Skriftlig fremsættelse (3. april
2013)
Justitsministeren
(Morten Bødskov):
Herved tillader jeg mig for Folketinget at
fremsætte:
Forlag til lov om ændring af lov om
Bruxelles I-forordningen m.v. (Gennemførelse af omarbejdet
forordning om retternes kompetence og om anerkendelse og
fuldbyrdelse af retsafgørelser på det civil- og
handelsretlige område m.v.)
(Lovforslag nr. L 202)
Bruxelles I-forordningen (forordning nr.
44/2001), der trådte i kraft den 1. marts 2002, indeholder
regler mellem EU-medlemsstaterne (bortset fra Danmark) om, hvilke
retter der er kompetente i internationale civile sager
(værneting), og om gensidig anerkendelse og fuldbyrdelse af
retsafgørelser i civile sager.
Forordningen er omfattet af det danske
forbehold om retlige og indre anliggender (retsforbeholdet), og
Danmark deltog således ikke i vedtagelsen, ligesom
forordningen ikke er bindende for eller finder anvendelse i
Danmark. Danmark har imidlertid i 2005 indgået en
såkaldt parallelaftale, hvorefter Danmark på
mellemstatsligt grundlag tilknyttes reglerne i Bruxelles
I-forordningen. Aftalen er gennemført i dansk ret ved lov
nr. 1563 af 20. december 2006 om Bruxelles I-forordningen m.v.
Europa-Parlamentet og Rådet har den
12. december 2012 vedtaget en omarbejdet Bruxelles I-forordning.
Den omarbejdede Bruxelles I-forordning er ligeledes omfattet af
retsforbeholdet.
Det fremgår imidlertid af
parallelaftalen, at hvis der foretages ændringer i Bruxelles
I-forordningen, skal Danmark inden 30 dage efter vedtagelsen
meddele Kommissionen, om Danmark vil gennemføre indholdet af
ændringerne. I overensstemmelse hermed har Danmark den 20.
december 2012 meddelt Kommissionen, at Danmark vil
gennemføre den omarbejdede Bruxelles I-forordning.
Efter lov nr. 1563 af 20. december 2006 om
Bruxelles I-forordningen m.v. kan justitsministeren bestemme, at
loven med de nødvendige ændringer finder anvendelse
på ændringer af og
gennemførelsesforanstaltninger til Bruxelles
I-forordningen.
Den omarbejdede Bruxelles I-forordning
indeholder i store træk en videreførelse af de
eksisterende regler i Bruxelles I-forordningen. Den
væsentligste ændring angår en afskaffelse af den
såkaldte eksekvaturprocedure, så en
retsafgørelse truffet i én medlemsstat som
udgangspunkt uden videre skal kunne fuldbyrdes i en anden
medlemsstat. Eksekvaturproceduren er allerede delvist afskaffet for
så vidt angår anerkendelse og fuldbyrdelse af
retsafgørelser om underholdspligt, jf.
underholdspligtforordningen (forordning nr. 4/2009). Danmark har
tilsluttet sig underholdspligtforordningen bortset fra
bestemmelserne om lovvalg og samarbejde mellem
centralmyndigheder.
Den nu vedtagne afskaffelse af
eksekvaturproceduren og de øvrige ændringer i
Bruxelles I-forordningen vil efter Justitsministeriets opfattelse
kunne gennemføres administrativt i medfør af lov om
Bruxelles I-forordningen m.v.
Bruxelles I-forordningen er imidlertid en
af de civilretlige EU-retsakter, der i stort omfang anvendes af
domstolene og advokater i praksis. Med det formål at skabe
den klarest mulige retstilstand for anerkendelse og fuldbyrdelse af
retsafgørelser på det civil- og handelsretlige
område for domstolene, advokater og andre praktikere, finder
Justitsministeriet det derfor mest hensigtsmæssigt at
gennemføre den omarbejdede Bruxelles I-forordning i dansk
ret ved en ændring af lov om Bruxelles I-forordningen m.v.
(frem for administrativt).
Lovforslaget har på den baggrund til
formål at gennemføre Europa-Parlamentets og
Rådets forordning (EU) nr. 1215/2012 af 12. december 2012 om
retternes kompetence og om anerkendelse og fuldbyrdelse af
retsafgørelser på det civil- og handelsretlige
område (omarbejdning) i dansk ret, således at de
nødvendige regler for at kunne anvende forordningens
bestemmelser i Danmark fortsat fremgår udtrykkeligt af loven
(frem for af en bekendtgørelse).
Med vedtagelsen af dette lovforslag giver
Folketinget i medfør af grundlovens § 19 sit samtykke
til, at Danmark gennemfører den omarbejdede Bruxelles
I-forordning ved lov.
Den 30. oktober 2007 blev der indgået
en ny Lugano-konvention. Konventionens regler svarer i vidt omfang
til reglerne i Bruxelles I-forordningen fra 2000 og har til
formål at udvide EU-samarbejdet til også at omfatte
Island, Norge og Schweiz.
Efter bekendtgørelse nr. 1342 af 10.
december 2009 gælder Lugano-konventionen her i landet, og lov
om Bruxelles I-forordningen m.v. finder anvendelse på sager,
der er omfattet af konventionen. De foreslåede
ændringer af lov om Bruxelles I-forordningen m.v. vil
nødvendiggøre en tilpasning af bestemmelserne om
Lugano-konventionen. Justitsministeriet finder, at disse
tilpasninger mest hensigtsmæssigt sker ved, at konventionen
inkorporeres i loven. Dette vil således også i forhold
til Lugano-konventionen skabe den klarest mulige retstilstand.
Lovforslaget vil derfor også
indebære, at lov om Bruxelles I-forordningen m.v.
ændres, så Lugano-konventionen fremover vil være
inkorporeret i dansk ret på en sådan måde, at de
nødvendige regler for at kunne anvende konventionens
bestemmelser i forholdet mellem Danmark og Lugano-landene vil
fremgå udtrykkeligt af loven (frem for af en
bekendtgørelse).
Endvidere vil lovforslaget indebære,
at de dele af underholdspligtforordningen, som gælder for
Danmark, fremover også lovteknisk vil være inkorporeret
i dansk ret ved lov (frem for af en bekendtgørelse).
Idet jeg i øvrigt henviser til
lovforslaget og de ledsagende bemærkninger, skal jeg hermed
anbefale lovforslaget til det Høje Tings velvillige
behandling.