Fremsat den 10. april 2013 af social- og integrationsministeren (Karen Hækkerup)

Forslag

til

Lov om ændring af lov om social service, lov om retssikkerhed og administration på det sociale område og lov om forpligtende kommunale samarbejder

(Konsekvensændringer som følge af lov om socialtilsyn m.v.)

Social- og Integrationsministeriet

§ 1

I lov om social service, jf. lovbekendtgørelse nr. 810 af 19. juli 2012, som ændret ved § 12 i lov nr. 1380 af 23. december 2012, § 1 i lov nr. 1400 af 23. december 2012 og § 1 i lov nr. 326 af 23. marts 2013, foretages følgende ændringer:

1. I § 4 indsættes som stk. 3 og 4:

»Stk. 3. Tilbud omfattet af krav om godkendelse, jf. § 4 i lov om socialtilsyn, skal være godkendt af socialtilsynet for at kunne indgå i kommunens forsyning, jf. stk. 2.

Stk. 4. I tilfælde, hvor der er et akut behov for at placere en borger, og der ikke kan findes et egnet godkendt tilbud, kan et tilbud dog i op til 3 uger indgå i den kommunale forsyning uden godkendelse. Socialtilsynet orienteres om anvendelsen af det ikke-godkendte tilbud og kan, når særlige grunde taler for det, træffe afgørelse om, at det ikke-godkendte tilbud anvendes i yderligere 3 uger.«

2. § 5, stk. 7, affattes således:

»Stk. 7. Regionsrådet skal føre tilsyn med regionalt drevne tilbud efter §§ 103 og 104 og regionalt drevne tilbud efter §§ 32 og 36, jf. § 5, stk. 1, nr. 2. Det gælder dog ikke for tilbud, hvor en kommune har indgået en generel aftale om anvendelse af samtlige pladser i tilbuddet og om tilsyn. Regionsrådet kan delegere sin kompetence efter denne bestemmelse til socialtilsynet, jf. § 2 i lov om socialtilsyn.«

3. I § 7 indsættes som 2. pkt.:

»Dette gælder dog ikke sociale tilbud omfattet af § 4 i lov om socialtilsyn.«

4. I § 8 indsættes som 2. pkt.:

»Dette gælder dog ikke sociale tilbud omfattet af § 4 i lov om socialtilsyn.«

5. § 14, stk. 3, affattes således:

»Stk. 3. Sociale tilbud m.v., der er omfattet af § 4 i lov om socialtilsyn, kan kun registreres i Tilbudsportalen, hvis de er godkendt af socialtilsynet.«

6. I § 14, stk. 5, 1. pkt., udgår »om afgørelse om optagelse efter stk. 3 og«.

7. § 66 affattes således:

»§ 66. Anbringelsessteder for børn og unge kan være

1) plejefamilier,

2) kommunale plejefamilier,

3) netværksplejefamilier,

4) egne værelser, kollegier eller kollegielignende opholdssteder,

5) opholdssteder for børn og unge eller

6) døgninstitutioner, herunder delvis lukkede døgninstitutioner.

Stk. 2. Det er en betingelse for, at der kan træffes afgørelse om anbringelse af børn og unge efter § 52, stk. 3, nr. 4, 5 eller 7, i et anbringelsessted, at anbringelsesstedet er godkendt efter § 66 a, stk. 1, nr. 2, stk. 2, eller stk. 5, eller efter § 5 i lov om socialtilsyn.«

8. Efter § 66 indsættes:

»§ 66 a. Plejefamilier og kommunale plejefamilier for børn og unge, jf. § 66, stk. 1, nr. 1 og 2, skal være godkendt

1) som generelt egnede af den kommunalbestyrelse, der har ansvaret for socialtilsyn for det geografiske område, hvor plejefamilien bor, jf. §§ 2 og 5 i lov om socialtilsyn, eller

2) som konkret egnede i forhold til et eller flere nærmere angivne børn eller unge af den anbringende kommune.

Stk. 2. Netværksplejefamilier skal være godkendt som konkret egnede i forhold til et bestemt barn eller en bestemt ung af kommunalbestyrelsen i den anbringende kommune. Netværksplejefamilier godkendt efter stk. 2 skal have dækket deres omkostninger i forbindelse med barnets eller den unges ophold og kan efter en konkret vurdering få hel eller delvis hjælp til dækning af tabt arbejdsfortjeneste.

Stk. 3. Den kommunalbestyrelse, der godkender plejefamilien som konkret egnede, jf. stk. 1, nr. 2, og stk. 2, skal i forbindelse med godkendelsen sikre, at plejefamilien gennemfører et kursus i at være plejefamilie.

Stk. 4. Den kommunalbestyrelse, der har truffet afgørelse om anbringelse af et barn eller en ung i en plejefamilie, en kommunal plejefamilie eller en netværksplejefamilie, jf. § 66, stk. 1, nr. 1-3, skal sikre, at plejefamilien under anbringelsen løbende gennemfører den fornødne efteruddannelse. Kommunalbestyrelsen i den anbringende kommune skal endvidere sikre den fornødne supervision i overensstemmelse med plejeopgavens omfang.

Stk. 5. Egne værelser, kollegier eller kollegielignende opholdssteder, hvor den unge selv råder over sin egen bolig, jf. § 66, stk.1, nr. 4, skal være godkendt som konkret egnede i forhold til den pågældende unge af kommunalbestyrelsen i den anbringende kommune.

Stk. 6. Kommunalbestyrelsens afgørelser efter stk. 1, nr. 2, kan påklages efter reglerne i retssikkerhedslovens kapitel 10. Afgørelser efter stk. 2 og 5, kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed.

Stk. 7. Social- og integrationsministeren fastsætter nærmere regler om godkendelse af og tilsyn med plejefamilier, kommunale plejefamilier, netværksplejefamilier og egne værelser m.v., jf. stk. 1, 2 og 5, om grunduddannelse og supervision til og efteruddannelse af plejefamilier, kommunale plejefamilier og netværksplejefamilier, jf. stk. 3 og 4, og om godtgørelse for netværksplejefamilier.«

9. § 123, stk. 4, ophæves og i stedet indsættes:

»Stk. 4. Enhver form for magtanvendelse skal registreres og indberettes af tilbuddet til den kommunalbestyrelse, der har ansvaret for barnets eller den unges ophold i tilbuddet, jf. §§ 9 og 9 a i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område, og til det socialtilsyn, der fører driftsorienteret tilsyn med tilbuddet, jf. § 2 i lov om socialtilsyn. Ved magtanvendelse, der har fundet sted over for et barn eller en ung i et kommunalt eller regionalt tilbud, skal tilbuddet desuden orientere den kommunale eller regionale driftsherre om magtanvendelsen.

Stk. 5. Social- og integrationsministeren fastsætter nærmere regler om magtanvendelse og om registrering og indberetning heraf.«

Stk. 5 bliver herefter stk. 6.

10. § 133, stk. 2, affattes således:

»Stk. 2. Klager over indgreb efter § 126, som udføres af private leverandører, ansatte i regionale tilbud eller private leverandører i tilbud etableret af regionsrådet, kan påklages efter reglerne i kapitel 10 i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område, jf. stk. 1. Klagen indsendes til den kommunalbestyrelse, der har ansvaret for borgerens ophold i tilbuddet, jf. §§ 9 og 9 b i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område. Kommunalbestyrelsen vurderer klagen efter § 66 i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område.«

11. § 133, stk. 3, ophæves.

Stk. 4 bliver herefter stk. 3.

12. § 136, stk. 1, affattes således:

»Optagelse i botilbud efter § 129 og enhver form for magtanvendelse, herunder magtanvendelse i forbindelse med foranstaltninger efter §§ 125-128, skal registreres og indberettes af tilbuddet til den kommunalbestyrelse, der har ansvaret for borgerens ophold i tilbuddet, jf. §§ 9 og 9 b i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område, samt til kommunalbestyrelsen i den kommune, der fører det driftsorienterede tilsyn med tilbuddet, jf. § 2 i lov om socialtilsyn. Har den borger, som indberetningen vedrører, ophold i et regionalt eller et kommunalt botilbud, skal tilbuddet desuden orientere den kommunale eller regionale driftsherre om magtanvendelsen.«

13. I § 140 indsættes som stk. 7:

»Stk. 7. Når en handleplan indebærer, at barnet eller den unge anbringes på et anbringelsessted efter § 66 eller visiteres til et behandlingstilbud for stofmisbrugere efter § 101, skal relevante dele af handleplanen udleveres til tilbuddet.«

14. I § 141 indsættes som stk. 5:

»Stk. 5. Når en handleplan indebærer, at en person visiteres til et socialt døgntilbud efter §§ 107, 108, 109 eller 110 eller til et behandlingstilbud for stofmisbrugere efter § 101, skal relevante dele af handleplanen udleveres til tilbuddet.«

15. Overskriften til kapitel 26 affattes således:

»Kapitel 26

Opfølgning, tilsyn og betaling for tilsynet«.

16. Overskriften før § 142 ophæves,

17. §§ 142, 143 og 145 ophæves.

18. Overskriften før § 146 ophæves.

19. I § 148, stk. 1, 2. pkt., indsættes efter »§ 148 a«: »og lov om socialtilsyn«.

20. I § 148 indsættes som stk. 3:

»Stk. 3. Hvis den kommunalbestyrelse, der har ansvaret for borgerens ophold i tilbuddet, jf. §§ 9 og 9 b i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område, i forbindelse med tilsynet efter stk. 1 bliver opmærksom på bekymrende forhold i et tilbud, der er omfattet af lov om socialtilsyn, skal kommunalbestyrelsen underrette den kommunalbestyrelse, som efter § 2 i lov om socialtilsyn har ansvar for det driftsorienterede tilsyn med tilbuddet.«

21. § 148 a affattes således:

»§ 148 a. Kommunalbestyrelsen fører generelt driftsorienteret tilsyn med egne tilbud efter denne lov, som ikke er omfattet af § 4 i lov om socialtilsyn, og med private tilbud efter denne lov beliggende i kommunen, som ikke er omfattet af § 4 i lov om socialtilsyn. Det driftsorienterede tilsyn omfatter tilsyn med tilbuddenes personale, bygninger og økonomi.

Stk. 2. Tilsynet efter stk. 1 omfatter dog ikke tilbud, hvor en anden kommunalbestyrelse eller et regionsråd har indgået aftale om anvendelse af samtlige pladser i tilbuddet og om tilsyn.

Stk. 3. Tilsynet efter stk. 1 omfatter ikke plejefamilier og kommunale plejefamilier, jf. § 66, stk. 1, nr. 1 og 2, der er godkendt som konkret egnede efter § 66 a, stk. 1, nr. 2, eller netværksplejefamilier, jf. § 66, stk. 1, nr. 3, og egne værelser m.v., jf. § 66, stk. 1, nr. 4.

Stk. 4. Kommunalbestyrelsen kan delegere sin kompetence efter denne bestemmelse til socialtilsynet, jf. lov om socialtilsyn § 3, stk. 1, nr. 2.

Stk. 5. Social- og integrationsministeren kan fastsætte nærmere regler om det driftsorienterede tilsyn.«

22. I § 151, stk. 1, udgår », jf. § 148 a,«.

23. I § 151 indsættes som stk. 3:

»Stk. 3. Kommunalbestyrelsens forpligtelse efter stk. 1 og 2 gælder ikke tilbud, som er omfattet af socialtilsynet, jf. § 4 i lov om socialtilsyn.«

§ 2

I lov om retssikkerhed og administration på det sociale område, jf. lovbekendtgørelse nr. 930 af 17. september 2012, som ændret ved § 7 i lov nr. 326 af 11. april 2012 og § 13 i lov nr. 1380 af 23. december 2012, foretages følgende ændring:

1. I § 16 indsættes som stk. 2:

»Stk. 2. Driftsorienteret tilsyn med visse sociale tilbud, jf. § 4 i lov om socialtilsyn, udføres dog af socialtilsynet.«

Økonomi- og Indenrigsministeriet

§ 3

I lov om forpligtende kommunale samarbejder, jf. lovbekendtgørelse nr. 50 af 15. januar 2010, som ændret ved § 3 i lov nr. 294 af 11. april 2011 og § 1 i lov nr. 587 af 18. juni 2012, foretages følgende ændringer:

1. I § 1, stk. 2, nr. 2, litra c, ændres »§ 16« til: »§ 16, stk. 1,«.

2. I § 1, stk. 2, nr. 4, litra a, ændres »§ 11, stk. 3« til: »§ 11, stk. 4«.

3. I § 1, stk. 2, nr. 4, litra a, ændres », § 142, stk. 5, § 144 og § 149« til: »og § 148 a«.

4. I § 1, stk. 2, nr. 4, litra b, ændres »§ 16« til: »§ 16, stk. 1,«.

§ 4

Loven træder i kraft den 1. januar 2014.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

1. Indledning og baggrund for lovforslaget

Regeringen (Socialdemokratiet, Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti), Venstre, Dansk Folkeparti, Enhedslisten, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti indgik i oktober 2012 aftale om "Et Nyt Socialtilsyn". Partierne ønsker med aftalen, at der skal ske grundlæggende ændringer af godkendelsen af og tilsynet med de sociale tilbud m.v. Partierne er enige om, at der skal stilles langt højere krav til den faglige kvalitet af de tilbud, som huser de mest udsatte borgere. Desuden skal der sikres en større professionalisme samt uafhængighed i tilsynet.

Dette lovforslag udmønter sammen med forslag til lov om socialtilsyn aftalen om "Et Nyt Socialtilsyn".

Som led i forslaget til lov om socialtilsyn udpeges fem kommuner, som er ansvarlige for at godkende og føre driftsorienteret tilsyn med de sociale tilbud, der er omfattet af loven. Kommunalbestyrelserne, som varetager denne funktion, betegnes socialtilsyn. Derudover indgår det bl.a. i lovforslaget, at der stilles krav om, at flere tilbud skal godkendes for at kunne indgå i den kommunale forsyning, at der stilles krav om, at alle tilbud efter en samlet vurdering skal have den fornødne faglige kvalitet og økonomiske bæredygtighed, og at der opstilles kvalitetsindikatorer for bedømmelsen af tilbuddene.

Dette lovforslag indeholder konsekvensændringer i lov om social service (serviceloven), lov om retssikkerhed og administration på det sociale område (retssikkerhedsloven) og lov om forpligtende kommunale samarbejder som følge af forslaget til lov om socialtilsyn

Herudover indeholder lovforslaget forslag til indholdsmæssige ændringer af reglerne om indberetning af og klage over magtanvendelse efter serviceloven.

2. Ændringer som følge af lov om socialtilsyn

Forslagene til en ny ordning for godkendelse af og tilsyn med visse sociale tilbud medfører en række konsekvensændringer i serviceloven, retssikkerhedsloven og lov om forpligtende kommunale samarbejder. Ændringerne er primært af redaktionel karakter med henblik på at tilpasse reglerne til den nye lov om socialtilsyn.

Som konsekvens af forslaget til lov om socialtilsyn foreslås følgende indholdsmæssige ændringer i serviceloven:

- Det foreslås, at kommunerne får mulighed for i akutte situationer at anvende ikke-godkendte tilbud i en 3-ugers periode med mulighed for forlængelse i yderligere 3 uger, hvis det ikke er muligt at finde et egnet, godkendt tilbud. Herefter skal der findes et godkendt tilbud til borgeren. Der henvises til forslagets § 1, nr. 1.

- Det foreslås at indføre en pligt til, at kommunerne, hvis der er udarbejdet en handleplan for støtten til borgeren efter servicelovens §§ 140 eller 141, skal udlevere handleplanen til det konkrete tilbud, der indgås aftale med. Der henvises til forslagets § 1, nr. 13 og 14.

- Den kommunalbestyrelse, der har ansvaret for en borgers ophold i et botilbud, jf. §§ 9 - 9 b i retssikkerhedsloven, får pligt til at underrette socialtilsynet, hvis kommunen får oplysninger om bekymrende forhold i tilbuddet. Det kan f.eks. være oplysninger om magtanvendelse, som ikke bliver indberettet, eller oplysninger om uhensigtsmæssig adfærd fra tilbuddets ansatte.

Forslaget skal ses i sammenhæng med, at socialtilsynet også får pligt til at underrette den kommune, der har ansvaret for borgerens ophold, hvis socialtilsynet bliver opmærksom på bekymrende oplysninger om tilbuddet, som kan have relevans for borgerne i tilbuddet. Der henvises til forslagets § 1, nr. 21, og til § 10 i forslag til lov om socialtilsyn

- et foreslås, at de kommunalbestyrelser, der skal føre driftsorienteret tilsyn efter servicelovens § 148 a, får mulighed for at delegere deres kompetence til socialtilsynet. Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 9.

3. Ændringer af reglerne om indberetning af og klage over magtanvendelse

Ved lov nr. 550 af 26. maj 2010 om ændring af lov om retssikkerhed og administration på det sociale område og lov om social service (sammenhæng mellem visitationskompetence og finansieringsansvar på det specialiserede social område) blev det vedtaget, at en persons oprindelige opholdskommune fortsat skal være handlekommune i forhold til hjælp efter serviceloven, når denne kommune eller en anden offentlig myndighed har medvirket til, at en person får ophold i et socialt botilbud eller lignende for voksne eller nærmere angivne institutioner i en anden kommune end den oprindelige opholdskommune.

Med lovændringen blev der imidlertid ikke foretaget konsekvensændring af reglerne om, at klage over magtanvendelsesindgreb, der foretages i et botilbud, der hører under en region, i henhold til servicelovens § 126, jf. § 133, stk. 3, skal rettes til regionsrådet. Regionsrådet er dermed fortsat, i strid med lovændringen i retssikkerhedsloven af handle- og opholdskommunereglerne, pålagt en direkte myndighedsbeføjelse i forhold til den borger, der udsættes for magtanvendelsen.

Som følge heraf foreslås med dette lovforslag, at servicelovens § 133, stk. 3, ophæves, og at det i stedet anføres i servicelovens § 133, stk. 2, at klager over indgreb efter servicelovens § 126, der udføres af private leverandører, og af ansatte i regionale tilbud, herunder af private leverandører i tilbud etableret af regionsrådet, skal sendes til den kommunalbestyrelse, der har ansvaret for borgerens ophold i tilbuddet jf. §§ 9 - 9 b i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område

Med lovforslaget foreslås tillige at præcisere sagsgangen ved indberetninger af magtanvendelse efter serviceloven i forhold til børn og unge samt voksne. Der er alene tale om ændringer, der er en konsekvens af ændringerne i godkendelses- og tilsynsreglerne. Der således ikke tale om indholdsmæssige ændringer i magtanvendelsesreglerne. I forbindelse med gennemførelse af lovgivningen vil der ske de fornødne konsekvensrettelser i hhv. bekendtgørelse nr. 1093 af 21. september 2010 om magtanvendelse over for børn og unge, der er anbragt uden for hjemmet, og i bekendtgørelse nr. 732 af 29. juni 2012 om magtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesretten over for voksne samt om særlige sikkerhedsforanstaltninger for voksne og modtagepligt i boformer efter serviceloven,

4. . Økonomiske og administrative konsekvenser for stat, regioner og kommuner

Der er i forbindelse med aftalen mellem regeringen og Enhedslisten om finansloven for 2013 afsat en ramme på i alt 140 mio. kr. i 2013-16 til dækning af de samlede offentlige merudgifter til aftalen om "Et Nyt Socialtilsyn".

Udgifterne til dette lovforslag er 0,5 mio. kr. i fra 2014 og frem, som afsættes til indførelse af underretningspligt fra de visiterende kommuner til socialtilsynet.

De økonomiske konsekvenser skal forhandles med kommunerne.

5. Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet

Lovforslaget har ikke økonomiske konsekvenser for erhvervslivet.

6. Administrative konsekvenser for erhvervslivet

Lovforslaget har ikke administrative konsekvenser for erhvervslivet.

7. Administrative konsekvenser for borgerne

Lovforslaget har ikke administrative konsekvenser for borgerne.

8. Miljømæssige konsekvenser

Lovforslaget har ikke miljømæssige konsekvenser.

9. Forholdet til EU-retten

Lovforslaget har ikke EU-retlige aspekter.

10. Høring

Et udkast til lovforslaget har været sendt i høring hos følgende organisationer m.v.:

3F - Fagligt Fælles Forbund, Advokatrådet, Akademikernes Centralorganisation, Akkreditering Danmark, Alzheimerforeningen, Ankestyrelsen, AOF-Danmark, Blå Kors, Brugerforeningen for aktive stofmisbrugere, BUPL - Forbundet af Pædagoger og Klubfolk, Børn og Familier, Børne- og kulturchefforeningen, Børnerådet, Børnesagens Fællesråd, Børn og Familier, Børns Vilkår, Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Børne- og Ungdomspsykiatrisk Selskab, Dansk Erhverv Danske Fysioterapeuter, Danske Handicaporganisationer, Dansk Industri (DI), Danske Regioner, Dansk Socialrådgiverforening, Dansk Sygeplejeråd, Danske Advokater, Danske Ældreråd, Datatilsynet, De Samvirkende Menighedsplejer, Den Danske Dommerforening, Det Centrale Handicapråd, Det Faglige Hus, Den Sociale Udviklingsfond (SUF), Den Uvildige Konsulentordning på handicapområdet - DUKH, DLO, Ergoterapeutforeningen, FBU - ForældreLANDSforeningen, FOA - Fag og Arbejde, FOLA, Foreningen af Danske Døgninstitutioner, Foreningen af Socialchefer i Danmark, Foreningen af Statsforvaltningsjurister, Frederiksberg Kommune, Frelsens Hær, Frie Funktionærer, FTF, Faaborg-Midtfyn Kommune, Gadejuristen, Hjørring Kommune, Holbæk Kommune, Institut for Menneskerettigheder, KFUK's Sociale Arbejde, KFUM's Sociale Arbejde, Kirkens Korshær, KL, Kristelig Arbejdsgiverforening, Kristelig Fagbevægelse, Kristelig forening for bistand for Børn og Unge, Landsforeningen af Aktive Bedsteforældre, Landsforeningen BOPAM, Landsforeningen af Kvindekrisecentre, Landsforeningen LEV, Landsforeningen af Opholdssteder, og Skole- og Behandlingstilbud (LOS), Landsforeningen af nuværende og tidligere psykiatribrugere LAP, Landsforeningen af væresteder for stofafhængige og tidligere stofafhængige (LVS), Landsforeningen Bedre Psykiatri, Landsforeningen for Human Narkobehandling, Landsforeningen for Pårørende til Stofmisbrugere, Landsforeningen Sind, LO, Missionen blandt hjemløse, Organisationen af Selvejende Institutioner (OSI), Plejefamiliernes Landsforening, Pårørendegrupper for Svage Ældre, Retssikkerhedsfonden, Revas, Rigsrevisionen, Rådet for Socialt Udsatte, Selveje Danmark, Silkeborg Kommune, Sjældne Diagnoser, Socialt Leder Forum, Statsforvaltningerne, Socialt Udviklingscenter (SUF), Socialpædagogernes Landsforbund, TABUKA, Ungdommens Vel, Ungdomsringen, ULF Udviklingshæmmedes Landsforbund, Ældreforum, Ældre Sagen og Ældremobiliseringen.

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

(Til stk. 3)

Forslaget er en parallel til § 5, stk. 2, i forslag til lov om socialtilsyn, hvori det foreslås, at socialtilsynets godkendelse er en betingelse for, at kommunalbestyrelserne må anvende de tilbud, som er omfattet af lov om socialtilsyn, jf. forslag til lov om socialtilsyn § 4, stk. 1. Det foreslås således også at skrive dette eksplicit ind i serviceloven i sammenhæng med den almindelige bestemmelse om kommunernes forsyningsforpligtelse i servicelovens § 4.

(Til stk. 4)

Den foreslåede bestemmelse giver mulighed for, at en kommune kan lade et ikke-godkendt tilbud indgå i den kommunale forsyning i op til 3 uger, hvis det ikke er muligt at finde en plads til borgeren i et godkendt tilbud. Det forudsættes således, at den kommunalbestyrelse, der har ansvaret for indsatsen over for borgeren, jf. §§ 9 - 9 b i retssikkerhedsloven f.eks. har undersøgt på Tilbudsportalen, om der skulle være en egnet plads.

Bestemmelsens anvendelse er en mulighed for kommuner, som akut har behov for at placere f.eks. en meget udadreagerende borger i et tilbud, og hvor der enten er behov for at kommunen opretter et særligt tilbud, som kan godkendes efter § 5 i lov om socialtilsyn, eller for, at der bliver en ledig plads i et eksisterende egnet tilbud. Det forudsættes således, at kommunen hurtigt går i gang med at finde en mere holdbar løsning.

Den visiterende kommune skal orientere socialtilsynet om anvendelsen af det ikke-godkendte tilbud, og socialtilsynet kan efterfølgende, hvis der foreligger særlige grunde, træffe afgørelse om, at det ikke-godkendte tilbud kan anvendes i yderligere 3 uger. Herefter skal den pågældende placeres i et godkendt tilbud. De særlige grunde kan f.eks. være, at etablering af et egnet tilbud er i gang, og at der er max 3 uger, til det kan tages i brug, eller at den ansvarlige kommunalbestyrelse ved med sikkerhed, at der inden for 3 uger, vil blive en ledig plads i et egnet, godkendt tilbud.

Til nr. 2

Af den gældende § 5, stk. 7, i serviceloven fremgår det, at regionsrådet fører tilsyn med de tilbud, som det har etableret efter aftale med kommunerne i regionen, jf. lovens § 5, stk. 1, 3 og 6.

Det foreslås som en konsekvens af, at også de regionale tilbud, som er oplistet i § 4 i forslag til lov om socialtilsyn, underlægges godkendelse og driftstilsyn fra socialtilsynet, at regionsrådet efter bestemmelsen fremover alene skal føre tilsyn med regionale særlige dag- og klubtilbud, jf. servicelovens §§ 32 og 36 samt regionale tilbud efter servicelovens §§ 103 (beskyttet beskæftigelse) og 104 (aktivitets- og samværstilbud).

Som efter gældende ret omfatter regionsrådets tilsyn ikke regionale tilbud, som har indgået en generel aftale med en kommunalbestyrelse om anvendelse af samtlige pladser og om tilsyn.

Det foreslås desuden, at regionsrådet får mulighed for at delegere sin kompetence efter bestemmelsen til socialtilsynet, jf. § 2 i forslag til lov om socialtilsyn, i lighed med, hvad der foreslås for de kommunalbestyrelser, der skal føre driftsorienteret tilsyn efter § 148 a, jf. lovforslagets § 1, nr. 19.

Når et regionsråd på denne måde delegerer sin kompetence til at varetage en opgave til en anden myndighed (socialtilsynet) betyder det, at socialtilsynet udfører den faktiske opgave og træffer afgørelse på vegne af regionsrådet. Ansvaret - herunder det økonomiske - bevares i regionsrådet.

Det delegerende regionsråd samt det socialtilsyn, som af regionsrådet måtte få delegeret kompetencen til at føre tilsyn med regionalt drevne tilbud efter den foreslåede bestemmelse, er hver især dataansvarlige. Dette indebærer, at henholdsvis det delegerende regionsråd og det socialtilsyn, som ved en delegation får tildelt tilsynskompetencen, skal sikre, at behandlingen af personoplysninger som led i tilsynets tilrettelæggelse på en sådan måde, at reglerne i persondatalovens § 41, stk. 3, samt reglerne i bekendtgørelse nr. 528 af 15. juni 2000 om sikkerhedsforanstaltninger til beskyttelse af personoplysninger, som behandles af den offentlige forvaltning, efterleves.

Til nr. 3-4

Ifølge den gældende servicelovs §§ 7 og 8 skal henholdsvis kommunalbestyrelsen og regionsrådet give oplysninger til Tilbudsportalen om egne tilbud samt om tilbud, de har godkendt eller indgået aftaler med.

Efter forslaget til lov om socialtilsyn bliver det socialtilsynet, der får pligt til at give oplysninger til Tilbudsportalen om de tilbud, der er omfattet af socialtilsynet. §§ 7 og 8 i serviceloven foreslås derfor ændret som konsekvens heraf.

Til nr. 5-6

Som konsekvens af, at reglerne om godkendelse af sociale tilbud foreslås flyttet fra serviceloven til lov om socialtilsyn, foreslås godkendelsesreglerne i servicelovens § 14 ændret. Det foreslås således med lovforslagets § 1, nr. 5, at en optagelse på Tilbudsportalen for sociale tilbud omfattet af forslag til lov om socialtilsyn, kræver en godkendelse efter reglerne i lov om socialtilsyn.

I nr. 6 foreslås en redaktionel ændring af servicelovens § 14, stk. 5, så henvisningen til de regler i § 14, stk. 3, der nu er flyttet til lov om socialtilsyn, udgår.

Til nr. 7

Det foreslås at ændre servicelovens § 66 som en konsekvens af, at plejefamilier, kommunale plejefamilier, opholdssteder og døgninstitutioner fremover skal godkendes som generelt egnede af de ansvarlige socialtilsyn, jf. forslag til lov om socialtilsyn § 2.

Det fremgår af den foreslåede servicelovs § 66, stk. 2, at det er en betingelse for, at der kan træffes afgørelse om anbringelse af børn og unge efter § 52, stk. 3, nr. 4, 5 og 7, i et af de oplistede anbringelsessteder, at anbringelsesstedet er godkendt efter § 66 a, stk. 1, nr. 2, stk. 2 eller stk. 5, eller efter § 5 i lov om socialtilsyn.

Til nr. 8

Indsættelse af en nye § 66 a i serviceloven foreslås som en konsekvens af, at godkendelsen af plejefamilier og kommunale plejefamilier fremover skal godkendes som generelt egnede af socialtilsynene, jf. §§ 2 og 5 i forslag til lov om socialtilsyn. Bestemmelserne om godkendelse i servicelovens § 142 foreslås således samtidig ophævet, jf. bemærkningerne til nr. 17 nedenfor.

Det følger af stk. 1, at plejefamilier og kommunale plejefamilier for børn og unge, jf. § 66, stk. 1, nr. 1 og 2, skal være godkendt enten som generelt egnede af socialtilsynet, jf. § 5 i forslag til lov om socialtilsyn, eller som konkret egnede af den anbringende kommune.

Godkendelsen af familier som konkret egnede er forbeholdt de tilfælde, hvor der er en særlig relation mellem plejefamilien og barnet, som gør, at der kan undtages fra kravet om, at plejefamilien godkendes som generelt egnet efter den foreslåede lov om socialtilsyn.

Anbringelsen i en konkret godkendt plejefamilie er en måde at sikre, at børn og uge, som har en særlig relation til en familie, kan anbringes i plejefamilien, uanset plejefamilien ikke kan godkendes som generelt egnet efter den foreslåede lov om socialtilsyn.

Det kan være, hvis en familie og barnets biologiske familie har en særlig relation, eller at der er tale om en familie, som bor i barnets nærmiljø, og at barnet som en konsekvens af anbringelsen kan fortsætte skolegangen på samme skole.

Der kan også være tale om en plejefamilie, der ikke længere kan opnå en generel godkendelse, men hvor et barn gennem periode har været anbragt i familien og hvor det f.eks. af hensyn til kontinuiteten vurderes relevant at opretholde anbringelsen af netop dette barn.

Den konkrete godkendelse kan alene anvendes, hvor der er helt konkrete holdepunkter, som kan begrunde, at matchningen mellem den konkrete familie og det konkrete barn vægter tungere end at søge at placere barnet i en anden, generelt godkendt plejefamilie.

Den anbringende kommune, som ønsker at godkende en plejefamilie som konkret egnet, skal altid i godkendelsen af familien og i afgørelsen om valg af konkret anbringelsessted for familien, begrunde, hvorfor matchning mellem barn og plejefamilie begrunder en konkret godkendelse af plejefamilien og en anbringelse i den konkrete familie.

Den anbringende kommune skal endvidere i alle tilfælde, hvor den anbringer et barn eller en ung i en konkret godkendt plejefamilie, sikre en tæt opfølgning på indsatsen i plejefamilien og barnet som led i det løbende personrettede tilsyn.

Det foreslåede stk. 2 svarer til den gældende servicelovs § 142, stk. 2, som foreslås ophævet, jf. også bemærkningerne til nr. 16 neden for. Der er ikke tiltænkt indholdsmæssige ændringer af bestemmelsen.

Det bemærkes, at der i den gældende § 142, stk. 9 er en regel om, at netværksplejefamilier skal have dækket deres omkostninger i forbindelse med barnets eller den unges ophold og efter en konkret vurdering kan få hel eller delvis hjælp til dækning af tabt arbejdsfortjeneste.

Det foreslås, at dette element udgår af lovteksten, og at bestemmelsen i stedet reguleres i en ny bekendtgørelse om plejefamilier som led i de generelle ændringer på godkendelses- og tilsynsområdet. Der påtænkes herved ikke en ændring af den gældende retstilstand.

Det foreslåede stk. 3 svarer i det store hele til den gældende servicelovs § 142, stk. 3, som foreslås ophævet, jf. bemærkningerne til nr. 16 nedenfor.

Det foreslås med bestemmelsen, at de kommuner, som godkender en plejefamilie, en kommunal plejefamilie eller en netværksplejefamilie som konkret egnet, har pligt til at sikre, at plejefamilien gennemfører et kursus i at være plejefamilie (grundkursus).

Ændringen skal ses i sammenhænge med den foreslås § 5, stk. 7, i det samtidigt fremsatte forslag til lov om socialtilsyn, hvorefter den kommune, der har ansvaret for socialtilsynet, og som godkender en plejefamilie eller en kommunal plejefamilie som generelt egnet, har forpligtelsen til at tilbyde familien grundkurset.

Det fremgår af den gældende servicelovs § 142, stk. 3, at kurset "som minimum [skal] have en varighed svarende til 4 hele kursusdage".

Det foreslås, at dette element udgår af lovteksten, og at bestemmelsen i stedet reguleres i en ny bekendtgørelse om plejefamilier som er i de generelle ændringer på godkendelses- og tilsynsområdet. Der påtænkes herved ikke en ændring af den gældende retstilstand.

Det foreslåede stk. 4 svarer i det store og hele til den gældende servicelovs § 142, stk. 4, som foreslås ophævet, jf. nr. 16 neden for.

Den foreslåede bestemmelse indebærer, at den kommunalbestyrelse, der træffer afgørelse om anbringelse af et barn eller en ung i en plejefamilie, en kommunal plejefamilie eller en netværksplejefamilie, skal sikre, at plejefamilien under anbringelsen løbende gennemfører den fornødne efteruddannelse og får den fornødne supervision i overensstemmelse med plejeopgavens omfang.

Det fremgår endvidere af den gældende § 142, stk. 4, at efteruddannelsen samlet set skal svare til mindst 2 hele kursusdage årligt og, at hvis flere kommuner træffer afgørelse om anbringelse af et barn eller en ung i den samme plejefamilie, skal hver kommune som minimum sikre plejefamilien kommunens forholdsmæssige del af de 2 årlige kursusdage.

Det foreslås, at dette element udgår af lovteksten, og at bestemmelsen i stedet reguleres i en ny bekendtgørelse om plejefamilier som er et led i de generelle ændringer på godkendelses- og tilsynsområdet. Der påtænkes herved ikke en ændring af den gældende retstilstand.

Af den gældende servicelovs § 142, stk. 5, fremgår at den kommunalbestyrelse, der har truffet afgørelse om anbringelse af et barn eller en ung i en kommunal plejefamilie, jf. den gældende servicelovs § 66, nr. 2, skal sikre, at den kommunale plejefamilie under anbringelsen løbende modtager yderligere efteruddannelse og supervision i overensstemmelse med plejeopgavens omfang. Det fremgår endvidere, at kommunalbestyrelsen i den anbringende kommune skal sikre, at der er taget stilling til spørgsmål om den kommunale plejefamilies arbejdsvilkår i overensstemmelse med plejeopgavens omfang.

Det foreslås, at dette element udgår af lovteksten, og at bestemmelsen i stedet reguleres i en ny bekendtgørelse om plejefamilier som led i de generelle ændringer på godkendelses- og tilsynsområdet. Der påtænkes herved ikke en ændring af den gældende retstilstand.

Det foreslåede stk. 5 svarer til den gældende bestemmelse i servicelovens § 142, stk. 6, som foreslås ophævet, jf. også bemærkningerne til nr. 17 neden for.

Det foreslås således, at den anbringende kommune kan godkende egne værelser, kollegier og kollegielignende opholdssteder, hvor den unge selv råder over sin egen bolig, som konkret egnede. Egne værelser m.v. kan have visse fælles faciliteter, ligesom der kan ydes en begrænset personlig støtte til de unge på stedet.

En konkret godkendelse af sådanne anbringelsessteder må ikke anvendes for at omgå de krav til opholdssteder og døgninstitutioner, som følger af forslaget om lov om socialtilsyn. Det er ikke muligt at trække en klar skillelinje mellem egne værelser, som kan godkendes af den anbringende kommune som konkret egnede, og opholdssteder eller døgninstitutioner, som skal godkendes af socialtilsynet efter den foreslåede § 5 i det samtidigt fremsatte forslag til lov om socialtilsyn. Men det forhold, at der bor flere børn eller unge med ensartede problematikker i samme bygning, at der er fælles servicearealer, fastansat personale og måske en fælles ledelse taler for, at tilbuddet bør godkendes som generelt egnet efter lov om socialtilsyn frem for som konkret egnet efter servicelovens § 66 a, stk. 1, nr. 2.

Den anbringende kommune skal i alle tilfælde, hvor den anbringer et barn eller en ung i en konkret på eget værelse m.v., sikre en tæt opfølgning på indsatsen og barnet som led i det løbende personrettede tilsyn.

Det foreslåede stk. 6 svarer i det store og hele til den gældende bestemmelse i servicelovens § 142, stk. 8, som foreslås ophævet, jf. bemærkningerne til nr. 16 neden for.

Det foreslås, at kommunalbestyrelsens afgørelser efter stk. 1 om godkendelse af en plejefamilie eller en kommunal plejefamilie som konkret egnet som hidtil kan påklages efter reglerne i retssikkerhedslovens kapitel 10, jf. også servicelovens § 166.

Der ændres med den foreslåede bestemmelse ikke ved, at afgørelse om afslag på en godkendelse som netværksplejefamilie samt kommunalbestyrelsens afgørelser om grundkursus, efteruddannelse, supervision og konkret godkendelse af egne værelser m.v. ikke kan påklages.

Der fremgår af den gældende § 142, stk. 8, at kommunalbestyrelsens beslutning om, hvorvidt godkendelse kan ske som plejefamilie eller som kommunal plejefamilie eller om, hvorvidt godkendelsen skal være konkret eller generelt, ikke kan påklages. Det foreslås at ophæve denne begrænsning i klageadgangen som led i, at socialtilsynene efter det samtidigt fremsatte forslag til lov om socialtilsyn fremover skal godkende plejefamilier og kommunale plejefamilier som generelt egnede.

Det foreslåede stk. 7 svarer til de gældende bestemmelser i servicelovens § 142, stk. 10 og 11, som foreslås ophævet, jf. bemærkningerne til nr. 17 neden for, idet bemyndigelsesbestemmelserne for samles i ét stykke.

I den bekendtgørelse, hvor bemyndigelsen vil blive udnyttet, skal bl.a. videreføres de krav om grund og efteruddannelseskursernes varighed, som er anført oven for, og som med den foreslåede nr. 17, udgår af § 142, som led i den generelle revision af området. Desuden vil der bliver fastsat nærmere regler om forholdet mellem generelle godkendelser foretaget af socialtilsynet, jf. § 5, og konkrete godkendelser efter den i denne lov foreslåede § 66 a, stk. 1, nr. 2.

Til nr. 9-12

Med de foreslåede ændringer i § 1, nr. 9-12 af § 123, stk. 4, § 133, stk. 2, og § 36, stk. 1, i serviceloven gennemføres princippet om, at det er kommunalbestyrelsen i den kommunalbestyrelse, der har ansvaret for borgerens ophold i tilbuddet jf. §§ 9 og 9 b i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område, herunder vurdere klager over magtanvendelse efter servicelovens § 126 i medfør af retssikkerhedslovens § 66.

Med forslagene foreslås, at dette også skal gælde i forhold til magtanvendelse over for borgere, der har ophold i regionale tilbud eller i private tilbud, der drives efter aftale med et regionsråd. Som konsekvens heraf foreslås § 133, stk. 3, i serviceloven ophævet.

Ændringen er en konsekvens af de ændrede opholds- og handlekommune regler, der følger af lov nr. 550 af 26. maj 2010 om ændring af lov om retssikkerhed og administration på det sociale område og lov om social service (Sammenhæng mellem visitationskompetence og finansieringsansvar på det specialiserede socialområde).

Indberetning og registrering af foretagne magtanvendelse skal ske under iagttagelse af de almindelige regler i forvaltningsloven og persondataloven. Der henvises til afsnit. 2.3.1.2-2.3.1.3 i de almindelige bemærkninger til forslag til lov om socialtilsyn.

Til nr. 9

Det foreslås, at registrerede magtanvendelser fortsat skal indberettes til den kommunalbestyrelse, der har ansvaret for barnets eller den unges ophold i tilbuddet, jf. §§ 9-9 b i retssikkerhedsloven.

Det foreslås samtidig, at indberetningen også skal sendes til socialtilsynet.

Magtanvendelse over for børn og unge skal registreres og indberettes efter reglerne i magtanvendelsesbekendtgørelsen for børn og unge, jf. bekendtgørelse 1093 af 21. september 2010. Det er tilbuddet, der skal foretage registrering og indberetning til kommunalbestyrelsen og socialtilsynet.

Med den samtidige indberetning til henholdsvis den ansvarlige kommunalbestyrelse og til socialtilsynet sikres det, at både de ansvarlige myndigheder for det personrettede tilsyn og for det driftsorienterede tilsyn kan reagere i forhold til den foretagne magtanvendelse:

1) Den ansvarlige kommunalbestyrelse for det personrettede tilsyn i forhold til overvejelser om at yde ankevejledning m.v., og i forhold til at vurdere, om den foretagne magtanvendelse giver anledning til fornyede overvejelser eller beslutninger om den støtte, der gives.

2) Socialtilsynet i forhold til, om den foretagne magtanvendelse giver anledning til for eksempel at påpege behov for ændringer i tilrettelæggelsen af arbejdet i tilbuddet, så anvendelsen af magt reduceres mest muligt.

Finder magtanvendelsen sted i et regionalt eller kommunalt tilbud, skal tilbuddet efter forslaget desuden orientere den kommunale eller regionale driftsherre om magtanvendelsen. Forslaget skal bidrage til, at driftsherren så tidligt som muligt kan foretage en vurdering af, om magtanvendelsesforløbet giver anledning til ændringer i driften af tilbuddet. Der skal ikke træffes afgørelse om lovligheden af den akutte brug af magtanvendelse.

Endelig indeholder den foreslåede bestemmelse som i den gældende servicelovs § 123, stk. 4, en bemyndigelse til, at social- og integrationsministeren fastsætter regler om magtanvendelse og om registrering og indberetning heraf. Der er ikke tilsigtet ændringer i forhold til den gældende bestemmelse.

Til nr. 10

Det foreslås, at servicelovens § 133, stk. 2, affattes således, at klager over indgreb efter servicelovens § 126, der udføres af private leverandører, ansatte i regionale tilbud eller private leverandører i tilbud etableret af regionsrådet, kan påklages efter reglerne i retssikkerhedslovens kap. 10. Det er i givet fald den kommunalbestyrelse, der har ansvaret for borgerens ophold i tilbuddet, jf. §§ 9-9 b i retssikkerhedsloven, der skal behandle klagen, herunder genvurdere klagen efter retssikkerhedslovens § 66. Hermed præciseres, at det er den kommune, der er handlekommune i forhold til hjælp efter serviceloven, der også er den rette myndighed til at behandle en klage over et indgreb. Og hermed bringes § 133, stk. 2, i overensstemmelse med lov nr. 550 af 26. maj 2010 om sammenhæng mellem visitationskompetence og finansieringsansvar på det specialiserede socialområde.

Der er i øvrigt ikke med bestemmelsen tilsigtet ændringer i forhold til gældende ret.

Til nr. 11

Forslaget er en konsekvens af forslagets § 1, nr. 10.

Til nr. 12

Det foreslås i § 136, stk. 1, at optagelse i botilbud efter servicelovens § 129 og enhver form for magtanvendelse, herunder magtanvendelse i forbindelse med foranstaltninger efter §§ 125-128 i serviceloven, fortsat skal indberettes til den kommunalbestyrelse, der har ansvar for borgerens ophold i tilbuddet, §§ 9 og 9 b i retssikkerhedsloven.

Det foreslås samtidig, at indberetningen også skal sendes til socialtilsynet, jf. § 2 i forslag til lov om socialtilsyn, eller den kommunalbestyrelse, der fører driftsorienteret tilsyn med det pågældende tilbud, jf. § 148 a i serviceloven, jf. forslagets § 1, nr. 19.

Med den samtidige indberetning til henholdsvis den ansvarlige kommunalbestyrelse og til socialtilsynet sikres det, at både de ansvarlige myndigheder for det personrettede tilsyn og for det driftsorienterede tilsyn kan reagere i forhold til den foretagne magtanvendelse:

1) Den ansvarlige kommunalbestyrelse for det personrettede tilsyn i forhold til overvejelser om at yde ankevejledning m.v., herunder ankevejledning i forbindelse med akutindgreb efter servicelovens § 126, og i forhold til at vurdere, om den foretagne magtanvendelse giver anledning til fornyede overvejelser eller beslutninger om den støtte, der gives.

2) Socialtilsynet i forhold til, om den foretagne magtanvendelse giver anledning til for eksempel at påpege behov for ændringer i tilrettelæggelsen af arbejdet i tilbuddet, så anvendelsen af magt reduceres mest muligt.

Finder magtanvendelsen sted i et regionalt eller kommunalt tilbud, skal tilbuddet efter forslaget desuden orientere den kommunale eller regionale driftsherre om magtanvendelsen Forslaget skal bidrage til, at driftsherren så tidligt som muligt kan foretage en vurdering af, om magtanvendelsesforløbet giver anledning til ændringer i driften af tilbuddet. . Der skal ikke træffes afgørelse om lovligheden af den akutte brug af magtanvendelse.

Til nr. 13 og 14

Det foreslås, at der i servicelovens § 140, stk. 7, og i servicelovens § 141, stk. 5, indsættes bestemmelser om, at opholdskommunen skal udlevere de relevante dele af den handleplan, som er udarbejdet i forhold til den valgte indsats over for borgeren, til de tilbud, som henholdsvis barnet eller den unge anbringes i, eller den voksne visiteres til. Forslaget medfører, at det konkrete tilbud, som barnet eller den unge anbringes i eller som den voksne visiteres til, kan få nærmere oplysninger om beboerens forhold.

Handleplanerne vil i hvert enkelt tilfælde kunne indeholde oplysninger om det konkrete barn, unge eller voksnes rent private forhold. Det kan f.eks. være om pågældendes helbredsmæssige forhold, sociale problemer m.v.

Det er vigtigt, at de enkelte tilbud kender til det anbragte barns eller unges eller den visiterede voksnes konkrete forhold for på det bedste mulige grundlag at kunne påse, at pågældende får den nødvendige og rette indsats. Kommunalbestyrelsens udlevering af evt. oplysninger om et konkret barns, unges eller voksnes rent private forhold sker derfor med henblik på at sikre, at borgerens behov for hjælp er tilstrækkeligt oplyst.

Kommunalbestyrelsens videregivelse af konkrete handleplaner til tilbuddet vil medføre, at konkrete oplysninger om rent private forhold vedrørende den unge eller det barn, som oplysningerne i handleplanen vedrører, bliver undergivet databehandling, som er omfattet af persondataloven, idet oplysningerne kan vedrøre barnets eller den unges evt. sociale problemer eller helbredsmæssige forhold. Disse oplysninger vil i så fald kunne være omfattet af persondatalovens §§ 6-8. En videregivelse af de nævnte oplysninger om barnet eller den unge i handleplanen kan i den forbindelse ske inden for rammerne af persondatalovens videregivelsesregler, jf. § 8, stk. 3, idet videregivelsen er et nødvendigt led i at muliggøre, at borgeren får den rette indsats i tilbuddet.

Kommunalbestyrelsens videregivelse af oplysninger til tilbuddet må aldrig gå ud over, hvad der i det konkrete tilfælde må anses for nødvendigt til brug for tilbuddets indsats over for borgeren. Det er derfor kun de dele af den konkrete handleplan, som i det konkrete tilfælde anses for relevante og nødvendige i forhold til den konkrete indsats, der af kommunalbestyrelsen må udleveres til det konkrete tilbud.

Hvis andre dele af handleplanen ikke vurderes at være nødvendig til brug for tilbuddets gennemførelse af den konkrete indsats, må den efter forslaget ikke udleveres af kommunalbestyrelsen.

Kommunalbestyrelsen skal således i hvert enkelt tilfælde foretage en konkret vurdering af oplysningerne i handleplanen i forbindelse med en evt. udlevering af disse til det konkrete tilbud.

Både kommunalbestyrelsens udlevering af oplysninger til tilbuddet om det konkrete barn, unge eller voksne og tilbuddets efterfølgende behandling af disse oplysninger skal i hvert enkelt tilfælde leve op til persondatalovens regler, herunder de grundlæggende krav til databehandlingen, jf. persondatalovens § 5 og lovens regler om oplysningspligt og under iagttagelse af persondatalovens almindelige regler om oplysningspligt, jf. lovens §§ 28 og 29. Der henvises til afsnit 2.3.2.1 i de almindelige bemærkninger til forslag til lov om socialtilsyn.

Til nr. 15 og 16

Forslaget er en konsekvens af forslaget til lov om socialtilsyn og af dette forslags § 1, nr. 17, hvor det foreslås at ophæve servicelovens §§ 142, 143 og 145.

Til nr. 17

Det foreslås, at servicelovens §§ 142, 143 og 145 om godkendelse af plejefamilier udgår. Indholdet af de foreslåede ophævede §§ 142 og 143 videreføres i det store og hele i den foreslåede § 66 a, jf. bemærkningerne til nr. 8 oven for, mens enkelte elementer fremover vil blive reguleret ved bekendtgørelse, jf. den foreslåede § 66 a, stk. 7.

§ 145 har karakter af en overgangsbestemmelse i forbindelse med kommunalreformen, og bestemmelsen har ikke længere betydning.

Til nr. 18

Forslaget er en konsekvens af forslaget om en ny overskrift til kapitel 26, jf. nr. 15.

Til nr. 19

Der er med forslaget alene tale om en redaktionel ændring som konsekvens af, at det foreslås i forslag til lov om socialtilsyn, at loven også regulerer det driftsorienterede tilsyn.

Til nr. 20

Det foreslås, at der som nyt stk. 3 i servicelovens § 148 indføres en pligt for de kommunalbestyrelser, der har ansvar for de enkelte borgeres ophold i tilbuddet, jf. §§ 9-9 b i lov om retssikkerhed, til at underrette socialtilsynet, hvis kommunen får oplysninger om bekymrende forhold i tilbuddet.

Det kan for eksempel være oplysninger om magtanvendelse, som ikke bliver indberettet, eller oplysninger om uhensigtsmæssig adfærd fra tilbuddets ansatte.

Formålet med en sådan underretningspligt er at give socialtilsynet det bedst mulige oplysningsgrundlag for at udføre det driftsorienterede tilsyn med det konkrete tilbud.

Oplysninger, som efter den foreslåede bestemmelse skal videregives til socialtilsynet, kan både relatere sig til generelle forhold i tilbuddet, f.eks. omkring anvendelse af rusmidler i tilbuddet, som til mere konkrete situationer eller hændelser om en bestemt eller flere bestemte beboere, som den kommunalbestyrelse, der underretter socialtilsynet, anser for bekymrende.

Hvis socialtilsynet modtager personoplysninger fra den ansvarlige kommunalbestyrelse som følge heraf, skal tilsynet vurdere, om der er grundlag for at orientere borgeren herom efter de almindelige regler om oplysningspligt i persondatalovens § 30.

Til nr. 21

Det foreslås at revidere servicelovens § 148 a som konsekvens af, at flertallet af de tilbud, der i dag er omfattet af kommunalbestyrelsernes driftsorienterede tilsyn, fremover med vedtagelse af forslaget om lov om socialtilsyn vil blive omfattet af reglerne herom.

Det foreslås i stk. 1, at præcisere i servicelovens § 148 a, at de tilbud, den enkelte kommunalbestyrelse herefter skal føre driftsorienteret tilsyn med, alene er egne tilbud, og private tilbud beliggende i kommunen, som ikke er omfattet af socialtilsynets kompetencer, jf. forslag til lov om socialtilsyn § 4. Derudover foreslås det, at videreføre den gældende bestemmelse i servicelovens § 148 a, stk. 1, om, at det driftsorienterede tilsyn som efter gældende regler omfatter tilsyn med tilbuddets personale, bygninger og økonomi.

Regionsrådet fører fortsat tilsyn med de regionale tilbud, som ikke hører under socialtilsynet, jf. forslag til socialtilsyn § 4, jf. forslagets § 1, nr. 2.

Der er med præciseringen således ikke tilsigtet indholdsmæssige ændringer i indholdet af det driftsorienterede tilsyn efter bestemmelsen.

Det foreslås i stk. 2, at videreføre den gældende bestemmelse i servicelovens § 148 a, stk. 3, om, at tilbud, der har indgået aftale med en kommunalbestyrelse eller et regionsråd om anvendelse af alle pladser og om tilsyn, er undtaget fra kommunalbestyrelsens driftsorienterede tilsyn.

Der er med præciseringen ikke tiltænkt indholdsmæssige ændringer i forhold til gældende ret.

Det foreslås i stk. 3, at videreføre den gældende bestemmelse i servicelovens § 148 a, stk. 4, om, at plejefamilier efter § 66, stk. 1, nr. 1 og 2, netværksplejefamilier efter § 66, stk. 1, nr. 3 og egne værelser efter § 66, stk. 1, nr. 4, der er godkendte som konkret egnede er undtaget fra den stedlige kommunes driftsorienterede tilsyn. Disse plejefamilier er i stedet underlagt tilsyn fra den kommunalbestyrelse, der har godkendt dem som konkret egnede. Der henvises til forslagets § 1, nr. 8 og bemærkningerne hertil.

Det foreslås i stk. 4, at indføre en hjemmel i servicelovens § 148 a, stk. 4, til, at den stedlige kommunalbestyrelse får adgang til at delegere sin kompetence efter § 148 a til socialtilsynet.

Når en kommunalbestyrelse på denne måde delegerer sin kompetence til at varetage en opgave til en anden myndighed (socialtilsynet) betyder det, at socialtilsynet udfører opgaven og træffer afgørelse på vegne af den stedlige kommunalbestyrelse. Ansvaret for opgaven - herunder det økonomiske - bevares i den delegerende kommunalbestyrelse.

Til nr. 22

Den stedlige kommunalbestyrelse har efter gældende ret pligt til at føre tilsyn med, hvordan de opgaver løses, som myndigheden har truffet afgørelse om, jf. retssikkerhedslovens § 16.

Kommunalbestyrelsen har ifølge den gældende servicelovs § 151, stk. 1, ansvar for at føre tilsyn med sine tilbud efter servicelovens §§ 83 og 86 og følge op på, at alle borgere, der er visiteret hertil, modtager den rette hjælp. Kommunalbestyrelsen har desuden efter bestemmelsen pligt til at føre tilsyn med, at de kommunale opgaver efter §§ 83 og 86 løses i overensstemmelse med de afgørelser, kommunalbestyrelsen har truffet efter disse bestemmelser og i henhold til kommunalbestyrelsens vedtagne kvalitetsstandarder, jf. servicelovens § 139. Kommunalbestyrelsens tilsynspligt efter servicelovens § 151, stk. 1, har dermed både til formål at sikre, at opgaverne udføres i overensstemmelse med de afgørelser, som myndigheden har truffet, og at sørge for, at dette sker i overensstemmelse med de politisk fastsatte standarder for, hvilken hjælp der skal ydes. Tilsynspligten er således bredere end det rent driftsorienterede tilsyn.

Det er en del af formålet med kommunalbestyrelsens tilsynspligt efter den gældende servicelovs § 151, stk. 1, at fastholde og præcisere forpligtelsen efter retssikkerhedslovens § 16, og at sætte særlig fokus på myndighedstilsynet med udførernes indsats i forhold til de svage ældre.

På den baggrund foreslås det, at kommunalbestyrelsens tilsynspligt efter servicelovens § 151, stk. 1, præciseres. Det foreslås således, at henvisningen i servicelovens § 151, stk. 1, til servicelovens § 148 a om det driftsorienterede tilsyn, ophæves, så at det fremgår af § 151, stk. 1, at kommunalbestyrelsens tilsynspligt er bredere end det rent driftsorienterede tilsyn, idet tilsynet også omfatter tilsynet med, at hjælp efter servicelovens §§ 83 og 86 udføres i overensstemmelse med afgørelsen, der er truffet over for de borgere, der modtager denne hjælp, og at hjælpen er i overensstemmelse med de politiske fastsatte standarder.

Der foreslås ikke en ændring i indholdet af § 151, stk. 1, men en præcisering af den opgave, som påhviler kommunalbestyrelsen som led i tilsynsforpligtelsen.

Forslaget ændrer ikke ved indholdet i servicelovens § 151, stk. 2, hvoraf det følger, at kommunalbestyrelsen, som led i tilsynsforpligtelsen efter § 151, stk. 1, hvert år skal foretage mindst ét uanmeldt tilsynsbesøg på plejehjem m.v., jf. § 192, i plejeboligbebyggelser, der er omfattet af lov om almene boliger m.v. eller lov om boliger for ældre og personer med handicap, og i andre, tilsvarende boligenheder i kommunen. Det fremgår af bestemmelsen, at dette tilsyn omfatter indsatsen over for de beboere og lejere, der modtager kommunale serviceydelser. Det fremgår videre af bestemmelsen, at tilsynet ikke må varetages af leverandører eller personer, der udfører opgaver på området.

Til nr. 23

For at sikre, at konkrete tilbud ikke underlægges tilsyn både af socialtilsynet og af den kommunalbestyrelse, der har en tilsynsforpligtelse efter servicelovens § 151, stk. 1 og 2, forslås det, at kommunalbestyrelsens forpligtelse efter § 151 ikke gælder tilbud, som er omfattet af socialtilsynet, jf. § 4 i forslag til lov om socialtilsyn.

Forslaget skal ses i sammenhæng med § 4, stk. 2, i forslag til lov om socialtilsyn, hvorefter socialtilsynet får kompetence til at afgøre, om socialtilsynet eller kommunalbestyrelsen, jf. servicelovens § 151, har tilsynsforpligtelsen i forhold til det konkrete tilbud. Som grundlag for afgørelsen skal socialtilsynet vurdere, om den hjælp, der ydes i tilbuddet, har så stor andel af hjælp efter § 85, at tilbuddet med hensyn til målgruppe og indsats kan sammenlignes med botilbud efter servicelovens §§ 107 og 108, jf. § 4, stk. 1, nr. 3, i forslag til lov om socialtilsyn.

Til § 2

Til nr. 1

Efter retssikkerhedsloven § 16, jf. § 15, har kommunalbestyrelsen pligt til at føre tilsyn med, hvordan de kommunale opgaver efter den sociale og sundhedsmæssige lovgivning løses.

Som konsekvens af forslag til lov om socialtilsyn foreslås det at tilføje et nyt stk. 2 til retssikkerhedslovens § 16, hvor der henvises til, at det driftsorienterede tilsyn med visse sociale tilbud, jf. 4 i forslag til lov om socialtilsyn, udføres af socialtilsynet.

Til § 3

Til nr. 1-5

I medfør af lov om forpligtende kommunale samarbejder, jf. § 1, stk. 2, nr. 2, litra b og c, og § 1, stk. 2, nr. 4, litra a og b, indgår visse opgaver på det sociale område i de kommunale forpligtende samarbejder.

Som konsekvens af forslaget til ændringen i dette lovforslags § 2 af retssikkerhedslovens § 16 foreslås en redaktionel ændring af § 1, stk. 2, nr. 2, litra c, og § 1, stk. 2, nr. 4, litra b, i lov om forpligtende kommunale samarbejder.

Endvidere foreslås redaktionelle ændringer i § 1, stk. 2, nr. 4, litra a, i lov om forpligtende kommunale samarbejder. Med disse ændringer rettes op på manglende konsekvensrettelser i forbindelse med tidligere gennemførte ændringer af serviceloven. Ændringsforslaget medfører ikke ændringer i forhold til tilbuddenes indhold og i forhold til borgernes ret til ydelserne samt ændringer af kommunalbestyrelsens forpligtelser efter de omhandlede bestemmelser i serviceloven, da der alene er alene tale om konsekvensrettelser.

Forslaget har heller ingen betydning for opgavefordelingen mellem kommunerne i et forpligtende kommunalt samarbejde bort set fra de opgaver, som overgår til socialtilsynet.

Til § 4

Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. januar 2014 samtidig med lov om socialtilsyn, jf. § 25 i forslag til lov om socialtilsyn.

Bilag 1

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov