Fremsat den 17. maj 2013 af skatteministeren (Holger K. Nielsen)

Forslag

til

Lov om ændring af ligningsloven og kildeskatteloven

(Genindførelse og udvidelse af BoligJobordningen og udvidelse af ordningen om skattekreditter for forsknings- og udviklingsaktiviteter)

§ 1

I ligningsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 405 af 22. april 2013, som ændret ved § 2 i lov nr. 1386 af 23. december 2012 foretages følgende ændringer:

1. I § 7 Å, stk. 3, 2. pkt., indsættes efter »erhvervsmæssig virksomhed«: »eller indberettes som fradragsberettiget ydelse af en privat hvervgiver efter reglerne i § 8 V«.

2. I § 8 V, stk. 1, indsættes tre steder efter »i hjemmet«: »eller i en fritidsbolig« og i 1. pkt. ændres »stk. 2-7.« til: »stk. 2-9.«.

3. I § 8 V, stk. 2, nr. 2, indsættes efter »arbejdets udførelse,«: »eller at arbejdet er udført vedrørende en fritidsbolig, hvor den skattepligtige person er ejer og skattepligtig efter ejendomsværdiskatteloven af fritidsboligen på tidspunktet for arbejdets udførelse,«.

4. § 8 V, stk. 2, nr. 5, affattes således:

»5) at arbejdet vedrørende en helårsbolig er udført i perioden fra og med den 1. juni 2011 til og med den 31. december 2014, og at arbejdet vedrørende en fritidsbolig er udført i perioden fra og med den 22. april 2013 til og med den 31. december 2014.«

5. § 8 V, stk. 3, ophæves og i stedet indsættes:

»Stk. 3. For arbejde vedrørende en fritidsbolig finder stk. 1, 2 og 4-9 tilsvarende anvendelse for ægtefællen til ejeren af en fritidsbolig, jf. stk. 2, nr. 2, under forudsætning af, at ægtefællerne var gift og samlevende på det tidspunkt, hvor det fradragsberettigede arbejde blev udført.

Stk. 4. Fradraget henføres til det indkomstår, hvor betalingen for arbejdet er sket. Fradraget henføres dog til det indkomstår, hvor arbejdet er udført, hvis betaling for arbejdet er sket inden for 2 måneder efter indkomstårets udløb. Der kan ikke foretages fradrag for arbejde, der betales den 1. marts 2015 eller senere.«

Stk. 4-6 bliver herefter stk. 5-7.

6. I § 8 V, stk. 5, der bliver stk. 6, indsættes som 3. pkt.:

»Ejeren af en fritidsbolig, jf. stk. 2, nr. 2, kan heller ikke foretage fradrag for udgifter til arbejdsløn for arbejde i form af rengøring, vask, opvask, strygning, vinduespudsning, børnepasning og havearbejde vedrørende fritidsboligen, hvis ejeren i løbet af indkomståret har udlejet fritidsboligen.«

7. I § 8 V, stk. 6, der bliver stk. 7, indsættes som 2. pkt.:

»Der kan heller ikke foretages fradrag for udgifter til arbejde i en fritidsbolig udført af en person, der ejer fritidsboligen, jf. stk. 2, nr. 2, eller af en person, der har fast bopæl i samme helårsbolig som ejeren eller en af ejerne af fritidsboligen.«

8. I § 8 V indsættes efter stk. 6, der bliver stk. 7, som nyt stykke:

»Stk. 8. For en fritidsbolig beliggende uden for Danmark, er betingelsen i stk. 2, nr. 3, opfyldt, hvis arbejdet er udført af en virksomhed, der er momsregistreret i et EU/EØS-land, eller ved arbejde i form af rengøring, vask, opvask, strygning, vinduespudsning, børnepasning og havearbejde tillige af en person, der ved indkomstårets udløb af fyldt 18 år og er fuldt skattepligtig i et EU/EØS-land. Er fritidsboligen beliggende i et ikke-EU/EØS-land, er betingelsen i stk. 2, nr. 3, tillige opfyldt, hvis arbejdet er udført af en virksomhed i det pågældende land, og virksomheden er momsregistreret eller registreret i forhold til andre omsætningsafgifter eller i forhold til indkomstskatter vedrørende det pågældende arbejde, eller ved arbejde i form af rengøring, vask, opvask, strygning, vinduespudsning, børnepasning og havearbejde tillige af en person, der ved indkomstårets udløb af fyldt 18 år og er fuldt skattepligtig i det pågældende land. Det er en betingelse efter 1. og 2. pkt., at det land, hvor fritidsboligen er beliggende, skal udveksle oplysninger med de danske myndigheder efter en dobbeltbeskatningsoverenskomst, en anden international overenskomst eller konvention eller en administrativt indgået aftale om bistand i skattesager.«

Stk. 7 bliver herefter stk. 9.

9. I § 8 X, stk. 1, 1. pkt., ændres »25 pct.« til: »skatteværdien«.

10. § 8 X, stk. 1, 2. pkt., ophæves, og i stedet indsættes:

»Skatteværdien af underskud som nævnt i 1. pkt. beregnes med den i selskabsskattelovens § 17, stk. 1, nævnte procent for det pågældende indkomstår. Der kan for hvert indkomstår højst udbetales skatteværdien af 25 mio. kr.«

11. I § 8 X, stk. 3, 1. pkt., ændres »på 1,25 mio. kr. svarende til 25 pct. af 5 mio. kr.« til: »svarende til skatteværdien af 25 mio. kr.«

12. I § 8 X, stk. 3, 3. pkt., ændres »5 mio. kr.« til: »25 mio. kr.«

§ 2

I kildeskatteloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1403 af 7. december 2010 som ændret blandt andet ved § 2 i lov nr. 572 af 7. juni 2011 og senest ved § 2 i lov nr. 430 af 1. maj 2013, foretages følgende ændring:

1. I § 5 B, stk. 1, nr. 1, indsættes efter 1. pkt.:

»Betingelsen i ligningslovens § 8 V, stk. 2, nr. 2, anses for opfyldt, hvis den skattepligtige ville have været skattepligtig efter ejendomsværdiskatteloven af fritidsboligen på tidspunktet for arbejdets udførelse, hvis vedkommende havde været fuldt skattepligtig til Danmark.«

§ 3

Stk. 1. Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.

Stk. 2. § 1, nr. 1, har virkning for personer, der fra og med den 1. juli 2013 udfører arbejde for en privat hvervgiver i eller i tilknytning til private hjem efter reglerne i ligningslovens § 7 Å, stk. 3.

Stk. 3. § 1, nr. 2-8, og § 2 har virkning for arbejde udført vedrørende en helårsbolig fra og med den 1. juni 2011 og for arbejde udført vedrørende en fritidsbolig fra og med den 22. april 2013.

Stk. 4. § 1, nr. 9-12, har virkning fra og med indkomståret 2015.

Bemærkninger til lovforslaget

1. Indledning

Regeringen (Socialdemokratiet, Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti), Venstre, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti har den 21. april 2013 indgået aftale om mindsket grænsehandel, BoligJobordning og konkrete initiativer til øget vækst og beskæftigelse - delaftale om Vækstplan DK.

»Regeringen, Venstre, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti er enige om, at der er et behov for at forbedre rammerne for vækst og beskæftigelse i Danmark. Derfor igangsættes en række initiativer, der gør det mere attraktivt at investere i danske virksomheder både her og nu og i de kommende år.

Aftaleparterne er enige om en målrettet indsats for at mindske grænsehandlen gennem en fuld afskaffelse af sodavandsafgiften og en nedsættelse af ølafgiften. Afskaffelsen af sodavandsafgiften gennemføres med halv virkning fra 1. juli 2013 og med fuld virkning i 2014. Ølafgiften reduceres med 15 pct. fra 1. juli 2013.

Herudover genindføres BoligJobordningen med fuld virkning i 2013 og 2014 og udvides samtidig til at omfatte sommer- og fritidshuse med virkning fra 22. april 2013. Det bidrager til øget vækst og beskæftigelse i især små og mellemstore håndværks- og servicevirksomheder.

Desuden forhøjes reparationsgrænsen for totalskadede biler midlertidigt fra 65 pct. til 75 pct. i 2014 og 2015. Det vil i de kommende år isoleret set medføre øget beskæftigelsen i de virksomheder, der reparerer bilerne, eller leverer ydelser hertil.

Aftaleparterne er endelig enige om at styrke grundlaget for vækst og beskæftigelse i Danmark gennem:

? Mere og bedre voksen- og efteruddannelse.

? Større fradrag for hotelmoms, lavere afgifter på emballage og procesenergi og en række yderligere konkrete og mærkbare lempelser for danske virksomheder med henblik på at gøre det mere attraktivt at investere i danske virksomheder.

? En styrket indsats i de danske udkantsområder.«.

2. Lovforslagets formål og baggrund

Følgende skatteelementer fra delaftalen om Vækstplan DK indgår i dette lovforslag:

? Genindførelse af BoligJobordningen med fuld virkning i 2013 og 2014 og udvidelse af ordningen, så den fra 22. april 2013 og indtil udgangen af 2014 også omfatter sommer- og fritidshuse. Det vil bidrage til at øge efterspørgslen efter arbejdskraft i især små og mellemstore håndværks- og servicevirksomheder og understøtte vækst og beskæftigelse på kort sigt. Samtidig betyder genindførelsen af BoligJobordningen, at husholdningerne både i år og næste år får hjælp til vedligeholdelse og istandsættelse af både deres almindelige bolig og sommer- og fritidshuse samt bedre mulighed for at betale sig fra tidskrævende dagligdagsopgaver som f.eks. rengøring, vinduespudsning og havearbejde.

? Konkrete og mærkbare forbedringer af virksomhedernes vilkår. Skattekreditten for forsknings- og udviklingsaktiviteter i virksomhederne forhøjes fra 2015. Dermed får virksomhederne bedre muligheder for at gennemføre aktiviteter relateret til forskning og udvikling. Det understøtter vækst og innovation.

3. Lovforslagets enkelte elementer

3.1. Genindførelse og udvidelse af BoligJobordningen

3.1.1. Gældende ret

Efter gældende ret er der som udgangspunkt ikke skattemæssigt fradrag for privates udgifter vedrørende serviceydelser i hjemmet eller reparations- og vedligeholdelsesarbejde på boligen.

Som en forsøgsordning blev der dog med BoligJobordningen indført en begrænset fradragsret for denne type udgifter i perioden fra og med den 1. juni 2011 til og med den 31. december 2012. Ordningen havde oprindelig virkning til udgangen af 2013, men blev som led i finanslovsaftalen for 2012 afkortet med et år.

For så vidt angår privates udgifter til håndværksarbejde på private boliger har der de senere år været flere midlertidige offentlige støtteordninger, senest den nu ophørte Renoveringspulje fra 2009. Endvidere har der indtil udgangen af 2012 eksisteret en tilskudsordning for hjemmeserviceydelser for folkepensionister og førtidspensionister efter lov om hjemmeservice.

Efter gældende ret er lønindtægter som udgangspunkt skattepligtige for modtageren. Fra 1. januar 2013 er der dog indført regler om skattefrihed for vederlag på op til 10.000 kr. årligt betalt til pensionister for arbejde udført i eller i tilknytning til private hjem.

3.1.1.1. Gældende ret vedrørende BoligJobordningen

BoligJobordningen - eller i daglig tale boligjobfradraget, håndværkerfradraget eller servicefradraget - blev indført i juni 2011 som en midlertidig forsøgsordning, hvorefter der blev givet skattemæssigt fradrag for hjælp og istandsættelse i hjemmet. For en udførlig beskrivelse af ordningen henvises til lov nr. 572 af 7. juni 2011 om ændring af ligningsloven, kildeskatteloven og lov om hjemmeservice (Forsøgsordning med fradrag for hjælp og istandsættelse i hjemmet), og det tilknyttede lovforslag L 208 fra folketingsåret 2010/2011 (1. samling).

Efter ordningen kunne personer over 18 år fradrage lønudgifter, som de havde afholdt til hjælp og istandsættelse i hjemmet på op til 15.000 kr. årligt pr. person. De omfattede ydelser var dels visse serviceydelser i hjemmet, dels visse vedligeholdelses- og reparationsarbejder på eksisterende helårsboliger. De omfattede ydelser fremgik af § 1 i bekendtgørelse nr. 240 af 15. marts 2012 om forsøgsordning med fradrag for hjælp og istandsættelse i hjemmet.

Ifølge ordningen var det en betingelse, at det omhandlede arbejde blev udført i en helårsbolig, hvor den skattepligtige havde fast bopæl og således sin folkeregisteradresse. Som udgangspunkt kunne der derfor ikke opnås fradrag for udgifter til arbejde vedrørende fritidsboliger, bortset fra de tilfælde, hvor pensionister havde fået tilladelse til helårsbeboelse af et sommerhus. Derimod var der mulighed for at opnå fradrag, uanset om man boede i ejer-, leje- eller andelsbolig.

Desuden var det som udgangspunkt en betingelse, at arbejdet skulle være udført af en virksomhed, der var momsregistreret i Danmark. Ved serviceydelser i hjemmet (rengøring, børnepasning, vinduespudsning og havearbejde) var der dog alene krav om, at arbejdet blev udført af en person, der ved indkomstårets udløb var fyldt 18 år, og som var fuldt skattepligtig til Danmark. Der var dog ikke mulighed for at tage fradrag for arbejde udført af ægtefæller, hjemmeboende børn, au pairs eller andre med fast bopæl i hjemmet.

De såkaldte »grænsegængere«, dvs. personer med fast bopæl uden for Danmark, som erhverver mindst 75 pct. af den skattepligtige indkomst i Danmark, kunne opnå fradrag, hvis arbejdet var udført af en virksomhed, der er momsregistreret i et EU/EØS-land, eller ved serviceydelser i form af rengøring, vinduespudsning, havearbejde m.v. tillige af en person, der ved indkomstårets udgang var fyldt 18 år og var fuldt skattepligtig i et EU/EØS-land. Det var en betingelse, at det pågældende EU/EØS-land skulle udveksle oplysninger med de danske myndigheder efter en dobbeltbeskatningsoverenskomst, en anden international overenskomst eller konvention eller en administrativt indgået aftale om bistand i skattesager.

Der kunne ikke tages fradrag for udgifter til arbejde, der var ydet tilskud til efter andre offentlige støtteordninger, herunder reglerne i lov om hjemmeservice. Det var også tilfældet for udgifter til børnepasning, der var skattefritaget hos modtageren efter ligningslovens § 7 Æ, og udgifter, som var fradraget ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst efter andre regler i skattelovgivningen.

Endvidere var det en betingelse, at den skattepligtige havde betalt for det udførte arbejde via en elektronisk betalingsform, dvs. enten ved overførsel via bank, netbank eller posthus, ved kortbetaling via leverandørens hjemmeside eller kortterminal, eller ved brug af indbetalingskort (girokort).

Derudover stillede BoligJobordningen krav om, at den skattepligtige selv skulle foretage indberetning af oplysninger om det fradragsberettigede arbejde til SKAT via et elektronisk indberetningsmodul i TastSelv-systemet.

BoligJobordningen var tidsbegrænset, idet fradragsberettiget arbejde skulle være udført i perioden fra og med den 1. juni 2011 til og med den 31. december 2012.

3.1.1.2. Gældende ret vedrørende skattefrihed for pensionisters vederlag for arbejde i eller i tilknytning til private hjem

Fra og med den 1. januar 2013 er der skattefrihed for vederlag betalt til pensionister for arbejde udført i eller i tilknytning til private hjem. Det skattefri vederlag kan dog højst udgøre 10.000 kr. i et indkomstår (2013-niveau).

Skattefriheden er betinget af, at den person, der udfører arbejdet, opfylder alderskravet i lov om social pension til at modtage folkepension. Det betyder, at de omfattede personer mindst skal være fyldt 65 år. Kravet til hvilken alder, der kan udløse folkepension, forhøjes gradvist for personer, der er født den 1. januar 1954 eller senere.

Det er en forudsætning, at arbejdet udføres i eller i tilknytning til private hjem, og at arbejdet ikke udføres som led i erhvervsmæssig virksomhed.

Ved arbejde i private hjem forstås ydelser, som ellers normalt udføres af personerne i husstanden selv. Som eksempler herpå kan nævnes indkøb, madlavning, strygning, vask, opvask og rengøring, havearbejde og småreparationer på boligen.

Ved arbejde i tilknytning til private hjem forstås ydelser, som er tilknyttet familie- og privatlivet. Som eksempler herpå kan nævnes aflevering og afhentning af børn i dagsinstitutioner, skole m.v., lektiehjælp, børnepasning, hundeluftning og indlevering af rensetøj.

Det er som nævnt en betingelse, at vederlaget for det omfattede arbejde ikke overstiger 10.000 kr. inden for et indkomstår. Overskrides den beløbsmæssige grænse på 10.000 kr., beskattes den del af vederlaget, som overstiger de 10.000 kr. Det er underordnet, om vederlaget stammer fra en eller flere hvervgivere.

Det forhold, at vederlag for det omfattede arbejde ikke medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, indebærer, at vederlaget ikke får betydning for folkepensionen eller andre indkomstafhængige overførselsindkomster.

3.1.2. Lovforslaget

3.1.2.1. Genindførelse af BoligJobordningen

Det foreslås at genindføre BoligJobordningen med skattemæssigt fradrag for lønudgifter til hjælp og istandsættelse i hjemmet i en 2-årig periode fra og med den 1. januar 2013 til og med den 31. december 2014. Ordningen videreføres i uændret udformning, bortset fra enkelte nødvendige tilpasninger. Der henvises derfor til beskrivelsen af BoligJobordningen under gældende ret, jf. afsnit 3.1.1.

Fradraget gives for arbejde udført i perioden fra og med den 1. januar 2013 til og med den 31. december 2014. Personer, der har fået udført fradragsberettiget arbejde i perioden fra og med den 1. januar 2013 og indtil nærværende lovs ikrafttræden, vil således også kunne foretage fradrag for lønudgifterne, forudsat at betingelserne i ordningen i øvrigt er opfyldt.

Loftet over de fradragsberettigede lønudgifter udgør 15.000 kr. årligt pr. person. Er der flere personer i en husstand, kan personerne i husstanden få fradrag for den del af en udgift, som de hver især har betalt. Ægtefæller kan dog trække hver deres del af en udgift fra, selvom den ene har betalt hele regningen.

Et ægtepar kan eksempelvis fratrække udgifter til arbejdsløn vedrørende fradragsberettiget arbejde for 30.000 kr. om året. Afholder hjemmeboende børn over 18 år i husstanden selv fradragsberettigede udgifter, kan det samlede fradrag for husstanden dog blive større.

Da fradraget gives som et ligningsmæssigt fradrag, dvs. med en skatteprocent i en gennemsnitskommune på 31,6 pct. i 2013 og 30,6 pct. i 2014, vil skatteværdien af fradraget være op til knap 5.000 kr. pr. person årligt.

Fradraget henføres som udgangspunkt til det år, hvor der er betalt for arbejdet. Betales arbejdet inden 1. marts i året efter det år, hvor arbejdet er udført, bliver fradraget dog henført til udførelsesåret. For personer med forskudt indkomstår henføres fradraget til udførelsesåret, hvis der er betalt for arbejdet inden to måneder efter indkomstårets udløb.

3.1.2.2. Udvidelse af BoligJobordningen med fritidsboliger

Den hidtil gældende BoligJobordning omfatter kun arbejde vedrørende helårsboliger, herunder ejer-, leje- og andelsboliger. Det foreslås at udvide BoligJobordningen, så ordningen også omfatter fritidsboliger. For eksempel kan en ejer af både en helårsbolig og en fritidsbolig således i alt opnå et årligt fradrag på 15.000 kr. for fradragsberettiget arbejde vedrørende helårsboligen og/eller fritidsboligen.

Fritidsboliger er typisk boliger, der anvendes til fritidsformål, og hvor boligen som hovedregel ikke må bebos hele året. Ved afgrænsningen af de omfattede fritidsboliger og personer foreslås det at anvende reglerne i ejendomsværdiskatteloven. Derved sker afgrænsningen efter kriterier, som er relevante og kendte. Efter ejendomsværdiskatteloven er det afgørende for, om en person skal betale ejendomsværdiskat, at personen er ejer af boligen, og at boligen kan tjene som bolig for ejeren.

Alle former for fritidsboliger, som kan tjene som bolig for ejeren, og hvor ejeren betaler ejendomsværdiskat af fritidsboligen, foreslås således omfattet af BoligJobordningen. Det vil sige forskellige former for sommerhuse, fritidsboliger og ferieejerlejligheder og uanset, om boligen er beliggende i Danmark eller i udlandet. Endvidere vil såkaldte fleksboliger, dvs. helårsboliger, hvor ejeren får lov til at anvende boligen som fritidsbolig, blive omfattet, jf. lov nr. 413 af 29. april 2013 om ændring af lov om midlertidig regulering af boligforholdene (Benyttelse af helårsboliger til fritidsformål).

Det foreslås, at de ydelser, der kan give fradrag efter BoligJobordningen i forhold til helårsboliger, også giver fradrag i relation til fritidsboliger.

For at undgå risiko for dobbeltfradrag foreslås det dog, at personer, der udlejer deres fritidsbolig og anvender standardiserede bundfradrag på henholdsvis 10.000 kr. eller 20.000 kr. eller fradrager faktiske udgifter ved udlejningen, ikke kan få fradrag for serviceydelser (f.eks. rengøring, vinduespudsning, havearbejde) efter BoligJobordningen.

3.1.2.3. Skattefrihed for pensionisters vederlag for arbejde i eller i tilknytning til private hjem

Forslaget om at genindføre BoligJobordningen med virkning fra den 1. januar 2013 betyder, at der fra og med den 1. januar 2013 kan være situationer, hvor arbejde udført i private hjem er skattebegunstiget både på hvervgiverens og udførerens side. Det gælder f.eks. i situationer, hvor hvervgiver får udført arbejde af en pensionist og kan opnå fradrag herfor efter BoligJobordningen. Samtidig har den pensionist, der udfører arbejdet, skattefrihed for vederlaget efter reglen i ligningslovens § 7 Å, som er gældende fra den 1. januar 2013, jf. også afsnit 3.1.1.2. Det bemærkes, at denne problemstilling kun er aktuel for så vidt angår serviceydelserne i BoligJobordningen. Det skyldes, at reparations- og vedligeholdelsesarbejde ikke giver adgang til fradrag efter ordningen, hvis det udføres af personer, men kun hvis det udføres af momsregistrerede virksomheder.

En sådan form for skattebegunstigelse er ikke tilsigtet, da det er et grundlæggende princip i BoligJobordningen, at der ikke kan opnås fradrag for udgifter til arbejde, der er ydet tilskud til efter andre offentlige støtteordninger eller som er fradraget ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst efter andre regler i skattelovgivningen. Derfor foreslås det at indføre en bestemmelse, hvorefter skattefriheden for pensionister for arbejde i private hjem eller i tilknytning til private hjem er betinget af, at der ikke er indberettet fradrag efter BoligJobordningen for det samme udførte arbejde.

I praksis vil dette betyde, at hvis en hvervgiver indberetter lønudgiften som et fradrag efter BoligJobordningen, vil beløbet automatisk blive ført på selvangivelsen som skattepligtig indkomst hos den pensionist, der har udført arbejdet. Og den pågældende pensionist kan derefter ikke anvende skattefritagelsesbestemmelsen i ligningslovens § 7 Å, stk. 3, for så vidt angår denne indtægt.

Da lovgivningen om videreførelse af BoligJobordningen først vil være gennemført i løbet af 1. halvår af 2013, men skal have virkning allerede fra den 1. januar 2013, kan der i perioden fra den 1. januar 2013 og frem til lovens ikrafttræden være pensionister, der i god tro har fået udbetalt et skattefrit vederlag for arbejde udført i et privat hjem. Der foreslås derfor en overgangsregel, der sikrer, at pensionister, der har udført serviceydelser i private hjem i den periode, bevarer muligheden for skattefrihed efter reglerne i ligningslovens § 7 Å, stk. 3, selvom hvervgiveren efterfølgende indberetter fradrag for det udførte arbejde.

Det bemærkes, at hvervgiver for at kunne opnå fradrag for arbejde udført i den nævnte periode skal opfylde de sædvanlige betingelser, der stilles i relation til BoligJobordningen - herunder have betalt elektronisk og indberettet oplysningerne til SKAT via TastSelv-systemet.

Der vil, når lovforslaget er vedtaget, komme nærmere information fra SKAT om, hvordan de berørte pensionister skal forholde sig for at bevare skattefriheden af indtægt fra servicearbejde udført i den nævnte periode.

3.1.2.4. Videreførelse af den administrative løsning

Det er forbundet med udfordringer, når private skal bidrage til administrationen af fradragsordninger, ligesom aktiviteter i private hjem er et af de områder, der nærmest ikke kan kontrolleres på traditionel vis. Den konkrete administrative udformning af BoligJobordningen tilgodeser derfor to overordnede hensyn. Dels skal ordningen være så enkel som mulig for brugerne, dels skal ordningen sikres bedst muligt mod misbrug.

Ved indførelsen af BoligJobordningen valgte man en administrativ løsning med krav om elektronisk betaling af det udførte arbejde samt efterfølgende elektronisk indberetning af oplysninger til SKAT via TastSelv-systemet. Denne løsning vil fortsat blive anvendt ved den foreslåede genindførelse af ordningen. Systemet sikrer automatisk, at fradraget bliver ført på selvangivelsen hos køber, og at indtægten bliver indberettet på årsopgørelsen hos den person, der har udført arbejdet. Hvis der er tale om en momsregistreret virksomhed, indgår indtægterne som en kontroloplysning i relation til stikprøvekontrol af selvangivelse og momsangivelse.

Den administrative løsning har med den fornødne forudgående vejledning i praksis vist sig at være relativ nem at anvende for både borgere og skattemyndigheder og har ikke givet anledning til systemmæssige eller praktiske problemer. Køberne af de pågældende serviceydelser har kunnet ordne indberetningen hjemmefra via internetadgang, hvorefter systemet automatisk har sørget for resten. For de borgere, der ikke selv har internetadgang, har det været muligt at få hjælp til indberetning på skattecentre og hos kommunernes borgerservice.

Ordningen har indbygget en form for »selvkontrollerende« effekt for personer, da et for højt fradrag for køber vil resultere i en for høj skat hos den, der udfører arbejdet. Parterne har således konkret modstridende interesser.

Den administrative løsning sikrer også, at fradraget kun gives, hvis den, der udfører arbejdet, har et CPR- eller CVR-nr., så beløbsmodtager kan identificeres og beskattes. Herved udelukkes fradrag ved brug af uregistrerede virksomheder. Endelig giver de indberettede oplysninger SKAT et kontrolspor, som kan bruges ved eksempelvis momskontrol.

3.2. Udvidelse af ordningen om skattekreditter for forsknings- og udviklingsaktiviteter

3.2.1. Gældende ret

Selskaber og selvstændigt erhvervsdrivende, der anvender virksomhedsordningen, har mulighed for at få udbetalt negativ skat, såkaldte skattekreditter, af den del af deres underskud, der stammer fra forsknings- og udviklingsaktiviteter.

En eventuel resterende del af årets underskud kan fremføres til modregning i eventuelle fremtidige overskud.

En virksomhed kan højst få udbetalt 1,25 mio. kr. årligt svarende til 25 pct. af forsknings- og udviklingsudgifter på 5 mio. kr.

Dette loft over de årlige udbetalinger gælder dog samlet set for sambeskattede selskaber og konstruktioner af selskaber og personligt drevne virksomheder i virksomhedsordningen, der kontrolleres af samme person.

Det er en forudsætning for at få udbetalt skattekreditter, at der er tale om udgifter, der straksafskrives efter ligningslovens § 8 B, stk. 1, eller afskrivningslovens § 6, stk. 1, nr. 3.

Forsknings- og udviklingsaktiviteter afgrænses således på samme måde, som forsøgs- og forskningsaktiviteter afgrænses i forbindelse med straksafskrivninger efter de to nævnte bestemmelser.

Aktiviteterne omfatter også leasing af driftsmidler m.v. til brug for forskning og udvikling, da disse aktiviteter er omfattet af de almindelige regler.

3.2.2. Lovforslaget

Det foreslås, at loftet over den årlige udbetaling af skattekredit til den enkelte virksomhed med virkning fra 2015 forhøjes fra 25 pct. af underskud på 5 mio. kr. til skatteværdien af underskud på 25 mio. kr., som stammer fra forsknings- og udviklingsaktiviteter. Ved beregning af skatteværdien anvendes selskabs- og virksomhedsskattesatserne, som er ens.

Forslaget medfører således, at loftet for den årlige udbetaling hæves fra 1,25 mio. kr. til 5,50 mio. kr., når nedsættelsen af selskabs- og virksomhedsskattesatserne til 22 pct. er fuldt indfaset i 2016, jf. det samtidig fremsatte forslag til lov om ændring af selskabsskatteloven, lov om afgift af lønsum m.v., kulbrinteskatteloven og forskellige andre love (Aftaler om Vækstplan DK m.v. - nedsættelse af skattesatsen for selskaber, forhøjelse af lønsumsafgiften for finansielle virksomheder og fastholdelse af selskabsskattesatsen for kulbrinteindkomst m.v.).

Formålet med forslaget er at styrke især små og mellemstore virksomheders likviditet i perioder, hvor forsknings- og udviklingsaktiviteter ikke resulterer i indtægter.

Små og mellemstore virksomheder har i dag ofte vanskeligt ved at finde den nødvendige finansiering. Forslaget vil styrke disse virksomheders adgang til risikovillig kapital.

4. Økonomiske konsekvenser for det offentlige

De økonomiske konsekvenser af lovforslagets elementer om genindførelse og udvidelse af BoligJobordningen og udvidelse af ordningen om skattekreditter for forsknings- og udviklingsaktiviteter er belyst i de følgende afsnit.

Vurderingen af de samlede økonomiske konsekvenser af forslagene på skatte- og afgiftsområdet i Aftaler om Vækstplan DK inkl. delaftalen fremgår af det samtidigt fremsatte forslag til lov om ændring af selskabsskatteloven, lov om afgift af lønsum m.v., kulbrinteskatteloven og forskellige andre love, hvortil der henvises.

4.1. Genindførelse og udvidelse af BoligJobordningen

Der er ikke noget præcist grundlag for at vurdere udgifterne ved at genindføre BoligJobordningen for helårsboliger og udvide ordningen til også at omfatte sommer- og fritidshuse.

Ved indførelsen af forsøgsordningen i 2011 blev det skønnet, at ordningen med stor usikkerhed på helårsbasis ville medføre et umiddelbart mindreprovenu på ca. 2.750 mio. kr. og ca. 1.750 mio. kr. efter tilbageløb og adfærd. Optællinger af foretagne fradrag for de omfattede 7 måneder i 2011 og optællinger for 2012 af foreløbigt indberettede fradrag viser imidlertid, at anvendelsen af ordningen har været lidt mindre end oprindeligt forventet.

På baggrund af den hidtidige udnyttelse af ordningen skønnes det samlede umiddelbare mindreprovenu ved en uændret genindførelse af fradraget vedrørende helårsboliger i hele 2013 og 2014 og udvidelsen af ordningen til også at omfatte sommer- og fritidshuse med virkning fra den 22. april 2013 til udgangen af 2014 med stor usikkerhed at udgøre ca. 2.550 mio. kr. i 2013 og ca. 2.650 mio. kr. i 2014, jf. tabel 1.

Ordningen vil indebære, at den disponible indkomst forøges, og derfor vil ordningen indebære afledte indtægter på moms og afgifter herfra (tilbageløb). Tilbageløbet skønnes at reducere mindreprovenuet med knap 25 pct. til ca. 1.925 mio. kr. i 2013 og ca. 2.000 mio. kr. i 2014.

Hertil kommer mulige strukturelle gevinster via en forøgelse af arbejdsudbuddet. Mindre gør-det-selv-arbejde kan således forventes at indebære øget markedsmæssigt salg af arbejdskraft. Desuden tilskyndes der til, at sort arbejde omlægges til hvidt, hvilket også forøger skattegrundlaget. Hvis det forudsættes, at tilskuddet virker omtrent som en forøgelse af beskæftigelsesfradraget, skønnes de afledte virkninger på arbejdsudbuddet at udgøre omkring 15 pct. De strukturelle gevinster af skattenedsættelsen på arbejdsudbuddet skønnes således til et merprovenu på ca. 300 mio. kr.

Efter tilbageløb og adfærd skønnes genindførelsen og udvidelsen af BoligJobordningen således samlet set at medføre et mindreprovenu på ca. 1.635 mio. kr. i 2013 og ca. 1.700 mio. kr. i 2014 efter tilbageløb og adfærd. Heraf skønnes ca. 135 mio. kr. i 2013 og ca. 200 mio. kr. i 2014 at vedrøre udvidelsen af ordningen med sommer- og fritidshuse. Det skal understreges, at der er betydelig usikkerhed forbundet med skønnet for sommer- og fritidsboliger, der er baseret på summariske antagelser om udnyttelsen af fradraget.

De provenumæssige konsekvenser i forbindelse med udvidelsen af BoligJobordningen, der er knyttet til de udenlandske sommer- og fritidsboliger, vurderes dog at være begrænsede. Denne vurdering bygger bl.a. på, at danskere med sommer- og fritidsboliger i udlandet i vidt omfang vil udnytte hele eller dele af fradraget på deres danske bolig(er).

Opgjort i varig virkning udgør mindreprovenuet ca. 55 mio. kr. årligt efter tilbageløb og adfærd.

Da fradraget gives som et ligningsmæssigt fradrag, udgør den kommunale andel af det umiddelbare mindreprovenu ca. 80 pct. (kommune- og kirkeskat) og statens andel ca. 20 pct. (sundhedsbidrag). Lovforslaget har dog ingen umiddelbare økonomiske konsekvenser for kommunerne, da samtlige landets kommuner for 2013 har valgt at budgettere på grundlag af det statsgaranterede udskrivningsgrundlag. For 2014 vil virkningerne af forslaget indgå i det beregnede udskrivningsgrundlag i forbindelse med kommuneforhandlingerne. Forslaget har ingen økonomiske konsekvenser for regionerne.

For finansåret 2013 skønnes forslaget at medføre et mindreprovenu i størrelsesordenen 0,5 mia. kr. Den resterende del af mindreprovenuet for indkomståret 2013 vil fremkomme i finansåret 2014 som overskydende skat eller reduceret restskat hos køber af ydelserne i forbindelse med årsopgørelsen for 2013 i foråret 2014. Der vil tilsvarende blive tale om, at mindreprovenuet for indkomståret 2014 vil fordele sig på finansårene 2014 og 2015. For finansåret 2014 skønnes mindreprovenuet således at udgøre ca. 2.550 mio. kr.

Fradraget for serviceydelser i hjemmet og fritidsboligen vil udgøre en skatteudgift. Generelt er fradrag, der gives med henblik på at erhverve, sikre og vedligeholde indkomst (fradrag knyttet til indkomsterhvervelsen), ikke defineret som skatteudgifter. Et midlertidigt fradrag, hvor der gives fradrag for udgifter til bl.a. børnepasning, rengøring, reparation og vedligeholdelse af bolig m.v., kan ikke karakteriseres som værende udgifter, der er nødvendige for at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten, hvorfor servicefradraget vil udgøre en skatteudgift.

Skatteudgiften opgøres som det umiddelbare mindreprovenu før tilbageløb og adfærd og skønnes at udgøre ca. 2.550 mio. kr. i 2013 og ca. 2.650 mio. kr. i 2014.

4.1.1. Beskæftigelsesmæssige konsekvenser af BoligJobordningen

Det skønnes, at BoligJobordningen årligt vil omfatte ydelser i størrelsesordenen 8-9 mia. kr. svarende brutto til 15-20.000 fuldtidsstillinger på helårsbasis. Hovedparten af de 15-20.000 fuldtidsstillinger skønnes at komme fra allerede beskæftigede i private erhverv, idet en stor del af ydelserne antageligt ville være blevet købt alligevel uden ordningen eller fortrænge køb af andre ikke-støttede ydelser eller forbrug. Når der tages højde for den direkte fortrængning af beskæftigelse i andre ikke-støttede brancher, vurderes nettovirkningen på beskæftigelsen at være relativt begrænset.

Det skønnes således af Finansministeriet på basis af beregninger på ADAM-modellen, at ordningens kortsigtede virkninger på efterspørgslen i 2013 vil bevirke et løft i beskæftigelsen med omkring 1.400 personer. I 2014 skønnes beskæftigelsen at blive løftet med omkring 2.750 personer. Den større effekt i 2014 afspejler dels, at sommer- og fritidsboliger er omfattet af fradraget i hele 2014, dels en fremrykningseffekt, idet det er lagt til grund i beregningen, at folk vil fremrykke vedligeholdelses- og renoveringsprojekter for samlet ½ mia. kr. i umiddelbar virkning til 2014 frem for at vente til året efter. Hertil kommer en afledt efterspørgselseffekt i 2014 af højere beskæftigelse i 2013.

Det bemærkes, at provenuskønnet er baseret på de strukturelle beskæftigelseseffekter og ikke indeholder fremrykningseffekten.

4.2. Skattekreditter for forsknings- og udviklingsaktiviteter

Forslaget om udvidelse af ordningen vedrørende skattekreditter for forsknings- og udviklingsaktiviteter indebærer en forhøjelse af grænsen for udbetaling af skattekreditter for forsknings- og udviklingsomkostninger fra skatteværdien af 5 mio. kr. til skatteværdien af 25 mio. kr. fra og med 2015.

Bl.a. fordi den gældende ordning er ny, foreligger der endnu ingen erfaringer med omfanget af anvendelsen. Provenuvurderingen er således foretaget på samme måde som ved indførelsen af ordningen. Det er derfor fortsat forbundet med stor usikkerhed at vurdere stigningen i omfanget af udbetalte skattekreditter som følge af forslaget.

Ifølge Danmarks Statistik udgør erhvervslivets udgifter til egen forskning og udvikling ca. 35 mia. kr. årligt. Skatteministeriet vurderer på baggrund heraf, at der årligt genereres forsknings- og udviklingsrelaterede underskud på ca. 5 mia. kr. På denne baggrund skønnes det med stor usikkerhed, at grundlaget for udbetaling af skattekreditter vil stige med ca. 1,3 mia. kr. årligt, når grænsen for udbetaling af skattekreditter hæves til skatteværdien af 25 mio. kr.

Med udgangspunkt i dette grundlag skønnes det, at den forhøjede grænse vil medføre et umiddelbart mindreprovenu på ca. 300 mio. kr. i 2015 ved en selskabsskattesats på 23,5 pct. En del af dette mindreprovenu vil blive opvejet af lavere modregning i efterfølgende års overskud, hvorfor mindreprovenuet reduceres med tiden.

Udbetalingen af skattekreditter vil medføre et automatisk tilbageløb i form af flere indtægter fra andre skatter og afgifter. Korrigeret for tilbageløb reduceres mindreprovenuet i 2015 til ca. 150 mio. kr.

Endelig vil provenuvirkningen være påvirket af adfærdsændringer i form af bl.a. øget forsknings- og udviklingsaktivitet i virksomhederne. Samtidig forventes forslaget i nogle tilfælde at føre til, at virksomheder vil søge at omdøbe udgifter fra driftsomkostninger til forsknings- og udviklingsudgifter, så disse udgifter omfattes af ordningen for skattekreditter. Samlet skønnes forhøjelsen af grænsen for udbetaling af skattekreditter derfor at medføre et mindreprovenu efter tilbageløb og adfærdsændringer på 200 mio. kr. i 2015. Opgjort i varig virkning udgør mindreprovenuet ca. 95 mio. kr. årligt efter tilbageløb og adfærd, jf. tabel 2.

Forslaget medfører en skatteudgift, der svarer til det umiddelbare mindreprovenu.

For så vidt angår finansårsvirkningen, har forslaget først virkning fra og med finansåret 2016.

For kommunerne, der får en andel på 13,41 pct. af selskabsskatten uden for kulbrinteområdet, vil forhøjelsen af grænsen for udbetaling af skattekreditter medføre et merprovenu, da en del af de underskud, der udbetaltes som skattekreditter, ellers var blevet modregnet som underskud i senere års overskud. Dette merprovenu skønnes at udgøre ca. 5 mio. kr. i indkomståret 2016 med afregning i 2019. Merprovenuet stiger gradvist til ca. 25 mio. kr. fra og med indkomståret 2022. Virkningerne af forslaget vil indgå i de årlige forhandlinger om kommunernes økonomi. Forslaget har ingen økonomiske konsekvenser for regionerne.

5. Administrative konsekvenser for det offentlige

5.1. Genindførelse og udvidelse af BoligJobordningen

Forslaget om at genindføre BoligJobordningen og at udvide ordningen til også at omfatte fritidsboliger i 2013 og 2014 skønnes at medføre engangsomkostninger i SKAT til systemtilretninger m.v. på ca. 2,5 mio. kr. i 2013.

Forslaget skønnes tillige at medføre engangsomkostninger fordelt over perioden 2014-2016 vedrørende vejledning, afregning og indsats på samlet 25,5 årsværk svarende til en udgift på i alt ca. 15,3 mio. kr.

Det bemærkes, at selvom ordningen kun skal virke til og med 2014, forventer SKAT at skulle anvende ressourcer til efterfølgende vejledning, afregning og indsats i forbindelse med selvangivelser m.v.

5.2. Udvidelse af ordningen om skattekreditter for forsknings- og udviklingsaktiviteter

Forslaget skønnes ikke at have nævneværdige administrative konsekvenser for det offentlige.

6. Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet

6.1. Genindførelse og udvidelse af BoligJobordningen

Genindførelsen og udvidelsen af BoligJobordningen vil have positive økonomiske konsekvenser for erhvervslivet.

De hidtidige indberetninger til SKAT for indkomstårene 2011 og 2012 viser, at knap 95 pct. af fradragene vedrører istandsættelse og forbedringer af boligen. Der vil således navnlig blive tale om positive konsekvenser for de virksomheder, der beskæftiger sig med reparation og vedligeholdelse. Endvidere forventes udvidelsen af ordningen til også at omfatte sommer- og fritidsboliger at medføre ekstra positive økonomiske konsekvenser for håndværksvirksomhederne i en række udkantskommuner med stor koncentration af sommerhuse.

6.2. Skattekreditter for forsknings- og udviklingsaktiviteter

Den foreslåede forhøjelse af grænsen for udbetaling af skattekredit vil øge likviditeten i virksomheder, hvor forsknings- og udviklingsomkostninger endnu ikke har givet overskud. I 2016 udbetales skattekreditter for indkomståret 2015, hvilket vil give erhvervslivet en likviditetsgevinst på ca. 300 mio. kr. Den varige likviditetsgevinst vil udgøre ca. 140 mio. kr.

Forslaget vil endvidere styrke virksomhedernes incitament til at investere i forskning og udvikling, hvilket på sigt vil kunne understøtte beskæftigelsen og væksten i samfundsøkonomien.

7. Administrative konsekvenser for erhvervslivet

7.1. Genindførelse og udvidelse af BoligJobordningen

Genindførelsen af BoligJobordningen skønnes ikke at medføre væsentlige administrative konsekvenser for erhvervslivet.

Fradraget gøres betinget af, at køberen af ydelsen anvender et elektronisk indberetningsmodul i SKATs TastSelv-system. Ordningen kræver ikke forhåndsgodkendelser, indsendelse af dokumentation eller andet administrativt besvær for de involverede virksomheder.

7.2. Udvidelse af ordningen om skattekreditter for forsknings- og udviklingsaktiviteter

Der er tale om udvidelse af en eksisterende ordning, der ikke skønnes at medføre væsentlige administrative konsekvenser for erhvervslivet.

8. Administrative konsekvenser for borgerne

8.1. Genindførelse og udvidelse af BoligJobordningen

Fradraget gøres betinget af, at køberen af ydelsen dels anvender en elektronisk betalingsform, dels anvender et elektronisk indberetningsmodul i SKATs TastSelv-system. Herved føres fradraget automatisk på selvangivelsen hos køber, og indtægten indberettes på årsopgørelsen hos den person, der udfører arbejdet.

Løsningen vil for langt de fleste købere af de pågældende serviceydelser således bestå i en betalingsoverførsel samt en indberetning i TastSelv, begge dele via internet. Systemet sørger for resten. Den administrative løsning bliver således forholdsvis enkel for borgeren at anvende. Den kræver ikke forhåndsgodkendelser, indsendelse af dokumentation eller andet administrativt besvær for borgeren eller de involverede virksomheder.

For de borgere, der ikke selv har internetadgang, eller pårørende, der kan hjælpe, vil betalingen kunne ske via pengeinstitut, posthus eller kortbetaling, og indberetning vil kunne ske på skattecentre eller i kommunernes borgerservice.

For så vidt angår pensionister, der i første halvår af 2013 har udført serviceydelser i private hjem omfattet af skattefriheden i ligningslovens § 7 Å, stk. 3, vil der, når lovforslaget er vedtaget, komme nærmere information fra SKAT om, hvordan de pågældende pensionister kan bevare muligheden for skattefrihed i de tilfælde, hvor hvervgiveren indberetter lønudgiften som fradragsberettiget ydelse i BoligJobordningen.

8.2. Udvidelse af ordningen om skattekreditter for forsknings- og udviklingsaktiviteter

Forslaget har ingen administrative konsekvenser for borgerne.

9. Miljømæssige konsekvenser

Forslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.

10. Forholdet til EU-retten

En udvidelse af BoligJobordningen, der kun ville omfatte fritidsboliger i Danmark, vurderes at være i strid med EU-Traktatens regler om kapitalens fri bevægelighed, jf. EU-Domstolens dom i den såkaldte Jäger-sag (C-256/06). På den baggrund omfatter den foreslåede udvidelse af BoligJobordningen også udenlandske fritidsboliger. Der stilles dog krav om, at fritidsboligen er beliggende i et land, som i henhold til aftale mv. skal udveksle skatteoplysninger med de danske myndigheder.

Der stilles ikke krav om, at arbejde på udenlandske fritidsboliger skal udføres af virksomheder, der er momsregistrerede i Danmark, eller af personer, der er skattepligtige til Danmark. Det ville vanskeliggøre mulighederne for at opnå fradrag, hvis en ejer af en fritidsbolig i udlandet ikke må anvende lokal arbejdskraft. Af samme grund kan grænsegængere efter forslaget - og også efter de tidligere gældende regler - opnå fradrag, selv om arbejdet udføres af en håndværker, som ikke er momsregistreret i Danmark, eller af en person, der ikke er skattepligtig til Danmark.

11. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

Et udkast til lovforslag er sendt til høring hos Advokatsamfundet, AgroSkat as, Andelsboligforeningernes Fællesrepræsentation, AE Rådet, ATP, Børsmæglerforeningen, CEPOS, Cevea, Danmarks Rederiforening, Danmarks Skibskreditfond, Dansk Aktionærforening, Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Byggeri, Dansk Ejendomsmæglerforening, Dansk Energi, Dansk Erhverv, Dansk Gartneri, Dansk Iværksætterforening, Dansk Industri, Danske Advokater, Danske Regioner, Den Danske Fondsmæglerforening, Den Danske Skatteborgerforening, DVCA, Ejendomsforeningen Danmark, Ejerlederne, Feriehusudlejernes Brancheforening, Finans og Leasing, Finansrådet, FOA, FSR - danske revisorer, Forsikring & Pension, Handel Transport og Service, Horesta, Håndværksrådet, Ingeniørforeningen, InvesteringsForeningsRådet, Kommunernes Landsforening, Landbrug & Fødevarer, Lejernes Landsorganisation, Ledernes Hovedorganisation, Lokale Pengeinstitutter, Nasdaq OMX Copenhagen A/S, Nationalbanken, Parcelhusejernes Landsorganisation, Realkreditforeningen, Realkreditrådet, RockwoolFonden, SRF Skattefaglig Forening, Videncentret for Landbrug og Ældresagen.

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Det foreslås, at skattefrihed for vederlag til folkepensionister for arbejde udført i eller i tilknytning til private hjem er betinget af, at arbejdet ikke er indberettet som fradragsberettiget ydelse af en privat hvervgiver efter BoligJobordningen.

Med dette forslag tages der højde for, at der med forslaget om videreførelse af BoligJobordningen i 2013 og 2014 kan være situationer, hvor arbejde udført i private hjem er skattebegunstiget både på hvervgiverens og udførerens side. Det kan være tilfældet i situationer, hvor hvervgiver får udført en serviceydelse - eksempelvis rengøring eller havearbejde - af en pensionist og kan opnå fradrag efter BoligJobordningen. Samtidig har den pensionist, der udfører arbejdet, skattefrihed for vederlaget efter bestemmelsen i ligningslovens § 7 Å, stk. 3.

Da en sådan form for skattebegunstigelse ikke er tilsigtet, foreslås det, at skattefriheden for pensionister for arbejde i private hjem er betinget af, at samme arbejde ikke er indberettet som en fradragsberettiget ydelse efter BoligJobordningen. Det bemærkes, at det i praksis kun vil være relevant vedrørende serviceydelser, i og med fradrag efter BoligJobordningen vedrørende reparation og vedligeholdelsesarbejde forudsætter, at arbejdet udføres af momsregistrerede virksomheder.

Det er det indberettede beløb efter BoligJobordningen, der reducerer pensionistens skattefri beløbsgrænse. Hvis hvervgiver eksempelvis kun har indberettet fradragsberettiget arbejdsløn efter BoligJobordningen for 5.000 kr. for pensionistens arbejde (eksempelvis fordi der også er taget fradrag for noget andet fradragsberettiget håndværkerarbejde), kan pensionisten således stadig opnå skattefrihed for andet vederlag for arbejde udført hos samme hvervgiver, hvis betingelserne herfor er opfyldt. Har den konkrete hvervgiver i eksemplet betalt 10.000 kr. for pensionistens arbejde, har pensionisten således mulighed for at få 5.000 kr. skattefrit. Pensionisten kan således udnytte den skattefri beløbsgrænse for vederlag for arbejde i private hjem, i det omfang vederlaget ikke indberettes efter BoligJobordningen.

Til nr. 2 og 3

Det foreslås at udvide BoligJobordningen med fritidsboliger, så personer, der ejer en fritidsbolig, også kan opnå fradrag for hjælp og istandsættelse i fritidsboligen efter BoligJobordningen. Efter forslaget, hvor ligningslovens § 8 V foreslås videreført og udvidet med fritidsboliger, kan der fradrages lønudgifter vedrørende hjælp og istandsættelse i en helårsbolig og/eller en fritidsbolig på op til 15.000 kr. årligt pr. person over 18 år. For eksempel kan en ejer af både en helårsbolig og en fritidsbolig således i alt opnå et årligt fradrag på 15.000 kr. for fradragsberettiget arbejde vedrørende helårsboligen og/eller fritidsboligen.

Fritidsboliger er boliger, der typisk anvendes til fritidsformål, og hvor boligen som hovedregel ikke må bebos hele året. Ved afgrænsningen af, hvilke fritidsboliger, der er omfattet af BoligJobordningen foreslås det at anvende reglerne i ejendomsværdiskatteloven. Det foreslås, således, at det fradragsberettigede arbejde skal være udført vedrørende en fritidsbolig, hvor den skattepligtige person er ejer og skattepligtig efter ejendomsværdiskatteloven af fritidsboligen på tidspunktet for arbejdets udførelse. Derved sker afgrænsningen efter kriterier, som er relevante og kendte. Efter ejendomsværdiskatteloven er det afgørende for, om en person skal betale ejendomsværdiskat af en fritidsbolig, at personen er ejer af boligen, og at boligen kan tjene som bolig for ejeren.

Dette indebærer, at den foreslåede omfattede personkreds kun er ejerne af en fritidsbolig. Lejere og andre brugere af fritidsboligen kan ikke opnå fradrag efter BoligJobordningen. Da det kan være tilfældigt, om en eller begge ægtefæller står angivet som ejer af en fritidsbolig, kan begge ægtefæller dog opnå fradrag efter BoligJobordningen, selv om kun den ene ægtefælle er ejer af fritidsboligen, jf. også bemærkningerne til § 1, nr. 5.

Efter forslaget bliver alle former for fritidsboliger, som kan tjene som bolig for ejeren, og hvor ejeren betaler ejendomsværdiskat af fritidsboligen, omfattet af BoligJobordningen. Det kan f.eks. være sommerhuse eller ferieejerlejligheder. Endvidere vil såkaldte fleksboliger, dvs. helårsboliger, hvor ejeren midlertidigt får lov til at anvende boligen som fritidsbolig, blive omfattet, jf. lov nr. 413 af 29. april 2013. Kravet efter ejendomsværdiskatteloven om, at fritidsboligen skal kunne tjene som bolig for ejeren, betyder, at fritidsboligen skal være i en sådan stand, at den er egnet som beboelse. Udgifter i relation til fritidsboliger under opførelse eller nedrivning kan derfor som udgangspunkt ikke give adgang til fradrag efter BoligJobordningen.

En række fritidsboliger er ikke omfattet af skattepligten efter ejendomsværdiskatteloven og vil således heller ikke være omfattet af BoligJobordningen. Det drejer sig eksempelvis om:

? Fritidsboliger, der udelukkende udlejes erhvervsmæssigt

? Fritidsboliger under opførelse/nedrivning

? Fritidsboliger, der er ubeboelige

? Kolonihavehuse, der har en værdi på under 100.000 kr.

? Udenlandske fritidsboliger, der er fritaget for ejendomsværdiskat i henhold til en dobbeltbeskatningsoverenskomst m.v.

? Fritidsboliger i Frankrig, der er erhvervet senest den 28. november 2007, jf. § 4 i lov nr. 85 af 20. februar 2008 om bemyndigelse til opsigelse af dobbeltbeskatningsoverenskomster mellem Danmark og henholdsvis Frankrig og Spanien.

Det forhold, at den skattepligtige får nedsat ejendomsværdiskatten med betalte udenlandske skatter, der svarer til den danske ejendomsværdiskat, medfører ikke, at den skattepligtige fortaber muligheden for at få fradrag efter BoligJobordningen.

Med den foreslåede videreførelse af § 8 V, hvor fritidsboliger også foreslås omfattet, kan de ydelser, der kan give fradrag efter BoligJobordningen i forhold til helårsboliger, også give fradrag i relation til fritidsboliger, jf. bemærkningerne om de fradragsberettigede ydelser til § 1, nr. 4. Det bemærkes i øvrigt, at listen over de fradragsberettigede ydelser for den hidtil gældende BoligJobordning videreføres uændret og fremgår af § 1 i bekendtgørelse nr. 240 af 15. marts 2012. I bilag 1 til dette lovforslag er listen over de fradragsberettigede ydelser gengivet.

Det foreslås endvidere, at de betingelser, der skal være opfyldt for at opnå fradrag efter BoligJobordningen i forhold til helårsboliger, som udgangspunkt også skal være opfyldt i relation til fritidsboliger. Der gælder dog blandt andet den forskel, at de omfattede fritidsboliger afgrænses efter reglerne i ejendomsværdiskatteloven og ikke som helårsboligerne, hvor det afgørende er, hvor den skattepligtige har folkeregisteradresse. Se nærmere i det følgende.

De generelle betingelser for at opnå fradrag efter BoligJobordningen vedrørende en fritidsbolig er således blandt andet, at ejeren af fritidsboligen er fyldt 18 år inden udgangen af det pågældende indkomstår.

Det foreslås også, at det er en betingelse for fradrag efter BoligJobordningen vedrørende en fritidsbolig, at arbejdet er udført på et tidspunkt, hvor den skattepligtige er ejendomsværdiskattepligtig af boligen. Denne betingelse er pendanten til, at den skattepligtige for at få fradrag vedrørende en helårsbolig skal have fast bopæl i boligen på tidspunktet for arbejdets udførelse.

Det er desuden en betingelse, at arbejdet er udført af en momsregistreret virksomhed i Danmark i henhold til momsloven. For arbejde i form af rengøring, vinduespudsning, børnepasning, havearbejde m.v. må arbejdet dog også være udført af en person, der er fyldt 18 år inden udgangen af det pågældende indkomstår, og som er fuldt skattepligtig til Danmark. Det sikres herved ligesom for helårsboligerne, at den, der udfører arbejdet, har et CVR-nummer eller CPR-nummer. Se dog nedenfor i forhold til udenlandske fritidsboliger.

Det er endvidere en betingelse, at den skattepligtige foretager indberetning af det fradragsberettigede beløb til skattemyndighederne med angivelse af, hvem der har udført arbejdet.

Ligesom for helårsboligerne foreslås det, at der ikke kan foretages fradrag for udgifter til arbejde, der er ydet tilskud til efter andre offentlige støtteordninger eller som er fradraget ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst efter andre regler i skattelovgivningen.

Den foreslåede udvidelse af BoligJobordningen med fritidsboliger omfatter også fritidsboliger beliggende i udlandet. Det betyder, at både personer, der er fuldt skattepligtige til Danmark og grænsegængere vil kunne opnå fradrag efter BoligJobordningen for udenlandske fritidsboliger, jf. også bemærkningerne til § 2. Det gælder både fritidsboliger beliggende i et andet EU/EØS-land og fritidsboliger beliggende i et land uden for EU/EØS.

Det vil ikke være et krav for at opnå fradrag, at arbejde vedrørende en udenlandsk fritidsbolig udføres af virksomheder, der er momsregistrerede i Danmark, eller af personer, der er skattepligtige til Danmark. Det er dog et krav, at både fritidsboligen og den person eller virksomhed, som udfører arbejdet, er beliggende henholdsvis hjemmehørende i et land, som i henhold til aftale m.v. skal udveksle skatteoplysninger med de danske myndigheder, jf. også bemærkningerne til § 1, nr. 9.

Til nr. 4.

Det foreslås at genindføre BoligJobordningen med fradrag på op til 15.000 kr. årligt pr. person for udgifter til arbejdsløn til hjælp og istandsættelse i hjemmet i 2013 og 2014.

Det foreslås således, at det er en betingelse for at opnå fradrag efter ordningen, at arbejdet vedrørende en helårsbolig er udført i perioden fra og med den 1. juni 2011 til og med den 31. december 2014. Ved at bibeholde periodens starttidspunkt fra indførelsen af den hidtil gældende BoligJobordning og blot forlænge perioden frem til og med den 31. december 2014, er der i realiteten tale om en videreførelse af BoligJobordningen.

For fritidsboliger foreslås det, at det er en betingelse for at få fradrag efter BoligJobordningen, at arbejdet vedrørende en fritidsbolig er udført i perioden fra og med den 22. april 2013 til og med den 31. december 2014. Starttidspunktet for perioden, hvor det fradragsberettigede arbejde skal være udført, er sammenfaldende med tidspunktet for offentliggørelsen af Delaftalen om Vækstplan DK.

I det følgende beskrives de fradragsberettigede ydelser og betingelserne for at opnå fradrag efter BoligJobordningen vedrørende helårsboliger. De fradragsberettigede ydelser i forhold til helårsboliger giver også som udgangspunkt fradrag i relation til fritidsboliger. Der vil dog ikke være fradrag for serviceydelser vedrørende fritidsboliger, der udlejes, fordi der allerede indirekte gives fradrag for sådanne ydelser efter gældende regler, jf. også bemærkningerne til § 1, nr. 7. De betingelser, der skal være opfyldt for at opnå fradrag efter BoligJobordningen i forhold til helårsboliger gælder også som udgangspunkt i relation til fritidsboliger. Der gælder dog blandt andet den forskel, at de omfattede fritidsboliger afgrænses efter reglerne i ejendomsværdiskatteloven og ikke som helårsboligerne, hvor det afgørende er, at det er den bolig, hvor den skattepligtige har folkeregisteradresse. For en tilsvarende beskrivelse af betingelserne for at opnå fradrag efter BoligJobordningen vedrørende fritidsboliger henvises til bemærkningerne til § 1, nr. 2 og 3.

Ved den foreslåede videreførelse af ligningslovens § 8 V er de fradragsberettigede ydelser vedrørende en helårsbolig de samme som efter den hidtil gældende BoligJobordning. Det indebærer, at de fradragsberettigede ydelser omfatter både serviceydelser i hjemmet (rengøring, vinduespudsning, børnepasning og almindeligt havearbejde) og indvendig og udvendig vedligeholdelse og reparation af eksisterende helårsbolig. Listen over de fradragsberettigede ydelser videreføres uændret og fremgår af § 1 i bekendtgørelse nr. 240 af 15. marts 2012. I bilag 1 til dette lovforslag er listen over de fradragsberettigede ydelser ligeledes gengivet.

Ved afgrænsningen af hvilke ydelser, der kan berettige til fradrag, blev der ved BoligJob­ord­ningens indførelse i 2011 taget udgangspunkt i tidligere tilskudsordninger. For så vidt angår serviceydelser i hjemmet var udgangspunktet ydelserne i hjemmeserviceordningen.

Omfattet af reglerne er således almindelig rengøring, herunder vask og aftørring af flader i boligen, rengøring af toilet og bad, støvsugning, gulvvask og boning, opvask, tøjvask og strygning, rensning eller vask af tæpper, gardiner og persienner m.v. Det gælder også vinduespudsning (indvendig og udvendig), børnepasning (herunder aflevering og afhentning af børn i daginstitution, skole, fritidsklub og fritidsaktivitet) og almindeligt havearbejde (herunder græsslåning, hækkeklipning, lugning, beskæring af buske og træer og snerydning).

Med hensyn til de omfattede ydelser vedrørende indvendig og udvendig vedligeholdelse og reparation af eksisterende helårsboliger foreslås at anvende samme afgrænsning, som blev anvendt i forbindelse med Renoveringspuljen fra 2009, jf. lov nr. 275 af 7. april 2009. Der er i forbindelse med finanslovsaftalen for 2012 justeret i de omfattede ydelser efter BoligJobordningen, idet reparation eller udskiftning af oliefyr er fjernet og installation, reparation og udskiftning af husstandsvindmøller er tilføjet.

Det er således blandt andet muligt at opnå fradrag i forbindelse med renovering, isolering og udskiftning af tag (herunder tagrender og afløb), reparation eller udskiftning af ruder og vinduer og døre, maling og isolering af ydervægge, installation af solfangere og solceller, reparation eller fornyelse af køkken og bad, gulvarbejde og reparation eller udskiftning af vandinstallationer og elinstallationer, jf. også bilag 1.

Ved den foreslåede videreførelse af § 8 V vil der ligesom efter den hidtil gældende ordning kun være fradrag for udgifter til arbejdsløn inkl. moms. Udgifter til materialer kan således ikke fradrages. De hidtidige betingelser for at opnå fradraget videreføres også. Det indebærer, at fradraget gives til personer, der er fyldt 18 år inden udgangen af det pågældende indkomstår.

Det er endvidere en betingelse, at det omhandlede arbejde er udført i en helårsbolig, hvor den skattepligtige person har fast bopæl. Fradraget knytter sig således til arbejde i/på den bolig, hvor personen har folkeregisteradresse. Der er mulighed for at opnå fradrag, uanset om man bor i ejendommen som ejer, lejer eller andelshaver. Det er dog ligesom efter de hidtil gældende regler en forudsætning, at personer, der bor i en lejebolig, andelsbolig eller ejerlejlighed, har en individuel råderet over den del af boligen, som arbejdet udføres på.

Det er desuden en betingelse, at arbejdet er udført af en momsregistreret virksomhed i Danmark. For arbejde i form af rengøring, vinduespudsning, børnepasning og almindeligt havearbejde må arbejdet dog tillige være udført af en person, der er fyldt 18 år inden udgangen af det pågældende indkomstår, og som er fuldt skattepligtig til Danmark. Det sikres herved, at den, der udfører arbejdet, har et CVR-nummer eller CPR-nummer.

Det bemærkes i den forbindelse, at de hidtil gældende særregler for de såkaldte »grænsegængere« om hvem der kan udføre arbejdet, jf. afsnit 3.1.1.1. , foreslås videreført.

Det er endvidere en betingelse, at den skattepligtige foretager indberetning af det fradragsberettigede beløb til skattemyndighederne med angivelse af, hvem der har udført arbejdet.

Ligesom for den hidtil gældende ordning foreslås det, at loftet over størrelsen af fradraget fastsættes til 15.000 kr. årligt pr. person. Det betyder eksempelvis, at en husstand bestående af et ægtepar eller af to ugifte voksne maksimalt kan få fradrag for udgifter til hjælp og istandsættelse i hjemmet på tilsammen 30.000 kr. årligt. Afholder hjemmeboende børn over 18 år i husstanden selv fradragsberettigede udgifter, kan det samlede fradrag for husstanden dog blive større.

Fradraget gives som et ligningsmæssigt fradrag. Skatteværdien af et ligningsmæssigt fradrag afhænger konkret af niveauet for kommune- og kirkeskatten. I en kommune med en skatteprocent svarende til den landsgennemsnitlige udgør fradragsværdien 31,6 pct. i 2013 og 30,6 pct. i 2014 (inkl. kirkeskat). Ved fuld udnyttelse af fradraget på 15.000 kr. udgør skattebesparelsen således knap 5.000 kr.

Fradraget henføres som udgangspunkt til det indkomstår, hvor udgiften er betalt. Fradraget kan dog henføres til det indkomstår, hvor arbejdet er udført, såfremt der er betalt for arbejdet indenfor to måneder efter det pågældende indkomstårs udløb. Der kan ikke foretages fradrag for arbejde, der betales den 1. marts 2015 eller senere.

Endelig gives der ikke fradrag for udgifter, der allerede er ydet tilskud til efter reglerne i lov om hjemmeservice, eller andre udgifter, som der i forvejen gives offentligt tilskud til, eller som er fradraget ved opgørelse af den skattepligtige indkomst efter andre regler i skattelovgivningen. Tilsvarende gælder udgifter til børnepasning, der er skattefritaget hos modtageren efter ligningslovens § 7 Æ (reservebedstefældreordningen). I forlængelse heraf foreslås det også, at pensionister, der udfører arbejde i eller i tilknytning til private hjem ikke kan anvende den skattefri bundgrænse på 10.000 kr. i ligningslovens § 7 Å, hvis den, der har fået udført arbejdet, tager fradrag for arbejdet efter BoligJobordningen, se bemærkningerne til § 1, nr. 1.

Til nr. 5

Efter forslaget er det en forudsætning for at kunne få fradrag efter BoligJobordningen vedrørende en fritidsbolig, at den person, der tager fradraget, er ejer af fritidsboligen og er ejendomsværdiskattepligtig af boligen. Da det kan være tilfældigt, om en eller begge ægtefæller står angivet som ejer af en fritidsbolig, foreslås det, at begge ægtefæller kan opnå fradrag efter BoligJobordningen, selv om kun den ene ægtefælle ejer fritidsboligen. Det er en forudsætning, at ægtefællerne er gift og samlevende på det tidspunkt, hvor det fradragsberettigede arbejde udføres. Det er naturligvis også en forudsætning, at ægtefællerne ikke begge tager fradrag for den samme udgift.

Ægtefællerne kan derved fratrække udgifter til arbejdsløn vedrørende fradragsberettiget arbejde for tilsammen 30.000 kr. om året. Har ægtefællerne udnyttet deres fradragsret fuldt ud i relation til fritidsboligen, kan de ikke opnå yderligere fradrag efter BoligJobordningen. Loftet for fradraget er i alt 15.000 kr. årligt pr. person, uanset om det fradragsberettigede arbejde relaterer sig til helårsboligen og/eller til fritidsboligen.

Af hensyn til overskueligheden foreslås en nyaffattelse af bestemmelsen i ligningslovens § 8 V, stk. 3, der fastsætter, hvilket indkomstår det skattemæssige fradrag skal henføres til. Med den nye formulering videreføres de hidtil gældende regler om fradragstidspunktet i BoligJobordningen også for den nye 2-årige periode.

Efter bestemmelsen følger fradragstidspunktet som udgangspunkt betalingstidspunktet. Det betyder, at fradraget henføres til det indkomstår, hvor arbejdet er betalt. Fradraget henføres dog til det indkomstår, hvor arbejdet er udført, hvis betalingen sker inden for 2 måneder efter dette indkomstårs udløb. Dermed vil lønudgifter til arbejde udført i slutningen af et indkomstår, men som af praktiske årsager først når at blive betalt i starten af det efterfølgende år, fortsat kunne fratrækkes i udførelsesåret. Bestemmelsen gælder også for personer med forskudt indkomstår. For en person med kalenderåret som indkomstår indebærer bestemmelsen eksempelvis, at arbejde udført i 2013 skal være betalt senest den 28. februar 2014, hvis fradraget skal henføres til indkomståret 2013.

Det foreslås, at der ikke gives fradrag for lønudgifter til arbejde, der først betales den 1. marts 2015 eller senere. Det svarer til principperne i de regler, der hidtil har været gældende.

Det bemærkes i den forbindelse, at der for så vidt angår arbejde vedrørende helårsboliger udført i perioden fra og med den 1. juni 2011 til og med den 31. december 2012, nu vil være mulighed for opnå fradrag, selvom der først betales for arbejdet efter den 28. februar 2013. Dette var ikke muligt før som følge af BoligJobordningens ophørstidspunkt med tilhørende betalingsfrister. Ordningen kommer derved til at virke, som om den har været gældende uden afbrydelse siden indførelsen i juni 2011. For fritidsboliger er det en forudsætning for at opnå fradrag, at arbejdet er udført fra og med den 22. april 2013 til og med den 31. december 2014.

Til nr. 6

Forslaget om at udvide BoligJobordningen med fritidsboliger betyder, at der fra og med den 22. april 2013 kan være tilfælde, hvor ejeren af fritidsboligen kan få fradrag både efter BoligJobordningen og indirekte ved fradrag i forbindelse med udlejning af fritidsboligen. Da det er et grundlæggende princip, at der ikke kan opnås fradrag for de samme ydelser to gange, foreslås det, at personer, der udlejer deres fritidsbolig, ikke kan få fradrag for serviceydelser efter BoligJobordningen. Det drejer sig om de ydelser, der er oplistet under »A. Hjemmeservice/husholdningsarbejde i hjemmet« i bilag 1 i nærværende lovforslag og vedrører eksempelvis almindelig rengøring i form af vask og aftørring af flader i boligen, støvsugning, gulvvask, opvask og tøjvask, vinduespudsning, havearbejde i form af græsslåning, hækkeklipning, lugning og snerydning. Forslaget indebærer, at enhver kortere eller længere udlejning af fritidsboligen i løbet af året afskærer ejeren for fradrag for serviceydelser efter BoligJobordningen i det pågældende år.

Ved udlejning af en fritidsbolig, kan ejeren af fritidsboligen efter gældende regler opnå et bundfradrag på henholdsvis 10.000 kr. eller 20.000 kr. i bruttolejeindtægten. Det store bundfradrag på 20.000 kr. kan kun anvendes, hvis udlejningen sker gennem et udlejningsbureau, som indberetter lejeindtægterne til SKAT. Hvis lejeindtægterne er større end bundfradragene, kan udlejerne yderligere fradrage 40 pct. af lejeindtægterne, mens de resterende 60 pct. er skattepligtig indkomst. Der er tale om en skematisk fastsættelse af de fradragsberettigede udgifter ved udlejningen. Personer, der udlejer deres fritidsbolig, kan også vælge at fradrage de faktiske udgifter afholdt til vedligeholdelse af indbo og inventar, foretage skattemæssige afskrivninger efter reglerne om delvis erhvervsmæssigt benyttede driftsmidler samt fradrage ejendomsskatter. De ydelser, der er omfattet af bundfradragene og de fradragsberettigede faktiske udgifter er stort set sammenfaldende med de former for serviceydelser (f.eks. rengøring, vinduespudsning, havearbejde), der er omfattet af BoligJobordningen.

De nævnte fradragsregler ved udlejning giver derimod ikke adgang til fradrag for vedligeholdelses- og reparationsudgifter vedrørende fritidsboliger, som udlejes, det vil sige udgifter til f.eks. reparation og udskiftning af tag, tagrender og afløb, udskiftning af vinduer og døre, reparation eller fornyelse af køkken og bad, gulvarbejder, brandsikring. Det drejer sig om de ydelser, der er oplistet under »B. Vedligeholdelse og reparation af eksisterende helårsboliger« i bilag 1 i nærværende lovforslag. En ejer af en fritidsbolig, der udlejer fritidsboligen kan således efter forslaget godt opnå fradrag efter BoligJobordningen for sådanne vedligeholdelses- og reparationsarbejder vedrørende fritidsboligen.

Til nr. 7

Det foreslås, at der ikke kan foretages fradrag efter BoligJobordningen for udgifter til arbejde i en fritidsbolig udført af en person, der ejer fritidsboligen. Tilsvarende foreslås det, at der ikke kan foretages fradrag efter BoligJobordningen for arbejde i en fritidsbolig udført af en person, der har fast bopæl i samme helårsbolig som ejeren eller en af ejerne af fritidsboligen. Denne del af forslaget tager sigte på at fjerne muligheden for, at lønudgifter til f.eks. ægtefæller, hjemmeboende børn eller au pairs for arbejde vedrørende en fritidsbolig kan fradrages. Ved den foreslåede genindførelse af BoligJobordningen fastholdes en tilsvarende fradragsbegrænsning vedrørende helårsboliger.

Til nr. 8

Det foreslås, at kravene til den virksomhed eller den person, der udfører det fradragsberettigede arbejde vedrørende en fritidsbolig beliggende i udlandet, svarer til de regler, som gælder for de såkaldte grænsegængere, der har en helårsbolig eller en fritidsbolig i udlandet, jf. også bemærkningerne til § 2. Det foreslås således, at hvis der er tale om en fritidsbolig beliggende i et land uden for Danmark, er det en forudsætning for at opnå fradrag efter BoligJobordningen, at arbejdet er udført af en virksomhed, der er momsregistreret i et EU/EØS-land. Er der tale om arbejde i form af rengøring, vask, opvask, strygning, vinduespudsning, børnepasning og havearbejde kan der også opnås fradrag efter BoligJobordningen, hvis arbejdet er udført af en person, der ved indkomstårets udløb af fyldt 18 år og er fuldt skattepligtig i et EU/EØS-land.

Er fritidsboligen beliggende i et land, der ikke er medlem af EU/EØS, foreslås det af kontrolhensyn, at arbejdet også kan udføres af en virksomhed i det pågældende land, der er momsregistreret eller registreret i forhold til andre omsætningsafgifter eller i forhold til indkomstskatter vedrørende det pågældende arbejde. Er der tale om arbejde i form af rengøring, vask, opvask, strygning, vinduespudsning, børnepasning og havearbejde, kan arbejdet også udføres af en person, der ved indkomstårets udløb af fyldt 18 år og er fuldt skattepligtig i det pågældende land, se også i de almindelige bemærkninger afsnit 10.

Det endvidere en betingelse, at det pågældende land uden for Danmark, hvor fritidsboligen er beliggende, skal udveksle oplysninger med de danske myndigheder efter en dobbeltbeskatningsoverenskomst, en anden international overenskomst eller konvention eller en administrativt indgået aftale om bistand i skattesager.

Til nr. 9 og 10

Det foreslås, at den øvre grænse for årlige udbetalinger af skattekreditter til de berørte selskaber m.v. og personer, der driver selvstændig erhvervsvirksomhed i virksomhedsordningen, forhøjes fra skatteværdien af underskud på 5 mio. kr. til skatteværdien af underskud på 25 mio. kr., der stammer fra forsknings- og udviklingsaktiviteter.

Endvidere foreslås det, at procenten ved beregningen af skatteværdien af underskud, der berettiger til skattekreditter, skal følge den gradvise nedsættelse af selskabsskatteprocenten, som er en del af aftalerne om Vækstplan DK. Det sker ved en teknisk justering, hvorefter procenten ved beregningen af skatteværdien fastsættes med henvisning til procenten som nævnt i selskabsskattelovens § 17, stk. 1.

Der henvises i øvrigt til afsnit 3.2 i de almindelige bemærkninger.

Til nr. 11 og 12

Der er tale om konsekvensændringer som følge af de foreslåede ændringer i nr. 9 og 10 ovenfor.

Til § 2

Det foreslås, at en grænsegænger omfattet af kildeskattelovens §§ 5 A-5 D kan opnå fradrag efter BoligJobordningen for en udenlandsk fritidsbolig, selvom vedkommende ikke er skattepligtig af den udenlandske fritidsbolig efter ejendomsværdiskatteloven.

Grænsegængerreglerne kan anvendes af personer, der har fast bopæl uden for Danmark og erhverver mindst 75 pct. af deres skattepligtige indkomst i Danmark. Reglerne indebærer, at de pågældende personer behandles som fuldt skattepligtige og dermed kan opnå fradrag for en række udgifter, der vedrører den skattepligtiges familiemæssige og personlige forhold. Det gælder også fradrag efter BoligJobordningen.

Grænsegængerne skal ligesom fuldt skattepligtige personer til Danmark have mulighed for at få fradrag efter BoligJobordningen vedrørende en udenlandsk fritidsbolig. Det foreslås således, at en grænsegænger kan få fradrag efter BoligJobordningen, hvis vedkommende ville have været skattepligtig efter ejendomsværdiskatteloven af fritidsboligen på tidspunktet for arbejdets udførelse, hvis vedkommende havde været fuldt skattepligtig til Danmark.

Til § 3

Til stk. 1

Det foreslås, at loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.

Til stk. 2

Det foreslås, at for personer, der fra og med den 1. januar 2013 har udført arbejde for en privat hvervgiver i eller i tilknytning til private hjem efter de gældende regler i ligningslovens § 7 Å, stk. 3, har forslaget om, at skattefriheden for pensionisters arbejde i private hjem er betinget af, at arbejdet ikke indberettes som en fradragsberettiget ydelse efter BoligJobordningen, først virkning fra 1. juli 2013. Bestemmelsen håndhæves dog ikke før, at loven er kundgjort.

Forslaget tager højde for, at genindførelsen af BoligJobordningen først vil træde i kraft i første halvår af 2013, men forudsættes at have virkning før lovens ikrafttrædelsestidspunkt. Fra den 1. januar 2013 frem til lovens ikrafttræden kan der være pensionister, der i god tro i den periode har udført arbejde i et privat hjem, som vedkommende får et skattefrit vederlag for. Det foreslås derfor at indføre en overgangsregel, der sikrer, at pensionister, der har udført arbejde for et skattefri vederlag i den periode (fra den 1. januar 2013 til og med den 30. juni 2013), kan bevare skattefriheden, selvom hvervgiver efterfølgende, når genindførelsen af BoligJobordningen er vedtaget, tager fradrag for det udførte arbejde. Der er således tale om en begunstigende virkningsbestemmelse.

Til stk. 3

Det foreslås, at genindførelsen af BoligJobordningen får virkning for udført arbejde vedrørende en helårsbolig fra den 1. juni 2011. De foreslåede bestemmelser vedrørende helårsboliger om, hvornår arbejdet skal være udført, og hvilket indkomstår et fradrag skal henføres til, får således virkning tilbage fra BoligJobordningens indførelse. Det svarer dermed til, at ordningen videreføres uændret. Baggrunden for, at forslaget får virkning fra og med den 1. juni 2011 er, at der dermed for så vidt angår arbejde udført i perioden fra om med den 1. juni 2011 og til og med den 31. december 2012 (hvor BoligJobordningen ophørte) vil være mulighed for at opnå fradrag, selvom betalingen først sker efter den 29. februar 2013, jf. bemærkningerne til § 1, nr. 6. Herudover udvider forslaget ikke muligheden for at få fradrag efter BoligJobordningen for arbejde udført i 2011 og 2012. Der er tale om en begunstigende virkningsbestemmelse.

Det foreslås, at udvidelsen af BoligJobordningen med fritidsboliger får virkning for udført arbejde vedrørende en fritidsbolig fra og med den 22. april 2013. Forslaget har således virkning før lovens ikrafttrædelsestidspunkt. Der er også her tale om en begunstigende virkningsbestemmelse, i og med der indføres fradragsret efter BoligJobordningen for fritidsboliger. Det foreslås ligesom for helårsboliger, at ordningen ophører fra og med den 1. januar 2015. Det fradragsberettigede arbejde vedrørende en fritidsbolig skal således ifølge forslaget være udført i perioden fra og med den 22. april 2013 til og med den 31. december 2014.

Til stk. 4

Det foreslås, at udvidelsen af ordningen om skattekreditter for forsknings- og udviklingsaktiviteter har virkning fra og med indkomståret 2015, jf. aftalen herom som nævnt i afsnit 2 i de almindelige bemærkninger. Det vil sige, at skattekreditten med den foreslåede ændring første gang beregnes på grundlag af indkomstopgørelse for indkomståret 2015. Udbetaling af skattekreditten sker på samme tidspunkt som udbetaling af overskydende skat for indkomståret 2015, hvilket forventes at ske i november 2016.

Bilag 1

Serviceydelser omfattet af fradragsordningen

A. Hjemmeservice/husholdningsarbejde i hjemmet

Almindelig rengøring

? Vask og aftørring af flader i boligen

? Rengøring af toilet og bad

? Støvsugning, gulvvask og boning

? Rensning eller vask af tæpper, gardiner, persienner mv.

? Opvask

? Tøjvask og strygning

Vinduespudsning

? Indvendig vinduespudsning

? Udvendig vinduespudsning

Børnepasning

? Børnepasning i hjemmet

? Aflevering og afhentning af børn i daginstitution, skole, fritidsklub og fritidsaktivitet

Almindeligt havearbejde m.v.

? Græsslåning

? Hækkeklipning

? Lugning

? Beskæring af buske og træer

? Snerydning

B. Vedligeholdelse og reparation af eksisterende helårsboliger

Boligens ydre rammer

? Reparation, renovering, isolering og udskiftning af tag, herunder tagrender og afløb

? Reparation eller udskiftning af ruder og vinduer og terrassedøre med glas

? Reparation eller udskiftning af yderdøre, terrassedøre mv.

? Reparation, maling og isolering af ydervægge

? Forbedringer af boligens tilgængelighed for handicappede

? Fornyelse eller etablering af dræn

? Radonsikring

? Installation af solfangere og solceller

? Installation, reparation eller udskiftning af husstandsvindmøller

Boligens indre rammer

? Reparation eller fornyelse af køkken og bad

? Gulvarbejder

? Brandsikring, herunder nettilsluttede røgalarmer

? Installation eller forbedring af ventilation

? Installation eller forbedring af afløbsinstallationer

? Reparation eller udskiftning af vandinstallationer

? Reparation eller fornyelse af elinstallationer

? Reparation eller udskiftning af gasfyrskedler og varmeanlæg,

? Installation eller udskiftning af varmestyringsanlæg

? Udskiftning eller reparation af fjernvarme units

? Installation af varmepumper, herunder jordvarmepumper

? Reparation, installation eller udskiftning af biokedelanlæg

? Maler- og tapetserarbejder

Bilag 2

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov