Skriftlig fremsættelse (25. april
2013)
Børne- og
undervisningsministeren (Christine Antorini):
Herved tillader jeg mig for Folketinget at
fremsætte:
Forslag til lov om ændring af lov om
ungdomsuddannelse for unge med særlige behov. (Muligheder for
at afbryde uddannelsen, optag af elever, ændret visitation,
afklaringsforløb, praktik m.v.)
(Lovforslag nr. L 213).
Lovforslaget er en opfølgning
på revisionsklausulen vedrørende lov om
ungdomsuddannelse for unge med særlige behov, hvorefter loven
tages op til revision senest i folketingsåret 2012-13.
Som grundlag for revisionen af lov om
ungdomsuddannelse for unge med særlige behov ligger en
evaluering af ungdomsuddannelsen, hvor Epinion bl.a. har
undersøgt, om ungdomsuddannelsen lever op til lovens
formål, om målgruppen er rigtigt afgrænset, om
midlerne anvendes hensigtsmæssigt i forhold til at sikre, at
målgruppen kommer i uddannelse eller beskæftigelse, og
om der er uhensigtsmæssige bindinger i lovgrundlaget i
forhold til rammer og indhold m.v.
Allerede tilvejebragt erfaringsgrundlag fra
den løbende evaluering af ungdomsuddannelsen, herunder
undervisningsministerens årlige redegørelser til
Folketingets Uddannelsesudvalg, og løbende dialog med
interessenter på området samt justeringsforslag
på baggrund af erfaringer fra den daglige administration af
loven har tillige indgået i overvejelserne.
Evalueringen viser, at ungdomsuddannelsen
generelt fungerer tilfredsstillende. Uddannelsen er et vigtigt og
relevant tilbud for unge udviklingshæmmede og andre unge med
særlige behov, som fortsat skal være individuelt
tilrettelagt, men der er potentiale for at løfte kvalitet og
udbytte for den enkelte unge. Endelig viser evalueringen, at
kommunerne har begrænsede muligheder for at styre og
prioritere uddannelsen hensigtsmæssigt, og at den med
få, enkle midler kan blive bedre.
Lovforslaget ændrer ikke
grundlæggende på ungdomsuddannelsens indhold, men
rammerne for uddannelsen justeres med en række
nødvendige præciseringer og ændringer for at
sikre kommunerne bedre muligheder for en mere hensigtsmæssig
styring og tilrettelæggelse af dette uddannelsestilbud samt
bedre muligheder for at tilpasse uddannelsen til den enkelte unge,
så kommunerne kan tilbyde de unge uddannelsesforløb
med kvalitet og udbytte. Unge i målgruppen vil fortsat have
retskrav på en tre-årig individuelt tilrettelagt
ungdomsuddannelse.
For at give kommunerne et forbedret
grundlag for styringen og tilrettelæggelsen af
ungdomsuddannelsen samt for at give bedre grundlag for at tilpasse
ungdomsuddannelsen til den enkelte unge foreslås det, at
kommunerne kan indføre halvårlige/årlige optag i
stedet for løbende optag, at kommunerne fremover skal
godkende elevers midlertidige pauser, samt at kommunerne kan
afbryde et uddannelsesforløb, hvis den unge ikke - uanset
justering af uddannelsesplan m.v. - møder op til de
planlagte aktiviteter. Det foreslås samtidig, at de unge kan
klage over afgørelser om midlertidige pauser og om at
afbryde uddannelsen. Visitationsrækkefølgen
foreslås ændret, så der først foretages en
målgruppevurdering af den unge, førend den konkrete
uddannelsesplanlægning påbegyndes. Det obligatoriske
afklaringsforløb foreslås gjort frivilligt, og det
foreslås, at vejledningsopgavernes organisatoriske placering
kommer til at følge lov om vejledning om uddannelse og
erhverv samt pligt til uddannelse, beskæftigelse m.v. Det
foreslås at ophæve grænsen på 280 timer
årligt for praktik, så forholdet mellem uddannelse og
praktik i højere grad kan tilpasses den enkelte behov med
mulighed for beskæftigelse til flere end i dag.
Lovforslaget indebærer endvidere, at
der skabes større sammenhæng mellem
visitationskompetence og finansieringsansvar, og muligheden for
statslig refusion af elever i forbindelse med
ungdomsuddannelsesforløb iværksat efter lov om en
aktiv beskæftigelsesindsats afskaffes.
Det skønnes, at dele af lovforslaget
vil medføre et frigørelsespotentiale i kommunerne,
der kan indgå i moderniseringsaftalen mellem regeringen og
KL. Dertil kommer, at lovforslaget skønnes at medføre
lavere statslige udgifter til refusioner til kommunerne i henhold
til lov om en aktiv beskæftigelsesindsats (LAB-loven). Dele
af lovforslaget skønnes at medføre administrative
lettelser og bedre kapacitetsstyringsmuligheder for kommunerne.
Det foreslås, at loven træder i
kraft den 1. august 2013, for så vidt angår forslagene
om større sammenhæng mellem visitationskompetence og
finansieringsansvar samt afskaffelse af muligheden for
dobbeltkontering. De øvrige forslag foreslås at
træde i kraft den 1. januar 2014.
Idet jeg i øvrigt henviser til
lovforslaget og de ledsagende bemærkninger, skal jeg hermed
anbefale lovforslaget til det høje Tings velvillige
behandling.