Betænkning afgivet af Skatteudvalget den 19. juni 2013

1. Ændringsforslag

Der er stillet 2 ændringsforslag til lovforslaget. Skatteministeren har stillet ændringsforslag nr. 2 og Dansk Folkepartis medlemmer af udvalget har stillet ændringsforslag nr. 1.

2. Udvalgsarbejdet

Lovforslaget blev fremsat den 17. maj 2013 og var til 1. behandling den 11. juni 2013. Lovforslaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i Skatteudvalget.

Møder

Udvalget har behandlet lovforslaget i 2 møder.

Høring

Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været sendt i høring, og Skatteministeriet sendte den 8. maj 2013 dette udkast til udvalget, jf. SAU alm. del - bilag 200. Den 6. og 10. juni 2013 sendte skatteministeren de indkomne høringssvar og et notat herom til udvalget.

Spørgsmål

Udvalget har stillet 15 spørgsmål til skatteministeren til skriftlig besvarelse, som denne har besvaret.

3. Indstillinger og politiske bemærkninger

Et flertal i udvalget (V, S, RV, SF, LA og KF) indstiller lovforslaget til vedtagelse med de af skatteministeren stillede ændringsforslag. Flertallet vil stemme imod det af Dansk Folkeparti stillede ændringsforslag.

Et mindretal i udvalget (DF) indstiller lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling. Mindretallet vil stemme for de af skatteministeren og Dansk Folkeparti stillede ændringsforslag.

Dansk Folkepartis medlemmer bemærker, at Dansk Folkeparti deltager i en væsentlig del af vækstpakken, da Dansk Folkeparti mener, der er brug for at forbedre Danmarks konkurrenceevne. Dansk Folkeparti kan imidlertid ikke støtte lovforslagets del om en gradvis sænkelse af selskabsskatten fra 25 til 22 pct. i 2016, da det kun vil have en begrænset beskæftigelseseffekt. Dansk Folkeparti mener, det er bedre at bruge pengene mere målrettet ved f.eks. at lempe nogle af de afgifter, som betyder, at virksomheder i Danmark har højere produktionsomkostninger - omkostninger, der gør, at arbejdspladser flytter ud af landet.

Dansk Folkeparti har noteret sig, at der blandt fagfolk er meget delte meninger om, hvor virkningsfuldt det er at sænke selskabsskatterne. Hvis formålet er at øge produktivitet, vækst og beskæftigelse, er en sænkelse af selskabsskatten relativt dyr i forhold til, at effekten er tvivlsom.

Som det fremgår af skatteministerens svar på spørgsmål 1, skønnes nedsættelsen af selskabsskatten isoleret set at bidrage til en strukturel forbedring af beskæftigelsen med kun ca. 1.000 personer - det for en pris i år 2020 på 4,29 mia. kr., hvilket gør det til nogle meget dyre arbejdspladser. Dansk Folkeparti er overbevist om, at man ville få en større gevinst for dansk erhvervsliv og den danske konkurrenceevne ved i større grad at målrette midlerne til lempelse af afgifter. Selskabsskatten er ikke den eneste parameter for, hvor attraktivt det er at drive virksomhed i Danmark. Mange andre faktorer såsom afgiftsniveau, infrastruktur, uddannet arbejdskraft, lønniveau vs. produktivitet, et lands økonomiske politik og fremtidige indtjeningsmuligheder spiller ind. Skal man forbedre virksomhedernes konkurrenceevne, kan man lige så vel kigge på nogle af de andre parametre end lige selskabsskatten.

Dansk Folkeparti stemmer også nej til lovforslaget på grund af finansieringen af den lavere selskabsskat, da pengene findes ved en lavere vækst i den offentlige sektor. Det er bemærkelsesværdigt, at finansieringen findes her, da Socialdemokratiet og Socialistisk Folkeparti før valget gik til valg på en vækst i den offentlige sektor på 1,4 pct., og at man påstod, at VKO's vækst på 0,8 pct. ville medføre en massakre på velfærdsstaten. Nu har regeringen valgt at sænke væksten i den offentlige sektor, så den på intet tidspunkt frem mod år 2020 kommer på 0,8 pct., hvilket før valget ifølge Socialdemokratiet og Socialistisk Folkeparti var en massakre på velfærden.

I skatteministeren svar på spørgsmål 1 står der, at den lavere vækst i den offentlige sektor betyder, at der vil være ca. 6.000 personer færre beskæftiget end ved uændret vækst i det offentlige forbrug. Regeringen skylder derfor at oplyse, hvilket faggrupper i det offentlige der skal holde for. Er det sygeplejersker, sosu-assistenter, pædagoger, folkeskolelærere eller politifolk, der skal være færre af?

Et andet mindretal i udvalget (EL) indstiller lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling. Mindretallet vil stemme for det af skatteministeren stillede ændringsforslag og vil stemme imod det af Dansk Folkeparti stillede ændringsforslag.

Enhedslistens medlemmer af udvalget kan ikke støtte en sænkelse af selskabsskatten. Enhedslisten finder det helt urimeligt at gennemføre en såkaldt vækstplan, der tager fra kontanthjælpsmodtagere og uddannelsessøgende og fra penge afsat til velfærd. Og tilmed bruges disse midler til at forære penge til virksomheder, der i forvejen har store overskud. Dertil kommer, at en sænkelse af selskabsskatten er et meget tvivlsomt instrument, og selv efter regeringens egne beregninger er beskæftigelseseffekten mere negativ end positiv.

Inuit Ataqatigiit, Siumut, Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin var på tidspunktet for betænkningens afgivelse ikke repræsenteret med medlemmer i udvalget og havde dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller politiske udtalelser i betænkningen.

En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i betænkningen. Der gøres opmærksom på, at et flertal eller et mindretal i udvalget ikke altid vil afspejle et flertal/mindretal ved afstemning i Folketingssalen.

4. Ændringsforslag med bemærkninger

Ændringsforslag

Til § 8

Af et mindretal (DF):

1) Før nr. 1 indsættes som nyt nummer:

»01. § 4, stk. 2, nr. 1, affattes således:

»1) Virksomheder inden for den finansielle sektor, der omfatter virksomheder med aktiviteter vedrørende forsikring, ind- og udlån, kreditformidling, pensionsopsparing, investeringsforvaltning, betalingsformidling og handel med værdipapirer eller valuta, dog ikke forsikringsmæglere.««

[Ændring af metode for beregning af lønsumsafgift for forsikringsmæglere]

Til § 10

Af skatteministeren, tiltrådt af udvalget:

2) I nr. 1 ændres », 3. og 4. pkt.« til: »og 3.-5. pkt.«

[Indsættelse af manglende henvisning]

Bemærkninger

Til nr. 1

Med ændringsforslaget undtages forsikringsmæglere fra at betale lønsumsafgift efter metode 2. På den måde sikres, at forsikringsmæglerne ikke sættes i en forringet konkurrencesituation på grund af en stor stigning i lønsumsafgift, og dermed undgås af udflagning af forsikringsmæglervirksomheder.

Til nr. 2

Med ændringsforslaget indsættes en manglende henvisning.

Meningen med det fremsatte lovforslag er, at supplerende engangsydelse, der udbetales efter den tidligere ejers død, skal pålægges en afgift på 37,3 pct. i 2014. Det fremgår også af bemærkningerne til det fremsatte lovforslags § 10, nr. 1, der ændrer i overgangsreglerne i § 13, stk. 6, i lov nr. 922 af 18. september 2012 om ændring af pensionsbeskatningsloven og forskellige andre love (Afskaffelse af fradragsret m.v. for indbetalinger til kapitalpension), som ændret ved § 24 i lov nr. 1354 af 21. december 2012 om ændring af skattekontrolloven, kildeskatteloven og forskellige andre love (Udvidelse af årsopgørelsesordningen, indberetning af udbytter m.v.).

Den bestemmelse, der vedrører afgiften af supplerende engangsydelse efter den tidligere ejers død, er indeholdt i § 13, stk. 6, 5. pkt., i lov nr. 922 af 18. september 2012. Det fremsatte lovforslag omfatter imidlertid ikke 5. pkt. Med ændringsforslaget indsættes den manglende henvisning.

Ane Halsboe-Jørgensen (S) Benny Engelbrecht (S) Jacob Bjerregaard (S) John Dyrby Paulsen (S) Jesper Petersen (S) Simon Kollerup (S) Thomas Jensen (S) Nadeem Farooq (RV) Rasmus Helveg Petersen (RV) Camilla Hersom (RV) Mette Boye (SF) Jonas Dahl (SF) Frank Aaen (EL) Stine Brix (EL) Jørgen Arbo-Bæhr (EL) Hans Andersen (V) Gitte Lillelund Bech (V) fmd. Martin Geertsen (V) Kristian Pihl Lorentzen (V) Jan E. Jørgensen (V) Torsten Schack Pedersen (V) Troels Lund Poulsen (V) Mads Rørvig (V) Dennis Flydtkjær (DF) Mikkel Dencker (DF) Hans Kristian Skibby (DF) Karina Adsbøl (DF) Ole Birk Olesen (LA) nfmd. Brian Mikkelsen (KF)

Inuit Ataqatigiit, Siumut, Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget.