Fremsat den 25. april 2013 af
miljøministeren (Ida Auken)
Forslag
til
Lov om ændring af lov om kolonihaver
(Udlejning af arealer til
kolonihaveformål under markedsprisen og efter venteliste og
ændring af ikke-varige kolonihaveområder til varige
m.v.)
§ 1
I lov om kolonihaver, jf.
lovbekendtgørelse nr. 790 af 21. juni 2007, som ændret
ved § 26 i lov nr. 1336 af 19. december 2008, § 9 i lov
nr. 484 af 11. maj 2010 og § 21 i lov nr. 580 af 18. juni
2012, foretages følgende ændringer:
1. I
§ 3, stk. 1, nr. 1,
indsættes efter »kolonihaveområde,«:
»og ejeren ikke herefter skriftligt
har meddelt Miljøministeriet, at området skal
være et varigt kolonihaveområde,«
2.
Efter kap. 5 indsættes:
»Kapitel 5 a
Udlejning af arealer til
kolonihaveformål
§ 8 a.
Udlejning af arealer til kolonihaveformål kan ske til en
pris, der er lavere end markedsprisen.
§ 8 b.
Statslige og kommunale ejere af arealer til kolonihaveformål
skal ved udlejning af de enkelte havelodder herpå føre
og anvende en offentligt tilgængelig venteliste, som enhver
skal kunne optages på, jf. dog stk. 3.
Stk. 2. Statslige og
kommunale ejere af arealer til kolonihaveformål skal ved
samlet udlejning af flere havelodder herpå stille krav i
lejekontrakten om, at der ved udlejning af de enkelte havelodder
føres og anvendes en offentligt tilgængelig
venteliste, som enhver skal kunne optages på, jf. dog stk.
3.
Stk. 3. Statslige og
kommunale ejere af arealer til kolonihaveformål kan bestemme,
at en venteliste ikke skal anvendes ved genudlejning af et havelod
til den person, som senest har lejet dette, og ved udlejning
til denne persons slægtninge i ret op- og nedstigende linje,
ægtefælle, registrerede partner eller sidstnævnte
personers slægtninge i ret op- og nedstigende linje. Samme
ejere kan desuden bestemme, at der på en venteliste kun kan
optages personer, der er fyldt 16 år, eller personer med
bopæl i den kommune eller indenfor en gruppe af kommuner,
hvori det kolonihaveområde, som ventelisten angår, er
beliggende.
Stk. 4. Statslige og
kommunale ejere af arealer til kolonihaveformål kan
opkræve gebyr for administration af ventelister.
Stk. 5.
Miljøministeren kan fastsætte nærmere regler om
ventelister.«
§ 2
Stk. 1. Loven
træder i kraft den 1. juli 2013, jf. dog stk. 2.
Stk. 2. § 8 b i lov
om kolonihaver, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 2,
træder i kraft den 1. juli 2014 og finder alene anvendelse
for lejekontrakter indgået efter denne dato.
Stk. 3. For at opfylde
kravene i § 8 b, stk. 1 og 2, i lov om kolonihaver, som
affattet ved denne lovs § 1, nr. 2, skal statslige og
kommunale ejere af arealer til kolonihaveformål udnytte
adgange til opsigelse eller ændring af lejevilkår m.v.,
som måtte være hjemlet i lejekontrakter med lejere af
enkelte eller flere havelodder indgået før den 1. juli
2014.
Bemærkninger til lovforslaget
| | | | | Almindelige
bemærkninger | | | | | | Indholdsfortegnelse | 1. | Indledning | 2. | Redegørelse
for hovedpunkterne i lovforslaget | | 2.1. | Udlejning af arealer
til kolonihaveformål til en pris der er lavere end
markedsprisen | | | 2.1.1. | Gældende
ret | | | 2.1.2. | Udredningsarbejde | | | 2.1.3 | Forslagets
indhold | | 2.2. | Ventelister | | | 2.2.1. | Gældende
ret | | | 2.2.2. | Forslagets
indhold | | 2.3. | Ændring af
ikke-varige kolonihaveområder til varige | | | 2.3.1. | Gældende
ret | | | 2.3.2. | Forslagets
indhold | 3. | De økonomiske
og administrative konsekvenser for det offentlige | 4. | De økonomiske
og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v. | 5. | De administrative
konsekvenser for borgerne | 6. | De
miljømæssige konsekvenser | 7. | Forholdet til
EU-retten | 8. | De økonomiske
og administrative konsekvenser for haveforeninger og forbund
m.v. | 9. | Hørte
myndigheder og organisationer m.v. | 10. | Sammenfattende
skema | | |
|
1.
Indledning
I maj 2009 udtalte Statsforvaltningen
Hovedstaden i en konkret sag om Københavns Kommunes
fornyelse af aftaler om udlejning af kolonihavearealer, at kommunen
ikke har mulighed for at udleje arealer til kolonihaveformål
til en pris, der er lavere end markedsprisen. Dette medførte
en debat om kolonihavernes fortsatte tilgængelighed for alle
dele af befolkningen.
På den baggrund igangsatte
miljøministeren i januar 2012 et udredningsarbejde om
udlejningspriser for arealer til kolonihaveformål, som skulle
tilvejebringe viden om behov, muligheder og udfordringer i forhold
til at ændre reguleringen på området. I
udredningsarbejdet, som blev forestået af Naturstyrelsen,
deltog DSB Ejendomme, Kolonihaveforbundet for Danmark, Kommunernes
Landsforening, Københavns Kommune, NaturErhvervstyrelsen og
Økonomi- og Indenrigsministeriet.
Arbejdsgruppen indstillede i en rapport
afgivet i juli 2012, at der indføres en bestemmelse i
kolonihaveloven, som giver kommunale ejere af arealer til
kolonihaveformål mulighed for at udleje disse til
markedsprisen eller til en pris, der er lavere end markedsprisen og
samtidig giver statslige myndigheder en udtrykkelig hjemmel
hertil.
Med dette forslag foreslås en
sådan bestemmelse indført med det formål at
bidrage til at fastholde kolonihaveområderne som et
økonomisk realistisk fritidstilbud til alle dele af
befolkningen.
Desuden følges arbejdsgruppens
anbefaling om samtidig at pålægge statslige og
kommunale ejere af arealer til kolonihaveformål at sikre, at
de enkelte havelodder derpå udlejes efter en offentligt
tilgængelig venteliste.
Uden forbindelse med udredningsarbejdet
foreslås det samtidig, at der i loven åbnes mulighed
for, at kolonihaveområder, som blev indmeldt som
»ikke-varige« i forbindelse med kolonihavelovens
gennemførsel i 2001, og derfor ikke nyder beskyttelse mod
nedlæggelse, kan indmeldes som »varige« af ejeren
af området. Dermed vil områderne få den
beskyttelse mod nedlæggelse, som loven giver varige
kolonihaveområder.
2.
Redegørelse for hovedpunkterne i lovforslaget
2.1.
Udlejning af arealer til kolonihaveformål til en pris der er
lavere end markedsprisen
2.1.1.
Gældende ret
På baggrund af flere sager om
nedlæggelse af gamle velfungerende kolonihaver blev
kolonihaveloven vedtaget i 2001 med henblik på at sikre, at
kolonihaveområder fortsat kunne være en væsentlig
del af bybefolkningens muligheder for rekreation og
beskæftigelse i fritiden, jf. lovens § 1.
Kolonihaveloven definerer, hvad der
forstås ved et kolonihaveområde og fastsætter,
henset til ovennævnte formål, hvornår
kolonihaveområder er »varige«, i hvilke
tilfælde sådanne varige områder undtagelsesvist
kan nedlægges og på hvilke vilkår.
Kolonihaveloven indeholder ikke bestemmelser
om fastsættelsen af lejen for arealer til
kolonihaveformål. Der findes ikke bestemmelser herom i anden
lovgivning.
I forhold til kommunale ejere af arealer til
kolonihaveformål betyder det, at fastsættelsen af
areallejen reguleres af kommunalfuldmagtsreglerne.
I maj 2009 udtalte Statsforvaltningen
Hovedstaden i en konkret sag om Københavns Kommunes
fornyelse af aftaler om udlejning af kolonihavearealer, at kommunen
ikke efter kommunalfuldmagtsreglerne havde mulighed for at udleje
kolonihavearealer til en pris, der var lavere end markedsprisen.
Statsforvaltningen lagde i vurderingen bl.a. vægt på,
at en sådan udlejning af kolonihavearealer ville
udgøre en støtte til enkeltpersoner eller grupper af
enkeltpersoner. Udtalelsen er tilgængelig på
statsforvaltningernes hjemmeside: http://statsforvaltning.dk.
Statsforvaltningen Hovedstaden udtalte ved
samme lejlighed, at en kommune heller ikke kan udleje arealer til
kolonihaveformål til en pris, der er højere end
markedsprisen, da dette vil være i strid med forbuddet mod,
at kommuner påtager sig opgaver, der udelukkende eller
overvejende har til formål at sikre kommunen en profit eller
fortjeneste og med forbuddet mod, at kommuner driver handel,
håndværk, industri eller finansiel virksomhed.
Statsforvaltningen har ikke udtalt sig
nærmere om, hvordan markedsprisen skal eller kan
fastsættes.
I forhold til andre offentlige og
halvoffentlige ejere af arealer til kolonihaveformål,
herunder statslige ejere, betyder det forhold, at
fastsættelsen af areallejen ikke er reguleret i
kolonihaveloven, at fastsættelsen beror på de regler og
grundsætninger, der måtte gælde for den
pågældende institution.
NaturErhvervstyrelsen, som er den
primære statslige udlejer af arealer til
kolonihaveformål, udlejer i dag disse til en pris, som er
fastsat ud fra det overordnede hensyn, at det på den ene side
skal være muligt for alle befolkningsgrupper at betale lejen
for en kolonihave, og at staten på den anden side skal have
en fornuftig forrentning af den investerede kapital. Dette sker
under henvisning til Budgetvejledningens regler sammenholdt med
hensynene bag kolonihaveloven.
I forhold til private ejere af arealer til
kolonihaveformål betyder det forhold, at fastsættelsen
af areallejen ikke er reguleret i kolonihaveloven, at areallejen
som udgangspunkt kan fastsættes frit efter forhandling mellem
lejer og udlejer, idet hverken lov om leje, jf.
lovbekendtgørelse nr. 963 af 11. august 2010, eller lov om
leje af erhvervslokaler m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 1714
af 16. december 2010, finder anvendelse på forholdet, da der
alene er tale om udlejning af jord.
2.1.2.
Udredningsarbejde
Arbejdsgruppen beskrevet i afsnit 1 afgav, som
nævnt, rapport i juli 2012. Rapporten er tilgængelig
på Naturstyrelsens hjemmeside: www.naturstyrelsen.dk. I
rapporten opstiller arbejdsgruppen tre løsningsmodeller:
Løsningsmodel 1, hvorefter der udarbejdes nærmere
principper for fastlæggelsen af markedsprisen,
løsningsmodel 2, hvorefter der indføres en
bestemmelse i kolonihaveloven, som giver statslige og kommunale
ejere af arealer til kolonihaveformål udtrykkelig hjemmel til
at udleje disse til markedsprisen eller til en pris, der er lavere
end markedsprisen, og løsningsmodel 3, hvorefter der
indføres en bestemmelse i kolonihaveloven, som
fastsætter en maksimal årlig leje pr. m2 for statsligt og kommunalt ejede
arealer.
Arbejdsgruppen anbefaler i rapporten, at der
arbejdes videre med løsningsmodel 2, da denne model sikrer
statslige og kommunale ejere af arealer til kolonihaveformål
det nødvendige råderum til at inddrage både
hensyn til omkostningerne forbundet med ejerskabet til jorden og
sociale hensyn, som ejerne måtte have mulighed for og
ønske om at inddrage i forbindelse med udlejen i forhold til
de konkrete omstændigheder i kommunen eller den relevante
statslige myndighed. I forhold til model 3 understreger model 2
således det lokale kommunale selvstyres betydning og
anerkender, at der ved prisfastsættelsen skal tages hensyn
til specifikke lokale forhold som f.eks. aftalte kontraktforhold,
ordensregler, geografiske forhold, belysning af veje og stier,
vedligeholdelsesaftaler, toiletforhold, kloakforhold m.v.
Arbejdsgruppen lægger endvidere vægt på, at det
ud fra en omkostningsbetragtning kan have betydning for især
ejere af et større antal arealer, at disse vil kunne udlejes
på samme betingelser og ikke skal vurderes enkeltvist som
efter model 1.
2.1.3.
Forslagets indhold
Med forslaget indføres en bestemmelse i
kolonihaveloven, som giver mulighed for at udleje arealer til
kolonihaveformål til en pris, der er lavere end
markedsprisen.
Dette vil fjerne en væsentlig barriere
for især de kommunale ejere, som i dag kun kan udleje deres
kolonihavearealer til markedsprisen, i forhold til at kunne sikre
den mest optimale balance mellem omkostninger forbundet med
ejerskabet af jorden og adgangen for så mange borgere som
muligt til kolonihaveområderne under hensyn til de konkrete
lokale forhold og ønsker.
Forslaget vil samtidig give de statslige ejere
en udtrykkelig hjemmel til at udleje deres kolonihavearealer til en
pris, der er lavere end markedsprisen.
Forslaget vil derimod ikke have betydning for
ejere, herunder helt private ejere, som allerede i dag kan udleje
til en pris, der er lavere end markedsprisen.
Forslaget vil således bidrage til at
fastholde kolonihaveområderne som et økonomisk
realistisk fritidstilbud til alle dele af befolkningen.
Som det også bemærkes af
arbejdsgruppen, vil forslaget ikke garantere, at alle
kolonihaveområder vil blive udlejet til en pris, der er
lavere end markedsprisen. Dog vil markedsprisen i flere dele af
landet naturligt være så relativt beskeden, at der
desuagtet vil være tale om et økonomisk realistisk
fritidstilbud, jf. eksemplerne i rapportens afsnit 4. Herudover vil
en løsning, hvorefter der ved lov fastsættes en
maksimal årlig leje pr. m2
for statsligt og kommunalt ejede arealer, ikke tage hensyn til
specifikke lokale forhold og derved kraftigt gribe ind i forholdet
mellem lejer og udlejer. Endvidere vil en sådan
løsning kunne mindske incitamentet til oprettelse af nye
kolonihaveområder, hvilket vil have en negativ effekt
på adgangen til områderne.
Forslaget kan give anledning til at overveje,
om det er hensigtsmæssigt, at kommunerne kan beslutte at
tilgodese særlige indkomstgrupper. Der er imidlertid ikke
tale om, at kommunerne med lovændringen kan tilgodese en
bestemt indkomstgruppe, men at kommunerne kan tage hensyn til, at
alle indkomstgrupper skal have mulighed for at erhverve en
kolonihave. Forslaget hjemler således f.eks. ikke, at
kommunerne kan forbeholde enkelte eller flere
kolonihaveområder særlige befolknings- eller
indkomstgrupper. Tværtimod betyder forslagets krav om, at
bl.a. kommunale ejere skal sikre, at de enkelte havelodder udlejes
efter en venteliste, som enhver som udgangspunkt skal kunne optages
på, at kredsen af berettigede ikke vil kunne begrænses
til særlige indkomstgrupper m.v. Desuden er forslaget i
overensstemmelse med de eksisterende hensyn bag kolonihaveloven,
idet formålet med loven blandt andet er at sikre, at
kolonihaveområder fortsat kan være en væsentlig
del af bybefolkningens muligheder for rekreation og
beskæftigelse i fritiden, hvilket tilsiger, at der skal
være tale om et økonomisk realistisk fritidstilbud til
alle dele af befolkningen.
2.2.
Ventelister
2.2.1.
Gældende ret
Kolonihaveloven indeholder ikke bestemmelser
om anvendelse af ventelister ved udlejning af havelodder.
Et sådant krav kan indføres
på privat- og foreningsretligt grundlag af både ejerne
af arealerne via lejekontrakterne og af de haveforbund og
haveforeninger, der lejer arealerne med henblik på
videreudlejning af de enkelte havelodder via lejekontrakterne eller
foreningsvedtægtsbestemmelser.
Af landets ca. 62.000 kolonihaver
skønnes omtrent 9.000 kolonihaver beliggende i
Københavns og Århus Kommune at være omfattet af
krav om udlejning efter en venteliste.
2.2.2.
Forslagets indhold
Arbejdsgruppen, som beskrevet i afsnit 1 og
2.1.2. , anbefaler i den nævnte rapport, at der
indføres en bestemmelse i kolonihaveloven for statslige og
kommunale ejere af arealer til kolonihaveformål, som skal
sikre, at udlejning af kolonihavelodder sker i henhold til
offentligt tilgængelige ventelister.
Med forslaget indføres på denne
baggrund en bestemmelse i kolonihaveloven, som pålægger
statslige og kommunale ejere af arealer til kolonihaveformål
at sikre, at de enkelte havelodder på disse arealer udlejes
efter en offentligt tilgængelig venteliste, som enhver skal
kunne optages på. Dette gælder både, hvor ejeren
selv udlejer de enkelte havelodder, og hvor ejeren udlejer hele
kolonihaveområder, f.eks. til Kolonihaveforbundet eller en
haveforening, med henblik på videreudlejning af de enkelte
havelodder. I det sidste tilfælde skal ejeren sikre, at der
føres og anvendes en venteliste ved at stille krav herom i
lejekontrakten med Kolonihaveforbundet eller haveforeningen.
Forslaget indeholder en række undtagelser, som bl.a.
muliggør, at ejeren af arealet kan tillade overdragelse til
visse familiemedlemmer m.v.
Dette skal sikre større gennemsigtighed
og lige adgang for alle til kolonihaverne og samtidig modvirke, at
der betales »penge under bordet« i forbindelse med
overdragelse af bygninger opført på kolonihavelodder,
som er underlagt værdiansættelsesregler. Dermed
understøttes forslagets overordnede formål om at
fastholde kolonihaveområderne som et økonomisk
realistisk fritidstilbud til alle dele af befolkningen.
Forslaget fastsætter som udgangspunkt
ikke nærmere regler for ventelisteordningens udformning, og
sådanne vil derfor kunne fastsættes af ejeren eller
overlades af ejeren til f.eks. Kolonihaveforbundet eller den
haveforening, som lejer arealet. Dog gives miljøministeren
hjemmel til at fastsætte nærmere regler om ventelister,
såfremt der vurderes at være behov derfor.
Bestemmelsen træder i kraft den 1. juli
2014 af hensyn til ejernes forberedelse af indførslen af
kravene i lejekontrakterne. Ejerne kan dog allerede i dag
frivilligt selv føre og anvende offentligt
tilgængelige ventelister eller indføre krav herom i
nye lejekontrakter med f.eks. haveforeninger.
Af hensyn til kolonihaveforeningernes og
kolonihavehusejernes berettigede forventninger i henhold
til de eksisterende lejekontrakter gælder kravet om
ventelister kun for lejekontrakter indgået efter
bestemmelsens ikrafttræden. Ejeren skal dog udnytte de
muligheder en eksisterende lejekontrakt måtte åbne for
opsigelse eller ændring af lejevilkår m.v. Hvor f.eks.
en kontrakt mellem en kommune og en haveforening ikke åbner
sådanne muligheder og er uopsigelig i en længere
periode, vil kommunen først kunne pålægge
haveforeningen at anvende en venteliste efter en tilsvarende lang
periode, medmindre parterne frivilligt aftaler at indføre
kravet i kontrakten.
Miljøministeriet udarbejder
vejledningsmateriale om bestemmelsen, efter at
miljøministeren evt. har fastsat nærmere regler efter
bestemmelsens stk. 5.
2.3.
Ændring af ikke-varige kolonihaveområder til varige
2.3.1.
Gældende ret
Ved kolonihavelovens gennemførsel i
2001 fik alle dengang eksisterende og fremtidige
kolonihaveområder status som såkaldte
»varige« kolonihaveområder med undtagelse af de
eksisterende områder, som ejerne af disse områder inden
den 1. november 2001 indmeldte til Miljøministeriet som
»ikke-varige«.
For varige kolonihaveområder
gælder, at de kun kan nedlægges med tilladelse fra
kommunalbestyrelsen. Tilladelse kan kun gives, hvis
væsentlige samfundsmæssige hensyn gør det
nødvendigt at disponere over arealet, og hvis der
tilvejebringes et erstatningsareal, jf. kolonihavelovens §
4.
Loven giver ikke mulighed for, at et
kolonihaveområde, som i 2001 blev gyldigt indmeldt som
ikke-varigt, efterfølgende kan få status som varigt,
selvom ejeren måtte ønske det.
Der er ca. 8.500 ikke-varige kolonihaver
fordelt på ca. 200 kolonihaveområder ud af i alt ca.
62.000 kolonihaver fordelt på ca. 1.000
kolonihaveområder.
2.3.2.
Forslagets indhold
Lovens formål tilsiger, at så
mange kolonihaveområder som muligt beskyttes mod
nedlæggelse ved at få status som varige. Henset hertil
blev det i forbindelse med en lovovervågning af loven i 2004
påpeget af Friluftsrådet »at
det er en mangel ved loven, at kolonihaver, som er indmeldt som
ikke-varige før 1. november 2001, ikke efterfølgende
kan erklæres varige af ejeren«. Kolonihaveforbundet udtalte ved samme lejlighed,
»at det må være en lovteknisk fejl, at loven ikke
åbner adgang for, at de eksisterende ikke-varige kolonihaver
kan få status som varige«.
Miljøministeriet vurderede på
tidspunktet for lovovervågningen, at den manglende mulighed
for at skifte status ikke på daværende tidspunkt syntes
at udgøre et problem, som nødvendiggjorde, at loven
blev ændret.
I og med at loven nu ændres for bl.a. at
give mulighed for at udleje arealer til kolonihaveformål til
en pris, der er lavere end markedsprisen, foreslås det, at
der samtidig indføres en bestemmelse, hvorefter ejeren af et
ikke-varigt kolonihaveområde får mulighed for at
ændre dettes status til varigt ved at meddele
Miljøministeriet, at området skal være varigt.
Området vil herefter have status som varigt efter loven og
dermed være omfattet af den beskyttelse mod
nedlæggelse, som loven giver varige
kolonihaveområder.
3. De
økonomiske og administrative konsekvenser for det
offentlige
Forslaget medfører ingen pligt for
statslige eller kommunale ejere af arealer til
kolonihaveformål til at udleje disse til en pris, der er
lavere end markedsprisen, til at indmelde ikke-varige områder
som varige, eller til at genforhandle løbende kontrakter i
de forbindelser. Disse dele af forslaget har derfor hverken
økonomiske eller administrative konsekvenser for staten
eller kommunerne.
Forslaget om anvendelse af ventelister
betyder, at de statslige og kommunale ejere af arealer til
kolonihaveformål, der selv udlejer de enkelte havelodder
på disse arealer, vil skulle føre, anvende og
tilgængeliggøre en venteliste. Omkostningerne til
administrationen forbundet hermed vil kunne dækkes gennem
opkrævning af gebyr. De statslige og kommunale ejere, der
udlejer via Kolonihaveforbundet eller en haveforening, vil kunne
pålægge Kolonihaveforbundet eller haveforeningen at
administrere ventelisteordningen, og forslaget vil derfor ikke have
økonomiske eller administrative konsekvenser for dem.
Regionerne ejer ingen arealer til
kolonihaveformål og berøres derfor ikke af
forslaget.
4. De
økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet
m.v.
Forslaget har ingen økonomiske eller
administrative konsekvenser for erhvervslivet.
5. De
administrative konsekvenser for borgerne
Forslaget betyder, at borgere, som
ønsker en kolonihave på statsligt eller kommunalt
ejede arealer, vil skulle lade sig optage på en venteliste -
eventuelt mod et gebyr herfor.
6. De
miljømæssige konsekvenser
Forslaget har ingen miljømæssige
konsekvenser.
7. Forholdet
til EU-retten
Forslaget indeholder ingen EU-retlige
aspekter.
8. De
økonomiske og administrative konsekvenser for haveforeninger
og forbund m.v.
Forslaget betyder, at de enkelte
haveforeninger og forbund af haveforeninger, som lejer offentligt
ejede arealer til kolonihaveformål, i deres lejekontrakt vil
kunne blive pålagt at føre, anvende og
tilgængeliggøre en venteliste i forbindelse med
udlejning af de enkelte havelodder. Det vil kunne aftales med
ejeren af arealet, at denne f.eks. fører og
tilgængeliggør ventelisten. De enkelte haveforeninger
og forbund kan opkræve gebyr for administration af en
venteliste uden hjemmel, medmindre andet er fastsat af ejeren af
arealet i lejekontrakten.
9.
Hørte myndigheder og organisationer m.v.
Lovforslaget har været i høring
hos:
3F - Fagligt Fælles Forbund, 92-gruppen,
Advokaterne Foldschack & Forchhammer, Advokatfirmaet Henning
Moritzen, Advokatrådet/Advokatsamfundet, Akademikernes
Centralorganisation, Akademirådet, Akademiet for de Tekniske
Videnskaber, Andelsboligforeningernes
Fællesrepræsentation, Akademisk Arkitektforening,
Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Arkitektforbundet,
Arkitektforeningen, Arkitektskolen i Århus,
Bekæmpelsesmiddelrådets medlemmer, BL - Danmarks almene
Boliger, Branchearbejdsmiljørådet Jord til Bord,
Brancheforeningen SPT, Bryggeriforeningen, By & Havn,
Bygherreforeningen, Byggeskadefonden, Byggesocietetet,
Bygningskultur Danmark, Bæredygtigt Landbrug,
Campingrådet, Centralorganisationen af industriansatte i
Danmark (CO-industri), Centralorganisationernes Fællesudvalg
(CFU), Coop Danmark, Danmarks Cykel Union, Danmarks
Fiskeriforening, Danmarks Idrætsforbund, Danmarks
Jægerforbund, Danmarks Naturfredningsforening, Danmarks
Sportsfiskerforbund, Danmarks Tekniske Universitet, Danmarks
Vindmølleforening, Dansk Amatørfiskerforening, Dansk
Arbejdsgiverforening, Dansk Blindesamfund, Dansk Botanisk Forening,
Dansk Byggeri, Dansk Bygningsinspektørforening, Dansk
Byplanlaboratorium, Dansk Camping Union, Dansk Cyklistforbund,
Dansk Ejendomsmæglerforening, Dansk Entomologisk Forening,
Dansk Erhverv, Dansk ErhvervsFremme, Dansk Fritidsfiskerforbund,
Dansk Fåreavl, Dansk Gartneri, Dansk Industri, Dansk
Journalistforbund, Dansk Kano- og Kajak Forbund, Dansk
Juletræsdyrkerforening, Dansk Jægerforbund, Dansk
Landboungdom, Dansk Landbrugsrådgivning (DLBR), Dansk Land-
og Strandjagt, Dansk Landskabsarkitektforening, Dansk
Magisterforening, Dansk Metal, Dansk Ornitologisk Forening, Dansk
Pelsdyravlerforening, Dansk Planteværn, Dansk Retspolitisk
Forening, Dansk Sejlunion, Dansk skovforening, Dansk Solvarme
Forening, Dansk Sportsdykker Forbund, Dansk Supermarked I/S, Dansk
Standard, Dansk Vand- og Spildevandsforening, Dansk Vandrelaug,
Danske Advokater, Danske Anlægsgartnere, Danske
Arkitektvirksomheder, Danske Dagblades Forening, Danske
Døves Landsforbund, Danske Handicaporganisationer, Danske
Havne, Danske Revisorer, Danske Svineproducenter, Danske Udlejere,
Datatilsynet, DCA - Nationalt Center for Fødevare og
Jordbrug, DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi, De
Danske Skytteforeninger, De Samvirkende Købmænd, Den
Danske Dyrlægeforening, Den Danske
Landinspektørforening, Den Danske Nationalkomité for
Geologi, Det Centrale Handicapråd, Det Danske
Fjerkræråd, Det Nationale Institut for Kommuners og
Regioners Analyse og Forskning - KORA, Det Økologiske
Råd, Det Økonomiske Råd, DHI, DSB Ejendomme, DSB
Ejendomsudvikling A/S, Dyrenes Beskyttelse, Ejendomsforeningen
Danmark, Ellen Margrethe Basse, Aarhus Universitet,
Erhvervslejernes Landsorganisation og Storkøbenhavns
Erhvervslejer Forening, FAB - Foreningen af Byplanlæggere,
Feriehusudlejernes Brancheforening, Ferskvandsfiskeriforeningen,
Finansrådet, Finanssektorens Arbejdsgiverforening,
Forbrugerrådet, Foreningen Bevaringsværdige Bygninger,
Foreningen af Bæredygtige Byer og Bygninger, Foreningen af
Danske Biologer, Foreningen af Danske Brøndborere,
Foreningen af Danske Privathavne, Foreningen af Forlystelsesparker
i Danmark, Foreningen af Fredningsnævnsformænd i
Danmark og disses suppleanter, Foreningen af Lystbådehavne i
Danmark, Foreningen af Miljø-, plan- og naturmedarbejdere i
det offentlige (EnviNa), Foreningen af Rådgivende
Ingeniører, Foreningen Ugeaviserne, Forsikring og Pension,
Friluftsrådet, Fritidshusejernes Landsforening, Green
Network, Greenpeace Danmark, Grønne Familier, Hedeselskabet,
Helle Tegner Anker, Københavns Universitet, HK Handel, HK
Danmark, HK-Kommunal, HORESTA, Høreforeningen,
Håndværksrådet, Ingeniørforeningen IDA,
Institut for Centerplanlægning, ICP A/S, Kolonihaveforbundet
for Danmark, Kolonihavernes Fællesrepræsentation,
Kommunalteknisk Chefforening, Kunstakademiets Arkitektskole, Kyst,
Land & Fjord, Københavns Universitet, Landbrug &
Fødevarer, LandBoUngdom, Landdistrikternes
Fællesråd, Landsbyrådet, Landsforeningen af
Danske Mælkeproducenter, Landsforeningen for Bygnings- og
Landskabskultur, Landsforeningen for Gylleramte, Landsforeningen
Levende Hav, Landsforeningen Praktisk Økologi,
Landsforeningen Ældre Sagen, LO, LO Faglige Seniorer,
Lejernes Landsorganisation i Danmark, Lægeforeningen,
Lønmodtagernes Dyrtidsfond, Natur- og
Miljøklagenævnet, Mejeriforeningen,
Miljøbevægelsen NOAH, Miljøpartiet de
Grønne, Nationalpark Thy, sekretariatet, Nationalpark Mols
Bjerge, sekretariatet, Nationalpark Vadehavet, sekretariatet, Natur
og Ungdom, Odense Havn, Parcelhusejernes Landsforening, Peter Pagh,
Københavns Universitet, Praktiserende
Landinspektørers Forening, RealDania, Realkreditforeningen,
Realkreditrådet, Rigsrevisionen, RUC - Roskilde
Universitetcenter, Rådet for Danske Campister, Rådet
for Større Badesikkerhed, Sammenslutningen af Danske
Småøer, Skovdyrkerforeningerne, Skov & Landskab
(Københavns Universitet), Småskovsforeningen Danmark,
Spildevandsteknisk Forening, Statens Byggeforskningsinstitut
(Aalborg Universitet), SKI - Statens og Kommunernes Indkøbs
Service A/S, Syddansk Universitet, Teknologi-Rådet,
Teknologisk Institut, Trolle Advokatfirma, Verdensnaturfonden
(WWF), Verdens Skove, Videnscenter for Landbrug, Visit Denmark,
Vordingborg Køkkenet, Ældresagen, Økologisk
Landsforening, Aalborg Portland, Aalborg Universitet, Aarhus
Universitet.
| | | 10. Sammenfattende skema | | | | | Positive konsekvenser/ Mindreudgifter | Negative konsekvenser/ merudgifter | Økonomiske konsekvenser for stat,
kommuner og regioner | Ingen | Ingen | Administrative konsekvenser for stat,
kommuner og regioner | Ingen | Ingen | Økonomiske konsekvenser for
erhvervslivet | Ingen | Ingen | Administrative konsekvenser for
erhvervslivet | Ingen | Ingen | Miljømæssige
konsekvenser | Ingen | Ingen | Administrative konsekvenser for
borgerne | | Borgere, som ønsker en offentligt
ejet kolonihave, vil skulle lade sig optage på en
venteliste | Forholdet til EU-retten | Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige
aspekter | | |
|
Bemærkninger til lovforslagets
enkelte bestemmelser
Til § 1
Til nr.
1
Efter forslaget kan kolonihaveområder,
som blev indmeldt som ikke-varige i forbindelse med
kolonihavelovens gennemførsel i 2001, indmeldes som varige
af ejerne af områderne. For at opnå dette, skal ejeren
af et ikke-varigt kolonihaveområde meddele
Miljøministeriet, at området skal være et varigt
kolonihaveområde. Området vil herefter have status som
varigt efter loven og være omfattet af de bestemmelser i
loven, der gælder for varige kolonihaveområder.
Hvis intet andet er angivet i meddelelsen om,
at et ikke-varigt kolonihaveområde skal være varigt,
vil kolonihaveområdet have status som varigt fra og med
datoen for modtagelsen af meddelelsen i
Miljøministeriet.
Meddelelsen er bindende for ejeren, og
eventuelle fremtidige ejere, fra og med datoen for modtagelsen af
meddelelsen i Miljøministeriet.
Forslaget omfatter såvel private som
kommunale og statslige myndigheder, organisationer og
selvstændige offentlige virksomheder m.fl.
Da det ikke var muligt for statslige
myndigheder at indmelde deres kolonihaveområder som
ikke-varige ved lovens gennemførsel, jf. lovens § 3,
stk. 1, nr. 2, vil forslaget ikke have betydning for disse
myndigheder i praksis. Statsligt ejede kolonihaveområder, der
blev undtaget fra varig status som følge af, at der af
sikkerhedsgrunde var eller blev fastsat særlige adgangs- og
benyttelsesindskrænkninger, jf. lovens § 3, stk. 1, nr.
2, vil ikke kunne indmeldes som varige efter forslaget.
Det kræves ikke, at det er den samme
ejer, som ved lovens gennemførsel i 2001 meddelte, at et
kolonihaveområde ikke skulle være varigt, som meddeler,
at området skal være varigt efter forslaget.
I kolonihaveområder, hvor kolonisterne
selv ejer de enkelte havelodder, vil hver enkelt ejer kunne melde
sit havelod ind som varigt. Indmeldelse vil i den situation
også kunne forestås af en grundejerforening som
repræsentant for ejerne, hvis foreningen er bemyndiget
dertil. Forslaget berører ikke private aftaler på
området, f.eks. beslutninger som måtte være
truffet af grundejerforeninger om, at det ikke skal være
muligt for de enkelte ejere separat at indmelde deres havelodder
som varige.
Hvor jorden er ejet på andelsbasis,
betragtes andelsforeningen som ejeren med ret til at indmelde
området som varigt.
Forslaget giver ikke mulighed for, at et
varigt kolonihaveområde kan få status som
ikke-varigt.
Til nr.
2
Ad § 8
a
Med forslaget får ejere af arealer til
kolonihaveformål udtrykkelig hjemmel i loven til at udleje
disse arealer til en pris, der er lavere end markedsprisen.
Forslaget omfatter såvel private som
kommunale og statslige myndigheder, organisationer og
selvstændige offentlige virksomheder m.v. For så vidt
angår ejere, som allerede i dag kan udleje de omhandlede
arealer til en pris, der er lavere end markedsprisen, vil forslaget
ikke have konsekvenser.
Formuleringen »arealer til
kolonihaveformål« omfatter alle arealer, hvorpå
der er kolonihaveområder som defineret i lovens § 2.
Både varige og ikke-varige kolonihaveområder er
således omfattet af forslaget.
Den leje, som forslaget angår, er den
»rene« leje (eksklusive ejendomsskatter,
forbrugsafgifter, driftsomkostninger, omkostninger til byggemodning
og kloakering m.v.)
Ved markedsprisen forstås den pris, som
en kyndig lejer og en kyndig udlejer ville aftale for det
pågældende lejeforhold. Forslaget regulerer i
øvrigt ikke, hvilke principper der skal eller kan anvendes
ved fastlæggelsen af markedsprisen for udlejning af arealer
til kolonihaveformål.
Ved fastsættelsen af en konkret pris,
der er lavere end markedsprisen, vil offentlige ejere bl.a. kunne
lægge vægt på hensynet til at fastholde
kolonihaveområderne som et økonomisk realistisk
fritidstilbud til alle dele af befolkningen.
For offentlige ejere vil fastsættelsen
af en konkret pris, der er lavere end markedsprisen, fortsat
være underlagt sådanne almindelige krav om saglighed,
lighed, forbud mod diskrimination m.v., som måtte gælde
for den konkrete ejer.
En offentlig ejer af flere arealer til
kolonihaveformål eller af flere havelodder på
sådanne vil kunne udleje nogle af disse til markedsprisen, og
andre af disse til en pris, der er lavere end markedsprisen, hvis
udvælgelsen af de arealer eller havelodder, der udlejes til
en pris, der er lavere end markedsprisen, kan begrundes sagligt.
Det vil som udgangspunkt være sagligt, under hensyn til de
administrative besparelser herved, at en ejer vælger at
udleje samtlige sine arealer eller havelodder til den samme pris,
selvom det måtte betyde, at forholdet mellem de enkelte
arealers eller havelodders pris og markedspris, vil være
forskellig.
Forslaget regulerer ikke, hvorvidt og i
hvilket omfang eksisterende kontrakter om udleje af arealer til
kolonihaveformål vil kunne kræves genforhandlet i
anledning af lovændringen. Dette vil bero på den
konkrete kontrakt og kontraktretlige regler i øvrigt. Kan
der i et konkret tilfælde kræves genforhandling,
medfører forslaget ikke, at en eventuelt aftalt markedspris
nødvendigvis skal ændres, da forslaget alene giver
mulighed for at udleje til en pris, der er lavere end
markedsprisen.
Ad § 8
b
Forslaget pålægger statslige og
kommunale ejere af arealer til kolonihaveformål, som selv
udlejer de enkelte havelodder på disse arealer, at
føre og anvende en offentligt tilgængelig venteliste,
som enhver skal kunne optages på. Dette indebærer, at
disse ejere skal sikre, at der føres en sådan
venteliste, at denne er offentligt tilgængelig, og at et
havelod ved udlejning kun tilbydes personer, som er optaget
på en sådan venteliste i prioriteret
rækkefølge i forhold til tidspunktet for anmodning om
optagelse på ventelisten.
Forslaget pålægger desuden de
statslige og kommunale ejere af arealer til kolonihaveformål,
som udlejer flere havelodder samlet, f.eks. til Kolonihaveforbundet
eller til en haveforening, at stille krav i lejekontrakten om, at
der ved udlejning af de enkelte havelodder føres og anvendes
en offentligt tilgængelig venteliste, som enhver skal kunne
optages på. Ejeren skal i den situation således
på samme måde sikre, at der føres en sådan
venteliste, at denne er offentligt tilgængelig, og at et
havelod ved udlejning kun tilbydes personer, som er optaget
på en sådan venteliste i prioriteret
rækkefølge i forhold til tidspunktet for anmodning om
optagelse på ventelisten. Dette skal sikres ved, at ejeren i
lejekontrakten for arealet pålægger lejeren, f.eks.
Kolonihaveforbundet, forbundets lejer eller en haveforening, disse
pligter og sikrer deres opfyldelse. Ejeren kan også selv
føre ventelisten, f.eks. i situationer hvor ejeren
ønsker, at ventelisten skal dække flere
kolonihaveområder, eller selv gøre
ventelisten offentligt tilgængelig, f.eks. i
situationer, hvor haveforeningen ikke har en hjemmeside til
rådighed.
Pligten til at føre og anvende en
venteliste udelukker ikke, at et tilbud om et havelod betinges af
accept af sædvanlige vilkår for lejeforholdet m.v.,
herunder f.eks. medlemskab af en haveforening eller et forbund af
haveforeninger og køb af bebyggelsen opført på
haveloddet til en pris fastsat af ejeren af bebyggelsen eller et
eventuelt vurderingsudvalg m.v. Blot skal haveloddet tilbydes
på samme vilkår til personerne på ventelisten i
prioriteret rækkefølge.
Forslaget medfører ikke en pligt for de
omfattede ejere til at føre og anvende en venteliste ved
udlejning af flere havelodder samlet. Skal f.eks. en kommune udleje
et helt kolonihaveområde til en haveforening, skal kommunen
ikke i den forbindelse anvende en venteliste over
haveforeninger.
Ved »statslige ejere«
forstås statslige myndigheder som defineret i
bemærkningerne til lovens § 3, stk. 1, nr. 2, dvs.
herunder Fødevareministeriet (nu Ministeriet for
Fødevarer, Landbrug og Fiskeri), Banestyrelsen (nu
Banedanmark), Miljø- og Energiministeriet (nu
Miljøministeriet) og Forsvarsministeriet, men ikke DSB (nu
DSB Ejendomme).
»Arealer til
kolonihaveformål« omfatter alle arealer, hvorpå
der er kolonihaveområder som defineret i lovens § 2.
Både varige og ikke-varige kolonihaveområder er
således omfattet af forslaget.
Kravet om, at ventelisterne skal være
offentligt tilgængelige, medfører, at det vil
være en betingelse for at blive optaget på en
venteliste, at personen, som ønsker optagelse, er
indforstået med, at dennes navn offentliggøres. Det
kræves ikke efter forslaget, at andre personoplysninger end
navn offentliggøres for at opfylde kravet om offentlig
tilgængelighed.
At »enhver« skal kunne optages
på ventelisten indebærer bl.a., at kredsen af
berettigede personer f.eks. ikke kan begrænses til personer
med tilknytning til kolonihaveområdets eksisterende brugere
eller til særlige befolknings- eller indkomstgrupper.
Forslagets stk. 3 giver de statslige og
kommunale ejere mulighed for at gøre en række
undtagelser til kravet om anvendelse af ventelister, som enhver
skal kunne optages på. Dette gælder både, hvor
ejeren selv udlejer de enkelte havelodder, og hvor ejeren udlejer
hele kolonihaveområder, f.eks. til Kolonihaveforbundet eller
en haveforening. I det sidste tilfælde kan ejeren
indføre i lejekontrakten, at kravet om anvendelse af en
venteliste m.v. ikke skal gælde i de angivne
tilfælde.
I forhold til kravet om anvendelse af en
venteliste kan ejeren bestemme, at følgende undtagelser skal
gælde:
For det første kan ejeren bestemme, at
en venteliste ikke skal anvendes ved genudlejning til den person,
som senest har lejet haveloddet.
For det andet kan ejeren bestemme, at en
venteliste ikke skal anvendes ved udlejning til visse
familiemedlemmer til den person, som senest har lejet haveloddet.
Omfattet er slægtninge i ret op- og nedstigende linje,
herunder børn, børnebørn og forældre,
ægtefællen, den registrerede partner og
ægtefællens eller den registrerede partners
slægtninge i ret op- og nedstigende linje, herunder f.eks.
ægtefællens særbørn. Dette gælder
både ved udlejning som følge af kontraktudløb
og opsigelse m.v., herunder som følge af lejerens
død.
I forhold til kravet om at enhver skal kunne
optages på en venteliste, kan ejeren bestemme, at
følgende undtagelser skal gælde:
For det første kan ejeren bestemme, at
alene personer, der er fyldt 16 år, kan optages på en
venteliste. Formålet er at give mulighed for at sikre, at kun
personer, som med rimelig sandsynlighed selv har truffet beslutning
om at ville leje en kolonihave, og selv vil kunne passe denne, kan
optages på en venteliste.
For det andet kan ejeren bestemme, at alene
personer med bopæl i den kommune eller indenfor en gruppe af
kommuner, hvori et kolonihaveområde er beliggende, kan
optages på venteliste til dette. Formålet er at give
særligt de kommunale ejere mulighed for at forbeholde
kommunens kolonihaver kommunens egne borgere. En ejer vil
også kunne bestemme, at alene personer med bopæl
indenfor en gruppe af kommuner, hvori et kolonihaveområde er
beliggende, kan optages på venteliste til dette. Dette
muliggør f.eks., at en hovedstadskommune kan forbeholde
kommunens kolonihaver alle hovedstadsområdets borgere. Ejeren
kan i begge tilfælde bestemme, at der alene skal være
tale om en fortrinsret for de omfattede borgere.
Statslige og kommunale ejere af arealer til
kolonihaveformål kan opkræve gebyr for administration
af ventelister. Dette gælder, både hvor ejeren selv
udlejer de enkelte havelodder og selv fører, anvender og
tilgængeliggør en venteliste, og hvor udlejningen af
de enkelte havelodder varetages af f.eks. Kolonihaveforbundet eller
en haveforening, men ejeren selv fører og / eller
tilgængeliggør en venteliste. De samlede
gebyrindtægter må ikke overstige omkostningerne for
ejeren forbundet med administrationen af ventelisten. Der vil
både kunne opkræves gebyr i forbindelse med optagelse
på en venteliste og løbende derefter, f.eks.
årligt. Kolonihaveforbundet og de enkelte haveforeninger kan
opkræve lignende gebyrer uden hjemmel, medmindre andet er
fastsat af ejeren af arealet i lejekontrakten.
Forslaget fastsætter som udgangspunkt
ikke nærmere regler for ventelisteordningens udformning, og
sådanne vil derfor kunne fastsættes af arealejeren
eller overlades af ejeren til f.eks. Kolonihaveforbundet eller den
haveforening, som lejer arealet. Ejeren eller haveforeningen m.fl.
vil herefter f.eks. kunne bestemme, om en venteliste skal
dække flere kolonihaveområder, hvilken nærmere
procedure der skal følges ved fremsættelse af tilbud
om leje, om ventelistens længde skal være
begrænset til et rimeligt antal personer i forhold til f.eks.
antallet af havelodder og udskiftningskvotienten, om opskrivning
alene skal være muligt indenfor begrænsede tidsrum,
m.v. Forslaget giver dog miljøministeren hjemmel til at
fastsætte nærmere regler om ventelister, såfremt
der vurderes at være behov derfor.
Miljøministeriet udarbejder
vejledningsmateriale om bestemmelsen, efter at
miljøministeren evt. har fastsat nærmere regler efter
bestemmelsens stk. 5.
Til § 2
Det foreslås, at loven træder i
kraft den 1. juli 2013.
§ 8 b, som affattet ved § 1, nr. 2,
foreslås dog først at træde i kraft den 1. juli
2014 af hensyn til ejernes forberedelse af indførslen af
kravene i lejekontrakterne. Ejerne kan dog allerede i dag
frivilligt selv føre og anvende offentligt
tilgængelige ventelister eller indføre krav herom i
nye lejekontrakter med f.eks. haveforeninger.
Af hensyn til kolonihaveforeningernes og
kolonihavehusejernes berettigede forventninger i
henhold til de eksisterende lejekontrakter, gælder
kravet om ventelister i § 8 b kun for lejekontrakter
indgået efter bestemmelsens ikrafttræden den 1. juli
2014.
Ejeren skal dog med henblik på at
opfylde kravet udnytte adgange til opsigelse eller ændring af
lejevilkår m.v., som måtte være hjemlet i
eksisterende lejekontrakter.
I tilfælde hvor ejeren selv
forestår udlejningen af de enkelte havelodder, betyder det,
at havelodder, for hvilke lejekontrakten blev indgået
før bestemmelsens ikrafttræden, og hvor lejeren
ifølge lejekontrakten har ret til at bestemme, hvem
haveloddet skal udlejes til ved lejemålets ophør, ikke
skal udlejes efter en venteliste, når lejemålet
ophører efter bestemmelsen ikrafttræden. Hvis en
sådan eksisterende lejekontrakt åbner mulighed for
opsigelse eller ændring af lejevilkår m.v., skal ejeren
dog udnytte disse muligheder og fjerne lejerens ret til at
bestemme, hvem haveloddet skal udlejes til ved lejemålets
ophør. En opsigelse eller ændring i den forbindelse
må dog ikke medføre forringelser for lejeren i
øvrigt i forhold til lejerens vilkår efter den
eksisterende kontrakt. Ejeren og lejeren vil desuden frivilligt
kunne aftale at fjerne en eventuel ret fra en eksisterende
lejekontrakt, som ellers ikke åbner mulighed for det.
I tilfælde hvor ejeren udlejer flere
havelodder samlet, f.eks. til Kolonihaveforbundet eller en
haveforening, betyder det, at ejeren som udgangspunkt kun skal
stille krav om ventelister i lejekontrakter, der indgås efter
bestemmelsens ikrafttræden f.eks. i forbindelse med en
eksisterende lejekontrakts udløb eller ved udlejning af helt
nye haveområder. Hvis en eksisterende lejekontrakt
åbner mulighed for opsigelse eller ændring af
lejevilkår m.v., skal ejeren dog udnytte disse muligheder og
indføre kravet om ventelister i den eksisterende kontrakt
eller i den kontrakt, der indgås som følge af en
opsigelse. Parterne til en lejekontrakt vil desuden frivilligt
kunne aftale at indføre kravet i en eksisterende
lejekontrakt, som ellers ikke åbner mulighed for det.
De enkelte haveforeninger og forbund vil altid
selv kunne beslutte at føre og anvende offentligt
tilgængelige ventelister, medmindre andet
fremgår af lejekontrakten.
Bilag 1
Lovforslaget sammenholdt med gældende
ret
| | | Gældende
formulering | | Lovforslaget | | | | | | I lov om kolonihaver, jf.
lovbekendtgørelse nr. 790 af 21. juni 2007, som ændret
ved § 26 i lov nr. 1336 af 19. december 2008, § 9 i lov
nr. 484 af 11. maj 2010 og § 21 i lov nr. 580 af 18. juni
2012, foretages følgende ændringer: | | | | | | § 1 | | | | § 3. Varige
kolonihaveområder er | | 1. I § 3, stk. 1, nr. 1, indsættes
efter »kolonihaveområde,«: | 1) | kolonihaveområder, der er taget i
brug inden 1. november 2001, medmindre ejeren af et område
senest den nævnte dato skriftligt har meddelt
Miljøministeriet, at området ikke skal være et
varigt kolonihaveområde, | | »og ejeren ikke herefter skriftligt
har meddelt Miljøministeriet, at området skal
være et varigt kolonihaveområde,« | 2) | - - - | | | | | 2. Efter kap. 5
indsættes: | | | | | | »Kapitel 5 a | | | | | | Udlejning af arealer til
kolonihaveformål | | | | | | § 8 a.
Udlejning af arealer til kolonihaveformål kan ske til en
pris, der er lavere end markedsprisen. | | | | | | § 8 b.
Statslige og kommunale ejere af arealer til kolonihaveformål
skal ved udlejning af de enkelte havelodder herpå føre
og anvende en offentligt tilgængelig venteliste, som enhver
skal kunne optages på, jf. dog stk. 3. | | | Stk. 2.
Statslige og kommunale ejere af arealer til kolonihaveformål
skal ved samlet udlejning af flere havelodder herpå stille
krav i lejekontrakten om, at der ved udlejning af de enkelte
havelodder føres og anvendes en offentligt tilgængelig
venteliste, som enhver skal kunne optages på, jf. dog stk.
3. | | | Stk. 3.
Statslige og kommunale ejere af arealer til kolonihaveformål
kan bestemme, at en venteliste ikke skal anvendes ved genudlejning
af et havelod til den person, som senest har lejet dette,
og ved udlejning til denne persons slægtninge i ret op-
og nedstigende linje, ægtefælle, registrerede partner
eller sidstnævnte personers slægtninge i ret op- og
nedstigende linje. Samme ejere kan desuden bestemme, at der
på en venteliste kun kan optages personer, der er fyldt 16
år, eller personer med bopæl i den kommune eller
indenfor en gruppe af kommuner, hvori det kolonihaveområde,
som ventelisten angår, er beliggende. | | | Stk. 4.
Statslige og kommunale ejere af arealer til kolonihaveformål
kan opkræve gebyr for administration af ventelister. | | | Stk. 5.
Miljøministeren kan fastsætte nærmere regler om
ventelister.« | | | | | | § 2 | | | | | | Stk. 1. Loven
træder i kraft den 1. juli 2013, jf. dog stk. 2. | | | Stk. 2. § 8
b i lov om kolonihaver, som affattet ved denne lovs § 1, nr.
2, træder i kraft den 1. juli 2014 og finder alene anvendelse
for lejekontrakter indgået efter denne dato. | | | Stk. 3. For at
opfylde kravene i § 8 b, stk. 1 og 2, i lov om kolonihaver,
som affattet ved denne lovs § 1, nr. 2, skal statslige og
kommunale ejere af arealer til kolonihaveformål udnytte
adgange til opsigelse eller ændring af lejevilkår m.v.,
som måtte være hjemlet i lejekontrakter med lejere af
enkelte eller flere havelodder indgået før den 1. juli
2014. | | | |
|