Fremsat den 3. april 2013 af Martin Lideggard

Forslag

til

lov om tilskud til fremme af vedvarende energi i virksomheders produktionsprocesser

Kapitel 1

Anvendelsesområde og definitioner

§ 1. Der kan efter ansøgning gives statstilskud til fremme af energieffektiv anvendelse af vedvarende energikilder til procesformål i virksomheder. Statstilskuddet kan gives til projekter, der erstatter fossile brændsler med vedvarende energikilder eller fjernvarme samt energieffektiviseringer i tilknytning til disse projekter.

Stk. 2. De støtteberettigede vedvarende energikilder i denne lov er biomasse, sol, vind og biogas.

Stk. 3. Klima-, energi- og bygningsministeren kan fastsætte regler om indhold og afgrænsning af de i stk. 2 nævnte vedvarende energikilder. Ministeren kan tillige fastsætte regler om, at andre end de i stk. 2 nævnte vedvarende energikilder skal være støtteberettiget.

§ 2. I denne lov forstås ved følgende:

1) Energi fra vedvarende energikilder: Energi produceret i anlæg, hvor der udelukkende benyttes vedvarende energikilder, samt den andel af energi udtrykt i varmeværdi, der fremstilles på grundlag af vedvarende energikilder i hybridanlæg, hvor der også benyttes konventionelle energikilder. Det omfatter elektricitet fra vedvarende energikilder, der benyttes til opfyldning af lagringssystemer, men udelukker elektricitet fremstillet på grundlag af lagringssystemer.

2) Fossile brændsler til procesformål: Virksomhedens forbrug af afgiftspligtig varme, brændsler og elektricitet til procesformål, der er tilbagebetalingsberettigede efter § 11 i lov om afgift af mineralolieprodukter m.v., § 10 i lov om afgift af naturgas og bygas, § 8 i lov om afgift af stenkul, brunkul og koks m.v. og § 11 i lov om afgift af elektricitet.

Kapitel 2

Tilskud

§ 3. Tilskud kan gives til gennemførelse af projekter, der har en klima- og energieffekt, som kan bidrage til energieffektiviseringer, herunder reduktion i CO2-udledningen.

Stk. 2. Hvis de i stk. 1 nævnte mål er opfyldt, kan der blive taget hensyn til den samlede belastning af energiudgifter i virksomhederne.

Stk. 3. Tilskud kan efter ansøgning gives til følgende projekter:

1) Energieffektive projekter i en virksomhed, der erstatter fossile brændsler med energi fra vedvarende energikilder til procesformål i virksomheden.

2) Energieffektive projekter i en virksomhed, der erstatter fossile brændsler med fjernvarme til procesformål i virksomheden.

3) Energieffektiviseringer i tilknytning til de projekter, der er nævnt i stk. 3, nr. 1 og 2.

4) Energieffektive projekter i kraft-varme- og varmeværker, der erstatter fossile brændsler med energi fra vedvarende energikilder og som leverer fjernvarme til procesformål i virksomheder.

Stk. 4. Støtte til energieffektiviseringer, som sker i tilknytning til det i stk. 3, nr. 1 nævnte projekt, kan også omfatte støtte til den del af projektet, som leverer overskudsvarme til kollektive varmeforsyningsanlæg.

Stk. 5. Tilsagn om tilskud kan betinges af vilkår om, at tilskudsmodtageren foretager et energisyn til brug for dokumentation af, at det ansøgte projekt er energieffektivt m.v., herunder at dette energisyn udarbejdes af en registreret energisynskonsulent.

Stk. 6. Det er en betingelse for meddelelse om tilsagn og udbetaling af tilskud, at ansøgeren ikke inden modtagelse af skriftligt tilsagn om tilskud har indgået aftaler om arbejder eller leverancer m.v. eller påbegyndt arbejder eller gennemført indkøb m.v. vedrørende det tilskudsberettigede projekt.

Stk. 7. Tilskud gives til virksomheder, hvis produktionssted er beliggende i Danmark.

Stk. 8. Tilskud kan ligeledes gives til en gruppe af virksomheder, som ønsker at etablere fælles projekter. De pligter, der rettes mod ansøger og tilskudsmodtager i medfør af denne lov, vil således gælde for alle virksomhederne i gruppen.

Stk. 9. Tilskud til projekter, der udføres af virksomheder, er betinget af, at virksomheden er registreret efter momsloven.

Stk. 10. De tilskudsberettigede omkostninger opgøres uden merværdiafgift (moms).

Stk. 11. Klima-, energi- og bygningsministeren kan fastsætte nærmere regler om kriterier for udmøntning af de i stk. 1 nævnte mål om klima- og energieffekt, samt nærmere regler om prioritering og indhold af de tilskudsberettigede projekter. Ministeren kan desuden fastsætte regler om energisyn.

§ 4. Tilskud ydes og administreres af Energistyrelsen i overensstemmelse med EUF-Traktatens statsstøtteregler.

Stk. 2. For at en virksomhed kan modtage tilskud til projekter i medfør af § 3, stk. 3, er det en betingelse, at virksomheden ikke modtager driftsstøtte efter anden lovgivning til den energiproduktion eller energiudnyttelse fra det anlæg, som projektet vedrører. Klima-, energi- og bygningsministeren kan dog fastsætte regler om, at virksomheder, der udnytter biogas til procesformål i virksomheden, og som modtager tilskud efter § 43 c i lov om fremme af vedvarende energi, kan modtage tilskud efter § 3, stk. 3.

Stk. 3. Klima-, energi- og bygningsministeren kan fastsætte regler om støtteberettigede omkostninger, tilskudsprocenter, tilskuddets størrelse og beregning.

Stk. 4. Klima-, energi- og bygningsministeren kan fastsætte regler om, hvorvidt og i hvilket omfang, der kan gives investeringsstilskud til aktiviteter, der også kan opnå støtte efter andre støtte- og reguleringsmæssige ordninger.

Kapitel 3

Administration

§ 5. Ansøgning om tilskud indsendes til Energistyrelsen.

Stk. 2. Energistyrelsen kan meddele tilsagn om tilskud for en nærmere fastsat periode.

Stk. 3. Klima-, energi- og bygningsministeren kan fastsætte regler om dokumentation og behandling af ansøgning og tilsagn herunder om ansøgningsproceduren, ansøgningens form og indhold samt tidsfrister, vilkår for tilsagn, vilkår for overdragelse af tilsagn, tillægstilsagn samt vilkår for tilskud, der skal gælde for perioden efter udbetaling herunder regler for kontrol heraf. Ministeren kan desuden fastsætte regler for den dokumentation ansøgeren skal fremlægge for at opnå tilsagn.

§ 6. Energistyrelsen udbetaler efter ansøgning det tilskud, der er givet tilsagn om efter § 5, når projektet er gennemført, og omkostningerne til projektet er afholdt, jf. dog stk. 2.

Stk. 2. Klima-, energi- og bygningsministeren kan fastsætte regler om udbetaling af tilskud efter stk. 1, samt fastsætte regler om ansøgningsfrister og hvilken dokumentation ansøgningen skal vedlægges.

§ 7. Tilskudsmodtageren skal i hele perioden, hvor betingelserne for tilskud efter loven eller regler udstedt i medfør af loven skal opfyldes, underrette klima-, energi- og bygningsministeren, eller den, ministeren bemyndiger hertil, hvis betingelserne for tilskud ikke længere er opfyldt.

Stk. 2. Tilskudsmodtageren skal i hele perioden, hvor betingelserne for tilskud efter loven eller regler udstedt i medfør heraf skal opfyldes, på forlangende afgive erklæring om, hvorvidt betingelserne for tilskud fortsat er opfyldt.

§ 8. Klima-, energi- og bygningsministeren kan fastsætte regler om, at kommunikation i forbindelse med ansøgning om tilskud, jf. § 5, ansøgning om udbetaling, jf. § 6, underretninger og fremsendelse af erklæringer jf. § 7 og meddelelse af oplysninger, jf. § 11, som Energistyrelsen eller klima-, energi- og bygningsministeren modtager efter denne lov eller regler udstedt i medfør af denne lov, skal foregå digitalt.

Stk. 2. Klima-, energi- og bygningsministeren kan fastsætte nærmere regler om digital kommunikation, herunder om anvendelse af bestemte it-systemer, særlige digitale formater og digital signatur eller lignende.

Stk. 3. En digital meddelelse anses for at være kommet frem, når den er tilgængelig for adressaten for meddelelsen.

Stk. 4. Klima-, energi- og bygningsministeren kan udstede afgørelser og andre dokumenter efter denne lov eller regler udstedt i medfør af denne lov uden personlig underskrift, med maskinelt eller på tilsvarende måde gengivet underskrift eller under anvendelse af en teknik, der sikrer entydig identifikation af den, som har udstedt afgørelsen eller dokumentet. Sådanne afgørelser og dokumenter sidestilles med personlig underskrift.

Stk. 5. Klima- energi- og bygningsministeren kan fastsætte regler om, at afgørelser og andre dokumenter, der udelukkende er truffet eller udstedt på grundlag af elektronisk databehandling, kan udstedes alene med angivelse af Klima-, Energi- og Bygningsministeriet eller Energistyrelsen, jf. § 13, som afsender.

Kapitel 4

Bortfald og tilbagebetaling af tilskud

§ 9. Energistyrelsen kan bestemme, at tilsagn om tilskud i henhold til denne lov helt eller delvis bortfalder, hvis:

1) ansøger har afgivet urigtige eller vildledende oplysninger af betydning for ansøgningen om tilsagn eller udbetaling af tilskud,

2) projektet ikke er gennemført i overensstemmelse med projektbeskrivelsen i ansøgningen eller de af Energistyrelsen fastsatte vilkår for tilskud, eller

3) ansøgeren ikke overholder denne lov, eller regler fastsat i medfør heraf.

Stk. 2. Hvis tilskuddet i de tilfælde, der er nævnt i stk. 1, nr. 1-3, er udbetalt, kan Energistyrelsen bestemme, at det udbetalte beløb skal tilbagebetales.

Stk. 3. Hvis flere virksomheder har modtaget tilskud til et projekt, som virksomhederne gennemfører i fællesskab, hæfter virksomhederne solidarisk for krav om tilbagebetaling efter stk. 2.

Stk. 4. Klima-, energi- og bygningsministeren kan fastsætte regler om bortfald efter stk. 1 af tilsagn om tilskud og tilbagebetaling efter stk. 2 af udbetalt tilskud.

Kapitel 5

Tilsyn

§ 10. Klima-, energi- og bygningsministeren fører tilsyn med, at loven, regler, der er udstedt efter loven, og vilkår i tilsagn overholdes.

§ 11. Ansøger og tilskudsmodtager har pligt til at meddele Energistyrelsen enhver oplysning, som har betydning for meddelelsen af tilsagn og udbetaling af tilskud og for kontrol i forbindelse med at fastsatte vilkår overholdes.

Stk. 2. Energistyrelsen kan hos ansøger og tilskudsmodtager indhente alle sådanne oplysninger, som er nødvendige for varetagelsen af de i loven nævnte opgaver.

§ 12. Klima-, energi- og bygningsministeren har til enhver tid mod behørig legitimation uden retskendelse adgang til lokaliteter, der ejes eller drives af en fysisk eller juridisk person, der har modtaget tilsagn om tilskud efter loven. På tilsvarende måde har ministeren eller den, ministeren bemyndiger hertil, adgang til regnskaber, forretningsbøger, papirer m.v., herunder også materiale, der opbevares i elektronisk form, for at tilvejebringe oplysninger til brug for løsning af opgaver i henhold til loven eller til regler, der er fastsat i medfør af loven.

Stk. 2. Den, der har modtaget tilsagn om tilskud, skal efter anmodning fra ministeren eller den, ministeren bemyndiger hertil, yde den fornødne hjælp ved kontrollens gennemførelse, og det materiale, der er nævnt i stk. 1, skal udleveres eller indsendes til ministeren eller den, ministeren bemyndiger hertil, på dennes begæring.

Stk. 3. Klima-, energi- og bygningsministeren kan fastsætte regler om kontrol af gennemførelsen af de projekter, hvortil der ydes tilskud efter loven.

Kapitel 6

Bemyndigelse

§ 13. Klima-, energi- og bygningsministeren kan bemyndige Energistyrelsen til at udøve de beføjelser, der i denne lov er tillagt ministeren.

Kapitel 7

Klage

§ 14. Energiklagenævnet behandler klager over afgørelser truffet efter denne lov eller regler udstedt i henhold til denne lov.

Stk. 2. Afgørelser truffet efter denne lov eller regler udstedt i henhold til denne lov af klima-, energi- og bygningsministeren eller en myndighed under ministeriet, som ministeren har henlagt sine beføjelser til efter loven, kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed end Energiklagenævnet. Afgørelserne kan ikke indbringes for domstolene, før den endelige administrativ afgørelse foreligger.

Stk. 3. En klage efter stk. 1 skal være indgivet skriftligt inden 4 uger fra tidspunktet, hvor afgørelsen er meddelt den pågældende.

Stk. 4. Energiklagenævnets formand kan efter nærmere aftale med nævnet træffe afgørelse på nævnets vegne i sager, der behandles efter denne lov eller regler udstedt i henhold til loven.

Stk. 5. Klima-, energi- og bygningsministeren kan fastsætte regler om, at afgørelser truffet af en myndighed under ministeriet, som ministeren har henlagt sine beføjelser efter loven til, ikke kan indbringes for klima-, energi- og bygningsministeren.

Stk. 6. Ved Energiklagenævnets behandling af sager efter denne lov eller regler udstedt i henhold til loven erstattes repræsentanter i Energiklagenævnet, som udpeget efter indstilling af Dansk Industri og Landbrugsraadet, af 2 sagkyndige medlemmer, der er udpeget af klima-, energi- og bygningsministeren efter lov om elforsyning og lov om varmeforsyning.

§ 15. Søgsmål til prøvelse af afgørelser truffet af Energiklagenævnet efter loven eller regler udstedt i henhold til loven skal være anlagt inden 6 måneder efter, at afgørelsen er meddelt den pågældende. Er afgørelsen offentligt bekendtgjort, regnes fristen dog altid fra bekendtgørelsens tidspunkt.

Kapitel 8

Straf

§ 16. Medmindre højere straf er forskyldt efter den øvrige lovgivning straffes med bøde den der

1) afgiver urigtige eller vildledende oplysninger eller fortier oplysninger af betydning for afgørelser der træffes i henhold til loven, og i øvrigt afgiver urigtige eller vildledende oplysninger eller fortier oplysninger, som den pågældende har pligt til at afgive i henhold til §§ 7, 11 og § 12, stk. 2 eller

2) undlader at yde kontrolmyndigheden den fornødne hjælp ved kontrollens gennemførelse efter § 12, stk. 2.

Stk. 2. I regler, der udstedes i medfør af denne lov, kan der fastsættes straf af bøde for den, der forsætligt eller groft uagtsomt overtræder reglerne.

Stk. 3. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.

Kapitel 9

Ikrafttræden

§ 17. Loven træder i kraft den 1. juli 2013.

§ 18. I lov om fremme af vedvarende energi, jf. lovbekendtgørelse nr. 1074 af 8. november 2011, som ændret ved § 2 i lov nr. 276 af 27. marts 2012, § 1 i lov nr. 576 af 18. juni 2012 og § 1 i lov nr. 1390 af 23. december 2012, foretages følgende ændringer:

1. I § 43 indsættes som stk. 4 :

»Stk. 4. Der ydes ikke pristillæg og andre ydelser efter §§ 35 a, 35 b, 36, 37, 37 a og 38-42, hvis der ydes støtte efter § 5, stk. 1, i lov om tilskud til fremme af vedvarende energi i virksomheders produktionsprocesser.«

2. I § 50, stk. 3, indsættes som 2. og 3. pkt.:

»Der ydes endvidere ikke pristillæg eller andre ydelser efter §§ 43 a-43 e og 44-48, hvis der ydes støtte efter § 5, stk. 1, i lov om tilskud til fremme af vedvarende energi i virksomheders produktionsprocesser. Klima-, energi- og bygningsministeren kan dog fastsætte nærmere regler om, at virksomheder, der udnytter biogas som vedvarende energikilde, og som får støtte i medfør af § 3, stk. 3, i lov om tilskud til fremme af vedvarende energi i virksomheders produktionsprocesser, kan modtage hel eller delvis støtte efter § 43 c.«

§ 19. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

1. Indledning

Lovforslagets formål er at etablere en overordnet ramme for den tilskudspulje, der fremgår af aftale om den danske energipolitik 2012-2020 af 22. marts 2012. Det fremgår blandt andet af energiaftalen, at "Puljen skal fremme energieffektiv anvendelse af vedvarende energi i virksomhedernes produktionsprocesser. Støtten gives som anlægstilskud til projekter, der erstatter fossile brændsler med vedvarende energi eller fjernvarme samt energieffektiviseringer i direkte tilknytning til disse konverteringsprojekter."

2. Lovforslagets hovedindhold

Med lovforslaget sikres således udmøntningen af en ny pulje til støtte af virksomhedernes omstilling til vedvarende energi i virksomhedernes produktionsprocesser. Det forventes, at den nye støtteordning i 2020 har en effekt på:

- en reduktion af fossil energi med ca. 16 Peta Joule,

- en forøgelse af andelen af vedvarende energi med ca. 1,1 pct. point,

- en reduktion i CO2-udledningen med ca. 1,5 pct. /1 mio. tons/årligt (1990).

Ordningen planlægges at gå i gang medio 2013. Der er i effektforventningerne indlagt en forudsætning om følgende bevillingsmæssige rammer: I 2013 afsættes der 250 mio. kr. og 500 mio. kr. årligt fra 2014, der fastholdes til og med 2020, i alt 3,75 mia. kr. I løbet af det første halvår af 2015 vil der blive foretaget en evaluering.

Virksomhedernes procesenergiforbrug er i stort omfang baseret på fossile brændsler, hvilket skyldes såvel tekniske forhold (tilstrækkelig høje temperaturer i processer m.v.) som økonomiske forhold. Det bliver derfor en betydelig udfordring at sikre en omstilling af virksomhedernes energiforbrug til vedvarende energi. Hertil kommer desuden, at virksomhederne betaler en lav afgift af fossile brændsler til procesenergi, som mindsker virksomhedernes økonomiske incitament til at skifte til vedvarende energi.

Ordningens hovedmål er at sikre den størst mulige klima- og energieffekt for de afsatte midler. Der ydes tilskud til gennemførelse af foranstaltninger og aktiviteter, som har en klima- og energieffekt, og som kan bidrage til energieffektiviseringer herunder reduktioner i CO2-emissioner.

Udover de nævnte hovedmål vil der yderligere evt. kunne tages hensyn til den samlede belastning af energiudgifterne i virksomhederne, idet behovet for omstilling vil kunne variere, afhængigt af de enkelte virksomheders samlede energiudgifter og ændringerne af disse, som følge af de løbende skatte- og afgiftsomlægninger. De opstillede mål vil blive konkretiseret yderligere i form af en række kriterier i den kommende bekendtgørelse, ligesom der i tilfælde af behov for prioritering af puljens midler kan opstilles prioriteringskriterier for bedømmelse af de indkomne tilsagn. Prioriteringskriterierne vil tage udgangspunkt i de ovennævnte hovedmål.

Ved fastsættelsen af kriterier vil det desuden være væsentligt at sikre, at ordningen undgår at overkompensere virksomhederne i forhold til EU's statsstøtteregler og at der ikke ydes tilskud til at finansierer omstillingsprojekter, der alligevel ville blive realiseret. Der vil således ikke kunne ydes tilskud til projekter, der driftsøkonomisk skønnes at ville være rentable for virksomhederne at gennemføre uden tilskud. Projekterne vil bl.a. blive bedømt ud fra deres økonomiske tilbagebetalingstid. Der vil derfor være mulighed for at afvise tiltag med meget korte tilbagebetalingstider, ligesom der i beregning af støttebehovet skal medregnes andre støtte- og reguleringsmæssige ordninger for at undgå overkompensation.

Skulle det vise sig nødvendigt at prioritere midlerne eller oprette særlige puljer til bestemte brancher, støtteberettigede aktiviteter, teknologier eller brændsler, vil der i bekendtgørelsen indarbejdes mulighed herfor.

2.1. Støtteberettigede projekter

Som det fremgår af lovforslaget, kan ordningen, jf. nærmere nedenfor, deles i fire støtteelementer: Støtte til projekter, der erstatter fossile brændsler med vedvarende energikilder, projekter der erstatter fossile brændsler med fjernvarme, projekter der sikrer energieffektivisering i tilknytning til konverteringsprojekterne samt støtte til projekter i kraft-varme- og varmeværker, der erstatter fossile brændsler med vedvarende energikilder og som leverer fjernvarme til brug for virksomhedernes produktionsprocesser. Ordningen retter sig ligeledes mod, at virksomheder, der enten er helt nyetablerede eller foretager væsentlige kapacitetsudvidelser, der kræver etablering af et nyt energiforsyningsanlæg, får incitament til at vælge et energiforsyningsanlæg baseret på vedvarende energikilder eller fjernvarme.

2.1.1. Projekter, der erstatter fossile brændsler i virksomhedernes produktionsprocesser med vedvarende energikilder

Den første del af ordningen vedrører således støtte til virksomheder, hvor støtten gives til projekter, der erstatter fossile brændsler i virksomhedernes produktionsprocesser med vedvarende energikilder. Langt de fleste industrivirksomheder har en kedel, der anvender fossile brændsler som olie, naturgas eller kul i produktionsprocessen. Støtten til virksomhedernes omlægning vil være med til at sikre, at flere virksomheder anvender energi fra vedvarende energikilder i stedet for fossile brændsler da anlæg baseret på afbrænding af vedvarende energikilder (VE-anlæg) er betydeligt mere omkostningstunge i forhold til anlæg baseret på fossile brændsler. Under denne del af støtteordningen kan der desuden ydes støtte til varmepumper, der udnytter omgivelsernes varme som energikilde.

Der kan ligeledes under den første del af ordningen ydes støtte til hybridanlæg, idet der kun ydes en forholdsmæssig støtte ved ombygning af anlæg til en kombineret drift med fossile brændsler og vedvarende energi-kilder. Dette er nødvendigt for at understøtte muligheden for at udbygningen med vedvarende energi kan ske gradvist.

2.1.2. Projekter, der erstatter fossile brændsler med fjernvarme

I den anden del af ordningen, som vedrører projekter, der erstatter fossile brændsler med fjernvarme, er udgangspunktet ofte, ligesom ved konvertering under den første delordning, at virksomhederne har en kedel, der anvender fossile brændsler som olie, naturgas eller kul i deres produktionsprocesser. Støtten vil under denne delordning være med til at sikre, at flere virksomheder anvender fjernvarme i stedet for fossile brændsler. Det er her en forudsætning, at investeringerne vil medføre primærenergibesparelser, at fjernvarmeanlægget opfylder kravene i definitionen af energieffektiv fjernvarme, jf. EU's kraftvarmedirektiv og endelig, at kombinationen af varmeproduktion og varmedistribution vil medføre primærenergibesparelser.

2.1.3. Projekter, der sikrer energieffektivisering i direkte tilknytning til konverteringsprojekterne

Hvad angår den tredje del af ordningen, kan virksomheder, der får støtte til en konvertering under første eller anden delordning, vælge også at søge om støtte til projekter, der sikrer energieffektivisering i direkte tilknytning til konverteringsprojekterne. Når kedelanlægget udskiftes med et nyt anlæg, er der ofte store muligheder for at energioptimere virksomhedernes energiforbrugende processer. Der kunne f.eks. være tale om energieffektiviseringer, der optimerer virksomhedens varmesystem, procesoptimering eller anvendelse af varmepumper. Denne energieffektivisering bidrager til opfyldelse af både EU's og Danmarks energi- og klimamål, herunder målsætningen om en 20 pct. energieffektivisering i EU i 2020.

2.1.4. Projekter der vedrører støtte til omlægning af kraft-varme og varmeværker, der erstatter fossile brændsler med vedvarende energikilder

Den fjerde og sidste del af ordningen, vedrører støtte til omlægning af kraft-varme og varmeværker, der erstatter fossile brændsler med vedvarende energikilder og som leverer fjernvarme til brug for virksomhedernes produktionsprocesser. Støtten vil blive nedsat forholdsmæssigt i forhold til kraft-varme og varmeværkernes leverancer til husstande m.v. samt evt. elproduktion for at sikre, at støtten indirekte målrettes i forhold til virksomhedernes meromkostninger til procesvarme.

2.2. Støttemodtagere

Det overordnede formål med ordningen er at fremme en energieffektiv anvendelse af vedvarende energi-kilder i virksomhedernes produktionsprocesser. Fokus for ordningen er derfor erhvervsvirksomheder, der anvender procesenergi til procesformål. Ved procesformål forstås virksomheder, der har både tung og let proces og ved procesenergi forstås energi, der anvendes til en produktion, hvor varen undergår en forandring, og at energien anvendes til fremstilling af en vare, der er bestemt for afsætning. Dette betyder, at alle momsregistrerede erhvervsvirksomheder, der anvender energi til procesformål, som udgangspunkt vil være omfattet af støtteordningen.

2.3. Tilskudsbeløbets beregning og størrelse

Ordningen vil blive administreret i overensstemmelse med EU's generelle gruppefritagelsesforordning for statsstøtte. Dette betyder f.eks. at fastsættelse af tilskudsbetingelser og tilskudsstørrelser vil ske i overensstemmelse hermed. De maksimale støtteprocenter for ordningens dele følger således af EU's generelle gruppefritagelsesforordning, som fastsætter tilskudsbetingelser og tilskudsstørrelser. Da den generelle gruppefritagelsesforordning ikke finder anvendelse på individuel investeringsstøtte til miljøbeskyttelse, som overstiger ca. 55 mio. kr. (7,5 mio. euro) pr. virksomhed pr. investeringsprojekt og da der samtidigt ikke foreslås et øvre loft for støtte, betyder det, at enkeltstående projekter med en investeringsstøtte på mere end ca. 55 mio. kr. (7,5 mio. euro), skal anmeldes særskilt til Kommissionen med henblik på en detaljeret vurdering og godkendelse efter EU's miljørammebestemmelser. I disse enkeltstående sager vil tilskudsstørrelser og betingelser efter EU's miljørammebestemmelser blive lagt til grund. Skulle det derudover vise sig nødvendigt at foretage en notifikation på andet grundlag end gruppefritagelsesforordningen, vil disse enkeltstående sager blive anmeldt og notificeret overfor Kommissionen. EU's miljørammebestemmelser og den generelle gruppefritagelsesforordning er pt. under revision, og måtte det vise sig nødvendigt at justere støtteordningen i lyset af de nye rammer vil dette ske.

2.4. Tilskudsadministrative regler

Lovforslaget indeholder en række tilskudsadministrative regler. Det drejer sig blandt andet om krav i forhold til indsendelse af ansøgning om tilskud, herunder hvilken dokumentation en ansøgning skal indeholde samt hvilke oplysningspligter, der påhviler ansøger og tilskudsmodtager. Loven indeholder også bestemmelser om bortfald og tilbagebetaling af tilskud, klage og straf. Tilskud kan f.eks. bortfalde, hvis ansøger har afgivet urigtige eller vildledende oplysninger af betydning for ansøgningen om tilsagn eller udbetaling af tilskud. Der vil være mulighed for bødestraf, hvis en ansøger om tilskud f.eks. giver urigtige eller vildledende oplysninger eller fortier oplysninger af betydning for afgørelser der træffes i henhold til loven. Det foreslås i overensstemmelse med andre tilskudslove og af hensyn til den nærmere tilrettelæggelse af støtteordningen, at den nærmere udmøntning af en række af de tilskudsadministrative regler sker i den kommende bekendtgørelse som forventes sendt i høring medio 2013.

3. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige

Lovforslaget etablerer en ny tilskudspulje fra 2013 med en ramme på 250 mio. kr. og fra 2014 til og med 2020 med en årlig ramme på 500 mio. kr. Den nye tilskudspulje vil indebære en administrativ belastning for Energistyrelsen, hvor der vil blive tilført 7,5 mio. kr. i 2013 og 15,0 mio. kr. 2014 over finansloven. Størrelsen af administrationsprocenten for 2015 og frem vil blive fastlagt efter, at der i foråret 2014 foretages en evaluering af administrationsomkostningerne ved udgangen af 2013. Energiklagenævnet behandler efter lovforslaget klager over afgørelser, som er truffet af klima-, energi- og bygningsministeren eller en myndighed under ministeriet, som ministeren har henlagt sine beføjelser efter loven til. Det er vanskeligt på nuværende tidspunkt at vurdere i hvilket omfang, at den foreslåede lov vil medføre klagesager hos Energiklagenævnet. Det kan ikke udelukkes, at der som følge af lovforslaget vil ske en stigning i ressourceforbruget hos Energiklagenævnet, som der må tages stilling til senere, når der er erfaring med ordningen.

Forslaget vurderes ikke at have økonomiske og administrative konsekvenser for regioner og kommuner.

4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet

Lovforslaget har været i høring hos Erhvervsstyrelsens Team Effektiv Regulering (TER). Det er TER's vurdering, at lovforslaget ikke pålægger erhvervslivet nye økonomiske eller administrative byrder eller lettelser, idet der er tale om en frivillig støtteordning, hvorfor der udelukkende vil forekomme administrative byrder for de virksomheder der ønsker at søge om statstilskud til vedvarende energi til proces. De administrative byrder vil således afhænge af antallet af virksomheder som søger.

5. Administrative konsekvenser for borgerne

Lovforslaget pålægger ikke borgerne nye administrative byrder eller lettelser, idet der er tale om en frivillig støtteordning, målrettet erhvervslivet.

6. Miljømæssige konsekvenser

Lovforslaget forventes at fremme en energieffektiv anvendelse af vedvarende energi i virksomhedernes produktionsprocesser. Det forventes af den nye ordning i 2020 har en effekt på:

- en reduktion af fossil energi med ca. 16 Peta Joule,

- en forøgelse af andelen af vedvarende energi med ca. 1,1 pct. point,

- en reduktion i CO2-udledningen med ca. 1,5 pct. /1 mio. tons/årligt (1990).

7. Forholdet til EU-retten

Ordningen vil blive administreret i overensstemmelse med EU's generelle gruppefritagelsesforordning for statsstøtte. Dette betyder f.eks. at fastsættelse af tilskudsbetingelser og tilskudsstørrelser vil ske i overensstemmelse hermed.

Da den generelle gruppefritagelsesforordning ikke finder anvendelse på individuel investeringsstøtte til miljøbeskyttelse, som overstiger ca. 55 mio. kr. (7,5 mio. euro) og da der samtidigt ikke foreslås et øvre loft for støtte, betyder det, at enkeltstående projekter med en investeringsstøtte på mere end ca. 55 mio. kr. (7,5 mio. euro) skal anmeldes særskilt til Kommissionen med henblik på en detaljeret vurdering og godkendelse efter EU's miljørammebestemmelser. I disse enkeltstående sager vil tilskudsstørrelser og betingelser efter EU's miljørammebestemmelser blive lagt til grund. Skulle det derudover vise sig nødvendigt at foretage en notifikation på andet grundlag end gruppefritagelsesforordningen, vil disse enkeltstående sager blive anmeldt og notificeret overfor Kommissionen. EU's miljørammebestemmelser og den generelle gruppefritagelsesforordning er pt. under revision, og måtte det vise sig nødvendigt at justere støtteordningen i lyset af de nye rammer vil dette ske.

8. Hørte myndigheder, organisationer m.v.

Et udkast til lovforslag har været sendt i høring til følgende myndigheder og organisationer:

3F Fagligt Fælles Forbund, Autoriserede Kølefirmaers Brancheforening, Aalborg Portland A/S, Advokatrådet - Advokatsamfundet, Altinex Oil Denmark A/S, Akademisk Arkitektforening, Affald Danmark, Autoriserede Kølefirmaers Brancheforening, Ankenævnet på Energiområdet, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Boligselskabernes Landsforening, Brancheforeningen for Biogas, Brancheforeningen for bygningssagkyndige og energikonsulenter, Uafhængige Bygningssagkyndige og Energikonsulenter, Brancheforeningen for Decentral Kraftvarme, Brancheforeningen for Husstandsvindmøller, Branchen Forbrugerelektronik, Bygge-, Anlægs- og Trækartellet (BATT-kartellet), BIPS - Byggeri, Informationsteknologi, Produktivitet og Samarbejde, Byggecentrum, Byggeriets Evaluerings Center, Bygherreforeningen i Danmark, Byggeskadefonden, CO-industri, Concito, Danmarks Statistik, DANAK (Den Danske Akkrediterings- og Metrologifond), Danmarks Jægerforbund, Danmarks Naturfredningsforening, Danmarks Rederiforening, Danmarks Teknisk Universitet (DTU), Danmarks Vindmølleforening, Dansk Arbejdsgiverforening (DA), Dansk Biotek, Dansk Byggeri, Dansk Center for Lys, Dansk Energi, Dansk Energibranche forening (DEBRA), Dansk Erhverv, Dansk Fjernvarme, Dansk Gartneri, Dansk Gas, Dansk Gasteknisk Center (DGC), Dansk Geotermi Aps, Dansk Standard, A/S Dansk Shell, Dansk Solvarmeforening, Dansk Transport og Logistik (DLTL), Dansk Varefakta Nævn, Dansk Varme Service, Dansk Ventilation, Danske Advokater, Danske Arkitektvirksomheder, DANSKE ARK, Dansk Metal, Danske Regioner, Danske Udlejere, DANVA (Dansk Vand- og Spildevandsforening), Datatilsynet, De Grønne, DELTA Dansk Elektronik, Det økologiske Råd, DI ITEK, DI - Organisation for erhvervslivet, DONG Energy A/S, Dong E&P, DS Håndværk & Industri, DTU - Afdelingen for myndighedsbetjening, Ejendomsforeningen Danmark, Energi- og olieforum.dk, Energiforbrugeren, Energiforum Danmark, Energiklagenævnet, Energitilsynet, Energitjenesten, E.ON Danmark A/S, Finansrådet, Forbrugerrådet, Foreningen Danske Kraftvarmeværker, Foreningen af fabrikanter og importører af elektriske belysningsarmaturer (FABA), Foreningen af fabrikanter og importører af elektriske husholdningsapparater (FEHA), Foreningen af Rådgivende Ingeniører (FRI), Foreningen for Slutbrugere af Energi, Foreningen af Varmepumpefabrikanter i Danmark, Frederiksberg Kommune, Frie Elforbrugere, FSR Danske revisorer, GasTech, Greenpeace, GTS (Godkendt Teknologisk service), Grundfos, Hess ApS, HMN Naturgas I/S, Håndværksrådet, Indukraft Sekretariatet c/o Dansk Industri, Ingeniørforeningen i Danmark (IDA), Institut for produktudvikling (IPU), Intelligent Energi, IT-Branchen, Kalk og Teglværksforeningen, KOOPERATIONEN, Københavns Energi, KTO - Kommunale Tjenestemænd og Overenskomstansatte, KL - Økonomisk sekretariat, Københavns Kommune, Københavns Kommune - Teknik- og Miljøforvaltningen, Københavns Kommune - Økonomiforvaltningen, Landbrug & Fødevarer, Landsorganisationen i Danmark (LO), LCA Center, Landsbyggefonden, Mærsk Olie og Gas A/S, Naturgas Fyn, NOAH Energi og Klima, Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi, Organisationen for Vedvarende Energi, Partnerskabet for brint og brændselsceller, Realkreditforeningen, Realkreditrådet, Reel Energi Oplysning (REO), Registreringsordningen for energisynskonsulenter, RenoSam, Risø (DTU), Rockwool A/S, Statens Byggeforsknings Institut, Statoil A/S, Statoil Gazelle A/S, Tekniq, Teknologisk Institut, Telekommunikationsindustrien, TUN - Trælast handlerunionen, Varmepumpeordningen, Varmepumpefabrikantforeningen, Varmepumpefabrikantforeningen, Vattenfall A/S, VedvarendeEnergi, VELTAK - VVS- og El-Tekniske Leverandørers Brancheforening, Verdens Skove, Vindmølleindustrien, WWF Verdensnaturfonden, Østkraft, Aalborg Universitet.

9. Sammenfattende skema

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Der indføres med stk. 1 en støtteordning til fremme af energieffektiv anvendelse af vedvarende energikilder til procesformål i virksomheder. Der vil efter ansøgning kunne gives tilskud til projekter, der erstatter fossile brændsler med vedvarende energikilder eller fjernvarme samt energieffektiviseringer i direkte tilknytning til disse projekter. Det skal i afgørelsen om tilskud efter lovforslaget sikres, at tilskud kun kan gives til gennemførelse af foranstaltninger og aktiviteter, der har en klima- og energieffekt, og som kan bidrage til energieffektiviseringer herunder reduktion i CO2-udledningen.

Det forventes at den nye ordning i 2020 kan bidrage med en reduktion af anvendelsen af fossil energi med ca. 16 Peta Joule og en forøgelse af andelen af vedvarende energi med ca. 1,1 pct. point. Den forventede reduktion i CO2-udledningen er med den nye ordning ca. 1,5 pct. i forhold til 1990, hvilket svarer til en reduktion på ca. 1 mio. tons CO2-ækvivalent pr. år fra 2020.

Stk. 2 fastlægger hvilke vedvarende energikilder, der er støtteberettiget i medfør af denne lov. Ved valg af støtteberettigede vedvarende energikilder i stk. 2 er der lagt vægt på, at støtten skal virke som incitament for procesvirksomheders brug af bestemte vedvarende energikilder, som ikke i forvejen er begunstiget via f.eks. skatte- og afgiftsreguleringen eller andre statslige støtteordninger.

I stk. 3 foreslås det, at klima-, energi- og bygningsministeren, indenfor rammerne af EU's statsstøtteregler kan fastsætte regler, som præciser indhold og afgrænsning af de i stk. 2 nævnte vedvarende energikilder. Ministeren kan tillige bestemme, at flere vedvarende energikilder skal være støtteberettiget. Vedvarende energikilder defineres i EU's gruppefritagelsesforordning og EU's miljørammebestemmelser, som værende følgende ikke-fossile energikilder: vind, sol, geotermisk varme, bølge- og tidevandsenergi, vandkraftanlæg, biomasse, gas fra deponeringsanlæg, gas fra rensningsanlæg og biogas. I det omfang klima- energi- og bygningsministeren ønsker at flere vedvarende energikilder skal være støtteberettiget, skal det derfor ske indenfor rammerne af de nævnte definitioner.

Til § 2

Bestemmelsen fastlægger hvad der i denne lov forstås ved energi fra vedvarende energikilder. Begrebet energi fra vedvarende energikilde, som foreslået i stk. 1 nr. 1, er hentet fra definitionen i artikel 17 i Kommissionens forordning (EF) Nr. 800/2008 af 6. august 2008 om visse former for støttes forenelighed med fællesmarkedet i henhold til traktatens artikel 87 og 88 (Generel gruppefritagelsesforordning). Forordningen er offentliggjort den 9. august 2008 i Den Europæiske Unions Tidende 2008 nr. L 214, side 3. 8.

Ved fossilt energi til procesformål forstås i stk. 1, nr. 2 virksomhedens forbrug af afgiftspligtig varme, brændsler og elektricitet til procesformål, der er tilbagebetalingsberettigede efter § 11 i lov om afgift af mineralolieprodukter m.v., § 10 i lov om afgift af naturgas og bygas, § 8 i lov om afgift af stenkul, brunkul og koks m.v. og § 11 i lov om afgift af elektricitet. Det fremgår generelt af skatteministeriets afgiftsvejledning, at når energi anvendes til procesformål i en virksomhed, bliver energien anvendt i en produktion, hvor en vare, der er bestemt for afsætning, undergår en forandring. Ovenstående beskrivelse af procesformål, omfatter således energiforbrug til såvel tunge som lette processer. Når der ydes støtte til energi til procesformål eller støtte til vedvarende energikilder i virksomhedens produktionsprocesser, i medfør af denne lov, sigtes der således på støtte, der har til formål at erstatte anvendelsen af fossile brændsler til procesformål med vedvarende energikilder eller fjernvarme til procesformål.

Til § 3

For at sikre den forventede klima- og energieffekt, følger det af stk. 1, at projekterne skal opfylde en række krav om klima- og energieffekt, som vil blive konkretiseret i den kommende bekendtgørelse. Der vil ved udmøntningen af lovens klima- og energimål blandt andet blive lagt vægt på en række forhold:

- at projekterne har en høj energieffektivitet og dermed udnytter brændslet bedst muligt. For nogle projekter vil det være relevant at udnytte evt. overskudsvarme fra procesenergien i et fjernvarmesystem eller til rumopvarmning,

- at projekterne indeholder de mulige energibesparelser som sikrer, at der kun gives tilskud til energieffektive projekter.

Der kan ligeledes fastsættes kriterier om rentabilitet. Formålet med kriterier om rentabilitet er at undgå, at der ydes tilskud til projekter, der driftsøkonomisk skønnes at ville være rentable for virksomhederne at gennemføre uden tilskud. Der vil derfor være mulighed for at afvise tiltag med meget korte tilbagebetalingstider.

Ud over reduktion af CO2-udledningen, fører optimering af procesanlæg i industrien, reduktion af energiforbrug og anvendelse af visse vedvarende energiformer, ofte til øvrige miljøforbedringer. Der forventes således også en reduktion af andre drivhusgasser, som vil blive omregnet til CO2-ækvivalenter. Ved CO2-ækvivalent forstås en mængde drivhusgas, der har samme effekt på den globale opvarmning som 1 ton CO2. Der vil blive lagt betydelig vægt på at sikre en så stor klima- og energieffekt pr. tilskudskrone som muligt.

Af stk. 2, fremgår desuden, at hvis der er brug for at prioritere mellem to eller flere projekter, som begge eller alle opfylder de i stk. 1 nævnte mål, vil der derudover evt. kunne tages hensyn til den samlede belastning af energiudgifterne i virksomhederne, idet behovet for omstilling vil kunne variere, afhængigt af de enkelte virksomheders samlede energiudgifter og ændringerne af disse, som følge af de løbende skatte- og afgiftsomlægninger.

Det fremgår af stk. 3 og 4 hvilke tilskudsberettigede projekter, der foreslås omfattet af lovforslaget.

Med den nye ordning kan der ydes tilskud til de aktiviteter, som er nødvendige i forbindelse med konvertering fra anlæg, som leverer energi til virksomhedernes produktionsproces, baseret på fossile brændsler til udnyttelse af vedvarende energikilder eller fjernvarme.

Der kan ifølge stk. 3, nr. 1 gives tilskud til energieffektive projekter i virksomheder, der erstatter fossile brændsler med energi fra vedvarende energikilder til procesformål i virksomheden.

I mange produktionsvirksomheder findes i dag et lokalt energiforsyningsanlæg baseret på fossile brændsler, som kul, olie eller naturgas. Med ordningen vil en lang række af disse anlæg kunne konverteres til at anvende vedvarende energikilder som brændsel, f.eks. i form af biomasse. De investeringer, der er krævet i den enkelte konvertering vil variere, afhængig af hvilket brændsel der konverteres fra og til. I nogle tilfælde vil kun en mindre ombygning af kedelanlægget være nødvendig, mens det i andre tilfælde vil være nødvendigt med en større ombygning eller et nyt anlæg til f.eks. håndtering af brændsel og aske.

Der vil blive lagt vægt på, at ordningen kun yder tilskud til de støtteberettigede omkostninger i forbindelse med konverteringen, jf. dog § 3, stk. 3, nr. 3. Der vil ved beregningen af investeringsstøtten blive taget udgangspunkt i at der ydes støtte til anlæg, der dimensioneres til at dække virksomhedens eget procesenergiforbrug. Virksomheder der i dag anvender fjernvarme til procesformål vil ikke kunne modtage støtte efter stk. 3, nr. 1.

Ordningen retter sig ligeledes mod, at virksomheder, der enten er helt nyetablerede eller foretager væsentlige kapacitetsudvidelser, der kræver etablering af et nyt energiforsyningsanlæg, får incitament til at vælge et energiforsyningsanlæg baseret på vedvarende energikilder eller fjernvarme.

Anlæg baseret på vedvarende energikilder vil overvejende blive etableret i eller på den enkelte virksomheds egne bygninger eller på egen matrikel. Dog giver ordningen også mulighed for at yde tilskud til anlæg placeret udenfor virksomhedens egen matrikel. Det kan f.eks. dreje sig om, at et antal virksomheder i fællesskab etablerer et energianlæg, som leverer energi direkte til brug for virksomhedernes produktionsprocesser.

Der kan ifølge stk. 3, nr. 2 gives tilskud til virksomheders tilslutning til fjernvarme til procesformål i virksomheden, hvor dette er muligt. Når det er teknisk muligt vil det ofte være attraktivt for virksomheder at konvertere fra eget energiproduktionsanlæg baseret på fossilt brændsel til fjernvarme, da fjernvarme kan være forbundet med lavere driftsomkostninger.

Det foreslås, at der ifølge stk. 3, nr. 3 gives tilskud til energieffektiviseringer i tilknytning til de i stk. 3, nr. 1 og 2 nævnte projekter. Ordningen forudsætter, at konverteringen til vedvarende energikilder eller fjernvarme sker på en energieffektiv måde. Der vil derfor blive lagt vægt på, dels at der ikke installeres større anlæg end nødvendigt, dels at energien i de installerede anlæg udnyttes optimalt. Der kan med ordningen ydes tilskud til de støtteberettigede omkostninger til energieffektivisering i tilknytning til konvertering til vedvarende energikilder eller fjernvarme. Der kunne f.eks. være tale om energieffektiviseringer, der optimerer virksomhedens varmesystem, procesoptimering eller anvendelse af varmepumper.

I stk. 3, nr. 4 foreslås det, at der kan gives tilskud til projekter i kraft-varme- og varmeværker, der erstatter fossile brændsler med energi fra vedvarende energikilder, og som leverer fjernvarme til procesformål i virksomheder. Bestemmelsen sigter således mod at kunne give tilskud til et projekt, hvor et kraft-varmeværk eller varmeværk, der leverer fjernvarme som opvarmet vand eller damp til en eller flere virksomheder til procesformål, og hvor værket omstilles fra afbrænding af fossile brændsler til vedvarende energikilder. Leverer kraft-varmeværket eller varmeværket også fjernvarme til husstande eller producerer elektricitet, vil tilskuddet blive nedsat forholdsmæssigt.

I medfør af stk. 4 foreslås det, at støtte til energieffektiviseringer, som sker i tilknytning til det i stk. 3, nr. 1 nævnte projekt, også kan omfatte støtte til den del af projektet, som leverer overskudsvarme til et kollektivt varmeforsyningsanlæg. Ved kollektivt varmeforsyningsanlæg henvises til den definition, der fremgår af lov om varmeforsyning. Ved konvertering fra f.eks. en kulfyret kedel til et anlæg der afbrænder træflis, kan vandindholdet i træflis være så højt, at kedeleffektiviteten i det nye anlæg vil blive lavere end på det gamle kulfyrede anlæg. Ved at kunne støtte kondensering af røggassen og udnytte overskudsvarmen enten på selve virksomheden eller ved salg til et fjernvarmenet kan den samlede energieffektivitet blive væsentligt forbedret.

For at sikre at det ansøgte projekt og de tilknyttede energieffektiviseringer alt i alt kan siges at være energieffektive, foreslås det i stk. 5, at ydelse af tilskud kan betinges af vilkår om, at tilskudsmodtager foretager et energisyn, som kan dokumentere, at det ansøgte projekt er energieffektivt. Bestemmelsen skal ses i sammenhæng med, at Energistyrelsen kan kræve, at den i stk. 5 nævnte dokumentation udarbejdes af en registreret energisynskonsulent. Formålet med at anvende en registreret energisynskonsulent er at sikre kvalitet i arbejdet. Ved registreret energisynkonsulent forstås de energisynskonsulenter, der er registreret i medfør af lov om statstilskud til dækning af udgifter til kuldioxidafgift i visse virksomheder med et stort energiforbrug.

Da formålet med at yde tilskud er, at det skal have en tilskyndende effekt for virksomhederne, og da det ikke er meningen at yde tilskud til projekter, der alligevel vil blive gennemført, foreslås det i stk. 6, i overensstemmelse med statsstøttereglerne, at det er en betingelse for at yde tilskud, at projektet ikke er påbegyndt, inden der gives tilsagn.

Da tilskud i medfør af loven ydes til procesformål, foreslås det i stk. 7, at tilskuddet gives til den virksomhed, hvis produktionssted er beliggende i Danmark. For ikke at lægge unødige hindringer i vejen for at kunne give støtte i situationer, hvor der f.eks. er økonomiske eller praktiske fordele forbundet med, at flere virksomheder gå sammen og søger støtte til fælles energiprojekter, gives der i stk. 8 mulighed herfor. De pligter, der gælder for tilskudsmodtageren i medfør af loven, jf. f.eks. kravene til dokumentation, oplysningspligt m.v., gælder for hver enkelt virksomhed i gruppen.

Af stk. 9 fremgår, at de tilskudsberettigede projekter, af skattemæssige hensyn, skal udføres af virksomheder, der er registreret efter momsloven. Af stk. 10 følger at de støtteberettigede omkostninger opgøres uden merværdiafgift (moms). Det foreslås i stk. 11, at Klima-, energi- og bygningsministeren kan fastsætte kriterier om udmøntning af de i stk. 1 nævnte mål om klima- og energieffekt, herunder kriterier for rentabilitet, samt fastsætte prioriteringskriterier til brug for bedømmelsen af de indkomne ansøgninger. Der kan ligeledes fastsættes regler om opdeling af de årlige tilsagnsrammer i særlige puljer til bestemte støtteberettigede projekter, teknologier eller brændsler samt fastsætte regler om, at produkter og anlæg skal opfylde nærmere angivne betingelser om energieffektivitet eller miljøpåvirkning. Af de kommende regler vil det endvidere fremgå, hvilken betydning ligningslovens regler for straksafskrivning har for opgørelsen af de støtteberettigede omkostninger, da tilskuddet i visse situationer vil blive reduceret svarende til værdien af straksafskrivningen. Hvis der kommer flere ansøgninger end der er afsat økonomiske midler til på finansloven, kan det også blive nødvendigt at have kriterier for, hvordan man kan prioritere blandt ansøgerne. Prioriteringskriterierne vil afspejle de i stk. 1 nævnte miljømål, således at projekter, der f.eks. har en højere klima- og energieffekt kan prioriteres frem for projekter med en lavere miljø- og energieffekt. Det foreslås ligeledes, at klima-, energi- og bygningsministeren kan fastsætte regler om, hvad et energisyn skal indeholde samt regler om den dokumentation tilskudsmodtageren skal udarbejde. Hvad angår kommende regler om, hvad et energisyn skal indeholde, findes der allerede i dag standarder for energiledelse herunder energisyn, jf. DS/ISO 50001, 1. udgave, Energiledelsessystemer - Krav og vejledning, 2011-11-09. Der kommer også regler for energisyn i medfør af direktiv om energieffektiviseringer, jf. Direktiv 2012/27/EU af Europa-Parlamentets og Rådets af 25. oktober 2012 om energieffektivitet, om ændring af direktiv 2009/125/EF og 2010/30/EF og ophævelse af direktiv 2004/8/EF og 2006/32/EF, som skal være implementeret senest primo juni 2014. Det er ikke hensigten med dette forslag at fastsætte andre standarder eller regler på dette område, men derimod alene at fastsætte nærmere regler om omfanget af det energisyn ansøgeren kan blive bedt om at få foretaget, som led i ansøgningen. Det er således alene hensigten at lave et energisyn, der har relevans i forhold til det ansøgte projekt, dvs. typisk i forhold til kedelanlægget og forbruget af varme og damp.

Til § 4

Det fremgår af stk. 1, at tilskud ydes og administreres i overensstemmelse med EUF-Traktatens statsstøtteregler. Tilskud vil derfor, indenfor rammerne af energiaftalen af 22. marts 2012 om den danske energipolitik 2012-2020, skulle opfylde betingelserne i den til enhver tid gældende generelle gruppefritagelsesforordning. Der vil således blive lagt vægt på, at ordningen kun yder tilskud til de dokumenterede nødvendige og identificerbare udgifter i forbindelse med det konkrete projekt.

Den nugældende gruppefritagelsesforordning er Kommissionens forordning (EF) Nr. 800/2008 af 6. august 2008 om visse former for støttes forenelighed med fællesmarkedet i henhold til traktatens artikel 87 og 88 (Generel gruppefritagelsesforordning). EU-forordningen er offentliggjort den 9. august 2008 i Den Europæiske Unions Tidende 2008 nr. L 214, side 3. Den er gældende frem til 31. december 2013, hvor den forventes at blive afløst af en ny EU-forordning. I det omfang det måtte vise sig at ordningen ikke vil kunne rummes indenfor den kommende gruppefritagelsesforordning, vil klima-, energi- og bygningsministeren søge om at få ordningen godkendt hos Kommissionen efter miljørammebestemmelserne.

Den generelle gruppefritagelsesforordning finder ikke anvendelse på individuel investeringsstøtte til miljøbeskyttelse, som overstiger ca. 55 mio. kr. (7,5 mio. euro) pr. virksomhed pr. investeringsprojekt. Da der samtidigt ikke foreslås et øvre loft for støtte, vil enkeltstående projekter, der overstiger denne anmeldelsestærskel skulle anmeldes særskilt til Kommissionen med henblik på en detaljeret vurdering og godkendelse efter EU's retningslinjer for statsstøtte til miljøbeskyttelse (EUT 2008 C 82/01). Skulle det derudover vise sig nødvendigt at foretage en notifikation på andet grundlag end gruppefritagelsesforordningen, vil disse enkeltstående sager blive anmeldt og notificeret overfor Kommissionen.

Det fremgår af stk. 2, 1. pkt., at en virksomhed kun kan modtage tilskud til projekter i medfør af § 3, stk. 3, hvis virksomheden ikke modtager driftsstøtte efter anden lovgivning til den energiproduktion eller energiudnyttelse, fra det anlæg som projektet vedrører. Bestemmelsen har til formål at forhindre, at virksomhederne får dækket de samme omkostninger to gange, idet der kan være et vist overlap mellem de omkostninger, der ydes tilskud til efter en driftsstøtteordning, jf. f.eks. pristillæg i medfør af lov om vedvarende energi, og de investeringsomkostninger, der kan opnås tilskud til efter denne lov. Forbuddet mod kumulation af investerings- og driftsstøtte sikrer, at de maksimale støtteintensiteter i Kommissionens generelle gruppefritagelsesforordning ikke overskrides. Der henvises endvidere til bemærkningerne til lovforslagets § 18, nr. 1 og 2.

Det foreslås i stk. 2, 2. pkt., at klima-, energi- og bygningsministeren kan fastsætte regler om, at fravige reglen i 1. pkt. helt eller delvist for så vidt angår støtte til virksomheder, der udnytter biogas til procesformål i deres virksomhed. Baggrunden for bestemmelsen i § 4, stk. 2, 2. pkt. er navnlig den, at biogasanlæg generelt er mere investeringstunge i både anlægs- og driftsfasen sammenlignet med andre former for vedvarende energi. Det foreslås derfor, at klima-, energi- og bygningsministeren, i det omfang, der måtte opstå behov herfor, og såfremt EU's statsstøtteregler tillader det, kan fastsætte regler om, at biogasanlæg i visse tilfælde vil kunne modtage støtte efter § 3, stk. 3, og hel eller delvis støtte efter § 43 c i lov om fremme af vedvarende energi. Dette forudsætter Kommissionens godkendelse efter EU's statsstøtteregler. Bestemmelsen om støtte til biogas i § 43 c i lov om fremme af vedvarende energi, som affattet ved § 1, nr. 3, i lov nr. 1390 af 23. december 2012, er dog endnu ikke trådt i kraft, da den afventer Kommissionens statsstøttegodkendelse.

Det foreslås i stk. 3, at klima-, energi- og bygningsministeren kan fastsætte regler om støtteberettigede omkostninger, tilskudsprocenter, tilskuddets størrelse og beregning. Det vil af den kommende bekendtgørelse desuden fremgå, at der ikke kan ydes støtte til en virksomhed, der ikke har efterkommet et krav om tilbagebetaling af støtte, som Kommissionen tidligere har erklæret ulovlig og uforenelig med statsstøttereglerne. Hvad angår støtte til projekter, der tillige ydes anden støtte efter andre støtte- og reguleringsmæssige ordninger, kan det ikke på forhånd udelukkes, at samfinansiering med andre, relevante tilskudsordninger kan være hensigtsmæssigt for at opnå en effektiv anvendelse af tilskudsmidlerne. Det vil dog kun kunne ske indenfor rammerne af EUF-Traktatens statsstøtteregler. Det foreslå derfor i stk. 4, at klima-, energi- og bygningsministeren kan bestemme, hvorvidt og i hvilket omfang, der kan ydes investeringsstøtte til projekter, som også kan få tilskud efter anden lovgivning.

Til § 5

Af forslaget til § 5 fremgår i stk. 1, at ansøgning om tilskud skal indsendes til Energistyrelsen, som varetager administrationen af ordningen. Energistyrelsen kan i medfør af stk. 2 meddele tilsagn om tilskud, herunder bestemme at projektet skal være gennemført inden en bestemt frist.

Af bestemmelsen i stk. 3 fremgår, at ansøgeren skal opfylde krav om dokumentation for at modtage tilskud, som følger af regler udstedt i medfør af loven. Dette sker bl.a. for at kunne sikre at det ansøgte projekt lever op til de miljømål, der fremgår af forslagets § 3, og som vil blive udmøntet nærmere i form af en række kriterier i den kommende bekendtgørelse.

Af bestemmelsen i stk. 3 fremgår desuden, at klima-, energi- og bygningsministeren kan fastsætte regler om behandling af ansøgninger og tilsagn herunder om ansøgningsproceduren, ansøgningens form og indhold samt tidsfrister, brug af standardblanketter, herunder regler for kontrol. Bemyndigelsen vedrører således den praktiske tilrettelæggelse af ansøgningsproceduren og de nærmere regler for hvordan man skal søge, hvilke blanketter der skal udfyldes, hvilke oplysninger der skal vedlægges om det ansøgte projekt. Ministeren kan tillige fastsætte nærmere regler om vilkår for tilsagn, vilkår for overdragelse af tilsagn og regler for tillægstilsagn. Hvad angår muligheden for at kunne give et tillægstilsagn, tænkes f.eks. på, at der undervejs i gennemførelsen af et projekt kan opstå behov for tilsagnsmodtageren til at udvide eller ændre projektet. Der vil desuden kunne fastsættes nærmere regler om vilkår for tilskud, der skal gælde for perioden efter udbetaling herunder regler for kontrol heraf samt regler for hvilken dokumentation ansøgeren skal udarbejde for at opnå tilsagn. Hvad angår ansøgningsproceduren for tilskudsordningen vil denne fremgå af den kommende bekendtgørelse. Ordningen vil kunne blive tilrettelagt efter to overordnede modeller. Den ene model fastsætter en række årlige ansøgningsrunder, hvor de indkomne ansøgninger i hver runde vurderes samlet og prioriteres efter et skøn over, hvilke projekter, der passer bedst til tilskudskriterierne. Den anden model opererer med løbende ansøgninger efter et bestemt ansøgningstidspunkt, hvor ansøgeren kan indsende ansøgninger når som helst, hvorefter disse som udgangspunkt behandles efter tur (d.v.s. efter modtagelsestidspunkt) ud fra en individuel kvalitativ vurdering. Efterhånden som tilsagn gives, reserveres der tilskudsmidler fra puljen og når der er meddelt tilsagn svarende til hele årets pulje, ophører muligheden for at ansøge det pågældende år. Selvom ansøgningerne i udgangspunktet behandles efter tur, kan modellen åbne for, at nogle ansøgninger afgøres hurtigere end andre afhængig af hvilke sagsbehandlingsskridt, der er nødvendig i den konkrete sag.

Der henvises også til forslagene i §§ 6, 7 og 8 om dokumentation og oplysningspligt.

Til § 6

Det foreslås i stk. 1, at Energistyrelsen efter ansøgning udbetaler det tilskud, der er givet tilsagn om efter § 5, når projektet er gennemført, og omkostningerne til projektet er afholdt. Af stk. 2 fremgår dog, at der kan fastsættes nærmere regler om bl.a. hvilke dokumentationskrav m.v. der skal være opfyldt inden udbetalingen kan ske.

Tilskud vil ikke kunne udbetales med et større beløb end anført i tilsagnet. Efter det foreslåede stk. 2 kan klima-, energi- og bygningsministeren fastsætte regler om udbetaling af tilskud efter stk. 1, herunder om ansøgningsfrister, og hvilken dokumentation ansøgningen skal vedlægges. Ministeren kan herunder fastsætte regler om projektregnskaber, erklæringer, revision, ratevis udbetaling m.v., herunder fastsætte en særlig revisionsinstruks for projekterne.

Der vil efter den foreslåede bestemmelse bl.a. blive fastsat regler om, at ansøgning om udbetaling senest skal indgives inden en bestemt frist dels efter projektets færdiggørelse og dels fra tilsagnstidspunktet. Overskridelse af fristen vil som udgangspunkt indebære, at tilskuddet bortfalder, dog således at Energistyrelsen i visse tilfælde vil kunne se bort fra fristoverskridelsen.

Der vil endvidere blive fastsat regler om, hvilken dokumentation der skal indsendes i forbindelse med ansøgning om udbetaling, herunder dokumentation for, at projektet er gennemført i overensstemmelse med projektbeskrivelsen og vilkår for tilsagnet, og at omkostningerne til projektet er afholdt. Der vil kunne fastsættes regler om, at der skal indsendes projektregnskab for det projekt, der er givet tilsagn om tilskud til, og hvordan dette regnskab skal revideres. Der vil også kunne fastsættes regler om, at oplysninger m.v. skal bekræftes af en revisor.

Virksomheder, der har modtaget tilsagn om tilskud, vil have krav på, at beløbet udbetales, hvis ansøgning om udbetaling indgives rettidigt efter regler fastsat i medfør af stk. 2, og den fornødne dokumentation fremsendes, medmindre Energistyrelsen træffer afgørelse om, at tilsagnet bortfalder, jf. nærmere nedenfor og forslag til § 9. Tilskudsindehavere kan på baggrund af tilsagnet få mulighed for at søge finansiering i f.eks. et pengeinstitut på baggrund af tilsagnet, indtil tilskuddet udbetales. Der kan i den forbindelse i medfør af forslag til § 5 blive fastsat regler om, at et meddelt tilsagn om tilskud efter anmodning fra virksomheden eller gruppen af virksomheder kan overføres til et penge- eller realkreditinstitut, der yder lån til finansiering af projektet.

I forbindelse med behandlingen af ansøgningen om udbetaling vil Energistyrelsen påse, at der ikke foreligger omstændigheder, der giver grundlag for at træffe afgørelse efter forslag til § 9, stk. 1, om bortfald af tilsagnet om tilskud. Styrelsen vil herunder påse, at projektet er gennemført i overensstemmelse med projektbeskrivelsen og vilkårene for tilsagnet om tilskud. Er det ikke tilfældet, vil styrelsen træffe afgørelse om, at tilsagnet om tilskud helt eller delvist bortfalder.

Til § 7

Efter forslaget skal tilskudsmodtager af egen drift underrette klima-, energi- og bygningsministeren, hvis tilskudsbetingelserne ikke længere er opfyldt. Bestemmelsen supplerer § 11 og skal ses i lyset af, at der kan være forhold omkring tilskudsbetingelserne, som Energistyrelsen ikke er blevet bekendt med, og som Energistyrelsen dermed ikke selv kan anmode tilskudsmodtager om at udlevere. Desuden skal tilskudsmodtageren på forlangende afgive erklæring om, hvorvidt betingelserne for tilskud fortsat er opfyldt. Bestemmelsen om oplysningspligt svarer til lignende bestemmelser i anden støttelovgivning.

Til § 8

Stk. 1 giver klima-, energi- og bygningsministeren bemyndigelse til at kunne fastsætte nærmere regler om pligt til at anvende digital kommunikation i forbindelse med indgivelse af en række oplysninger, som ansøger og tilskudsmodtager indsender i henhold til lovforslaget, herunder ansøgning om tilskud, jf. § 5, ansøgning om udbetaling, jf. § 6, underretning og fremsendelse af erklæringer jf. § 7 og meddelelse af oplysninger, jf. § 11. Bemyndigelsen gælder også for oplysninger som ansøger og tilskudsmodtager skal indgive i medfør af regler udstedt i medfør af loven.

Ved henvendelser kan myndigheden stille krav om, at den pågældende oplyser en e-mailadresse, som vedkommende kan kontaktes på i forbindelse med behandlingen af en konkret sag eller henvendelse til myndigheden. I den forbindelse kan der også pålægges den pågældende pligt til at underrette myndigheden om en eventuel ændring i e-mailadressen, inden den konkrete sag afsluttes eller henvendelsen besvares, medmindre e-mails automatisk bliver videresendt til den nye e-mailadresse.

På sigt kan det evt. komme på tale at udvikle andre digitale løsninger, herunder selvbetjeningsløsninger og indberetningssystemer, til brug for administration og kommunikation om forhold som er omfattet af denne lov eller regler udstedt i medfør heraf. Sådanne løsninger kan tænkes gjort obligatorisk at anvende for de omfattede ansøgere og tilskudsmodtagere.

I bekendtgørelsen som udmønter den foreslåede bemyndigelse i stk. 1, kan der bl.a. fastsættes regler om, at myndigheden kan sende visse meddelelser, herunder afgørelser m.v. til virksomhedens digitale postkasse med de retsvirkninger der følger af lov om Offentlig Digital Post. Dette vil dog først ske, når det er blevet obligatorisk for de pågældende at være tilsluttet den digitale postkasse.

Kravet om digital indberetning gælder såvel ansøgere, tilskudsmodtagere som andre, der indsender oplysninger m.v. på deres vegne, f.eks. en evt. konsulent eller advokat. Bemyndigelsen vil først blive udnyttet, når der foreligger et gennemprøvet og driftsikkert system.

I bekendtgørelsen kan der fastsættes undtagelser fra pligten til at anvende digital kommunikation. Undtagelsesmuligheden kan f.eks. tænkes anvendt, hvor en virksomhed med hjemsted i udlandet af forskellige årsager ikke kan få adgang til en dansk signatur eller i det omfang, hvor virksomheden f.eks. ikke er it-parat. Retsvirkningen af at undlade at indsende oplysninger via det digitale system vil være, at oplysningerne ikke kan anses for modtaget og dermed ikke kan behandles af myndigheden.

Bemyndigelsen i det foreslåede stk. 2 til at fastsætte nærmere regler om anvendelse af bestemte it-systemer m.v. kan udnyttes til bl.a. krav om brug af et bestemt ansøgningssystem.

I stk. 3, fastsættes det, at digitale meddelelser anses for at være kommet frem til adressaten, når den er tilgængelig for meddelelsens adressat. Bestemmelsen finder anvendelse både på meddelelser, som det er frivilligt at sende digitalt, og på meddelelser, som det er obligatorisk at sende digitalt. Bestemmelsen vil have betydning for beregning af, hvornår eventuelle tidsfrister begynder at løbe, f.eks. fastsatte frister for fremsendelse af yderligere oplysninger til brug for sagsbehandlingen eller starttidspunktet for beregning af klagefristen. Meddelelsen anses for at være kommet frem til adressaten for meddelelsen, når den er tilgængelig for adressaten for meddelelsen, dvs. fra det tidspunkt adressaten har mulighed for at gøre sig bekendt med indholdet af meddelelsen. Det er således uden betydning, om eller hvornår adressaten gør sig bekendt med indholdet af meddelelsen.

En meddelelse vil normalt være tilgængelig for myndigheden på det tidspunkt, hvor myndigheden kan behandle meddelelsen. Dette tidspunkt vil normalt blive registreret automatisk i en modtagelsesanordning eller et datatilsyn. En meddelelse, der først er tilgængelig efter kl. 24.00, anses normalt først for modtaget den dag, hvor meddelelsen er tilgængelig. Kan modtagelsestidspunktet for en digital meddelelse ikke fastlægges som følge af problemer med it-systemet eller andre lignende problemer, må meddelelsen anses for at være kommet frem på det tidspunkt, hvor meddelelsen blev afsendt, hvis der kan fremskaffes pålidelige oplysninger om afsendelsestidspunktet.

IT-problemer (nedbrud, midlertidig kapacitetsnedgang m.v.) kan betyde, at en digital meddelelse ikke kan afleveres til myndigheden. Opstår problemerne tæt på fristen for indgivelse af meddelelsen, og kan problemerne føre til, at fristen med rimelighed ikke kan overholdes, anses meddelelsen for at være kommet frem inden for fristen, hvis den gøres tilgængelig for myndigheden inden for en rimelig frist efter, at forhindringen er ophørt.

Det bemærkes endelig, at uanset de mere detaljerede bestemmelser, som denne bestemmelse indeholder om digitaliseringskrav m.v. indebærer dette ingen ændring i rækkevidden af øvrige bestemmelser i lovforslaget, som f.eks. bemyndigelse til at klima-, energi- og bygningsministeren fastsætter nærmere regler om brug af standardblanketter m.v.

Bemyndigelsen i stk. 4 kan udnyttes til at udstede og udsende standarddokumenter og afgørelser fra myndigheden digitalt. Det omfatter alle dokumenter, som myndigheden udsteder på lovens område, således at dokumenterne kan udstedes uden personlig underskrift eller med maskinelt eller på tilsvarende måde gengivet underskrift, eller under anvendelse af en teknik, der sikrer entydig identifikation af den, som har udstedt dokumentet.

Bemyndigelsen i stk. 5 til at fastsætte nærmere regler om at dokumenter, der udelukkende er udstedt på grundlag af elektronisk databehandling, kan udstedes alene med angivelse af myndigheden som afsender, kunne tænkes anvendt til at fastsætte regler om f.eks. maskinel udsendelse af kvittering for modtagelse af ansøgninger eller oplysninger.

Til § 9

Det foreslås i stk. 1, at Energistyrelsen kan bestemme, at tilsagn om tilskud i henhold til denne lov helt eller delvis bortfalder, hvis

1) ansøgeren har givet urigtige eller vildledende oplysninger eller fortiet oplysninger af betydning for ansøgningen om tilsagn om eller udbetaling af tilskud,

2) projektet ikke er gennemført i overensstemmelse med projektbeskrivelsen i ansøgningen eller de af Energistyrelsen fastsatte vilkår for tilskud, eller

3) ansøgeren ikke overholder denne lov eller regler fastsat i medfør heraf.

Som det fremgår af den foreslåede § 6, vil der ikke blive udbetalt tilskud, før det projekt, der er givet tilsagn om tilskud til, er gennemført og udgifterne hertil afholdt. Hvis Energistyrelsen inden udbetalingen af tilskuddet - f.eks. i forbindelse med ansøgning om udbetaling af tilskuddet efter § 8 - bliver opmærksom på, at de forhold, der er nævnt i stk.1, nr. 1-3 foreligger, vil styrelsen træffe afgørelse om, at tilsagnet om tilskud helt eller delvist bortfalder, og der vil herefter ikke eller kun delvist blive udbetalt tilskud.

Hvis de forhold, der er nævnt i stk. 1, nr. 1-3, først konstateres efter udbetalingen af tilskuddet - f.eks. i forbindelse med opfølgende kontrol eller i forbindelse med virksomhedens indsendelse af oplysninger eller dokumentation, vil Energistyrelsen efter det foreslåede stk. 2 kunne bestemme, at det udbetalte tilskud helt eller delvist skal tilbagebetales.

Delvist bortfald af et tilsagn eller krav om delvis tilbagebetaling efter stk. 1 og 2 vil f.eks. kunne komme på tale, hvis projektet kun delvist er gennemført i overensstemmelse med projektbeskrivelse, forudsat at projektet alligevel helt eller delvist har den effekt, der lå til grund for tilsagnet om tilskud.

Det foreslås i stk. 3, at hvis flere virksomheder har modtaget tilskud til et projekt, som virksomhederne gennemfører i fællesskab, hæfter virksomhederne solidarisk for krav om tilbagebetaling efter stk. 2. Det vil indebære, at Energistyrelsen kan kræve det fulde beløb, der skal tilbagebetales, fra en hvilken som helst af de pågældende virksomheder, hvilket f.eks. kan være relevant hvis en eller flere af virksomhederne er gået konkurs.

Efter det foreslåede stk. 4 kan klima-, energi- og bygningsministeren fastsætte nærmere regler om bortfald efter stk. 1 af tilsagn om tilskud og tilbagebetaling efter stk. 2 af udbetalt tilskud, herunder om forrentning af beløb, der kræves tilbagebetalt. Ministeren kan herunder fastsætte regler om, i hvilke tilfælde tilsagn om tilskud bortfalder, og i hvilke tilfælde udbetalt tilskud skal tilbagebetales.

Der vil efter den foreslåede bestemmelse bl.a. kunne fastsættes regler om, at tilsagn ikke bortfalder, eller udbetalt tilskud ikke skal tilbagebetales, hvis der foreligger særlige omstændigheder, f.eks. omstændigheder der forhindrer eller gør det uforholdsmæssigt vanskeligt at gennemføre projektet i overensstemmelse med projektbeskrivelsen eller vilkårene i tilsagnet om tilskud. Der vil også kunne fastsættes regler om, at tilsagn ikke bortfalder, og udbetalt tilskud ikke skal tilbagebetales, hvis projektet kun på mindre væsentlige punkter ikke er gennemført i overensstemmelse med projektbeskrivelsen og vilkårene for tilskud.

Der forventes fastsat regler om, at beløb, der skal tilbagebetales, skal tillægges renter efter rentelovens § 5, stk. 1 og 2, beregnet fra meddelelsen til virksomheden om tilbagebetalingskravet.

Til § 10

For at opfylde intentionerne i loven er det vigtigt, at der føres tilsyn med, at lovens regler overholdes. Dette tilsyn udføres af ministeren. Tilsynet kan herunder gennemføres i form af stikprøvekontrol, dvs. i et udvalgt antal virksomheder uden konkret anledning. Stikprøvekontrol kan både gennemføres som sagsgennemgang, hvorunder tilsynsmyndigheden anmoder om yderligere oplysninger, jf. forslagets § 7, eller fysisk kontrol efter forslagets § 12. Det er hensigten at ministeren vil delegere dette tilsyn til Energistyrelsen, jf. bemyndigelsesbestemmelsen i forslagets § 13.

Til § 11

For at Energistyrelsen kan træffe afgørelser og føre kontrol på så veloplyst og veldokumenteret et grundlag som muligt, foreslås i stk. 1, at ansøgeren og tilskudsmodtager er forpligtet til at meddele Energistyrelsen enhver oplysning, som har betydning for meddelelsen af tilsagn og udbetaling af tilskud og for kontrol i forbindelse med at fastsatte vilkår overholdes. Dette gælder også de oplysninger, som Energistyrelsen anmoder ansøger og tilskudsmodtager om at udlevere. Bestemmelsen suppleres af stk. 2, hvoraf fremgår, at Energistyrelsen kan indhente alle sådanne oplysninger, som er nødvendige for varetagelsen af de i loven nævnte opgaver. Bestemmelsen suppleres af § 7.

Til § 12

Det er forventningen, at der vil blive indgivet ansøgninger om relativt store projekter, hvor tilskudsbeløbet vil være af en betragtelig størrelse (flere mio. kr. pr. projekt). For at kunne gennemføre en effektiv kontrol med de projekter, der ydes tilskud til, og af hvorvidt betingelserne herfor er opfyldt, må myndighederne have adgang til at foretage kontrol på stedet. Myndighedernes adgang omfatter hele den relevante virksomheds driftssted og alle øvrige lokaliteter, hvor projektet efter ansøgningen om tilsagn skal gennemføres. Det bestemmes endvidere, at myndighederne har ret til at gøre sig bekendt med virksomhedens eller andre tilskudsmodtageres skriftlige materiale, herunder materiale der opbevares i elektronisk form, i det omfang, det er nødvendigt for at udøve kontrol efter loven og uanset opbevaringssted. Der er alene tale om en præcisering af, at også materiale i elektronisk form er omfattet af bestemmelsen, da det altid har været antaget, at også sådant materiale kunne efterses af de kontrollerende myndigheder.

Bestemmelsen giver ifølge forslaget hjemmel til at foretage kontrol på stedet (stikprøvekontrol), der kan ske uden retskendelse. Den foreslåede bestemmelse skal ses i sammenhæng med bestemmelserne i lov nr. 442 af 9. juni 2004 om retssikkerhed ved forvaltningens anvendelse af tvangsindgreb og oplysningspligter med senere ændringer (retssikkerhedsloven). Denne lov indeholder bl.a. regler om myndighedernes pligt til at give underretning til vedkommende borger eller virksomhed forud for et tvangsindgrebs gennemførelse, samt om den fremgangsmåde, forvaltningsmyndighederne skal følge ved iværksættelse af et tvangsindgreb uden for strafferetsplejen (kontrolbesøg m.v.). Bestemmelsen giver endvidere mulighed for, at andre i følgeskab med de kontrollerende myndigheder, såsom personer med særlig fagkundskab, kan medvirke ved Energistyrelsens kontrol.

Den foreslåede bestemmelse i stk. 2 præciserer, at en person eller virksomhed, der har modtaget tilsagn om tilskud, er forpligtet til at yde den fornødne hjælp med f.eks. at finde det nødvendige materiale ved kontrollens gennemførelse og til at udlevere eller indsende materiale til de kontrollerende myndigheder på disses begæring, jf. stk. 1. Bestemmelsen kan i overensstemmelse med retssikkerhedsloven ikke anvendes til at pålægge tilskudsmodtager en pligt til at udlevere materiale, hvis der på forhånd foreligger begrundet mistanke om strafbart forhold, herunder svig. Der er således ikke pligt til selvinkriminering.

Til § 13

Det foreslås at klima-, energi- og bygningsministeren i nærmere bestemt omfang kan bemyndige Energistyrelsen til at udøve de beføjelser, der i denne lov er tillagt ministeren. Det forventes således bl.a. at delegere kompetence til at føre tilsyn med at loven overholdes, jf. § 10 samt at fastsætte regler om den nærmere udmøntning og tilrettelæggelse af ordningen, dvs. i praksis den kommende bekendtgørelse, som vil blive sendt i høring medio 2013.

Til § 14

Med lovforslaget er det hensigten, at klager over afgørelser truffet af klima-, energi- og bygningsministeren eller en myndighed under ministeriet, som ministeren har henlagt sine beføjelser efter loven til, skal kunne indbringes for det uafhængige Energiklagenævn. Energiklagenævnet behandler klager efter de fleste love på energiområdet, f.eks. lov om elforsyning og lov om varmeforsyning. Det er derfor naturligt, at Energiklagenævnet også bliver klageinstans for myndighedsafgørelser efter den foreslåede lov eller regler udstedt i henhold hertil.

Det foreslås i stk. 1, at Energiklagenævnet behandler klager over afgørelser truffet efter denne lov eller regler udstedt i henhold til denne lov af klima-, energi- og bygningsministeren eller af en myndighed under ministeriet, som ministeren har henlagt sine beføjelser efter loven til.

Forslaget i stk. 2 angiver, at afgørelser truffet af klima-, energi- og bygningsministeren eller af en myndighed under ministeriet, hvortil ministeren har henlagt sine beføjelser efter loven, ikke kan indbringes for anden administrativ myndighed end Energiklagenævnet. Samtidig er det fastsat, at der ikke er mulighed for at indbringe afgørelser for domstolene, før den endelige administrative afgørelse foreligger.

Klager over afgørelser truffet i medfør af denne lov vil blive behandlet i henhold til Energiklagenævnets forretningsorden. Ifølge bestemmelsen i stk. 3 er klagefristen 4 uger efter, at afgørelsen er meddelt den klageberettigede.

Forslaget i stk. 4 angiver, at Energiklagenævnet kan delegere sin beføjelse efter loven til at træffe afgørelse til Energiklagenævnets formand i et nærmere bestemt omfang. Delegationsbestemmelsen forudsættes kun anvendt i sager eller sagstyper, hvor der overvejende kun er behov for juridisk sagkundskab eller i sager, hvor nævnet har en fast praksis.

En stor del af lovens beføjelser til klima- energi- og bygningsministeren forventes delegeret til Energistyrelsen. Med hjemmel i stk. 5, kan det i den forbindelse bestemmes, at Energistyrelsens afgørelser ikke kan indbringes for ministeren, men at disse alene kan indbringes for Energiklagenævnet.

Forslaget i stk. 6 fastsætter Energiklagenævnets sammensætning. Energiklagenævnet er oprindelig nedsat i henhold til § 5, stk. 2, i energiaftaleloven, hvor sammensætningen af nævnets medlemmer er fastsat på grundlag af de sagstyper, som nævnet skal behandle efter denne lov. Der er behov for en anden sammensætning af nævnet ved behandling af klager efter dette lovforslag. Det foreslås derfor i stk. 6, at nævnet ved behandling af klager i henhold til den foreslåede lov sammensættes således, at repræsentanter i nævnet udpeget efter indstilling af Dansk Industri og Landbrugsraadet erstattes af to sagkyndige medlemmer, der er udpeget af klima-, energi- og bygningsministeren efter lov om elforsyning eller lov om varmeforsyning. Det vurderes, at nævnsmedlemmer efter disse love besidder den relevante sagkundskab for de sagstyper, som lovforslaget angår. Ministeren har således efter lov om elforsyning og lov om varmeforsyning udpeget et antal sagkyndige medlemmer af Energiklagenævnet for 4 år ad gangen med mulighed for genudpegning.

Til § 15

Den foreslåede i § 15 svarer til tilsvarende bestemmelser i andre love på energiområdet, f.eks. elforsyningslovens § 89, stk. 6, og varmeforsyningslovens § 26, stk. 4. Bestemmelsen angiver, at søgsmål til prøvelse af afgørelser truffet af Energiklagenævnet efter § 14 skal være anlagt inden 6 måneder efter, at afgørelsen er meddelt den pågældende.

Til § 16

Stk.1, nr. 1 gør det strafbart at afgive urigtige eller vildledende oplysninger eller fortie oplysninger af betydning for afgørelser der træffes i henhold til loven, og i øvrigt afgiver urigtige eller vildledende oplysninger eller fortier oplysninger, som er påkrævet i medfør af §§ 7, 11 og § 12, stk. 2.

Stk.1, nr. 2 gør det strafbart at undlade at yde kontrolmyndigheden den fornødne hjælp ved kontrollens gennemførelse efter § 12, stk. 2.

Det følger af stk. 2, at der i regler, der udstedes i medfør af loven, kan fastsættes straf af bøde for den, der forsætligt eller groft uagtsomt overtræder reglerne. Endelig følger det af stk. 3, at der også kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.

Til § 17

Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. juli 2013.

Til § 18

Til nr. 1

(§ 43, stk. 4)

Det foreslås, at det fremgår direkte af lov om fremme at vedvarende energi, at der ikke ydes pristillæg og andre ydelser til elektricitet produceret på vindmøller, hvis der også ydes støtte efter § 3, stk. 3, i lov om tilskud til fremme af vedvarende energi i virksomheders produktionsprocesser. Bestemmelsen har, ligesom den tilsvarende bestemmelse i lov om tilskud til fremme af vedvarende energi i virksomheders produktionsprocesser § 4, stk. 2, til formål at forhindre, at virksomhederne får dækket de samme omkostninger to gange, idet der kan være et vist overlap mellem de omkostninger, der ydes tilskud til efter pristillæggene m.v. i medfør af lov om vedvarende energi, og de investeringsomkostninger, der kan opnås tilskud til efter lov om tilskud til fremme af vedvarende energi i virksomheders produktionsprocesser. Forbuddet mod kumulation af investerings- og driftsstøtte sikrer, at tildelingen af driftsstøtte efter loven ikke fører til en overskridelse af det maksimalt tilladte støtteniveau i henhold til EU's miljørammebestemmelser. Der henvises endvidere til bemærkningerne til lovforslagets § 4, stk. 2.

Det bemærkes i øvrigt, at der i forslaget henvises til støttebestemmelser, som indgår i L 135, som blev fremsat den 6. februar 2013 af klima-, energi- og bygningsministeren. Disse støttebestemmelser vil, når de er vedtaget af Folketinget, først blive sat i kraft i det omfang og fra det tidspunkt, som følger af Europa-Kommissionens statsstøttegodkendelse. Dette gælder, uanset at henvisningerne i § 43, stk. 4, sættes i kraft på et tidligere tidspunkt.

Til nr. 2

(§ 50, stk. 3)

Det foreslås i stk. 3, 2. pkt. , at det fremgår direkte af lov om fremme at vedvarende energi, at der ikke ydes pristillæg og andre ydelser til primært elektricitet produceret på andre VE-elproduktionsanlæg end vindmøller, hvis der også ydes støtte efter § 3, stk. 3, i lov om tilskud til fremme af vedvarende energi i virksomheders produktionsprocesser. Bestemmelsen har, ligesom den tilsvarende bestemmelse i lov om tilskud til fremme af vedvarende energi i virksomheders produktionsprocesser § 4, stk. 2, til formål at forhindre, at virksomhederne får dækket de samme omkostninger to gange, idet der kan være et vist overlap mellem de omkostninger, der ydes tilskud til efter pristillæggene m.v. i medfør af lov om vedvarende energi, og de investeringsomkostninger, der kan opnås tilskud til efter lov om tilskud til fremme af vedvarende energi i virksomheders produktionsprocesser. Forbuddet mod kumulation af investerings- og driftsstøtte sikrer, at tildelingen af driftsstøtte efter loven ikke fører til en overskridelse af det maksimalt tilladte støtteniveau i henhold til EU's miljørammebestemmelser. Der henvises endvidere til bemærkningerne til lovforslagets § 4, stk. 2.

Det foreslås i stk. 3, 3. pkt., at klima-, energi- og bygningsministeren, i det omfang, der måtte opstå behov herfor, samt i det omfang EU's statsstøtteregler tillader det, kan fastsætte regler om, at biogasanlæg i visse tilfælde vil kunne modtage helt eller delvist tilskud efter § 43 c i lov om fremme af vedvarende energi, selv om der også ydes støtte efter lov om tilskud til fremme af vedvarende energi i virksomheders produktionsprocesser § 3, stk. 3. Baggrunden for bestemmelsen er navnlig den, at biogasanlæg generelt er mere investeringstunge i både anlægs- og driftsfasen sammenlignet med andre former for vedvarende energi.

Det bemærkes i øvrigt, at der i forslaget henvises til støttebestemmelser, som indgår i L 199, som blev fremsat den 20. marts 2013 af klima-, energi- og bygningsministeren. Disse støttebestemmelser vil, når de er vedtaget af Folketinget, først blive sat i kraft i det omfang og fra det tidspunkt, som følger af Europa-Kommissionens statsstøttegodkendelse. Dette gælder, uanset at henvisningerne i § 50, stk. 3, sættes i kraft på et tidligere tidspunkt.

Til § 19

Det foreslås, at loven ikke skal gælder for Færøerne og Grønland.

Bilag 1

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov