Fremsat den 9. april 2013 af Christian Juhl (EL), Jørgen Arbo-Bæhr (EL) og Finn Sørensen (EL)

Forslag

til

Lov om ændring af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats

(Ophævelse af bestemmelse vedrørende beskæftigelseskravet efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats ved arbejde som vikar i forbindelse med jobrotation)

§ 1

I lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, jf. lovbekendtgørelse nr. 706 af 28. juni 2012, som ændret ved § 3 i lov nr. 1347 af 21. december 2012, lov nr. 1377 af 23. december 2012 og lov nr. 1380 af 23. december 2012, foretages følgende ændring:

1. § 98 b, stk. 4, ophæves.

§ 2

Loven træder i kraft den 1. juli 2013.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Indholdsfortegnelse

1) Indledning

2) Lovforslagets indhold

3) Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige

4) Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet

5) Administrative konsekvenser for borgerne

6) Miljømæssige konsekvenser

7) Forholdet til EU-retten

1. Indledning

Lovforslaget er et forslag om at ophæve bestemmelsen i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats om, at arbejdet i tidsbegrænset ansættelse i forbindelse med jobrotation ikke medregnes ved opgørelse af beskæftigelseskravet efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.

Reguleringen af, hvilke beskæftigelsesperioder der kan medregnes til opgørelsen af beskæftigelseskravet efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., hører systematisk til i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. eller de i medfør af loven fastsatte bestemmelser og ikke i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

2. Lovforslagets indhold

Gældende regler

Efter gældende regler kan private eller offentlige arbejdsgivere i forbindelse med beskæftigedes midlertidige fravær aftale jobrotationsordninger med jobcenteret, hvorved ledige opnår ansættelse i tidsbegrænset ansættelse.

Arbejdsgivere har ret til at få udbetalt en jobrotationsydelse, når en beskæftiget midlertidigt deltager i uddannelse og der i uddannelsesperioden ansættes en anden i en tidsbegrænset ansættelse for den beskæftigede.

Alternativt kan en ledig f.eks. blive ansat i job med løntilskud, og virksomheden kan modtage VEU/SVU godtgørelse. Arbejdsgiveren kan ikke samtidig med udbetaling af jobrotationsydelsen modtage løntilskud efter reglerne i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Arbejde som vikar i forbindelse med jobrotation medregnes efter de gældende regler ikke ved opgørelsen af beskæftigelseskravet efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., jf. § 98 b, stk. 4, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Beskæftigelseskrav og dagpengeperioder for lønmodtagere reguleres af bekendtgørelse nr. 633 af 20. juni 2012 om beskæftigelseskrav for lønmodtagere og dagpengeperiode. Til bekendtgørelsen knytter sig vejledning nr. 51 af 25. juni 2012 om beskæftigelseskrav for lønmodtagere og dagpengeperiode.

Nævnte bekendtgørelse er udstedt med hjemmel i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 642 af 22. juni 2012.

Ret til dagpenge opnås under de i § 53, stk. 1-3, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. anførte betingelser.

Hvad angår opgørelsen af beskæftigelseskravet, fremgår følgende af § 53, stk. 4, 2. pkt.: »Beskæftigelse, hvortil der ydes offentligt tilskud til lønnen, og selvstændig erhvervsvirksomhed, hvortil der ydes offentligt tilskud til etablering og drift, og som efter regler fastsat af beskæftigelsesministeren indberettes til medlemmets arbejdsløshedskasse af jobcenteret, medregnes ikke.«

Af § 53, stk. 8, fremgår, at beskæftigelsesministeren efter forhandling med Beskæftigelsesrådet fastsætter nærmere regler om opgørelse af beskæftigelseskravet.

Med hjemmel i § 53, stk. 8, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. er der i bekendtgørelsens § 5, stk. 5, foretaget en afgrænsning, således at beskæftigelse, hvortil der ydes tilskud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, og som skal indberettes til arbejdsløshedskassen, er undtaget, idet: »Beskæftigelse, hvor der ydes offentligt tilskud til løn efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, og som jobcenteret skal indberette til arbejdsløshedskassen, og efter lov om seniorjob, kan ikke medregnes ved beregning af beskæftigelseskravet.«

Afgrænsningen af, hvilke typer beskæftigelse der kan medregnes ved beregning af beskæftigelseskravet, beror ikke på, om der til en bestemt aktivitet gives støtte, men det tillægges vægt, om der er tale om et sædvanligt beskæftigelsesforhold, dvs. på løn- og arbejdsvilkår svarende til de for området gældende overenskomster.

Afgrænsningen beror heller ikke på, hvilket ministerium der administrerer den konkrete ordning, men på, om den konkrete ordning har til formål at opkvalificere ledige med manglende tilknytning til arbejdsmarkedet som det primære formål, eller om der er tale om erhvervspolitiske formål.

Undtagelserne (betegnet som støttet arbejde) er løntilskud?sordninger med opkvalificering som det primære formål. Den type beskæftigelse medregnes ikke til optjeningskravet, jf. bekendtgørelsens § 5, stk. 5, jf. lovbekendtgørelsen om arbejdsløshedsforsikring m.v. § 53, stk. 4, 2. pkt.

Løntilskudsordninger, der ikke er omfattet af § 53, stk. 4, 2. pkt., i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., og som ikke »har opkvalificering af ledige med manglende tilknytning til arbejdsmarkedet som primært formål«, men derimod »forskellige erhvervspolitiske formål,« sidestilles med ordinært arbejde og indgår derfor i opgørelsen af beskæftigelseskravet.

Med udmøntningen af aftalen af 31. august 2012 mellem regeringen og LO, DA, AC, FTF, KL og A-kassernes Samvirke om den såkaldte akutpakke er der blevet bedre mulighed for at blive ansat som vikar i jobrotation. Ordningen er omfattet af bekendtgørelse nr. 937 af 19. september 2012 om særlig indsats for ledige, der risikerer at opbruge deres ret til dagpenge, og indebærer, at kommunerne i forbindelse med etablering af jobrotation først skal undersøge, om ansættelsen som vikar kan blive besat med en »udfaldstruet« ledig.

Ordningen er omfattet af undtagelsesbestemmelsen i § 53, stk. 4, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., idet ordningen har hjemmel i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og derfor har det primære formål at opkvalificere ledige med man?glende tilknytning til arbejdsmarkedet.

Baggrunden for lovforslaget

Med lovforslaget ophæves bestemmelsen i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats om, at arbejde som vikar i forbindelse med jobrotation ikke medregnes ved opgørelsen af beskæftigelseskravet efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.

Det afgørende for, om der optjenes ret til dagpenge, er ikke, om der ydes tilskud til lønmodtageren eller til virksomheden, eller om tilskud ydes i en kombination, men om ordningens primære formål er at opkvalificere den lediges tilknytning til arbejdsmarkedet, eller om der er tale om et erhvervspolitisk formål.

Forslaget skal ses i sammenhæng med, at der ved den seneste ændring af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, jf. lov nr. 1377 af 23. december 2012, er sket en forhøjelse af jobrotationsydelserne fra 160 til 180 pct. af højeste dagpengesats for private arbejdsgivere. Forhøjelsen har til formål at skabe større tilskyndelse til at anvende jobrotation i den private sektor.

Jobrotationsordningens primære formål kan således ikke betragtes alene som beskæftigelsespolitisk - at opkvalificere ledige med manglende tilknytning til arbejdsmarkedet. Ordningen har i lige så høj grad et erhvervspolitisk formål, idet den skal bidrage til, at virksomheder får opkvalificeret deres allerede ansatte medarbejdere.

Det beror på et skøn, om støtte til beskæftigelse har karakter af en opkvalificering, eller om støtten har erhvervspolitiske formål.

Et eksempel herpå et støtten til ordningen under betegnelsen videnpiloter. Videnpiloter er et tilbud til virksomheder med mellem 2 og 100 fuldtidsansatte om tilskud til ansættelse af en højtuddannet medarbejder - en videnpilot. Støtte efter denne ordning er kvalificeret som erhvervspolitisk, og i konsekvens heraf kan den beskæftigede medregne ansættelsesperioden i beskæftigelseskravet.

Administrationen af ordningen vedrørende videnpiloter er henlagt til Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelse. Der gives støtte til lønnen med et maksimum pr. måned i 6-12 måneder, dog maksimalt 50 pct. af lønnen.

Selv om videnpilotordningen har et erhvervspolitisk formål, skal den også bidrage til, at unge med en uddannelse får ekstraordinær hjælp til at komme ind på arbejdsmarkedet. Den har dermed også et beskæftigelsespolitisk formål, jf. også den udvidelse, der skete med aftalen om finansloven 2013.

Den tilfældige omstændighed, at løntilskudsordningen er uden for Beskæftigelsesministeriets ressortområde, bør ikke være afgørende for, om en ordning pr. definition betragtes som havende et erhvervspolitisk formål, eller om den bør betragtes som en opkvalificering af ledige i tilknytning til arbejdsmarkedet, med den refleksvirkning, at dette er afgørende for, om der af den beskæftigede kan optjenes ret til dagpenge i perioden.

Under de herskende forhold på arbejdsmarkedet sammenholdt med den forkortede dagpengeperiode bør beskæftigelse i ordinært job kunne medregnes til beskæftigelseskravet.

Det bemærkes i den forbindelse, at vikaransættelsen ikke i øvrigt betragtes som et tilbud i medfør af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, og herunder ikke skal indgå i personens jobplan efter lovens kapitel 9.

Endelig skal ansættelse i tidsbegrænset ansættelse efter lovgivningen ske på tilsvarende vilkår, som er gældende for ansatte i øvrigt, jf. lovbekendtgørelse nr. 907 af 11. september 2008 om tidsbegrænset ansættelse.

Lovforslaget indebærer, at spørgsmålet om, i hvilket omfang beskæftigede i vikaransættelse med tilskud efter reglerne om jobrotation er berettiget til at lade beskæftigelsesperioden indgå i beregningen af beskæftigelseskravet, herefter afgøres efter reglerne i bekendtgørelse nr. 633 af 20. juni 2012 om beskæftigelseskrav for lønmodtagere og dagpengeperiode. Bekendtgørelsens § 5, stk. 5, vil blive ændret i overensstemmelse hermed.

3. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige

Nedenfor ses et estimat af omkostningerne til dagpenge optjent under jobrotation.

Beskæftigelsesministeriet estimerer, at 2.000 personer var i jobrotation i 2012, svarende til 1.200 fuldtidspersoner. Ved dette antal fuldtidspersoner vil udgiften til dagpenge som følge af højere strukturel ledighed ligge på maksimalt 50 mio. kr. Man må dog forvente en stigning i antallet af personer i jobrotation, hvis det bliver muligt at optjene til ny dagpengeperiode under jobrotation. Disse adfærdsændringer er medregnet i omkostningerne inklusiv adfærdsændringer, som forudsætter en tredobling af omfanget af jobrotation. I dette tilfælde er omkostningen beregnet til maksimalt 150 mio. kr.

Beregningerne er foretaget ud fra et foreløbigt tal på 2.000 berørte af jobrotation i 2012, svarende til 1.200 fuldtidspersoner. Dette vil have en estimeret effekt på den strukturelle ledighed på maks 200 fuldtidsledige, og en enhedsomkostning pr. ekstra ledig på ca. 250.000 kr. jf. tabel 1 ovenfor. Adfærdseffekten er beregnet som tre gange antallet af berørte af jobrotation i 2012.

I en analyse foretaget af COWI for Beskæftigelsesregion Nordjylland fra september 2012, »Analyse af jobrotation i Nordjylland«, vurderes det, at beskæftigelseseffekten sandsynligvis vil blive endnu større i virkeligheden, end hvad der fremgår af  ovenstående beregninger.

Det skyldes dels den formodede større motivation blandt ledige til at deltage i jobrotationsforløb, en større motivation hos arbejdsgiverne til at igangsætte job- og uddannelsesrotationsforløb, fordi de ledige, der fremover vil efterspørge vikarforløb i forbindelse med jobrotation, i stort omfang vil matche de faste medarbejdere, der skal deltage i voksen- og efteruddannelse.

Analysen fra Nordjylland viser

- Næsten otte ud af ti ledige er selvforsørgende umiddelbart efter forløbet.

- På lidt længere sigt er 64 pct. stadig selvforsørgende.

- Mere end seks ud af ti langtidsledige bliver selvforsørgende.

- Knap seks ud af ti over 50 år bliver selvforsørgende.

- Jobrotation er også en succes for de ledige, som normalt har lidt sværere ved at finde et job.

Succesen er bl.a. opnået, fordi jobcentre og arbejdsgivere i samarbejde finder de bedst egnede ledige til at kunne tage et midlertidigt job, mens den ansatte på virksomheden, selv deltager i en uddannelse.

Mange virksomheder er blevet så glade for personen i jobrotation, at de finder et nyt job til vedkommende, når forløbet er færdigt. Det er samtidig en gevinst for den ansatte på virksomheden, som får nye kompetencer, mens en jobrotationsvikar passer jobbet.

Der ses ikke at være administrative konsekvenser.

4. Økonomiske eller administrative konsekvenser for erhvervslivet

Forslaget vil ikke få hverken økonomiske eller administrative konsekvenser for erhvervslivet.

5. Administrative konsekvenser for borgerne

Forslaget vil ikke få administrative konsekvenser for borgerne.

6. Miljømæssige konsekvenser

Forslaget vil ikke få miljømæssige konsekvenser.

7. Forholdet til EU-retten

Forslaget har ingen EU-retlige aspekter.

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til nr. 1

Ophævelse af § 98 b, stk. 4, indebærer, at spørgsmålet om, i hvilket omfang beskæftigede i jobrotationsansættelse er berettiget til at lade beskæftigelsesperioden indgå i beregningen af beskæftigelseskravet, herefter afgøres efter reglerne i bekendtgørelse nr. 633 af 20. juni 2012 om beskæftigelseskrav for lønmodtagere og dagpengeperiode. Bekendtgørelsens § 5, stk. 5, ændres i overensstemmelse hermed.

Det afgørende er herefter, om den beskæftigede bestrider et ordinært job på løn- og arbejdsvilkår svarende til de for området gældende overenskomster.

Til nr. 2

Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. juli 2013.

Bilag 1

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov

Skriftlig fremsættelse

Christian Juhl (EL):

Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved at fremsætte:

Forslag til Lov om ændring af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats (Ophævelse af bestemmelse vedrørende beskæftigelseskravet efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats ved arbejde som vikar i forbindelse med jobrotation)

(Lovforslag nr. L 204)

Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager lovforslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.