Betænkning afgivet af Skatteudvalget den 29. maj 2013

1. Ændringsforslag

Skatteministeren har stillet 12 ændringsforslag til lovforslaget.

2. Udvalgsarbejdet

Lovforslaget blev fremsat den 24. april 2013 og var til 1. behandling den 14. maj 2013. Lovforslaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i Skatteudvalget.

Møder

Udvalget har behandlet lovforslaget i 3 møder.

Høring

Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været sendt i høring, og Skatteministeriet sendte den 25. januar 2013 dette udkast til udvalget, jf. alm. del - bilag 97. En del af lovforslaget blev dog først sendt i høring ved lovforslagets fremsættelse, og Skatteministeriet sendte den 24. april 2013 dette udkast til udvalget, jf. L 212 - bilag 11. Den 29. april og den 8. og 24. maj 2013 sendte skatteministeren de indkomne høringssvar og notater herom til udvalget.

Skriftlige henvendelser

Udvalget har i forbindelse med udvalgsarbejdet modtaget skriftlige henvendelser fra:

Advokatfirmaet Tommy V. Christiansen,

Advokatrådet - Advokatsamfundet,

CEPOS,

Danske Advokater,

Danske Advokater og Danmarks Skatteadvokater,

Ejendomsforeningen Danmark,

Foreningen af Danske Skatteankenævn,

Formændene for motorankenævnene,

FSR - danske revisorer,

KPMG,

Rafn & Søn,

Videncentret for Landbrug og

Vurderingsankenævnsforeningen.

Skatteministeren har over for udvalget kommenteret de skriftlige henvendelser til udvalget. En af henvendelserne til udvalget og skatteministerens kommentar hertil er optrykt som bilag 2 til betænkningen.

Deputationer

Endvidere har Foreningen af Danske Skatteankenævn mundtligt over for udvalget redegjort for deres holdning til lovforslaget.

Ekspertmøde

Udvalget holdt den 8. maj 2013 et ekspertmøde om den del af lovforslaget, som omhandler den ny klagestruktur på skatteområdet. Oplægsholderne har sendt det skriftlige materiale, som lå til grund for deres oplæg, til udvalget, og skatteministeren har over for udvalget kommenteret materialet.

Spørgsmål

Udvalget har stillet 55 spørgsmål til skatteministeren til skriftlig besvarelse, som denne har besvaret. Nogle af udvalgets spørgsmål og skatteministerens svar herpå er optrykt som bilag 2 til betænkningen.

3. Indstillinger og politiske bemærkninger

Et flertal i udvalget (V, S, RV, EL, SF og KF) indstiller lovforslaget til vedtagelse med de stillede ændringsforslag.

Socialdemokratiets, Radikale Venstres, Enhedslistens og Socialistisk Folkepartis medlemmer af udvalget udtaler, at den foreslåede nye klagestruktur på skatteområdet vil sikre en mere effektiv klagestruktur, samtidig med at der skabes bedre kvalitet og højere grad af ensartethed i klagemyndighedernes afgørelser.

Under lovforslagets behandling har der været rejst spørgsmålet om, hvorvidt den foreslåede frist på 14 dage til at meddele skatteankeforvaltningen, at en sag ønskes behandlet af Landsskatteretten frem for et skatte- eller vurderingsankenævn, er for kort. Socialdemokratiet, Radikale Venstre, Enhedslisten og Socialistisk Folkeparti ønsker ikke, at fristen skal afskære klagerne fra at træffe dette valg, og partierne støtter derfor, at fristen ændres til 4 uger, og at der gives mulighed for, at skatteankeforvaltningen kan se bort fra fristoverskridelser, når der foreligger særlige omstændigheder.

Socialdemokratiet, Radikale Venstre, Enhedslisten og Socialistisk Folkeparti lægger vægt på, at det ikke er tanken at samle skatteankeforvaltningen på ét centralt sted. Det er således tanken, at skatteankeforvaltningen skal være lokaliseret på flere adresser i landet, som sikrer en decentral placering af skatteankeforvaltningens arbejde og nærhed til borgerne.

Endvidere støtter Socialdemokratiet, Radikale Venstre, Enhedslisten og Socialistisk Folkeparti, at der sker en tilpasning af antallet af ankenævn og medlemmer af disse med udgangspunkt i det forslag til justering, der er udarbejdet af Foreningen af Danske Skatteankenævn og Vurderingsankenævnsforeningen.

Venstres og Det Konservative Folkepartis medlemmer af udvalget mener, at den optimale måde at gennemføre en ændring af klagestrukturen på skatteområdet ville have været at gennemføre et egentlig udvalgsarbejde som eksempelvis i Sverige og England.

Venstre og Det Konservative Folkeparti bemærker, at lovforslaget er blevet væsentlig forbedret i forhold til det forslag, som blev sendt i høring.

For Venstre og Det Konservative Folkeparti har det været helt afgørende, at ændringerne ikke går på kompromis med retssikkerheden på skatteområdet. Der blev rejst kritik af forslaget, der blev sendt i høring. Det foreliggende lovforslag indeholder en række forbedringer, som også er blevet klargjort under udvalgsbehandlingen:

- Der indføres valgfrihed, i forhold til hvor man kan få sin sag behandlet.

- Muligheden for allerede ved klagens indgivelse at bestemme, at sagen behandles ved Landsskatteretten, fastholdes som i dag.

- Der vil gælde samme regler for mulighed for personligt fremmøde, som kendes i dag.

- Der er skabt klarhed over skatteankeforvaltningens virke.

- Væsentlige afgørelser fra lokale ankenævn offentliggøres.

- Der indføres en ledende retsformand for Landsskatteretten.

- Perioden, hvor man kan vælge at få sin sag behandlet af Landsskatteretten i stedet for af et lokalt ankenævn, øges til 4 uger.

- Evalueringen fremrykkes og udvides med inddragelse af relevante aktører.

Venstre og Det Konservative Folkeparti bemærker, at regeringen har tilkendegivet, at den kommende skatteankeforvaltning ikke betyder, at arbejdspladserne skal centraliseres i København, men at der også fastholdes arbejdspladser i skatteankeforvaltningen uden for hovedstadsområdet. Venstre og Det Konservative Folkeparti forventer, at regeringen også i handling vil fastholde dette, når den kommende skatteankeforvaltning skal føres ud i livet.

Venstre og Det Konservative Folkeparti lægger til grund, at skatteministeren vurderer, at den ændrede klagestruktur vil betyde en højere kvalitet i sagsbehandlingen af skatteydernes klager over skatteafgørelser. Venstre og Det Konservative Folkeparti lægger også til grund, at den foreslåede klagestruktur ifølge skatteministeren ikke vil føre til flere retssager i det almindelige domstolssystem, jf. skatteministerens svar på spørgsmål 11 og 53, og at den ændrede klagestruktur ikke fører til øgede udgifter forbundet med domstolsbehandling af skatte- og vurderingssager.

Venstre og Det Konservative Folkeparti bemærker, at den bestemmelse, der giver SKAT mulighed for at indbringe en åbenbart ulovlig afgørelse fra et ankenævn til Skatterådet, kun vil blive anvendt i meget begrænsede tilfælde, og at såfremt Skatterådet omgør afgørelsen, da vil skatteyderen kunne påklage afgørelsen til Landsskatteretten, jf. svaret på spørgsmål 55. Derudover bemærker Venstre og Det Konservative Folkeparti, at Skatterådet kun kan ændre et skatteankenævns afgørelse, hvis også klageren burde være klar over, at afgørelsen er ulovlig, hvilket svarer til den hidtidige fortolkning og fremgår af Skatteministeriets kommentarer til lovforslag  nr. L 110 fremsat den 24. februar 2005. Det vil samtidig sige, at Skatterådet ikke kan ændre en afgørelse fra et skatteankenævn, som beror på et skøn eller en bevismæssig vurdering, og at SKAT af samme årsag skal være påpasselig med ikke at forelægge sådanne sager for Skatterådet. I tilfælde af at SKAT vurderer, at det er nødvendigt at forelægge et skatteankenævns afgørelse for Skatterådet, fordi der er tale om en »åbenbart ulovlig afgørelse«, skal SKAT overholde de anbefalinger og tidsfrister, som SKATs retssikkerhedschef har beskrevet i et notat af 12. oktober 2007: »Anbefalinger om principper og procedure for indbringelse af ankenævnsafgørelser til Skatterådet i medfør af skatteforvaltningslovens § 2, stk. 3« samt de dertilhørende bilag. Eksempelvis skal SKAT, samtidig med at de meddeler skatteyderen, at de vil indbringe skatteankenævnets afgørelse for Skatterådet, begrunde, hvorfor de mener, at ankenævnets afgørelse er »åbenbart ulovlig«. En hurtig begrundelse er et vigtigt element for at bevare skatteydernes retssikkerhed.

Et mindretal i udvalget (DF og LA) indstiller lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling. Mindretallet vil stemme for de stillede ændringsforslag.

Dansk Folkepartis medlemmer kan ikke støtte lovforslaget, da Dansk Folkeparti mener, at det medfører en forringelse af danskernes retssikkerhed, når man fjerner muligheden for at få en klagesag på skatteområdet behandlet ved to administrative klageinstanser, så man fremover kun kan få den behandlet ved en instans.

Dansk Folkeparti mener, at det er godt, at så mange sager som muligt afklares i de administrative klageorganer, så derfor ser Dansk Folkeparti helst, at man havde bevaret en tostrenget klagestruktur.

Dansk Folkeparti mener, det er retssikkerhedsmæssigt betænkeligt at fjerne en administrativ klageadgang for skatteyderne, men omvendt er fejlprocenten i ankenævnenes afgørelser så høj, at det ikke er holdbart. Det er sådan, at 78 pct. af de sager, der klages videre til Landsskatteretten, og 31 procent i indkomstsager fra skatteankenævnene omgøres i Landsskatteretten til fordel for borgeren. Det er et problem, at ankenævnene tager fejl i rigtig mange tilfælde, men Dansk Folkeparti mener ikke, at man løser problemet ved at udhule borgernes klageadgang, så de fremover kun har én mulighed.

Det er det mest retssikkerhedsmæssigt forsvarlige at beholde en tostrenget klagestruktur med høj faglighed i begge instanser, og Dansk Folkeparti mener også, at retssikkerhed i denne sag vægter højere end sparede penge.

Landsskatteretten er et respekteret klageorgan, der har en stor faglighed, og som sikrer, at borgerne får en fornyet uafhængig vurdering af deres skattesag. Hvorfor ændre på noget, der virker? Hvorfor ikke blot lave ændringer, der skal højne fagligheden i ankenævnene? Landsskatteretten er en klageinstans med den fornødne skattejuridiske kompetence, og der er ingen grund til at svække en myndighed, som fungerer godt.

Dansk Folkeparti mener, det er stærkt betænkeligt, at ankenævn fremover skal træffe den endelige administrative afgørelse, da de er en ren lægmandsfunktion. En ren lægmandsfunktion hører ingen steder hjemme som øverste administrative klageinstans.

Lovforslaget vil skabe en sideordnet klagestruktur, som kan medføre, at der skabes regionale praksis, hvilket kan betyde, at alle borgere ikke behandles lige for loven.

Landskatteretten sikrer i dag betydelig retsensartethed på skatteområdet, og det er en forringelse af retssikkerheden, hvis Land­skatterettens funktion som den koordinerende instans på skatteområdet ophører.

Den eneste reelle grund til dette lovforslag synes at være en ren spareøvelse, da lovforslaget skal give en årlig besparelse på 20 mio. kr. - en rigtig dårlig besparelse, da det går ud over borgernes retssikkerhed, og i den sammenhæng er 20 mio. kr. jo ingenting. Dansk Folkeparti stiller sig yderst tvivlende over for, om man overhovedet får besparelsen, da man må gå ud fra, at når en administrativ klagemulighed fra borgerne fjernes, vil flere fremover klage videre til byretten, hvilket giver langt større omkostninger for alle parter.

I skatteministerens svar på spørgsmål 12 fremgår det, at det kun er 70 sager, som skal klages videre til byretten, før besparelsen på de 20 mio. kr. er væk. Som man kan se i svaret på spørgsmål 20, er der 2.207 ankenævnsafgørelser, som bliver påklaget til Landsskatteretten. Det lyder derfor ret så urealistisk, at ikke en eneste af de 2.207 sager vil ende i byretten, når man går fra to klageinstanser til én klageinstans. Indbringelse af 70 sager for byretten vil svare til, at det kun er i 3,1 pct. af sagerne, at borgeren ikke er tilfreds med afgørelsen, efter at have fået sagen behandlet i første og eneste instans.

Dansk Folkeparti er overbevist om, at flere sager vil ende hos domstolene, hvilket vil koste flere penge og give længere sagsbehandlingstider.

Der bliver med lovforslaget oprettet en fælles sekretaria?tsbetjening, kaldet skatteankeforvaltningen, for at højne og ensarte kvaliteten i afgørelser fra Landsskatteretten og ankenævn, men det er Dansk Folkepartis vurde­ring, at det er en ganske vanskelig opgave. Dansk Folkeparti tvivler derfor på, at et fælles sekretariat kan erstatte Landskatterettens behandling af skattesagerne. Dansk Folkeparti tror ikke, at fagligheden vil blive løftet nok til at opveje fjernelsen af en klagemulighed.

Hvis man vil lave et fælles sekretariat for ankenævn og Landsskatteretten, så burde det være organiseret under Landsskatteretten, som har en høj faglighed.

Dansk Folkeparti går ind for borgeren før systemet. Dansk Folkeparti går ind for, at borgerne skal have en høj retssikkerhed. Det modsatte gør sig gældende med dette lovforslag, og derfor kan Dansk Folkeparti ikke støtte lovforslaget.

Inuit Ataqatigiit, Siumut, Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin var på tidspunktet for betænkningens afgivelse ikke repræsenteret med medlemmer i udvalget og havde dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller politiske udtalelser i betænkningen.

En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i betænkningen.

4. Ændringsforslag med bemærkninger

Ændringsforslag

Til § 1

Af skatteministeren, tiltrådt af udvalget:

1) I den under nr. 32 foreslåede ændring af to steder i § 35, stk. 4, og i § 35, stk. 5, ændres »eller Landsskatteretten« til: », Landsskatteretten eller spillemyndigheden«.

[Udvidelse til også at omfatte spillemyndigheden]

2) I den under nr. 33 foreslåede § 35 a ændres i stk. 6 »stk. 2« til: »stk. 3«.

[Ændring af henvisning]

3) I den under nr. 33 foreslåede § 35 b ændres i stk. 5 »14 dage« til: »4 uger«, og som 3. pkt. indsættes:

»Skatteankeforvaltningen kan se bort fra en overskridelse af fristen, hvis særlige omstændigheder taler derfor.«

[Forlængelse af fristen for valg af behandling af en sag i Landsskatteretten og mulighed for at se bort fra fristoverskridelser]

4) I den under nr. 33 foreslåede § 35 d ændres i stk. 4 »Landsskatteretten kan« til: »Landsskatteretten«.

[Ændring af sproglig karakter]

5) Den under nr. 33 foreslåede overskrift til kapitel 13 b affattes således:

»Kapitel 13 b

Klager, som behandles af skatteankeforvaltningen«

[Præcisering af overskrift]

6) I den under nr. 45 foreslåede ændring af § 40, stk. 2, 3. pkt., der bliver stk. 1, 3. pkt., ændres »§§ 44-47« til: »§§ 44, 45 og 47«.

[Ændring af henvisning]

Til § 10

7) Efter nr. 1 indsættes som nyt nummer:

»01. I § 8 P, stk. 3, indsættes som 2. pkt.:

»Skatteministeren kan fastsætte regler for indberetning af renter efter § 5, stk. 1, i lov om inddrivelse af gæld til det offentlige.««

[Lovteknisk ændring]

Til § 12

8) I den under nr. 1 foreslåede affattelse af § 8 a, stk. 1, ændres »Økonomistyrelsens« til: »Statens Administrations«.

[Ændring af myndighedsnavn]

Til § 15

9) Nr. 1 affattes således:

»1. § 117, nr. 4, ophæves.«

[Lovteknisk ændring]

Til § 16

10) I stk. 2 indsættes efter »§ 1, nr. 30,«: »§ 10, nr. 01,«.

[Konsekvensændring som følge af ændringsforslag nr. 7]

11) I stk. 3 ændres »og §§ 3-13« til: »§§ 3-9, § 10, nr. 1 og 2, og §§ 11-13«.

[Konsekvensændring som følge af ændringsforslag nr. 7]

12) I stk. 3 ændres »stk. 2-5« til: »stk. 4-6«.

[Ændring af henvisning]

Bemærkninger

Til nr. 1

I lovforslagets § 1, nr. 31, foreslås det at udvide skatteministerens hjemmel til at fastsætte regler om obligatorisk digitalisering, så den ikke alene omfatter meddelelser til og fra SKAT, men tillige meddelelser til og fra skatteankeforvaltningen, skatteankenævnene, vurderingsankenævnene, motorankenævnene, Landsskatteretten og spillemyndigheden.

Som konsekvens heraf er det under lovforslagets § 1, nr. 32, foreslået, at en række andre regler i skatteforvaltningslovens § 35, stk. 4 og 5, om kommunikation til og fra SKAT skal finde tilsvarende anvendelse for kommunikation til og fra skatteankeforvaltningen, skatteankenævnene, vurderingsankenævnene, motorankenævnene eller Landsskatteretten. Disse andre regler giver skatteministeren hjemmel til at fastsætte nærmere regler om digital kommunikation, herunder om anvendelse af digital signatur, foreskriver at meddelelser fra SKAT, som indeholder fortrolige oplysninger, skal krypteres eller sikres på anden forsvarlig måde, og angiver, at en digital meddelelse anses for at være kommet frem, når den er gjort tilgængelig for SKAT henholdsvis den skattepligtige eller indberetningspligtige.

Det er imidlertid ved en fejl ikke foreslået, at disse regler i skatteforvaltningslovens § 35, stk. 4 og 5, også skal finde anvendelse i forbindelse med kommunikation til og fra spillemyndigheden. Det foreslås derfor at tilføje spillemyndigheden i de pågældende bestemmelser.

Til nr. 2

I det foreslåede § 35 a, stk. 6, i skatteforvaltningsloven henvises til fristen i samme paragrafs stk. 2. Den frist, der skal henvises til, er - som det fremgår af bemærkningerne til bestemmelsen - fristen for at indgive en klage til skatteankeforvaltningen i stk. 3. Det foreslås derfor, at henvisningen rettes, så der henvises til stk. 3.

Til nr. 3

Det foreslås at forlænge klagerens frist for at meddele skatteankeforvaltningen, at en sag, som er visiteret til et skatte- eller vurderingsankenævn, i stedet skal behandles af Landsskatteretten.

Efter lovforslaget er fristen 14 dage efter modtagelsen af meddelelsen om, at sagen er visiteret til et skatte- eller vurderingsankenævn. Fristen foreslås forlænget til 4 uger efter modtagelsen af den pågældende meddelelse.

Det foreslås endvidere, at skatteankeforvaltningen kan se bort fra overskridelse af fristen, hvis der foreligger særlige omstændigheder. Ved vurderingen af, om der foreligger særlige omstændigheder, der kan begrunde, at der ses bort fra en fristoverskridelse, kan længden af fristoverskridelsen og årsagen til fristoverskridelsen indgå. Der skal være særlige omstændigheder ud over, at fristoverskridelsen er kort, for at der kan ses bort fra fristoverskridelsen. Derfor kan en lille fristoverskridelse ikke i sig selv medføre, at der ses bort fra overskridelsen.

Til nr. 4

I det foreslåede § 35 d, stk. 4, i skatteforvaltningsloven er der medtaget et overflødigt »kan«. Det foreslås, at dette ord udgår af bestemmelsen. Ændringen er alene af sproglig karakter.

Til nr. 5

Overskriften til kapitel 13 b er »Klage, hvor skatteankeforvaltningen træffer afgørelse«. Imidlertid indeholder kapitlet såvel regler om sager, hvor skatteankeforvaltningen træffer afgørelse, som regler om sager, hvor skatteankeforvaltningen behandler sager som sekretariat for ankenævnene eller Landsskatteretten.

Det foreslås derfor at ændre overskriften, så der ikke alene omtales de sager, hvor skatteankeforvaltningen træffer afgørelse.

Til nr. 6

I lovforslagets § 1, nr. 45, foreslås det at ændre en henvisning til skatteforvaltningsloven §§ 43-47 til en henvisning til §§ 44-47. Det er en følge af, at § 43 foreslås ophævet. Imidlertid foreslås også § 46 ophævet. Derfor foreslås det, at henvisningen ændres til en henvisning til § 44, 45 og 47.

Til nr. 7 og 9

Der er tale om ændringsforslag, som alene er af lovteknisk karakter.

Ved lovforslagets § 15 er det foreslået at ændre § 117, nr. 4, i lov nr. 1336 af 19. december 2008 om ændring af kildeskatteloven, opkrævningsloven, udpantningsloven og forskellige andre love (Konsekvensændringer som følge af lov om inddrivelse af gæld til det offentlige). § 117, nr. 4, indsætter et nyt 2. pkt. i skattekontrollovens § 8 P, stk. 3, og det er således denne formulering af det nye 2. pkt. i skattekontrolloven § 8 P, stk. 3, der er foreslået ændret ved lovforslagets § 15.

Frem for at foretage ændringen på denne måde foreslås det at foretage ændringen i skattekontrolloven i stedet for i lov nr. 1336 af 19. december 2008. Ved ændringsforslag nr. 9 foreslås det derfor at ophæve § 117, nr. 4, i lov nr. 1336 af 19. december 2008. Samtidig er det i ændringsforslag nr. 7 foreslået, at det nye 2. pkt. indsættes i skattekontrollovens § 8 P, stk. 3, ud over den ændring, der var foreslået ved lovforslagets § 15.

Til nr. 8

Den foreslåede nye affattelse af § 8 a, stk. 1, i lov om statsgaranterede studielån omhandler, i lighed med den eksisterende bestemmelse i § 8 a, stk. 1, klager over Økonomistyrelsens afgørelser. Imidlertid er Økonomistyrelsens opgaver på dette område overgået til Statens Administration, og det foreslås derfor, at bestemmelsen i stedet for at vedrøre Økonomistyrelsens afgørelser kommer til vedrøre Statens Administrations afgørelser.

Til nr. 10 og 11

Der er tale om konsekvensændringer, som følge af at der ved ændringsforslag nr. 7 indsættes et nyt nr. 01 i lovforslagets § 10. Dette skal træde i kraft den 1. juli 2013 i lighed med lovforslagets § 15, som det foreslåede nye § 10, nr. 01, hænger sammen med.

Til nr. 12

§ 16, stk. 3, indeholder hovedreglen om, for hvilke klager den foreslåede nye klagestruktur på skatteområdet har virkning. Imidlertid indeholder den foreslåede § 16, stk. 4-6, en række modifikationer til dette. I det foreslåede stk. 3 henvises til disse modifikationer, men ved en fejl henvises der til stk. 2-5. Det foreslås at ændre dette til en henvisning til stk. 4-6.

Ane Halsboe-Jørgensen (S) Benny Engelbrecht (S) Jacob Bjerregaard (S) John Dyrby Paulsen (S) Jesper Petersen (S) Simon Kollerup (S) Thomas Jensen (S) Nadeem Farooq (RV) Rasmus Helveg Petersen (RV) Camilla Hersom (RV) Mette Boye (SF) Jonas Dahl (SF) Frank Aaen (EL) Stine Brix (EL) Jørgen Arbo-Bæhr (EL) Hans Andersen (V) Gitte Lillelund Bech (V) fmd. Martin Geertsen (V) Kristian Pihl Lorentzen (V) Jan E. Jørgensen (V) Torsten Schack Pedersen (V) Troels Lund Poulsen (V) Mads Rørvig (V) Dennis Flydtkjær (DF) Mikkel Dencker (DF) Hans Kristian Skibby (DF) Karina Adsbøl (DF) Ole Birk Olesen (LA) nfmd. Brian Mikkelsen (KF)

Inuit Ataqatigiit, Siumut, Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget.