skatteordning, hvis man vender tilbage til virksomheden i Danmark.

Betingelserne om ikke tidligere at have været ansat i samme virksomhed og om ikke at have været udsendt som ph.d.-studerende blev udformet på et tidspunkt, hvor den periode, hvor man skal have været ude af dansk skattepligt for at kunne anvende den særlige skatteordning, var 3 år, og formålet med betingelserne var at sikre, at den særlige ordning rettede sig mod personer, der reelt var rekrutteret i udlandet. Det skulle ikke være muligt for en virksomhed at indrette sig sådan, at en medarbejder blev placeret i udlandet for senere at kunne vende tilbage til virksomheden igen på den særlige skatteordning.

Nu er den periode, hvor man skal have været ude af dansk skattepligt for at kunne gøre brug af den særlige skatteordning, ikke længere 3 år. Nu er den 10 år, og hermed gør hensynet til ikke at kunne anvende den særlige skatteordning i forbindelse med rotation af medarbejdere og lignende situationer sig ikke længere gældende. Det må have formodningen imod sig, at virksomheder skulle operere med så lang en tidshorisont i forbindelse med forud tilrettelagte placeringer af medarbejdere i udlandet.

Tilsvarende betragtninger gør sig gældende for så vidt angår personer, som er udsendt som ph.d.-studerende lønnet af offentlige midler fra Danmark. Det foreslås på denne baggrund at ophæve begge betingelser.

Til nr. 5

Henvisningen til stk. 5 ændres til en henvisning til stk. 4 som en konsekvens af, at det nuværende stk. 5 bliver stk. 4.

Til nr. 6

Det foreslås at ophæve § 48 E, stk. 4. Ophævelsen er en konsekvens af ophævelsen af stk. 3, nr. 3 og 4. Der henvises til bemærkningerne til nr. 4.

Til nr. 7

Personer, hvis kvalifikationer som forskere er godkendt af en offentlig forskningsinstitution eller et forskningsråd, er ikke omfattet af kravet om, at lønnen i gennemsnit skal udgøre mindst 69.300 kr. om måneden, når de pågældende skal udføre forskningsarbejde. Det foreslås at ændre betegnelsen »et forskningsråd« til »Det Frie Forskningsråd«, som nu er den korrekte betegnelse. Endvidere foreslås henvisningen til nr. 5 ændret til en henvisning til nr. 3 som en konsekvens af, at nr. 5 bliver nr. 3.

Til nr. 8

Henvisningen til stk. 5 ændres til en henvisning til stk. 4 som konsekvens af, at stk. 5 bliver stk. 4. Henvisningerne til stk. 3, nr. 1 og 3, ændres til en henvisning til stk. 3, nr. 1, som en konsekvens af, at nr. 3 ophæves.

Til nr. 9

Det foreslås at henvisningen til stk. 5 ændres til en henvisning til stk. 4 som en konsekvens af, at det nuværende stk. 5 bliver stk. 4.

Til nr. 10

Efter § 48 F, stk. 2, 4. pkt., er forskere ikke omfattet af reglen om ikke inden for 3 år før og 1 år efter ophør af tidligere skattepligt at have været ansat i den forskningsinstitution eller virksomhed, hvor den pågældende nu skal ansættes. Denne betingelse foreslås ophævet for alle, jf. bemærkningerne til nr. 4. Som konsekvens heraf skal § 48 F, stk. 2, 4. pkt., ophæves.

Til nr. 11

Der er tale om en konsekvensændring som følge af ændringen af selskabsskattelovens § 17, stk. 1, jf. lovforslagets § 1, nr. 1.

Det foreslås, at der ved udlodning af udbytte til danske selskaber, fonde og foreninger m.v. kan indeholdes udbytteskat på 22 pct. for udlodningsåret svarende til selskabsskattesatsen i selskabsskattelovens § 17, stk. 1, 1. pkt., jf. lovforslagets § 1, nr. 1, når denne er endeligt indfaset.

Uanset den foreslåede gradvise nedsættelse af selskabsskattesatsen for indkomstårene 2014-2016 foreslås det, at udbytteskatten nedsættes med 3 procentpoint til 22 pct. for udbytte, der udloddes den 1. januar 2014 eller senere. Det skyldes, at der er tale om en foreløbig skat, som fragår i den samlede beregnede skat på selskabets årsopgørelse.

Til § 6

Til nr. 1

Der er tale om en konsekvensændring som følge af forslaget om at indføre en tillægsselskabsskat for indkomst ved kulbrinteindvinding omfattet af kulbrinteskattelovens § 4, stk. 1 og 2, for at fastholde den gældende selskabsskatteprocent for sådan indkomst, jf. § 1, nr. 1, i forslaget. Der henvises i øvrigt til afsnit 3.2.1. og 3.2.2.

Til nr. 2

Den i lovforslagets § 1, nr. 1, foreslåede fastholdelse af selskabsskatteprocenten for indkomst ved kulbrinteindvinding omfatter også de tilfælde, hvor fysiske personer oppebærer sådanne indtægter, og hvor beskatningen sker på grundlag af selskabsskatteprocenten. Der henvises i øvrigt til afsnit 3.2.1. og 3.2.2.

Til § 7

Til nr. 1

Det foreslås, at der indsættes en ny § 13 A i ligningsloven om fradrag for selvstændiges og medarbejdende ægtefællers præmiebetalinger til egne syge og arbejdsskadeforsikringer.

Om baggrunden for forslaget henvises der til beskrivelsen af gældende ret og forslaget i afsnit 3.7.1. og 3.7.2.

Efter forslaget til § 13 A, stk. 1, kan skattepligtige personer, der driver selvstændig erhvervsvirksomhed, ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst fradrage udgifter til præmiebetalinger til syge- og arbejdsskadeforsikringer for sig selv og for en ægtefælle, som ikke i overvejende grad driver virksomheden, men som modtager en del af virksomhedens overskud (medarbejdende ægtefælle), jf. kildeskattelovens § 25 A, stk. 3.

Ved en medarbejdende ægtefælle forstås således en medarbejdende ægtefælle i den forstand, som begrebet anvendes efter reglerne i kildeskattelovens § 25 A, stk. 3, om overførsel af virksomhedsoverskud mellem ægtefæller, der begge i væsentligt omfang har deltaget i driften af den ene ægtefælles eller begges erhvervsvirksomhed.

Det er en betingelse for, at den selvstændige kan opnå fradragsret for præmiebetalingerne til den pågældende forsikring, at forsikringen er omfattet af lov om sygedagpenge eller lov om arbejdsskadesikring.

Efter forslaget til § 13 A, stk. 2, finder stk. 1 tilsvarende anvendelse, hvis en medarbejdende ægtefælle selv indbetaler præmierne til sine syge- og arbejdsskadeforsikringer. Det foreslås i den forbindelse, at en medarbejdende ægtefælles udgifter til præmiebetalinger til de pågældende forsikringer efter ægtefællernes valg kan fradrages ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst hos enten den selvstændigt erhvervsdrivende eller hos dennes medarbejdende ægtefælle.

Der foreslås ikke reguleringer i personskatteloven. Dette indebærer, at der er tale om et ligningsmæssigt fradrag, som ikke indgår i virksomhedsoverskuddet. Dermed holdes fradraget uden for virksomhedsordningen hos selvstændige, som anvender denne.

Det foreslåede fradrag påvirker ikke beskatningen af de sygedagpenge m.v., som den selvstændige modtager. Disse behandles skattemæssigt som hidtil, hvilket blandt andet indebærer, at de holdes uden for virksomhedsordningen hos selvstændige, som anvender denne.

Til § 8

Til nr. 1

Afgiftssatsen for den finansielle sektor fremgår af lønsumsafgiftslovens § 5, stk. 2, og er stigende indtil 2021 som følge af skattereformen - lov nr. 1255 af 18. december 2012 om ændring af aktieavancebeskatningsloven, ligningsloven, lønsumsafgiftsloven og forskellige andre love (Skattefritagelse for avancer af selskabers unoterede porteføljeaktier og forhøjelse af lønsumsafgiften for den finansielle sektor) - jf. afsnit 3.3.1.

Det foreslås at forhøje satsen for finansielle virksomheder fra 11,1 pct. til 11,4 pct. i 2014 og derefter gradvist, indtil den i 2019 er øget med 3 procentpoint.

Til § 9

Til nr. 1 og 4

Der foreslås samme nedsættelse af skatteprocenten for virksomheder drevet i personligt regi omfattet af virksomhedsskatteloven som efter selskabsskattelovens § 17, stk. 1, 1. pkt., jf. lovforslagets § 1, nr. 1. Den foreløbige virksomhedsskat foreslås derfor nedsat gradvist fra 25 pct. til 22 pct.

Efter forslaget sker nedsættelsen med 0,5 procentpoint i indkomståret 2014, 1 procentpoint i indkomståret 2015 og 1,5 procentpoint i indkomståret 2016, således at den foreløbige virksomhedsskat udgør 24,5 pct. i indkomståret 2014, 23,5 pct. i indkomståret 2015 og 22 pct. i indkomståret 2016 og efterfølgende indkomstår.

Der foreslås samme gradvise nedsættelse af konjunkturudligningsskatten i tilknytning til kapitalafkastordningen.

Endvidere foreslås en teknisk justering, hvorefter procenten ved beregningen af virksomhedsskatten og konjunkturudligningsskatten efter henholdsvis virksomhedsskattelovens § 10, stk. 2, og § 22 b, stk. 2, fastsættes med henvisning til procenten som nævnt i selskabsskattelovens § 17, stk. 1.

Til nr. 2 og 3

Efter virksomhedsskattelovens § 22 b, stk. 1, 3. pkt., kan henlæggelse til konjunkturudligning højst udgøre 25 pct. af overskuddet af selvstændig erhvervsvirksomhed i henlæggelsesåret opgjort efter reglerne for opgørelse af skattepligtig indkomst før fradrag for henlæggelse til investeringsfonds, med tillæg af renteudgifter og kurstab på fordringer og gæld og med fradrag af rente- og udbytteindtægter samt kursgevinst på fordringer og gæld, som indgår i opgørelsen af dette overskud. Det foreslås, at henvisningen til fradrag for henlæggelse til investeringsfonds i denne bestemmelse udgår.

Efter virksomhedsskattelovens § 22 b, stk. 1, 6. pkt., kan procentsatserne for henlæggelse til konjunkturudligning og investeringsfonds tilsammen højst udgøre 25 pct. af overskuddet af selvstændig erhvervsvirksomhed i henlæggelsesåret. Det foreslås, at denne bestemmelse ophæves.

Der er alene tale om redaktionelle ændringer, som er foranlediget af, at det med virkning fra og med indkomståret 1998 ikke har været muligt at henlægge midler til investeringsfonds, jf. § 4, stk. 1, i lov om investeringsfonds.

Til § 10

Til nr. 1

Det foreslås at forlænge den periode, hvor der ved overførsler, herunder konverteringer, hvori der ved fremrykning af betaling af afgiften af eksisterende kapitalpensioner m.v. kan opnås en rabat, med ét år. Det vil sige, at alle gældende reducerede afgiftssatser i 2013 i samme omfang også skal gælde for 2014.

Reglerne for afgiftsrabatten på som hovedregel 2,7 procentpoint ved overførsler m.v. af kapitalpensioner (opsparing i pensionsøjemed og kapitalforsikring i pensionsøjemed) samt supplerende engangsydelser til aldersopsparing og -forsikringer henholdsvis supplerende engangssummer i 2013 er fastsat i § 13, stk. 5-7, i lov nr. 922 af 18. september 2012 om afskaffelse af fradragsret m.v. for indbetalinger til kapitalpension. Ved lov nr. 1354 af 21. december 2012 om ændring af skattekontrolloven, kildeskatteloven og forskellige andre love (Udvidelse af årsopgørelsesordningen, indberetning af udbytter m.v.) er der sket mindre justeringer af reglerne i § 13, stk. 6 og 7.

Den foreslåede ændring i § 13, stk. 5, i lov nr. 922 af 18. september 2012, går ud på, at der i 2014 (kalenderåret) ligesom i 2013 (kalenderåret) kun skal betales en reduceret afgift på 37,3 pct. i stedet for 40 pct. ved overførsel m.v. af en fradragsberettiget kapitalpension henholdsvis supplerende engangsydelse til en aldersopsparing eller -forsikring henholdsvis supplerende engangssum efter pensionsbeskatningslovens § 41 A, stk. 2.

Ved overførsler m.v. i 2014 (kalenderåret) omfattet af pensionsbeskatningslovens § 26 A udgør afgiften af den del af det overførte beløb, der udgør værdien af policen eller kontoen pr. 31. december 1979, efter forslaget 23,31 pct. i stedet for 25 pct.

Den foreslåede ændring i § 13, stk. 6, i lov nr. 922 af 18. september 2012, indebærer, at udbetalinger i overensstemmelse med udbetalingsvilkårene, dvs. rettidige udbetalinger af en fradragsberettiget kapitalpension m.v., i 2014 (kalenderåret) pålægges en afgift på 37,3 pct. i stedet for 40 pct., herunder også ved udbetaling efter den tidligere ejers død, ligesom efter gældende ret for kalenderåret 2013. Af den del af den samlede udbetaling, der vedrører værdien af pensionsordningen pr. 31. december 1979, udgør afgiften i pensionsbeskatningslovens § 26 A, stk. 1, 1. pkt., 23,31 pct. i stedet for 25 pct.

Den foreslåede ændring i § 13, stk. 6, i lov nr. 922 af 18. september 2012, indebærer endvidere, at udbetalinger, der ikke er i overensstemmelse med udbetalingsvilkårene, dvs. førtidige udbetalinger af fradragsberettigede kapitalpensioner og supplerende engangsydelser i 2014 (kalenderåret) pålægges en afgift på 49,84 pct., ligesom i kalenderåret 2013, svarende til, at der ved overførsel eller konvertering til aldersopsparing m.v. betales en afgift på 37,3 pct. og ved førtidig ophævelse af aldersopsparingen betales en afgift på 20 pct. af de resterende 62,7 pct. Det er alene den del af udbetalingerne, der normalt, dvs. i 2015 og senere, vil blive pålagt en afgift på 52 pct., som i 2014 vil blive pålagt den reducerede sats på 49,84 pct. Resten af udbetalingen pålægges en afgift med de normale, lavere satser, der afhængig af pensionstype, indbetalingstidspunkter m.v. kan udgøre 0, 25, 35 eller 40 pct.

For så vidt angår en supplerende engangsydelse, der udbetales i 2014 efter den tidligere ejers død, vil den del af udbetalingen, der normalt, dvs. i 2015 og frem, vil blive pålagt en afgift på 40 pct., alene blive pålagt en afgift på 37,3 pct.

Den foreslåede ændring i § 13, stk. 7, i lov nr. 922 af 18. september 2012, indebærer, at der ved overdragelse eller anden overførsel til eje eller pant samt ved andre dispositioner m.v. i 2014 (kalenderåret), der medfører, at en kapitalpension ikke længere opfylder betingelserne i pensionsbeskatningslovens kapitel 1, ligesom i 2013 (kalenderåret) betales en afgift på 49,84 pct. af det beløb, som på tidspunktet for dispositionen m.v. kunne være udbetalt ved ordningens ophævelse, jf. reglerne i pensionsbeskatningslovens § 30. Ved overskridelse af begrænsningerne for investering i unoterede aktier i pensionsbeskatningslovens § 30 B udløses der kun afgift af det beløb, der kan henføres til kapitalandele, der ikke overholder begrænsningerne.

Det er alene den del af værdien af ordningen, der normalt, dvs. i 2015 (kalenderåret) og senere, vil blive pålagt en afgift på 52 pct., som i 2014 (kalenderåret) får pålagt den reducerede afgiftssats på 49,84 pct. Resten af det beløb, der overdrages eller disponeres over på en måde, så ordningen ikke længere opfylder betingelserne i pensionsbeskatningslovens kapitel 1, pålægges de normale afgiftssatser.

Til § 11

Til nr. 1

Med den foreslåede ændring af § 25, stk. 11, 2. pkt., i lov nr. 1354 af 21. december 2012, præciseres det, at i det beløb, der omfattes af afgiftsrabatten i 2014 medregnes - ligesom efter gældende ret i 2013 - særlige bonushensættelser knyttet til kapitalpensionen henholdsvis den supplerende engangsydelse samt en forholdsmæssig andel af de ufordelte midler knyttet til kapitalpensionen henholdsvis den supplerende engangsydelse.

De foreslåede ændringer i § 25, stk. 11, 3. og 4. pkt., i lov nr. 1354 af 21. december 2012 indebærer, at ved overførsel, herunder konvertering, af en supplerende engangsydelse til en supplerende engangssum samt udbetaling af en supplerende engangsydelse udgør afgiften i 2014 ligesom i 2013, som nævnt i pensionsbeskatningslovens § 33 A, stk. 2, 2. pkt., 32,63 pct. i stedet for 35 pct. Tilsvarende er afgiftssatsen på 25 pct. i pensionsbeskatningslovens § 34, stk. 2, 2. pkt., ved udbetalinger af supplerende engangsydelser i 2014 ligesom i 2013 og ved overførsler, herunder konverteringer, af en supplerende engangsydelse til en supplerende engangssum i 2014 ligeledes ligesom i 2013 reduceret til 23,31 pct.

Til § 12

Til stk. 1

Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. juli 2013. Det betyder, at de regler, hvorom der ikke er foreslået særligt virkningstidspunkt, jf. nedenfor, har virkning fra og med den 1. juli 2013.

Til stk. 2

Det foreslås, at den gradvise nedsættelse af selskabsskattesatsen og den foreløbige virksomhedsskat fra 25 pct. til 22 pct. samt fastholdelsen af selskabsskattesatsen for kulbrinteindvindingsvirksomhed tillægges virkning for indkomståret 2014 og senere indkomstår. De sammenhængende og afledte ændringer af satserne for CFC-indkomst i dødsboskatteloven og passivposterne i boafgiftsloven og kildeskatteloven foreslås tillagt virkning fra samme tidspunkt. Tilsvarende foreslås det, at lempelsen af skatteordningen for forskere og nøglemedarbejdere får virkning fra og med indkomståret 2014.

Til stk. 3

Det fastsættes i stk. 3, at lovens § 3, nr. 3 har virkning for forrentning af henstandsbeløb den 1. juli 2013 eller senere. Det indebærer, at for henstands- eller afdragsordninger, der er indgået før den 1. juli 2013, nedsættes forrentningen af sådanne henstandsbeløb til den foreslåede lavere rentesats på pt. 3 pct.

Til stk. 4

Det foreslås, at nedsættelsen af indeholdelsesprocenten ved udlodning af udbytter til selskaber, jf. lovforslagets § 5, nr. 11, tillægges virkning for udlodninger, der foretages den 1. januar 2014 eller senere. Af praktiske årsager bør der gå nogen tid fra vedtagelsen af forslaget til ændringen af indeholdelsesreglerne får virkning.

Til stk. 5

Det foreslås, at selvstændiges fradrag for syge- og arbejdsskadeforsikringer, jf. lovforslagets § 7, har virkning fra og med indkomståret 2015.

Til stk. 6

Det foreslås, at ændringen i satserne i § 5, stk. 2, i lov om afgift af lønsum m.v., jf. lovforslagets § 8, har virkning fra og med den 1. januar 2014.

Bilag

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov