Skriftlig fremsættelse (3. april 2013)

Justitsministeren (Morten Bødskov):

Herved tillader jeg mig for Folketinget at fremsætte:

Forlag til lov om ændring af lov om Bruxelles I-forordningen m.v. (Gennemførelse af omarbejdet forordning om retternes kompetence og om anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser på det civil- og handelsretlige område m.v.)

(Lovforslag nr. L 202)

Bruxelles I-forordningen (forordning nr. 44/2001), der trådte i kraft den 1. marts 2002, indeholder regler mellem EU-medlemsstaterne (bortset fra Danmark) om, hvilke retter der er kompetente i internationale civile sager (værneting), og om gensidig anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser i civile sager.

Forordningen er omfattet af det danske forbehold om retlige og indre anliggender (retsforbeholdet), og Danmark deltog således ikke i vedtagelsen, ligesom forordningen ikke er bindende for eller finder anvendelse i Danmark. Danmark har imidlertid i 2005 indgået en såkaldt parallelaftale, hvorefter Danmark på mellemstatsligt grundlag tilknyttes reglerne i Bruxelles I-forordningen. Aftalen er gennemført i dansk ret ved lov nr. 1563 af 20. december 2006 om Bruxelles I-forordningen m.v.

Europa-Parlamentet og Rådet har den 12. december 2012 vedtaget en omarbejdet Bruxelles I-forordning. Den omarbejdede Bruxelles I-forordning er ligeledes omfattet af retsforbeholdet.

Det fremgår imidlertid af parallelaftalen, at hvis der foretages ændringer i Bruxelles I-forordningen, skal Danmark inden 30 dage efter vedtagelsen meddele Kommissionen, om Danmark vil gennemføre indholdet af ændringerne. I overensstemmelse hermed har Danmark den 20. december 2012 meddelt Kommissionen, at Danmark vil gennemføre den omarbejdede Bruxelles I-forordning.

Efter lov nr. 1563 af 20. december 2006 om Bruxelles I-forordningen m.v. kan justitsministeren bestemme, at loven med de nødvendige ændringer finder anvendelse på ændringer af og gennemførelsesforanstaltninger til Bruxelles I-forordningen.

Den omarbejdede Bruxelles I-forordning indeholder i store træk en videreførelse af de eksisterende regler i Bruxelles I-forordningen. Den væsentligste ændring angår en afskaffelse af den såkaldte eksekvaturprocedure, så en retsafgørelse truffet i én medlemsstat som udgangspunkt uden videre skal kunne fuldbyrdes i en anden medlemsstat. Eksekvaturproceduren er allerede delvist afskaffet for så vidt angår anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser om underholdspligt, jf. underholdspligtforordningen (forordning nr. 4/2009). Danmark har tilsluttet sig underholdspligtforordningen bortset fra bestemmelserne om lovvalg og samarbejde mellem centralmyndigheder.

Den nu vedtagne afskaffelse af eksekvaturproceduren og de øvrige ændringer i Bruxelles I-forordningen vil efter Justitsministeriets opfattelse kunne gennemføres administrativt i medfør af lov om Bruxelles I-forordningen m.v.

Bruxelles I-forordningen er imidlertid en af de civilretlige EU-retsakter, der i stort omfang anvendes af domstolene og advokater i praksis. Med det formål at skabe den klarest mulige retstilstand for anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser på det civil- og handelsretlige område for domstolene, advokater og andre praktikere, finder Justitsministeriet det derfor mest hensigtsmæssigt at gennemføre den omarbejdede Bruxelles I-forordning i dansk ret ved en ændring af lov om Bruxelles I-forordningen m.v. (frem for administrativt).

Lovforslaget har på den baggrund til formål at gennemføre Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1215/2012 af 12. december 2012 om retternes kompetence og om anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser på det civil- og handelsretlige område (omarbejdning) i dansk ret, således at de nødvendige regler for at kunne anvende forordningens bestemmelser i Danmark fortsat fremgår udtrykkeligt af loven (frem for af en bekendtgørelse).

Med vedtagelsen af dette lovforslag giver Folketinget i medfør af grundlovens § 19 sit samtykke til, at Danmark gennemfører den omarbejdede Bruxelles I-forordning ved lov.

Den 30. oktober 2007 blev der indgået en ny Lugano-konvention. Konventionens regler svarer i vidt omfang til reglerne i Bruxelles I-forordningen fra 2000 og har til formål at udvide EU-samarbejdet til også at omfatte Island, Norge og Schweiz.

Efter bekendtgørelse nr. 1342 af 10. december 2009 gælder Lugano-konventionen her i landet, og lov om Bruxelles I-forordningen m.v. finder anvendelse på sager, der er omfattet af konventionen. De foreslåede ændringer af lov om Bruxelles I-forordningen m.v. vil nødvendiggøre en tilpasning af bestemmelserne om Lugano-konventionen. Justitsministeriet finder, at disse tilpasninger mest hensigtsmæssigt sker ved, at konventionen inkorporeres i loven. Dette vil således også i forhold til Lugano-konventionen skabe den klarest mulige retstilstand.

Lovforslaget vil derfor også indebære, at lov om Bruxelles I-forordningen m.v. ændres, så Lugano-konventionen fremover vil være inkorporeret i dansk ret på en sådan måde, at de nødvendige regler for at kunne anvende konventionens bestemmelser i forholdet mellem Danmark og Lugano-landene vil fremgå udtrykkeligt af loven (frem for af en bekendtgørelse).

Endvidere vil lovforslaget indebære, at de dele af underholdspligtforordningen, som gælder for Danmark, fremover også lovteknisk vil være inkorporeret i dansk ret ved lov (frem for af en bekendtgørelse).

Idet jeg i øvrigt henviser til lovforslaget og de ledsagende bemærkninger, skal jeg hermed anbefale lovforslaget til det Høje Tings velvillige behandling.