Fremsat den 2. april 2013 af Johanne
Schmidt-Nielsen (EL), Stine Brix (EL), Christian Juhl (EL) og
Nikolaj Villumsen (EL)
Forslag
til
Lov om ændring af udlændingeloven
(Bortfald af krav om, at der lægges
vægt på kvoteflygtninges integrationspotentiale)
§ 1
I udlændingeloven, jf.
lovbekendtgørelse nr. 984 af 2. oktober 2012, som
ændret senest ved § 1 i lov nr. 572 af 18. juni 2012,
foretages følgende ændring:
1. § 8,
stk. 4, ophæves.
Stk. 5 og 6 bliver herefter stk. 4 og
5.
§ 2
Loven træder i kraft dagen efter
bekendtgørelsen i Lovtidende.
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
I regeringsgrundlaget »Et Danmark, der står
sammen« fra oktober 2011 står på side 53:
»Kriterierne for udvælgelse af kvoteflygtninge skal
ændres, så kvoteflygtninge uanset integrationsparathed,
har lige mulighed for at komme til Danmark.«
Forslagsstillerne er fuldstændig enige med regeringen i denne
intention, men konstaterer med forbløffelse, at den ikke er
udmøntet i form af et bebudet lovforslag i regeringens
lovkatalog i denne anden folketingssamling efter
regeringsdannelsen. For at rette op på denne forglemmelse
stilles forslaget hermed som privat lovforslag.
I 2005 vedtog et flertal i Folketinget at ændre reglerne
om udvælgelse af kvoteflygtninge (lov nr. 403 af 1. juni
2005). Af bemærkningerne til lovforslaget fra 2005 (L 79,
2004-05, 2. samling) fremgår det, at ændringerne bygger
på arbejdet i en arbejdsgruppe nedsat af
integrationsministeren. Arbejdsgruppen anbefalede bl.a. andet, at
den enkeltes »integrationspotentiale« burde være
det »klare udgangspunkt for udvælgelsen«, at den
enkelte i almindelighed bør »kunne læse og
skrive sit eget sprog, og analfabeter bør som udgangspunkt
ikke tilbydes genbosætning«, at man var tilbageholdende
med at udvælge ældre mennesker og helt unge mennesker
uden familie eller netværk, fordi disse mennesker som
udgangspunkt må »forventes at have vanskeligere ved at
klare sig under væsentligt ændrede
omstændigheder«, at man så bort fra
traumatiserede flygtninge, hvis traumatiseringen betød, at
flygtningene manglede »motivation og handlekraft«, og
at genbosætning som hovedregel ikke skulle tilbydes personer
med alvorlig sygdom.
Vedtagelsen af lovændringen i 2005 var et klart brud med
årtiers dansk og nordisk tradition for at vælge de
kvoteflygtninge, der havde det største behov for
beskyttelse. Dermed stillede Danmark sig i 2005 op i rækken
af lande, der under dække af en humanitær indsats
forsøger at »skumme fløden« i verdens
flygtningelejre og udvælge de sundeste, stærkeste og
dygtigste til gavn for det danske samfund. Det primære sigte
med genbosætningsprogrammerne under FN's
Højkommissariat for Flygtninge (UNHCR) er imidlertid ikke at
gøre det danske samfund mere velstående, men at
hjælpe nogle mennesker, som er forfulgt - måske endog
syge eller handicappede - og som har et påtrængende
behov for genbosætning.
UNHCR har da også udtrykkeligt kritiseret tendensen til,
at flere lande udvælger kvoteflygtninge efter
integrationspotentiale. Det skete for eksempel i UNHCR's
»Progress Report on Resettlement« fra 2. juni 2008, http://www.unhcr.org/refworld/docid/4864e3872. html, hvor UNHCR under punkt 21
på side 5-6 kritiserer den prioritering af
integrationspotentiale, som de danske lovgivere har foretaget kort
forinden. Den danske praksis fører ifølge UNHCR til
uretfærdighed og »protection gaps« (»huller
i beskyttelsen«) og begrænser muligheden for
genbosætning af nogle af de flygtninge, der er i
størst risiko for forfølgelse. Det gælder,
skriver UNHCR, f.eks. politisk følsomme etniske grupper,
enlige mænd eller store familier og flygtninge med lavt
uddannelsesniveau, medicinske behov eller handicap.
Forslagsstillerne forudsætter, at man efter en vedtagelse
af dette lovforslag vil lade beskyttelsesbehovet være
afgørende for, hvem der kommer til Danmark som
kvoteflygtning. Det gælder både i den konkrete
interviewsituation, hvor repræsentanter for
Udlændingestyrelsen og Dansk Flygtningehjælp på
en såkaldt kvoterejse interviewer og udvælger de
enkelte flygtninge eller flygtningefamilier, og i den overordnede
tilrettelæggelse af, hvilke lande kvoterejserne skal gå
til, og hvilke nationale, etniske, religiøse, politiske
eller andre grupper rejsen retter sig imod. Det forudsættes
endvidere, at de danske myndigheder ved valget mellem forskellige
destinationer for kvoterejser forinden rådfører sig
ikke alene med UNHCR, men også med Dansk
Flygtningehjælp og andre relevante danske og internationale
ngo'er for at få et retvisende billede af, hvilke
flygtningegrupper der har mest brug for beskyttelse. Danmark har
siden 2005 udvalgt kvoteflygtninge efter integrationspotentiale
snarere end efter beskyttelsesbehov. Det kan ikke gå hurtigt
nok med at få Danmark tilbage blandt de nationer, der ikke
udvælger flygtninge for at skumme fløden i alverdens
flygtningelejre, men i stedet - baseret på FN's principper -
vælger de flygtninge, der har størst behov for
beskyttelse.
Bilag 1
Lovforslaget sammenholdt med gældende
lov
| | | §
8. Stk. 4. Ved udvælgelsen af
udlændinge, der meddeles opholdstilladelse efter stk. 1-3,
skal der, medmindre særlige grunde taler derimod,
lægges vægt på udlændingenes mulighed for
at slå rod i Danmark og få glæde af
opholdstilladelsen, herunder deres sproglige forudsætninger,
uddannelsesforhold, arbejdserfaring, familieforhold, netværk,
alder og motivation. | | 1. § 8, stk.
4, ophæves. |
|
Skriftlig fremsættelse
Johanne Schmidt-Nielsen (EL):
Som ordfører for forslagsstillerne
tillader jeg mig herved at fremsætte:
Forslag til lov om ændring af
udlændingeloven (Bortfald af krav om, at der lægges
vægt på kvoteflygtninges integrationspotentiale)
(Lovforslag nr. L 201)
Jeg henviser i øvrigt til de
bemærkninger, der ledsager lovforslaget, og anbefaler det til
Tingets velvillige behandling.