Tillægsbetænkning afgivet af Indfødsretsudvalget den 31. maj 2013

1. Udvalgsarbejdet

Lovforslaget blev fremsat den 19. april 2013 og var til 1. behandling den 25. april 2013. Lovforslaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i Indfødsretsudvalget. Udvalget afgav betænkning den 23. maj 2013. Lovforslaget var til 2. behandling den 30. maj 2013, hvorefter det blev henvist til fornyet behandling i Indfødsretsudvalget.

Møder

Udvalget har, efter lovforslaget blev henvist til fornyet udvalgsbehandling, behandlet lovforslaget i 1 møde.

Spørgsmål

Udvalget har under den fornyede behandling af lovforslaget stillet 2 spørgsmål til justitsministeren til skriftlig besvarelse, som denne har besvaret.

2. Indstillinger og politiske bemærkninger

Et flertal i udvalget (udvalget med undtagelse af DF) indstiller lovforslaget til vedtagelse i den affattelse, hvori det foreligger efter 2. behandling.

Liberal Alliances medlemmer af udvalget finder det kritisabelt, at konventionerne ikke tillader, at en person, som PET advarer imod som en potentiel trussel mod landet, kan nægtes statsborgerskab. LA mener dog, at konventionerne skal overholdes, og stemmer derfor for lovforslaget. I stedet vil LA arbejde for at ændre de relevante konventioner, så det fremover bliver muligt at afvise ansøgninger om statsborgerskab, når landets efterretningstjeneste advarer mod ansøgere som en potentiel trussel mod landets sikkerhed.

Et mindretal i udvalget (DF) indstiller lovforslaget til forkastelse.

Dansk Folkepartis medlemmer af udvalget vil have den person, som PET mistænker for at være til fare for rigets sikkerhed, og som altså kan være terrorist, udskilt fra lovforslaget. DF mener, at folketingsmedlemmer har en grundlovssikret ret til få adgang til alle relevante oplysninger om de personer  på lovforslagene om indfødsrets meddelelse - heriblandt også navnet på den pågældende person. DF mener slet ikke, at personen skulle have stået på lovforslaget, og det er justitsministeren og regeringen, der mistænkeliggør de 684 personer ved at sætte personen på lovforslaget. Sagen kunne have været ordnet i al mindelighed, hvis justitsministeren havde været behjælpelig med at yde DF teknisk bistand, så vi kunne få ham fjernet fra loven. Dette er blevet DF nægtet. DF har efterfølgende bedt om aktindsigt hos Justitsministeriets Indfødsretskontor, så DF kunne de relevante oplysninger om den PET-mistænkte. DF har også klaget til folketingets Præsidium. Der er på tidspunktet for afgivelsen af tillægsbetænkningen endnu ikke kommet svar.

For DF er sagen meget alvorlig og af yderst principiel karakter. For det første er det Folketinget og Folketinget alene, der ifølge § 44 i grundloven tildeler statsborgerskab ved lov. For det andet bør alle oplysninger om personer, der tildeles statsborgerskab, være tilgængelige - heri­blandt også navnet på den statsløse og den konkrete årsag til PET's anbefaling. Ellers tildeler vi folketingsmedlemmer statsborgerskab på et uoplyst grundlag, hvilket må være i direkte strid med grundloven.

Inuit Ataqatigiit, Siumut, Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin var på tidspunktet for tillægsbetænkningens afgivelse ikke repræsenteret med medlemmer i udvalget og havde dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller politiske udtalelser i tillægsbetænkningen.

En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i tillægsbetænkningen.

Lennart Damsbo-Andersen (S) Jens Joel (S) Karen J. Klint (S) Sophie Hæstorp Andersen (S) Trine Bramsen (S) Zenia Stampe (RV) nfmd. Liv Holm Andersen (RV) nfmd. Karina Lorentzen Dehnhardt (SF) Johanne Schmidt-Nielsen (EL) Preben Bang Henriksen (V) Michael Aastrup Jensen (V) Jan E. Jørgensen (V) Karsten Nonbo (V) Christian Langballe (DF) fmd. Marie Krarup (DF) Mette Bock (LA) Tom Behnke (KF)

Inuit Ataqatigiit, Siumut, Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget.