Betænkning afgivet af Beskæftigelsesudvalget den 26. april 2013

1. Ændringsforslag

Der er stillet 41 ændringsforslag til lovforslaget. Beskæftigelsesministeren har stillet ændringsforslag nr. 10, 15, 18, 21, 25, 30, 35 og 41. Dansk Folkeparties medlemmer af udvalget har stillet ændringsforslag nr. 3, 5-7, 12, 13, 16, 19, 22, 23, 26-28, 31-33, 37 og 38. Enhedslistens medlemmer af udvalget har stillet ændringsforslag nr. 1, 2, 4, 8, 9, 11, 14, 17, 20, 24, 29, 34, 36, 39 og 40.

2. Udvalgsarbejdet

Lovforslaget blev fremsat den 25. april 2013 og var til 1. behandling den 25. april 2013. Lovforslaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i Beskæftigelsesudvalget.

Dispensation fra bestemmelserne i § 8 a, stk. 2, og § 13, stk. 1. i Folketingets Forretningsorden

Udvalget (med undtagelse af Enhedslisten) indstiller, at Folketingets behandling af lovforslaget gennemføres hurtigst muligt, og at der dermed dispenseres fra bestemmelsen i Folketingets Forretningsordens § 8 a, stk. 2, om, at der skal gå 2 dage fra omdeling af betænkningen, til lovforslaget kommer til 2. behandling. Udvalget (med undtagelse af Enhedslisten) indstiller endvidere, at der dispenseres fra bestemmelsen i Folketingets Forretningsordens § 13, stk. 1, således, at lovforslaget kommer til 3. behandling tidligere end 30 dage efter lovforslagets fremsættelse, og at 3. behandling finder sted tidligere end 2 dage efter 2. behandling.

Møder

Udvalget har behandlet lovforslaget i 3 møder.

Skriftlige henvendelser

Udvalget har i forbindelse med udvalgsarbejdet modtaget 1 skriftlig henvendelse fra Danmarks Lærerforening, og beskæftigelsesministeren har kommenteret den skriftlige henvendelse til udvalget. Udvalget har endvidere modtaget 1 udtalelse fra Dansk Sygeplejeråd, Kreds Hovedstaden.

Deputationer

Endvidere har Danmarks Lærerforening og Dansk Sygeplejeråd, Kreds Hovedstaden mundtligt over for udvalget redegjort for deres holdning til lovforslaget.

Samråd

Udvalget har stillet 1 spørgsmål til finansministeren og 1 spørgsmål til beskæftigelsesministeren til mundtlig besvarelse, som disse har besvaret i et samråd med udvalget den 25. april 2013. Ministrene har efterfølgende sendt udvalget det talepapir, der lå til grund for ministrenes besvarelse af spørgsmålet.

Udvalget har endvidere stillet 1 spørgsmål til beskæftigelsesministeren og 3 spørgsmål til finansministeren til mundtlig besvarelse, som disse har besvaret i et samråd med udvalget den 26. april 2013.

Udvalget har yderligere stillet 4 spørgsmål til børne- og undervisningsministeren til mundtlig besvarelse, som forventes besvaret inden 2. behandling i et samråd med udvalget den 26. april 2013.

Spørgsmål

Udvalget har stillet 95 spørgsmål til beskæftigelsesministeren, 2 spørgsmål til finansministeren og 3 spørgsmål til børne- og undervisningsministeren til skriftlig besvarelse. Ved betænkningsafgivelse var spørgsmål nr. 94-101 ikke besvaret.

3. Indstillinger og politiske bemærkninger

Et flertal i udvalget (udvalget med undtagelse af EL og LA) indstiller lovforslaget til vedtagelse med de af beskæftigelsesministeren under nr. 10, 15, 18, 21, 25, 30, 35 og 41 stillede ændringsforslag.

Socialdemokraternes, Radikale Venstres og Socialistisk Folkepartis medlemmer af udvalget bemærker, at det havde været at foretrække, hvis arbejdsmarkedets parter havde kunnet forhandle sig frem til en løsning.

Konflikten på skoleområdet har varet i næsten 4 uger, og der er ingen tegn på, at parterne nærmer sig hinanden. Samtidig har børnene og de unge ikke fået undervisning i næsten 4 uger, og de ældste elevers afgangsprøve er i fare. Derfor finder S, RV og SF, at det er rigtigt, at regeringen griber ind i konflikten nu, så børnene og de unge kan komme i skole igen. Regeringen fremsætter i det lys et forslag om lovindgreb.

