Bilag 1

Oversigt over overenskomster og aftaler

A. Overenskomster og aftaler, der forlænges

Det kommunale område

1) Overenskomst med tilhørende protokollater og bilag af 5. november 2011 mellem KL og Lærernes Centralorganisation for professionsbachelorer i ernæring og sundhed m.fl. indenfor LC´s forhandlingsområde.

2) Overenskomst med tilhørende protokollater og bilag af 7. juli 2011 mellem KL og Lærernes Centralroganisation for ledere m.fl. inden for undervisningsområdet pr. 1. april 2009.

3) Aftale af 7. juli 2011 mellem KL og Lærernes Centralorganisation om tjenestemandsansættelse af ledere på undervisningsområdet inden for Lærernes Centralorganisations forhandlingsområde.

4) Aftale af 7. juli 2011 mellem KL og Lærernes Centralorganisation om tjenestemandsansættelse af lærere m.fl. i folkeskolen og ved specialundervisning for voksne.

5) Aftale med tilhørende bilag af 28. april 2009 mellem KL og Arkitektforbundet, Bibliotekarforbundet, Blik- og Rørarbejderforbundet, BUPL - forbundet for pædagoger og klubfolk, Danmarks Jurist- og Økonomforbund, Dansk EL-forbund, Dansk Formands Forening, Dansk Frisør & Kosmetiker Forbund, Dansk Funktionærforbund, DM (Dansk Magisterforening), Dansk Metal, Dansk Psykolog Forening, Dansk Socialrådgiverforening, Den Danske Landinspektørforening, Fagligt Fælles Forbund -

3F, FOA - Fag og Arbejde, Forhandlingskartellet, Forbundet Træ-Industri-Byg i Danmark, Foreningen af Speciallæger, Fællesudvalget for Musikundervisere inden for Musikskoleområdet (FMM), Gymnasieskolernes Lærerforening, HK/Kommunal, Ingeniørforeningen i Danmark, Jordbrugsakademikerne, Landsklubben for Deltidsansatte Brandfolk, Ledernes Hovedorganisation, Lærernes Centralorganisation, Malerforbundet i Danmark, Nærings- og Nydelsesmiddelarbejderforbundet i Danmark, Pharmadanmark, Socialpædagogernes Landsforbund, Tandlægeforeningen, Tandlægernes Nye Landsforening, Teknisk Landsforbund og Yngre Læger om udmøntningsgaranti af nye midler til lokal løndannelse.

6) Aftale med tilhørende bilag af 28. november 2012 mellem KL og Arkitektforbundet, Blik- og Rørarbejderforbundet, BUPL - forbundet for pædagoger og klubfolk, Danmarks Jurist- og Økonomforbund, Dansk EL-forbund, Dansk Formands Forening, Dansk Frisør & Kosmetiker Forbund, Dansk Metal, Dansk Socialrådgiverforening, De Offentlige Tandlæger, Fagligt Fælles Forbund -

3F, FOA - Fag og Arbejde, Forbundet Træ-Industri-Byg, Foreningen af Kommunale Chefer, Foreningen af Speciallæger, Fællesudvalget for Musikundervisere inden for Musikskoleområdet (FMM), Forhandlingskartellet, Gymnasieskolernes Lærerforening, HK/Kommunal, Ingeniørforeningen i Danmark, Landsklubben for Deltidsansatte Brandfolk, Ledernes Hovedorganisation, Lærernes Centralorganisation, Malerforbundet i Danmark, Serviceforbundet, Socialpædagogernes Landsforbund, Tandlægeforeningen og Teknisk Landsforbund om gennemsnitsløngaranti.

7) Aftale med tilhørende bilag af 3. august 2011 mellem KL og Lærernes Centralorganisation om lokal løndannelse for lærere m.fl.

8) Aftale af 23. august 2011 mellem KL, Regionernes Lønnings- og Takstnævn og Lærernes Centralorganisation om gruppelivsforsikring pr. 1. april 2008 for lærere m.fl.

9) Aftale med tilhørende bilag af 7. juli 2011 mellem KL og Lærernes Centralorganisation om vilkår for varetagelse af praktikopgaver i uddannelsen til lærer i folkeskolen.

Det statslige område

10) Aftale af 28. november 2008 mellem Finansministeriet og Statstjenestemændenes Centralorganisation II og AC om arbejdstid for lærere ved institutioner for erhvervsrettet uddannelse.

11) Aftale af 26. januar 2009 mellem Finansministeriet og Statstjenestemændenes Centralorganisation II og Lærernes Centralorganisation om tjenestemandsansatte ledere og lærere ved institutioner for erhvervsrettet uddannelse, der udbyder de grundlæggende social- og sundhedsuddannelser (herunder SOSU-skoler).

12) Aftale af 9. februar 2009 mellem Finansministeriet og Lærernes Centralorganisation for tjenestemandsansatte lærere m.fl. ved almen voksenuddannelse, forberedende voksenundervisning og ordblindeundervisning.

13) Aftale af 12. marts 2011 mellem Finansministeriet og CO10 - Centralorganisationen af 2010 om nyt lønsystem og arbejdstid for tjenestemandsansatte lærere og souschefer ved Kriminalforsorgens fængsler og arresthuse.

14) Øvrige overenskomster og organisationsaftaler, der er indgået på den ene side af eller efter bemyndigelse fra Finansministeriet og på den anden side af Offentligt Ansattes Organisationer (Det Statslige Område), CO10 - Centralorganisationen af 2010, Lærernes Centralorganisation eller AC eller tilsluttede organisationer, bortset fra de overenskomster og aftaler, der er nævnt i afsnit B, og bortset fra de overenskomster og aftaler, der er omfattet af resultatet af 8. februar 2013 af forhandlingerne mellem finansministeren og AC.

15) Øvrige aftaler, der er indgået på den ene side af eller efter bemyndigelse fra Finansministeriet og på den anden side af eller efter bemyndigelse fra Offentligt Ansattes Organisationer (Det Statslige Område), CO10 - Centralorganisationen af 2010, Lærernes Centralorganisation eller AC.

Det regionale område

16) Aftale med bilag af 23. august 2008 mellem Regionernes Lønnings- og Takstnævn og Lærernes Centralorganisation om vilkår for varetagelse af praktikopgaver i uddannelsen til lærer i folkeskolen.

17) Overenskomst med bilag af 16. december 2011 mellem Regionernes Lønnings- og Takstnævn og Lærernes Centralorganisation for ernærings- og husholdningsøkonomer.

18) Aftale med bilag af 2. november 2011 mellem Regionernes Lønnings- og Takstnævn og Lærernes Centralorganisation om lokal løndannelse.

19) Aftale af 23. august 2011 mellem Regionernes Lønnings- og Takstnævn, KL og Lærernes Centralorganisation om gruppelivsforsikring.

20) Aftale af 21. april 2009 mellem Regionernes Lønnings- og Takstnævn og Arkitektforbundet, Bibliotekarforbundet, Blik- og Rørarbejderforbundet i DK, C3 økonomi og ledelse, Danmarks Jurist- og Økonomforbund, Dansk EL-forbund, Dansk Frisør- og Kosmetiker Forbund, Dansk Funktionærforbund, Dansk Kiropraktor-Forening, Dansk Mejeriingeniør Forening, Dansk Metal, Dansk Psykolog Forening, Dansk Socialrådgiverforening, Den Danske Dyrlægeforening, Den Danske Landinspektørforening, DM (Dansk Magisterforening), Fagligt Fælles Forbund (

3F), FOA - Fag og Arbejde, Forbundet Kommunikation og Sprog, Forbundet Træ-Industri-Byg, Foreningen af Speciallæger, Forhandlingskartellet, HK/KOMMUNAL, Ingeniørforeningen i Danmark, Jordbrugsakademikerne, Ledernes Hovedorganisation, Lærernes Centralorganisation, Malerforbundet i Danmark, Pharmadanmark, Socialpædagogernes Landsforbund, Tandlægeforeningen, Teknisk Landsforbund og Yngre Læger samt tiltrådt af Dansk Journalistforbund om udmøntningsgaranti af nye midler til lokal løndannelse med bilag.

21) Aftale af 18. februar 2013 mellem Regionernes Lønnings- og Takstnævn og Blik og Rørarbejderforbundet, Danmarks Jurist- og Økonomforbund, Dansk El-forbund, Dansk Frisør- og Kosmetiker Forbund, Dansk Metal, Dansk Socialrådgiverforening, 3F-Fagligt Fælles Forbund, FOA-Fag og Arbejde, Foreningen af Speciallæger, Forhandlingskartellet, Fødevareforbundet NNF, HK KOMMUNAL, Ingeniørforeningen, IDA, Ledernes Hovedorganisation, Lærernes Centralorganisation, Malerforbundet Danmark, Pharmadanmark, Socialpædagogernes Landsforbund, Serviceforbundet, Tandlægeforeningen, Teknisk Landsforbund og Yngre Læger om gennemsnitsløngaranti med bilag.

B. Overenskomster og aftaler, der fornyes

Det kommunale område

22) Overenskomst med tilhørende protokollater og bilag af 7. juli 2011 mellem KL og Lærernes Centralorganisation for lærere m.fl. i folkeskolen og ved specialundervisning for voksne.

23) Overenskomst med tilhørende protokollater og bilag af 7. juli 2011 mellem KL og Lærernes Centralorganisation for lærere i ungdomsskolen.

24) Overenskomst med tilhørende protokollater og bilag af 7. juli 2011 mellem KL og Lærernes Centralorganisation for lærere ved sprogcentre.

25) Aftale med tilhørende protokollater og bilag af 4. oktober af 2011 mellem KL, Regionernes Lønnings- og Takstnævn, Undervisningsministeriet og Lærernes Centralorganisation om kombinationsbeskæftigelse for lærere m.fl.

26) Aftale med tilhørende bilag af 28. april 2009 mellem KL og Arkitektforbundet, Bibliotekarforbundet, Blik- og Rørarbejderforbundet, BUPL - forbundet for pædagoger og klubfolk, Danmarks Jurist- og Økonomforbund, Dansk EL-forbund, Dansk Formands Forening, Dansk Frisør & Kosmetiker Forbund, Dansk Funktionærforbund, DM (Dansk Magisterforening), Dansk Metal, Dansk Psykolog Forening, Dansk Socialrådgiverforening, Den Danske Landinspektørforening, Fagligt Fælles Forbund -

3F, FOA - Fag og Arbejde, Forhandlingskartellet, Forbundet Træ-Industri-Byg i Danmark, Foreningen af Speciallæger, Fællesudvalget for Musikundervisere inden for Musikskoleområdet (FMM), Gymnasieskolernes Lærerforening, HK/Kommunal, Ingeniørforeningen i Danmark, Jordbrugsakademikerne, Landsklubben for Deltidsansatte Brandfolk, Ledernes Hovedorganisation, Lærernes Centralorganisation, Malerforbundet i Danmark, Nærings- og Nydelsesmiddelarbejderforbundet i Danmark, Pharmadanmark, Socialpædagogernes Landsforbund, Tandlægeforeningen, Tandlægernes Nye Landsforening, Teknisk Landsforbund og Yngre Læger om udmøntningsgaranti af nye midler til lokal løndannelse.

27) Aftale med tilhørende bilag af 28. november 2012 mellem KL og Arkitektforbundet, Blik- og Rørarbejderforbundet, BUPL - forbundet for pædagoger og klubfolk, Danmarks Jurist- og Økonomforbund, Dansk EL-forbund, Dansk Formands Forening, Dansk Frisør & Kosmetiker Forbund, Dansk Metal, Dansk Socialrådgiverforening, De Offentlige Tandlæger, Fagligt Fælles Forbund -

3F, FOA - Fag og Arbejde, Forbundet Træ-Industri-Byg, Foreningen af Kommunale Chefer, Foreningen af Speciallæger, Fællesudvalget for Musikundervisere inden for Musikskoleområdet (FMM), Forhandlingskartellet, Gymnasieskolernes Lærerforening, HK/Kommunal, Ingeniørforeningen i Danmark, Landsklubben for Deltidsansatte Brandfolk, Ledernes Hovedorganisation, Lærernes Centralorganisation, Malerforbundet i Danmark, Serviceforbundet, Socialpædagogernes Landsforbund, Tandlægeforeningen og Teknisk Landsforbund om gennemsnitsløngaranti.

28) Aftale med tilhørende bilag af 3. august 2011 mellem KL og Lærernes Centralorganisation om lokal løndannelse for lærere m.fl.

29) Aftale af 23. august 2011 mellem KL, Regionernes Lønnings- og Takstnævn og Lærernes Centralorganisation om gruppelivsforsikring pr. 1. april 2008 for lærere m.fl.

30) Aftale med tilhørende bilag af 7. juli 2011 mellem KL og Lærernes Centralorganisation om vilkår for varetagelse af praktikopgaver i uddannelsen til lærer i folkeskolen.

31) Aftale med tilhørende bilag af 3. august 2011 mellem KL og Lærernes Centralorganisation om arbejdstid for lærere i folkeskolen 2008.

32) Aftale med tilhørende protokollater og bilag af 3. august 2011 mellem KL og Lærernes Centralorganisation om arbejdstid m.v. for lærere i folkeskolen og ved specialundervisning for voksne 2005.

33) Aftale med tilhørende bilag af 3. august 2011 mellem KL og Lærernes Centralorganisation om arbejdstid for børnehaveklasseledere 2008.

34) Aftale med tilhørende bilag af 17. august 2011 mellem KL og Lærernes Centralorganisation om arbejdstid for børnehaveklasseledere i folkeskolen 2005.

35) Aftale med tilhørende bilag af 3. august 2011 mellem KL og Lærernes Centralorganisation om arbejdstid for lærere ved voksenspecialundervisning 2008.

36) Aftale med tilhørende bilag af 3. august 2011 mellem KL og Lærernes Centralorganisation om arbejdstid for månedslønnede lærere ved ungdomsskolens heltidsundervisning 2008.

37) Aftale med tilhørende bilag af 3. august 2011 mellem KL og Lærernes Centralorganisation om arbejdstid for månedslønnede lærere ved ungdomsskolens heltidsundervisning 2005.

38) Aftale med tilhørende bilag af 3. august 2011 mellem KL og Lærernes Centralorganisation om arbejdstid for lærere ved kommunale sprogcentre 2008.

39) Aftale med tilhørende bilag af 3. august 2011 mellem KL og Lærernes Centralorganisation om arbejdstid for lærere m.fl. ved sprogcentre 2005.

40) Aftale med tilhørende bilag af 31. maj 2000 mellem Kommunernes Landsforening, Københavns Kommune, Frederiksberg Kommune og Lærernes Centralorganisation om arbejdstid m.v. for læreres undervisning i ungdomsskolen og folkeskolen.

41) Aftale af 3. august 2011 mellem KL og Lærernes Centralorganisation om arbejdstid for lærere m.fl. ved ungdomskostskoler 2005.

Det statslige område

42) Organisationsaftale af 11. juli 2011 mellem Finansministeriet og Lærernes Centralorganisation for ledere, lærere og børnehaveklasseledere ved frie grundskoler samt efterskoler og husholdnings- og håndarbejdsskoler med tilhørende protokollater.

43) Organisationsaftale af 21. oktober 2011 mellem Finansministeriet og Centralorganisationen af 2010, Danske Bioanalytikere, Danske Fysioterapeuter, Dansk Socialrådgiverforening, Dansk Sygeplejeråd, Dansk Tandplejerforening, Ergoterapeutforeningen, Farmakonomforeningen, Jordemoderforeningen, Lærernes Centralorganisation, Danmarks Lærerforening og Socialpædagogernes Landsforbund for ledere og lærere ved institutioner for erhvervsrettet uddannelse, der udbyder de grundlæggende social- og sundhedsuddannelser.

44) Organisationsaftale af 7. oktober 2011 mellem Ministeriet for Børn og Undervisning og Lærernes Centralorganisation for lærere m.fl. ved almen voksenuddannelse, forberedende voksenundervisning og ordblindeundervisning.

45) Organisationsaftale af 1. december 2012 mellem Finansministeriet og Lærernes Centralorganisation for lærere ved arbejdsmarkedsuddannelserne mv.

46) Organisationsaftale af 1. november 2011 mellem Undervisningsministeriet og Lærernes Centralorganisation for ledere og lærere ved produktionsskoler.

47) Organisationsaftale af 20. september 2011 mellem Finansministeriet og Lærernes Centralorganisation for faglærere ansat ved SKT.

48) Organisationsaftale af 20. september 2011 mellem Finansministeriet og Lærernes Centralorganisation for undervisningsassistenter ansat ved SKT.

49) Organisationsaftale af 4. februar 2009 mellem Finansministeriet og Lærernes Centralorganisation for lærere, børnehaveklasseledere, skoleledere og undervisningskonsulenter i Dansk Røde Kors Asylafdeling.

50) Organisationsaftale af 12. august 2011 mellem Finansministeriet og CO10 - Centralorganisationen af 2010 og Kriminalforsorgsforeningen for fængselslærere m.fl.

51) Aftale af 6. juli 2009 mellem Forsvarets Personeltjeneste og Lærernes Centralorganisation om løn- og ansættelsesvilkår for forsvarets civile faglærere.

Det regionale område

52) Overenskomst af 2. november 2011 og tjenestemandsaftale af samme dato mellem Regionernes Lønnings- og Takstnævn og Lærernes Centralorganisation vedrørende lærere m.fl. ved specialundervisning for børn og voksne med tilhørende protokollater og bilag.

53) Aftale med bilag og protokollater af 4. oktober 2011 mellem Regionernes Lønnings- og Takstnævn, KL, Undervisningsministeriet og Lærernes Centralorganisation om kombinationsbeskæftigelse for lærere m.fl.

54) Aftale med bilag af 23. august 2008 mellem Regionernes Lønnings- og Takstnævn og Lærernes Centralorganisation om vilkår for varetagelse af praktikopgaver i uddannelsen til lærer i folkeskolen.

55) Aftale af 2. november 2011 med bilag mellem Regionernes Lønnings- og Takstnævn og Lærernes Centralorganisation om lokal løndannelse.

56) Aftale af 23. august 2011 mellem Regionernes Lønnings- og Takstnævn, KL og Lærernes Centralorganisation om gruppelivsforsikring.

57) Aftale af 21. april 2009 mellem Regionernes Lønnings- og Takstnævn og Arkitektforbundet, Bibliotekarforbundet, Blik- og Rørarbejderforbundet i DK, C3 økonomi og ledelse, Danmarks Jurist- og Økonomforbund, Dansk EL-forbund, Dansk Frisør- og Kosmetiker Forbund, Dansk Funktionærforbund, Dansk Kiropraktor-Forening, Dansk Mejeriingeniør Forening, Dansk Metal, Dansk Psykolog Forening, Dansk Socialrådgiverforening, Den Danske Dyrlægeforening, Den Danske Landinspektørforening, DM (Dansk Magisterforening), Fagligt Fælles Forbund (

3F), FOA - Fag og Arbejde, Forbundet Kommunikation og Sprog, Forbundet Træ-Industri-Byg, Foreningen af Speciallæger, Forhandlingskartellet, HK/KOMMUNAL, Ingeniørforeningen i Danmark, Jordbrugsakademikerne, Ledernes Hovedorganisation, Lærernes Centralorganisation, Malerforbundet i Danmark, Pharmadanmark, Socialpædagogernes Landsforbund, Tandlægeforeningen, Teknisk Landsforbund og Yngre Læger samt tiltrådt af Dansk Journalistforbund om udmøntningsgaranti af nye midler til lokal løndannelse med bilag.

58) Aftale af 18. februar 2013 mellem Regionernes Lønnings- og Takstnævn og Blik og Rørarbejderforbundet, Danmarks Jurist- og Økonomforbund, Dansk El-forbund, Dansk Frisør- og Kosmetiker Forbund, Dansk Metal, Dansk Socialrådgiverforening, 3F-Fagligt Fælles Forbund, FOA-Fag og Arbejde, Foreningen af Speciallæger, Forhandlingskartellet, Fødevareforbundet NNF, HK KOMMUNAL, Ingeniørforeningen, IDA, Ledernes Hovedorganisation, Lærernes Centralorganisation, Malerforbundet Danmark, Pharmadanmark, Socialpædagogernes Landsforbund, Serviceforbundet, Tandlægeforeningen, Teknisk Landsforbund og Yngre Læger om gennemsnitsløngaranti med bilag.

»Bilag 2

Ændringer i overenskomster og aftaler på det kommunale område

Forlængelsen eller fornyelsen af de overenskomster og aftaler med tilhørende protokollater og bilag, der er nævnt i bilag 1, afsnit A, nr. 1-9, og afsnit B, nr. 22-41, sker med følgende ændringer:

A. De ændringer, der fremgår af Referat af 22. marts 2013 mellem KL og LC

B. Kompensation for udfasning af 60-årsregel

Til ansatte omfattet af en 60-årsregel i medfør af

a) aftale af 3. august 2011 om arbejdstid for lærere i folkeskolen 2008

b) aftale af 3. august 2011 om arbejdstid m.v. for lærere i folkeskolen og ved specialundervisning for voksne 2005

c) aftale af 3. august 2011 om arbejdstid for børnehaveklasseledere 2008

d) aftale af 17. august 2011 om arbejdstid for børnehaveklasseledere i folkeskolen 2005

e) aftale af 3. august 2011 om arbejdstid for lærere ved voksenspecialundervisning 2008

f) aftale af 3. august 2011 om arbejdstid for lærere m.fl. ved ungdomskostskoler

ydes med virkning fra den 1. august 2014 et særligt tillæg.

For overenskomstansatte udgør tillægget 2.800 kr. i årligt grundbeløb (niveau 31. marts 2000). Tillægget er pensionsgivende.

For tjenestemænd samt overenskomstansatte med ret til tjenestemandspension udgør tillægget 3.250 kr. i årligt grundbeløb (niveau 31. marts 2000). Tillægget er ikkepensionsgivende. Tillægget kan ikke konverteres til løntrin.

C. Øvrige ændringer i overenskomster og aftaler

1. Overenskomst for lærere m.fl. i folkeskolen og ved specialundervisning for voksne

I overenskomst af 7. juli 2011 for lærere m.fl. i folkeskolen og ved specialundervisning for voksne foretages følgende ændringer:

1) § 5, stk. 2, ophæves.

2) I § 5, stk. 2A, udgår », som følger Arbejdstidsaftale 05,«.

3) § 5, stk. 3, affattes således:

»Stk. 3. Lærere og børnehaveklasseledere ved selvstændige folkeskoler for specialundervisning for børn ydes et tillæg på 18.600 kr. Der ydes et ikke-pensionsgivende tillæg på 18,92 kr. pr. undervisningstime til disse lærere og børnehaveklasseledere for varetagelse af specialundervisning i særlige klasser eller andre enheder svarende til klasser.

Disse lærere og børnehaveklasseledere er ikke omfattet af stk. 8-11.

Lønseddeltekst: spec-uv skolebørn.

Lønseddeltekst: spec-skole uv-tillæg.«

4) § 5, stk. 8, affattes således:

»Stk. 8. Der ydes til lærere, (skole)konsulenter og børnehaveklasseledere, der varetager specialundervisning/specialpædagogisk bistand i særlige klasser eller andre enheder svarende til klasser, et ikke-pensionsgivende tillæg på 32,43 kr. pr. time.

Ydes der tillæg efter denne bestemmelse, kan der ikke ydes tillæg efter stk. 9-11 for de samme timer.

Lønseddeltekst: spec-uv-tillæg.«

5) § 5, stk. 9, affattes således:

»Stk. 9. Til børnehaveklasseledere, der varetager særlig støtte til tosprogede elever,

undervisning af børnehaveklasseelever i dansk som andetsprog i henhold til Undervisningsministeriets bekendtgørelse nr. 31 af 20. januar 2006 og støtte til fremme af sproglig udvikling for tosprogede børn, der endnu ikke er påbegyndt skolegangen,

ydes et ikke-pensionsgivende tillæg på 18,92 kr. pr. time.

Ydes der tillæg efter denne bestemmelse, kan der ikke ydes tillæg efter stk. 10 for de samme timer.

Lønseddeltekst: to-sprogede elever.«

8) § 5, stk. 12, ophæves.

7) Bemærkningen til § 5, stk. 14A, ophæves.

8) § 5, stk. 15, affattes således:

»Stk. 15. Der skal lokalt indgås aftale om funktionsløn, når det i forbindelse med skoleårets planlægning er besluttet, at team selv tilrettelægger og løser normperiodens arbejdsopgaver i relation til de opstillede mål for teamets arbejde.«

9) § 14, stk. 1, affattes således:

»Stk. 1. For ansatte, der ikke er omfattet af stk. 2, gælder Arbejdstidsregler for undervisningsområdet i kommunerne.

Bemærkning

Lærere, der får tillagt funktionen som skolekonsulent, jf. § 5, stk. 16, er omfattet af Arbejdstidsregler for undervisningsområdet i kommunerne.«

10) §§ 15, 15A og 16 ophæves.

11) § 17, stk. 5, affattes således:

»Stk. 5. I tilfælde, hvor det ikke er muligt at give en børnehaveklasseleder opgaver svarende til en fuldtidsstilling, kan der oprettes deltidsstillinger i videre omfang end fastsat i stk. 3.

Bemærkning

Deltidsbeskæftigede børnehaveklasseledere tilbydes fuldtidsbeskæftigelse, eventuelt med tjeneste på flere skoler, hvis dette er praktisk muligt.

Der henvises til bilag 3 - Opgavepapir for børnehaveklasseledere.«

12) Bemærkningen til § 23, nr. 20, ophæves.

13) I § 23 indsættes som stk. 2:

»Stk. 2. Særlig feriegodtgørelse udgør samlet 2,15%.

Ikke afviklede ferietimer ud over 4 uger kan overføres til det/de følgende ferieår i henhold til Ferieaftalen indgået mellem KL og KTO. Aftale herom indgås skriftligt mellem den ansatte og skolelederen senest 1. maj, medmindre skolelederen har fastsat en anden dato.

Hvis den ansatte og skolelederen ikke indgår aftale om at overføre ferietimer ud over 15,42 time pr. måned (6. ferieuge), skal den ansatte meddele skolelederen, om vedkommende ønsker ferietimerne afviklet eller udbetalt. Denne meddelelse skal gives senest 1. maj, medmindre skolelederen har fastsat en anden dato. Ønsker den ansatte at afvikle optjente ferietimer ud over 15,42 time pr. måned (6. ferieuge), sker det som en nedskrivning af årsnormen eller, hvis forholdene tillader det, som afholdelse efter den ansattes ønsker.«

14) I protokollat 2, § 2, stk. 2, udgår », som følger Arbejdstidsaftale 05«.

15) I bilag 1 ophæves afsnittet »Vejledende kriterier specifikt for funktionsløn«.

16) Bilag 3 affattes således:

"Bilag 3 - Opgavepapir for børnehaveklasseledere

Undervisning

Børnehaveklasselederen kan varetage følgende undervisning:

1) Undervisning i børnehaveklasse.

2) Undervisning i forbindelse med samordnet indskoling eller lokalt besluttede skolestartsprojekter.

3) Specialundervisning, jf. folkeskolelovens §§ 3 og 4.

4) Særlig støtte til tosprogede elever, jf. § 6 i Undervisningsministeriets bekendtgørelse nr. 31 af 20. januar 2006 om folkeskolens undervisning i dansk som andetsprog med senere ændring.

5) Undervisning af børnehaveklasseelever i dansk som andet sprog, jf. folkeskolelovens § 5, stk. 7.

6) Støtte til fremme af sproglig udvikling for tosprogede børn, der endnu ikke har påbegyndt skolegangen, jf. lovbekendtgørelse nr. 314 af 11. april 2011 om dag-, fritids-, og klubtilbud m.v. til børn og unge § 11 (dagtilbudsloven).

7) Arbejde som børnehaveklasseassistent. Dvs. en medarbejder der er ansat til at bistå en børnehaveklasseleder med varetagelsen af undervisningen i børnehaveklassen.

8) Vikartimer i 1. og 2. klasse som enkeltstående tilfældige vikartimer eller vikartimer for perioder i sammenhæng (dog ikke for resten af skoleåret).

9) Undervisning i 1. og 2. klasse, som ikke indgår i et samordnet indskolingsforløb. Dette gælder kun for allerede ansatte børnehaveklasseledere på fuld tid, der herved kan få udfyldt en resttjenestetid, når der ikke i øvrigt er ledige (»normerede«) timer inden for de øvrige arbejdsopgaver for børnehaveklasseledere. Det er samtidig en forudsætning, at lærerne - i kommunen som helhed - har et tilsvarende antal timer i børnehaveklasser, der fortrinsvist søges udført i børnehaveklasser, der indgår i samordnet indskoling eller lokalt besluttede skolestartsprojekter.

Bemærkning

Der ansættes en børnehaveklasseleder pr. børnehaveklasse. I de tilfælde hvor en børnehaveklasseleder ikke kan varetage alle undervisningstimerne i børnehaveklassen på grund af

- deltidsbeskæftigelse

- nedsat arbejdstid ved fyldt 60 år, jf. Arbejdstidsregler for undervisningsområdet i kommunerne

- omfanget af undervisningen i børnehaveklassen

- varetagelse af undervisning i dansk som andetsprog for tosprogede elever

- varetagelse af støtte til fremme af sproglig udvikling for tosprogede børn, der endnu ikke har påbegyndt skolegangen

kan der ansættes én yderligere børnehaveklasseleder til at varetage de resterende undervisningstimer, således at de tilsammen kan dække alle undervisningstimer i børnehaveklassen. Grundlaget for at ansætte flere børnehaveklasseledere, end der er børnehaveklasser, er alene undervisning efter punkt 1-6 samt 8-9.

Såfremt der for et enkelt skoleår er en overtallig børnehaveklasseleder kan denne dog - i denne periode - være beskæftiget fuldt ud som børnehaveklasseassistent.

Arbejde i skolefritidsordningen

Børnehaveklasselederen varetager arbejde i skolefritidsordninger (i Københavns Kommune: også skoleinstitutioner) inden for hele skolefritidsordningens/-institutionens åbningstid. Ved arbejde i skolefritidsordninger (skoleinstitutioner) følges samme retningslinjer vedrørende arbejdets tilrettelæggelse, som er gældende for skolepædagoger.

Det forudsættes dog, at arbejdstiden placeres i tilknytning til børnehaveklasselederens øvrige arbejde på skolen. Pauser i forbindelse med skift fra arbejde i en børnehaveklasse til arbejde i en skolefritidsordning medregnes i den pågældendes arbejdstid.

Hele dage i skolefritidsordningen/-institutionen placeres i tilknytning til en skoledag. Arbejdsdage i forbindelse med arbejde i skolefritidsordning på skolefridage skal medregnes med mindst 7,4 timer, medmindre andet er aftalt med den enkelte børnehaveklasseleder.

Der knytter sig en del øvrige opgaver til arbejdet i skolefritidsordningen. Eksempelvis:

- deltagelse i møder og arrangementer for børn og/eller forældre i skolefritidsordningen/-institutionen

- deltagelse i personalemøder og lignende i skolefritidsordningen/-institutionen

- deltagelse i koloni- og weekendophold og lignende for børn i skolefritidsordningen/-institutionen, som dog er frivillig for børnehaveklasseledere

- oprydning, indkøb og lignende.

Arbejde som skoleassistent

Børnehaveklasselederen varetager arbejde som skoleassistent. Eksempelvis:

- beskæftigelse af elever umiddelbart før og efter skoletid og af elever i fri- og mellemtimer

- medvirken ved tilrettelæggelse og afvikling af fælles arrangementer for elever (fx skoleudflugter, -fester, -komedier, lejrskoler, klasseture, ekskursioner og featuredage/-uger)

- andre pædagogiske arbejdsopgaver efter skolens nærmere anvisning (fx ledsagelse af syge eller tilskadekomne elever og hjælp og støtte til elever i elevrådsarbejde og lignende.

Pædagogiske støtteforanstaltninger og andre særlige hjælpefunktioner

Handler om pædagogiske støtteforanstaltninger og andre særlige hjælpefunktioner, dvs. praktisk/pædagogisk arbejde i forbindelse med elever med særlige vanskeligheder, der ligger ud over selve undervisningen, men er en forudsætning for dens gennemførelse.

Såfremt en deltidsansat børnehaveklasseleder ud over undervisning også varetager andre af ovennævnte arbejdsopgaver, betragtes den samlede beskæftigelse som ét ansættelsesforhold.

Der er alene mulighed for, at én børnehaveklasseleder pr. børnehaveklasse kan arbejde i skolefritidsordningen, som skoleassistent eller varetage pædagogiske støtteforanstaltninger.«

Ændringerne har virkning fra den 1. august 2014.

2. Overenskomst for lærere i ungdomsskolen

I overenskomst af 7. juli 2011 for lærere i ungdomsskolen foretages følgende ændringer:

1) 5, stk. 2, affattes således:

»Stk. 2. Lærere ydes et tillæg for planlagt og eventuelt yderligere pålagt undervisning fra og med de angivne grænser:

Lærere med grundløn:

Lønseddeltekst: uv-tillæg 300-750.

Lønseddeltekst: uv-tillæg =751.

Tillæg for planlagte undervisningstimer udbetales løbende. Tillæg for yderligere pålagte undervisningstimer udbetales ved skoleårets afslutning. Tillæg ydes for hver påbegyndte halve time.

Undervisningstillægget er ikke pensionsgivende for overenskomstansatte lærere, som har ret til tjenestemandspension, jf. § 10, stk. 7 og 8.

Bemærkning

For deltidsbeskæftigede beregnes grænserne for undervisningstillæg i forhold til beskæftigelsesgraden.

For lærere i tidsbegrænsede stillinger af mere end en måneds varighed og mindre end et skoleår skal der beregnes undervisningstillæg svarende til undervisningsaktiviteten i et helt skoleår. Viser denne opgørelse, at den enkelte lærer forholdsmæssigt har haft planlagt og yderligere pålagt undervisning i det, der svarer til minimum 300 undervisningstimer i løbet af et skoleår, skal der ske udbetaling i forhold til ansættelsens varighed inden for perioden. Samme fortolkning skal anvendes på 750 undervisningstimer. Fortolkningen gælder endvidere lærere, der har haft mindre end 300 undervisningstimer i et skoleår på grund af stillingsskift eller ved til- og fratræden i løbet af et skoleår.

Bilag 2 indeholder regneeksempler på de to situationer.«

2) § 5, stk. 2A, affattes således:

»Stk. 2A. Til lærere ved ungdomskostskoler ydes for planlagt og eventuel ekstra pålagt undervisning fra og med 751 undervisningstimer årligt yderligere en godtgørelse på 55,92 kr. (grundbeløb 31. marts 2000) pr. time. Godtgørelse for planlagte undervisningstimer udbetales løbende. Godtgørelse for ekstra pålagte undervisningstimer udbetales ved arbejdsårets afslutning. Godtgørelsen ydes for hver påbegyndt halve time.«

3) I § 5, stk. 2A, udgår », som følger Arbejdstidsaftale 05,«.

4) § 5, stk. 5, affattes således:

»Stk. 5. Lærere, der varetager specialundervisning i særlige klasser eller andre enheder svarende til klasser, ydes et ikke-pensionsgivende tillæg på 18,92 kr. pr. time.

Disse lærere er ikke omfattet af stk. 6.

Lønseddeltekst: spec-skole uv-tillæg.«

5) § 5, stk. 5A, ophæves.

6) § 5, stk. 9, affattes således:

»Stk. 9. Der skal lokalt indgås aftale om funktionsløn, når det i forbindelse med skoleårets planlægning er besluttet, at team selv tilrettelægger og løser normperiodens arbejdsopgaver i relation til de opstillede mål for teamets arbejde.«

7) § 14, stk. 1, affattes således:

»Stk. 1. For ansatte ved ungdomsskolens heltidsundervisning og ved ungdomskostskoler gælder Arbejdstidsregler for undervisningsområdet i kommunerne.«

8) § 15, stk. 1, 2. pkt., affattes således:

»Tillægget ydes som godtgørelse i stedet for ulempeydelser, jf. §§ 11 og 12 i Arbejdstidsregler for undervisningsområdet i kommunerne.«

9) Bemærkningen til § 22, nr. 20, ophæves.

10) I § 22 indsættes som stk. 2:

»Stk. 2. Særlig feriegodtgørelse udgør samlet 2,15%.

Ikke afviklede ferietimer ud over 4 uger kan overføres til det/de følgende ferieår i henhold til Ferieaftalen indgået mellem KL og KTO. Aftale herom indgås skriftligt mellem den ansatte og skolelederen senest 1. maj, medmindre skolelederen har fastsat en anden dato.

Hvis den ansatte og skolelederen ikke indgår aftale om at overføre ferietimer ud over 15,42 time pr. måned (6. ferieuge), skal den ansatte meddele skolelederen, om vedkommende ønsker ferietimerne afviklet eller udbetalt. Denne meddelelse skal gives senest 1. maj, medmindre skolelederen har fastsat en anden dato. Ønsker den ansatte at afvikle optjente ferietimer ud over 15,42 time pr. måned (6. ferieuge), sker det som en nedskrivning af årsnormen, eller hvis forholdene tillader det som afholdelse efter den ansattes ønsker.«

11) I protokollat 1, § 2, stk. 2, udgår », som følger Arbejdstidsaftale 05«.

12) Bilag 4 ophæves.

Ændringerne har virkning fra den 1. august 2014.

3. Overenskomst for lærere ved sprogcentre

I overenskomst af 7. juli 2011 for lærere ved sprogcentre foretages følgende ændringer:

1) § 5, stk. 2, ophæves.

2) I § 5, stk. 2A, udgår », som følger Arbejdstidsaftale 05,«.

3) § 5, stk. 6, affattes således:

»Stk. 6. Der ydes et ikke-pensionsgivende konverteringstillæg på 34 kr. pr. undervisningstime.

Lønseddeltekst: konverteringstillæg.«

4) § 5, stk. 6A, ophæves.

5) § 5, stk. 8, affattes således:

»Stk. 8. Der skal lokalt indgås aftale om funktionsløn, når det i forbindelse med skoleårets planlægning er besluttet, at team selv tilrettelægger og løser normperiodens arbejdsopgaver i relation til de opstillede mål for teamets arbejde.«

6) § 14, stk. 1, affattes således:

»Stk. 1. For de ansatte gælder Arbejdstidsregler for undervisningsområdet i kommunerne.«

7) § 15 ophæves.

8) Bemærkningen til § 22, nr. 20, ophæves.

9) I § 22 indsættes som stk. 2:

»Stk. 2. Særlig feriegodtgørelse udgør samlet 2,15%.

Ikke afviklede ferietimer ud over 4 uger kan overføres til det/de følgende ferieår i henhold til Ferieaftalen indgået mellem KL og KTO. Aftale herom indgås skriftligt mellem den ansatte og skolelederen senest 1. maj, medmindre skolelederen har fastsat en anden dato.

Hvis den ansatte og skolelederen ikke indgår aftale om at overføre ferietimer ud over 15,42 time pr. måned (6. ferieuge), skal den ansatte meddele skolelederen, om vedkommende ønsker ferietimerne afviklet eller udbetalt. Denne meddelelse skal gives senest 1. maj, medmindre skolelederen har fastsat en anden dato. Ønsker den ansatte at afvikle optjente ferietimer ud over 15,42 time pr. måned (6. ferieuge), sker det som en nedskrivning af årsnormen, eller hvis forholdene tillader det som afholdelse efter den ansattes ønsker.«

10) I protokollat 1, § 2, stk. 2, udgår », som følger Arbejdstidsaftale 05«.

11) Bilag 4 ophæves.

Ændringerne har virkning fra den 1. august 2014.

4. Arbejdstidsregler for undervisningsområdet i kommunerne

1) Arbejdstidsregler for undervisningsområdet i kommunerne, jf. underbilag 2.1, omfatter med virkning fra den 1. august 2014 lærere og børnehaveklasseledere m.fl. i folkeskolen, ved voksenspecialundervisning, ungdomsskolens heltidsundervisning, ungdomskostskoler og sprogcentre, i det omfang det fremgår af den enkelte overenskomst/aftale.

2) Pr. 1. august 2014 ophæves følgende aftaler med tilhørende protokollater og bilag:

a) Aftale af 3. august 2011 om arbejdstid for lærere i folkeskolen 2008.

b) Aftale af 3. august 2011 om arbejdstid m.v. for lærere i folkeskolen og ved specialundervisning for voksne 2005.

c) Aftale af 3. august 2011 om arbejdstid for børnehaveklasseledere 2008.

d) Aftale af 17. august 2011 om arbejdstid for børnehaveklasseledere i folkeskolen 2005.

e) Aftale af 3. august 2011 om arbejdstid for lærere ved voksenspecialundervisning 2008.

f) Aftale af 3. august 2011 om arbejdstid for månedslønnede lærere ved ungdomsskolens heltidsundervisning 2008.

g) Aftale af 3. august 2011 om arbejdstid for månedslønnede lærere ved ungdomsskolens heltidsundervisning 2005.

h) Aftale af 3. august 2011 om arbejdstid for lærere ved kommunale sprogcentre 2008.

i) Aftale af 3. august 2011 om arbejdstid for lærere m.fl. ved sprogcentre 2005.

j) Aftale af 31. maj 2000 om arbejdstid m.v. for læreres undervisning i ungdomsskolen og folkeskolen.

k) Aftale af 3. august 2011 om arbejdstid for lærere m.fl. ved ungdomskostskoler.

Lokalaftaler, herunder individuelle aftaler, samt kutymer med hjemmel i de ophævede arbejdstidsaftaler bortfalder med virkning pr. 1. august 2014.

5. Lokale lønaftaler, herunder individuelle lønaftaler

Lokale lønaftaler, herunder individuelle lønaftaler, indgået med hjemmel i nedenstående bilag (som ophæves pr. 1. august 2014) bortfalder med virkning pr. 1. august 2014:

a) Overenskomst for lærere m.fl. i folkeskolen og ved specialundervisning for voksne:

b) Bilag 3 om Indgåelse af lokal lønaftale i forbindelse med overgang til Arbejdstidsaftale 08 ved undervisning for børn og ved specialundervisning for voksne.

c) Overenskomst for lærere i ungdomsskolen:

Bilag 4 om Indgåelse af lokal lønaftale i forbindelse med overgang til Arbejdstidsaftale 08.

I den forbindelse anvendes eventuelle lokale lønmidler, som indgår i lokale lønaftaler med hjemmel i ovennævnte bilag, primært til de grupper, som i dag er omfattet af de lokale lønaftaler.

6. Aftale om vilkår for varetagelse af praktikopgaver

I aftale af 7. juli 2011 om vilkår for varetagelse af praktikopgaver i uddannelsen til lærer i folkeskolen foretages følgende ændringer:

1) I bemærkningen til § 2, stk. 1, punkt b, indsættes som 2. pkt.:

  »Der kan ydes forholdsmæssigt vederlag ved anvendelse af mindre end en arbejdstime til en opgave«.

2) I bemærkningen til § 3, stk. 1, ophæves 2. pkt.

3) Bemærkningen til § 4, stk. 2 og 3, ophæves.

4) § 5, stk. 3, affattes således:

»Stk. 3. Såfremt undervisning af lærerstuderende indgår i arbejdstiden, ydes pr. arbejdstime et vederlag beregnet som fastsat i § 2, stk. 1, punkt b.«

5) § 6, stk. 3, affattes således:

»Stk. 3. Såfremt afgivelse af udtalelse indgår i arbejdstiden, ydes pr. arbejdstime et vederlag beregnet som fastsat i § 2, stk. 1, punkt b.«

6) § 6, stk. 4, ophæves.

7) § 9 affattes således:

Ȥ 9. Lokalaftale

Der kan lokalt indgås aftale om udbetaling af tillæg for varetagelse af praktikopgaver i uddannelsen til lærer i folkeskolen til erstatning for de tillæg (honorar/vederlag), der gælder efter denne aftale.

Bemærkning

Lokalaftaler om tillæg indgås mellem kommunen og den lokale kreds af Danmarks Lærerforening. Der henvises til bilag 1.«

Ændringerne har virkning fra den 1. august 2014.

»Underbilag 2.1

Arbejdstidsregler for undervisningsområdet i kommunerne

§ 1. Hvem er omfattet af reglerne

Reglerne omfatter lærere og børnehaveklasseledere m.fl. i folkeskolen, ved voksenspecialundervisning, ungdomsskolens heltidsundervisning og sprogcentre, i det omfang det fremgår af den enkelte overenskomst/aftale.

§ 2. Lokalaftaler

Reglerne kan fraviges eller suppleres ved lokal aftale inden for Rammeaftalen om decentrale arbejdstidsaftaler (04.82).

§ 3. Arbejdstid

Ved fuldtidsbeskæftigelse udgør den normale arbejdstid gennemsnitlig 37 timer om ugen.

Stk. 2. Arbejdstiden beregnes for en periode på 1 år (normperioden). Arbejdstiden for perioden udgør 7,4 timer gange antallet af kalenderdage fratrukket fridage samt eventuelle søgnehelligdage, bortset fra søgnehelligdage, der falder på ugedage, hvor den ansatte i forvejen altid har fri.

Bemærkning

Arbejdstiden for perioden beregnes som 7,4 timer x antallet af kalenderdage, ekskl. fridage og eventuelle søgnehelligdage.

Ved fridage forstås periodens lørdage og søndage.

Søgnehelligdage er helligdage, der ikke falder på en søndag.

Helligdage er skærtorsdag, langfredag, påskedag, 2. påskedag, St. bededag, Kristi himmelfartsdag, pinsedag, 2. pinsedag, juledag, 2. juledag og nytårsdag.

Juleaftensdag, nytårsaftensdag og grundlovsdag er ikke helligdage.

»Søgnehelligdage, der falder på ugedage, hvor den ansatte i forvejen har fri«, omfatter søgnehelligdage, der falder på en lørdag.

Stk. 3. Arbejdstiden tilrettelægges normalt på hverdage, mandag til fredag, i dagtimerne.

Bemærkning

Den daglige arbejdstid skal så vidt muligt være samlet.

Bestemmelsen gælder ikke for lærere ved ungdomskostskoler.

§ 4. Deltid

Ved ansættelse på deltid nedsættes arbejdstiden, jf. § 3, stk. 2, og lønnen forholdsmæssigt.

§ 5. Opgaveoversigt

Forud for hver normperiode udarbejder ledelsen en opgaveoversigt til den ansatte. Opgaveoversigten skal overordnet angive de arbejdsopgaver, den ansatte påtænkes at løse i normperioden.

Bemærkning

Opgaveoversigten udarbejdes på baggrund af dialog mellem ledelse og lærer, hvor der bl.a. afstemmes forventninger til, om lærerens samlede arbejdstid er fyldt op med de tildelte opgaver. Der gives ikke med opgaveoversigten et bindende tilsagn til læreren om, hvilke opgaver den pågældende skal løse.

Stk. 2. Hvis der i løbet af normperioden opstår behov for at ændre væsentligt på indhold eller omfang af de arbejdsopgaver, der fremgår af opgaveoversigten, drøftes dette snarest muligt mellem ledelsen og den ansatte, herunder drøftes eventuelle konsekvenser af ændringer.

Bemærkning

Skoleledelsen er løbende opmærksom på lærernes præsterede arbejdstid og drøfter eventuelle justeringer af opgaver/prioriteringer med den enkelte lærer efter behov.

§ 6. Ansatte, der er fyldt 60 år

For ansatte, der pr. 31. juli 2013 er fyldt 57 år, gælder følgende:

a) For lærere og børnehaveklasseledere i folkeskolen og for lærere ved ungdomskostskoler, der er fyldt 60 år og anmoder herom, nedsættes arbejdstiden med 175 timer årligt for fuldtidsansatte. For deltidsansatte og for ansatte frikøbt til organisationsarbejde reduceres de 175 timer forholdsmæssigt.

b) For lærere ved selvstændige kommunale institutioner for voksenspecialundervisning, der er fyldt 60 år og anmoder herom, nedsættes arbejdstiden med 21 minutter for hver 60 minutters undervisning. Nedsættelsen gives i den normperiode, hvor undervisningen er placeret.

Stk. 2. Nedsættelsen af arbejdstiden sker fra den normperiode, hvor den ansatte fylder 60 år.

Stk. 3. Der kan ikke gives overarbejdsbetaling i de normperioder, hvor arbejdstiden er nedsat. Hvis normen overskrides, afspadseres de overskydende timer i den efterfølgende normperiode i forholdet 1:1.

§ 6a. Ret til nedsat arbejdstid for ansatte, der er fyldt 50 år

Ansatte, der pr. 31. juli 2013 er fyldt 50 år, men ikke 57 år, har - når de fylder 60 år - ret til nedsat arbejdstid med op til 175 timer årligt mod tilsvarende lønnedgang.

Stk. 2. Deltidsansatte har ret til en forholdsmæssig arbejdstidsnedsættelse.

Stk. 3. Retten til nedsat arbejdstid indtræder fra den normperiode, hvori den ansatte fylder 50 år.

§ 7. Opgørelse af arbejdstiden

Den præsterede arbejdstid opgøres således:

1) Arbejdsdage medregnes med tiden mellem mødetidspunktet og det tidspunkt, hvor den ansatte kan forlade arbejdsstedet. Pauser medregnes, hvis de varer mindre end 1/2 time og den ansatte står til rådighed for arbejdsgiveren og ikke må forlade arbejdsstedet.

2) Dage med ret til fravær med løn medregnes med det antal timer, den ansatte skulle have arbejdet den pågældende dag. Hvis der ikke er fastsat noget timetal for den pågældende dag, medregnes for fuldtidsansatte 7,4 timer og for ansatte på deltid et forholdsmæssigt timetal.

Bemærkning

Fravær med ret til løn er fx sygedage og tjenestefrihed med løn. Afspadsering og ferietimer over 4 uger fra tidligere ferieår og/eller ferietimer ud over 5 uger fra indeværende ferieår er kun omfattet af nr. 2, hvis ledelsen har besluttet afvikling heraf på hele arbejdsdage, ellers gælder nr. 3 og 4.

3) Afspadsering fra tidligere normperiode, som er afviklet i normperioden, medregnes.

Bemærkning

Afspadsering fra tidligere normperiode afvikles ved, at arbejdstiden i den aktuelle normperiode nedsættes, jf. dog nr. 2.

4) Ferietimer ud over 4 uger fra tidligere ferieår og/eller ferietimer ud over 5 uger fra indeværende ferieår, som er afviklet i normperioden, medregnes.

Bemærkning

Ferietimer ud over 4 uger fra tidligere ferieår og/eller ferietimer udover 5 uger fra indeværende ferieår afvikles ved, at arbejdstiden i den aktuelle normperiode nedsættes, jf. dog nr. 2.

5) Aldersreduktion, jf. § 6, som er afviklet i normperioden, medregnes.

6) Tid, der er medgået til kombinationsbeskæftigelse i normperioden efter de herom fastsatte regler, medregnes.

7) Lejrskoler, hytteture, studieture mv. (arrangementer med overnatning), der udføres som en del af tjenesten, medregnes i arbejdstiden, dog højst med 14 timer pr. døgn.

Bemærkning

Rejsetid i forbindelse med lejrskoler, hytteture, studieture m.v. (arrangementer med over-natning) medregnes efter pkt. 7, ikke efter pkt. 8.

8) Rejsetid i forbindelse med tjenesterejser medregnes, dog højst med 13 timer pr. døgn.

Bemærkning

Rejsetiden medregnes fuldt ud for rejser i såvel ind- som udland, men højst med 13 timer pr. døgn.

Begrænsningen på de 13 timer gælder kun for selve rejsetiden.

Ved døgn forstås i denne sammenhæng arbejdsdøgnet, dvs. 24 timer regnet fra den pågældende arbejdsdags begyndelse.

9) Rådighedstjeneste i hjemmet medregnes med 1/3 og rådighedstjeneste på arbejdsstedet med 3/4.

10) Tilkald med mindre end 24 timers varsel medregnes med mindst 3 timer. Det gælder dog ikke, hvis arbejdet ligger i umiddelbar tilknytning til det normale arbejde, eller tilkaldet sker som led i rådighedstjeneste.

Bemærkning

Ved »tilkald« forstås, at den ansatte skal møde op på arbejdsstedet. Hvis arbejdet udføres fra den ansattes bopæl, er det derfor kun den faktiske arbejdstid, der medregnes.

11) Tid, der er medgået til aftalt frikøb til organisationsarbejde, medregnes.

Bemærkning til § 7, stk. 1

Arbejdstiden opgøres i timer og minutter, og der foretages ingen afrunding ved opgørelsen af den præsterede arbejdstid.

For lærere ved ungdomskostskoler, der varetager tilsyn, henvises desuden til protokollat 1.

Stk. 2. Lærere i folkeskolen og i ungdomsskolens heltidsundervisning, der skal gennemføre mundtlige udtræksprøver som eksaminator og censor ved folkeskolens 9. klasses afgangsprøve, kan afregnes for opgaven på to måder:

a) Opgaven medregnes i arbejdstiden, jf. stk. 1

b) Opgaven betales med en særlig timetakst, hvorved tiden til opgaven holdes uden for arbejdstidsopgørelsen. Timetaksten udgør 191,00 kr. (31/3 2000-niveau) pr. time. Timetaksten er pensionsgivende for overenskomstansatte, dog undtaget overenskomstansatte lærere, som har ret til tjenestemandslignende pension.

§ 8. Overarbejde og merarbejde

Hvis den præsterede arbejdstid har oversteget arbejdstiden for perioden, jf. § 3, stk. 2, (fuldtid) og § 4 (deltid), godtgøres timerne med afspadsering af samme varighed med et tillæg på 50 pct. eller med timeløn med et tillæg på 50 pct.

Stk. 2. Timer, der ikke overstiger arbejdstiden for fuldtidsbeskæftigelse, jf. § 3, stk. 2, godtgøres dog kun med afspadsering af samme varighed eller med almindelig timeløn.

Bemærkning til § 8

Overarbejde og merarbejde skal være pålagt eller nødvendigt af hensyn til en forsvarlig varetagelse af tjenesten.

Timelønnen beregnes som 1/1924 af årslønnen inkl. funktions- og kvalifikationsløn (på udbetalingstidspunktet). For lærere ved ungdomskostskoler indgår ungdomskostskoletillæg ikke i beregningen af timelønnen.

§ 9. Afspadsering

Afspadsering skal gives i den efterfølgende normperiode.

Bemærkning

Afspadsering gives som en nedsættelse af arbejdstiden i den efterfølgende normperiode, medmindre ledelsen beslutter at planlægge hele arbejdsdage med afspadsering.

Kan afspadseringen ikke gives i den efterfølgende normperiode, ydes i stedet overarbejdsbetaling.

Stk. 2. Afspadseringstidspunktet skal varsles mindst 80 timer i forvejen.

Stk. 3. Hvis den ansatte er syg, når en planlagt afspadsering begynder, har den pågældende ikke pligt til at påbegynde afspadseringen.

Bemærkning til stk. 2 og 3

Stk. 2 og 3 finder alene anvendelse, hvis ledelsen beslutter at planlægge hele arbejdsdage med afspadsering.

§ 10. Arbejdstidens tilrettelæggelse

Den daglige hvileperiode efter arbejdsmiljølovgivningen kan undtagelsesvis nedsættes fra 11 til 8 timer 1 gang ugentlig.

Stk. 2. Efter lokal aftale kan hvileperioden nedsættes til 8 timer indtil 2 gange ugentlig, dog ikke 2 døgn i træk.

Stk. 3. Der kan højst være 10 arbejdsdage mellem 2 fridage.

Stk. 4. Under deltagelse i lejrskoler, hytteture, studieture mv. (arrangementer med overnatning) ses bort fra kravet om daglig hviletid. Såfremt opholdet mv. strækker sig over en weekend, omlægges det ugentlige fridøgn, så der kan være indtil 12 arbejdsdage mellem 2 fridage.

Bemærkning til § 10

I tilfælde, hvor arbejdsmiljølovens regler om hvileperiode og fridøgn fraviges, skal der ydes tilsvarende kompenserende hvileperioder eller fridøgn. Hvor forholdene undtagelsesvis er af en sådan art, at det ikke er muligt at yde kompenserende hvileperioder eller fridøgn, skal der ydes passende beskyttelse.

Det forudsættes, at der tages størst muligt hensyn til den ansatte ved den konkrete arbejdstilrettelæggelse. Dette indebærer bl.a., at beordret omlægning af arbejdstiden skal varsles så tidligt som muligt.

Det forudsættes endvidere, at tillidsrepræsentanten orienteres, hvis det overvejes at gennemføre mere principielle ændringer i arbejdstilrettelæggelsen og/eller tjenestefordelingen, således at den pågældendes eventuelle bemærkninger kan indgå i overvejelserne.

Opmærksomheden henledes endelig på MED-aftalens regler om information og drøftelse af arbejdspladsens forhold, herunder bl.a. beslutninger, der kan føre til betydelige ændringer i arbejdets tilrettelæggelse.

§ 11. Ulempegodtgørelse

For arbejde i tidsrummet fra kl. 17 til kl. 06 eller i weekender, på søgnehelligdage, grundlovsdag efter kl. 12 samt juleaftensdag efter kl. 14 ydes et tillæg svarende til 25 pct. af nettotimelønnen, inkl. faste tillæg, dog mindst 26,12 kr. (grundbeløb 31. marts 2000).

Stk. 2. Ulempegodtgørelsen efter stk. 1 kan efter aftale mellem ledelsen og den ansatte konverteres til afspadsering.

Stk. 3. Hvis den ansatte er syg, når en planlagt afspadsering begynder, har den pågældende ikke pligt til at påbegynde afspadseringen.

Bemærkning til stk. 3

Stk. 3 finder alene anvendelse, hvis ledelsen beslutter at planlægge hele arbejdsdage med afspadsering.

Bemærkning til § 11

Ulempetillægget ydes for arbejde, der efter ordre eller godkendt tjenestefordeling udføres i følgende tidsrum:

Hverdage: Fra kl. 17 til kl. 06 (inkl. mandag morgen)

Weekender: Fra lørdag kl. 00 til søndag kl. 24

Søgnehelligdage: Fra kl. 00 til kl. 24

Grundlovsdag: Fra kl. 12 til kl. 24

Juleaftensdag: Fra kl. 14 til kl. 24.

Der ydes således også tillæg for arbejde i tidsrummet fra kl. 17 til kl. 19 på hverdage.

Tillægget efter § 11 udbetales uafhængigt af eventuel overarbejdsgodtgørelse efter de almindelige regler eller eventuel weekendgodtgørelse efter § 12.

Ulempetillæg udbetales, hvis ikke andet er aftalt, ved den førstkommende lønudbetaling efter opgørelsesperiodens (normperiodens) udløb.

§ 12. Weekendgodtgørelse

Arbejde i weekender eller på søgnehelligdage godtgøres med afspadsering af samme varighed med et tillæg på 50 pct. eller med timeløn med et tillæg på 50 pct.

Stk. 2. Arbejdstid, der godtgøres efter stk. 1, indgår ikke i arbejdstidsopgørelsen efter § 7.

Stk. 3. Der ydes herudover tillæg efter § 11.

Stk. 4. Hvis den ansatte er syg, når en planlagt afspadsering begynder, har den pågældende ikke pligt til at påbegynde afspadseringen.

Bemærkning til § 12, stk. 4

§ 12, stk. 4, finder alene anvendelse, hvis ledelsen beslutter at planlægge hele arbejdsdage med afspadsering.

Bemærkning til § 12

Weekendgodtgørelsen ydes for arbejde, der efter ordre eller godkendt tjenestefordeling udføres i tidsrummet fra lørdag kl. 00 til søndag kl. 24 og på søgnehelligdage fra kl. 00 til kl. 24.

Arbejde i weekender eller på søgnehelligdage udløser et tillæg på 50 pct., uanset om der er tale om almindelig tjeneste, pålagt over- eller merarbejde eller en deltidsansats ekstraarbejde inden for fuldtidsnormen.

Godtgørelse i form af afspadsering kan gives såvel før som efter den pågældende weekend eller søgnehelligdag (omlægning af tjenesten).

Afspadseringen medregnes på afviklingstidspunktet i arbejdstidsopgørelsen som anden afspadsering, jf. § 7.

Hvis afspadseringen ikke gives i den efterfølgende normperiode, ydes i stedet kontant godtgørelse ved den efterfølgende lønudbetaling.

Der ydes ikke herudover erstatningsfridage, kompensation for mistede fridage eller godtgørelse for over- eller merarbejde.

Ved arbejde i weekenden ydes både tillæg efter § 11 og weekendgodtgørelse efter § 12.

§ 13. Tillæg for delt tjeneste

For tjeneste, der er opdelt i 3 dele, betales et tillæg på 54 kr. pr. gang (grundbeløb 31. marts 2000).

Stk. 2. Ved delt tjeneste, hvis samlede varighed inkl. de mellemliggende timer overstiger 11 timer, betales et tillæg på 5,82 kr. pr. time (grundbeløb 31. marts 2000) for den del af tjenesten, der ligger ud over 11 timer. Tillægget betales pr. påbegyndt halve time.

Bemærkning

Ved beregningen af den delte tjenestes samlede varighed medregnes mellemliggende timer, hvor den ansatte har fri. Tillægget betales kun for timer, der ligger ud over 11.

§ 14. Tillæg ved deltagelse i lejrskole mv.

Der ydes et ikke-pensionsgivende tillæg på 127,33 kr. (grundbeløb 31. marts 2000) pr. påbegyndt dag for deltagelse i lejrskoler, hytteture, studieture mv. (arrangementer med overnatning). Tillægget ydes i stedet for ulempegodtgørelse, jf. § 11.

Stk. 2. Afvikles arrangementer, jf. stk. 1, på lørdage, søndage og helligdage ydes et ikke-pensionsgivende tillæg på 289,62 kr. (grundbeløb 31. marts 2000) pr. påbegyndt dag. Tillægget ydes i stedet for ulempegodtgørelse, jf. § 11, og weekendgodtgørelse, jf. § 12.

Protokollat 1 - Ungdomskostskoletilsyn

Ved dagtjeneste mellem kl. 7.00 og kl. 23.00 medregnes den tid, hvor læreren har ungdomskostskoletilsyn, fuldt ud som arbejdstimer.

Stk. 2. Ved rådighedstjeneste mellem kl. 23.00 og kl. 7.00 medregnes tiden med 1/3 af arbejdstimetallet, når læreren kan opholde sig i sit eget hjem, og med 3/4, når læreren har pligt til at tage natophold i vagtværelse på skolen.

Stk. 3. Ved tilkald af over en halv times varighed i rådighedsperioden indregnes den fulde varighed af afbrydelsen som arbejdstid.

»Bilag 3

Ændringer i overenskomster og aftaler på det statslige område

Forlængelsen eller fornyelsen af de overenskomster og aftaler, der er nævnt i bilag 1, afsnit A, nr. 10-15, og afsnit B nr. 42-51, sker med følgende ændringer:

A. De ændringer, der fremgår af forhandlingsprotokol af 8. februar 2013 mellem finansministeren og Centralorganisationernes Fællesudvalg.

B. Øvrige ændringer, der er aftalt på den ene side af eller efter bemyndigelse fra Finansministeriet og på den anden side af Offentligt Ansattes Organisationer (Det Statslige Område), CO10 - Centralorganisationen af 2010, Lærernes Centralorganisation eller AC eller tilsluttede organisationer.

C. De ændringer, der fremgår af fælles forståelse af 23. april 2013 mellem Moderniseringsstyrelsen og Lærernes Centralorganisation om indførelse af et nyt lønsystem for lærere og børnehaveklasseledere ved frie grundskoler samt efterskoler og husholdnings- og håndarbejdsskoler. Ændringen træder i kraft den 1. august 2013. Indtil denne dato gælder det midlertidige lønsystem i § 4a i organisationsaftale af 11. juli 2011 mellem Finansministeriet og Lærernes Centralorganisation for ledere, lærere og børnehaveklasseledere ved frie grundskoler samt efterskoler og husholdnings- og håndarbejdsskoler.

D. Kompensation for udfasning af 60-årsregel

1) Til ansatte omfattet af en 60-årsregel i medfør af organisationsaftale af 11. juli 2011 for ledere, lærere og børnehaveklasseledere ved frie grundskoler samt efterskoler og husholdnings- og håndarbejdsskoler samt protokollat af 30. juni 2008 om arbejdstid mv. for lærere og børnehaveklasseledere ved frie grundskoler eller protokollat af 30. juni 2008 om arbejdstid mv. for lærere ved efterskoler samt husholdnings- og håndarbejdsskoler ydes med virkning fra den 1. august 2014 et særligt tillæg på 2.800 kr. i årligt grundbeløb (niveau 31. marts 2012). Tillægget er pensionsgivende.

2) Til ansatte omfattet af en 60-årsregel i medfør af

- aftale af 28. november 2008 om arbejdstid for lærere ved institutioner for erhvervsrettet uddannelse

- organisationsaftale af 7. oktober 2011 for lærere m.fl. ved almen voksenuddannelse, forberedende voksenundervisning og ordblindeundervisning samt protokollat om arbejdstid mv. for lærere ved almen voksenuddannelse, forberedende voksenundervisning og ordblindeundervisning

- aftale af 9. februar 2009 for tjenestemandsansatte lærere m.fl. ved almen voksenuddannelse, forberedende voksenundervisning og ordblindeundervisning

- organisationsaftale af 20. september 2011 for faglærere ansat ved SKT samt protokollat om arbejdstid mv. for faglærere ved klinikassistentuddannelsen på SKT

- organisationsaftale af 12. august 2011 for fængselslærere m.fl.

- aftale af 21. marts 2005 om nyt lønsystem og arbejdstid for tjenestemandsansatte lærere og souschefer ved Kriminalforsorgens fængsler og arresthuse

- aftale af 6. juli om løn- og ansættelsesvilkår for forsvarets civile faglærere

- ydes med virkning fra den 1. august 2014 et særligt tillæg på 3.000 kr. i årligt grundbeløb (niveau 31. marts 2012). Tillægget er pensionsgivende.

E. I reguleringsordningen i bilag A til forhandlingsprotokol af 8. februar 2013 mellem finansministeren og Centralorganisationernes Fællesudvalg, foretages for så vidt angår reguleringen pr. 1. april 2014 følgende ændring:

1. 1. [d * 100/(100 + (DS-indeks 3.13/DS-indeks 3.12 - 1) * 100 * 1,5 + s)] * 0,8 ændres til:

  [d * 100/(100 + (DS-indeks 3.13/DS-indeks 3.12 - 1) * 100 * 1,5 + s)] * 0,8 + a

hvor a = kompensation for bortfald af 60-årsreglen for gymnasielærere/statens samlede lønsum * 0,8.

F. Øvrige ændringer i overenskomster og aftaler

1. Organisationsaftale for ledere, lærere og børnehaveklasseledere ved frie grundskoler samt efterskoler og husholdnings- og håndarbejdsskoler med tilhørende protokollater om arbejdstid

a) I organisationsaftale af 11. juli 2011 mellem Finansministeriet og Lærernes Centralorganisation for ledere, lærere og børnehaveklasseledere ved frie grundskoler samt efterskoler og husholdnings- og håndarbejdsskoler foretages følgende ændringer:

1) § 22, stk. 1, litra d, ophæves.

2) I § 22, stk. 2, udgår », jf. dog stk. 1, punkt d)«.

3) I § 24, nr. 1, udgår »som skoletid«.

4) § 24, nr. 2, og § 38, stk. 2, ophæves.

5) I bilag 1, nr. 4, afsnit 1,1. pkt., udgår », i henhold til aktivitetsplanen, jf. arbejdstidsprotokollatets § 5«.

6) Bilag 6, nr. 2, 1. afsnit, litra a-c, ophæves.

7) I bilag 6, nr. 2, 3. afsnit, udgår »efter punkterne a. -c.« og »b.«

8) I bilag 6, nr. 2, 4. afsnit, udgår »efter punkterne a. -c.«

9) Bilag 6, nr. 3, og bilag 7, nr. 4, ophæves.

Ændringerne har virkning fra den 1. august 2014.

b) I protokollat af 30. juni 2008 mellem Finansministeriet og Lærernes Centralorganisation om arbejdstid mv. for lærere og børnehaveklasseledere ved frie grundskoler foretages følgende ændringer:

1) §§ 2-8 ophæves, og i stedet indsættes:

Ȥ 2. Arbejdstid

De ansatte følger den til enhver tid gældende aftale om arbejdstid for tjenestemænd i staten, jf. dog stk. 2-5.

Stk. 2. Arbejdstiden beregnes for en periode på et år (normperioden), og fristen for afspadsering er den følgende normperiode.

Stk. 3. På skoler uden kostafdeling tilrettelægges arbejdet normalt på hverdage, mandag til fredag, i dagtimerne.

Stk. 4. Forud for hver normperiode udarbejder ledelsen en opgaveoversigt til den ansatte. Opgaveoversigten skal overordnet angive de arbejdsopgaver, den ansatte påtænkes at løse i normperioden.

Stk. 5. Hvis der i løbet af normperioden opstår behov for at ændre væsentligt på indhold eller omfang af de arbejdsopgaver, der fremgår af opgaveoversigten, drøftes dette snarest muligt mellem ledelsen og den ansatte, herunder drøftes eventuelle konsekvenser af ændringer.

§ 3. Særlig regel for ansatte, der er fyldt 60 år

Ansatte, der er fyldt 60 år, og som anmoder herom, tillægges 175 timer årligt, som den ansatte selv disponerer over. Det kan aftales, at disse timer eller dele heraf kan indsættes i timebanken, dog uden tillæg af 50 pct. efter § 9, stk. 3.

Stk. 2. Timerne medregnes fra den normperiode, hvori den ansatte fylder 60 år. Ansatte, der får tillagt timer efter stk. 1, kan ikke få overtidsbetaling. Hvis normen overskrides, afspadseres de overskydende timer i den efterfølgende normperiode i forholdet 1:1.

Stk. 3. Overarbejde, der er præsteret forud for den normperiode, hvori den ansatte første gang får tillagt timer efter stk. 1, vederlægges dog efter de almindelige regler.

Stk. 4. Stk. 1-3 finder alene anvendelse for ansatte, der pr. 31. juli 2013 er fyldt 57 år.«

§ 3 a. Ret til nedsat arbejdstid for ansatte, der er fyldt 50 år

Ansatte, der pr. 31. juli 2013 er fyldt 50 år, men ikke 57 år, har - når de fylder 60 år - ret til nedsat arbejdstid med op til 175 timer årligt mod tilsvarende lønnedgang.

Stk. 2. Deltidsansatte har ret til en forholdsmæssig arbejdstidsnedsættelse.

Stk. 3. Retten til nedsat arbejdstid indtræder fra den normperiode, hvori den ansatte fylder 50 år.

2) § 9, stk. 1 og 2, ophæves.

3) I § 9, stk. 3, udgår »ikke betales ved normperiodens udløb, jf. stk. 1, men i stedet«.

4) I § 9, stk. 4, udgår », jf. stk. 1«.

5) § 10, § 11, § 13, § 14, stk. 1 og 2, og § 15 ophæves.

6) § 16 affattes således:

Ȥ 16. Lokalaftaler mv.

Lokalaftaler, herunder individuelle aftaler, og kutymer om anvendelse af arbejdstiden ophæves.«

7) Bilag 1-7 ophæves.

Ændringerne har virkning fra den 1. august 2014.

c) I protokollat af 30. juni 2008 mellem Finansministeriet og Lærernes Centralorganisation om arbejdstid mv. for lærere ved efterskoler og husholdnings- og håndarbejdsskoler foretages følgende ændringer:

1) §§ 2-4, § 5, stk. 1-4, §§ 6-8, §§ 10 og 11, § 12, stk. 1 og 2, ophæves.

2) I § 12, stk. 3, udgår »ikke betales ved normperiodens udløb, jf. stk. 1, men i stedet«.

3) I § 12, stk. 4, udgår », jf. stk. 1«.

4) §§ 13-17 ophæves, og i stedet indsættes:

Ȥ 13. Arbejdstid

De ansatte følger den til enhver tid gældende aftale om arbejdstid for tjenestemænd i staten, jf. dog stk. 2-4.

Stk. 2. Arbejdstiden beregnes for en periode på et år (normperioden), og fristen for afspadsering er den følgende normperiode.

Stk. 3. Forud for hver normperiode udarbejder ledelsen en opgaveoversigt til den ansatte. Opgaveoversigten skal overordnet angive de arbejdsopgaver, den ansatte påtænkes at løse i normperioden.

Stk. 4. Hvis der i løbet af normperioden opstår behov for at ændre væsentligt på indhold eller omfang af de arbejdsopgaver, der fremgår af opgaveoversigten, drøftes dette snarest muligt mellem ledelsen og den ansatte, herunder drøftes eventuelle konsekvenser af ændringer.

§ 14. Særlig regel for ansatte, der er fyldt 60 år

Ansatte, der er fyldt 60 år, og som anmoder herom, tillægges 175 timer årligt, som den ansatte selv disponerer over. Det kan aftales, at disse timer eller dele heraf kan indsættes i timebanken, dog uden tillæg af 50 pct. efter § 12, stk. 3.

Stk. 2. Timerne medregnes for den normperiode, hvori den ansatte fylder 60 år. Ansatte, der får tillagt timer efter stk. 1, kan ikke få overtidsbetaling. Hvis normen overskrides, afspadseres de overskydende timer i den efterfølgende normperiode i forholdet 1:1.

Stk. 3. Overarbejde, der er præsteret forud for den normperiode, hvori den ansatte første gang får tillagt timer efter stk. 1, vederlægges dog efter de almindelige regler.

Stk. 4. Stk. 1-3 finder alene anvendelse for ansatte, der pr. 31. juli 2013 er fyldt 57 år.

§ 14 a. Ret til nedsat arbejdstid for ansatte, der er fyldt 50 år

Ansatte, der pr. 31. juli 2013 er fyldt 50 år, men ikke 57 år, har - når de fylder 60 år - ret til nedsat arbejdstid med op til 175 timer årligt mod tilsvarende lønnedgang.

Stk. 2. Deltidsansatte har ret til en forholdsmæssig arbejdstidsnedsættelse.

Stk. 3. Retten til nedsat arbejdstid indtræder fra den normperiode, hvori den ansatte fylder 50 år.

§ 15. Lokalaftaler mv.

Lokalaftaler, herunder individuelle aftaler, og kutymer om anvendelse af arbejdstiden ophæves.«

5) Bilag 1-5 ophæves.

Ændringerne har virkning fra den 1. august 2014.

2. Aftale om arbejdstid for lærere ved institutioner for erhvervsrettet uddannelse

I aftale af 28. november 2008 mellem Finansministeriet og Statstjenestemændenes Centralorganisation II og AC om arbejdstid for lærere ved institutioner for erhvervsrettet uddannelse foretages følgende ændringer:

1) § 1, stk. 1, litra b, ophæves.

2) §§ 2-4 ophæves, og i stedet indsættes:

Ȥ 2. Arbejdstid

Lærere følger den til enhver tid gældende aftale om arbejdstid for tjenestemænd i staten, jf. dog stk. 2-5.

Stk. 2. Arbejdstiden beregnes for en periode på et år (normperioden), og fristen for afspadsering er den følgende normperiode.

Stk. 3. Arbejdet tilrettelægges normalt på hverdage, mandag til fredag, i dagtimerne.

Stk. 4. Forud for hver normperiode udarbejder ledelsen en opgaveoversigt til læreren. Opgaveoversigten skal overordnet angive de arbejdsopgaver, læreren påtænkes at løse i normperioden.

Stk. 5. Hvis der i løbet af normperioden opstår behov for at ændre væsentligt på indhold eller omfang af de arbejdsopgaver, der fremgår af opgaveoversigten, drøftes dette snarest muligt mellem ledelsen og læreren, herunder drøftes eventuelle konsekvenser af ændringer.«

3) § 5, stk. 1-3, og §§ 6-22 ophæves.

4) I § 23 indsættes som stk. 3:

»Stk. 3. Stk. 1 og 2 finder alene anvendelse for lærere, der pr. 31. juli 2013 er fyldt 57 år.«

5. § 23 a. Ret til nedsat arbejdstid for ansatte, der er fyldt 50 år

Ansatte, der pr. 31. juli 2013 er fyldt 50 år, men ikke 57 år, har - når de fylder 60 år - ret til nedsat arbejdstid med op til 175 timer årligt mod tilsvarende lønnedgang.

Stk. 2. Deltidsansatte har ret til en forholdsmæssig arbejdstidsnedsættelse.

Stk. 3. Retten til nedsat arbejdstid indtræder fra den normperiode, hvori den ansatte fylder 50 år.

6) §§ 24-26 ophæves, og i stedet indsættes:

Ȥ 24. Lokalaftaler mv.

Lokalaftaler, herunder individuelle aftaler, og kutymer om anvendelse af arbejdstiden ophæves.«

7) Bilag A-D ophæves.

8) I praktikvejledningen i forbindelse med pædagogikum på erhvervsskoler, der supplerer aftale om arbejdstid for lærere ved institutioner for erhvervsrettet uddannelse, ophæves bestemmelsen om en grundakkord på 68 timer.

Ændringerne har virkning fra den 1. august 2014.

3. Organisationsaftale for ledere og lærere ved institutioner for erhvervsrettet uddannelse, der udbyder de grundlæggende social- og sundhedsuddannelser

I organisationsaftale af 21. oktober 2011 mellem Finansministeriet og Centralorganisationen af 2010, Danske Bioanalytikere, Danske Fysioterapeuter, Dansk Socialrådgiverforening, Dansk Sygeplejeråd, Dansk Tandplejerforening, Ergoterapeutforeningen, Farmakonomforeningen, Jordemoderforeningen, Lærernes Centralorganisation, Danmarks Lærerforening og Socialpædagogernes Landsforbund for ledere og lærere ved institutioner for erhvervsrettet uddannelse, der udbyder de grundlæggende social- og sundhedsuddannelser, foretages følgende ændringer:

1) §§ 8-13 ophæves, og i stedet indsættes:

»§ 8. Arbejdstid for lærere

Lærere følger den til enhver tid gældende aftale om arbejdstid for tjenestemænd i staten, jf. dog stk. 2-5.

Stk. 2. Arbejdstiden beregnes for en periode på et år (normperioden), og fristen for afspadsering er den følgende normperiode.

Stk. 3. Arbejdet tilrettelægges normalt på hverdage, mandag til fredag, i dagtimerne.

Stk. 4. Forud for hver normperiode udarbejder ledelsen en opgaveoversigt til læreren. Opgaveoversigten skal overordnet angive de arbejdsopgaver, læreren påtænkes at løse i normperioden.

Stk. 5. Hvis der i løbet af normperioden opstår behov for at ændre væsentligt på indhold eller omfang af de arbejdsopgaver, der fremgår af opgaveoversigten, drøftes dette snarest muligt mellem ledelsen og læreren, herunder drøftes eventuelle konsekvenser af ændringer.

§ 9. Lokalaftaler mv.

Lokalaftaler, herunder individuelle aftaler, og kutymer om anvendelse af arbejdstiden ophæves.«

2) I § 14, stk. 1-3, §§ 15 og 16, §§ 18-21 ophæves.

3) I § 22 udgår », jf. § 19«.

4) Bilag 1 ophæves.

Ændringerne har virkning fra den 1. august 2014.

4. Aftale om tjenestemandsansatte ledere og lærere ved institutioner for erhvervsrettet uddannelse, der udbyder de grundlæggende social- og sundhedsuddannelser (herunder SOSU-skoler)

I aftale af 26. januar 2009 mellem Finansministeriet og Statstjenestemændenes Centralorganisation II og Lærernes Centralorganisation om tjenestemandsansatte ledere og lærere ved institutioner for erhvervsrettet uddannelse, der udbyder de grundlæggende social- og sundhedsuddannelser (herunder SOSU-skoler), foretages følgende ændringer:

1) § 2 ophæves, og i stedet indsættes:

»§ 2. Løn- og arbejdstidsvilkår

Ledere og lærere omfattet af nærværende aftale følger bestemmelserne om løn og arbejdstid i organisationsaftalen for ledere og lærere ved institutioner for erhvervsrettet uddannelse, der udbyder de grundlæggende social- og sundhedsuddannelser, bortset fra pensionsbestemmelserne.

§ 2 a. Lokalaftaler mv.

Lokalaftaler, herunder individuelle aftaler, og kutymer om anvendelse af arbejdstiden ophæves.«

Ændringerne har virkning fra den 1. august 2014.

5. Organisationsaftale for lærere m.fl. ved almen voksenuddannelse, forberedende voksenundervisning og ordblindeundervisning

I organisationsaftale af 7. oktober 2011 mellem Ministeriet for Børn og Undervisning og Lærernes Centralorganisation for lærere m.fl. ved almen voksenuddannelse, forberedende voksenundervisning og ordblindeundervisning foretages følgende ændringer:

1) § 6 ophæves, og i stedet indsættes:

»§ 6. Arbejdstid for lærere

Lærere følger den til enhver tid gældende aftale om arbejdstid for tjenestemænd i staten, jf. dog stk. 2-5.

Stk. 2. Arbejdstiden beregnes for en periode på et år (normperioden), og fristen for afspadsering er den følgende normperiode.

Stk. 3. Arbejdet tilrettelægges normalt på hverdage, mandag til fredag.

Stk. 4. Forud for hver normperiode udarbejder ledelsen en opgaveoversigt til læreren. Opgaveoversigten skal overordnet angive de arbejdsopgaver, læreren påtænkes at løse i normperioden.

Stk. 5. Hvis der i løbet af normperioden opstår behov for at ændre væsentligt på indhold eller omfang af de arbejdsopgaver, der fremgår af opgaveoversigten, drøftes dette snarest muligt mellem ledelsen og læreren, herunder drøftes eventuelle konsekvenser af ændringer.

§

6 a. Godtgørelse

Opgørelsesårets afslutning opgøres omfanget af undervisningstimer. For hver time læreren har undervist ud over 750 timer, ydes en godtgørelse for hver times undervisning på 68,66 kr. pr. time (grundbeløb niveau 1. oktober 1997). Godtgørelsen ydes for hver påbegyndt halve time.

§ 6 b. Særlig regel for lærere, der er fyldt 60 år

For lærere, der er fyldt 60 år, medregnes yderligere 21 minutter i arbejdstidsopgørelsen pr. times undervisning.

Stk. 2. For lærere, der ved det 60. år får yderligere tid, jf. stk. 1, kan der alene ske afspadsering for eventuelle overtimer. Afspadsering sker i forholdet 1:1.

Stk. 3. Stk. 1 og 2 finder alene anvendelse for lærere, der pr. 31. juli 2013 er fyldt 57 år.

§ 6 c. Ret til nedsat arbejdstid for ansatte, der er fyldt 50 år

Ansatte, der pr. 31. juli 2013 er fyldt 50 år, men ikke 57 år, har - når de fylder 60 år - ret til nedsat arbejdstid med op til 175 timer årligt mod tilsvarende lønnedgang.

Stk. 2. Deltidsansatte har ret til en forholdsmæssig arbejdstidsnedsættelse.

Stk. 3. Retten til nedsat arbejdstid indtræder fra den normperiode, hvori den ansatte fylder 50 år.

§ 6 d. Ændring af beskæftigelsesgrad for lærere

Ved merbeskæftigelse af fastere karakter foretages en ændring af lærerens beskæftigelsesgrad (evt. tidsbegrænset).

§ 6 e. Undervisning mv. ved den studieforberedende enkeltfagsundervisning for voksne

Undervisning, eksamination, censur og rettegodtgørelse ved den studieforberedende enkeltfagsundervisning for voksne medregnes i arbejdstidsopgørelsen efter den til enhver tid gældende overenskomst mellem Finansministeriet og Gymnasieskolernes Lærerforening for lærere og pædagogiske ledere ved gymnasieskoler mv.

Stk. 2. For hver time, der i henhold til stk. 1 medregnes i arbejdstidsopgørelsen, ydes et tillæg på 24,41 kr. (grundbeløb niveau oktober 1997). Tillægget kan højst ydes for 840 timer årligt.

§ 6 f. Flere arbejdssteder

For lærere med flere arbejdssteder fastsætter den ansættende myndighed et hovedarbejdssted. Som hovedregel fastsættes dette som det arbejdssted, hvor hovedparten af tjenesten er placeret.

Stk. 2. Ændring af hovedarbejdssted betragtes som en væsentlig vilkårsændring, bortset fra de tilfælde hvor en ændring af hovedarbejdsstedet medfører en daglig mertransport på 8 km eller derunder.

Stk. 3. Ved tjeneste andre steder end hovedarbejdsstedet anvendes de sædvanlige regler for tjeneste uden for det faste arbejdssted.

Stk. 4. For lærere, der som led i ansættelsesvilkårene gør tjeneste inden for et nærmere geografisk afgrænset område (et distrikt), kan en institution eller et mødested inden for distriktet eller den pågældendes hjem anvendes som udgangspunkt for beregning af kørselsgodtgørelse og medregning af arbejdstid, jf. reglerne for tjeneste uden for det faste arbejdssted.

Stk. 5. Ved rejser direkte mellem bopæl og andet arbejdssted end hovedarbejdsstedet, medregnes alene den tid, der ligger ud over lærerens befordringstid mellem hjem og hovedarbejdssted.

§ 6 g. Arbejdstid for konsulenter

Konsulenter følger den til enhver tid gældende aftale om arbejdstid for tjenestemænd i staten.

Stk. 2. Konsulenter er omfattet af bestemmelserne om merarbejdsgodtgørelse.

§ 6 h. Lokalaftaler mv.

Lokalaftaler, herunder individuelle aftaler, og kutymer om anvendelse af arbejdstiden ophæves.«

2) Bilag 1 ophæves.

Ændringerne har virkning fra den 1. august 2014.

6. Aftale for tjenestemandsansatte lærere m.fl. ved almen voksenuddannelse, forberedende voksenundervisning og ordblindeundervisning

I aftale af 9. februar 2009 mellem Finansministeriet og Lærernes Centralorganisation for tjenestemandsansatte lærere m.fl. ved almen voksenuddannelse, forberedende voksenundervisning og ordblindeundervisning foretages følgende ændringer:

1) § 2 ophæves, og i stedet indsættes:

»§ 2. Løn- og arbejdstidsvilkår

Lærere m.fl. omfattet af nærværende aftale følger bestemmelserne om løn og arbejdstid i organisationsaftale for lærere m.fl. ved almen voksenuddannelse, forberedende voksenundervisning og ordblindeundervisning bortset fra pensionsbestemmelserne.

§ 2 a. Lokalaftaler mv.

Lokalaftaler, herunder individuelle aftaler, og kutymer om anvendelse af arbejdstiden ophæves.«

Ændringerne har virkning fra den 1. august 2014.

7. Organisationsaftale for lærere ved arbejdsmarkedsuddannelserne mv.

I organisationsaftale af 1. december 2012 mellem Finansministeriet og Lærernes Centralorganisation for lærere ved arbejdsmarkedsuddannelserne mv. foretages følgende ændringer:

1) § 4 ophæves.

2) §§ 13 og 14 affattes således:

Ȥ 13. Arbejdstid

Lærere følger den til enhver tid gældende aftale om arbejdstid for tjenestemænd i staten, jf. dog stk. 2-5.

Stk. 2. Arbejdstiden beregnes for en periode på et år (normperioden), og fristen for afspadsering er den følgende normperiode.

Stk. 3. Arbejdet tilrettelægges normalt på hverdage, mandag til fredag, i dagtimerne.

Stk. 4. Forud for hver normperiode udarbejder ledelsen en opgaveoversigt til læreren. Opgaveoversigten skal overordnet angive de arbejdsopgaver, læreren påtænkes at løse i normperioden.

Stk. 5. Hvis der i løbet af normperioden opstår behov for at ændre væsentligt på indhold eller omfang af de arbejdsopgaver, der fremgår af opgaveoversigten, drøftes dette snarest muligt mellem ledelsen og læreren, herunder drøftes eventuelle konsekvenser af ændringer.

Stk. 6. Lærere, hvis ugentlige undervisningstimetal overstiger 30,9 klokketimer, har krav på en godtgørelse på 56,00 kr. (grundbeløb niveau 1. oktober 1997) pr. time ud over 30,9 timer.

§ 14. Lokalaftaler mv.

Lokalaftaler, herunder individuelle aftaler, og kutymer om anvendelse af arbejdstiden ophæves.«

Ændringerne har virkning fra den 1. august 2014.

8. Organisationsaftale for ledere og lærere ved produktionsskoler

I organisationsaftale af 1. november 2011 mellem Undervisningsministeriet og Lærernes Centralorganisation for ledere og lærere ved produktionsskoler foretages følgende ændringer:

1) §§ 3-5 affattes således:

»§ 3. Arbejdstid for lærere

Lærere følger den til enhver tid gældende aftale om arbejdstid for tjenestemænd i staten, jf. dog stk. 2-5.

Stk. 2. Arbejdstiden beregnes for en periode på et år (normperioden), og fristen for afspadsering er den følgende normperiode.

Stk. 3. Arbejdet tilrettelægges normalt på hverdage, mandag til fredag, i dagtimerne.

Stk. 4. Forud for hver normperiode udarbejder ledelsen en opgaveoversigt til læreren. Opgaveoversigten skal overordnet angive de arbejdsopgaver, læreren påtænkes at løse i normperioden.

Stk. 5. Hvis der i løbet af normperioden opstår behov for at ændre væsentligt på indhold eller omfang af de arbejdsopgaver, der fremgår af opgaveoversigten, drøftes dette snarest muligt mellem ledelsen og læreren, herunder drøftes eventuelle konsekvenser af ændringer.

§ 4. Arbejdstid for ledere

Ledere følger den til enhver tid gældende aftale om arbejdstid for tjenestemænd i staten. Ledere er omfattet af bestemmelserne om merarbejdsgodtgørelse.

Stk. 2. Viceforstandere og afdelingsledere, som er tillagt mindre end 1040 timer til ledelsesmæssige og pædagogisk/administrative opgaver, er dog omfattet af § 3.

§ 5. Lokalaftaler mv.

Lokalaftaler, herunder individuelle aftaler, og kutymer om anvendelse af arbejdstiden ophæves.«

2) § 9 ophæves.

3) I § 10, stk. 2, 4. pkt., udgår », jf. §§ 5 og 6«.

4) § 11 ophæves.

5) Bilag 1 ophæves.

Ændringerne har virkning fra den 1. august 2014.

9. Organisationsaftale for faglærere ansat ved SKT

I organisationsaftale af 20. september 2011 mellem Finansministeriet og Lærernes Centralorganisation for faglærere ansat ved SKT foretages følgende ændringer:

1) § 12 ophæves, og i stedet indsættes:

Ȥ 12. Arbejdstid

Lærere følger den til enhver tid gældende aftale om arbejdstid for tjenestemænd i staten, jf. dog stk. 2-5.

Stk. 2. Arbejdstiden beregnes for en periode på et år (normperioden), og fristen for afspadsering er den følgende normperiode.

Stk. 3. Arbejdet tilrettelægges normalt på hverdage, mandag til fredag, i dagtimerne.

Stk. 4. Forud for hver normperiode udarbejder ledelsen en opgaveoversigt til læreren. Opgaveoversigten skal overordnet angive de arbejdsopgaver, læreren påtænkes at løse i normperioden.

Stk. 5. Hvis der i løbet af normperioden opstår behov for at ændre væsentligt på indhold eller omfang af de arbejdsopgaver, der fremgår af opgaveoversigten, drøftes dette snarest muligt mellem ledelsen og læreren, herunder drøftes eventuelle konsekvenser af ændringer.

§ 12 a. Tillæg

Såfremt en lærer pålægges flere end 28 undervisningslektioner a 45 minutters varighed i en uge, ydes der et tillæg pr. overskydende undervisningslektion på 22,5 min. , der medregnes i normperioden.

Stk. 2. Ved andre lektionslængder end 45 min. beregnes de anførte minuttal forholdsmæssigt.

§ 12 b. Særlig regel for lærere, der er fyldt 60 år

Lærere, der er fyldt 60 år, og som anmoder herom, skal i deres arbejdstidsopgørelse tillægges 175 timer årligt. Arbejdstimer udover det pligtige årlige arbejdstimetal afspadseres i det følgende år i forholdet 1:1.

Stk. 2. Stk. 1 finder alene anvendelse for lærere, der pr. 31. juli 2013 er fyldt 57 år.

§ 12 c. Ret til nedsat arbejdstid for ansatte, der er fyldt 50 år

Ansatte, der pr. 31. juli 2013 er fyldt 50 år, men ikke 57 år, har - når de fylder 60 år - ret til nedsat arbejdstid med op til 175 timer årligt mod tilsvarende lønnedgang.

Stk. 2. Deltidsansatte har ret til en forholdsmæssig arbejdstidsnedsættelse.

Stk. 3. Retten til nedsat arbejdstid indtræder fra den normperiode, hvori den ansatte fylder 50 år.

§ 12 d. Lokalaftaler mv.

Lokalaftaler, herunder individuelle aftaler, og kutymer om anvendelse af de ansattes arbejdstid ophæves.«

2) Bilag 3 og 4 ophæves.

Ændringerne har virkning fra den 1. august 2014.

10. Organisationsaftale for undervisningsassistenter ansat ved SKT

I organisationsaftale af 20. september 2011 mellem Finansministeriet og Lærernes Centralorganisation for undervisningsassistenter ansat ved SKT foretages følgende ændringer:

1) §§ 10-12 ophæves, og i stedet indsættes:

Ȥ 10. Arbejdstid

Undervisningsassistenter følger den til enhver tid gældende aftale om arbejdstid for tjenestemænd i staten, jf. dog stk. 2-6.

Stk. 2. Arbejdstiden beregnes for en periode på et år (normperioden), og fristen for afspadsering er den følgende normperiode.

Stk. 3. Ved beregning af arbejdstiden regnes hver ugentlig instruktionstime ud over 25,9 som 1 time og 25 minutter.

Stk. 4. Arbejdet tilrettelægges normalt på hverdage, mandag til fredag, i dagtimerne.

Stk. 5. Forud for hver normperiode udarbejder ledelsen en opgaveoversigt til undervisningsassistenten. Opgaveoversigten skal overordnet angive de arbejdsopgaver, undervisningsassistenten påtænkes at løse i normperioden.

Stk. 6. Hvis der i løbet af normperioden opstår behov for at ændre væsentligt på indhold eller omfang af de arbejdsopgaver, der fremgår af opgaveoversigten, drøftes dette snarest muligt mellem ledelsen og undervisningsassistenten, herunder drøftes eventuelle konsekvenser af ændringer.

§ 11. Lokalaftaler mv.

Lokalaftaler, herunder individuelle aftaler, og kutymer om anvendelse af arbejdstiden ophæves.«

Ændringerne har virkning fra den 1. august 2014.

11. Organisationsaftale for lærere, børnehaveklasseledere, skoleledere og undervisningskonsulenter i Dansk Røde Kors Asylafdeling

I organisationsaftale af 4. februar 2009 mellem Finansministeriet og Lærernes Centralorganisation for lærere, børnehaveklasseledere, skoleledere og undervisningskonsulenter i Dansk Røde Kors Asylafdeling foretages følgende ændringer:

1) I § 5, stk. 5, 2. pkt., udgår »i henhold til aktivitetsplanen, jf. § 17«.

2) §§ 13-18 ophæves, og i stedet indsættes:

Ȥ 13. Arbejdstid

Lærere og børnehaveklasseledere følger den til enhver tid gældende aftale om arbejdstid for tjenestemænd i staten, jf. dog stk. 2-5.

Stk. 2. Arbejdstiden beregnes for en periode på et år (normperioden), og fristen for afspadsering er den følgende normperiode.

Stk. 3. Arbejdet tilrettelægges normalt på hverdage, mandag til fredag, i dagtimerne.

Stk. 4. Forud for hver normperiode udarbejder ledelsen en opgaveoversigt til den ansatte. Opgaveoversigten skal overordnet angive de arbejdsopgaver, den ansatte påtænkes at løse i normperioden.

Stk. 5. Hvis der i løbet af normperioden opstår behov for at ændre væsentligt på indhold eller omfang af de arbejdsopgaver, der fremgår af opgaveoversigten, drøftes dette snarest muligt mellem ledelsen og den ansatte, herunder drøftes eventuelle konsekvenser af ændringer.

3) § 19, nr. 2, §§ 20-22, § 24, § 26 og § 27, stk. 1 og 2, ophæves.

4) Efter § 28 indsættes:

Ȥ 28 a. Lokalaftaler mv.

Lokalaftaler, herunder individuelle aftaler, og kutymer om anvendelse af arbejdstiden ophæves.«

5) I bilag 3, nr. 4, udgår »tid i et omfang, der svarer til opgavernes art, samt«.

6) Bilag 4 og 5 ophæves.

Ændringerne har virkning fra den 1. august 2014.

12. Organisationsaftale for fængselslærere m.fl.

I organisationsaftale af 12. august 2011 mellem Finansministeriet og CO10 - Centralorganisationen af 2010 og Kriminalforsorgsforeningen for fængselslærere m.fl. foretages ændringer:

1) §§ 7-10 affattes således:

Ȥ 7. Arbejdstid

Fængselslærere følger den til enhver tid gældende aftale om arbejdstid for tjenestemænd i staten, jf. dog stk. 2-5.

Stk. 2. Arbejdstiden beregnes for en periode på et år (normperioden), og fristen for afspadsering er den følgende normperiode.

Stk. 3. Arbejdet tilrettelægges normalt på hverdage, mandag til fredag, i dagtimerne.

Stk. 4. Forud for hver normperiode udarbejder ledelsen en opgaveoversigt til fængselslæreren. Opgaveoversigten skal overordnet angive de arbejdsopgaver, fængselslæreren påtænkes at løse i normperioden.

Stk. 5. Hvis der i løbet af normperioden opstår behov for at ændre væsentligt på indhold eller omfang af de arbejdsopgaver, der fremgår af opgaveoversigten, drøftes dette snarest muligt mellem ledelsen og fængselslæreren, herunder drøftes eventuelle konsekvenser af ændringer.

§ 8. Særlig regel for ansatte, der er fyldt 60 år

Fængselslærere, der er fyldt 60 år, og som anmoder herom, tillægges 170 timer årligt, som fængselslæreren selv disponerer over.

Stk. 2. Timerne medregnes fra den normperiode, hvori fængselslæreren fylder 60 år. Fængselslærere, der får tillagt timer efter stk. 1, kan ikke få overtidsbetaling. Hvis den årlige arbejdstidsnorm overskrides, afspadseres de overskydende timer i den efterfølgende normperiode i forholdet 1:1.

Stk. 3. Undervisningstimetallet i § 10, stk. 1, nedsættes med 170.

Stk. 4. Stk. 1-3 finder alene anvendelse for fængselslærere, der pr. 31. juli 2013 er fyldt 57 år.

§ 8 a. Ret til nedsat arbejdstid for ansatte, der er fyldt 50 år

Ansatte, der pr. 31. juli 2013 er fyldt 50 år, men ikke 57 år, har - når de fylder 60 år - ret til nedsat arbejdstid med op til 175 timer årligt mod tilsvarende lønnedgang.

Stk. 2. Deltidsansatte har ret til en forholdsmæssig arbejdstidsnedsættelse.

Stk. 3. Retten til nedsat arbejdstid indtræder fra den normperiode, hvori den ansatte fylder 50 år.

§ 9. Lokalaftaler mv.

Lokalaftaler, herunder individuelle aftaler, og kutymer om anvendelse af arbejdstiden ophæves.

§ 10. Godtgørelse

For hver undervisningstime ud over 750 inden for en normperiode ydes fængselslæreren en godtgørelse, der svarer til 2 gange godtgørelsen for tjeneste på søn- og helligdage.

Stk. 2. Undervisningstiden opgøres i hele timer.

Stk. 3. Fængselslærerens tidsforbrug som vagt mv. ved skriftlig prøve samt tidsforbrug til udarbejdelse af interne skriftlige prøver i dansk og matematik medregnes i antallet af undervisningstimer i stk. 1.«

2) §§ 11-15 og bilag 1-3 ophæves.

Ændringerne har virkning fra den 1. august 2014.

13. Aftale om nyt lønsystem og arbejdstid for tjenestemandsansatte lærere og souschefer ved Kriminalforsorgens fængsler og arresthuse

I aftale af 12. marts 2011 mellem Finansministeriet og CO10 - Centralorganisationen af 2010 om nyt lønsystem og arbejdstid for tjenestemandsansatte lærere og souschefer ved Kriminalforsorgens fængsler og arresthuse foretages følgende ændringer:

1) I § 6 udgår », jf. §§ 6-15.«

2) Efter § 6 indsættes:

Ȥ 6 a. Lokalaftaler mv.

Lokalaftaler, herunder individuelle aftaler, og kutymer om anvendelse af arbejdstiden ophæves.«

Ændringerne har virkning fra den 1. august 2014.

14. Aftale om løn- og ansættelsesvilkår for forsvarets civile faglærere

I aftale af 6. juli 2009 mellem Forsvarets Personeltjeneste og Lærernes Centralorganisation om løn- og ansættelsesvilkår for forsvarets civile faglærere foretages følgende ændringer:

1) § 3, stk.1, litra b, affattes således:

»b) Aftale om arbejdstid for lærere ved institutioner for erhvervsrettet uddannelse.«

2) Efter § 3 indsættes:

Ȥ 3 a. Lokalaftaler mv.

Lokalaftaler, herunder individuelle aftaler, og kutymer om anvendelse af arbejdstiden ophæves.«

Ændringerne har virkning fra den 1. august 2014.

»Bilag 4

Ændringer i overenskomster og aftaler på det regionale område

Forlængelsen eller fornyelsen af de overenskomster og aftaler med tilhørende protokollater og bilag, der er nævnt i bilag 1, afsnit A, nr. 16-21, og afsnit B, nr. 52-58, sker med følgende ændringer:

A. De ændringer, der fremgår af Referat af 22. marts 2013 mellem RLTN og LC.

B. Kompensation for udfasning af 60-årsregel

1) Til ansatte omfattet af en 60-årsregel i medfør af overenskomst af 2. november 2011 vedrørende lærere m.fl. ved specialundervisning for børn og voksne, jf. protokollat A, E, F og G, ydes med virkning fra den 1. august 2014 et særligt tillæg på 2.800 kr. i årligt grundbeløb (niveau 31. marts 2000). Tillægget er pensionsgivende.

2) Til ansatte omfattet af en 60-årsregel i medfør af tjenestemandsaftale af 2. november 2011 vedrørende lærere m.fl. ved specialundervisning for børn og voksne, jf. protokollat A, E, F og G, ydes med virkning fra den 1. august 2014 et særligt tillæg på 3.250 kr. i årligt grundbeløb (niveau 31. marts 2000). Tillægget er ikke pensionsgivende. Tillægget kan ikke konverteres til løntrin.

C. Øvrige ændringer i overenskomster og aftaler

1. Overenskomst vedrørende lærere m.fl. ved specialundervisningen for børn og voksne

I overenskomst af 2. november 2011 vedrørende lærere m.fl. ved specialundervisningen for børn og voksne, herunder tjenestemandsaftale af samme dato, foretages følgende ændringer:

1) I § 7, stk. 4, om funktionsløn udgår andet punktum i femte afsnit.

2) § 7, stk. 5, tredje afsnit, affattes således:

»Til lærere/overlærere ved institutioner, hvor det er besluttet, at team selv tilrettelægger og løser normperiodens arbejdsopgaver i relation til de opstillede mål for teamets arbejde aftales funktionsløn.«

3) § 13 affattes således:

»§ 13. For de ansatte, gælder arbejdstidsreglerne for undervisningsområdet i regionerne, jf. dog stk. 2.

Stk. 2. Reglerne for regionens tjenestemænd uden højeste tjenestetid gælder for skoleinspektører, forstandere, viceskoleinspektører, viceforstandere, afdelingsledere, skolekonsulenter, konsulenter og skolepsykologer (OK 22.18.1). Aftale om godtgørelse for merarbejde til tjenestemænd uden højeste tjenestetid gælder (OK 21.18.1).«

4) Bemærkningerne til § 17, stk. 1, punkt 20, ophæves.

5) I § 23 indsættes som stk. 2:

»Stk. 2. Særlig feriegodtgørelse udgør samlet 2,15%.

Ikke afviklede ferietimer ud over 4 uger kan overføres til det/de følgende ferieår i henhold til Ferieaftalen indgået mellem RLTN og KTO. Aftale herom indgås skriftligt mellem den ansatte og skolelederen senest 1. maj, medmindre skolelederen har fastsat en anden dato.

Hvis den ansatte og skolelederen ikke indgår aftale om at overføre ferietimer ud over 15,42 time pr. måned (6. ferieuge), skal den ansatte meddele skolelederen, om vedkommende ønsker ferietimerne afviklet eller udbetalt. Denne meddelelse skal gives senest 1. maj, medmindre skolelederen har fastsat en anden dato. Ønsker den ansatte at afvikle optjente ferietimer ud over 15,42 time pr. måned (6. ferieuge), sker det som en nedskrivning af årsnormen, eller hvis forholdene tillader det som afholdelse efter den ansattes ønsker.«

6) § 25 affattes således:

»Arbejdstiden fastsættes efter reglerne i § 13.«

7) Bilag 2 ophæves.

8) Som bilag 6 indsættes:

"Bilag 6 - Opgavepapir for børnehaveklasseledere

Undervisning

Børnehaveklasselederen kan varetage følgende undervisning:

1) Undervisning i børnehaveklasse.

2) Undervisning i forbindelse med samordnet indskoling eller lokalt besluttede skolestartsprojekter.

3) Specialundervisning, jf. folkeskolelovens §§ 3 og 4.

4) Særlig støtte til tosprogede elever, jf. § 6 i Undervisningsministeriets bekendtgørelse nr. 31 af 20. januar 2006 om folkeskolens undervisning i dansk som andetsprog med senere ændring.

5) Undervisning af børnehaveklasseelever i dansk som andetsprog, jf. folkeskolelovens § 5, stk. 7.

6) Støtte til fremme af sproglig udvikling for tosprogede børn, der endnu ikke har påbegyndt skolegangen, jf. lovbekendtgørelse nr. 314 af 11. april 2011 om dag-, fritids-, og klubtilbud m.v. til børn og unge § 11 (dagtilbudsloven).

7) Arbejde som børnehaveklasseassistent. Dvs. en medarbejder der er ansat til at bistå en børnehaveklasseleder med varetagelsen af undervisningen i børnehaveklassen.

8) Vikartimer i 1. og 2. klasse som enkeltstående tilfældige vikartimer eller vikartimer for perioder i sammenhæng (dog ikke for resten af skoleåret).

9) Undervisning i 1. og 2. klasse, som ikke indgår i et samordnet indskolingsforløb. Dette gælder kun for allerede ansatte børnehaveklasseledere på fuld tid, der herved kan få udfyldt en resttjenestetid, når der ikke i øvrigt er ledige (»normerede«) timer inden for de øvrige arbejdsopgaver for børnehaveklasseledere. Det er samtidig en forudsætning, at lærerne - i regionen/på skolen som helhed - har et tilsvarende antal timer i børnehaveklasser, der fortrinsvist søges udført i børnehaveklasser, der indgår i samordnet indskoling eller lokalt besluttede skolestartsprojekter.

Bemærkning

Der ansættes en børnehaveklasseleder pr. børnehaveklasse. I de tilfælde hvor en børnehaveklasseleder ikke kan varetage alle undervisningstimerne i børnehaveklassen på grund af:

- deltidsbeskæftigelse

- nedsat arbejdstid ved fyldt 60 år, jf. § 14, stk. 13

- omfanget af undervisningen i børnehaveklassen

- varetagelse af undervisning i dansk som andetsprog for tosprogede elever

- varetagelse af støtte til fremme af sproglig udvikling for tosprogede børn, der endnu ikke har påbegyndt skolegangen

kan der ansættes én yderligere børnehaveklasseleder til at varetage de resterende undervisningstimer, således at de tilsammen kan dække alle undervisningstimer i børnehaveklassen. Grundlaget for at ansætte flere børnehaveklasseledere, end der er børnehaveklasser, er alene undervisning efter punkt 1-6 samt 8-9.

Såfremt der for et enkelt skoleår er en overtallig børnehaveklasseleder kan denne dog - i denne periode - være beskæftiget fuldt ud som børnehaveklasseassistent.

Arbejde i skolefritidsordningen

Børnehaveklasselederen varetager arbejde i skolefritidsordninger inden for hele skolefritidsordningens/-institutionens åbningstid. Ved arbejde i skolefritidsordninger (skoleinstitutioner) følges samme retningslinjer vedrørende arbejdets tilrettelæggelse, som er gældende for skolepædagoger.

Det forudsættes dog, at arbejdstiden placeres i tilknytning til børnehaveklasselederens øvrige arbejde på skolen. Pauser i forbindelse med skift fra arbejde i en børnehaveklasse til arbejde i en skolefritidsordning medregnes i den pågældendes arbejdstid.

Hele dage i skolefritidsordningen/-institutionen placeres i tilknytning til en skoledag. Arbejdsdage i forbindelse med arbejde i skolefritidsordning på skolefridage skal medregnes med mindst 7,4 timer, medmindre andet er aftalt med den enkelte børnehaveklasseleder.

Der knytter sig en del øvrige opgaver til arbejdet i skolefritidsordningen. Eksempelvis:

- deltagelse i møder og arrangementer for børn og/eller forældre i skolefritidsordningen/-institutionen

- deltagelse i personalemøder og lignende i skolefritidsordningen/-institutionen

- deltagelse i koloni- og weekendophold og lignende for børn i skolefritidsordningen/-institutionen, som dog er frivillig for børnehaveklasseledere

- oprydning, indkøb og lignende.

Arbejde som skoleassistent

Børnehaveklasselederen varetager arbejde som skoleassistent. Eksempelvis:

- beskæftigelse af elever umiddelbart før og efter skoletid og af elever i fri- og mellemtimer

- medvirken ved tilrettelæggelse og afvikling af fælles arrangementer for elever (fx skoleudflugter, -fester, -komedier, lejrskoler, klasseture, ekskursioner og featuredage/-uger)

- andre pædagogiske arbejdsopgaver efter skolens nærmere anvisning (fx ledsagelse af syge eller tilskadekomne elever og hjælp og støtte til elever i elevrådsarbejde og lignende.

Pædagogiske støtteforanstaltninger og andre særlige hjælpefunktioner

Handler om pædagogiske støtteforanstaltninger og andre særlige hjælpefunktioner, dvs. praktisk/pædagogisk arbejde i forbindelse med elever med særlige vanskeligheder, der ligger ud over selve undervisningen, men er en forudsætning for dens gennemførelse.

Såfremt en deltidsansat børnehaveklasseleder udover undervisning også varetager andre af ovennævnte arbejdsopgaver, betragtes den samlede beskæftigelse som ét ansættelsesforhold.

Der er alene mulighed for, at én børnehaveklasseleder pr. børnehaveklasse kan arbejde i skolefritidsordningen, som skoleassistent eller varetage pædagogiske støtteforanstaltninger.«

Ændringerne har virkning fra 1. august 2014.

2. Arbejdstidsregler for undervisningsområdet i regionerne

1) Arbejdstidsregler for undervisningsområdet i regionerne, jf. underbilag 000, omfatter med virkning fra den 1. august 2014 lærere og børnehaveklasseledere m.fl. ved specialundervisningen for børn og voksne i det omfang, det fremgår af overenskomsten og tjenestemandsaftalen.

2) Pr. 1. august 2014 ophæves følgende aftaler med tilhørende protokollater og bilag:

- Protokollat A om arbejdstid af 10. marts 2006 med bilag

- Protokollat C om arbejdstid af 16. februar 2009

- Protokollat E om arbejdstid af 18. december 2008 med bilag

- Protokollat F om arbejdstid af 16. februar 2009 med bilag

- Protokollat G om arbejdstid af 29. marts 2009 med bilag

Lokalaftaler, herunder individuelle aftaler, samt kutymer med hjemmel i de ophævede arbejdstidsaftaler bortfalder med virkning pr. 1. august 2014.

3. Lokale lønaftaler, herunder individuelle lønaftaler

Lokale lønaftaler, herunder individuelle lønaftaler, indgået med hjemmel i nedenstående bilag (som ophæves pr. 1. august 2014) bortfalder med virkning pr. 1. august 2014:

Protokollat E om arbejdstid:

Bilag 3 om Indgåelse af lokal lønaftale i forbindelse med overgang til arbejdstidsaftale 2008

I den forbindelse anvendes eventuelle lokale lønmidler, som indgår i lokale lønaftaler med hjemmel i ovennævnte bilag, primært til de grupper, som i dag er omfattet af de lokale lønaftaler.

Aftale om vilkår for varetagelse af praktikopgaver

I aftale af 23. august 2008 om vilkår for varetagelse af praktikopgaver i uddannelsen til lærer i folkeskolen foretages følgende ændringer:

1) I bemærkningen til § 2, stk. 1, punkt b, indsættes som 2. pkt.:

  »Der kan ydes forholdsmæssigt vederlag ved anvendelse af mindre end en arbejdstime til en opgave.«

2) I bemærkningen til § 3, stk. 1, ophæves 2. pkt.

3) Bemærkningen til § 4, stk. 2 og 3, ophæves.

4) § 5, stk. 3, affattes således:

»Stk. 3. Såfremt undervisning af lærerstuderende indgår i arbejdstiden, ydes pr. arbejdstime et vederlag beregnet som fastsat i § 2, stk. 1, punkt b.«

5) § 6, stk. 3, affattes således:

»Stk. 3. Såfremt afgivelse af udtalelse indgår i arbejdstiden, ydes pr. arbejdstime et vederlag beregnet som fastsat i § 2, stk. 1, punkt b.«

6) § 8 affattes således:

Ȥ 8. Lokalaftale

Der kan lokalt indgås aftale om udbetaling af tillæg for varetagelse af praktikopgaver i uddannelsen til lærer i folkeskolen til erstatning for alle de tillæg (honorar/vederlag), der gælder i denne aftale.«

Bemærkning

Lokalaftaler om tillæg indgås mellem regionen og den lokale kreds af Danmarks Lærerforening. Der henvises til bilag 1.

Ændringerne har virkning fra den 1. august 2014.

Underbilag 4.1

Arbejdstidsregler for undervisningsområdet i regionerne

§ 1. Hvem er omfattet af reglerne

Reglerne omfatter lærere og børnehaveklasseledere m.fl. ved specialundervisningen for børn og voksne i det omfang, det fremgår af overenskomsten og tjenestemandsaftalen.

§ 2. Lokalaftaler

Reglerne kan fraviges eller suppleres ved lokal aftale inden for Rammeaftalen om decentrale arbejdstidsaftaler (OK 11.05.2).

§ 3. Arbejdstid

Ved fuldtidsbeskæftigelse udgør den normale arbejdstid gennemsnitlig 37 timer om ugen.

Stk. 2. Arbejdstiden beregnes for en periode på 1 år (normperioden). Arbejdstiden for perioden udgør 7,4 timer gange antallet af kalenderdage fratrukket fridage samt eventuelle søgnehelligdage, bortset fra søgnehelligdage, der falder på ugedage, hvor den ansatte i forvejen altid har fri.

Bemærkning

Arbejdstiden for perioden beregnes som 7,4 timer x antallet af kalenderdage, ekskl. fridage og eventuelle søgnehelligdage.

Ved fridage forstås periodens lørdage og søndage.

Søgnehelligdage er helligdage, der ikke falder på en søndag.

Helligdage er skærtorsdag, langfredag, påskedag, 2. påskedag, St. bededag, Kristi himmelfartsdag, pinsedag, 2. pinsedag, juledag, 2. juledag og nytårsdag.

Juleaftensdag, nytårsaftensdag og grundlovsdag er ikke helligdage.

»Søgnehelligdage, der falder på ugedage, hvor den ansatte i forvejen har fri«, omfatter søgnehelligdage, der falder på en lørdag.

Stk. 3. Arbejdstiden tilrettelægges normalt på hverdage, mandag til fredag, i dagtimerne.

Bemærkning

Den daglige arbejdstid skal så vidt muligt være samlet.

§ 4. Deltid

Ved ansættelse på deltid nedsættes arbejdstiden, jf. § 3, stk. 2, og lønnen forholdsmæssigt.

§ 5. Opgaveoversigt

Forud for hver normperiode udarbejder ledelsen en opgaveoversigt til den ansatte. Opgaveoversigten skal overordnet angive de arbejdsopgaver, den ansatte påtænkes at løse i normperioden.

Bemærkning

Opgaveoversigten udarbejdes på baggrund af dialog mellem ledelse og lærer, hvor der bl.a. afstemmes forventninger til, om lærerens samlede arbejdstid er fyldt op med de tildelte opgaver. Der gives ikke med opgaveoversigten et bindende tilsagn til læreren om, hvilke opgaver den pågældende skal løse.

Stk. 2. Hvis der i løbet af normperioden opstår behov for at ændre væsentligt på indhold eller omfang af de arbejdsopgaver, der fremgår af den ansattes opgaveoversigt, drøftes konsekvenser af ændringer.

Bemærkning

Skoleledelsen er løbende opmærksom på lærernes præsterede arbejdstid og drøfter eventuelle justeringer af opgaver/prioriteringer med den enkelte lærer efter behov.

§ 6. Ansatte, der er fyldt 60 år

For ansatte, der pr. 31. juli 2013 er fyldt 57 år, gælder følgende:

a) For lærere og børnehaveklasseledere ved specialundervisning for børn, der er fyldt 60 år og anmoder herom, nedsættes arbejdstiden med 25 minutter for hver 60 minutters undervisning. Nedsættelsen gives i den normperiode, hvor undervisningen er placeret.

b) For lærere ved voksenspecialundervisning, der er fyldt 60 år og anmoder herom, nedsættes arbejdstiden med 21 minutter for hver 60 minutters undervisning. Nedsættelsen gives i den normperiode, hvor undervisningen er placeret.

Stk. 2. Nedsættelsen af arbejdstiden sker fra den normperiode, hvor den ansatte fylder 60 år.

Stk. 3. Der kan ikke gives overarbejdsbetaling i de normperioder, hvor arbejdstiden er nedsat. Hvis normen overskrides afspadseres de overskydende timer i den efterfølgende normperiode i forholdet 1:1.

§ 6 a. Ret til nedsat arbejdstid for ansatte, der er fyldt 50 år

Ansatte, der pr. 31. juli 2013 er fyldt 50 år, men ikke 57 år, har - når de fylder 60 år - ret til nedsat arbejdstid med op til 175 timer årligt mod tilsvarende lønnedgang.

Stk. 2. Deltidsansatte har ret til en forholdsmæssig arbejdstidsnedsættelse.

Stk. 3. Retten til nedsat arbejdstid indtræder fra den normperiode, hvori den ansatte fylder 50 år.

§ 7. Opgørelse af arbejdstiden

Den præsterede arbejdstid opgøres således:

1) Arbejdsdage medregnes med tiden mellem mødetidspunktet og det tidspunkt, hvor den ansatte kan forlade arbejdsstedet. Pauser medregnes, hvis de varer mindre end 1/2 time og den ansatte står til rådighed for arbejdsgiveren og ikke må forlade arbejdsstedet.

2) Dage med ret til fravær med løn medregnes med det antal timer, den ansatte skulle have arbejdet den pågældende dag. Hvis der ikke er fastsat noget timetal for den pågældende dag, medregnes for fuldtidsansatte 7,4 timer og for ansatte på deltid et forholdsmæssigt timetal.

Bemærkning

Fravær med ret til løn er fx sygedage og tjenestefrihed med løn. Afspadsering og ferietimer over 4 uger fra tidligere ferieår og/eller ferietimer udover 5 uger fra indeværende ferieår er kun omfattet af nr. 2, hvis ledelsen har besluttet afvikling heraf på hele arbejdsdage, ellers gælder nr. 3 og 4.

3) Afspadsering fra tidligere normperiode, som er afviklet i normperioden, medregnes.

Bemærkning

Afspadsering fra tidligere normperiode afvikles ved, at arbejdstiden i den aktuelle normperiode nedsættes, jf. dog nr. 2.

4) Ferietimer udover 4 uger fra tidligere ferieår og/eller ferietimer udover 5 uger fra indeværende ferieår, som er afviklet i normperioden, medregnes.

Bemærkning

Ferietimer udover 4 uger fra tidligere ferieår og/eller ferietimer udover 5 uger fra indeværende ferieår afvikles ved, at arbejdstiden i den aktuelle normperiode nedsættes, jf. dog nr. 2.

5) Aldersreduktion, jf. § 6, som er afviklet i normperioden, medregnes.

6) Tid, der er medgået til kombinationsbeskæftigelse i normperioden efter de herom fastsatte regler, medregnes.

7) Lejrskoler, hytteture, studieture mv. (arrangementer med overnatning), der udføres som en del af tjenesten, medregnes i arbejdstiden, dog højst med 14 timer pr. døgn.

8) Rejsetid i forbindelse med tjenesterejser medregnes, dog højst med 13 timer pr. døgn.

Bemærkning

Rejsetiden medregnes fuldt ud for rejser i såvel ind- som udland, men højst med 13 timer pr. døgn. Begrænsningen på de 13 timer gælder kun for selve rejsetiden. Ved døgn forstås i denne sammenhæng arbejdsdøgnet, dvs. 24 timer regnet fra den pågældende arbejdsdags begyndelse.

9) Rådighedstjeneste i hjemmet medregnes med 1/3 og rådighedstjeneste på arbejdsstedet med 3/4.

10) Tilkald med mindre end 24 timers varsel medregnes med mindst 3 timer. Det gælder dog ikke, hvis arbejdet ligger i umiddelbar tilknytning til det normale arbejde, eller tilkaldet sker som led i rådighedstjeneste.

Bemærkning

Ved »tilkald« forstås, at den ansatte skal møde op på arbejdsstedet. Hvis arbejdet udføres fra den ansattes bopæl, er det derfor kun den faktiske arbejdstid, der medregnes.

11) Tid, der er medgået til aftalt frikøb til organisationsarbejde, medregnes.

Bemærkning

Arbejdstiden opgøres i timer og minutter og der foretages ingen afrunding ved opgørelsen af den præsterede arbejdstid.

Stk. 2. Lærere, der skal gennemføre mundtlige udtræksprøver som eksaminator og censor ved folkeskolens 9. klasses afgangsprøve, kan afregnes for opgaven på to måder:

a) Opgaven medregnes i arbejdstiden, jf. stk. 1

b) Opgaven betales med en særlig timetakst, hvorved tiden til opgaven holdes udenfor arbejdstidsopgørelsen.

Stk. 3. Timetaksten udgør 191,00 kr. (31/3 2000-niveau) pr. time. Timetaksten er pensionsgivende for overenskomstansatte, dog undtaget overenskomstansatte lærere, som har ret til tjenestemandslignende pension.

§ 8. Overarbejde og merarbejde

Hvis den præsterede arbejdstid har oversteget arbejdstiden for perioden, jf. § 3, stk. 2, (fuldtid) og § 4 (deltid), godtgøres timerne med afspadsering af samme varighed med et tillæg på 50 pct. eller med timeløn med et tillæg på 50 pct.

Stk. 2. Timer, der ikke overstiger arbejdstiden for fuldtidsbeskæftigelse, jf. § 3, stk. 2, godtgøres dog kun med afspadsering af samme varighed eller med almindelig timeløn.

Bemærkning til § 8

Overarbejde og merarbejde skal være pålagt eller nødvendigt af hensyn til en forsvarlig varetagelse af tjenesten.

Timelønnen beregnes som 1/1924 af årslønnen inkl. funktions- og kvalifikationsløn (på udbetalingstidspunktet).

§ 9. Afspadsering

Afspadsering skal gives i den efterfølgende normperiode.

Bemærkning

Afspadsering gives som en nedsættelse af arbejdstiden i den efterfølgende normperiode, med mindre ledelsen beslutter at planlægge hele arbejdsdage med afspadsering.

Kan afspadseringen ikke gives i den efterfølgende normperiode ydes i stedet overarbejdsbetaling.

Stk. 2. Afspadseringstidspunktet skal varsles mindst 80 timer i forvejen.

Stk. 3. Hvis den ansatte er syg, når en planlagt afspadsering begynder, har den pågældende ikke pligt til at påbegynde afspadseringen.

Bemærkning til stk. 2 og 3

Stk. 2 og 3 finder alene anvendelse, hvis ledelsen beslutter at planlægge hele arbejdsdage med afspadsering.

§ 10. Arbejdstidens tilrettelæggelse

Den daglige hvileperiode efter arbejdsmiljølovgivningen kan undtagelsesvis nedsættes fra 11 til 8 timer 1 gang ugentlig.

Stk. 2. Efter lokal aftale kan hvileperioden nedsættes til 8 timer indtil 2 gange ugentlig, dog ikke 2 døgn i træk.

Stk. 3. Der kan højst være 10 arbejdsdage mellem 2 fridage.

Stk. 4. Under deltagelse i lejrskoler, hytteture, studieture mv. (arrangementer med overnatning) ses bort fra kravet om daglig hviletid. Såfremt opholdet mv. strækker sig over en weekend, omlægges det ugentlige fridøgn, så der kan være indtil 12 arbejdsdage mellem 2 fridage.

Bemærkning til § 10

I tilfælde, hvor arbejdsmiljølovens regler om hvileperiode og fridøgn fraviges, skal der ydes tilsvarende kompenserende hvileperioder eller fridøgn. Hvor forholdene undtagelsesvis er af en sådan art, at det ikke er muligt at yde kompenserende hvileperioder eller fridøgn, skal der ydes passende beskyttelse.

Det forudsættes, at der tages størst muligt hensyn til den ansatte ved den konkrete arbejdstilrettelæggelse. Dette indebærer bl.a., at beordret omlægning af arbejdstiden skal varsles så tidligt som muligt.

Det forudsættes endvidere, at tillidsrepræsentanten orienteres, hvis det overvejes at gennemføre mere principielle ændringer i arbejdstilrettelæggelsen og/eller tjenestefordelingen, således at den pågældendes eventuelle bemærkninger kan indgå i overvejelserne.

Opmærksomheden henledes endelig på MED-aftalens regler om information og drøftelse af arbejdspladsens forhold, herunder bl.a. beslutninger, der kan føre til betydelige ændringer i arbejdets tilrettelæggelse.

§ 11. Ulempegodtgørelse

For arbejde i tidsrummet fra kl. 17 til kl. 06 eller i weekender, på søgnehelligdage, grundlovsdag efter kl. 12 samt juleaftensdag efter kl. 14 ydes et tillæg svarende til 25 pct. af nettotimelønnen, inkl. faste tillæg, dog mindst 26,12 kr. (grundbeløb 31. marts 2000).

Stk. 2. Ulempegodtgørelsen efter stk. 1 kan efter aftale mellem ledelsen og den ansatte konverteres til afspadsering.

Stk. 3. Hvis den ansatte er syg, når en planlagt afspadsering begynder, har den pågældende ikke pligt til at påbegynde afspadseringen.

Bemærkning

Stk. 3 finder alene anvendelse, hvis ledelsen beslutter at planlægge hele arbejdsdage med afspadsering.

Bemærkning til § 11

Ulempetillægget ydes for arbejde, der efter ordre eller godkendt tjenestefordeling udføres i følgende tidsrum:

Hverdage: Fra kl. 17 til kl. 06 (inkl. mandag morgen)

Weekender: Fra lørdag kl. 00 til søndag kl. 24

Søgnehelligdage: Fra kl. 00 til kl. 24

Grundlovsdag: Fra kl. 12 til kl. 24

Juleaftensdag: Fra kl. 14 til kl. 24.

Der ydes således også tillæg for arbejde i tidsrummet fra kl. 17 til kl. 19 på hverdage.

Tillægget efter § 11 udbetales uafhængigt af eventuel overarbejdsgodtgørelse efter de almindelige regler eller eventuel weekendgodtgørelse efter § 12.

Ulempetillæg udbetales, hvis ikke andet er aftalt, ved den førstkommende lønudbetaling efter opgørelsesperiodens (normperiodens) udløb.

§ 12. Weekendgodtgørelse

Arbejde i weekender eller på søgnehelligdage godtgøres med afspadsering af samme varighed med et tillæg på 50 pct. eller med timeløn med et tillæg på 50 pct.

Stk. 2. Arbejdstid, der godtgøres efter stk. 1, indgår ikke i arbejdstidsopgørelsen efter § 7.

Stk. 3. Der ydes herudover tillæg efter § 11.

Stk. 4. Hvis den ansatte er syg, når en planlagt afspadsering begynder, har den pågældende ikke pligt til at påbegynde afspadseringen.

Bemærkning

§ 12, stk. 4 finder alene anvendelse, hvis ledelsen beslutter at planlægge hele arbejdsdage med afspadsering.

Bemærkning til § 12

Weekendgodtgørelsen ydes for arbejde, der efter ordre eller godkendt tjenestefordeling udføres i tidsrummet fra lørdag kl. 00 til søndag kl. 24 og på søgnehelligdage fra kl. 00 til kl. 24.

Arbejde i weekender eller på søgnehelligdage udløser et tillæg på 50 pct., uanset om der er tale om almindelig tjeneste, pålagt over- eller merarbejde eller en deltidsansats ekstraarbejde inden for fuldtidsnormen.

Godtgørelse i form af afspadsering kan gives såvel før som efter den pågældende weekend eller søgnehelligdag (omlægning af tjenesten).

Afspadseringen medregnes på afviklingstidspunktet i arbejdstidsopgørelsen som anden afspadsering, jf. § 7.

Hvis afspadseringen ikke gives i den efterfølgende normperiode ydes i stedet kontant godtgørelse ved den efterfølgende lønudbetaling.

Der ydes ikke herudover erstatningsfridage, kompensation for mistede fridage eller godtgørelse for over- eller merarbejde.

Ved arbejde i weekenden ydes både tillæg efter § 11 og weekendgodtgørelse efter § 12.

§ 13. Tillæg for delt tjeneste

For tjeneste, der er opdelt i 3 dele, betales et tillæg på 54 kr. pr. gang (grundbeløb 31. marts 2000).

Stk. 2. Ved delt tjeneste, hvis samlede varighed inkl. de mellemliggende timer overstiger 11 timer, betales et tillæg på 5,82 kr. pr. time (grundbeløb 31. marts 2000) for den del af tjenesten, der ligger ud over 11 timer. Tillægget betales pr. påbegyndt halve time.

Bemærkning

Ved beregningen af den delte tjenestes samlede varighed medregnes mellemliggende timer, hvor den ansatte har fri. Tillægget betales kun for timer, der ligger ud over 11.

§ 14. Tillæg ved deltagelse i lejrskole mv.

Der ydes et ikke-pensionsgivende tillæg på 127,33 kr. (grundbeløb 31. marts 2000) pr. påbegyndt dag for deltagelse i lejrskoler, hytteture, studieture mv. (arrangementer med overnatning). Tillægget ydes i stedet for ulempegodtgørelse, jf. § 11.

Stk. 2. Afvikles arrangementer, jf. stk. 1, på lørdage, søndage og helligdage ydes et ikke-pensionsgivende tillæg på 289,62 kr. (grundbeløb 31. marts 2000) pr. påbegyndt dag. Tillægget ydes i stedet for ulempegodtgørelse, jf. § 11 og weekendgodtgørelse, jf. § 12.

Bemærkninger til lovforslaget

1. Indledning

Ved lovforslaget forlænges eller fornyes overenskomster og aftaler for visse grupper af ansatte på det kommunale, det statslige og det regionale område, og der gennemføres en række ændringer i overenskomster og aftaler på undervisningsområdet.

2. Baggrunden for lovforslaget

2.1. Overenskomst- og aftaleforhandlingerne 2013 på det offentlige område

På det offentlige område blev der udvekslet overenskomstkrav i december 2012. Der har herefter været ført forhandlinger mellem overenskomstparterne om fornyelse af overenskomster og aftaler pr. 1. april 2013.

På det kommunale område indgik KL og Kommunale Tjenestemænd og Overenskomstansatte (KTO) forlig den 16. februar 2013. Desuden indgik KL og de enkelte organisationer, bortset fra Lærernes Centralorganisation (LC), forlig i løbet af februar 2013. KTO-forliget blev godkendt af KTO's repræsentantskab den 4. april 2013. KTO-forliget og forligene med de enkelte organisationer er sendt til afstemning blandt medlemmerne med anbefaling om godkendelse efter de enkelte organisationers regler herom. Resultatet forventes at foreligge den 2. maj 2013. KL og LC har den 22. marts 2013 opnået enighed om en række delelementer i fornyelsen af overenskomster og aftaler på LC´s område i kommunerne.

På det statslige område opnåede Finansministeriet og Centralorganisationernes Fællesudvalg (CFU) den 8. februar 2013 enighed om en forhandlingsprotokol, hvis bestemmelser med tilhørende bilag skulle indgå i resultatet af forhandlingerne mellem Finansministeriet og CFU. Der blev ved underskrivelsen af forhandlingsprotokollen taget forbehold for endelig godkendelse af forhandlingsresultatet. Enighed om resultatet af forhandlingerne blev fra Finansministeriets side betinget af, at der blev opnået enighed om Finansministeriets krav vedrørende arbejdstid på undervisningsområdet. Finansministeriet, LC og CO 10 - Centralorganisationen af 2010 fortsatte herefter forhandlingerne om disse krav.

Endvidere opnåede Finansministeriet og AC den 8. februar 2013 enighed om fornyelse af overenskomster og aftaler mellem Finansministeriet og AC/AC's medlemsorganisationer pr. 1. april 2013. Resultatet blev godkendt den 18. april 2013. Den 20. februar 2013 opnåede Finansministeriet og Ingeniørforeningen, IDA, og Den danske Landinspektørforening (DdL) ligeledes enighed om fornyelse af overenskomster og aftaler. Resultatet blev godkendt den 22. april 2013.

Moderniseringsstyrelsen og LC opnåede den 23. april 2013 en fælles forståelse om indførelse af et nyt lønsystem for lærere og børnehaveklasseledere ved frie grundskoler samt efterskoler og husholdnings- og håndarbejdsskoler.

På det regionale område indgik Regionernes Lønnings- og Takstnævn (RLTN), KTO og Sundhedskartellet, AC og FOA forlig den 22. februar 2013 om generelle forhold for regionalt ansatte. Desuden er der i løbet af februar og marts 2013 indgået forlig mellem RLTN og alle de enkelte organisationer under forhandlingsfællesskaberne, bortset fra LC. RLTN og LC har den 22. marts 2013 opnået enighed om en række delelementer i fornyelsen af overenskomster og aftaler på LC's område i regionerne.

Fra begyndelsen af marts 2013 foregik forhandlingerne mellem KL og LC, mellem Finansministeriet og LC og CO10 samt mellem RLTN og LC i Forligsinstitutionens regi.

I slutningen af februar 2013 og begyndelsen af marts 2013 varslede KL, Finansministeriet og RLTN efter reglerne i hovedaftalerne lockout af overenskomstansatte lærere m.v. ved skoler og institutioner på henholdsvis det kommunale, det statslige og det regionale undervisningsområde med virkning fra den 1. april 2013. Samtidig blev der varslet boykot vedrørende ansættelse af medlemmer af de berørte organisationer i stillinger, der er omfattet af lockoutvarslet.

Forhandlingerne i Forligsinstitutionen om undervisningsområdet brød sammen den 22. marts 2013 på det kommunale og regionale område og den 25. marts 2013 på det statslige område. I den forbindelse meddelte forligsmanden, at hun efter forløbet af forhandlingerne ikke så grundlag for at genindkalde parterne til fornyet forhandling og dermed heller ikke træffe bestemmelse i medfør af forligsmandsloven om udsættelse af konflikten.

Den varslede lockout og boykot trådte herefter i kraft den 1. april 2013.

Lockouten omfatter potentielt ca. 52.000 ansatte i folkeskolen og ungdomsskolen m.v., ca. 15.000 lærere m.v. på det område, hvor Finansministeriet forhandler overenskomster og aftaler, f.eks. frie grundskoler og ca. 90 lærere ved specialundervisning på det regionale område.

På det kommunale område berører lockouten potentielt ca. 590.000 elever, heraf ca. 565.000 elever i folkeskolen, på det statslige område ca. 280.000 elever, heraf ca. 100.000 elever på frie grundskoler/privatskoler og på det regionale område ca. 200 elever.

2.2. Situationen vedrørende den igangværende lockout

Lockouten har ved lovforslagets fremsættelse varet i 25 dage.

Den landsdækkende lockout har samlet berørt over 800.000 elever og kursister på flere end 2.500 skoler og uddannelsesinstitutioner.

Lockouten har medført, at de berørte elever og kursister har fået aflyst planlagt undervisning, eksaminer og kursusforløb.

For hver uge af lockouten er der sket aflysning af knap ½ mio. undervisningstimer for folkeskoleklasser og ca. 100.000 undervisningstimer for skoleklasser i de frie grundskoler. En andel af disse undervisningstimer er dog gennemført af tjenestemænd og ikkeorganiserede undervisere, som ikke har været omfattet af lockouten.

Målt i uger har eleverne i løbet af lockoutperioden mistet 10 pct. af et helt skoleår som følge af konflikten.

Kommunerne skal sørge for, at den aflyste undervisning i folkeskolen, der ikke er gennemført som følge af lockouten, gennemføres efterfølgende, hvis det drejer sig om timer, der er inden for det fastsatte minimumstimetal.

Lockouten har bevirket, at folkeskolens afsluttende skriftlige prøver, som var planlagt til afholdelse i perioden 2. - 16. maj 2013, har måttet flyttes. Børne- og undervisningsministeren har til hensigt at flytte prøverne til afholdelse i perioden den 13. - 23. maj 2013. Dette forudsætter dog, at lockouten er bragt til ophør så betids, at eleverne forinden har fået mulighed for en rimelig faglig forberedelse til prøverne. Bringes lockouten ikke til ophør nu, vil det være nødvendigt at flytte de skriftlige prøver til et endnu senere tidspunkt med risiko for afviklingen af de mundtlige prøver i perioden den 3. - 26. juni 2013 og inddragelse af eleverne sommerferie.

Det er vigtigt for eleverne, at de får mulighed for at aflægge prøverne, så de på den måde får en ordentlig afslutning på deres skolegang. Dertil kommer, at afgangsprøverne også er en mulighed for eleverne for at stifte bekendtskab med det at gå til prøve, før de senere hen eventuelt vil skulle til eksamen i deres videre uddannelsesforløb.

Som følge af lockouten har flere end 1.000 elever på SOSU-uddannelserne og den Pædagogiske Assistent-Uddannelse (PAU) i hele landet allerede fået udskudt deres eksamen. Det betyder for en del af dem, at de må vente med at afslutte deres uddannelse og ikke kan begynde på et arbejde.

Yderligere har der på AMU-området for hver måned med lockout været ca. 200 personer i opkvalificering eller ledige, der risikerer at miste det arbejde, de har fået tilsagn om eller havde i udsigt. Det kan betyde længere tid på dagpenge, mistet produktion m.v.

Der er ikke udsigt til, at parterne selv vil nå til enighed om en forhandlingsløsning. Regeringen finder under disse omstændigheder, situationens alvor taget i betragtning, at det er nødvendigt at bringe konflikten til ophør.

3. Lovforslagets indhold

Loven forlænger eller fornyer overenskomster og aftaler for visse ansatte på det offentlige område til den 31. marts 2015 og den fredspligt, der er knyttet til overenskomst- eller aftaleforholdet, og bestemmer, at iværksatte arbejdsstandsninger skal ophøre.

Forlængelsen eller fornyelsen sker med de ændringer i overenskomster og aftaler, som parterne har opnået enighed om, og med de ændringer og på de vilkår, der fremgår af lovforslaget.

Regeringens samlede forslag til løsning af den foreliggende overenskomst- og aftalesituation består af fire hovedelementer:

- Arbejdstid på undervisningsområdet

  Der indføres nye arbejdstidsregler på undervisningsområdet baseret på de arbejdstidsregler, der er aftalt for tjenestemænd i staten og for den overvejende del af de overenskomstansatte i staten (tjenestemændenes arbejdstidsaftale).

  Årsnormen for beregning og opgørelse af arbejdstiden fastholdes dog, idet lærernes arbejdstid ikke er jævnt fordelt over årets måneder. I konsekvens heraf fastholdes fristen for afspadsering af overarbejde til den følgende normperiode.

  Indførelsen af de nye arbejdstidsregler på undervisningsområdet indebærer, at centralt og lokalt aftalte bindinger på anvendelsen af arbejdstiden og bestemmelser, der har sammenhæng hermed, ophæves. Der afsættes ikke særlige puljer til forberedelsestid. Ledelsen får således ret til at lede og fordele arbejdet og dermed mulighed for løbende at prioritere ressourcerne på den enkelte skole eller institution.

  De særlige regler om nedsættelse af arbejdstiden for lærere m.v., der er fyldt 60 år (60-årsreglerne), der gælder på visse undervisningsområder, udfases, således at de alene finder anvendelse for ansatte, der pr. 31. juli 2013 er fyldt 57 år.

  Med henblik på at betrygge lærerne i, at deres arbejdstid holdes inden for rimelige rammer, foreslås en række særlige værnsregler mod det, der af LC er kaldt »det grænseløse arbejde«.

  De særlige værnsregler indebærer, at arbejdet på de fleste undervisningsområder normalt tilrettelægges på hverdage, mandag til fredag, i dagtimerne, og at den daglige arbejdstid så vidt muligt skal være samlet.

  Ledelsen skal endvidere udarbejde en opgaveoversigt, der overordnet skal angive de arbejdsopgaver, læreren påtænkes at løse i normperioden. Opgaveoversigten udarbejdes på baggrund af dialog mellem ledelse og lærer. Hvis der i løbet af normperioden opstår behov for at ændre væsentligt på indhold eller omfang af de arbejdsopgaver, der fremgår af opgaveoversigten, drøftes dette snarest muligt mellem ledelsen og læreren, herunder drøftes eventuelle konsekvenser af ændringer.

  Den eksisterende adgang til at indgå lokale arbejdstidsaftaler, der fraviger eller supplerer de centralt aftalte arbejdstidsregler, ændres ikke.

  Lokalaftaler, herunder individuelle aftaler, som er indgået i henhold til de hidtil gældende arbejdstidsregler, videreføres i overensstemmelse med deres indhold og bortfalder senest pr. 1. august 2014 i forbindelse med de nye arbejdstidsreglers ikrafttræden.

  Der henvises til pkt. 3.1.

- Lønstigninger m.v.

  Der ydes et tillæg som kompensation for udfasningen af 60-årsreglerne på de undervisningsområder, hvor der i dag gælder en sådan regel. Der henvises til pkt. 3.2.2.

  Reguleringsordningen på det statslige område ændres, således at de lønstigninger, der er aftalt for gymnasielærere som kompensation for udfasningen af 60-årsreglen pr. 1. august 2013, ikke indgår i beregningsgrundlaget for udmøntningen af reguleringsordningen pr. 1. april 2014. Der sker ingen ændringer i de kommunale og de regionale reguleringsordninger. Der henvises til pkt. 3.2.3.

- Forpligtende partssamarbejde om kompetenceudvikling.

  Regeringen har i udspillet til en folkeskolereform foreslået at anvende 1 mia. kr. i perioden 2014-2020 til faglig opkvalificering af lærere og pædagoger i folkeskolen. I perioden 2014-2015 foreslås der på FFL 2014 afsat i alt 128 mio. kr. til faglig opkvalificering af lærere på det statslige område og 4 mio. kr. på det regionale specialundervisningsområde. Parterne inviteres til at deltage i partsudvalg, der skal udarbejde pejlemærker for udmøntningen af midlerne. Der henvises til pkt. 4.

- Forpligtende partssamarbejde om samarbejde, tillid og arbejdsmiljø

  Regeringen foreslår med lovforslaget at afsætte i alt 20 mio. kr. i 2013-2014 til indsatsområder, der skal understøtte et godt og tillidsfuldt samarbejde og arbejdsmiljø inden for rammerne af de nye arbejdstidsregler. Parterne inviteres til at deltage i partsudvalg, der skal udmønte midlerne. Der henvises til pkt. 5.

3.1. Arbejdstid på undervisningsområdet

3.1.1. Arbejdstidsregler

3.1.1.1. Gældende ret

Regler om arbejdstid på undervisningsområdet er indeholdt i en række overenskomster og aftaler, der er indgået mellem på den ene side KL, Finansministeriet eller RLTN og på den anden side LC, CO 10 eller tilsluttede organisationer, f.eks. Arbejdstidsaftale 08 indgået mellem KL og LC for lærere i folkeskolen.

Overenskomster og aftaler på undervisningsområdet indeholder typisk bestemmelser, der regulerer anvendelsen af arbejdstiden, eller bestemmelser, hvorefter anvendelsen af arbejdstiden reguleres ved lokal og/eller individuel aftale. Det kan f.eks. være bestemmelser om akkorder for forberedelsestid.

Endvidere indeholder overenskomsterne og aftalerne proces- og procedureforskrifter m.v., der har sammenhæng med de nævnte bestemmelser.

I nogle overenskomster og aftaler er der tillige bestemmelser om varsling og godtgørelse ved omlægning af tjenesten.

Arbejdstiden beregnes og opgøres for en normperiode på et år (årsnorm). Baggrunden for årsnormen er, at mange lærergruppers arbejdstid ikke er jævnt fordelt over året, men typisk er koncentreret på færre uger end andre ansattes. Årsnormen udligner de udsving, der opstår ved, at lærerne arbejder mere end 37 timer ugentlig i gennemsnit i undervisningsmånederne og mindre end 37 timer ugentlig i gennemsnit i de perioder, hvor elever og kursister har ferie.

I en række overenskomster og aftaler findes der særlige regler om nedsættelse af arbejdstiden for ansatte, der er fyldt 60 år (60-årsregler).

3.1.1.2. Regeringens overvejelser

3.1.1.2.1. Efter regeringens opfattelse skal den lokale ledelse have mulighed for at lede og fordele arbejdet og beslutte, hvad den enkelte lærer skal anvende sin arbejdstid til, således at ledelsen løbende kan prioritere ressourcerne på den enkelte skole eller institution. Dette forudsætter, at alle centralt og lokalt aftalte bindinger på anvendelsen af lærernes arbejdstid ophæves.

KL, Finansministeriet og RLTN fremsatte ved overenskomst- og aftaleforhandlingerne 2013 ligesom ved flere tidligere overenskomstforhandlinger krav om, at de aftalte bindinger på anvendelsen af arbejdstiden, herunder 60-årsreglerne, skulle ophæves. Det har imidlertid ikke været muligt at opnå enighed mellem de offentlige arbejdsgivere og LC og CO 10 om nye arbejdstidsregler på undervisningsområdet.

LC fremlagde den 25. marts 2013 i forbindelse med forhandlingerne med Finansministeriet i Forligsinstitutionen et forhandlingsudspil, der er offentliggjort på Danmarks Lærerforenings hjemmeside. LC foreslog her, at lærerne på statens område fremover skal følge tjenestemændenes arbejdstidsaftale, dog således at der afsættes en særlig timepulje til forberedelse, og således at 60-årsreglerne opretholdes.

Tjenestemændenes arbejdstidsaftale gælder for alle ikkeakademikere i staten - bortset fra lærergrupperne og nogle få mindre grupper - uanset om de er tjenestemænd eller overenskomstansatte. Det vil sige, at omkring 80 pct. af de øvrige ansatte i staten følger reglerne i denne arbejdstidsaftale.

På det kommunale og det regionale område findes der ikke en tilsvarende generel arbejdstidsaftale, som omfatter alle ikkeakademikere.

På det kommunale og det regionale område findes der ikke personalegrupper, hvis arbejdsforhold er umiddelbart sammenlignelige med lærernes. Lærerens arbejdsforhold kan primært sammenlignes med arbejdsforholdene for de ikkeakademiske lærergrupper på statens område, herunder navnlig lærere ved frie grundskoler.

Regeringen finder det på denne baggrund nærliggende, at arbejdstidsreglerne for lærere både på det statslige, det kommunale og det regionale undervisningsområde fremover baseres på statens generelle arbejdstidsaftale.

Denne arbejdstidsaftale har en månedsnorm, medmindre andet er aftalt. Det er imidlertid nødvendigt at fastholde den nuværende årsnorm på undervisningsområdet, således at arbejdstiden fortsat beregnes og opgøres for en periode på et år, da lærernes arbejde som nævnt ikke er jævnt fordelt over året. Ved det forhandlingsresultat, der blev opnået enighed om mellem Finansministeriet og AC og IDA, blev den nuværende årsnorm tilsvarende fastholdt for gymnasielærerne.

3.1.1.2.2. Den gældende aftale om arbejdstid for tjenestemænd i staten er indgået den 27. juni 2008 mellem på den ene side Finansministeriet og på den anden side Offentligt Ansattes Organisationer (Det Statslige Område), Statstjenestemændenes Centralorganisation II (nu CO 10 - Centralorganisationen af 2010), Akademikernes Centralorganisation og Lærernes Centralorganisation. Aftalen er udsendt med Finansministeriets cirkulære nr. 9290 af 27. juni 2008 om arbejdstid for tjenestemænd i staten.

Arbejdstidsaftalen fastsætter regler om normperioden, der som udgangspunkt er en måned, og om beregningen af den arbejdstid, der skal præsteres inden for normperioden - for såvel fuldtidsansatte som deltids- og plustidsansatte.

Arbejdstidsaftalen indeholder endvidere regler om opgørelsen af den præsterede arbejdstid, herunder regler om opgørelse af arbejdstid i forbindelse med fravær på grund af fx sygdom og barsel, tjenesterejser og rådighedstjeneste. For så vidt angår pauser gælder, at disse medregnes i arbejdstiden, hvis de varer mindre end ½ time, forudsat, at den ansatte står til rådighed for arbejdsgiveren og ikke må forlade arbejdsstedet. Aftalen regulerer ikke arbejdsgiverens adgang til at fastlægge antallet af pauser, og disses omfang og placering og giver således ikke de ansatte ret til betalte pauser. Aftalen fastlægger alene, under hvilke betingelser pauser i givet fald skal medregnes i arbejdstidsopgørelsen.

Aftalen fastsætter regler om betaling af arbejde, der overstiger normen - i form af enten overarbejds- eller merarbejdshonorering. De lærergrupper, som omfattes af lovforslaget, vil være omfattet af reglerne om overarbejde, dvs. en taxametermæssig honorering med et overtidstillæg på 50 pct. for timer, som overstiger den normale arbejdstid for året. I tilknytning hertil er der fastsat regler om, at afspadsering, som ikke er blevet afviklet inden afspadseringsfristens udløb, efter den ansattes valg kan konverteres til omsorgsdage.

Aftalen indeholder ikke bestemmelser, der regulerer arbejdsgiverens adgang til at tilrettelægge arbejdstiden eller regler om varslingsfrister og godtgørelse ved omlægning af tjenesten.

For så vidt angår arbejde i aften- og nattetimerne eller i weekender og på søgnehelligdage, skelner aftalen mellem ansatte, hvis arbejdstid normalt er placeret inden for almindelig dagarbejdstid (mandag til fredag mellem kl. 6.00 og kl. 19.00) og andre ansatte.

Lærerne i folkeskolen og hovedparten af de øvrige lærere vil henhøre under den førstnævnte kategori. For disse gælder, at arbejde uden for almindelig dagarbejdstid udløser et tillæg på 25 pct. af timelønnen, mens arbejde på fridage (dvs. i weekenden og på søgnehelligdage) udløser et yderligere tillæg på 50 pct.

For den mindre gruppe af lærere, hvis arbejdstid normalt er placeret helt eller delvis uden for almindelig dagarbejdstid - f.eks. efterskolelærere - ydes kompensation for arbejde i aften- og nattetimerne og i weekenderne som faste timebaserede godtgørelser, der for aften-/natarbejdets vedkommende suppleres med optjening af betalt frihed. Herudover gælder særlige regler om godtgørelse i de tilfælde, hvor en på forhånd fastlagt fridag måtte blive inddraget eller omlagt.

3.1.1.3. Den foreslåede ordning

Den foreslåede ordning indebærer på det statslige område, at lærerne ligesom hovedparten af de øvrige ansatte følger den til enhver tid gældende aftale om arbejdstid for tjenestemænd i staten.

På det kommunale og det regionale område indføres Arbejdstidsregler for undervisningsområdet, jf. underbilag 2.1 og 4.2, der ligeledes er baseret på statens tjenestemænds arbejdstidsregler.

Den gældende normperiode på et år for beregning og opgørelse af arbejdstiden (årsnorm) fastholdes dog, og i konsekvens heraf fastsættes fristen for afspadsering af overarbejde til den følgende normperiode.

For undervisningsinstitutioner, hvis normperiode ikke tilrettelægges fra 1. august til 31. juli, men i stedet f.eks. følger kalenderåret, kan der dog i forbindelse med de nye arbejdstidsreglers ikrafttræden pr. 1. august 2014 være behov for at foretage en ekstraordinær opgørelse og afregning af arbejdstiden på overgangstidspunktet, uanset at normperioden ikke vil være udløbet.

Institutionerne vil således kunne opgøre og afregne arbejdstiden efter de hidtidige arbejdstidsregler særskilt for den del af normperioden, der ligger forud for 1. august 2014, og vil tilsvarende kunne opgøre og afregne arbejdstiden særskilt efter de nye regler for den periode, der ligger efter 1. august 2014 og indtil normperiodens udløb.

Det foreslås endvidere, at kommunalt og regionalt ansatte lærere og børnehaveklasseledere ikke omfattes af tjenestemandsaftalens regler om plustid og konvertering til omsorgsdage, da disse regler ikke er almindeligt forekommende på det kommunale og det regionale område.

Som følge af indførelsen af de nye arbejdstidsregler ophæves bestemmelser i overenskomster og aftaler, der regulerer anvendelsen af arbejdstiden. Endvidere ophæves proces- og procedureforskrifter m.v., der har sammenhæng med de nævnte bestemmelser.

Der afsættes ikke i overenskomsterne og aftalerne særlige puljer til forberedelsestid, og der fastsættes ikke et undervisningsmaksimum eller maksimum for antallet af skoledage. Det vil således være op til ledelsen løbende at vurdere, hvordan arbejdstiden bruges bedst muligt til at løse de opgaver, der er på den enkelte skole eller institution.

Med indførelsen af nye arbejdstidsregler er det ledelsens ansvar at være i løbende dialog med lærerne om tilrettelæggelse, udførelse og prioritering af arbejdet inden for deres arbejdstid. For at understøtte denne dialog kan der på den enkelte skole/i den enkelte kommune for eksempel etableres et tidsregistreringssystem. Tidsregistrering skal ses som et ledelsesredskab, der kan give input til den løbende dialog mellem leder og lærer om lærerens opgaveløsning og prioritering. Derudover kan tidsregistrering anvendes ved opgørelse af lærerens samlede arbejdstid ved årets afslutning og dermed danne grundlag for opgørelse af lærerens eventuelle overarbejde. Desuden kan den enkelte lærer bruge et tidsregistreringssystem til at skabe overblik over sin arbejdstid. Det vil være den enkelte skole/kommune, som selv beslutter, hvordan dialogen mellem leder og lærer på den enkelte skole skal understøttes.

I de tilfælde hvor der efter overenskomster og aftaler i dag ydes faste tillæg for arbejde på ubekvemme tidspunkter, vil der heller ikke fremover skulle udbetales timebaseret ulempegodtgørelse efter arbejdstidsaftalerne.

Den foreslåede ordning indebærer tillige, at 60-årsreglerne udfases, jf. pkt. 3.1.2.

Der indføres særlige værnsregler med henblik på at betrygge lærerne i, at deres arbejdstid holdes inden for rimelige grænser, jf. pkt. 3.1.3.

Lovforslaget ændrer ikke den eksisterende adgang til at indgå lokale arbejdstidsaftaler, der fraviger eller supplerer de centralt aftalte arbejdstidsregler.

Det foreslås, at ændringerne får virkning fra den 1. august 2014, jf. bilag 2, pkt. B og C, bilag 3, pkt. C, D og F, samt bilag 4, pkt. B og C.

Spørgsmål om anvendelsen af arbejdstiden omfattes herefter som på andre arbejdsområder af ledelsesretten.

3.1.2. Særlige regler for ansatte, der er fyldt 60 år

3.1.2.1. Gældende ret

En række overenskomster og aftaler på undervisningsområdet, f.eks. overenskomsterne for lærere m.fl. i folkeskolen og ved frie grundskoler, indeholder særlige regler om arbejdstiden for ansatte, der er fyldt 60 år (60-årsregler).

60-årsreglerne indebærer typisk, at ansatte, der er fyldt 60 år, og som anmoder herom, tillægges 175 timer årligt, som den ansatte selv disponerer over.

3.1.2.2. Regeringens overvejelser

De offentlige arbejdsgivere stillede ved overenskomst- og aftaleforhandlingerne krav om, at 60-årsreglerne skulle ophæves, da de ikke længere er tidssvarende.

Ved forhandlingerne mellem Finansministeriet og AC og IDA blev der opnået enighed om, at 60-årsreglen for gymnasielærere alene finder anvendelse for ansatte, der pr. 31. marts 2013 er fyldt 58 år. Derimod kunne der ikke opnås enighed herom under forhandlingerne mellem de offentlige arbejdsgivere og LC og CO 10.

Regeringen finder, at de tilsvarende 60-årsregler ligeledes bør udfases.

3.1.2.3. Den foreslåede ordning

Forslaget indebærer, at der i de relevante overenskomster og aftaler indsættes en bestemmelse om, at de særlige regler for ansatte, der er fyldt 60 år, alene finder anvendelse for ansatte, der pr. 31. juli 2013 er fyldt 57 år.

Det foreslås endvidere, at der ydes tillæg som kompensation til lærere på de undervisningsområder, der er omfattet af forslaget om at udfase 60-årsreglerne. Der henvises til pkt. 3.2.2.

I forbindelse med udfasningen af 60-årsreglen foreslås det tillige, at ansatte, der pr. 31. juli 2013 er mellem 50 og 57 år, får ret til nedsættelse af arbejdstiden på 175 timer årligt, når de fylder 60 år, mod tilsvarende lønnedgang.

Ansatte med nedsat arbejdstid efter denne ordning optjener fortsat fuld pensionsret.

3.1.3. Særlige værnsregler

3.1.3.1. Gældende ret

De almindelige regler i arbejdsmiljølovgivningen, aftalerne om samarbejde og medbestemmelse og retningslinjerne for god personalepolitik gælder også på undervisningsområdet. De nuværende overenskomster og aftaler på undervisningsområdet indeholder herudover bestemmelser om processer og procedurer i forbindelse med tilrettelæggelsen og anvendelsen af arbejdstiden, som ikke kendes på andre områder.

3.1.3.2. Regeringens overvejelser

LC og CO10 har i forbindelse med forhandlingerne om indførelse af nye arbejdstidsregler på undervisningsområdet udtrykt bekymring for det, der af LC er kaldt "det grænseløse arbejde", når der ikke længere er aftalebindinger på tilrettelæggelsen og anvendelsen af arbejdstiden. Regeringen finder, at dette kan imødegås ved at indføre en række særlige værnsregler, der har specielt sigte på situationen ved indførelsen af de nye arbejdstidsregler på undervisningsområdet, og som ikke findes i tjenestemændenes arbejdstidsaftale.

3.1.3.3. Den foreslåede ordning

Det foreslås, at der indsættes bestemmelser i de omfattede overenskomster og aftaler, hvorefter arbejdet på de fleste undervisningsområder normalt tilrettelægges på hverdage, mandag til fredag, i dagtimerne.

Endvidere skal ledelsen forud for hver normperiode udarbejde en opgaveoversigt til læreren. Opgaveoversigten skal overordnet angive de arbejdsopgaver, læreren påtænkes at løse i den pågældende periode. Hvis der i løbet af normperioden opstår behov for at ændre væsentligt på indhold eller omfang af de arbejdsopgaver, der fremgår af opgaveoversigten, drøftes dette snarest muligt mellem ledelsen og læreren, herunder drøftes eventuelle konsekvenser af ændringer.

Til den foreslåede bestemmelse om arbejdets tilrettelæggelse vil der på det statslige område blive knyttet følgende cirkulærebemærkning:

Den daglige arbejdstid skal så vidt muligt være samlet.

Til de foreslåede bestemmelser om udarbejdelse af en opgaveoversigt vil der på det statslige område blive knyttet følgende cirkulærebemærkninger:

Opgaveoversigten udarbejdes på baggrund af dialog mellem ledelse og lærer, hvor der blandt andet afstemmes forventninger til, om lærerens samlede arbejdstid er fyldt op med de tildelte opgaver. Der gives ikke med opgaveoversigten et bindende tilsagn til læreren om, hvilke opgaver den pågældende skal løse.

Ledelsen er løbende opmærksom på lærernes præsterede arbejdstid og drøfter eventuelle justeringer af opgaver/prioriteringer med den enkelte lærer efter behov.

På det kommunale og det regionale område vil der blive knyttet tilsvarende bemærkninger til de foreslåede bestemmelser.

3.1.4. Lokale arbejdstidsaftaler

3.1.4.1. Gældende ret

På det statslige område er der indgået en generel rammeaftale af 6. oktober 1999 om decentrale arbejdstidsaftaler. Rammeaftalen gælder også på undervisningsområdet. Adgangen til at indgå lokale arbejdstidsaftaler i henhold til rammeaftalen er delegeret til de enkelte ministerier, der forudsættes at videredelegere kompetencen til de enkelte institutioner i videst muligt omfang. Ressortministeriet kan tilbagekalde en bemyndigelse, således at lokale arbejdstidsaftaler herefter skal forelægges for ressortministeriet, inden de indgås.

Tilsvarende er der på det kommunale og det regionale område indgået en generel rammeaftale af 24. juni 1999 om decentrale arbejdstidsaftaler. Denne rammeaftale delegerer aftaleretten til den enkelte kommune eller region.

Rammeaftalerne giver de lokale parter adgang til at indgå aftaler, der fraviger eller supplerer bestemmelserne i de centralt aftalte arbejdstidsregler.

I § 3 i tjenestemændenes arbejdstidsaftale er der udtrykkeligt fastsat en tilsvarende adgang til at fravige eller supplere aftalens bestemmelser ved lokal aftale. Lokalaftaler kan opsiges til bortfald med 3 måneders varsel. Efter udløbet af den lokale aftale gælder bestemmelserne i tjenestemændenes arbejdstidsaftale.

Lokale arbejdstidsaftaler omhandler i praksis typisk f.eks. indførelse af flekstidsordninger, ændrede normperioder eller afspadseringsfrister og konvertering af betaling af rådighedstjeneste eller ulempegodtgørelser til faste månedlige tillæg.

3.1.4.2. Regeringens overvejelser

Den almindelige adgang til at indgå lokale arbejdstidsaftaler, der tilpasser de centralt aftalte arbejdstidsregler til de lokale forhold og de konkrete personalegrupper, vil gælde på undervisningsområdet som på alle andre områder.

Der er principielt ingen begrænsninger med hensyn til indholdet af de fravigelser eller supplementer til de centralt aftalte regler, som kan aftales lokalt.

På undervisningsområdet, som på alle andre områder, er det imidlertid ikke intentionen, at adgangen til at indgå lokale aftaler skal bruges til at indgå aftaler, som begrænser ledelsesretten i forhold til at lede og fordele arbejdet. I forbindelse med implementeringen af de nye arbejdstidsregler på undervisnings- området vil der derfor være fokus på, at der ikke indgås lokale aftaler, der genindfører de aftalebindinger på, hvad lærerne skal lave i deres arbejdstid, som foreslås ophævet med lovforslaget.

Lokalaftaler, herunder individuelle aftaler, som er indgået i henhold til de hidtil gældende arbejdstidsregler, videreføres i overensstemmelse med deres indhold og bortfalder senest pr. 1. august 2014 i forbindelse med de nye arbejdstidsreglers ikrafttræden.

3.1.4.3. Den foreslåede ordning

Den foreslåede bestemmelse om, at de ansatte på det statslige område følger den til enhver tid gældende aftale om arbejdstid for tjenestemænd i staten, indebærer, at arbejdstidsaftalens § 3 om lokalaftaler finder anvendelse. En tilsvarende bestemmelse findes i forslaget til nye arbejdstidsregler for undervisningsområdet i kommuner og regioner, jf. underbilag 2.1 og 4.1.

Lovforslaget ændrer ikke de eksisterende rammeaftaler om decentrale arbejdstidsaftaler.

3.2. Lønstigninger m.v.

3.2.1. Aftalte lønstigninger m.v.

Ved forligene på det kommunale, det statslige og det regionale område er der opnået enighed om generelle lønforhøjelser.

Ifølge forligene mellem KL og KTO samt RLTN og KTO ydes der generelle lønforhøjelser pr. 1. april 2013 på 0,50 pct., pr. 1. oktober 2013 på 0,60 pct., pr. 1. januar 2014 på 0,50 pct. og pr. 1. oktober 2014 på 0,37 pct. Herudover er der afsat puljer på 0,25 pct. pr. 1. januar 2014.

Ifølge forhandlingsprotokollen af 8. februar 2013 mellem Finansministeriet og CFU ydes der

med virkning fra 1. april 2013 en generel lønforhøjelse på 0,82 pct. og med virkning fra 1. april 2014 en generel lønforhøjelse på 0,80 pct. Stigningerne udmøntes ved forhøjelse af procentreguleringen.

Alle tre forlig indeholder desuden en videreførelse af reguleringsordningerne i den kommende overenskomstperiode. Reguleringsordningerne på det kommunale og det regionale område omfatter udmøntninger pr. 1. oktober 2013 og pr. 1. oktober 2014. På det statslige område omfatter reguleringsordningen udmøntninger pr. 1. april 2013 og pr. 1. april 2014.

3.2.2. Lønstigninger som kompensation for udfasningen af 60-årsreglerne

For gymnasielærere er der aftalt lønstigninger med virkning fra den 1. august 2013 som kompensation for udfasningen af 60-årsreglen på dette område, jf. resultatet af forhandlingerne mellem Finansministeriet og AC og IDA.

Regeringen foreslår, at der med virkning fra den 1. august 2014 tilsvarende ydes et særligt tillæg som kompensation til lærere på de undervisningsområder, der er omfattet af forslaget om at udfase 60-årsreglerne.

Kompensationen er opgjort som værdien af de timer, som 60-årsreglen aktuelt beslaglægger. Kompensationen er på denne baggrund udmøntet som lønstigninger på 3.300 - 4.200 kr. årligt pr. lærer afhængig af gruppens gennemsnitlige lønniveau.

3.2.3. Forholdet til reguleringsordningerne

De lønstigninger til gymnasielærerne, der ydes med virkning fra den 1. august 2013 som kompensation for den aftalte udfasning af 60-årsreglen, svarende til 110 mio. kr., foreslås i den foreliggende særlige situation holdt uden for beregningsgrundlaget for udmøntningen af reguleringsordningen pr. 1. april 2014, således at ansatte på det statslige område ikke får lavere lønstigninger, end de ellers ville have fået, ved udmøntning af reguleringsordningen.

Det er derfor nødvendigt at ændre den reguleringsordning, der fremgår af forhandlingsprotokollen mellem Finansministeriet og CFU, med henblik på at holde disse lønstigninger uden for reguleringsordningen.

For de kommunale, statslige og regionale lærergrupper, der er omfattet af den udfasning af 60-årsreglerne, som fremgår af dette lovforslag, ydes lønstigninger som kompensation for udfasningen først med virkning fra den 1. august 2014. Da der ikke er aftalt udmøntninger fra reguleringsordningen, som denne lønstigning vil indgå i beregningen af, er der ikke anledning til at ændre reguleringsordningerne for at holde disse lønstigninger uden for reguleringsordningerne. De offentlige arbejdsgivere vil imidlertid være indstillet på, at lønstigninger, der er ydet som kompensation for udfasningen, holdes uden for reguleringsordningerne, hvis der ved overenskomst- og aftaleforhandlingerne i 2015 indgås aftale om at videreføre reguleringsordningerne.

4. Forpligtende partssamarbejde om kompetenceudvikling

4.1. Indsatsområder og midler

Regeringen har i udspillet til en folkeskolereform foreslået at anvende 1 mia. kr. i perioden 2014-2020 til styrket efteruddannelse af lærere og pædagoger i folkeskolen. Midlerne skal medfinansiere kommunernes udgifter til opkvalificering af lærere og til opkvalificering af pædagoger, der varetager opgaver i folkeskolen.

Styrket efteruddannelse af lærerne skal medvirke til realisering af regeringens målsætning om, at folkeskoleeleverne i 2020 undervises af lærere, som har enten undervisningskompetence (linjefag) fra læreruddannelse eller har opnået en tilsvarende kompetence via deres efteruddannelse mv.

Midlerne afsættes som led i et kommende forlig om en folkeskolereform. En mindre andel af midlerne foreslås anvendt til understøttelse af øvrige prioriterede områder og målsætninger i folkeskolereformen, herunder særligt inklusionsopgaven, hvor målet er, at færre elever udskilles fra den almindelige undervisning og det lokale fællesskab.

På det regionale specialundervisningsområde foreslås på FFL14 afsat i alt 4 mio. kr. til kompetenceudvikling af lærerne, fordelt med 2 mio. kr. årligt over 2014-2015

På de frie skoler foreslås på FFL14 afsat i alt 64 mio. kr., fordelt med 32 mio. kr. årligt over 2014-2015, ligeledes til inklusion og undervisningskompetence (linjefag). Det er regeringens ønske, at landets frie skoler også styrker inklusionen og optaget af elever med særlige behov. Det bemærkes, at de frie skoler ikke som folkeskolen har lovkrav til lærernes uddannelsesmæssige baggrund.

På ungdoms- og voksenuddannelserne og produktionsskolerne (herefter benævnt ungdoms- og voksenuddannelserne) foreslås på FFL14 afsat i alt 64 mio. kr., fordelt med 32 mio. kr. årligt over 2014-2015, til kompetenceudvikling af lærerne i forhold til undervisningsdifferentiering og nye undervisnings- og samarbejdsformer. Den differentierede elevgruppe på ungdoms- og voksenuddannelser som f.eks. SOSU-skoler og AMU-centre kræver, at lærerne har kompetencer til at håndtere betydelige forskelle i elevernes kompetenceniveau og baggrund.

4.2. Partsudvalg og udmøntning af kompetencemidler

Der nedsættes centrale partsudvalg for henholdsvis folkeskoleområdet, de frie skoler og ungdoms- og voksenuddannelsesområdet, hvor parterne inviteres til et tæt samarbejde om anvendelse af midlerne. Partsudvalgene har til opgave at fastlægge pejlemærker for den lokale udmøntning af midlerne, herunder hvordan der lokalt og på tværs af institutioner kan følges op på effekten af de initiativer, midlerne anvendes til. Institutionerne på det regionale område er omfattet af partsudvalget på folkeskoleområdet.

På det statslige og regionale område udmøntes midlerne direkte til skoler/uddannelsesinstitutioner. Ledelserne træffer beslutning om midlernes anvendelse med inspiration fra de centralt opstillede pejlemærker og efter dialog med samarbejdsudvalg/medbestemmelses- og medindflydelsesudvalg eller andre lokale samarbejdsfora.

På det kommunale område vil regeringen - efter et forlig om en folkeskolereform - forud for partsdrøftelserne drøfte den konkrete udmøntning af midlerne med KL som led i aftalen om kommunernes økonomi for 2014.

De relevante parter på hvert af de tre områder inviteres til at indgå i partsudvalgene. Til partsudvalget for folkeskolen kan LC, Skolelederforeningen, KL og Ministeriet for Børn og Undervisning hver udpege to repræsentanter og BUPL og FOA tilsammen to repræsentanter. Til partsudvalget for de frie skoler kan LC, skoleforeningerne og Ministeriet for Børn og Undervisning samt Finansministeriet hver udpege to repræsentanter. Til partsudvalget for ungdoms- og voksenuddannelser kan LC, CO10, lederforeningerne og Ministeriet for Børn og Undervisning samt Finansministeriet hver udpege to repræsentanter.

5. Forpligtende partssamarbejde om samarbejde, tillid og arbejdsmiljø

5.1. Lokale udviklingsprojekter og videndeling vedrørende samarbejde, tillid og arbejdsmiljø

På tværs af folkeskoleområdet, de frie skoler og ungdoms- og voksenuddannelserne samt specialundervisningsområdet i regionerne foreslås afsat i alt 8 mio. kr. i 2013-2014 til støtte af lokale aktiviteter og indsatser, der har til hensigt at styrke samarbejdet mellem ledelse og lærere og fremme et godt og tillidsfuldt arbejdsmiljø under de nye arbejdstidsregler.

De lokale aktiviteter og indsatser, der kan opnå støtte, kan blandt andet have fokus på metoder til at fremme dialogen mellem ledere og lærere om fx mål, ændringer og omprioriteringer i arbejdsopgaver, supervision samt inspiration til indretning af fysiske rammer, der understøtter samarbejde og læring.

Målet er at undersøge gode samarbejdsformer, der hviler på dialog og tillid, og som fremmer et godt arbejdsmiljø. Alle skoler/uddannelsesinstitutioner kan, i samarbejde mellem de lokale parter, søge om støtte til lokale initiativer inden for ovennævnte ramme.

Midlerne skal understøtte inspiration og videndeling på tværs af skoler/uddannelsesinstitutioner, fx gennem konferencer, der formidler erfaringerne fra projekterne.

5.2. Fælles kurser for ledere og tillidsrepræsentanter

Der foreslås afsat i alt 12 mio. kr. i 2013-2014 på tværs af folkeskoleområdet, de frie skoler og ungdoms- og voksenuddannelserne samt specialundervisningsområdet i regionerne til udvikling og gennemførelse af fælles kurser for ledere og tillidsrepræsentanter med fokus på udvikling af nye roller og dialog- og samarbejdsformer.

Med de nye arbejdstidsregler skal både tillidsrepræsentanter og ledere indtage nye roller, idet hovedfokus vil flytte sig fra forhandling af arbejdstidsaftaler til dialog og samarbejde om blandt andet strategiske mål og planer, arbejdsforhold, trivsel og omstillinger på arbejdspladsen.

Kurset kan desuden give fælles inspiration til de indsatsområder, der arbejdes med lokalt. Det forudsættes i udgangspunktet, at en ledelses- og tillidsrepræsentant pr. skole/uddannelsesinstitution inviteres til at deltage.

5.3. Partsudvalg og udmøntning af midler til samarbejde, tillid og arbejdsmiljø

Der nedsættes centrale partsudvalg for henholdsvis folkeskoleområdet, de frie skoler og ungdoms- og voksenuddannelserne, som får kompetence til at udmønte de i alt 20 mio. kr. inden for ovennævnte to formål.

Midlerne fordeles med 10 mio. kr. årligt over 2013-2014, og med i alt 12 mio. kr. til folkeskoleområdet, 4 mio. kr. til de frie skoler og 4 mio. kr. til ungdoms- og voksenuddannelserne. Det er partsudvalgenes opgave at fastlægge den konkrete udformning og gennemførelse af indsatsområderne, behandle projektansøgninger og prioritere midlerne.

Partsudvalgene består af de under 5.2. nævnte parter, dog på folkeskoleområdet uden repræsentanter for BUPL og FOA.

Lokalt afgør parterne i enighed, om skolen/uddannelsesinstitutionen skal iværksætte udviklingsprojekter og søge midler fra partsudvalgets udviklingspulje. Parterne tilmelder sig ligeledes i fællesskab de fælles kurser for ledere og tillidsrepræsentanter. Friskoler, der er for små til at have samarbejdsudvalg, kan søge om puljemidler ved fælles ansøgning fra ledelse og lærere.

5.4. Partsprojekter aftalt i forbindelse med OK13

KL og LC har under overenskomstforhandlingerne drøftet en række fælles projekter om samarbejde, skoleledelse, inklusion og forbedret arbejdsmiljø på folkeskoleområdet. Projekterne indgår som overenskomstprojekter efter aftalen mellem KL og KTO om udviklingsmæssige aktiviteter og forudsættes gennemført inden for den økonomiske ramme, der er afsat hertil.

Finansministeriet og CFU har under overenskomstforhandlingerne aftalt et fælles periodeprojekt med fokus på tillid og samarbejde på de statslige arbejdspladser. Ungdoms- og voksenuddannelserne og de frie skoler er, i lighed med øvrige statslige arbejdspladser, omfattet af projektet.

6. Forholdet til andre områder

Forslaget om at indføre nye arbejdstidsregler, udfase 60-årsreglerne og yde tillæg som kompensation herfor vil få betydning for timelærere ved erhvervsskoler, der er ansat efter cirkulære nr. 12233 af 30. juni 2000 om løn- og ansættelsesvilkår for timelærere ved erhvervsskoler (handelsskoler og tekniske skoler).

Lovforslaget omfatter ikke de forhandlingsresultater, der blev opnået enighed om mellem Finansministeriet og AC den 8. februar 2013 og mellem Finansministeriet og IDA og DdL den 20. februar 2013. Lovforslaget omfatter heller ikke andre overenskomster og aftaler uden for Finansministeriets og CFU's forhandlingsområde.

7. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige

Forslaget forlænger og fornyer en række overenskomster og aftaler for ansatte på det statslige område inden for en økonomisk ramme på 1,62 pct., jf. forhandlingsprotokollen mellem Finansministeriet og CFU.

Lovforslaget indebærer en merudgift som følge af, at der ydes et løntillæg som kompensation for udfasningen af 60-årsreglerne, samt at kompensationen for udfasningen af 60-årsreglerne for alle grupper holdes uden for reguleringsordningen. Merudgiften udgør i 2014 i alt 188 mio. kr. fordelt med 93 mio. kr. i staten, 94 mio. kr. i kommunerne og 1 mio. kr. i regionerne. Fra 2015 og frem udgør de årlige merudgifter i alt 383 mio. kr. fordelt med 155 mio. kr. i staten, 225 mio. kr. i kommunerne og 3 mio. kr. i regionerne.

Herudover indebærer lovforslaget en merudgift i 2013 og 2014 på 10 mio. kr. årligt fordelt på 6 mio. kr. i kommunerne og regionerne og 4 mio. kr. i staten til projekter vedrørende tillid og samarbejde og en merudgift i 2014 og 2015 på 66 mio. kr. årligt i 2014 og 2015 til kompetenceudvikling på det statslige og regionale område.

8. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet

Forslaget har ingen økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet.

9. Administrative konsekvenser for borgerne

Forslaget har ingen administrative konsekvenser for borgerne.

10. Miljømæssige konsekvenser

Forslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.

11. Forholdet til EU-retten

Forslaget indeholder ingen EU-retlige aspekter.

12. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

Forslaget har ikke været sendt i høring.

Lovforslaget indeholder bestemmelser om løn- og andre ansættelsesvilkår for tjenestemænd i staten og folkekirken. Finansministeriet vil derfor indhente en udtalelse fra Lønningsrådet, jf. tjenestemandslovens § 46, stk. 2. Tilsvarende vil Finansministeriet indhente en udtalelse fra Lønningsrådet i medfør af bekendtgørelserne om ansættelsesvilkår for forskellige tjenestemandslignende ansatte.

Til § 1

Bestemmelsen forlænger overenskomster og aftaler for visse grupper af ansatte på det offentlige område til den 31. marts 2015, jf. bilag 1, afsnit A, nr. 1-21. På disse områder er der ikke iværksat arbejdsstandsning.

Forlængelsen af overenskomsterne og aftalerne sker med de ændringer og på de vilkår, der fremgår af bilag 2 (det kommunale område), bilag 3 (det statslige område) og bilag 4 (det regionale område). Der henvises til bemærkningerne til disse bilag.

Til § 2

Bestemmelsen fornyer overenskomster og aftaler for visse grupper af ansatte på det offentlige område til den 31. marts 2015, jf. bilag 1, afsnit B, nr. 22-58. På disse områder er overenskomster og aftaler bortfaldet efter iværksættelse af arbejdsstandsning.

Fornyelsen af overenskomsterne og aftalerne sker med de ændringer og på de vilkår, der fremgår af bilag 2 (det kommunale område), bilag 3 (det statslige område) og bilag 4 (det regionale område). Der henvises til bemærkningerne til disse bilag.

Til § 3

Den foreslåede bestemmelse svarer indholdsmæssigt til tilsvarende bestemmelser i tidligere love om forlængelse eller fornyelse af overenskomster og aftaler. Forslaget indebærer, at der i den periode, hvormed overenskomsterne og aftalerne forlænges, er den samme adgang - hverken videre eller snævrere - til at iværksætte arbejdsstandsning, som hvis der havde været tale om en overenskomst eller aftale, der var forlænget eller fornyet på sædvanlig måde. Iværksatte arbejdsstandsninger skal bringes til ophør.

Til § 4

Bestemmelsen svarer indholdsmæssigt til tilsvarende bestemmelser i tidligere love om forlængelse og fornyelse af overenskomster og aftaler. Bestemmelsen indebærer, at spørgsmål om overtrædelse og fortolkning af de pågældende overenskomster og aftaler afgøres ved mægling, faglig voldgift, Arbejdsretten, Tjenestemandsretten eller Den Kommunale og Regionale Tjenestemandsret efter de sædvanlige fagretlige regler på det pågældende område.

Til § 5

Ifølge grundlovens § 42, stk. 7, kan et lovforslag, som kan undergives folkeafstemning, i særdeles påtrængende tilfælde stadfæstes straks efter dets vedtagelse, når forslaget indeholder bestemmelse herom. I den forbindelse bemærkes, at afgangsprøverne for op mod 90.000 elever i folkeskolen og de frie grundskoler er i fare, og at folkeskoleeleverne allerede har tabt over halvanden million timers undervisning. Derfor foreslås det, at lovforslaget kan stadfæstes straks efter vedtagelsen af hensyn til at få standset konflikterne og få genoptaget arbejdet hurtigst muligt.

Til § 6

Det foreslås, at loven træder i kraft den 27. april 2013.

Det foreslås endvidere, at forlængelsen af overenskomster og aftaler, jf. § 1, har virkning fra den 1. april 2013, og at fornyelsen af overenskomster og aftaler, jf. § 2, har virkning fra lovens ikrafttræden.

Det er i overensstemmelse med praksis, at fornyelse af overenskomster og aftaler på områder, hvor der er iværksat arbejdsstandsning, først har virkning fra det tidspunkt, hvor arbejdsstandsningen ophører, mens forlængelse af overenskomster og aftaler på områder, hvor der ikke er iværksat arbejdsstandsstandsning har virkning fra den 1. april 2013.

De ændringer, der gennemføres i overenskomsterne og aftalerne, har virkning fra den 1. august 2014, jf. bilag 2, pkt. C, bilag 3, pkt. F, og bilag 4, pkt. C, medmindre andet fremgår. De ændringer, der følger af de forhandlingsresultater m.v., der er nævnt i bilag 2, pkt. A, bilag 3, pkt. A, B og C, og bilag 4, pkt. A, har virkning fra de tidspunkter, der fremgår af forhandlingsresultaterne.

De særlige tillæg, der ydes som kompensation for udfasningen af 60-årsreglerne, ydes med virkning fra den 1. august 2014, jf. bilag 2, pkt. B, bilag 3, pkt. D, og bilag 4, pkt. B.

Ændringen af reguleringsordningen på det statslige område, jf. bilag 3, pkt. E, vedrører udmøntningen fra reguleringsordningen pr. 1. april 2014.

Til § 7

Det foreslås, at loven ikke gælder for Grønland. Det foreslås, at loven gælder for Færøerne, hvor der er statsansatte, der vil blive omfattet af loven.

Til bilag 1

Bilag 1 indeholder i afsnit A en oversigt over overenskomster og aftaler, der forlænges, jf. lovens § 1, og i afsnit B en oversigt over overenskomster og aftaler, der fornyes, jf. lovens § 2.

Til bilag 2

Til C, nr. 1, 2 og 3

Der foreslås en række ændringer i overenskomster og aftaler, der alle er konsekvensændringer som følge af ændringerne i arbejdstidsreglerne. I overenskomsterne og aftalerne er der henvisninger til arbejdstidsaftalerne (Arbejdstidsaftale 05 og Arbejdstidsaftale 08), som ophæves.

Det foreslås, at undervisningstillægget opretholdes som hidtil.

I overenskomsten for lærere m.fl. i folkeskolen og ved specialundervisning for voksne udgår pligten til lokalt at aftale funktionsløn til klasselærere, der arbejder efter en lokalt aftalt akkord, idet grundlaget herfor (akkordbestemmelserne i arbejdstidsreglerne) ophæves. Følges den centralt aftalte akkord på 75 timer til klasselærerfunktionen, er der ikke pligt til lokalt at aftale tillæg. Der er fortsat adgang til at aftale funktionsløn til klasselærere inden for reglerne om lokal løndannelse.

I samme overenskomst optages et bilag om børnehaveklasselederes arbejdsopgaver. Bilaget findes i dag i børnehaveklasseledernes arbejdstidsaftale, som ophæves. Bilaget videreføres, idet det tjener til afgrænsning af arbejdsopgaverne for børnehaveklasseledere i forhold til arbejdsopgaverne for pædagoger ansat i SFO m.v.

Til C, nr. 4

Det foreslås, at de hidtil gældende centrale arbejdstidsaftaler og lokale aftaler indgået med hjemmel heri fornyes frem til den 1. august 2014, hvorefter de bortfalder. Fornyelsen gælder også lokale aftaler indgået for skoleårene 2012/2013 og 2013/2014.

Det foreslås, at alle kommunalt ansatte lærere og børnehaveklasseledere uanset skoleform fra 1. august 2014 følger arbejdstidsregler, der er baseret på den gældende aftale om arbejdstid for tjenestemænd i staten. Normperioden på et år for undervisningsområdet fastholdes dog, og i konsekvens heraf fastholdes afspadseringsfristen til den følgende normperiode. Endvidere foreslås de kendte regler om lejrskoler og mundtlige udtræksprøver på det kommunale undervisningsområde opretholdt. Det foreslås desuden, at arbejdet normalt tilrettelægges på hverdage, mandag til fredag, i dagtimerne og så vidt muligt i sammenhæng. Ledelsen skal endvidere udarbejde en opgaveoversigt til den ansatte. Opgaveoversigten skal overordnet angive de arbejdsopgaver, den ansatte påtænkes at løse i normperioden. Opgaveoversigten udarbejdes på baggrund af dialog mellem ledelse og den ansatte. Hvis der i løbet af normperioden opstår behov for at ændre væsentligt på indhold eller omfang af de arbejdsopgaver, der fremgår af opgaveoversigten, drøftes dette snarest muligt mellem ledelse og den ansatte, herunder drøftes eventuelle konsekvenser af ændringer.

Det foreslås, at kommunalt ansatte lærere og børnehaveklasseledere ikke omfattes af reglerne i tjenestemændenes arbejdstidsaftale om plustid og konvertering af ikke-afviklet afspadsering til omsorgsdage, da disse regler ikke er almindeligt forekommende på det kommunale område.

Det foreslås endvidere, at den særlige regel om nedsat arbejdstid for ansatte, der er fyldt 60 år, ophæves for ansatte, der pr. 31. juli 2013 ikke er fyldt 57 år.

I forbindelse med udfasningen af 60-årsreglen foreslås det tillige, at ansatte, der pr. 31. juli 2013 er mellem 50 og 57 år, får ret til nedsættelse af arbejdstiden på 175 timer årligt, når de fylder 60 år, mod tilsvarende lønnedgang.

Ansatte med nedsat arbejdstid efter denne ordning optjener fortsat fuld pensionsret.

Til C, nr. 5

Det foreslås, at en række bilag til overenskomsterne med direkte forbindelse til den hidtidige Arbejdstidsaftale 08, ophæves. Bilagene gav hjemmel til, at kommuner, der anvendte Arbejdstidsaftale 08, kunne indgå lokale lønaftaler til erstatning for en række funktionstillæg og arbejdstidsbestemte tillæg i overenskomsten. Det foreslås, at de lokale lønaftaler ophæves, og at alle ansatte i stedet for ydes funktionstillæg efter overenskomsten og arbejdstidsbestemte tillæg efter arbejdstidsreglerne.

Hvis de lokale lønaftaler ud over de centrale løntillæg også har indeholdt lokale lønmidler, skal selve ophævelsen af lønaftalerne ikke betyde, at de lokale lønmidler fragår den berørte gruppe af ansatte. Det foreslås derfor, at disse eventuelle lokale lønmidler pr. 1. august 2014 primært genanvendes til de grupper af ansatte, der i dag er omfattet af de lokale lønaftaler.

Til C, nr. 6

Der foreslås en række ændringer i aftalen, der regulerer vilkårene for lærere, der varetager opgaver i forbindelse med lærerstuderendes praktik. Der er tale om konsekvensrettelser som følge af ændringerne i arbejdstidsreglerne. Praktikaftalen indeholdt bindinger på anvendelsen af arbejdstiden - i form af regler om, at en bestemt opgave skal udløse en bestemt mængde arbejdstid. Disse bindinger ophæves i arbejdstidsreglerne og som konsekvens heraf også i praktikaftalen.

Til bilag 3

Til E

De lønstigninger til gymnasielærerne, der ydes med virkning fra den 1. august 2013 som kompensation for den aftalte udfasning af 60-årsreglen, svarende til 110 mio. kr., foreslås i den foreliggende særlige situation holdt uden for beregningsgrundlaget for udmøntningen af reguleringsordningen pr. 1. april 2014, således at ansatte på det statslige område ikke får lavere lønstigninger, end de ellers ville have fået, ved udmøntning af reguleringsordningen.

Det er derfor nødvendigt at ændre den reguleringsordning, der fremgår af forhandlingsprotokollen mellem Finansministeriet og CFU, med henblik på at holde disse lønstigninger uden for reguleringsordningen.

Til F

Der foreslås en række ændringer i organisationsaftaler og aftaler i forbindelse med indførelsen af nye arbejdstidsregler på undervisningsområdet.

Det foreslås, at de ansatte, i det omfang det er fastsat i den enkelte overenskomst eller aftale, skal følge den til enhver tid gældende aftale om arbejdstid for tjenestemænd i staten. Den gældende normperiode på et år fastholdes dog, og i konsekvens heraf fastsættes afspadseringsfristen til den følgende normperiode.

Det foreslås, at den særlige regel på visse undervisningsområder om nedsat arbejdstid for ansatte, der er fyldt 60 år, ophæves for ansatte, der pr. 31. juli 2013 ikke er fyldt 57 år.

I forbindelse med udfasningen af 60-årsreglen foreslås det tillige, at ansatte, der pr. 31. juli 2013 er mellem 50 og 57 år, får ret til nedsættelse af arbejdstiden på 175 timer årligt, når de fylder 60 år, mod tilsvarende lønnedgang.

Ansatte med nedsat arbejdstid efter denne ordning optjener fortsat fuld pensionsret.

Endvidere foreslås der en række særlige værnsregler, der ikke findes i tjenestemændenes arbejdstidsaftale. De særlige værnsregler indebærer blandt andet, at arbejdet på de fleste undervisningsområder normalt tilrettelægges på hverdage, mandag til fredag, i dagtimerne. Ledelsen skal endvidere udarbejde en opgaveoversigt til den ansatte. Opgaveoversigten skal overordnet angive de arbejdsopgaver, den ansatte påtænkes at løse i normperioden. Opgaveoversigten udarbejdes på baggrund af dialog mellem ledelse og den ansatte. Hvis der i løbet af normperioden opstår behov for at ændre væsentligt på indhold eller omfang af de arbejdsopgaver, der fremgår af opgaveoversigten, drøftes dette snarest muligt mellem ledelse og den ansatte, herunder drøftes eventuelle konsekvenser af ændringer.

Indførelsen af de nye arbejdstidsregler medfører, at centralt og lokalt aftalte bindinger på anvendelsen af arbejdstiden, f.eks. akkorder for forberedelsestid, samt lokalaftaler m.v. om anvendelse af arbejdstiden, ophæves.

Det foreslås, at undervisningstillæg opretholdes. Bestemmelser vedrørende begrænsninger med hensyn til delt tjeneste, foreslås ophævet. Med lovforslaget vil godtgørelse for delt tjeneste fremgå af tjenestemændenes arbejdstidsregler. Regler om varsling af omlægning af tjenesten, herunder godtgørelser for manglende iagttagelse af varsler, foreslås ophævet.

Som konsekvens af forslaget om, at de ansatte skal følge tjenestemændenes arbejdstidsaftale, foreslås det at ophæve bestemmelser, der regulerer forhold, som er reguleret i tjenestemændenes arbejdstidsaftale, f.eks. bestemmelser om arbejdstidens længde, overarbejde, indgåelse af lokalaftaler m.v.

Til den foreslåede bestemmelse i organisationsaftale for lærere, m.fl. ved almen voksenuddannelse, forberedende voksenundervisning og ordblindeundervisning og aftale for tjenestemandsansatte lærere m.fl. ved almen voksenuddannelse, forberedende voksenundervisning og ordblindeundervisning, jf. pkt. 5 og 6, om lærere, der er fyldt 60 år, vil der blive knyttet følgende cirkulærebemærkninger:

»Den ovenfor angivne tid medregnes i det kursusår, hvor undervisningstimerne er placeret. Tiden gives fra begyndelsen af det kursusår, hvori læreren fylder 60 år.«

I forbindelse med forslaget om at ophæve bestemmelser, der regulerer forhold, som er reguleret i tjenestemændenes arbejdstidsaftale f.eks. bestemmelser om arbejdstidens længde, overarbejde, indgåelse af lokale aftaler m.v., foreslås det at ophæve en særlig overarbejdssats, der overstiger den almindelige sats på 50 pct.

Det foreslås, at ændringerne får virkning fra den 1. august 2014.

Der henvises i øvrigt til pkt. 3.1.1.3. i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til bilag 4

Til C, nr. 1

Der foreslås en række ændringer i overenskomsten, der alle er konsekvensrettelser som følge af ændringerne i arbejdstidsreglerne. I overenskomsten er der henvisninger til arbejdstidsaftalerne (Arbejdstidsaftale 05 og Arbejdstidsaftale 08), som ophæves. Henvisningerne bliver derfor misvisende og udgår.

I overenskomsten optages et bilag om børnehaveklasselederes arbejdsopgaver. Bilaget findes i dag i børnehaveklasseledernes arbejdstidsaftale, som ophæves. Bilaget videreføres, idet det tjener til afgrænsning af arbejdsopgaverne for børnehaveklasseledere i forhold til arbejdsopgaverne for pædagoger.

Til C, nr. 2

Det foreslås, at de hidtil gældende centrale arbejdstidsaftaler og lokale aftaler indgået med hjemmel heri fornyes frem til 1. august 2014, hvorefter de bortfalder med undtagelse af protokollat D. Fornyelsen gælder også lokale aftaler indgået for skoleårene 2012/2013 og 2013/2014.

Det foreslås, at alle regionalt ansatte lærere og børnehaveklasseledere uanset skoleform fra 1. august 2014 følger arbejdstidsregler, der er baseret på den gældende aftale om arbejdstid for tjenestemænd i staten. Normperioden på et år for undervisningsområdet fastholdes dog, og i konsekvens heraf fastholdes afspadseringsfristen til den følgende normperiode. Det foreslås desuden, at arbejdet normalt tilrettelægges på hverdage, mandag til fredag, i dagtimerne og så vidt muligt i sammenhæng. Ledelsen skal endvidere udarbejde en opgaveoversigt til den ansatte. Opgaveoversigten skal overordnet angive de arbejdsopgaver, den ansatte påtænkes at løse i normperioden. Opgaveoversigten udarbejdes på baggrund af dialog mellem ledelse og den ansatte. Hvis der i løbet af normperioden opstår behov for at ændre væsentligt på indhold eller omfang af de arbejdsopgaver, der fremgår af opgaveoversigten, drøftes dette snarest muligt mellem ledelse og den ansatte, herunder drøftes eventuelle konsekvenser af ændringer.

Det foreslås, at regionalt ansatte lærere og børnehaveklasseledere ikke omfattes af reglerne om plustid og konvertering til omsorgsdage, da disse regler ikke er almindeligt forekommende på det regionale område.

Det foreslås endvidere, at den særlige regel om nedsat arbejdstid for ansatte, der er fyldt 60 år, ophæves for ansatte, der pr. 31. juli 2013 ikke er fyldt 57 år.

I forbindelse med udfasningen af 60-årsreglen foreslås det tillige, at ansatte, der pr. 31. juli 2013 er mellem 50 og 57 år, får ret til nedsættelse af arbejdstiden på 175 timer årligt, når de fylder 60 år, mod tilsvarende lønnedgang.

Ansatte med nedsat arbejdstid efter denne ordning optjener fortsat fuld pensionsret.

Til C, nr. 3

Det foreslås, at det hidtidige protokollat E om arbejdstid ophæves. Bilag 3 til protokollat E gav hjemmel til, at regioner, der anvendte protokollat E, kunne indgå lokale lønaftaler til erstatning for en række funktionstillæg og arbejdstidsbestemte tillæg i overenskomsten. Det foreslås, at de lokale lønaftaler ophæves, og at alle ansatte i stedet for ydes funktionstillæg efter overenskomsten og arbejdstidsbestemte tillæg efter arbejdstidsreglerne.

Hvis de lokale lønaftaler udover de centrale løntillæg også har indeholdt lokale lønmidler, skal selve ophævelsen af lønaftalerne ikke betyde, at de lokale lønmidler fragår den berørte gruppe af ansatte. Det foreslås derfor, at disse eventuelle lokale lønmidler pr. 1. august 2014 primært genanvendes til de grupper af ansatte, der i dag er omfattet af de lokale lønaftaler.

Til C, nr. 4

Der foreslås en række ændringer i aftalen, der regulerer vilkårene for lærere, der varetager opgaver i forbindelse med lærerstuderendes praktik. Der er tale om konsekvensrettelser som følge af ændringerne i arbejdstidsreglerne. Praktikaftalen indeholdt bindinger på anvendelsen af arbejdstiden - i form af regler om, at en bestemt opgave skal udløse en bestemt mængde arbejdstid. Disse bindinger ophæves i arbejdstidsreglerne og som konsekvens heraf også i praktikaftalen.