Fremsat den 4. oktober 2012 af
miljøministeren (Ida Auken)
Forslag
til
Lov om ændring af lov om
miljøbeskyttelse, lov om betalingsregler for
spildevandsforsyningsselskaber m.v. og lov om vurdering og styring
af oversvømmelsesrisiko fra vandløb og
søer
(Bemyndigelse til fastsættelse af
regler om oversvømmelseskort, digital fremsendelse af
oversvømmelseskort og risikostyringsplaner m.v.)
§ 1
I lov om miljøbeskyttelse, jf.
lovbekendtgørelse nr. 879 af 26. juni 2010, som ændret
bl.a. ved § 2 i lov nr. 484 af 11. maj 2010,
§ 1 i lov nr. 653 af 15. juni 2010, § 6 i lov
nr. 553 af 1. juni 2011, § 1 i lov nr. 1273 af 21.
december 2011, § 1 i lov nr. 446 af 23. maj 2012 og
senest ved § 4 i lov nr. 580 af 18. juni 2012, foretages
følgende ændringer:
1. I
§ 30, stk. 1,
ændres »§ 32, stk. 5« til:
»§ 32, stk. 4«.
2. § 32, stk. 2,
ophæves.
Stk. 3-5 bliver herefter til
stk. 2-4.
3. I
§ 32, stk. 3, der bliver
til stk. 2, ændres »stk. 5« til:
»stk. 4«.
4.
Efter § 32 indsættes i kapitel
4:
Ȥ 32
a. Den, der er ansvarlig for driften af et
spildevandsforsyningsselskab, der er omfattet af § 2,
stk. 1, i lov om vandsektorens organisering og
økonomiske forhold, skal efter anmodning fra
kommunalbestyrelsen give alle oplysninger, herunder om
økonomiske og regnskabsmæssige forhold, som har
betydning for kommunalbestyrelsens planlægning efter
§ 32, stk. 1.
Stk. 2.
Miljøministeren kan fastsætte regler om, at den, der
er ansvarlig for driften af et spildevandsforsyningsselskab, som
nævnt i stk. 1, efter anmodning fra kommunalbestyrelsen
og for egen regning skal udarbejde og udlevere
1)
oversvømmelseskort vedrørende sandsynlighed for
oversvømmelse som følge af kapacitetsproblemer i
spildevandsanlæg eller i dele heraf på arealer, der
normalt ikke er dækket af vand, og
2) oplysninger i
øvrigt om sandsynlighed for oversvømmelser som
følge af kapacitetsproblemer i spildevandsanlæg eller
i dele heraf, herunder om mulige forebyggende tiltag.
Stk. 3.
Miljøministeren kan fastsætte regler om de i
stk. 2 nævnte kort og oplysninger, herunder om krav til
indhold og udarbejdelse, tekniske krav i øvrigt samt krav om
digital fremsendelse i bestemte it-systemer, særlige digitale
formater eller lignende.
Stk. 4.
Kommunalbestyrelsens anmodninger efter stk. 1 og efter regler,
der er fastsat i medfør af stk. 2, kan ikke
påklages til anden administrativ myndighed.«
5. I
§ 110, stk. 1, nr. 7,
indsættes efter »undlader at meddele oplysninger efter
«: »§ 32 a, stk. 1, eller «.
6. I
§ 110, stk. 3,
indsættes efter »§ 31, stk. 3, «:
»§ 32 a, stk. 2 og 3, «.
§ 2
I lov om betalingsregler for
spildevandsforsyningsselskaber
m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 633 af 7. juni 2010, som
ændret bl.a. ved § 4 i lov nr. 1518 af 27. december
2009, foretages følgende ændring:
1. I
§ 1, stk. 4,
indsættes efter »§ 7 a,«:
»herunder udgifter til opfyldelse af
anmodninger efter miljøbeskyttelseslovens § 32 a
og regler fastsat i medfør heraf,«.
§ 3
I lov om vurdering og styring af
oversvømmelsesrisikoen fra vandløb og søer,
jf. lovbekendtgørelse nr. 1505 af 27. december 2009, som
ændret ved § 23 i lov nr. 484 af 11. maj 2011,
§ 12 i lov nr. 1273 af 21. december 2011 og
§ 14 i lov nr. 580 af 18. juni 2012, foretages
følgende ændring:
1. I
§ 8, stk. 4,
indsættes som 2. pkt.:
»Miljøministeren kan
fastsætte regler om frist for fremsendelse af
risikostyringsplaner.«
2. I
§ 8, stk. 6,
indsættes som 2. pkt.:
»Ministeren kan endvidere fastsætte
regler om, at kommunalbestyrelsen digitalt skal fremsende
risikostyringsplanen, herunder bestemte oplysninger fra
risikostyringsplanen, i bestemte it-systemer, særlige
digitale formater eller lignende.«
§ 4
Loven træder i kraft den 1. december
2012.
Bemærkninger til lovforslaget
| | | | 1. | Indledning | 2. | Baggrund | 3. | Lovforslagets hovedindhold | | 3.1. | Oversvømmelser som følge af
kapacitetsproblemer i spildevandsanlæg eller i dele
heraf | | | 3.1.1. | Gældende ret | | | 3.1.2. | Forslaget | | 3.2. | Præcisering af reglerne om
spildevandsafledningsbidrag | | | 3.2.1. | Gældende ret | | | 3.2.2. | Forslaget | | 3.3. | Fremsendelse af risikostyringsplaner i
bestemt digitalt format | | | 3.3.1. | Gældende ret | | | 3.3.2. | Forslaget | 4. | Økonomiske og administrative
konsekvenser for det offentlige | 5. | Økonomiske og administrative
konsekvenser for erhvervslivet | 6. | Administrative konsekvenser for
borgerne | 7. | Miljømæssige
konsekvenser | 8. | Forholdet til EU-retten | 9. | Hørte organisationer | 10. | Sammenfattende skema | | |
|
Almindelige bemærkninger
1.
Indledning
Med dette lovforslag foreslås en
ændring af lov om miljøbeskyttelse, en ændring
af lov om betalingsregler for spildevandsforsyningsselskaber m.v.
og en ændring af lov om vurdering og styring af
oversvømmelsesrisikoen fra vandløb og
søer.
Formålet med forslaget om ændring
af miljøbeskyttelsesloven er at give navnligt ejere af fast
ejendom, der er tilsluttet et spildevandsforsyningsselskab,
nærmere viden om sandsynligheden for oversvømmelser
på deres ejendom. Med denne nærmere viden har disse
ejere bedre forudsætninger for at træffe beslutning om
forbyggende tiltag på deres ejendom og for at indgå i
dialog med spildevandsforsyningsselskabet og kommunen om behovet
for mere generelt forebyggende tiltag til hindring af
oversvømmelse.
Endvidere er formålet med lovforslaget,
at der skabes et beslutningsgrundlag for blandt andet
spildevandsforsyningsselskaber og kommuner med henblik på at
gennemføre forebyggende tiltag mod oversvømmelser som
følge af utilstrækkelig kapacitet i
spildevandsanlæg. Spildevandsforsyningsselskabet har ansvaret
for planlægning og projektering af spildevandsanlæg.
Kommunen har ansvaret for kommune- og
spildevandsplanlægning.
Lovforslaget indeholder en bemyndigelse,
hvormed miljøministeren kan fastsætte rammer for
spildevandsforsyningsselskabers udarbejdelse af
oversvømmelseskort og oplysninger i øvrigt
vedrørende sandsynlighed for oversvømmelser som
følge af kapacitetsproblemer i spildevandsanlæg eller
dele heraf. Miljøministeren kan således nærmere
fastlægge fagligt funderede og ensartede bestemmelser, som
spildevandsselskaberne skal lægge til grund, når de
udarbejder de her omhandlede oversvømmelseskort. I denne
forbindelse kan miljøministeren også fastsætte
bestemmelser om spildevandsforsyningsselskabernes digitale
fremsendelse af oversvømmelseskort til kommunerne i bestemt
format.
2.
Baggrund
Behovet for kort og oplysninger
vedrørende sandsynlighed for oversvømmelser er
stigende. Det skyldes, at der med klimaændringerne forventes
kraftigere regnskyl end hidtil. Kraftigere regnskyl øger som
udgangspunkt sandsynligheden for uønskede
oversvømmelser, herunder som følge af
kapacitetsproblemer i spildevandsanlæg. Kraftige regnskyl er
forekommet og har haft uønskede miljømæssige,
sundhedsmæssige og økonomiske konsekvenser for
samfundet.
Klimaændringer har været
omfattende drøftet nationalt og internationalt. Danmarks
Meteorologiske Institut foretager løbende beregninger af de
forventede klimaændringer i Danmark. De seneste beregninger
fra Danmarks Meteorologiske Institut viser, at Danmark kan forvente
mere nedbør især om vinteren og stigende temperaturer.
En af de største udfordringer er, at klimaændringerne
fører til øget hyppighed, intensitet og varighed af
ekstreme vejrbegivenheder. Danmark får således
også ændrede nedbørsmønstre med somre
præget af længere tørre perioder og kraftige
skybrud. Vurderingen af de fremtidige klimaforandringer er baseret
på scenarier, der ligeledes anvendes af FN's klimapanel IPCC,
nedskaleret til danske forhold. I forhold til holdbarheden af de
beskrevne forventede klimaændringer kan der være en vis
usikkerhed, der løbende søges minimeret, men som ikke
kan elimineres.
På baggrund af Danmarks Meteorologiske
Instituts forventninger om fremtidige ændringer i
nedbørsforholdene og blandt andet forsikringsbranchens
opgørelser over skadesomkostninger, som kraftigere regnskyl
har haft, er der behov for klimatilpasning, herunder at kort og
oplysninger vedrørende forventede uønskede
oversvømmelser udarbejdes ud fra fagligt funderet og
ensartede bestemmelser. Disse bestemmelser, der for eksempel
vedrører forventede klimascenarier, kan fastsættes af
miljøministeren på baggrund af den i
nærværende lovforslag foreslåede bemyndigelse.
Bestemmelser om hvilket klimascenarie, der skal lægges til
grund ved udarbejdelsen af de af dette lovforslag omhandlede
oversvømmelseskort, fastsættes efter forhandling med
klima-, energi- og bygningsministeren.
For så vidt angår baggrunden for
dette forslag, kan der endvidere henvises til Aftale om kommunernes
økonomi for 2013 mellem regeringen og KL. Som det
fremgår heraf, er det aftalt, at kommunerne frem mod udgangen
af 2013 udarbejder klimatilpasningsplaner, der indeholder en
kortlægning af risikoen for oversvømmelse, og som
skaber overblik og prioriterer indsatsen. Denne plan for
klimatilpasning indarbejdes direkte i kommuneplan 2013 eller som et
tillæg til denne. Dette lovforslag vil bidrage til, at
nærmere viden om sandsynligheden for forventede
oversvømmelser som følge af kapacitetsproblemer i
spildevandsanlæg, dels stilles til rådighed for ejere
af fast ejendom, der er tilsluttet spildevandsanlæg, og dels
stilles til rådighed for kommunerne med henblik på, at
kommunerne kan samle oversvømmelseskortene fra
spildevandsforsyningsselskaberne med kort, der vedrører
oversvømmelser relateret til havvand, grundvand, regnvand og
vandløb. De sidstnævnte kort udarbejdes af
Miljøministeriet og stilles til rådighed for
kommunerne. De samlede kort, der i princippet vedrører
oversvømmelser fra alt relevant vand, kan bidrage til et
bedre beslutningsgrundlag med henblik på at forebygge
uønskede oversvømmelser, herunder medvirke til at
identificere eventuelle behov for mere detaljeret kortlægning
af udvalgte områder.
Lovforslaget indebærer således, at
blandt andet ejere af fast ejendom, der er tilsluttet et
spildevandsforsyningsselskab, via spildevandsforsyningsselskabets
oversvømmelseskort og reglerne om adgang til
miljøoplysninger kan få nærmere viden om
sandsynligheden for, at deres ejendom kan blive ramt af
uønskede oversvømmelser, der skyldes
kapacitetsproblemer i spildevandsanlæg.
Lovforslaget indebærer endvidere i
sammenhæng med Aftalen om kommunernes økonomi for
2013, at blandt andet ejere af fast ejendom, der er tilsluttet et
spildevandsforsyningsselskab, via kommunens samlede kort og
kommuneplan 2013 eller et tillæg hertil kan få
nærmere viden om sandsynligheden for, at deres ejendom kan
forventes at blive ramt af uønskede oversvømmelser
fra i princippet alt relevant vand.
Det kan i øvrigt bemærkes, at
vurderingen af risikoen for oversvømmelser, der er en
følge af kapacitetsproblemer i spildevandsanlæg, ikke
var en del af gennemførelsen af det såkaldte
oversvømmelsesdirektiv, jf. direktiv 2007/60/EF, og disse
oversvømmelser er dermed ikke omfattet af den gældende
lov om vurdering og styring af oversvømmelsesrisiko fra
vandløb og søer.
Udover ovennævnte forslag
vedrørende kort og oplysninger vedrørende
sandsynlighed for oversvømmelse foreslås det
endvidere, at der i miljøbeskyttelsesloven indsættes
en bestemmelse, hvorefter miljøministeren kan
fastsætte bestemmelser om sanktioner i forhold til
spildevandsforsyningsselskaber, der ikke udarbejder eller leverer
de ovenfor nævnte oplysninger og/eller kort. Desuden
foreslås der indført bestemmelser om sanktioner i
forhold til spildevandsforsyningsselskaber, der ikke opfylder det i
dag gældende krav om, at spildevandsforsyningsselskaberne
efter anmodning skal udlevere oplysninger til kommunalbestyrelsen
til brug for udarbejdelse af en spildevandsplan. Disse forslag om
sanktioner gør reguleringen i overensstemmelse med den
øvrige tilsvarende regulering i lov om
miljøbeskyttelse. I forslaget vedrørende
miljøbeskyttelsesloven foreslås endvidere, at de
nævnte anmodninger fra kommunalbestyrelsen til
spildevandsforsyningsselskaberne vedrørende dels udlevering
af oplysninger til brug for kommunens udarbejdelse af
spildevandsplan og dels udarbejdelse og udlevering af oplysninger
og kort derudover, ikke kan påklages.
For så vidt angår forslaget om en
ændring af lov om betalingsregler for
spildevandsforsyningsselskaber m.v. bemærkes det, at
formålet hermed er, at der med den foreslåede
præcisering skabes klarhed vedrørende reguleringen i
lov om betalingsregler for spildevandsforsyningsselskaber m.v. i
forhold til de udgifter, der følger af en udmøntning
af de foreslåede ændringer i lov om
miljøbeskyttelse.
Endeligt skal det bemærkes, at
formålet med forslaget om en ændring i lov om vurdering
og styring af oversvømmelsesrisikoen for vandløb og
søer primært er at indføre en ny bemyndigelse,
hvormed miljøministeren kan fastsætte bestemmelser med
henblik på opfyldelse af et EU-krav om særlige tekniske
formater, som Kommissionen kan fastsætte i forhold til
medlemslandenes fremsendelse af kommunalbestyrelsernes
risikostyringsplaner, der er vedtaget i henhold til
oversvømmelsesloven. Baggrunden er, at Kommissionen som led
i udmøntningen af det såkaldte
oversvømmelsesdirektiv, jf. direktiv 2007/60/EF, kan
fastsætte krav om indberetning til Europa-Kommissionen i et
særligt format.
Det bemærkes, at der med
spildevandsforsyningsselskaber i dette lovforslag menes de
spildevandsforsyningsselskaber, der er omfattet af § 2,
stk. 1, i lov om vandsektorens organisering og
økonomiske forhold.
3.
Lovforslagets hovedindhold
3.1.
Oversvømmelser som følge af kapacitetsproblemer i
spildevandsanlæg eller i dele heraf
3.1.1.
Gældende ret
Siden 1. januar 2010 har
spildevandsforsyningsselskaberne været udskilt fra
kommunerne, jf. lov om vandsektorens organisering og
økonomiske forhold. Herefter er
spildevandsforsyningsselskaberne private virksomheder, der ikke
uden lovhjemmel har pligt til at udarbejde og udlevere oplysninger
til kommunalbestyrelsen.
Efter gældende ret er der i dag en
række bestemmelser, der fastlægger i hvilket omfang
kommunalbestyrelsen har mulighed for at anmode
spildevandsforsyningsselskaberne om at udlevere henholdsvis
udarbejde konkrete oplysninger.
Efter den gældende bestemmelse i
§ 32, stk. 2, i miljøbeskyttelseslovens
kapitel om beskyttelse af overfladevand skal
spildevandsforsyningsselskaberne alene udlevere oplysninger, som de
allerede er i besiddelse af. Desuden fremgår det ikke
entydigt, hvorvidt denne gældende bestemmelse, der
vedrører udlevering af oplysninger, tillige omfatter
udlevering af for eksempel kortmateriale. Hertil kommer, at
kommunalbestyrelsen efter den gældende bestemmelse alene kan
anmode spildevandsforsyningsselskaberne om at udlevere oplysninger
til brug for kommunalbestyrelsens udarbejdelse af
spildevandsplanen.
Sammenfattende kan det således
bemærkes, at den gældende bestemmelse i
miljøbeskyttelseslovens § 32, stk. 2, samt
øvrige gældende bestemmelser i lov om
miljøbeskyttelse ikke er dækkende i forhold til det
stigende behov, jf. bemærkningerne under punkt 2, for
udarbejdelse af fagligt funderede kort og oplysninger
vedrørende sandsynlighed for oversvømmelser som
følge af kapacitetsproblemer i spildevandsanlæg eller
dele heraf.
Efter den gældende bestemmelse i
miljøbeskyttelseslovens § 91 kan
spildevandsforsyningsselskaber og eventuelle øvrige
berettigede klageparter indbringe kommunalbestyrelsens anmodning om
udlevering af oplysninger i henhold til den gældende
§ 32, stk. 2, som svarer til dette forslags
§ 32 a, stk. 1, samt anmodning om udarbejdelse og
udlevering af kort og oplysninger efter dette forslags
§ 32 a, stk. 2 og 3, for Natur- og
Miljøklagenævnet indenfor de gældende rammer
herfor. Efter den gældende bestemmelse i
miljøbeskyttelseslovens § 92 kan
miljøministeren fastsætte regler om, at
afgørelser, herunder de nævnte anmodninger, der
enkeltvis er af mindre betydning for miljøbeskyttelsen, ikke
kan påklages til Natur- og Miljøklagenævnet.
Denne bemyndigelse er ikke anvendt i forhold til anmodninger efter
den gældende § 32, stk. 2.
Endeligt bemærkes det, at der i dag ikke
er fastsat sanktionsregler i miljøbeskyttelsesloven i
forhold til spildevandsselskabernes eventuelle undladelse af at
give oplysninger efter den nugældende § 32,
stk. 2, som svarer til forslagets § 32 a,
stk. 1. Endvidere bemærkes, at de gældende
sanktionsregler ikke omfatter spildevandsforsyningsselskabers
eventuelle undladelse af at udarbejde og udlevere kort samt
oplysninger efter regler fastsat i medfør af lovforslagets
§ 32 a, stk. 2 og 3.
Der er i dag flere sektorlove, der i
forskellig udstrækning regulerer forhold relateret til
oversvømmelser. Der er imidlertid ingen af disse
gældende regelsæt, der indeholder en mulighed for, at
kommunalbestyrelsen kan anmode spildevandsforsyningsselskaberne om
at udarbejde kortmateriale, der angiver sandsynligheden for
oversvømmelse som følge af kapacitetsproblemer i
spildevandsanlæg i forhold til et nærmere fastlagt
klimascenarie.
Den gældende lov om vurdering og styring
af oversvømmelsesrisiko fra vandløb og søer,
der er en implementering af det såkaldte
oversvømmelsesdirektiv, jf. direktiv 2007/60/EF,
vedrører ikke risikoen for oversvømmelse som
følge af kapacitetsproblemer i spildevandsanlæg.
Tilsvarende gælder for bekendtgørelsen om vurdering og
risikostyring for oversvømmelser fra havet, fjorde eller
andre dele af søterritoriet, der er udstedet af
Kystdirektoratet.
Den gældende lov om planlægning
indeholder i § 57 a en bestemmelse, hvorefter
kommunalbestyrelsen kan anmode for eksempel
spildevandsforsyningsselskaberne om at udlevere oplysninger, der er
nødvendige for blandt andet kommuneplanlægningen.
Bestemmelsen medfører alene pligt for
spildevandsforsyningsselskaberne til at udlevere foreliggende
oplysninger, ikke til at undersøge og analysere. Denne
bestemmelse indeholder således ikke mulighed for, at
kommunalbestyrelsen kan anmode vandselskaberne om at udarbejde
nærmere fastsatte oplysninger og kort, som de ikke i forvejen
er i besiddelse af.
3.1.2.
Forslaget
Lovforslaget indebærer, at
miljøministeren får bemyndigelse til at
fastsætte nærmere bestemmelser om, at
kommunalbestyrelsen kan anmode spildevandsforsyningsselskaberne om,
at udarbejde og udlevere oversvømmelseskort og oplysninger i
øvrigt vedrørende sandsynlighed for
oversvømmelser som følge af kapacitetsproblemer i
spildevandsanlæg eller dele heraf.
Lovforslaget indebærer således, at
miljøministeren kan fastsætte bestemmelser om, at
spildevandsforsyningsselskaberne ikke blot skal udlevere
oplysninger, som de allerede har, men også for egen regning
skal udarbejde de angivne oversvømmelseskort og oplysninger
i øvrigt vedrørende oversvømmelser som
følge af kapacitetsproblemer i spildevandsanlæg eller
dele heraf.
Et oversvømmelseskort er som
udgangspunkt et kort, der angiver områder, hvor der er
sandsynlighed for oversvømmelse som følge af
kapacitetsproblemer i spildevandsanlæg eller dele heraf
på arealer, der normalt ikke er dækket af vand. Det
bemærkes, at eventuelle kapacitetsproblemer i grundejers
privatejede stikledninger ikke indgår i
oversvømmelseskortet. Endvidere bemærkes det, at der
med »dele heraf« tænkes på dele af
spildevandsanlægget. Nogle dele af et spildevandsanlæg
belastes af regnvand, hvilket typisk er separate regnvandsledninger
og fællesledninger. Andre dele af et spildevandsanlæg
belastes ikke af regnvand, hvilket typisk er separate
kloakledninger. Forslaget om »dele heraf«
indebærer, at miljøministeren kan vælge at
bestemme, at oversvømmelseskort alene kan omfatte
oversvømmelser som følge af kapacitetsproblemer i for
eksempel spildevandsanlæggets separate regnvandsledninger og
fællesledninger.
Oplysninger om sandsynlighed for
oversvømmelser som følge af kapacitetsproblemer i
spildevandsanlæg eller dele heraf omfatter blandt andet
oplysninger, der skal gøre oversvømmelseskortet
forståeligt og anvendeligt, oplysninger vedrørende
selskabets vedtagne men ikke gennemførte tiltag relateret
til kapacitetsproblemer, oplysninger vedrørende viden om
konkrete tidligere oversvømmelseshændelser samt
oplysninger vedrørende mulige forebyggende tiltag
vedrørende kapacitetsmæssige forhold.
I forhold til den foreslåede
§ 32 a, stk. 1, vedrørende oplysninger, der
alene er til brug for udarbejdelse af en spildevandsplan,
bemærkes det, at forslaget indebærer, at den
eksisterende bestemmelse flyttes. Derudover tilsigtes ikke
indholdsmæssige ændringer i denne bestemmelse med dette
forslag. Bestemmelsen vedrører således fortsat alene
udlevering af oplysninger, som spildevandsforsyningsselskabet er i
besiddelse af.
Den del af lovforslaget, der vedrører
sandsynlighed for oversvømmelse som følge af
kapacitetsmæssige problemer i spildevandsanlæg,
indebærer at miljøministeren kan fastsætte
regler om kommunernes anmodninger, om oversvømmelseskort og
om oplysninger i øvrigt, herunder for eksempel tekniske og
indholdsmæssige krav til de kort og oplysninger, som
spildevandsselskaberne skal udarbejde. Der kan også
fastsættes krav om digital fremsendelse i bestemt format. Den
foreslåede bemyndigelse vedrørende tekniske og
indholdsmæssige krav til oversvømmelseskort kan
anvendes til at fastsætte bestemmelser om, at et
oversvømmelseskort skal udarbejdes ud fra nærmere
fastlagte fagligt funderede og ensartede bestemmelser. Der kan
således for eksempel fastsættes bestemmelser om, at et
oversvømmelseskort skal beregnes for regnhændelser med
gentagelsesperioder på for eksempel 5, 10, 20 samt 100
år, samt at de benyttede regnhændelser skal svare til
de forventede 5, 10, 20 og 100-års hændelser i 2050.
Der henvises i øvrigt til de specielle bemærkninger
til forslagets § 1, nr. 4. For så vidt angår
baggrunden for den foreslåede bemyndigelse til
miljøministeren skal det således bemærkes, at
der i relation til nærmere viden for blandt andet ejere af
ejendomme, der er tilsluttet spildevandsforsyningsselskaberne, er
behov for, at oversvømmelseskort udarbejdes ud fra fagligt
funderede og ensartede bestemmelser. De samlede kort, der i
princippet vedrører oversvømmelser fra alt relevant
vand, kan bidrage til et bedre beslutningsgrundlag med henblik
på, at forebygge uønskede oversvømmelser,
herunder medvirke til at identificere eventuelle behov for mere
detaljeret kortlægning af udvalgte områder.
Det kan supplerende bemærkes, at det er
hensigten, at kommunerne indbyrdes arbejder sammen om den samlede
risikokortlægning vedrørende havvand, grundvand m.v.
Oversvømmelse som følge af manglende kapacitet i
spildevandsanlæggene stopper ikke ved kommunegrænsen.
Spildevandsforsyningsselskabet kan af hensyn til kvaliteten af et
oversvømmelseskort med fordel indhente oplysninger fra
kommuner indenfor samme opland og fra andre
spildevandsforsyningsselskaber. Disse oplysninger må
indhentes i det omfang spildevandsforsyningsselskabet kan
indgå aftaler med de relevante kommuner og øvrige
spildevandsforsyningsselskaber herom.
I forhold til udmøntningen af
lovforslagets bemyndigelse vedrørende udarbejdelse af kort
og oplysninger om sandsynlighed for oversvømmelser som
følge af kapacitetsproblemer skal det endvidere
bemærkes, at en udmøntning kan medføre en
mindre stigning af de spildevandstakster, der opkræves
overfor borgere, virksomheder m.v., der er tilsluttet
spildevandsforsyningsselskaberne. Som omtalt under de specielle
bemærkninger til forslagets § 1, nr. 4, er det i
forhold til oversvømmelseskort i første omgang
hensigten, at miljøministeren udmønter den
foreslåede bemyndigelse til at fastsætte bestemmelse
om, at kommunalbestyrelserne alene kan anmode
spildevandsforsyningsselskaberne om at udarbejde
oversvømmelseskortet én gang. Spildevandsselskabernes
udarbejdelse af ét oversvømmelseskort, vurderes at
beløbe sig til gennemsnitligt ca. 300.000 kr. per kommune
svarende til 29 mio. kr. på landsbasis samlet set. Dette vil
variere i forhold til størrelsen af det enkelte
spildevandsforsyningsselskabs forsyningsområde samt hvorvidt,
der allerede er iværksat initiativer i forhold til
kortlægning af oversvømmelse. Udgiften for
kortlægningen skal finansieres via spildevandstaksten.
Udgiften svarer til en stigning på 0,2 % af nuværende
takster, hvis udgiften finansieres på et år.
Borgernes andel af det samlede vandforbrug
udgør i dag 60-65 %, hvilket også vil svare til den
andel, de skal dække af kortlægningsudgiften på
29 mio. kr. En husstand med et gennemsnitsforbrug på 107 m3
vand årligt må således forventes at opleve en
engangsudgift på 10 kr., der opkræves i
overensstemmelse med reglerne i blandt andet lov om betalingsregler
for spildevandsforsyningsselskaber m.v.
De økonomiske konsekvenser for borgerne
af bemyndigelsen vedrørende udarbejdelse af oplysninger vil
afhænge af den konkrete udmøntning. Der henvises i
øvrigt til bemærkningerne under punkt 3.2.
vedrørende den økonomiske dækning af de
udgifter, som spildevandsforsyningerne vil skulle afholde som
følge af udmøntningen af de i
miljøbeskyttelsesloven foreslåede ændringer.
Konsekvenserne for erhvervslivet er nærmere beskrevet i
afsnit 4.
Udover ovennævnte konsekvenser kan nogle
boligejere som følge af risikokortlægningen opleve
dels, at deres ejendom taber i værdi og dels en højere
forsikringspræmie. Modsat vil boligejere, der som
følge af en opfølgende kommunal indsats ikke
længere er i risiko for oversvømmelse, kunne opleve en
værdistigning. Indsatsen som opfølgning på
risikokortlægning kan derfor have betydning for udsatte
områders fortsatte værdi og forsikringsbetingelser.
Lovforslaget vedrørende
miljøbeskyttelsesloven indeholder desuden forslag om, at de
nævnte anmodninger fra kommunalbestyrelsen til
spildevandsforsyningsselskaberne vedrørende dels udlevering
af oplysninger til brug for kommunens udarbejdelse af
spildevandsplan samt dels udarbejdelse og udlevering af oplysninger
og kort derudover, ikke efter miljøbeskyttelsesloven kan
påklages til anden administrativ myndighed.
Uanset at der efter
miljøbeskyttelsesloven ikke er adgang til at indbringe
kommunalbestyrelsens anmodning for Natur- og
Miljøklagenævnet, vil der efter lov om kommunernes
styrelse være mulighed at indbringe spørgsmål
om, hvorvidt kommunen overholder den lovgivning, der særligt
gælder for offentlige myndigheder, for statsforvaltningen i
den region, hvori kommunen er beliggende. Statsforvaltningen
beslutter selv, om der er tilstrækkeligt grundlag for at
rejse en tilsynssag.
Endelig foreslås det, at der
indføres en bemyndigelse, hvorefter miljøministeren
kan fastsætte regler om, at spildevandsselskaberne omfattes
af almindelige straffebestemmelser, såfremt de af ministeren
nærmere fastsatte regler, hvorefter
spildevandsforsyningsselskaberne har pligt til at udlevere
nærmere angivne oplysninger, herunder kort, ikke overholdes
af spildevandsforsyningsselskaberne. Desuden foreslås der
indført en mulighed for sanktion i forhold til
spildevandsforsyningsselskaber, der ikke opfylder det i dag
gældende krav om, at spildevandsforsyningsselskaberne efter
anmodning skal udlevere oplysninger til kommunalbestyrelsen til
brug for udarbejdelse af en spildevandsplan.
3.2.
Præcisering af reglerne om
spildevandsafledningsbidrag
3.2.1.
Gældende ret
Lov om betalingsregler for
spildevandsforsyningsanlæg m.v. fastlægger sammen med
lov om vandsektorens organisering og økonomiske forhold
regler om spildevandsforsyningsselskabers afholdelse af udgifter og
opkrævning heraf via spildevandstakster. Det fremgår af
lov om betalingsregler § 1, stk. 4, at
spildevandsforsyningsselskaberne i dag har hjemmel til at
opkræve takster i det omfang, at udgifterne vedrører
udførelse, drift eller vedligeholdelse af
forsyningsselskabets spildevandsanlæg.
3.2.2.
Forslaget
For at sikre klarhed i forhold til den
økonomiske dækning af de udgifter, som
spildevandsforsyningsselskaber vil skulle afholde som følge
af udmøntningen af de i miljøbeskyttelsesloven
foreslåede ændringer, forslås det
præciseret, at også udgifter, som
spildevandsforsyningsselskaber afholder som led i opfyldelsen af
anmodninger efter miljøbeskyttelseslovens § 32 a
og regler fastsat i medfør heraf, kan og skal dækkes
af bidrag fra de berørte ejere af fast ejendom (herunder
umatrikulerede arealer), der tilleder til
spildevandsforsyningsselskabers spildevandsanlæg, eller som
er kontraktligt tilknyttet spildevandsforsyningsselskabet inden for
de øvrige i lovgivningen fastsatte rammer herfor, jf. blandt
andet lov om vandsektorens organisering og økonomiske
forhold.
3.3.
Fremsendelse af risikostyringsplaner i bestemt digitalt format
3.3.1.
Gældende ret
I henhold til den gældende lov om
vurdering og styring af oversvømmelsesrisiko fra
vandløb og søer, der gennemfører
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2007/60/EF af 23.
oktober 2007 om vurdering og styring af risikoen for
oversvømmelser, er der den 22. december 2011 udpeget 10
risikoområder som led i vurderingen af
oversvømmelsesrisikoen fra vandløb, søer,
havet og fjorde. Ifølge den nævnte lov skal
kommunalbestyrelsen i de nævnte områder senest den 22.
oktober 2015 vedtage en risikostyringsplan for området og
snarest fremsende de vedtagne risikostyringsplaner til
miljøministeren. Herefter skal miljøministeren dels
senest den 22. december 2015 offentliggøre
risikostyringsplaner, der er samordnet på
vanddistriktsniveau, og dels senest den 22. marts 2016 indberette
risikostyringsplanerne til Europa-Kommissionen.
3.3.2.
Forslaget
Det foreslås, at der i lov om vurdering
og styring af oversvømmelsesrisikoen for vandløb og
søer indsættes to bemyndigelser, hvorefter
miljøministeren kan fastsætte nærmere
bestemmelser med krav dels om, at kommunalbestyrelsen skal
fremsende de nævnte vedtagne risikostyringsplaner til
miljøministeren digitalt, herunder i bestemt format og dels
om, at fremsendelsen skal ske indenfor en nærmere fastsat
frist efter vedtagelse.
Baggrunden er, at et fælles digitalt
format, vil indebære en administrativ lettelse, når
miljøministeren skal fremsende en samlet indberetning til
Europa-Kommissionen. Den i dette forslag foreslåede
bemyndigelse vedrører indholdet i risikostyringsplanerne om
oversvømmelser fra indre vandveje. Fra EU's side kan der
ifølge oversvømmelsesdirektivet stilles krav om et
særligt format. Denne del af lovforslaget skaber
således bemyndigelse for miljøministeren til at
fastsætte bestemmelser om formatkrav og frist med henblik
på opfyldelse af en EU-bestemmelse, der er fastsat i henhold
til oversvømmelsesdirektivet eller anden
fællesskabsbestemmelse, om bestemt teknisk
indberetningsformat. Kommissionen kan fastsætte et
sådant krav for eksempel i medfør af art. 11,
stk. 1, jf. art. 7, stk. 5 og art. 15, stk. 1, i
direktiv 2007/60/EØF om vurdering og styring af
oversvømmelsesrisikoen fra vandløb og søer,
jf. nærmere herom i afsnittet om de EU-retlige aspekter.
4.
Økonomiske og administrative konsekvenser for det
offentlige
4.1.
Staten
Lovforslaget har ingen økonomiske eller
administrative konsekvenser for staten.
For så vidt angår en
udmøntning af den foreslåede bemyndigelse
vedrørende fastsættelse af format- og fristkrav i
henhold til lov om vurdering og styring af
oversvømmelsesrisiko, forventes en udmøntning at
kunne medføre en administrativ lettelse i staten, idet
omfanget heraf vil afhænge af den konkrete
udmøntning.
4.2.
Kommunerne
Lovforslaget og udmøntningen af den
foreslåede bemyndigelse i miljøbeskyttelsesloven
vedrørende oversvømmelseskort og oplysninger om
sandsynlighed for oversvømmelser forventes på sigt at
kunne medføre en reduktion i udgifterne til håndtering
af skader som følge af uønskede
oversvømmelser, herunder i forbindelse med kommunale
institutioner. Dette skyldes, at for eksempel kommunerne og
spildevandsforsyningsselskaberne fremover, som følge af
oversvømmelseskort og oplysninger om oversvømmelser
med spildevand, forventes i højere grad at kunne
gennemføre målrettede forebyggende
klimatilpasningsmæssige tiltag.
En udmøntning af den nævnte
bemyndigelse vedrørende oversvømmelseskort og
oplysninger om sandsynlighed for oversvømmelser vil desuden
medføre en mindre stigning af spildevandstaksterne, da
spildevandsselskaberne skal udarbejde oversvømmelseskort og
oplysninger vedrørende spildevandsanlæggets kapacitet.
Såfremt miljøministeren udmønter den
foreslåede bemyndigelse til at fastsætte regler,
hvorefter spildevandsforsyningsselskaberne alene skal udarbejde
kort én gang, vil der være tale om en mindre
engangsudgift for de kommunale institutioner. De økonomiske
og administrative konsekvenser af bemyndigelsen vedrørende
udarbejdelse af oplysninger vil afhænge af den konkrete
udmøntning.
For så vidt angår en
udmøntning af den foreslåede bemyndigelse
vedrørende fastsættelse af format- og fristkrav i
henhold til lov om vurdering og styring af
oversvømmelsesrisiko, vil de økonomiske og
administrative konsekvenser afhænge af den konkrete
udmøntning. Den eventuelle udmøntning kan
indebære, at staten udleverer en ensartet skabelon til
kommunerne, hvor strukturen i risikostyringsplanen er angivet.
Udleveringen af en sådan skabelon kan afhængigt af
opbygningen medføre en administrativ lettelse for
kommunerne.
4.3.
Regionerne
I det omfang for eksempel kommunerne og
spildevandsforsyningsselskaberne fremover, som følge af
nærmere viden om sandsynlighed for oversvømmelser med
spildevand, i højere grad gennemfører
klimatilpasningsmæssige tiltag, herunder i og omkring
regionernes hospitaler og øvrige institutioner, vil der
kunne opnås en reduktion i regionernes udgifter til
håndtering af oversvømmelser.
5.
Økonomiske og administrative konsekvenser for
erhvervslivet
I det omfang for eksempel kommunerne og
spildevandsforsyningsselskaberne fremover, på baggrund af
nærmere viden om sandsynlighed for oversvømmelser med
spildevand, i højere grad gennemfører
klimatilpasningsmæssige tiltag, vil der kunne forventes
mindre risiko for produktionsstop og færre udgifter til
oprydning efter ekstremhændelser.
Virksomheder, der i dag arbejder med
klimatilpasningsløsninger, vil få et innovations- og
produktionsløft som følge af kommunernes og
spildevandsforsyningsselskabernes initiativer og ad den vej
være med til at sikre grøn vækst i Danmark.
Såfremt miljøministeren
udmønter den foreslåede bemyndigelse til at
fastsætte regler, hvorefter spildevandsforsyningsselskaberne
alene skal udarbejde og levere oversvømmelseskort én
gang, vurderes den administrative konsekvens for
spildevandsforsyningsselskaberne samlet set at være 29 mio.
kr. Den administrative konsekvens vedrørende udarbejdelse af
oversvømmelseskort vil variere i forhold til
størrelsen af det enkelte spildevandsforsyningsselskabs
forsyningsområde samt hvorvidt, de allerede har
iværksat initiativer i forhold til kortlægning af
oversvømmelse.
Denne udmøntning overfor
spildevandsforsyningsselskaberne kan medføre en mindre
stigning i virksomhedernes betaling af spildevandstakst. Der vil
være tale om en mindre engangsudgift for virksomhederne, der
opkræves i henhold til reglerne i blandt andet lov om
betalingsregler for spildevandsforsyningsselskaber m.v.
Virksomheder og institutioners andel af det samlede vandforbrug
udgør i dag 35-40 %, hvilket vil svare til ca. 11 mio. kr.
af de samlede kortlægningsudgifter på 29 mio. kr.
Nogle virksomhedsejere kan som følge af
risikokortlægningen opleve, at deres ejendom taber i
værdi samt højere forsikringspræmier. Modsat
vil ejendomme, der som følge af en
opfølgende kommunal indsats ikke længere er i risiko
for oversvømmelse, kunne opleve en værdistigning.
Kommunernes indsats som opfølgning på
risikokortlægning kan derfor
have betydning for udsatte områders fortsatte
værdi og forsikringsbetingelser.
De administrative konsekvenser af
bemyndigelsen vedrørende udarbejdelse af oplysninger vil
afhænge af den konkrete udmøntning.
6.
Administrative konsekvenser for borgerne
Lovforslaget har ingen administrative
konsekvenser for borgerne.
7.
Miljømæssige konsekvenser
I det omfang for eksempel kommunerne eller
spildevandsforsyningsselskaberne fremover, på baggrund af
nærmere viden om sandsynlighed for oversvømmelser med
spildevand, i højere grad gennemfører
klimatilpasningsmæssige tiltag, kan de positive konsekvenser
være omfattende i form af sikring mod de uønskede
konsekvenser af klimaændringer og ekstremhændelser, som
forventes at ske i fremtiden. Indsatsen vedrørende
klimatilpasning spænder fra løsninger
vedrørende for eksempel lokal afledning af regnvand
(såkaldte LAR-løsninger), som kan imødegå
forurening i vandløb og marine områder fra
oversvømmede overløb og forsinkelsesbassiner, til
etablering af regnvandsbassiner og intelligent styring af de
kommunale kloakker, så de leder vandet derhen, hvor der er
mest kapacitet.
Tilsvarende vil indsatsen vedrørende
klimatilpasning kunne imødegå oversvømmelser i
byen og ad den vej mindske den sundhedsfare, der er forbundet med
oversvømmelser med for eksempel opstrømmet
spildevand. Indsatsen vil kunne forebygge oversvømmelse af
vigtige offentlige institutioner som hospitaler, skoler,
institutioner og plejehjem og den vej øge sikkerheden for
risikogrupper i Danmark.
En udmøntning af lovforslaget
vedrørende oversvømmelseskort og oplysninger kan
medføre såvel sundheds- som miljømæssige
forbedringer, i det omfang der som følge af
kortlægning af sandsynlighed for oversvømmelser med
spildevand i højere grad gennemføres
klimatilpasningsmæssige tiltag.
8. Forholdet
til EU-retten
Det fremgår af Europa-Parlamentets og
Rådets direktiv 2007/60/EF af 23. oktober 2007 om vurdering
og styring af risikoen for oversvømmelser, jf. art. 7,
stk. 5, at medlemsstaterne sørger for, at de i
direktivet nævnte risikostyringsplaner for
oversvømmelse færdiggøres og
offentliggøres senest den 22. december 2015. Endvidere
fremgår det af direktivets art. 15, stk. 1, at
medlemsstaterne stiller blandt andet de i art. 7, stk. 5,
nævnte risikostyringsplaner for oversvømmelser til
rådighed for Europa-Kommissionen senest den 22. marts 2016.
Endeligt fremgår det af art. 11, stk. 1, at
Europa-Kommissionen kan vedtage tekniske formater for behandling og
indgivelse af data til Europa-Kommissionen, hvilket antages, at
omfatte tekniske formater for den i art. 15, stk. 1,
nævnte fremsendelse til Europa-Kommissionen. Det
fremgår af art. 11, stk. 1, at sådanne tekniske
formatkrav bør vedtages senest 22. marts 2014.
Den del af lovforslaget, der indebærer
indsættelse af en ny bemyndigelse til miljøministeren
i lov om vurdering og styring af oversvømmelsesrisikoen fra
vandløb og søer, skaber en bemyndigelse for
miljøministeren til at gennemføre et sådant
krav om teknisk format, som Europa-Kommissionen måtte
fastsætte i medfør af ovennævnte art. 11,
stk. 1, jf. art. 7, stk. 5 og art. 15, stk. 1 i
oversvømmelsesdirektivet eller i medfør af anden
fællesskabsbestemmelse.
Herudover indeholder lovforslaget ikke
EU-retlige aspekter.
9.
Hørte organisationer
Et udkast til lovforslaget har været i
høring hos Advokatrådet/Advokatsamfundet,
Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Campingrådet,
Danmarks Fiskeriforening, Danmarks Idræts-Forbund, Danmarks
Naturfredningsforening, Danmarks Sportsfiskerforbund, Visit
Denmark, Dansk Akvakultur, Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk
Byggeri, Dansk Byplanlaboratorium, Dansk Erhverv, Dansk Industri,
Dansk Miljøteknologi, Danske Gymnastik- og
Idrætsforeninger, Danske Havne, Danske Regioner, DANVA, DHI,
Forbrugerrådet, Foreningen af Rådgivende
Ingeniører, Foreningen af Statsautoriserede Revisorer - FSR,
Foreningen af Vandværker i Danmark, Friluftsrådet,
Fritidshusejernes Landsorganisation, Haveselskabet, HTSI,
Håndværksrådet, Ingeniørforeningen,
Kommunalteknisk Chefforening, Kommunernes Landsforening, Landbrug
& Fødevarer, Parcelhusejernes Lands?forening,
Spildevandsteknisk Forening, Turisterhvervets Samarbejdsforum og 3F
Fagligt Fælles Forbund.
| | | 10. Sammenfattende skema | | Positive konsekvenser/mindreudgifter | Negative Konsekvenser/merudgifter | Økonomiske konsekvenser for stat,
kommuner og regioner: | Udmøntningen af lovforslaget
vedrørende oplysninger og kort kan medføre en
reduktion i kommuners, regioners og statens udgifter til
håndtering af skader som følge af
oversvømmelser. | Udmøntningen af lovforslaget
vedrørende oplysninger og kort vil medføre en mindre
udgift for kommunale, regionale og statslige institutioner til
dækning af spildevandstakst. | Administrative konsekvenser for stat,
kommuner og regioner: | Ingen | Ingen | Økonomiske konsekvenser for
erhvervslivet: | Udmøntningen af lovforslaget
vedrørende oplysninger og kort kan medføre en
reduktion i virksomhedernes udgifter til håndtering af skader
som følge af uønskede oversvømmelser, herunder
mindre risiko for produktionsstop og færre udgifter til
oprydning. ? Udmøntningen af lovforslaget
vedrørende oplysninger og kort kan endvidere skabe grundlag
for vækst i virksomheder, der arbejder med
klimatilpasningsløsninger. | Udmøntningen af lovforslaget vil for
virksomhederne indebære en mindre engangsudgift,
såfremt der udarbejdes ét
oversvømmelseskort. Udgiften vil blive opkrævet via
spildevandstaksterne. Udgiften til spildevandstakster kan for
virksomheder og institutioner samlet set udgøre ca. 11 mio.
kr. ? De økonomiske konsekvenser af
bemyndigelsen vedrørende udarbejdelse af oplysninger vil
afhænge af den konkrete udmøntning. | Administrative konsekvenser for
erhvervslivet: | Ingen | Udmøntningen af lovforslaget kan
medføre, at spildvandsforsyninger pålægges at
udarbejde og afgive bestemte oplysninger og kort til
kommunerne. ? Konsekvensen i forhold til udarbejdelse af
kort kan for spildevandsforsyningsselskaberne udgøre ca. 29
mio. kr., såfremt der udarbejdes ét
oversvømmelseskort. ? De administrative konsekvenser af
bemyndigelsen vedrørende udarbejdelse af oplysninger vil
afhænge af den konkrete udmøntning. | Administrative konsekvenser for
borgerne: | Ingen | Ingen | Miljømæssige
konsekvenser: | Lovforslaget medfører ikke
miljømæssige konsekvenser. ? Udmøntningen af lovforslaget vil
kunne hjælpe ejere af tilsluttede ejendomme, kommunerne og
spildevandsforsyningsselskaberne med at imødegå
uønskede konsekvenser af klimaændringer til fordel for
natur, miljø og samfund i fremtiden og samtidig forebygge
sundhedsfare som følge deraf. | Ingen | Forholdet til EU-retten: | Lovforslaget indeholder et forslag til en
bemyndigelse, der kan anvendes af miljøministeren til at
fastsætte regler, der er nødvendige med henblik
på opfyldelse af de formatkrav, som Kommissionen kan vedtage
i henhold til Rådets direktiv 2007/60/EF af 23. oktober 2007
om vurdering og styring af risikoen for oversvømmelser, jf.
art. 7, stk. 5. ? Herudover indeholder lovforslaget ikke
EU-retlige aspekter. | | |
|
Bemærkninger til lovforslagets
enkelte bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1
(§ 30) og nr. 2 og 3 (§ 32)
De tre forslag er udelukkende af lovteknisk
karakter. Forslagene er en konsekvens af det forslag, der er
nævnt under nr. 4, og som vedrører forslaget om at
flytte den gældende § 32, stk. 2, til
§ 32 a, stk.1, der foreslås indført med
dette lovforslag. Baggrunden for forslaget om at flytte den
gældende § 32, stk. 2, er, at denne
bestemmelse hører naturligt sammen med de nye bestemmelser
om udarbejdelse og udlevering af oversvømmelseskort og
oplysninger, der med dette lovforslag foreslås indført
i den nye § 32 a.
Til nr. 4
(§ 32 a)
§ 32 a, stk. 1
Med forslaget til § 32 a,
stk. 1, foreslås det at flytte den eksisterende
§ 32, stk. 2, til den nye § 32 a,
stk. 1. Der tilsigtes ikke indholdsmæssige
ændringer i den nye § 32 a, stk. 1, set i
forhold til den i dag gældende § 32, stk. 2,
der vedrører oplysninger, der alene er til brug for
udarbejdelse af en spildevandsplan. Den foreslåede
§ 32 a, stk. 1, vedrører således
fortsat alene udlevering af oplysninger, som
spildevandsforsyningsselskabet er i besiddelse af.
§ 32 a, stk. 2 og stk. 3
Forslaget til § 32 a, stk. 2 og
stk. 3, indebærer, at miljøministeren får
bemyndigelse til at fastsætte nærmere bestemmelser om,
at kommunalbestyrelsen kan anmode spildevandsselskaberne om for
egen regning, at udarbejde og udlevere kort og oplysninger
vedrørende oversvømmelser som følge af
kapacitetsproblemer i spildevandsanlæg eller dele deraf.
Forslaget indebærer, at udarbejdelse af
oversvømmelseskort sker ud fra fagligt funderede, ensartede
bestemmelser i forhold til for eksempel klimascenarier.
For så vidt angår den
økonomiske dækning af de udgifter, som
spildevandsforsyningerne vil skulle afholde til opfyldelse af de
nævnte anmodninger, henvises der til forslaget til
§ 2.
Et oversvømmelseskort er som
udgangspunkt et kort, der angiver områder, hvor der er
sandsynlighed for oversvømmelse som følge af
kapacitetsproblemer i spildevandsanlæg eller i dele heraf
på arealer, der normalt ikke er dækket af vand. Det
bemærkes, at eventuelle kapacitetsproblemer i grundejers
privatejede stikledninger indgår ikke i
oversvømmelseskortet. Endvidere bemærkes det, at der
med »dele heraf« tænkes på dele af
spildevandsanlægget. Nogle dele af et spildevandsanlæg
belastes af regnvand, hvilket typisk er separate regnvandsledninger
og fællesledninger. Andre dele af et spildevandsanlæg
belastes ikke af regnvand, hvilket typisk er separate
kloakledninger. Forslaget om »dele heraf«
indebærer, at miljøministeren kan vælge at
bestemme, at oversvømmelseskort alene kan omfatte
oversvømmelser som følge af kapacitetsproblemer i for
eksempel spildevandsanlæggets separate regnvandsledninger og
fællesledninger. Det bemærkes, at spildevand og
spildevandsanlæg er defineret i bekendtgørelse om
spildevandstilladelser efter miljøbeskyttelseslovens kapitel
3 og 4. Oversvømmelseskort udarbejdes på baggrund af
de faktiske forhold på tidspunktet for udarbejdelsen af
kortet. Vedtagne, men endnu ikke gennemførte tiltag
vedrørende kapacitetsmæssige forhold i anlægget,
angives ikke i selve kortet men i konkrete oplysninger ved siden af
kortet.
En udmøntning af de foreslåede
bemyndigelser vil indebære, at ejere af fast ejendom, der er
tilsluttet et spildevandsforsyningsselskab, kan få
nærmere viden om, hvorvidt deres ejendom kan forventes at
blive ramt af uønskede oversvømmelser. Når
spildevandsforsyningsselskabets oversvømmelseskort af
kommunen samles med de af staten udarbejdede kort vedrørende
havvand, grundvand, regnvand og vandløb, vil kortet i
princippet vedrøre oversvømmelser fra alt relevant
vand. Dette samlede kort bliver tilgængeligt via kommuneplan
2013 eller et tillæg hertil. Spildevandsforsyningsselskabets
oversvømmelseskort vil være tilgængelige efter
reglerne om adgang til miljøoplysninger.
For så vidt angår
spørgsmålet om hvilke spildevandsforsyningsselskaber,
der er omfattet af forslaget til § 32 a, stk. 2 og
3, bemærkes, at forslaget omfatter den, der er ansvarlig for
driften af et spildevandsforsyningsselskab, der er omfattet af
§ 2, stk. 1, i lov om vandsektorens organisering og
økonomiske forhold. Det vil sige, at selskaber, der
behandler eller transporterer spildevand indenfor de i
vandsektorlovens § 2, stk. 1, nævnte rammer,
vil være omfattet af de regler, som miljøministeren
kan fastsætte i henhold til de foreslåede
§ 32 a, stk. 2 og 3. I relation til lov om
betalingsregler for spildevandsforsyningsselskaber m.v., jf.
§ 2 a, stk. 3, om opdeling af
spildevandsforsyningsselskaber i såkaldte rense- og
kloakselskaber, bemærkes det, at såvel rense- som
kloakselskaber er omfattet af den foreslåede bestemmelse, da
begge typer af selskaber er omfattet af § 2, stk. 1,
i lov om vandsektorloven.
§ 32 a, stk. 2
I forslaget til § 32 a, stk. 2,
anvendes formuleringen »efter anmodning«. I relation
hertil bemærkes det, at dette svarer til for eksempel
formuleringen af lov om miljøbeskyttelse § 72. Det
vil sige, at anmodningen indebærer en pligt for modtageren af
anmodningen til at opfylde anmodningen.
I relation til forslaget til § 32 a,
stk. 2, bemærkes i øvrigt, at det er hensigten,
at miljøministeren ved fastsættelse af de
nærmere regler, jf. bemyndigelsen i stk. 3, kan
fastlægge bestemmelser vedrørende de i stk. 2
nævnte anmodninger om kort og oplysninger. Ministeren kan
således fastsætte bestemmelser, der indebærer, at
kommunalbestyrelsen i sin anmodning til
spildevandsforsyningsselskabet nærmere skal angive det
område, der skal udarbejdes et oversvømmelseskort for.
Det er hensigten, at der kan fastsættes regler om
områdets afgrænsning baseret på saglige
kriterier, herunder for eksempel forsyningsområde, oplande
m.v. Dog kan nærmere kortlægning undlades i
områder, hvor det med betydelig sikkerhed vurderes, at der
ikke er sandsynlighed for oversvømmelser. Disse
områder skal inkluderes i det endelige
oversvømmelseskort. Såvel storbyområder som
landsbyområder kan omfattes af et
oversvømmelseskort.
I relation til udmøntningen af den
foreslåede bemyndigelse i § 32 a, stk. 2,
bemærkes endvidere, at det er hensigten, at anmodning om
udarbejdelse af oversvømmelseskort og oplysninger,
forudsættes, at være nødvendige for, at
spildevandsforsyningsselskaberne, herunder i tilknytning til et
kommunalt projekt, kan gennemføre en planlægning og
indsats vedrørende klimatilpasning i forhold til
spildevandsanlægget, og dette er til gavn for i hvert fald
ejere af fast ejendom, der er tilsluttet
spildevandsforsyningsselskabet. Da der kan være tale om kort
og oplysninger til brug for kommuneplanen, er oplysningerne og
kortene af den grund ikke omfattet af forslaget til § 32
a, stk. 1, det vil sige den gældende § 32,
stk. 2, der omfatter oplysninger til brug for
spildevandsplanen.
I relation til udmøntningen af den
foreslående bestemmelse i § 32 a, stk. 2, nr.
1, er det på det foreliggende grundlag hensigten, at
miljøministeren i første omgang udmønter den
foreslåede bemyndigelse til at fastsætte bestemmelse
om, at kommunalbestyrelserne alene kan anmode
spildevandsforsyningsselskaberne om at udarbejde
oversvømmelseskortet én gang. Såfremt det
på et tidspunkt i fremtiden må lægges til grund,
at de forventninger til fremtidige ændrede
nedbørsforhold, der i dag er lagt til grund, jf.
bemærkningerne under punkt 2, er ændret, eller andre
relevante præmisser ændres, så kan det komme
på tale, at oversvømmelseskort skal udarbejdes ud fra
ændrede præmisser. I denne forbindelse henvises der
til, at for eksempel FN's klimapanel (IPCC) og Danmarks
Meteorologiske Institut løbende udgiver rapporter med
opdateret viden om klimaforandringer.
For så vidt angår den
foreslåede bemyndigelse i § 32 a, stk. 2, nr.
2, jf. § 32 a, stk. 3, indebærer denne, at
miljøministeren kan fastsætte regler om, at den der er
ansvarlig for driften af et spildevandsforsyningsselskab efter
anmodning fra kommunalbestyrelsen skal udarbejde oplysninger om
sandsynlighed for oversvømmelser som følge af
kapacitetsproblemer i spildevandsanlæg eller dele heraf,
herunder om mulige forebyggende tiltag.
Oplysninger om sandsynlighed for
oversvømmelser som følge af kapacitetsproblemer i
spildevandsanlæg eller dele heraf omfatter navnlig
oplysninger, der skal gøre oversvømmelseskortet
forståeligt og anvendeligt, oplysninger vedrørende
vedtagne men ikke gennemførte tiltag relateret til
kapacitetsproblemer, oplysninger vedrørende viden om
konkrete oversvømmelseshændelser samt oplysninger
vedrørende mulige forebyggende tiltag vedrørende
kapacitetsmæssige forhold.
Forslaget omfatter således blandt andet
oplysninger, der supplerer de i nr. 1 nævnte
oversvømmelseskort. Dette kan omfatte oplysninger i form af
tekst, der er nødvendig for at gøre kortene
umiddelbart forståelige og anvendelige for såvel
kommunen som de ejere af fast ejendom, der er tilsluttet
spildevandsforsyningsselskabet, herunder i forbindelse med
oversvømmelseskortets inddragelse i det samlede risikokort,
der kommer til at indgå i kommuneplanen eller som et
tillæg hertil. Forslaget omfatter også oplysninger
vedrørende præmisser for kortets udarbejdelse, som er
relevante at kende til i forhold til at opnå den rette
forståelse af oversvømmelseskortets indhold, herunder
begrænsninger og eventuel usikkerhed.
Forslaget omfatter endvidere oplysninger om
spildevandsforsyningsselskabernes vedtagne, men endnu ikke
gennemførte, forebyggende tiltag til afhjælpning af
kapacitetsproblemer. I denne forbindelse også oplysninger om
det forventede tidspunkt for gennemførelsen af sådanne
tiltag og den forventede effekt heraf i forhold til
oversvømmelseskortet. Forslaget omfatter tillige oplysninger
vedrørende viden om konkrete
oversvømmelseshændelser. Det vil sige oplysninger, der
ikke er baseret på en modellering af fremtidige sandsynlige
oversvømmelser, der er omfattet af forslagets til
§ 32 a, stk. 2, nr. 1, men oplysninger med konkret
viden vedrørende tidligere oversvømmelser, som kan
bidrage til at belyse sandsynligheden for fremtidige
oversvømmelser. Kommunen kan anmode om, at disse oplysninger
om tidligere hændelser udleveres i kort-form i medfør
af nr. 2. I denne forbindelse også oplysninger, som kan
være relevante med hensyn til forholdet mellem det
modellerede oversvømmelseskort og den nævnte konkrete
viden om tidligere oversvømmelseshændelser.
Forslaget omfatter desuden oplysninger om
mulige forebyggende tiltag, herunder økonomiske overslag
over udgifter til forbyggende tiltag, som
spildevandsforsyningsselskabet kan gennemføre i forhold til
selskabets opgaver. Dette kan for eksempel være forebyggende
tiltag overfor regnhændelser, der svarer til de forventede 5,
10, 20 og 100-års hændelser i 2050.
Den foreslåede bemyndigelse i
§ 32 a, stk. 2, nr. 2, jf. § 32 a,
stk. 3 indeholder ikke mulighed for, at miljøministeren
kan fastsætte krav, der indebærer, at
kommunalbestyrelsen kan anmode spildevandsforsyningsselskabet om at
udarbejde oplysninger, som spildevandsforsyningsselskabet ikke som
sådant har eller kan aftale sig adgang til. Det vil sige om
forhold hos andre end spildevandsforsyningsselskabet, selvom disse
forhold indirekte påvirker kapaciteten i
spildevandsanlægget. Selskabet skal således ikke
udarbejde oplysninger om for eksempel omfanget af
højtvandslukkere i de tilsluttede ejendommme. Selskabet skal
alene efter anmodning levere sådanne oplysninger,
såfremt selskabet har disse i deres besiddelse. Der henvises
i øvrigt til de almindelige bemærkninger under punkt
3.1.2. om selskabets aftaler med relevante kommuner og
øvrige spildevandsforsyningsselskaber.
Endvidere kan der ikke fastsættes regler
om, at spildevandsforsyningsselskaberne skal udarbejde de ovenfor
nævnte oplysninger i en sådan bestemt form, der har til
formål at sikre, at kommunen i øvrigt kan
præsentere oplysningerne på en særlig måde
for offentligheden.
Der henvises i øvrigt til
bemærkningerne til § 32 a, stk. 3.
§ 32 a, stk. 3
Den foreslåede bemyndigelse i
§ 32 a, stk. 3, kan anvendes til at fastsætte
bestemmelser om, at spildevandsforsyningsselskaberne ved
udarbejdelse af oversvømmelseskort skal benytte for eksempel
regnhændelser, der svarer til de forventede 5, 10, 20 og
100-års hændelser i 2050. Med hensyn til fremskrivelse
af de nuværende regnhændelser til 2050 vil
miljøministeren kunne vælge at fastsætte
bestemmelser herom i en bekendtgørelse eller der kan
udstedes anbefalinger herom i en vejledning. Sådanne
bestemmelser/vejledninger kan for eksempel bygge på
Spildevandskomiteens anbefalinger for klimafaktorer.
Den foreslåede bemyndigelse i
§ 32 a, stk. 3, jf. stk. 2, kan også
anvendes til at fastsætte bestemmelser om, at
spildevandsforsyningsselskaberne ved udarbejdelsen af
oversvømmelseskort skal benytte modelinput, der er
fremskrevet til 2050. Dette kan for eksempel være krav om, at
der ved udarbejdelsen af oversvømmelseskortet anvendes et
havniveau, der er fremskrevet til 2050. Der kan endvidere for
eksempel fastsættes krav om, at
spildevandsforsyningsselskaberne skal anvende en højdemodel,
der opfylder bestemte funktionskrav.
Oversvømmelseskort og data, der som
følge af for eksempel planlovens regler vedrørende
kommuneplanen skal udleveres til staten af kommunerne, vil
eventuelt skulle udveksles gennem bestemte portaler eller
standardiserede formater. I givet fald kan der i medfør af
den foreslåede bemyndigelse i § 32 a, stk. 3,
fastsættes krav overfor spildevandsforsyningsselskaberne om
digital levering af oversvømmelseskort m.v. i et specifikt
dataformat. Endvidere kan der fastsættes bestemmelser
vedrørende kommunernes udformning af de i § 32 a,
stk. 2 nævnte anmodninger, herunder for eksempel i
forhold til afgrænsning af det område for hvilket, der
skal udarbejdes et oversvømmelseskort.
I forbindelse med udmøntning af den
foreslåede bemyndigelse i § 32 a, stk. 3, jf.
§ 32 a, stk. 2, nr. 2, kan miljøministeren
fastsætte, hvorvidt, og i givet fald indenfor hvilke rammer,
kommunerne individuelt kan anmode om yderligere end de krav til
kort og oplysninger, der fastsættes i medfør af
bemyndigelsen. Det bemærkes i øvrigt, at det er
hensigten, at miljøministeren fastsætter en
bestemmelse om, at kommunalbestyrelsen ikke kan anmode
spildevandsforsyningsselskabet udarbejde og udlevere et
oversvømmelseskort, såfremt selskabet allerede har
udleveret et tilsvarende, herunder tidssvarende, kort.
Det bemærkes, at udarbejdelse og
eventuel digital udlevering af oversvømmelseskort er en
aktivitet, der kan tjene til opfyldelse af et
miljømål. Udgiften til udarbejdelse af disse kort vil
derfor, hvis dokumentationskravene i øvrigt er opfyldt,
kunne indregnes som et tillæg til vandselskabernes
prisloft.
§ 32 a, stk. 4
Med forslaget til § 32 a,
stk. 4, indføres en bestemmelse om, at de i stk. 1
og 2 nævnte anmodninger fra kommunalbestyrelsen til
spildevandsforsyningsselskaberne vedrørende dels
udarbejdelse af spildevandsplan og dels oplysninger og kort
vedrørende sandsynlighed for oversvømmelser, ikke
efter miljøbeskyttelsesloven kan påklages til anden
administrativ myndighed. Det vil sige, at der efter
miljøbeskyttelsesloven ikke vil være adgang til at
klage til Natur- og Miljøklagenævnet.
I forhold til forslaget om afskæring af
klage bemærkes det, at miljøministeren efter den
gældende § 92 kan bestemme, at der ikke er adgang til at
klage til Natur- og Miljøklagenævnet for så vidt
afgørelser, der er af mindre betydning for
miljøbeskyttelsen. De af dette forslag omhandlede
anmodninger har i sig selv ikke betydning for
miljøbeskyttelsen, da anmodningerne alene vedrører
kortlægnings- og oplysningspligter. Imidlertid kan disse
anmodninger indirekte få en betydning for
miljøbeskyttelsen i det omfang relevante myndigheder samt
borgere og virksomheder træffer beslutning om forebyggende
foranstaltninger baseret på de nævnte
oversvømmelseskort. Nærværende forslag om
afskæring af klage til Natur- og
Miljøklagenævnet indebærer således set i
forhold til den gældende § 92, at afskæring af
klage med dette forslag omfatter de her omhandlede anmodninger, der
indirekte kan have en betydning for miljøbeskyttelsen uanset
omfanget af denne indirekte betydning. Endvidere bemærkes
det, at det er hensigten, at de udmøntende regler
vedrørende anmodninger om oversvømmelseskort og
oplysninger fastlægger klare rammer for kommunernes
beføjelser. I forhold til anmodninger om
oversvømmelseskort er det således hensigten, at
kommunens afgørelse indholdsmæssigt navnlig
vedrører den geografiske afgrænsning af det
område, som der skal udarbejdes et oversvømmelseskort
for, samt fastsættelse af frist. Fastlæggelse af det
geografiske område for hvilket der skal udarbejdes et
oversvømmelseskort, forudsætter lokalkendskab. Det
vurderes på denne baggrund ubetænkeligt, at der ikke i
medfør af miljøbeskyttelsesloven er adgang til at
klage til Natur- og Miljøklagenævnet vedrørende
de af forslaget omhandlede anmodninger, der i sig selv ikke har
direkte betydning for miljøbeskyttelsen, og som i
øvrigt forudsætter lokalkendskab.
Til nr. 5
og 6 (§ 110, stk. 1, nr. 7 og § 110,
stk. 3)
Det foreslås, at der i § 110,
stk. 1, nr. 7, indføres en bestemmelse, der
indebærer, at spildevandsforsyningsselskaber, der ikke
udleverer de i den foreslåede § 32 a, stk. 1,
nævnte oplysninger til kommunalbestyrelsen, kan straffes
efter de i lovens kap. 13 almindeligt fastsatte
straffebestemmelser.
Desuden foreslås bemyndigelsen i lovens
§ 110, stk. 3, udvidet, således at
miljøministeren får mulighed for at fastsætte
regler om, at spildevandsselskaberne omfattes af almindeligt
gældende straffebestemmelser, såfremt de af ministeren
nærmere fastsatte regler, hvorefter
spildevandsforsyningsselskaberne har pligt til at udlevere
nærmere angivne oplysninger, herunder kort, ikke overholdes
af spildevandsforsyningsselskaberne.
Det bemærkes, at forslaget alene
indebærer, at der indføres sanktionsbestemmelser i
forhold til forhold, der er konstateret efter lovens
ikrafttræden.
Til § 2
Til nr. 1
(§ 1, stk. 4)
Formålet med forslaget er at skabe
klarhed i forhold til den økonomiske dækning af de
udgifter, der kan følge af udmøntningen af de i
miljøbeskyttelsesloven foreslåede ændringer.
Forslaget indebærer, at det
præciseres, at også udgifter, som
spildevandsforsyningsselskaber afholder som led i opfyldelsen af
anmodninger efter miljøbeskyttelseslovens § 32 a
og regler fastsat i medfør heraf, kan og skal dækkes
af bidrag fra de berørte ejere af fast ejendom (herunder
umatrikulerede arealer), der tilleder til
spildevandsforsyningsselskabers spildevandsanlæg, eller som
er kontraktligt tilknyttet spildevandsforsyningsselskabet indenfor
de øvrige i lovgivningen fastsatte rammer herfor, jf. blandt
andet lov om vandsektorens organisering og økonomiske
forhold.
Til § 3
Til nr. 1
(§ 8, stk. 4)
Ifølge den gældende
§ 8, stk. 4, i lov om vurdering og styring af
oversvømmelsesrisiko fra vandløb og søer skal
kommunalbestyrelsen fremsende de vedtagne risikostyringsplaner til
miljøministeren, og denne fremsendelse skal ske snarest
muligt efter vedtagelsen.
Det fremgår desuden af de gældende
regler, at kommunalbestyrelsen skal offentliggøre forslag
til risikostyringsplaner senest den 22. december 2014 og vedtage
dem senest den 22. oktober 2015. Herefter skal planerne som angivet
i § 8, stk. 4, snarest sendes til
miljøministeren. Dette skal ske med henblik på, at
miljøministeren dels senest den 22. december 2015 kan
offentliggøre risikostyringsplaner, der er samordnet
på vanddistriktsniveau, og dels senest den 22. marts 2016 kan
indberette risikostyringsplanerne til Kommissionen.
Med henblik på at bidrage til, at
miljøministeren i rette tid kan fremsende den i direktivet
fastsatte indberetning til Europa-Kommissionen er det vurderet, at
det er hensigtsmæssigt med en bemyndigelse, hvormed
miljøministeren kan fastsætte en konkret frist for
kommunernes fremsendelse af vedtagne risikostyringsplaner til
miljøministeren. Det kan være et krav om fremsendelse
i det eventuelt fastlagte format til miljøministeren
indenfor et par uger efter vedtagelse af kommunalbestyrelsen.
Eventuel fastsættelse af frist bør i givet fald
fastsættes i rette tid inden fremsendelsesfristen til
miljøministeren.
Til nr. 2
(§ 8, stk. 6)
Ifølge den gældende lov om
vurdering og styring af oversvømmelsesrisiko fra
vandløb og søer skal kommunalbestyrelsen fremsende de
vedtagne risikostyringsplaner til miljøministeren.
Ifølge den gældende § 8, stk. 4 kan
miljøministeren fastsætte regler om krav til
offentliggørelse.
Som supplement til den gældende
bestemmelse foreslås det, at der indsættes en
bemyndigelse, hvormed miljøministeren kan fastsætte
nærmere bestemmelser med krav om, at kommunalbestyrelsen skal
fremsende de nævnte vedtagne planer til
miljøministeren digitalt, herunder i bestemt format.
Baggrunden er, at et fælles digitalt format, vil
indebære en administrativ lettelse, når der skal
fremsendes en samlet indberetning til Europa-Kommissionen.
Miljøministeren skal fremsende en samlet indberetning af 22
kommuners risikostyringsplaner til Europa-Kommissionen.
Forslaget indebærer en bemyndigelse for
miljøministeren til at opfylde et krav om teknisk format,
som Europa-Kommissionen eventuelt måtte fastsætte i
medfør af ovennævnte art. 11, stk. 1, jf. art. 7,
stk. 5, og art. 15, stk. 1, i
oversvømmelsesdirektivet eller i medfør af anden
fællesskabsbestemmelse. Eventuel fastsættelse af krav
om fremsendelse i bestemt teknisk format bør i givet fald
fastsættes i rette tid inden fremsendelsesfristen.
Til § 4
Det foreslås, at loven træder i
kraft den 1. december 2012. Baggrunden herfor er, at den
udmøntende bekendtgørelse om kommunalbestyrelsens
mulighed for at anmode spildevandsforsyningsselskaberne om at
kortlægge sandsynligheden for de af forslaget omfattede
oversvømmelser ønskes sat i kraft med virkning fra 1.
december 2012 med henblik på at igangsætte
kortlægningen til brug for kommunernes udarbejdelse af de i
Økonomiaftalen for 2013 omtalte klimatilpasningsplaner.
Bilag 1
Lovforslaget sammenholdt
med gældende lov
Gældende
formulering | | Lovforslaget | | | | | | § 1 | | | | § 30.
Hvis et spildevandsanlæg ikke fungerer
miljømæssigt forsvarligt, herunder ikke opfylder eller
tilgodeser de krav, der er fastsat efter § 28 og
§ 29, samt forudsætninger fastsat efter
§ 32, stk. 5, kan tilsynsmyndigheden påbyde,
at der foretages den nødvendige forbedring eller fornyelse
af anlægget. Tilsynsmyndigheden kan endvidere ændre
vilkår fastsat i en tilladelse efter § 28, hvis de
tidligere fastsatte vilkår må anses for
utilstrækkelige eller uhensigtsmæssige. | | 1. I § 30, stk. 1, ændres
»§ 32, stk. 5« til:
»§ 32, stk. 4«. | | | | § 32.
Kommunalbestyrelsen udarbejder en plan for bortskaffelse af
spildevand. Planen skal indeholde oplysninger om | | | 1) eksisterende og planlagte
kloakeringsområder og renseforanstaltninger, | | | 2) områder, hvor kommunalbestyrelsen
er indstillet på at ophæve tilslutningsretten og
-pligten helt eller delvist, | | | 3) områder, hvor kommunalbestyrelsen
er indstillet på at give en ejendom tilladelse til direkte
tilslutning til spildevandsrenseforsyningsselskabet, | | | 4) den eksisterende tilstand af
kloakanlæg samt planlagte fornyelser af disse, | | | 5) eksisterende områder uden for
kloakeringsområder, hvor der sker nedsivning, og planlagte
områder uden for kloakeringsområder, hvor der skal ske
afledning til nedsivningsanlæg, | | | 6) eksisterende områder uden for
kloakeringsområder, hvor der sker rensning svarende til et
bestemt renseniveau, og planlagte områder uden for
kloakeringsområder, hvor der skal ske rensning svarende til
et bestemt renseniveau, | | | 7) hvorvidt der er tale om et
spildevandsforsyningsselskab omfattet af § 2,
stk. 1, i lov om vandsektorens organisering og
økonomiske forhold, | | | 8) afgrænsningen mellem de enkelte
vandselskabers kloakeringsområder, og | | | 9) efter hvilken tidsfølge
projekterne forudsættes at være udarbejdet og
anlæggene udført. | | | Stk. 2.
Den, der er ansvarlig for driften af et
spildevandsforsyningsselskab, der er omfattet af § 2,
stk. 1, i lov om vandsektorens organisering og
økonomiske forhold, skal efter anmodning fra
kommunalbestyrelsen give alle oplysninger, herunder om
økonomiske og regnskabsmæssige forhold, som har
betydning for kommunalbestyrelsens planlægning efter
stk. 1. | | 2.
§ 32, stk. 2, ophæves Stk. 3-5 bliver herefter
stk. 2-4. | Stk. 3.
Spildevandsplanen må ikke stride mod vandplanen, jf.
miljømålsloven, kommuneplanen og forudsætninger
fastsat efter stk. 5. | | 3. I § 32, stk. 3, der bliver
stk. 2, ændres »stk. 5« til:
»stk. 4«. | Stk. 4.
Kommunalbestyrelsens vedtagelse af en spildevandsplan kan ikke
påklages til anden administrativ myndighed. | | | Stk. 5.
Miljøministeren kan fastsætte nærmere regler om
planlægningen efter stk. 1, herunder om inddragelse af
offentligheden, tidsfrister og procedure herfor. Inddragelse af
offentligheden kan ske udelukkende ved digital annoncering.
Ministeren kan endvidere bestemme og fastsætte regler om, at
nærmere angivne forudsætninger skal lægges til
grund for planlægningen og administrationen af loven. | | | | | | | | 4. Efter § 32 indsættes i kapitel 4: | | | »§ 32
a. Den, der er ansvarlig for driften af et
spildevandsforsyningsselskab, der er omfattet af § 2,
stk. 1, i lov om vandsektorens organisering og
økonomiske forhold, skal efter anmodning fra
kommunalbestyrelsen give alle oplysninger, herunder om
økonomiske og regnskabsmæssige forhold, som har
betydning for kommunalbestyrelsens planlægning efter
§ 32, stk. 1. | | | Stk. 2.
Miljøministeren kan fastsætte nærmere regler om,
at den, der er ansvarlig for driften af et
spildevandsforsyningsselskab, som nævnt i stk. 1, efter
anmodning fra kommunalbestyrelsen for egen regning skal udarbejde
og udlevere | | | 1) oversvømmelseskort
vedrørende sandsynlighed for oversvømmelse som
følge af kapacitetsproblemer i spildevandsanlæg eller
i dele heraf på arealer, der normalt ikke er dækket af
vand, og | | | 2) oplysninger i øvrigt om
sandsynlighed for oversvømmelser som følge af
kapacitetsproblemer i spildevandsanlæg eller i dele heraf,
herunder om mulige forebyggende tiltag. | | | Stk. 3.
Miljøministeren kan fastsætte nærmere regler om
de i stk. 2 nævnte kort og oplysninger, herunder om krav
til indhold og udarbejdelse, tekniske krav i øvrigt samt
krav om digital fremsendelse i bestemt format. | | | Stk. 4.
Kommunalbestyrelsens anmodninger efter stk. 1 og efter regler,
der er fastsat i medfør af stk. 2, kan ikke
påklages til anden administrativ myndighed.« | | | | 7) undlader at meddele oplysninger efter
§ 37 a, stk. 2, eller at meddele oplysninger eller
at afgive prøver efter § 72 eller at give
underretning som nævnt i § 21, § 71,
stk. 1, og § 72 a, | | 5. I § 110, stk. 1, nr. 7, indsættes efter
»undlader at meddele oplysninger efter «:
»§ 32 a, stk. 1, eller «. | | | | Stk. 3. I
regler og forskrifter, der udstedes i medfør af
§§ 7-10, §§ 12-16, § 17,
stk. 3, § 18, § 19, stk. 5-7,
§ 19 a, § 27, stk. 3, § 31,
stk. 3, § 35, § 35 a, § 35 b, 37
b, stk. 2, § 39, stk. 4, § 39 b,
stk. 2, § 44, § 45, stk. 2, 4, 5 og
7, § 45 b, § 45 d, § 46 a,
stk. 2, § 46 b, § 47, stk. 2,
§ 48, § 50 a, stk. 3, § 50 c,
§ 50 d, § 51, § 53, § 53 c,
stk. 3, § 55 c, stk. 2, § 56,
stk. 3, § 72 a, stk. 3, § 89,
stk. 2, og § 89 a, kan der fastsættes straf af
bøde. Det kan endvidere fastsættes, at straffen kan
stige til fængsel i indtil 2 år under tilsvarende
omstændigheder som anført i stk. 2. | | 6. I § 110, stk. 3, indsættes
efter »§ 31, stk. 3,«:
»§ 32 a, stk. 2 og 3,«. | | | | | | § 2 | | | | § 1,
Stk. 4. Udgifter til udførelse, drift og
vedligeholdelse af spildevandsforsyningsselskabers
spildevandsanlæg og anlæg, der er etableret efter
§ 7 a, dækkes af bidrag fra de berørte ejere
af fast ejendom (herunder umatrikulerede arealer), der tilleder til
spildevandsforsyningsselskabers spildevandsanlæg, eller som
er kontraktligt tilknyttet spildevandsforsyningsselskabet, jf.
§ 7 a. I bidraget efter 1. pkt. kan indregnes
spildevandsforsyningsselskabets bidrag til dækning af
udgifter til opgaver, der falder ind under Vandsektorens
Teknologiudviklingsfond, jf. kapitel 7 i lov om vandsektorens
organisering og økonomiske forhold. | | 1. I § 1, stk. 4, indsættes
efter »§ 7 a,«: »herunder udgifter til
opfyldelse af anmodninger efter miljøbeskyttelseslovens
§ 32 a og regler fastsat i medfør
heraf,«. | | | | | | § 3 | | | | § 8.
Efter udløbet af fristen i § 7, stk. 5,
vedtager kommunalbestyrelsen risikostyringsplanerne, jf. dog
stk. 2 og § 9. | | | Stk. 2.
Hvis der efter høringen foretages ændringer i det
offentliggjorte forslag, som på væsentlig måde
berører andre myndigheder eller borgere end dem, der ved
indsigelsen har foranlediget ændringen, kan vedtagelse af
planen ikke ske, før de pågældende har haft
lejlighed til at udtale sig. Kommunalbestyrelsen fastsætter
en frist herfor. Hvis ændringen er så omfattende, at
der kan siges at foreligge et nyt forslag til plan, skal
procedurerne i dette kapitel følges. | | | Stk. 3.
Kommunalbestyrelsen offentliggør ved annoncering de vedtagne
risikostyringsplaner og senere revurderinger heraf.
Offentliggørelsen kan ske udelukkende digitalt. De endeligt
vedtagne risikostyringsplaner skal være offentligt
tilgængelige. | | | Stk. 4.
Snarest muligt efter vedtagelsen sender kommunalbestyrelsen
risikostyringsplanerne til miljøministeren. | | 1. I § 8, stk. 4, indsættes
som 2. pkt.: »Miljøministeren kan
fastsætte regler om frist for fremsendelse af
risikostyringsplaner.« | Stk. 5.
Miljøministeren sammenfatter og offentliggør vedtagne
risikostyringsplaner for hvert vanddistrikt. De sammenfattede
risikostyringsplaner skal udarbejdes i overensstemmelse med lovens
bilag 2, dog på vanddistriktsniveau. | | | Stk. 6.
Miljøministeren kan fastsætte nærmere regler om
kravene til offentliggørelse og offentlig
tilgængelighed af de vedtagne risikostyringsplaner. | | 2. I § 8, stk. 6, indsættes
som 2. pkt.: »Ministeren kan endvidere
fastsætte regler om, at kommunalbestyrelsen digitalt skal
fremsende risikostyringsplanen, herunder bestemte oplysninger fra
risikostyringsplanen, i bestemte it-systemer, særlige
digitale formater eller lignende.« | | | | | | § 4 | | | | | | Loven træder i kraft den 1. december
2012. |
|