I forlængelse af ministerens svar af 24. maj 2013 på spørgsmål 11, mener ministeren så, at blot fordi en borger får frit valg til at vælge den instans, han selv finder bedst, så vil der ikke opstå sager, hvor borgeren efterfølgende ikke er tilfreds med resultatet, og derfor vil klage videre til byretten? Når man tager med i betragtning, at 78 pct. af vurderingsankenævnenes sager, som bliver påklaget til landsskatteretten, bliver omgjort, mener ministeren så ikke, at det virker noget urealistisk, at der fremover ikke vil komme flere sager for byretterne, når man fjerner den anden administrative klagemulighed? Mener ministeren, at man vil gå fra at behovet for omgørelser vil falde fra 78 pct. til 0 pct., eller vil borgeren blot ikke klage videre, fordi det er for omkostningsfuldt ved byretten?
Dato: 25-05-2013
Status: Endeligt besvaret
Emne:
klageinstanser og klagesager