L 213 Forslag til lov om ændring af lov om ungdomsuddannelse for unge med særlige behov.

(Muligheder for at afbryde uddannelsen, optag af elever, ændret visitation, afklaringsforløb, praktik m.v.).

Af: Børne- og undervisningsminister Christine Antorini (S)
Udvalg: Børne- og Undervisningsudvalget
Samling: 2012-13
Status: Stadfæstet

Fremsættelsestalen

Fremsættelse: 25-04-2013

Fremsættelse: 25-04-2013

Skriftlig fremsættelse (25. april 2013)

20121_l213_fremsaettelsestale.pdf
Html-version

Skriftlig fremsættelse (25. april 2013)

Børne- og undervisningsministeren (Christine Antorini):

Herved tillader jeg mig for Folketinget at fremsætte:

Forslag til lov om ændring af lov om ungdomsuddannelse for unge med særlige behov. (Muligheder for at afbryde uddannelsen, optag af elever, ændret visitation, afklaringsforløb, praktik m.v.)

(Lovforslag nr. L 213).

Lovforslaget er en opfølgning på revisionsklausulen vedrørende lov om ungdomsuddannelse for unge med særlige behov, hvorefter loven tages op til revision senest i folketingsåret 2012-13.

Som grundlag for revisionen af lov om ungdomsuddannelse for unge med særlige behov ligger en evaluering af ungdomsuddannelsen, hvor Epinion bl.a. har undersøgt, om ungdomsuddannelsen lever op til lovens formål, om målgruppen er rigtigt afgrænset, om midlerne anvendes hensigtsmæssigt i forhold til at sikre, at målgruppen kommer i uddannelse eller beskæftigelse, og om der er uhensigtsmæssige bindinger i lovgrundlaget i forhold til rammer og indhold m.v.

Allerede tilvejebragt erfaringsgrundlag fra den løbende evaluering af ungdomsuddannelsen, herunder undervisningsministerens årlige redegørelser til Folketingets Uddannelsesudvalg, og løbende dialog med interessenter på området samt justeringsforslag på baggrund af erfaringer fra den daglige administration af loven har tillige indgået i overvejelserne.

Evalueringen viser, at ungdomsuddannelsen generelt fungerer tilfredsstillende. Uddannelsen er et vigtigt og relevant tilbud for unge udviklingshæmmede og andre unge med særlige behov, som fortsat skal være individuelt tilrettelagt, men der er potentiale for at løfte kvalitet og udbytte for den enkelte unge. Endelig viser evalueringen, at kommunerne har begrænsede muligheder for at styre og prioritere uddannelsen hensigtsmæssigt, og at den med få, enkle midler kan blive bedre.

Lovforslaget ændrer ikke grundlæggende på ungdomsuddannelsens indhold, men rammerne for uddannelsen justeres med en række nødvendige præciseringer og ændringer for at sikre kommunerne bedre muligheder for en mere hensigtsmæssig styring og tilrettelæggelse af dette uddannelsestilbud samt bedre muligheder for at tilpasse uddannelsen til den enkelte unge, så kommunerne kan tilbyde de unge uddannelsesforløb med kvalitet og udbytte. Unge i målgruppen vil fortsat have retskrav på en tre-årig individuelt tilrettelagt ungdomsuddannelse.

For at give kommunerne et forbedret grundlag for styringen og tilrettelæggelsen af ungdomsuddannelsen samt for at give bedre grundlag for at tilpasse ungdomsuddannelsen til den enkelte unge foreslås det, at kommunerne kan indføre halvårlige/årlige optag i stedet for løbende optag, at kommunerne fremover skal godkende elevers midlertidige pauser, samt at kommunerne kan afbryde et uddannelsesforløb, hvis den unge ikke - uanset justering af uddannelsesplan m.v. - møder op til de planlagte aktiviteter. Det foreslås samtidig, at de unge kan klage over afgørelser om midlertidige pauser og om at afbryde uddannelsen. Visitationsrækkefølgen foreslås ændret, så der først foretages en målgruppevurdering af den unge, førend den konkrete uddannelsesplanlægning påbegyndes. Det obligatoriske afklaringsforløb foreslås gjort frivilligt, og det foreslås, at vejledningsopgavernes organisatoriske placering kommer til at følge lov om vejledning om uddannelse og erhverv samt pligt til uddannelse, beskæftigelse m.v. Det foreslås at ophæve grænsen på 280 timer årligt for praktik, så forholdet mellem uddannelse og praktik i højere grad kan tilpasses den enkelte behov med mulighed for beskæftigelse til flere end i dag.

Lovforslaget indebærer endvidere, at der skabes større sammenhæng mellem visitationskompetence og finansieringsansvar, og muligheden for statslig refusion af elever i forbindelse med ungdomsuddannelsesforløb iværksat efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats afskaffes.

Det skønnes, at dele af lovforslaget vil medføre et frigørelsespotentiale i kommunerne, der kan indgå i moderniseringsaftalen mellem regeringen og KL. Dertil kommer, at lovforslaget skønnes at medføre lavere statslige udgifter til refusioner til kommunerne i henhold til lov om en aktiv beskæftigelsesindsats (LAB-loven). Dele af lovforslaget skønnes at medføre administrative lettelser og bedre kapacitetsstyringsmuligheder for kommunerne.

Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. august 2013, for så vidt angår forslagene om større sammenhæng mellem visitationskompetence og finansieringsansvar samt afskaffelse af muligheden for dobbeltkontering. De øvrige forslag foreslås at træde i kraft den 1. januar 2014.

Idet jeg i øvrigt henviser til lovforslaget og de ledsagende bemærkninger, skal jeg hermed anbefale lovforslaget til det høje Tings velvillige behandling.