Fremsat den 20. marts 2013 af beskæftigelsesministeren (Mette Frederiksen)

Forslag

til

Lov om ændring af lov om Lønmodtagernes Dyrtidsfond, lov om Ar-bejdsmarkedets Tillægspension og forskellige andre love

(Ændring af sammensætningen af bestyrelsen i LD, ATP, AES m.v.)

§ 1

I lov om Lønmodtagernes Dyrtidsfond, jf. lovbekendtgørelse nr. 1156 af 3. oktober 2007, som ændret senest ved § 15 i lov nr. 1287 af 19. december 2012, foretages følgende ændringer:

1. § 2, stk. 1, nr. 8, affattes således:

»8) ved flytning til udlandet for at tage varig bopæl og efter at have haft ophold i udlandet i 6 måneder,«

2. I § 2 indsættes som stk. 3:

»Stk. 3. Beløb, der ikke har kunnet udbetales ved lønmodtagerens død, jf. stk. 2, tilfalder fonden 5 år efter, at lønmodtageren er død.«

3. § 4 affattes således:

»§ 4. Lønmodtagernes Dyrtidsfond ledes af en bestyrelse og en direktør. Bestyrelsen udpeges af beskæftigelsesministeren og består af 7 medlemmer. Af de 7 medlemmer udpeges 4 således:

1) 2 medlemmer efter indstilling af Landsorganisationen i Danmark.

2) 1 medlem efter indstilling af Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd.

3) 1 medlem efter indstilling af Akademikernes Centralorganisation.

Stk. 2. Bestyrelsen udpeges for 3 år ad gangen og genudpegning kan finde sted.

Stk. 3. Bestyrelsen vælger en formand blandt de bestyrelsesmedlemmer, som er udpeget af beskæftigelsesministeren efter indstilling af organisationerne, jf. stk. 1, nr. 1-3.

Stk. 4. Bestyrelsen vælger en næstformand blandt de 3 bestyrelsesmedlemmer, som er udpeget direkte af beskæftigelsesministeren.

Stk. 5. Beskæftigelsesministeren fastsætter vedtægter for fonden, herunder nærmere regler om udbetalingen af beløb efter loven samt om information til lønmodtagerne om beløb, forrentning, omkostninger, skat m.v.«

4. § 5 affattes således:

»§ 5. Lønmodtagernes Dyrtidsfond kan indgå aftaler om administration, it-leverancer og formueforvaltningsopgaver med eksterne leverandører efter regler udstedt i medfør af § 4 d.«

5. § 11, stk. 2, affattes således:

»Stk. 2. Indsigelse mod størrelsen af det udbetalte beløb eller om manglende modtagelse af det udbetalte beløb kan ikke fremsættes senere end 3 år efter udbetalingen, forudsat at lønmodtageren var informeret om, at udbetaling fandt sted.«

6. I § 11 indsættes som stk. 3:

»Stk. 3. Indsigelse mod, at beløb er tilfaldet fonden som følge af manglende mulighed for udbetaling, jf. § 2, stk. 3, og § 3, stk. 1 og 2, kan ikke fremsættes senere end 3 år efter det tidspunkt, hvor beløbet er tilfaldet fonden. Såfremt indsigelse fremsættes inden den nævnte frist, kan beløb, der er tilfaldet fonden, udbetales til den eller de personer, der har mistet retten til et beløb, forudsat at den eller de berettigede kan fremlægge den af Lønmodtagernes Dyrtidsfond krævede skriftlige dokumentation for retten til beløbet.«

7. I § 14, stk. 1, ændres »Med bøde eller hæfte straffes, hvis ikke strengere straf er forskyldt efter anden lovgivning, den, der som medlem af bestyrelsen eller revisor for fonden« til: »Med bøde eller fængsel i indtil 4 måneder straffes, hvis ikke strengere straf er forskyldt efter anden lovgivning, den, der som medlem af bestyrelsen, som direktør eller som revisor for fonden«.

8. I § 14, stk. 1, nr. 3, indsættes efter »der kan medføre tab for fonden«: »eller lønmodtagerne«.

9. I § 14, stk. 2, indsættes efter »nævnte personer«: »samt ansatte i fonden«, og »§ 152 og § 264 b« ændres til: »§ 152, jf. § 152 e«.

§ 2

I lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension, jf. lovbekendtgørelse nr. 942 af 2. oktober 2009, som ændret bl.a. ved § 11 i lov nr. 579 af 1. juni 2010, § 1 i lov nr. 599 af 14. juni 2011, og senest ved § 8 i lov nr. 1380 af 23. december 2012, foretages følgende ændringer:

1. I § 2, stk. 1, litra c, ændres »opsigelsesperiode.« til: »opsigelsesperiode,«.

2. I § 2, stk. 1, indsættes som litra d:

»d) personer, der er visiteret til beskyttet beskæftigelse med honorering i form af løn i henhold til § 103, stk. 1, i lov om social service.«

3. I § 14 b indsættes efter stk. 2 som nyt stykke:

»Stk. 3. En efterlevende samlever, som opfylder betingelserne i stk. 2, bortset fra betingelsen om notering i stk. 2, 2. pkt., kan anmode om at få udbetalt engangsbeløbet i stk. 1, hvis betingelserne for at kunne blive noteret som samlevende efter stk. 2 var opfyldt på tidspunktet for dødsfaldet.«

Stk. 3 og 4 bliver herefter stk. 4 og 5.

4. I § 21, stk. 2, nr. 1, ændres »8« til: »10«.

5. § 21, stk. 2, nr. 2, udgår.

Nr. 3-6 bliver herefter nr. 2-5.

6. I § 23, stk. 1, nr. 1, ændres »3« til: »4«.

7. § 23, stk. 1, nr. 3, udgår.

Nr. 4-7 bliver herefter nr. 3-6.

§ 3

I lov nr. 106 af 26. februar 2008 om Arbejdsretten og faglige voldgiftsretter, som ændret ved lov nr. 343 af 17. april 2012, foretages følgende ændring:

1. I § 3, stk. 1, nr. 2, ændres »Sammenslutningen af Landbrugets Arbejdsgiverforeninger« til: »Dansk Arbejdsgiverforening«.

§ 4

I lov nr. 286 af 24. april 1996 om brug af helbredsoplysninger m.v. på arbejdsmarkedet foretages følgende ændring:

1. I § 8, stk. 2, ændres »16 medlemmer« til: »15 medlemmer«, og »og 1 repræsentant for Sammenslutningen af Landbrugets Arbejdsgivere« udgår.

§ 5

I lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats, jf. lovbekendtgørelse nr. 731 af 15. juni 2010, som ændret bl.a. ved § 2 i lov nr. 1596 af 22. december 2010, § 5 i lov nr. 476 af 30. maj 2012 og senest ved § 2 i lov nr. 1380 af 23. december 2012, foretages følgende ændringer:

1. I § 34, stk. 2, nr. 1, ændres »8« til: »9«.

2. § 34, stk. 2, nr. 3, udgår.

Nr. 4-8 bliver herefter nr. 3-7.

3. I § 38, stk. 2, nr. 1, ændres »5« til: »6«, og »10« ændres til: »12«.

4. § 38, stk. 2, nr. 3, udgår.

Nr. 4-9 bliver herefter nr. 3-8.

§ 6

I lov om arbejdsskadesikring, jf. lovbekendtgørelse nr. 848 af 7. september 2009, som ændret senest ved lov nr. 1380 af 23. december 2012, foretages følgende ændringer:

1. I § 61, stk. 3, nr. 1, ændres »4« til: »5«.

2. § 61, stk. 3, nr. 2, udgår.

Nr. 3-9 bliver herefter nr. 2-8.

§ 7

Loven træder i kraft den 15. maj 2013.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

1. Indledning

Nærværende lovforslag bygger i hovedsagen på to henvendelser til Beskæftigelsesministeriet fra henholdsvis Lønmodtagernes Dyrtidsfond (LD) om bl.a. en reduktion af LD?´?s bestyrelse (punkt 2.1. ) og fra Dansk Arbejdsgiverforening (DA) om integration af Sammenslutningen af Landbrugets Arbejdsgiverforeninger (SALA) i DA (punkt 2.2. ).

LD og Arbejdsmarkedets Tillægspension (ATP) har samtidig fremsat en række ønsker til ændringer af mere teknisk karakter, som med fordel er medtaget i dette lovforslag (punkt 2.3. og 2.4. ).

Regeringen ønsker med dette lovforslag at imødekomme ønskerne fra LD, DA og ATP.

2. Lovforslagets baggrund og indhold

2.1. Henvendelse fra LD om forenkling af LD´s bestyrelse

2.1.1. Gældende ret

Efter gældende regler ledes LD af en bestyrelse og en direktør. LD´s bestyrelse har siden etableringen af LD i 1980 bestået af de til enhver tid udpegede 15 lønmodtagerrepræsentanter i ATP´s repræsentantskab samt 6 personer udpeget af finansministeren. Af de 15 lønmodtagerrepræsentanter er 10 repræsentanter indstillet af LO, 3 indstillet af FTF (Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd), 1 efter indstilling af Lederne og 1 efter indstilling af AC (Akademikernes Centralorganisation).

Udpegningen til Arbejdsmarkedets Tillægspensions repræsentantskab foretages af beskæftigelsesministeren efter indstilling fra de berettigede organisationer i henhold til Lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension.

Principperne for sammensætningen af bestyrelsen blev fastsat ved den oprindelige lov om oprettelse af Lønmodtagernes Dyrtidsfond i 1980. Af bemærkningerne til daværende lovforslag fremgik det, at den daværende regering kunne tilslutte sig opfattelsen hos lønmodtagerrepræsentanterne i bestyrelsen for Arbejdsmarkedets Tillægspension om, at Lønmodtagernes Dyrtidsfond som udgangspunkt bør ledes af lønmodtagernes repræsentanter. Regeringen fandt det endvidere naturligt og nyttigt, at et mindre antal repræsentanter for de offentlige interesser også fik del i fondens ledelse. Der var herved tænkt på bl.a. de samfundsøkonomiske interesser i fondens virksomhed.

LD´s bestyrelse består således af 21 personer, heraf en formand som bestyrelsen vælger af sin midte.

2.1.2. Den foreslåede ordning

Formanden for LD har den 29. juni 2012 på LD´s vegne stillet forslag om en reduktion af LD´s bestyrelse, således at der i stedet for de nuværende 21 bestyrelsesmedlemmer for fremtiden alene er 7 medlemmer i bestyrelsen. LD får dermed en mindre og mere operationel bestyrelse. Det er bestyrelsens opfattelse, at det ikke er hensigtsmæssigt at fortsætte med en bestyrelse bestående af 21 medlemmer.

LD har samtidig indstillet, at man ophæver reglen om, at bestyrelsen i LD automatisk består af lønmodtagerrepræsentanterne i ATP´s repræsentantskab.

Med dette lovforslag følges indstillingen fra LD, således at LD´s bestyrelse fremover består af 7 medlemmer, der er udpeget uafhængigt af ATP.

Det foreslås videre, at 3 medlemmer af bestyrelsen udpeges direkte af beskæftigelsesministeren. De 4 øvrige medlemmer findes ved, at to medlemmer udpeges af beskæftigelsesministeren efter indstilling fra LO og to medlemmer udpeges efter indstilling fra henholdsvis AC og FTF. Dermed fastholdes det oprindelige princip om, at repræsentanter for lønmodtagerne skal lede Lønmodtagernes Dyrtidsfond, men at bestyrelsen også skal omfatte repræsentanter for det offentliges interesser. Reduktionen af bestyrelsens størrelse ændrer ikke ved det grundlæggende princip for sammensætningen af bestyrelsen, men gør bestyrelsens arbejde mere effektivt, samtidig med at der ved at samle udpegningskompetencen hos beskæftigelsesministeren skabes bedre rammer for at imødekomme nye kompetencekrav til bestyrelsen.

Endelig foreslås det, at formanden udpeges blandt de medlemmer, som er udpeget efter indstilling fra de berettigede organisationer, og at næstformanden udpeges blandt de medlemmer som er direkte udpeget af beskæftigelsesministeren.

Med forslaget om at lade formanden udpege blandt de faglige repræsentanter og næstformanden udpege blandt de statslige repræsentanter bevarer formandskabet en balance mellem de to udpegningsgrupper, det vil sige mellem bestyrelsesmedlemmerne fra lønmodtagerorganisationerne og bestyrelsesmedlemmerne udpeget direkte af beskæftigelsesministeren.

Der henvises til § 1, nr. 3.

2.2. Henvendelse fra DA om integration af SALA i DA

2.2.1. Gældende ret

Efter gældende ret har SALA været indstillingsberettiget i en række organer på Beskæftigelsesministeriets område som fx til bestyrelsen for ATP og til Arbejdsretten.

2.2.2. Den foreslåede ordning

SALA og DA indgik den 1. juni 2012 en aftale om, at SALA pr. 1. juli 2012 blev integreret i DA, hvorved SALA ophørte som selvstændig hovedorganisation og blev en del af DA-fællesskabet. SALA er fra samme dato ophørt som hovedorganisation.

Som følge af den organisationsmæssige integration overtog DA pr. 1. juli 2012 de eksterne aktiviteter, repræsentationsposter, udvalgsposter m.v., som SALA hidtil har varetaget som selvstændig hovedorganisation.

I forlængelse heraf modtog Beskæftigelsesministeriet henvendelse af 20. juni 2012 fra DA med forslag om, at SALA?´?s indstillings- og udpegningskompetence overgik til DA, medmindre helt særlige forhold gjorde sig gældende.

I overensstemmelse hermed følges DA's forslag, således at følgende love konsekvensændres:

- Lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension,

- Lov om Arbejdsretten og faglige voldgiftsretter,

- Lov om brug af helbredsoplysninger på arbejdsmarkedet,

- Lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats og

- Lov om arbejdsskadesikring.

Der henvises til bemærkninger til § 2, nr. 4-7, og §§ 3-6.

2.3. Øvrige ændringer af teknisk præciserende karakter fremsat efter ønske fra LD

Udover ændringer i reglerne om bestyrelsessammensætningen har LD fremsat ønske om en række mere tekniske ændringer og præciseringer i loven om Lønmodtagernes Dyrtidsfond.

Der er tale om ændringer og præciseringer, der tydeliggør retstilstanden og forenkler forvaltningen.

Konkret foreslås:

- Præcisering af bestemmelsen i gældende lovs § 2, stk. 1, nr. 8, om mulighed for udbetaling i forbindelse med flytning, således at medlemmet i forbindelse med flytningen skal have haft ophold i udlandet i 6 måneder, før der er tale om at tage varig bopæl i udlandet i LD-lovens forstand, jf. forslaget i § 1, nr. 1.

- Præcisering af retstilstanden i forbindelse med hjemfald til fonden af medlemsindestående, som det ikke har været muligt at udbetale til berettigede modtagere, jf. forslaget i § 1, nr. 2.

- Forenkling af bestemmelsen om LD's kompetence til at delegere administrationsopgaver, IT-leverancer og formueforvaltningsopgaver og præcisering af, at dette skal ske i overensstemmelse med Finanstilsynets regler herom, jf. forslaget i § 1, nr. 4.

- Præcisering af bestemmelserne om indsigelse i forbindelse med udbetaling af indeståendet i LD eller hjemfald til fonden, herunder fristbestemmelser, jf. forslaget i § 1, nr. 5 og 6.

- Tilpasning af sanktions- og fortrolighedsbestemmelsen i LD-lovens § 14, jf. forslaget i § 1, nr. 7-9.

2.4. Øvrige ændringer medtaget efter henvendelse fra ATP om præciseringer og justeringer i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension

Efter ønske fra ATP fremsættes følgende forslag:

- Kodificering af den eksisterende praksis vedrørende indbetaling af ATP-bidrag for personer, der er visiteret til beskyttet beskæftigelse, jf. § 103, stk. 1, i lov om social service. Der henvises til forslaget i § 2, nr. 1 og 2.

- Ændring af reglerne om udbetaling af dødsfaldsdækning til samlevere som følge af den almindelige udvikling i samfundet, således at den efterlevende samlever får mulighed for at anmode om dødsfaldsydelse efter dødsfaldet er sket, selvom de samlevende ikke har noteret sig hos ATP. Der henvises til forslaget i § 2, nr. 3.

3. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige

Lovforslaget har ikke økonomiske og administrative konsekvenser for staten, kommuner og regioner.

4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

Lovforslaget har ikke økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

5. Administrative konsekvenser for borgerne

Lovforslaget har ikke i sig selv administrative konsekvenser for borgerne. Lovforslaget vil dog medføre en mindre administrativ besparelse for medlemmerne af Lønmodtagernes Dyrtidsfond.

6. Miljømæssige konsekvenser

Lovforslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.

7. Forholdet til EU-retten

Lovforslaget indeholder ingen EU-retlige aspekter.

8. Hørte organisationer

Et udkast til lovforslag har været sendt i høring hos følgende myndigheder og organisationer m.v.:

Advokatrådet, Akademikernes Centralorganisation (AC), Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Arbejdsmarkedets Tillægspension (ATP), Centralorganisationernes Fællesudvalg, Dansk Arbejdsgiverforening (DA), Danske Advokater, Danske Regioner, Den Danske Dommerforening, Det Faglige Hus, Datatilsynet, DS Håndværk og Industri, Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, Finansforbundet, Finanshuset i Fredensborg A/S, Finansiel Stabilitet A/S, Finansrådet, Finanssektorens Arbejdsgiverforening (FA), Forsikring & Pension, Frie Funktionærer, Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd (FTF), Færøernes Hjemmestyre via Rigsombudsmanden på Færøerne, Grønlands Hjemmestyre via Rigsombudsmanden i Grønland, Kommunernes Landsforening (KL), Landsorganisationen i Danmark (LO), Lønmodtagernes Dyrtidsfond (LD), Rigsrevisionen, Lederne, Kommunale Tjenestemænd og Overenskomstansatte (KTO), Kristelig Fagbevægelse (KRIFA), Kristelig Arbejdsgiverforening (KA) og Konkurrence - og Forbrugerstyrelsen.

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Efter den gældende bestemmelse kan en lønmodtager få udbetalt sin opsparing i LD før det fyldte 60. år, såfremt vedkommende bosætter sig varigt uden for Danmarks grænser. Det har givet anledning til tvivl, hvornår en flytning til udlandet har en sådan karakter, at den kan betragtes som varig.

Det foreslås derfor at præcisere bestemmelsen i § 2, stk. 1, nr. 8, således at det tydeliggøres, at flytningen skal have en vis varighed, før et medlem kan anses for at have bosat sig varigt i udlandet. Bestemmelsen ændres således, at det ved anmodning om udbetaling på grund af flytning til udlandet gøres til en betingelse, at vedkommende i forbindelse med flytningen har haft ophold i udlandet i minimum 6 måneder, før lønmodtageren kan forlange udbetaling.

Til nr. 2

Med de nuværende bestemmelser for hjemfald i § 3, stk. 1 og 2, står sådanne beløb uforrentet indtil det afdøde medlem ville være fyldt 75 år, og først på det tidspunkt kan beløbet tilfalde fonden.

Der kan således gå adskillige år, inden hjemfald kan gennemføres, hvis det ikke har været muligt at finde oplysninger om bobehandling eller arvinger, som kunne give grundlag for udbetaling.

Det foreslås at indsætte en ny bestemmelse i § 2, stk. 3, vedrørende hjemfald i det tilfælde, hvor det ikke har været muligt at udbetale til den afdøde lønmodtagers bo eller arvinger.

Til nr. 3

Det foreslås at ændre § 4, således at bestyrelsen reduceres fra nu 21 medlemmer til 7 medlemmer. Lønmodtagerrepræsentanterne bevarer flertallet i bestyrelsen og formandsposten.

Det foreslås, at næstformanden vælges blandt de bestyrelsesmedlemmer, der er direkte udpeget af beskæftigelsesministeren, således at formand og næstformand tilsammen afspejler bestyrelsens forskellige kompetencer og baggrunde.

Det foreslås endvidere at samle ansvaret for udpegning af bestyrelsen i Beskæftigelsesministeriet i stedet for den ordning, der følger af den gældende bestemmelse, hvor både Beskæftigelsesministeriet og Finansministeriet udpeger bestyrelsesmedlemmer. Ved at placere det samlede ansvar for udpegningen i ét ministerium gives der bedre rammer for at tage hensyn til kravene til bestyrelsens samlede kompetence ved udpegning af de enkelte bestyrelsesmedlemmer og sikre en ligelig kønsmæssig repræsentation.

Desuden foreslås en nyaffattelse af bestemmelsen om bemyndigelse til at fastsætte vedtægter for fonden i forslaget til § 4, stk. 5 (tidligere stk. 3).

Efter den nugældende § 4, stk. 3, er LD ikke omfattet af Finanstilsynets bekendtgørelser om information om livsforsikringsaftaler eller om god skik og kundeinformation i den finansielle sektor generelt. LD´s informationspligt er i dag kun reguleret af bekendtgørelse om puljeinvestering (bekendtgørelse nr. 436 af 8. juni 1999), som kun berører ca. 12 pct. af LD´s medlemmer.

Med forslaget præciseres Beskæftigelsesministeriets mulighed for ved en bekendtgørelse om vedtægter m.v. at fastsætte regler om information til lønmodtagerne om beløb, afkast, omkostninger m.v. svarende til de regler, der gælder for pensionssektoren i øvrigt.

Til nr. 4

Efter den gældende bestemmelse i § 5, stk. 1, kan LD´s bestyrelse varetage sine opgaver med bistand i fornødent omfang af administrationen af ATP, ligesom LD's bestyrelse i henhold til den gældende bestemmelse i § 5, stk. 2, i fornødent omfang kan indgå aftaler om administrationsopgaver, it-leverancer og formueforvaltningsopgaver med andre leverandører.

LD gennemførte i 2008 et offentligt udbud og indgik efterfølgende kontrakter med private selskaber om leverance af ydelser, der indtil da havde ligget hos ATP. LD har ikke siden 2010 haft opgaver henlagt til ATP.

Med den foreslåede ændring af § 5 fjernes muligheden for at henlægge opgaver vedrørende udbetaling til ATP uden et offentligt udbud, og det bliver præciseret, at delegation og udlicitering af væsentlige aktiviteter, herunder også aktiviteter, der ikke er underlagt Finanstilsynets tilsyn, skal ske i overensstemmelse med lovens § 4 d. Efter § 4 d kan Erhvervs- og Vækstministeren fastsætte nærmere regler vedrørende outsourcing af opgaver i LD. Bemyndigelsen er bl.a. udnyttet ved Finanstilsynets udstedelse af bekendtgørelse nr. 1304 af 25. november 2010 om outsourcing af væsentlige aktivitetsområder i LD.

Til nr. 5

Efter den gældende bestemmelse er der alene fastsat en frist vedrørende indsigelser om størrelsen af det udbetalte beløb og således ikke en frist for indsigelse mod, at udbetalte beløb ikke er modtaget.

Det foreslås at præcisere § 11, stk. 2, således at lønmodtageren afskæres fra at gøre indsigelse mod størrelsen af det udbetalte beløb og mod manglende modtagelse af udbetalingen 3 år efter, at udbetaling har fundet sted. Dog suspenderes fristen, såfremt den berettigede modtager ikke var informeret om, at udbetaling ville finde sted, og at ukendskabet til udbetalingen ikke kan tilskrives modtagerens egne forhold. Præciseringen kan fx få betydning i situationer, hvor udbetaling er sket med check.

Til nr. 6

Der findes ingen lovgivning, der giver mulighed for at gøre indsigelse mod, at medlemmets indestående i fonden er tilfaldet fonden ved hjemfald.

Der foreslås indsat et nyt stk. 3 i § 11 med sigte på at fastsætte en frist for indsigelse i de tilfælde, hvor indestående, der ikke har kunnet udbetales, er tilfaldet fonden.

LD får i tilknytning hertil mulighed for at udbetale indeståender, der er hjemfaldet til fonden, såfremt indsigelse fremsættes inden den nævnte frist, og såfremt den eller de berettigede kan fremlægge den af Lønmodtagernes Dyrtidsfond krævede skriftlige dokumentation for retten til beløbet.

Til nr. 7

Efter den nugældende bestemmelse er der en forskel mellem den personkreds, der er omfattet af fortrolighed og kan pålægges en sanktion i form af bøde eller fængsel i indtil 4 måneder i henholdsvis LD og ATP.

Det følger af bemærkningerne til hovedloven om etablering af LD fra 1980 (lovforslag nr. 7 af 9. januar 1980 om Lønmodtagernes Dyrtidsfond), at det har været hensigten med bestemmelsen i lovens § 14, at denne bestemmelse svarer til lignende bestemmelser i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension.

Imidlertid er udformningen af § 14 ikke i overensstemmelse hermed, bl.a. er direktøren i LD efter de gældende regler ikke omfattet af sanktionsbestemmelsen i § 14, stk. 1.

Det foreslås derfor at ændre bestemmelsen i § 14 i LD-loven således, at bestemmelsen kommer til at svare til den tilsvarende bestemmelse i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension § 32 vedrørende fortrolighed og sanktionsmuligheder.

Bestemmelsen i stk. 1, vil således fremover udtrykkeligt omfatte direktøren i Lønmodtagernes Dyrtidsfond, og denne vil som en konsekvens heraf også blive omfattet af fortrolighedsbestemmelsen i den gældende lovs § 14, stk. 2, som henviser til personkredsen i § 14, stk. 1.

I forslaget er den nuværende formulering om hæftestraf desuden erstattet med fængsel i indtil 4 måneder. Forslaget er en konsekvens af, at hæftestraffen blev afskaffet, også i særlovgivningen, ved lov nr. 433 af 31. maj 2000. Med forslaget bringes formuleringen vedrørende strafferammen i overensstemmelse med de almindelige regler.

Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til nærværende lovforslags § 1, nr. 9, om fortrolighed.

Til nr. 8

Efter § 14, stk. 1, nr. 3, i den gældende lov om Lønmodtagernes Dyrtidsfond, kan straf ifaldes ved grovere adfærd, der kan medføre tab for fonden.

Det foreslås at præcisere bestemmelsen således, at den også omfatter situationer, hvor en sådan adfærd kan medføre tab for lønmodtagerne, selv om Lønmodtagernes Dyrtidsfond som helhed ikke væsentligt berøres økonomisk af denne adfærd. Med den nugældende bestemmelse kan der opstå tvivl om, hvorvidt der kan ifaldes straf, hvis lønmodtagerne, der har båret tabet, ikke har rejst krav over for Lønmodtagernes Dyrtidsfond. Den enkelte lønmodtager har krav på sin forholdsmæssige andel af fondens formue. Fondens afkast tilskrives løbende forholdsmæssigt, og omkostninger ved fondens drift fratrækkes indeståendet. Hvis forsømmelighed eller skødesløshed påfører fonden tab, vil et sådant tab fragå lønmodtagernes indeståender forholdsmæssigt. Selv om der samlet set kunne tænkes at være tale om et stort beløb, vil den enkeltes andel heraf være af beskeden størrelse. Det er derfor tvivlsomt, om grupper af lønmodtagere vil rejse erstatningskrav mod fonden, og rejses der ikke erstatningskrav mod fonden, kan det med den nuværende formulering af bestemmelsen give anledning til tvivl, hvorvidt et sådant krav kan gøres gældende over for den/de ledende personer.  Den foreslåede ændring tager sigte på at fjerne denne tvivl.

Med ændringen vil bestemmelsen i øvrigt komme til at svare til den tilsvarende bestemmelse i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension.

Til nr. 9

Efter den nugældende bestemmelse er der en forskel mellem den personkreds, der er omfattet af fortrolighedsbestemmelserne i henholdsvis LD-loven og ATP-loven.

Det foreslås, at ændre bestemmelsen i § 14 stk. 2, i LD-loven, således at det udtrykkeligt fremgår, at også ansatte i LD er omfattet af krav om fortrolighed over for uvedkommende, svarende til § 32 i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension.

Til § 2

Til nr. 1 og 2

Det følger af gældende ret, at kommunerne i forbindelse med visitation og tildeling af beskyttet beskæftigelse, jf. lov om social service §§ 103 - 106 (lovbekendtgørelse nr. 810 af 19. juli 2012), skal tage direkte stilling til, om der er tale om en arbejdsmæssig indsats, der står mål med betalingen.

Det følger af bekendtgørelse nr. 483 af 19. maj 2011, jf. lov om social service § 105, stk. 2, at kommunen skal fastsætte lønnen for personer i beskyttet beskæftigelse, således at personen honoreres i forhold til indsats. Der sondres i bekendtgørelsen mellem tilfælde, hvor den løn, der betales til personen i beskyttet beskæftigelse står mål med udførelsen af en specifik indsats, jf. § 1, nr. 1, og tilfælde, hvor indsatsen ikke står mål med den udbetalte løn, jf. § 1, nr. 2 og 3.

Det følger af praksis, at alene gruppen af personer i beskyttet beskæftigelse, der honoreres efter deres faktuelle indsats, er omfattet af lønmodtagerbegrebet i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension.

Formålet med forslaget er at præcisere ATP-loven i overensstemmelse med praksis, således at det fremgår, at personer, der af en kommune er visiteret til arbejde i beskyttet beskæftigelse med honorering i form af løn i henhold til § 1, nr. 1, i bekendtgørelse nr. 483 af 19. maj 2011, jf. lov om social service § 105, stk. 2, er omfattet af ATP-lovens medlemskreds.

Forslaget bygger på en praksisundersøgelse gennemført i et samarbejde mellem Beskæftigelsesministeriet, Social- og Integrationsministeriet, ATP og KL.

Til nr. 3

Efter gældende ret kan en efterlevende samlever efter et afdødt medlem af ATP-ordningen opnå ret til et engangsbeløb, jf. § 14 b, stk. 2, i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension, hvis følgende krav er opfyldt:

- de samlevende har haft fælles bopæl de seneste to år forud for dødsfaldet,

- de samlevende har kunnet indgå ægteskab eller registreret partnerskab med hinanden i denne periode, og

- de samlevende har noteret hinanden hos ATP som samlevende.

Til efterlevende ægtefæller eller samlevere, der opfylder ovenstående krav, vil der således automatisk ske udbetaling af engangsbeløbet på nu 50.000 kr. ved medlemmets død.

Den nuværende regel om udbetaling til en efterlevende samlever blev indført i 2001. Tendensen i samfundet går mod, at flere og flere par lever sammen uden at indgå ægteskab eller registreret partnerskab. Disse par glemmer ofte at notere hinanden hos ATP som samlevende og går således glip af muligheden for at få udbetalt en engangsydelse, hvis en af dem dør.

For at imødekomme disse samlevende par foreslår ATP en justering af reglen, således at den nuværende mulighed for at notere hinanden suppleres med en mulighed for, at den efterlevende samlever efter anmodning kan få engangsbeløbet udbetalt, hvis kravene i § 14 b, stk. 2, for at kunne være blevet noteret hos ATP som samlevende var opfyldt på tidspunktet for dødsfaldet.

Den efterlevende samlever skal udfylde en anmodning om udbetaling af dødsfaldsydelsen. Anmodningen skal være ledsaget af en tro- og love-erklæring om, at parret har levet i et ægteskabslignende forhold de seneste to år før dødsfaldet, og at de i denne periode har kunnet indgå ægteskab eller registreret partnerskab med hinanden.

I de tilfælde hvor de samlevende har fælles bopæl i Danmark på tidspunktet for dødsfaldet og har eller har haft fælles barn, kan ATP via oplysningerne i CPR-registeret kontrollere, om betingelserne for at få udbetalt en dødsfaldsydelse er opfyldt. I disse sager kan kravet om anmodning og tro- og loveerklæring fraviges. ATP vil i disse sager kunne udbetale automatisk, når ATP modtager meddelelsen om medlemmets død fra CPR-registeret.

Til nr. 4-5

Forslaget er en konsekvensændring som følge af, at SALA er ophørt som selvstændig arbejdsgiverorganisation og dens hidtidige aktiviteter er overgået til DA.

Det foreslås, at retten for SALA til at indstille 2 arbejdsgiverrepræsentanter til ATP´s repræsentantskab ophæves, da SALA ikke længere eksisterer som selvstændig hovedorganisation.

Det foreslås, at DA overtager denne indstillingsret, således at DA indstiller 10 repræsentanter til ATP´s repræsentantskab mod i dag 8 repræsentanter.

Der henvises til de almindelige bemærkninger i afsnit 2.2.

Til nr. 6-7

Forslaget er en konsekvensændring som følge af, at SALA er ophørt som selvstændig arbejdsgiverorganisation og dens hidtidige aktiviteter er overgået til DA.

Det foreslås, at retten for SALA til at indstille 1 medlem af ATP´s bestyrelse ophæves, da SALA ikke længere eksisterer som selvstændig hovedorganisation.

Det foreslås, at DA overtager denne indstillingsret, således at DA indstiller 4 medlemmer til ATP´s bestyrelse mod i dag 3 medlemmer.

Der henvises til de almindelige bemærkninger i afsnit 2.2.

Til § 3

Til nr. 1

Forslaget er en konsekvensændring som følge af, at SALA er ophørt som selvstændig arbejdsgiverorganisation og dets hidtidige aktiviteter er overgået til DA.

Det foreslås, at retten for SALA til i fællesskab med Finanssektorens Arbejdsgiverforening (FA) at indstille ét ordinært medlem og 4 suppleanter til Arbejdsretten ophæves, da SALA ikke længere eksisterer som selvstændig hovedorganisation.

Det foreslås, at DA overtager denne indstillingsret i fællesskab med FA, således at DA herefter i fællesskab med FA kan indstille ét ordinært medlem og 4 suppleanter til Arbejdsretten.

Forslaget berører ikke DA's indstillingsret efter den gældende lovs § 3, stk. 1, nr. 1, hvorefter DA indstiller 3 ordinære medlemmer og 6 suppleanter.

Der henvises til de almindelige bemærkninger i afsnit 2.2.

Til § 4

Til nr. 1

Forslaget er en konsekvensændring som følge af, at SALA er ophørt som selvstændig arbejdsgiverorganisation og dets hidtidige aktiviteter er overgået til DA.

Det foreslås, at retten for SALA til at indstille en repræsentant i Helbredsoplysningsrådet udgår, da SALA ikke længere eksisterer som selvstændig hovedorganisation, og at rådet består herefter af 15 medlemmer.

Der henvises til de almindelige bemærkninger i afsnit 2.2.

Til § 5

Til nr. 1-2

Forslaget er en konsekvensændring som følge af, at SALA er ophørt som selvstændig arbejdsgiverorganisation og dets hidtidige aktiviteter er overgået til DA.

Det foreslås, at retten for SALA til at indstille 1 medlem af Beskæftigelsesrådet ophæves, da SALA ikke længere eksisterer som selvstændig hovedorganisation.

Det foreslås, at DA overtager denne indstillingsret, således at DA indstiller 9 medlemmer til Beskæftigelsesrådet mod i dag 8 medlemmer.

Der henvises til de almindelige bemærkninger i afsnit 2.2.

Til nr. 3-4

Forslaget er en konsekvensændring som følge af, at SALA er ophørt som selvstændig arbejdsgiverorganisation og dets hidtidige aktiviteter er overgået til DA.

Det foreslås, at retten for SALA til at indstille 1 medlem af de regionale beskæftigelsesråd, dog 2 i beskæftigelsesregionen for Hovedstaden og Sjælland, ophæves, da SALA ikke længere eksisterer som selvstændig hovedorganisation.

Det foreslås, at DA overtager denne indstillingsret, således at DA indstiller 6 medlemmer til det regionale beskæftigelsesråd i beskæftigelsesregionen, dog 12 i beskæftigelsesregionen for Hovedstaden og Sjælland, mod i dag 5 medlemmer til beskæftigelsesrådet i regionen, dog 10 i beskæftigelsesregionen for Hovedstaden og Sjælland.

Der henvises til de almindelige bemærkninger i afsnit 2.2.

Til § 6

Til nr. 1-2

Forslaget er en konsekvensændring som følge af, at SALA er ophørt som selvstændig arbejdsgiverorganisation og dets hidtidige aktiviteter er overgået til DA.

Det foreslås, at retten for SALA til at indstille 1 medlem af Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring (AES) ophæves, da SALA ikke længere eksisterer som selvstændig hovedorganisation.

Det foreslås, at DA overtager denne indstillingsret, således at DA indstiller 5 medlemmer af AES mod i dag 4 medlemmer af AES.

Der henvises til de almindelige bemærkninger i afsnit 2.2.

Til § 7

Loven træder i kraft 15. maj 2013. Lovens ikrafttræden indebærer, at udpegninger til LD's bestyrelse efter de hidtil gældende regler, jf. § 4 i LD-loven, bortfalder, og at der skal foretages nyudpegning efter de nye regler, jf. nærværende forslags § 1, nr. 3.

Bilag

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov