Skriftlig fremsættelse (24. april
2013)
Skatteministeren
(Holger K.: Nielsen):
Herved tillader jeg mig for Folketinget at
fremsætte:
Forslag til lov om ændring af
skatteforvaltningsloven og forskellige andre love (Ny klagestruktur
på skatteområdet og ændringer som følge af
idriftsættelsen af Ét Fælles Inddrivelsessystem
m.v.)
(Lovforslag nr. L 212)
Det overordnede formål med at
ændre klagestrukturen er at skabe en mere effektiv og
tidssvarende klagestruktur på Skatteministeriets
område.
Det foreslås at fjerne muligheden for
at få en klagesag på skatteområdet behandlet ved
to administrative klageinstanser.
I dag kan afgørelser på
personskatte-, vurderings- og motorområderne påklages
til henholdsvis skatte-, vurderings- og motorankenævnene.
Afgørelserne fra disse ankenævn kan herefter
påklages til Landsskatteretten. Forslaget går ud
på, at såvel Landsskatteretten som ankenævnene
bevares, men uden klageadgang fra et ankenævn til
Landsskatteretten. Der vil stadig efter forslaget være
mulighed for domstolsprøvelse af afgørelserne fra
klagemyndighederne.
Læge og eksterne medlemmers
deltagelse i afgørelser opretholdes uændret.
Som udgangspunkt vil de sager, som hidtil
har kunnet påklages til ankenævnene, skulle behandles
af ankenævnene. Principielle sager foreslås dog at
skulle behandles af Landsskatteretten. Tilsvarende indebærer
forslaget, at visse sager, som hænger sammen med en sag, som
allerede behandles af Landsskatteretten, skal behandles af denne.
Endelig vil klageren, hvis en sag visiteres til et skatte- eller
vurderingsankenævn, kunne vælge, at sagen i stedet skal
behandles af Landsskatteretten.
Sager, som hidtil har været behandlet
i Landsskatteretten som første klageinstans, vil fortsat
skulle behandles af denne. Dette gælder dog ikke for sager,
som hidtil har været afgjort af Landsskatterettens
sekretariat.
Efter forslaget oprettes et fælles
sekretariat, der skal betjene såvel Landsskatteretten som
ankenævnene. Varetagelsen af denne sekretariatsfunktion
foreslås at skulle ligge hos en nyoprettet myndighed,
skatteankeforvaltningen.
Efter de gældende regler skal der i
de fleste sagstyper betales et klagegebyr ved klage til
Landsskatteretten, mens der ikke skal betales klagegebyr ved klage
til ankenævnene. Efter forslaget skal der betales klagegebyr
i alle klagesager, bortset fra inddrivelses- og aktindsigtssager.
Til gengæld foreslås gebyret nedsat fra 800 kr. til 300
kr.
Der ændres ikke på adgangen til
omkostningsgodtgørelse. Som konsekvens af ændringen af
klagestrukturen bliver der dog tale om en mindre udvidelse af
området for omkostningsgodtgørelse. Det hænger
sammen med, at visse sager, der hidtil er blevet behandlet i
vurderings- eller motorankenævnene, efter forslaget skal
behandles af Landsskatteretten. Dermed bliver de omfattet af
omkostningsgodtgørelse.
Lovforslaget ændrer ikke på
kredsinddelingen og antallet af medlemmer i forhold til
ankenævnene. Det er dog tanken at bringe disse forhold i
bedre overensstemmelse med den nye klagestruktur og sagstilgangen
til ankenævnene. Disse spørgsmål kan reguleres
ved en bekendtgørelse.
Lovforslaget indeholder desuden nogle
ændringer som følge af idriftsættelsen af
Ét Fælles Inddrivelsessystem (EFI) og rettelse af en
fejl i en lovændring fra 2012 på
ejendomsvurderingsområdet
Efter forslaget skal den nye klagestruktur
træde i kraft den 1. januar 2014, mens de øvrige
ændringer skal træde i kraft den 1. juli 2013.
Fuldt indfaset fra 2017 skønnes
forslaget at medføre en besparelse på ca. 20 mio. kr.
årligt.
De foreslåede ændringer som
følge af idriftsættelsen af EFI og fejlrettelsen
på ejendomsvurderingsområdet har ikke været i
høring forud for fremsættelsen, men de vil blive sendt
i høring samtidigt med fremsættelsen.
Fremsættelsen af lovforslaget er
blevet udskudt med henblik på en grundig vurdering af de
indkomne høringssvar vedrørende forslaget om en ny
klagestruktur på skatteområdet.
Idet jeg i øvrigt henviser til
lovforslaget og de ledsagende bemærkninger, skal jeg hermed
anbefale lovforslaget til det Høje Tings velvillige
behandling.