Der foreligger ikke et mæglingsforslag eller en skitse til mæglingsforslag fra forløbet i forligsinstitutionen, som regeringen i sit lovforslag har kunnet bygge på. I lovforslaget er det tilstræbt at imødekomme ønsker og bekymringer fra begge parter.

Venstres og Det Konservative Folkepartis medlemmer af udvalget havde gerne set, at konflikten var blevet afsluttet med, at parterne var blevet enige. V og KF kan dog konstatere, at KL og Danmarks Lærerforening desværre ikke har kunnet nå til enighed om en ny overenskomst, og at regeringen på den baggrund har valgt at foretage et lovindgreb.

V og KF bakker op om det af regeringen fremsatte lovforslag, som udmønter lovindgrebet.

For det første finder V og KF det positivt, at børnene nu kan komme tilbage i skolen, og at landets 9. klasser nu bliver sikret, at de kan gå til afgangseksamen. For det andet støtter V og KF, at der gennemføres en modernisering af lærernes arbejdstidsaftale. Det er nødvendigt for at skabe en god og moderne folkeskole, der ruster vores børn til fremtiden. For det tredje betyder indgrebet, at der nu kan skabes fremdrift i forhandlingerne om folkeskolereformen. V og KF konstaterer, at regeringen har valgt at skrive en ændring af lærernes arbejdstidsaftale ind i sit folkeskoleudspil. Denne sammenblanding af folkeskoleforhandlingerne og overenskomstforhandlingerne forekom ikke i det fuldt finansierede folkeskolereformforslag, som VK-regeringen fremlagde i 2010. Det må desværre konstateres, at S-RV-SF-regeringens sammenblanding af folkeskoleforhandlingerne og overenskomstforhandlingerne har besværliggjort muligheden for at gøre fremskridt i både overenskomstforhandlingerne og folkeskoleforhandlingerne. V og KF står uforstående over for, at regeringen har valgt en sådan sammenblanding af de politiske forhandlinger om folkeskolen og overenskomstfornyelsen. Med regeringens indgreb skabes der større klarhed om, på hvilket grundlag forhandlingerne om folkeskolereformen skal ske. Det hilser V og KF velkomment. Derudover påpeger V og KF, at lovforslaget på ingen måde har noget at gøre med heldagsskole, ligesom en vedtagelse af forslaget ikke fører til oprettelse af en tvungen heldagsskole.

Et mindretal i udvalget (DF) indstiller lovforslaget til vedtagelse med de af mindretallet under nr. 3, 5, 6, 7, 12, 13, 16, 19, 22, 23, 26-28, 31-33, 37 og 38 stillede ændringsforslag og de af beskæftigelsesministeren under nr. 10, 15, 18, 21, 25, 30, 35 og 41 stillede ændringsforslag.

Dansk Folkepartis medlemmer af udvalget er af den opfattelse, at regeringen har flettet overenskomstforhandlinger og folkeskolereform sammen i en helt usædvanlig grad, som vi i Danmark ikke har været vidne til tidligere. Målet for regeringen har været at finansiere en heldagsskole ved hjælp af en arbejdstidsaftale, som lærerne skulle bidrage til gennem mere undervisning for de samme penge. DF vil sikre et afbalanceret indgreb efter den 4 uger lange lockout af lærerne. Regeringens indgreb med det foreliggende lovforslag sikrer ikke denne balance, fordi det i hovedsagen tilgodeser KL's ønsker, og fordi indgrebet afspejler, at regeringen har kørt parløb med KL fra første færd. Det er ikke acceptabelt, og derfor stiller DF et ændringsforslag, der forsøger at genoprette ligevægten.

DF ønsker at sikre høj undervisningskvalitet i folkeskolen, men en sådan opnår man ikke gennem ændring af arbejdstidsaftaler. I SFI-rapporten »Lærere, undervisning og elevpræstationer i folkeskolen« fra april 2013 forefindes et afsnit om lærernes arbejdstidsaftaler A2005 og A2008. SFI-forskeren har undersøgt, om der kunne spores nogen virkning på elevernes præstationer under A2005 og A2008. Forskerens konklusion var meget klar: »Eleverne opnår gennemsnitligt ikke bedre faglige præstationer, når lærerne arbejder efter Arbejdstidsaftale 2008 frem for Arbejdstidsaftale 2005.« KL og regeringens hovedargument for at ændre på den nuværende aftale og for at gribe ind er, at den nuværende læreraftale skal ændres for at højne kvaliteten af undervisningen gennem større ledelsesrum. SFI-rapporten viser, at det ikke vil have nogen effekt for eleverne at ændre arbejdstidsregler. Det er helt andre ting, der er afgørende for undervisningskvaliteten.  For det første er lærernes faglige niveau helt afgørende. Jo dygtigere lærerne er uddannet, jo bedre undervisning kan de levere. For det andet er det vigtigt, at lærerne kan forberede sig til undervisningen, så de kan planlægge ugens forløb. For det tredje er dygtig skoleledelse afgørende for skolens liv og elevernes læring. Dygtigt ledede skoler præsterer ganske enkelt bedre. For det fjerde klarer lande med en stærk lærerfaglig forening, som regeringen samarbejder med, sig langt bedre end lande med svage lærerfaglige foreninger. For det femte betyder ro, rammer og regler ganske meget for børnenes indlæring, hvilket førnævnte SFI-rapport også fremhæver. Det siger næsten sig selv, men bliver til stadighed overset. For det sjette betyder politisk kontinuitet en del. Ifølge Andreas Schleicher fra OECD har vi i Danmark god kontinuitet i sammenligning med andre lande.

Regeringen afskaffer med lovindgrebet i realiteten lærernes ret til forberedelse. Erfaringerne fra professionshøjskolen Metropol skræmmer. Man kunne godt frygte en uensartethed af folkeskolen, fordi der med lovforslaget åbnes op for, at der kan blive mange forskellige indretninger af lærernes arbejdstid, hvilket ikke ligefrem underbygger en national skole, der tilbyder sine ansatte samme forudsætninger overalt. Derfor ønsker DF at sikre en norm for undervisningstiden. I mange andre lande fastsættes undervisningstiden, så man som lærer ved, hvor meget man skal undervise, og hvor meget tid man har til forberedelse, møder m.m. DF definerer undervisning som klasseundervisning, holdundervisning og individuel undervisning i folkeskolens fag, herunder specialundervisning, vikartimer og undervisning på lejrskoler og ekskursioner. DF ønsker, at undervisningen tilrettelægges, så der i videst muligt omfang skabes sammenhæng i de enkelte læreprocesser. Herudover ønsker DF, at ledelsen i samarbejde med lærerne fastlægger principper og rammer for placeringen af undervisningstimerne samt udarbejder et grundskema for undervisningstimernes placering. Desuden vil DF gerne have, at ministeren bemyndiges til at fastlægge et årligt maksimalt undervisningstimetal pr. fuldtidsansat lærer pr. skoleår i samarbejde med KL og Danmarks Lærerforening. En sådan norm vil sikre lærerne tryghed og fleksibilitet til gavn for skolen og eleverne. En sådan norm vil forhindre genindførelsen af det omfattende og bureaukratiske timetælleri, som man kender det fra A2005, og som genindføres ved dette lovforslag.

Regeringsindgrebet indfører en årsnorm for lærerne. Det er DF ikke tilhænger af. DF vil erstatte den med en månedsnorm. Ved fuldtidsbeskæftigelse skal den normale arbejdstid gennemsnitlig udgøre 37 timer om ugen. Arbejdstiden ønsker DF at beregne for en periode på 1 måned. Arbejdstiden for perioden skal udgøre 7,4 timer gange antallet af kalenderdage fratrukket fridage og eventuelle søgnehelligdage bortset fra søgnehelligdage, der falder på ugedage, hvor den ansatte i forvejen altid har fri. En sådan månedsn?orm vil sikre lærerne mod store vilkårlige udsving i arbejdstiden, hvilket ikke er hensigtsmæssigt for den samlede undervisningssituation.

DF opfordrer derfor regeringen og Folketinget til at indarbejde DF's ændringsforslag i lovforslaget, så vi får en bedre balance mellem KL og lærerne. Det vil forbedre forholdet til lærerne mærkbart og med sikkerhed fjerne noget af den bitterhed, som lærerne med rette føler oven på lockouten.

Et andet mindretal i udvalget (EL) indstiller lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling. Mindretallet vil stemme for samtlige stillede ændringsforslag. Hvis de af mindretallet stillede ændringsforslag vedtages, vil mindretallet stemme for lovforslaget.

Enhedslistens medlemmer af udvalget mener, at behandlingen af regeringsindgrebet mod lærerne sætter et grimt punktum for en grim sag. Trods advarsler om risikoen for at begå alvorlige utilsigtede fejl oven i de bevidste politisk bestemte fejl, har et flertal i Folketinget insisteret på at fremskynde behandlingen af lovindgrebet med en helt uforsvarlig hast.

Lovforslaget erstatter en række gamle overenskomster uden at være baseret på en mæglingsskitse endsige et mæglingsforslag. Lovforslaget er i praksis udarbejdet af den statslige arbejdsgiverpart Moderniseringsstyrelsen i samarbejde med den anden arbejdsgiverpart KL. Lærernes Centralorganisation eller andre repræsentanter for medarbejderne er slet ikke blevet inddraget. Det betyder f.eks., at prisen på de forskellige elementer i overenskomsten udelukkende er baseret på arbejdsgivernes beregninger. Konkret betyder det, at lærerne reelt ikke får »betaling« for de forringelser af arbejdstidsreglerne, der gennemføres med dette lovindgreb.

KL og Finansministeriet har i hele forløbet kørt efter en fælles drejebog. Man spillede ud med ultimative krav om at fjerne ethvert element af aftaleret i forhold til arbejdstidens anvendelse og afviste ethvert forsøg på fra LC's og DLF's side på at nå frem til et kompromis. Man ville kun acceptere total kapitulation. Herefter igangsatte man en lockout, hvor man forsøgte at knægte lærerne og presse dem til at overgive sig. Da det ikke lykkedes, fremsatte regeringen et forslag til et lovindgreb, som gennemførte arbejdsgivernes krav til arbejdstiden uden nogen som helst forbehold. De såkaldte værnsregler i indgrebet har reelt ikke nogen betydning.

KL og Finansministeriet har i hele forløbet været afvisende over for at indgå en aftale, fordi man vidste, at et regeringsindgreb altid kunne sikre arbejdsgiverne sejren. Der er da heller ikke tvivl om, at der igennem længere tid er blevet arbejdet på at udarbejde et regeringsindgreb. Regeringen har dog gjort alt, hvad den kunne for at mørklægge denne proces.

At udgangen på konflikten var aftalt spil mellem KL og Finansministeriet, understreges af, at bortfald af lærernes arbejdstidsaftaler i regeringens udspil til en folkeskolereform var en væsentlig del af finansieringen af reformen.

Resultatet af at gennemføre dette regeringsindgreb er alvorlige konsekvenser for lærernes arbejdsforhold og arbejdsmiljø, og det vil medvirke til at øge arbejdsløsheden blandt lærerne. Indgrebet er et angreb på den frie forhandlings- og aftaleret for offentligt ansatte og vil derfor medvirke til at svække de faglige organisationer. Fremover vil faglige organisationer på det offentlige område vide, at regeringen altid vil kunne følge op på de faglige organisationers afvisning af krav om markante forringelser for de offentligt ansatte med en lockout og et efterfølgende regeringsindgreb.

Indgrebet betyder også et markant brud med regeringens løfter om at gennemføre en tillidsreform. Ideerne om mere medbestemmelse til medarbejderne og tro på, at de selv kan organisere løsningen af de opgaver, de er uddannet til at udføre, er erstattet af managementteorier, mere ledelse og mere hierarki. Moderniseringsstyrelsen har med dette indgreb held med at genindføre en gammeldags ledelsesform, som står i modsætning til at udvikle kvalitet og effektivitet i den offentlige sektor.

EL er enig i, at det var på tide at stoppe lockouten af lærerne. EL har flere gange krævet af finansministeren, at han skulle droppe lockouten og genoptage forhandlingerne med LC, men det er hver eneste gang blevet ignoreret. På den baggrund opfordrer EL nu regeringen til at forlænge den eksisterende overenskomst og til at opfordre parterne til at indlede nye forhandlinger om, hvordan vi kan få en bedre folkeskole, og hvilke forandringer i arbejdstidsreglerne og andre regler der er nødvendige.

I en situation, hvor et regeringsindgreb ikke kan basere sig på et mæglingsforslag, en mæglingsskitse eller en afgørelse af en neutral opmand, har vi aldrig tidligere set et regeringsindgreb. Derfor har EL stillet ændringsforslag til lovforslaget, som sikrer, at den eksisterende overenskomst videreføres. Hvis disse ændringsforslag vedtages, stemmer Enhedslisten for lovforslaget, ellers stemmer Enhedslisten imod.

Et tredje mindretal i udvalget (LA) vil redegøre for partiets endelige stillingtagen til lovforslaget ved 3. behandling.

Inuit Ataqatigiit, Siumut, Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin var på tidspunktet for betænkningens afgivelse ikke repræsenteret med medlemmer i udvalget og havde dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller politiske udtalelser i betænkningen.

En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i betænkningen.

4. Ændringsforslag med bemærkninger

Ændringsforslag

Til § 1

Af et mindretal (EL):

1) Paragraffen affattes således:

»§ 1. De overenskomster og aftaler, der er nævnt i bilag 1, afsnit A, og som er opsagt til den 1. april 2013, henholdsvis den 1. august 2013, uden at der inden lovens ikrafttræden er indgået ny overenskomst eller aftale, forlænges til den 31. marts 2015.«

[Videreførelse af nuværende arbejdstidsregler]

Til § 2

2) Paragraffen affattes således:

»§ 2. De overenskomster og aftaler, der er nævnt i bilag 1, afsnit B, og som er opsagt til den 1. april 2013, henholdsvis den 1. august 2013, uden at der inden lovens ikrafttræden er indgået ny overenskomst eller aftale, fornyes til den 31. marts 2015.«

[Videreførelse af nuværende arbejdstidsregler]

Ny paragraf

Af et mindretal (DF), tiltrådt af et mindretal (EL):

3) Efter § 3 indsættes som ny paragraf:

»§ 01. Beskæftigelsesministeren fastsætter efter forhandling med Kommunernes Landsforening (KL) og Danmarks Lærerforening nærmere regler om, hvor mange undervisningstimer en fuldtidsansat lærer maksimalt kan undervise inden for et skoleår.«

[Bemyndigelse til at fastsætte nærmere regler om det maksimale antal undervisningstimer inden for et skoleår]

Til bilag 2

Af et mindretal (EL):

4) Afsnit B udgår.

[Videreførelse af 60-årsregel]

Af et mindretal (DF), tiltrådt af et mindretal (EL):

5) I det i underbilag 2.1. foreslåede § 3, stk. 2, ændres »år« til: »måned«.

[Årsnorm erstattes af månedsnorm]

6) I den under i underbilag 2.1, foreslåede § 3 indsættes som stk. 4:

»Stk. 4. Ledelsen fastlægger i samarbejde med lærerne principper og rammer for placeringen af undervisningstimerne og udarbejder et grundskema for undervisningstimernes placering.«

[Placering af undervisningstimer]

7) I underbilag 2.1. , indsættes som ny paragraf

»§ 5 a. Undervisning defineres som klasseundervisning, holdundervisning og individuel undervisning i folkeskolens fag, herunder specialundervisning, vikartimer og undervisning på lejrskoler og ekskursioner. Undervisningen tilrettelægges, så der i videst muligt omfang skabes sammenhæng i de enkelte læreprocesser.

Stk. 2. Ledelsen fastlægger i samarbejde med lærerne principper og rammer for placeringen af undervisningstimerne samt udarbejder et grundskema for undervisningstimernes placering.

Stk. 3. Ministeren bemyndiges til at fastlægge et årligt maksimalt undervisningstimetal pr. fuldtidsansat lærer pr. skoleår i samarbejde med KL og Danmarks Lærerforening.«

[Placering af undervisningstimer m.v.]

Af et mindretal (EL):

8) I underbilag 2.1. udgår i § 6, stk. 1, », der pr. 31. juli 2013 er fyldt 57 år,«

[Videreførelse af 60-årsregel]

9) I underbilag 2.1. udgår § 6 a.

[Videreførelse af 60-årsregel]

Af beskæftigelsesministeren, tiltrådt af et flertal (udvalget med undtagelse af LA):

10) I det under afsnit C, underbilag 2.1. , foreslåede § 6 a, stk. 3, ændres »50 år« til: »60 år«.

[Rettelse af redaktionel fejl]

Til bilag 3

Af et mindretal (EL):

11) Afsnit D udgår.

[Videreførelse af 60-årsregel]

Af et mindretal (DF), tiltrådt af et mindretal (EL):

12) I afsnit F, nr. 1, b, § 2, stk. 2, afsnit F, nr. 1, c, § 13, stk. 2, afsnit F, nr. 2, § 2, stk. 2, afsnit F, nr. 3, § 8, stk. 2, afsnit F, nr. 5, § 6, stk. 2, afsnit F, nr. 7, § 13, stk. 2, afsnit F, nr. 8, § 3, stk. 2, afsnit F, nr. 9, § 12, stk. 2, afsnit F, nr. 10, § 10, stk. 2 og afsnit F, nr. 11, § 13, stk. 2,afsnit F, nr. 12, § 7, stk. 2, ændres »år« til: »måned«. og

[Årsnorm erstattes af månedsnorm]

13) I den i afsnit F, nr. 1, b, foreslåede § 2 indsættes som nyt stykke

»Stk. 6. Ledelsen fastlægger i samarbejde med lærerne principper og rammer for placeringen af undervisningstimerne og udarbejder et grundskema for undervisningstimernes placering.«

[Placering af undervisningstimer]

Af et mindretal (EL):

14) I afsnit F, nr. 1, b, nr. 1 udgår § 3, stk. 4,og § 3 a

[Videreførelse af 60-årsregel]

Af beskæftigelsesministeren, tiltrådt af et flertal (udvalget med undtagelse af LA):

15) I det i afsnit F, nr. 1, b, nr. 1, foreslåede § 3 a, stk. 3, ændres »50 år« til: »60 år«.

[Rettelse af redaktionel fejl]

Af et mindretal (DF), tiltrådt af et mindretal (EL):

16) I den i afsnit F, nr. 1, c, foreslåede § 13 indsættes som stk. 5:

»Stk. 5. Ledelsen fastlægger i samarbejde med lærerne principper og rammer for placeringen af undervisningstimerne og udarbejder et grundskema for undervisningstimernes placering.«

[Placering af undervisningstimer]

Af et mindretal (EL):

17) I afsnit F, nr. 1, c, udgår § 14, stk. 4, og § 14 a.

[Videreførelse af 60-årsregel]

Af beskæftigelsesministeren, tiltrådt af et flertal (udvalget med undtagelse af LA):

18) I det i afsnit F, nr. 1, c, nr. 4, foreslåede § 14 a, stk. 3, ændres »50 år« til: »60 år«.

[Rettelse af redaktionel fejl]

Af et mindretal (DF), tiltrådt af et mindretal (EL):

19) I den i afsnit F, nr. 2, foreslåede § 2 indsættes som stk. 6:

»Stk. 6. Ledelsen fastlægger i samarbejde med lærerne principper og rammer for placeringen af undervisningstimerne og udarbejder et grundskema for undervisningstimernes placering.«

[Placering af undervisningstimer]

Af et mindretal (EL):

20) I afsnit F, nr. 2, udgår nr. 4 og nr. 5.

[Videreførelse af 60-årsregel]

Af beskæftigelsesministeren, tiltrådt af et flertal (udvalget med undtagelse af LA):

21) I det i afsnit F, nr. 2, nr. 5, foreslåede § 23 a, stk. 3, ændres »50 år« til: »60 år«.

[Rettelse af redaktionel fejl]

Af et mindretal (DF), tiltrådt af et mindretal (EL):

22) I den i afsnit F, nr. 3, foreslåede § 8 indsættes som stk. 6:

»Stk. 6. Ledelsen fastlægger i samarbejde med lærerne principper og rammer for placeringen af undervisningstimerne og udarbejder et grundskema for undervisningstimernes placering.«

[Placering af undervisningstimer]

23) I den i afsnit F, nr. 5, foreslåede § 6 indsættes som stk. 6:

»Stk. 6. Ledelsen fastlægger i samarbejde med lærerne principper og rammer for placeringen af undervisningstimerne og udarbejder et grundskema for undervisningstimernes placering.«

[Placering af undervisningstimer]

Af et mindretal (EL):

24) I afsnit F, nr. 5, nr..  1, udgår § 6 b, stk. 3, og § 6 c.

[Videreførelse af 60-årsregel]

Af beskæftigelsesministeren, tiltrådt af et flertal (udvalget med undtagelse af LA):

25) I det i afsnit F, nr. 5, nr. 1, foreslåede § 6 c, stk. 3, ændres »50 år« til: »60 år«.

[Rettelse af redaktionel fejl]

Af et mindretal (DF), tiltrådt af et mindretal (EL):

26) I den i afsnit F, nr. 7, foreslåede § 13 indsættes som stk. 7:

»Stk. 7. Ledelsen fastlægger i samarbejde med lærerne principper og rammer for placeringen af undervisningstimerne og udarbejder et grundskema for undervisningstimernes placering.«

[Placering af undervisningstimer]

27) I den i afsnit F, nr. 8, foreslåede § 3 indsættes som stk. 6:

»Stk. 6. Ledelsen fastlægger i samarbejde med lærerne principper og rammer for placeringen af undervisningstimerne og udarbejder et grundskema for undervisningstimernes placering.«

[Placering af undervisningstimer]

28) I den i afsnit F, nr. 9, foreslåede § 12 indsættes som stk. 6:

»Stk. 6. Ledelsen fastlægger i samarbejde med lærerne principper og rammer for placeringen af undervisningstimerne og udarbejder et grundskema for undervisningstimernes placering.«

[Placering af undervisningstimer]

Af et mindretal (EL):

29) I afsnit F, nr. 9, nr. 1, udgår § 12 b, stk. 2, og § 12 c.

[Videreførelse af 60-årsregel]

Af beskæftigelsesministeren, tiltrådt af et flertal (udvalget med undtagelse af LA):

30) I det i afsnit F, nr. 9, nr. 1, foreslåede § 12 c, stk. 3, ændres »50 år« til: »60 år«.

[Rettelse af redaktionel fejl]

Af et mindretal (DF), tiltrådt af et mindretal (EL):

31) I den i afsnit F, nr. 10, foreslåede § 10 indsættes som stk. 7:

»Stk. 7. Ledelsen fastlægger i samarbejde med lærerne principper og rammer for placeringen af undervisningstimerne og udarbejder et grundskema for undervisningstimernes placering.«

[Placering af undervisningstimer]

32) I den i afsnit F, nr. 11, foreslåede § 13 indsættes som stk. 6:

»Stk. 6. Ledelsen fastlægger i samarbejde med lærerne principper og rammer for placeringen af undervisningstimerne og udarbejder et grundskema for undervisningstimernes placering.«

[Placering af undervisningstimer]

33) I den i afsnit F, nr. 12, foreslåede § 7 indsættes som stk. 6:

»Stk. 6. Ledelsen fastlægger i samarbejde med lærerne principper og rammer for placeringen af undervisningstimerne og udarbejder et grundskema for undervisningstimernes placering.«

[Placering af undervisningstimer]

Af et mindretal (EL):

34) I afsnit F, nr. 12, nr. 1, udgår § 8, stk. 4, og § 8 a.

[Videreførelse af 60-årsregel]

Af beskæftigelsesministeren, tiltrådt af et flertal (udvalget med undtagelse af LA):

35) I det i afsnit F, nr. 12, nr. 1, foreslåede § 8 a, stk. 3, ændres »50 år« til: »60 år«.

[Rettelse af redaktionel fejl]

Til bilag 4

Af et mindretal (EL):

36) Afsnit B udgår.

[Videreførelse af 60-årsregel]

Af et mindretal (DF), tiltrådt af et mindretal (EL):

37) I det i underbilag 4.1. foreslåede § 3, nr. 2, ændres »år« til: »måned«.

[Årsnorm erstattes af månedsnorm]

38) I den i underbilag 4.1. foreslåede § 3 indsættes som stk. 4:

»Stk. 4. Ledelsen fastlægger i samarbejde med lærerne principper og rammer for placeringen af undervisningstimerne og udarbejder et grundskema for undervisningstimernes placering.«

[Placering af undervisningstimer]

Af et mindretal (EL):

39) I underbilag 4.1. udgår i § 6, stk. 1, », der pr. 31. juli 2013 er fyldt 57 år,«.

[Videreførelse af 60-årsregel]

40) I underbilag 2.1. udgår § 6 a.

[Videreførsel af 60-årsregel]

Af beskæftigelsesministeren, tiltrådt af et flertal (udvalget med undtagelse af LA):

41) I det i afsnit C, underbilag 4.1. foreslåede § 6 a, stk. 3, ændres »50 år« til: »60 år«.

[Rettelse af redaktionel fejl]

Bemærkninger

Til nr. 1 og 2

Ændringsforslagene har til hensigt at bevare lærernes nuværende arbejdstidsregler.

Til nr. 3

Ændringsforslaget indfører en bemyndigelse til at fastsætte nærmere regler om det maksimale antal undervisningstimer inden for et skoleår.

Til nr. 3, 5, 6, 7, 12, 13, 16, 19, 22, 23, 26-28, 31-33, 37 og 38

Dansk Folkeparti ønsker et balanceret indgreb i lockouten, men regeringen har valgt at fortsætte sit parløb med regeringen i stedet for at tage hensyn til begge parter. Derfor vil Dansk Folkeparti med nedenstående forslag forsøge at genoprette ligevægten i lovforslaget.

De offentlige arbejdsgivere har lige fornyet overenskom?sterne, og der er aftalt månedsnormer for alle andre end AC-personalet. Et af problemerne ved en årsnorm er, at det er vanskeligt og uhensigtsmæssigt at opgøre det på årsbasis. Månedsnorm er historisk en udvidelse af den oprindelige ugenorm. Der er således i forvejen en stor fleksibilitet i at have en månedsnorm. Derfor giver det god mening at have en månedsnorm for lærerne.

I udlandet er det normalt, at lærerne kender deres ugentlige undervisningstid. Derfor vil Dansk Folkeparti foreslå, at der i lovforslaget gives bemyndigelse til ministeren, så denne i samarbejde med arbejdsmarkedets parter kan forhandle sig frem til en undervisningsnorm.

Til nr. 4, 8, 9, 11, 14, 17, 20, 24, 29, 34, 36, 39 og 40

Ændringsforslagene medfører, at reglerne om nedsat arbejdstid for lærere over 60 år videreføres.

Til nr. 5, 12 og 37

Årsnormen erstattes af en månedsnorm. Ved fuldtidsbeskæftigelse udgør den normale arbejdstid gennemsnitlig 37 timer om ugen. Arbejdstiden beregnes for en periode på 1 måned.

Til nr. 6, 13, 16, 19, 22, 23, 26-28, 31-33 og 38

Ændringsforslagene medfører, at ledelsen i samarbejde med lærerne fastlægger principper og rammer for arbejdstidens placering.

Til nr. 7

Ændringsforslaget definerer undervisning, fastlægger placering af undervisningstimer og bemyndiger ministeren til at fastlægge et årligt maksimalt timetal pr. fuldtidsansat lærer pr. skoleår i samarbejde med KL og Danmarks Lærerforening.

Til nr. 10, 15, 18, 21, 25, 30, 35 og 41

Med de foreslåede ændringer ændres en redaktionel fejl i lovforslaget.

Ane Halsboe-Jørgensen (S) Bjarne Laustsen (S) Jens Joel (S) Jan Johansen (S) Leif Lahn Jensen (S) Lennart Damsbo-Andersen (S) fmd. Magnus Heunicke (S) Lotte Rod (RV) Andreas Steenberg (RV) Eigil Andersen (SF) Pernille Vigsø Bagge (SF) Jonas Dahl (SF) Per Clausen (EL) Christian Juhl (EL) Lars Dohn (EL) Hans Andersen (V) Louise Schack Elholm (V) Esben Lunde Larsen (V) Jacob Jensen (V) Peter Juel Jensen (V) Inger Støjberg (V) Ellen Trane Nørby (V) Fatma Øktem (V) Bent Bøgsted (DF) nfmd. Jens Henrik Thulesen Dahl (DF) René Christensen (DF) Karina Adsbøl (DF) Joachim B. Olsen (LA) Benedikte Kiær (KF)

Inuit Ataqatigiit, Siumut, Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget.