Betænkning afgivet af Børne- og Undervisningsudvalget den 21. maj 2013

1. Udvalgsarbejdet

Lovforslaget blev fremsat den 25. april 2013 og var til 1. behandling den 2. maj 2013. Lovforslaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i Børne- og Undervisningsudvalget.

Møder

Udvalget har behandlet lovforslaget i 2 møder.

Høring

Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været sendt i høring, og børne- og undervisningsministeren sendte den 11. marts 2013 dette udkast til udvalget, jf. BUU alm. del - bilag 165. Den 25. april 2013 sendte børne- og undervisningsministeren de indkomne høringssvar og et notat herom til udvalget.

Skriftlige henvendelser

Udvalget har i forbindelse med udvalgsarbejdet modtaget en skriftlig henvendelse fra Ligeværd.

Børne- og undervisningsministeren har over for udvalget kommenteret den skriftlige henvendelse til udvalget.

Deputationer

Endvidere har Ligeværd mundtligt over for udvalget redegjort for sin holdning til lovforslaget.

Spørgsmål

Udvalget har stillet 13 spørgsmål til børne- og undervisningsministeren til skriftlig besvarelse, som denne har besvaret.

2. Indstillinger og politiske bemærkninger

Et flertal i udvalget (udvalget med undtagelse af EL) indstiller lovforslaget til vedtagelse uændret.

Dansk Folkeparti har bidraget positivt til denne lovrevision af STU (særlig tilrettelagt uddannelsesforløb), en ungdomsuddannelse for unge med særlige behov.

Dansk Folkeparti kæmpede for, at denne lov blev til, så unge med udviklingshæmning og andre unge med særlige behov, der ikke kunne tage en uddannelse i det ordinære system, fik et retskrav på en særligt tilrettelagt uddannelse (ungdomsuddannelse). Det er ingen hemmelighed, at Dansk Folkeparti var bannerfører for denne uddannelse.

Loven trådte i kraft den 1. august 2007 og skulle have været revideret senest i folketingsåret 2011-2012, men revisionen blev udsat. Regeringen udskød revisionen, da den mente, at den ikke havde viden nok til at revidere loven på daværende tidspunkt. Der lå på daværende tidspunkt et færdigt stykke arbejde fra Foreningsfællesskabet Ligeværd i form af en evalueringsrapport, men regeringen ville undersøge sagen yderligere. Efter udskydelsen af revisionen af STU'en forelå der allerede knap en måned efter, i april 2012, en undersøgelse fra Epinion. Dette undrede Dansk Folkeparti sig over.

Lovens formål er, at unge med særlige behov får en uddannelse og opnår personlige, sociale og faglige kompetencer til at klare en så selvstændig og aktiv deltagelse i voksenlivet som muligt og eventuelt til at klare videreuddannelse eller beskæftigelse. Med denne revision af loven er det ikke længere nødvendigt, at alle unge gennemfører et obligatorisk forløb på 12 uger. Det bliver kommunalbestyrelsens opgave at beslutte, om det er nødvendigt. Samtidig gør man det med denne lov mere fleksibelt, ved at 280-timersreglen for praktik ophæves.

Dansk Folkeparti ønsker, at kommunalbestyrelsen lægger betydelig vægt på den unges, forældrenes eller værgens ønsker med hensyn til den nærmere tilrettelæggelse af ungdomsuddannelsen. Dansk Folkeparti er positiv over, at klagenævnets kompetenceområde udvides til også at gælde kommunalbestyrelsens afgørelser om afslag på optagelse på en ungdomsuddannelse, og at kommunalbestyrelsen kan dispensere fra aldersgrænsen grundet særlige omstændigheder som f.eks. barsel eller sygdom, så de unge får mulighed for at afslutte deres uddannelse.

Dansk Folkepartis ønske var, at unge ikke fik modregnet deres opsparing. Dette har været et emne, der har fyldt meget, og det er der nu blevet rettet op på. Dansk Folkeparti var også meget optaget af, at retskravet til uddannelsen bestod, og det har Dansk Folkeparti fået en bekræftelse på at det gør. Dansk Folkeparti har også lagt stor vægt på, at der ikke blev sat en nedre grænse for optagelse på STU, og dette har Dansk Folkeparti fået en bekræftelse på at der ikke gør.

Dansk Folkepartis begrundelse for at stemme for denne lovrevision er at få indflydelse på den videre proces. Dansk Folkeparti har fået ministerens ord for, at i den stemmeaftale, som Dansk Folkeparti også er med i, er der enighed om, at aftaleparterne inddrages i den nærmere udmøntning af lovændringerne. Det vil også gælde ændringer i bekendtgørelsen om ungdomsuddannelsen for unge med særlige behov. For at få indflydelse på dette har Dansk Folkeparti sagt ja til lovforslaget. Såfremt Dansk Folkeparti havde sagt nej til denne lovrevision, havde Dansk Folkeparti stået uden indflydelse på den videre proces, og dette ønskede Dansk Folkeparti ikke.

Selv om Dansk Folkeparti stemmer for lovforslaget, er det ikke ensbetydende med, at Dansk Folkeparti ikke fremadrettet vil holde øje og følge med i, hvordan uddannelsen fungerer i praksis både i forhold til kvalitet i uddannelsen og i forhold til, hvordan kommunerne forvalter uddannelsen i praksis. Dansk Folkeparti vil løbende tage eventuelle problemstillinger op.

Dansk Folkeparti ønsker samtidig, at der tages hensyn til skoler, der har specialviden, som ikke bare kan gives videre til et andet tilbud, men hvor nogle unge risikerer tab af funktionsevne ved at skifte til et andet tilbud eller skole.

Dansk Folkeparti ønsker derfor, at der tages højde for det i forbindelse med bekendtgørelsen af STU'en, så der kan skabes mulighed for, at gruppen af børn og unge med multipelt handicap kan fortsætte deres uddannelsesforløb på den skole, de allerede er på, for netop at sørge for at øge deres kompetencer, i stedet for at de skulle starte forfra et nyt sted. Der henvises til www.kirkebaekskolen.dk.

Et mindretal i udvalget indstiller lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling.

Enhedslisten mener ikke, at lovforslaget vil sikre eleverne på STU en bedre uddannelse, da lovforslaget udelukkende tager udgangspunkt i kommunernes muligheder. Lovforslaget tager ikke udgangspunkt i elevens muligheder. Enhedslisten er ligeledes bekymrede for, at lovforslaget vil betyde, at vejledningen bliver forringet, da den nu ikke længere skal være i Ungdommens Uddannelsesvejledning (UU), hvor der er vejledere, der uddannet til at varetage netop denne opgave.

Inuit Ataqatigiit, Siumut, Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin var på tidspunktet for betænkningens afgivelse ikke repræsenteret med medlemmer i udvalget og havde dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller politiske udtalelser i betænkningen.

En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i betænkningen.

Ane Halsboe-Jørgensen (S) Annette Lind (S) Karin Gaardsted (S) Julie Skovsby (S) Orla Hav (S) fmd. Rasmus Horn Langhoff (S) Troels Ravn (S) Lotte Rod (RV) nfmd. Jeppe Mikkelsen (RV) Marlene Borst Hansen (RV) Pernille Vigsø Bagge (SF) Lisbeth Bech Poulsen (SF) Rosa Lund (EL) Lars Dohn (EL) Henning Hyllested (EL) Karen Ellemann (V) Peter Juel Jensen (V) Esben Lunde Larsen (V) Louise Schack Elholm (V) Anni Matthiesen (V) Tina Nedergaard (V) Ulla Tørnæs (V) Alex Ahrendtsen (DF) Dennis Flydtkjær (DF) Marie Krarup (DF) Martin Henriksen (DF) Merete Riisager (LA) Villum Christensen (LA) Vivi Kier (KF)

Inuit Ataqatigiit, Siumut, Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget.