Fremsat den 20. marts 2013 af beskæftigelsesministeren (Mette Frederiksen)

Forslag

til

Lov om barseludligning for selvstændigt erhvervsdrivende

Anvendelsesområde

§ 1. Loven finder anvendelse for selvstændigt erhvervsdrivende.

Stk. 2. Som selvstændigt erhvervsdrivende regnes personer, der af SKAT er registrerede som udøvere af selvstændig erhvervsmæssig virksomhed eller honorarmodtagere med B-indkomst.

Stk. 3. Fysiske personer, der ejer et vedvarende energi-anlæg, jf. ligningslovens § 8 P, er undtaget fra lovens anvendelsesområde. Personer, der i en forældrekøbssituation er udlejer af en bolig og som alene af denne grund er registreret som udøvere af selvstændig erhvervsmæssig virksomhed, er ligeledes undtaget fra lovens anvendelsesområde.

Bidrag

§ 2. Selvstændigt erhvervsdrivende i aldersgruppen 18-64 år betaler et årligt bidrag til barseludligningsordningen, jf. dog stk. 4.

Stk. 2. Fuldt bidrag udgør 328 kr. årligt. Bidraget fastsættes forholdsmæssigt på følgende måde:

1) En selvstændigt erhvervsdrivende betaler fuldt bidrag til barseludligningsordningen, hvis der ikke er indbetalt ATP-bidrag for den pågældende som lønmodtager.

2) En selvstændigt erhvervsdrivende betaler et forholdsmæssigt beregnet bidrag til barseludligningsordningen, hvis der er indbetalt delvist ATP-bidrag for den pågældende som lønmodtager.

Stk. 3. Bidrag under 30 kr. opkræves ikke.

Stk. 4. Undtaget fra bidragspligt er selvstændigt erhvervsdrivende for hvem, der indbetales fuldt ATP-bidrag som lønmodtagere,

Stk. 5. Beskæftigelsesministeren fastsætter nærmere regler om beregning af bidrag og opkrævningen heraf.

Kompensation

§ 3. En selvstændigt erhvervsdrivende kan modtage kompensation i forbindelse med graviditet, fødsel og adoption, når

1) den selvstændigt erhvervsdrivende efter barselloven har ret til barseldagpenge som selvstændigt erhvervsdrivende ved helt eller delvist fravær i virksomheden på grund af graviditet, fødsel og adoption,

2) den selvstændigt erhvervsdrivende har anmodet Udbetaling Danmark om barseldagpenge, og

3) den arbejdsfortjeneste, der ligger til grund for beregningen af dagpenge efter barselloven overstiger højeste barseldagpengesats.

§ 4. Kompensationen udgør forskellen mellem det maksimale beløb, der udbetales pr. uge i barseldagpenge til en selvstændigt erhvervsdrivende efter barselloven, og den selvstændigt erhvervsdrivendes arbejdsfortjeneste, der ligger til grund for beregningen af barseldagpenge, inden for et fastsat ugentligt kroneloft, jf. stk. 2. Kompensationen udbetales i en nærmere fastsat kompensationsperiode.

Stk. 2. Beskæftigelsesministeren fastsætter nærmere regler om kroneloftet og kompensationsperioden.

Stk. 3. Kompensationen udbetales bagud. Udbetalingerne sker efter lov om offentlige betalinger m.v. eller regler fastsat i medfør heraf.

Administration

§ 5. Arbejdsmarkedets Tillægspension administrerer barseludligningsordningen for selvstændigt erhvervsdrivende.

§ 6. Arbejdsmarkedets Tillægspension kan indhente relevante oplysninger hos en selvstændigt erhvervsdrivende, offentlige registre m.v. til brug for administration af barseludligningordningen, herunder afgrænsning af kredsen af bidragspligtige selvstændigt erhvervsdrivende, beregning af størrelsen af bidrag og kompensation, fastsættelse af længden af kompensationsperioden, opkrævning af bidrag samt udbetaling af kompensation.

Stk. 2. Den selvstændigt erhvervsdrivende skal efter anmodning fra Arbejdsmarkedets Tillægspension udlevere alle oplysninger, som er relevante for administration af barseludligningsordningen.

Stk. 3. Beskæftigelsesministeren kan fastsætte nærmere regler om indhentning og udlevering af oplysninger, jf. stk. 1 og 2.

Tilsyn og kontrol

§ 7. Beskæftigelsesministeren fastsætter regler om kontrol med administration af barseludligningsordningen, herunder om kontrol med indbetalinger til og udbetalinger fra ordningen. Der kan ske samkøring af oplysninger i elektroniske registre til kontrolformål.

§ 8. Har den selvstændigt erhvervsdrivende til Udbetaling Danmark eller SKAT givet urigtige oplysninger eller undladt at give oplysninger af betydning for udbetaling af kompensation, bortfalder kompensationen helt eller delvist, og den uberettiget udbetalte kompensation skal tilbagebetales. Har de afgivne oplysninger betydning for beregning af bidragets størrelse, kan det manglende beløb kræves efterbetalt.

Stk. 2. Der er udpantningsret for de i stk. 1 og § 2 nævnte beløb og renter heraf.

Stk. 3. Arbejdsmarkedets Tillægspension kan give henstand med indbetaling og eftergive bidrag og renter heraf.

Stk. 4. Sker indbetaling af bidrag ikke rettidigt, skal den selvstændigt erhvervsdrivende betale renter med 1½ pct. for hver påbegyndt måned fra forfaldsdato.

§ 9. Beskæftigelsesministeren fastsætter regler om udarbejdelse af årsregnskab for indbetalinger til og udbetalinger fra barseludligningsordningen, og om at årsregnskabet er offentligt tilgængeligt.

Klageadgang

§ 10. Klager over Arbejdsmarkedets Tillægspensions afgørelser efter denne lov eller regler fastsat i medfør af loven kan inden for en frist på 4 uger fra den dag, hvor afgørelsen er meddelt klageren, indbringes for det ankenævn, der er nedsat i henhold til lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension.

Straf

§ 11. Medmindre strengere straf er forskyldt efter anden lovgivning, straffes med bøde den, der afgiver urigtige eller vildledende oplysninger eller undlader at afgive oplysninger, som har betydning for indbetaling af bidrag, jf. § 2, og udbetaling af kompensation, jf. § 3.

Stk. 2. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens kapitel 5.

Ikrafttræden og overgangsbestemmelse

§ 12. Loven træder i kraft den 1. januar 2014.

Stk. 2. Første opkrævning af bidrag sker pr. 1. september 2015 på baggrund af SKAT's oplysninger om selvstændigt erhvervsdrivende for indkomståret 2014.

Stk. 3. Der kan udbetales kompensation til selvstændigt erhvervsdrivende, der efter den 30. september 2015 påbegynder orlov i forbindelse med et barns fødsel eller adoption. Udbetaling af kompensation kan tidligst ske den 1. oktober 2015.

Ophævelse af populærtitel i lov om barseludligning på det private arbejdsmarked (barseludligningsloven)

§ 13. I lov om barseludligning på det private arbejdsmarked (barseludligningsloven), jf. lov nr. 417 af 8. maj 2006, som ændret ved lov nr. 288 af 29. marts 2010, lov nr. 598 af 14. juni 2011, § 16 i lov nr. 326 af 11. april 2012, lov nr. 529 af 11. juni 2012 og § 6 i lov nr. 1347 af 21. december 2012, foretages følgende ændring:

1. Lovens titel affattes således: »Lov om barseludligning på det private arbejdsmarked«.

§ 14. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

1. Indledning

Der er behov for at styrke kvinders incitament til at blive selvstændigt erhvervsdrivende samt forbedre lønkompensationen i forbindelse med barselorlov for både mænd og kvinder, der er selvstændigt erhvervsdrivende. Formålet med dette lovforslag er således at indføre en obligatorisk barseludligningsordning for selvstændigt erhvervsdrivende for at fremme ligestilling mellem mænd og kvinder.

Det er et centralt udgangspunkt, at ordningen så vidt muligt skal stille lønmodtagere og selvstændigt erhvervsdrivende lige i forhold til den sociale sikring i forbindelse med graviditet, fødsel og adoption, og at ordningen i videst muligt omfang skal svare til de ordninger, der er etableret for det private arbejdsmarked.

I 2006 blev der indført en barseludligningsordning på det private arbejdsmarked, som alle private arbejdsgivere skal bidrage til for at fordele udgifterne til løn under barselorlov. Arbejdsgiverne skal bidrage til ordningen, selv om de ikke udbetaler løn under barselorlov, og selv om de ikke har medarbejdere ansat, som er på barselorlov. Arbejdsgivere, der udbetaler løn under barsel-/forældreorlov kan få refusion fra denne barseludligningsordning.

Med lovforslaget foreslås indført en obligatorisk barseludligningsordning, som finansieres af bidrag fra personer, der udøver selvstændig erhvervsvirksomhed. Ordningen vil samtidig betyde, at selvstændigt erhvervsdrivende, der er berettigede til barseldagpenge som selvstændigt erhvervsdrivende, fremover kan få udbetalt en kompensation udover barseldagpenge, hvis den arbejdsfortjeneste, der ligger til grund for beregningen af barseldagpenge, overstiger højeste barseldagpengesats.

Ordningen indføres for at imødekomme et behov hos selvstændigt erhvervsdrivende for at få kompensation, lige som private arbejdsgivere får lønrefusion for de ansatte, der får udbetalt løn under barsel.

2. Baggrunden for lovforslaget

Regeringen har i regeringsgrundlaget tilkendegivet, at man vil etablere en barseludligningsordning for selvstændigt erhvervsdrivende.

3. Gældende ret

En selvstændigt erhvervsdrivende har ret til barseldagpenge, hvis den pågældende inden for de sidste 12 måneder har udøvet selvstændig erhvervsvirksomhed i væsentligt omfang i mindst 6 måneder, heraf den seneste måned før fraværsperioden. At udøve selvstændig erhvervsvirksomhed i væsentligt omfang vil i forhold til barselloven sige, at den gennemsnitlige ugentlige arbejdstid udgør mindst halvdelen af den normale overenskomstmæssige ugentlige arbejdstid, svarende til mindst 18½ time ugentligt i virksomheden. Beregningen af størrelsen af den selvstændigt erhvervsdrivendes barseldagpenge foretages på grundlag af arbejdsfortjenesten ved virksomheden, som dokumenteres ved årsopgørelsen for det seneste regnskabsår. Den selvstændigt erhvervsdrivende kan modtage fulde barseldagpenge, når den pågældende er på barsel fuld tid, eller halve barseldagpenge, hvis den pågældende vælger at arbejde op til maksimalt halv tid i erhvervsvirksomheden under barslen. Barseldagpenge efter barselloven kan maksimalt udgøre kr. 4.005 pr. uge (2013).

Der findes i dag ikke en barseludligningsordning for selvstændigt erhvervsdrivende. En selvstændigt erhvervsdrivende kan derfor ikke få kompensation, der er større end de maksimale dagpenge, som den pågældende har ret til efter barsellovens regler, uanset hvor stor arbejdsfortjenesten ved erhvervsvirksomheden er.

På det private arbejdsmarked blev der i 2006 indført en obligatorisk barseludligningsordning. Ordningen sikrer, at private arbejdsgivere, som udbetaler løn under barselorlov til deres medarbejdere, udover refusion efter barselloven, får refusion fra ordningen op til et kroneloft for lønudgiften. Derved sikres en udligning af barselomkostningen mellem arbejdsgivere med mange kvindelige ansatte og arbejdsgivere med mange mandlige ansatte.

4. Lovforslagets indhold

Etablering af en obligatorisk barseludligningsordning for selvstændigt erhvervsdrivende skal sikre selvstændigt erhvervsdrivende mulighed for kompensation i forbindelse med barselorlov ud over det, der allerede dækkes af de almindelige barseldagpenge.

Det foreslås, at barseludligningsordningen for selvstændigt erhvervsdrivende i videst muligt omfang svarer til den lovbaserede barseludligningsordning for det private arbejdsmarked. Derfor er det udgangspunktet, at relevante ændringer i sidstnævnte ordning vil få betydning for barseludligningsordningen for selvstændigt erhvervsdrivende.

Det foreslås, at den bidragspligtige kreds afgrænses til selvstændigt erhvervsdrivende i alderen 18-64 år. Undtaget fra bidragspligt er selvstændigt erhvervsdrivende, for hvem der er indbetalt fuldt ATP-bidrag som lønmodtager. Dette betyder, at ordningen målrettes mere præcist mod personer, for hvem indtægt af selvstændig erhvervsvirksomhed m.v. er en væsentlig del af det økonomiske grundlag. Den bidragspligtige kreds skønnes at udgøre knap 212.000 personer, hvoraf knap 150.000 er fuldtidsbeskæftigede.

Bidraget fastsættes forholdsmæssigt i forhold til eventuelt indbetalt ATP-bidrag for den selvstændigt erhvervsdrivende som lønmodtager. ATP-bidraget anvendes, fordi selvstændigt erhvervsdrivende ofte har beskæftigelse som lønmodtager ved siden af, og bidragets størrelse bør afhænge af graden af selvstændig erhvervsvirksomhed. Fuldtidsbidraget til barseludligningsordningen udgør efter lovforslaget 328 kr. årligt. Der er ca. 62.000 selvstændigt erhvervsdrivende i den bidragspligtige kategori, som også har lønmodtagerbeskæftigelse.

Det foreslås, at kompensationen svarer til den refusion, som private arbejdsgivere modtager, når en medarbejder får udbetalt løn under barselorlov. Da barseludligningsordningen for selvstændigt erhvervsdrivende følger udviklingen i den lovbaserede ordning på det private arbejdsmarked, vil længden af kompensationsperioden og kroneloftet svare til det, der gælder for det private arbejdsmarked.

Det er ikke en betingelse for modtagelse af kompensation, at der er indbetalt bidrag til ordningen. Udbetaling af kompensation vil være knyttet til udbetaling af barseldagpenge fra Udbetaling Danmark, og vil ske automatisk.

Ordningen foreslås administreret af Arbejdsmarkedets Tillægspension (ATP), som i forvejen administrerer Barsel.dk og Udbetaling Danmark.

Forslaget indebærer et meget tæt samspil med Udbetaling Danmark. Det skyldes, at den selvstændigt erhvervsdrivende skal anmode Udbetaling Danmark om barseldagpenge, og at Udbetaling Danmark i den forbindelse modtager de nødvendige oplysninger. Samme oplysninger lægges til grund, når der udbetales kompensation fra barseludligningsordningen. Ved anmodning afgives blandt andet oplysninger om omfanget af arbejdet i virksomheden og angivelse af barselperioden.

Lovforslaget vurderes at have positive ligestillings­mæssige konsekvenser, idet formålet med lovforslaget er at forbedre de økonomiske vilkår for selvstændige på barselorlov. Da flest kvinder i disse år tager barselorlov, vil en barseludligningsordning for selvstændigt erhvervsdrivende styrke kvinders incitament til at blive iværksættere. Samtidig tilskyndes mandlige selvstændigt erhvervsdrivende til at tage mere orlov end tilfældet er i dag.

5. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige

Lovforslaget har ingen økonomiske eller administrative konsekvenser for det offentlige.

6. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet

Lovforslaget vil medføre mindre økonomiske konsekvenser for selvstændigt erhvervsdrivende i form af et årligt fuldtidsbidrag på 328 kr. Eneste administrative konsekvens er, at den selvstændigt erhvervsdrivende én gang om året skal foretage indbetaling af bidrag til ordningen.

I 2010 var der ca. 16.000 selvstændigt erhvervsdrivende kvinder i den fødedygtige alder (17-49 år) med en indtægt som selvstændigt erhvervsdrivende, der var højere end eller svarende til barseldagpengemaksimum. Det anslås, at ca. 750 selvstændigt erhvervsdrivende kvinder hvert år vil gå på barsel fra denne gruppe. Hertil kommer kompensationsberettigede selvstændigt erhvervsdrivende fædre. Det skønnes, at ca. 2.500 mænd vil benytte sig af en barseludligningsordning for selvstændigt erhvervsdrivende.

På den baggrund skønnes det, at den gennemsnitlige kompensationsudgift pr. selvstændigt erhvervsdrivende (omregnet til fuldtidsbeskæftigede) vil være i størrelsesordenen 31.000 kroner om året pr. kvinde, der modtager kompensation, og 6.000 kroner pr. mand, der modtager kompensation baseret på erfaringer fra Barsel.dk. Forskellen skyldes, at kvinders barselperioder generelt er betydeligt længere end mænds.

Den samlede kompensationsudgift skønnes herefter med betydelig forsigtighed at være i størrelsesordenen 35-40 mio. kr. om året, hvis det forudsættes, at selvstændigt erhvervsdrivende og arbejdsgivere gennemsnitligt kompenseres i samme omfang. Det skønnes, at der vil være administrationsomkostninger på ca. 15 mio. kr. årligt ved at drive ordningen. Desuden skønnes det, at der vil være udviklingsomkostninger på ca. 21 mio. kr., for hvilke staten garanterer.

Etablering af en barseludligningsordning for selvstændigt erhvervsdrivende kan på længere sigt medføre, at flere vil være berettiget til kompensation, idet det kan tilskynde flere kvinder til at blive selvstændigt erhvervsdrivende.

7. Administrative konsekvenser for borgerne

Lovforslaget har ingen administrative konsekvenser for borgerne.

8. Forslagets miljømæssige konsekvenser

Lovforslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.

9. Forholdet til EU-retten

Lovforslaget har ikke EU-retlige aspekter.

10. Høring

Udkast til lovforslag har været sendt til høring hos Advokatrådet, Akademikernes Centralorganisation (AC), Arbejdsløshedskassen ASE, Arbejdsmarkedets Tillægspension (ATP), Business Danmark, Centralorganisationernes Fællesudvalg, Det Faglige Hus, Dansk Arbejdsgiverforening (DA), Dansk Journalistforbund (DJ), Dansk Kvindesamfund, Danske Advokater, Danske Regioner, Den Danske Dommerforening, Finanssektorens Arbejdsgiverforening (FA), Frie Funktionærer, Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd (FTF), Håndværksrådet, Ingeniørforeningen (IDA), Institut for Menneskerettigheder (IMR), Kommunale Tjenestemænd og Overenskomstansatte (KTO), Kommunernes Landsforening (KL), Kristelig Arbejdsgiverforening (KA), Kristelig Fagbevægelse (KRIFA), Kvinderådet, KVINFO, Landsorganisationen i Danmark (LO), Lederne, Producentforeningen og Sundhedskartellet.

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Det foreslås, at der etableres en obligatorisk barseludligningsordning for selvstændigt erhvervsdrivende på samme måde som for arbejdsgivere på det private arbejdsmarked.

Det foreslås i stk. 2, at selvstændigt erhvervsdrivende defineres som personer, der af SKAT er registreret som udøvere af selvstændig erhvervsmæssig virksomhed eller honorarmodtagere med B-indkomst. Denne definition af selvstændigt erhvervsdrivende finder alene anvendelse i henhold til denne lov eller regler fastsat i medfør heraf. Definitionen af selvstændigt erhvervsdrivende kan således være afgrænset på en anden måde i anden lovgivning.

Honorarmodtagere med B-indkomst er i udgangspunktet karakteriseret ved, at de ikke er underlagt en instruktionsbeføjelse, og derfor falder uden for lønmodtagerbegrebet, men heller ikke har nogen økonomisk risiko, og derved falder uden for SKATs begreb "udøver af selvstændig erhvervsvirksomhed" set i skattemæssig sammenhæng. Honorarer, som hverken er optjent som led i tjenesteforhold eller selvstændig erhvervsvirksomhed, udbetales som udgangspunkt som B-indkomst. Honorarmodtagere med B-indkomst kan fx være personer, der arbejder som freelancere uden at befinde sig i et ansættelsesforhold til en arbejdsgiver.

Personer, der udøver ikke-erhvervsmæssig virksomhed, herunder hobbyvirksomhed, er ikke omfattet af den obligatoriske barseludligningsordning.

Ikke alle udøvere af erhvervsmæssig virksomhed i henhold til skattelovgivningen er imidlertid i målgruppen for en barseludligningsordning for selvstændigt erhvervsdrivende. Det foreslås derfor i stk. 3, at fysiske personer, der ejer et vedvarende energi-anlæg, jf. ligningslovens § 8 P, er undtaget fra lovens anvendelsesområde.

Det bemærkes, at ligningslovens § 8 P, stk. 5, er ophævet ved L 1390 af 23. december 2012. Ved ophævelsen af ligningslovens § 8 P, stk. 5, er den generelle mulighed for, at ejere af vedvarende energi-anlæg kan opgøre den skattepligtige indkomst af det vedvarende energi-anlæg efter de regler, der gælder for erhvervsdrivende, fjernet.

Ændringen har alene virkning for ejere af vedvarende energi-anlæg, der fra den 20. november 2012 har indgået en bindende aftale om opsætning af anlægget. Ejere af eksisterende anlæg vil fortsat kunne opgøre den skattepligtige indkomst efter de regler, der gælder for erhvervsdrivende, så længe de ejer dette anlæg. Dette gælder dog kun i det nuværende anlægs levetid. Hvis det eksisterende anlæg skiftes ud med et nyt anlæg, kan de erhvervsmæssige skatteregler ikke anvendes på det nye anlæg.

Det foreslås endvidere, at personer, der i en forældrekøbssituation er udlejer af en bolig, og derfor af skattetekniske årsager er registreret som udøvere af selvstændig erhvervsmæssig virksomhed, undtages fra lovens anvendelsesområde. Ved forældrekøb forstås udlejning, hvor udlejer/ejer og lejer er nærtstående, dvs. at selvstændig erhvervsvirksomhed i form af udlejning af fast ejendom til nærtstående er undtaget fra lovens anvendelsesområde.

Baggrunden er, at de to persongrupper falder uden for lovens målgruppe. Personer, som er registeret som udøvere af selvstændig erhvervsmæssig virksomhed både som følge af de aktiviteter, der er beskrevet ovenfor, og fordi de driver erhvervsmæssig virksomhed, er ikke undtaget fra lovens anvendelsesområde.

Til § 2

Det foreslås i stk. 1, at selvstændigt erhvervsdrivende i aldersgruppen 18-64 år betaler et årligt bidrag til ordningen, jf. dog stk. 4. Personer over 64 år er således undtaget fra lovens anvendelsesområde. En del personer over 64 år - i alt ca. 73.000 - har indtægter fra erhvervsmæssig virksomhed i større eller mindre omfang. Typisk er der tale om beskedne indtægter og for langt hovedparten, er der tale om indtægter, der supplerer folkepension og anden pension. Hertil kommer, at det vil være meget vanskeligt at beregne bidrag for de over 64-årige, fordi der ikke betales ATP-bidrag af folkepension. Det er på denne baggrund besluttet at undtage de over 64-årige i en barseludligningsordning for selvstændigt erhvervsdrivende. Af samme grund er det umiddelbart nødvendigt at indføre en nedre aldersafgrænsning på 16 eller 18 år. En nedre aldersgrænse på 18 år forekommer nærliggende, fordi personer under 18 år ikke kan modtage barseldagpenge.

Beregningsperioden er et fuldt kalenderår.

Bidraget er beregnet således, at bidraget dækker de faktiske omkostninger, som er knyttet til barseludligningsordningen. Omkostningerne til barseludligningsordningen afhænger af længden af kompensationsperioden, antallet af selvstændigt erhvervsdrivende omfattet af barseludligningsordningen og antallet af fædre og mødre, der går på barselorlov. Dertil kommer omkostninger til etablering, administration, evaluering og kontrol. Det forudsættes, at alle omkostninger til etablering, administration og kontrol afholdes af bidragene fra de omfattede selvstændigt erhvervsdrivende.

Ordningen skal hvile i sig selv, således at udgifterne modsvarer de faktiske omkostninger. Det er ikke hensigten at spare midler op i ordningen. Der vil dog af likviditetsmæssige hensyn være behov for en økonomisk buffer af en vis størrelse. Etableringsomkostningerne afskrives over en 5-årig periode.

Efter forslagets stk. 2 udgør fuldtidsbidraget for en selvstændigt erhvervsdrivende årligt 328 kr. Bidraget fastsættes forholdsmæssigt i forhold til et eventuelt indbetalt ATP-bidrag som lønmodtager.

Det foreslås i stk. 3, at bidrag under 30 kr. ikke opkræves. Det vurderes, at det ikke er rentabelt at opkræve beløb under 30 kr., da administrationsomkostningerne må antages at være uforholdsmæssig store.

Det foreslås i stk. 4, at en selvstændigt erhvervsdrivende undtages fra bidragspligten, hvis der er indbetalt fuldt ATP-bidrag for den pågældende i forbindelse med dennes beskæftigelse som lønmodtager. Fuldt ATP-bidrag betales for ugelønnede lønmodtagere, der er beskæftiget mindst 27 timer ugentligt. For 14-dages lønnede betales der fuldt ATP-bidrag ved mindst 54 timer i en 14-dages periode og for månedslønnede ved mindst 117 timer om måneden. Begrundelsen herfor er, at det lægges til grund, at omfanget af en selvstændigt erhvervsdrivendes erhvervsmæssige virksomhed er relativt beskedent, hvis denne fx sideløbende arbejder mindst 27 timer ugentligt som lønmodtager.

Det foreslås i stk. 5, at beskæftigelsesministeren bemyndiges til at fastsætte nærmere regler for beregning af bidragsstørrelse og opkrævningen af bidrag. Beregning og opkrævning af bidrag hos den enkelte selvstændigt erhvervsdrivende skal foregå på den administrativt mest enkle måde.

Til § 3

Det foreslås, at en selvstændigt erhvervsdrivende skal opfylde tre betingelser for at opnå ret til kompensation efter barseludligningsordningen.

For det første er det en betingelse, at den pågældende efter barsellovens regler har ret til barseldagpenge som selvstændigt erhvervsdrivende ved helt eller delvist fravær i virksomheden på grund af graviditet, fødsel eller adoption. Det er ligeledes en betingelse, at den pågældende har anmodet Udbetaling Danmark om barseldagpenge. Endelig er det en betingelse, at den pågældende har en arbejdsfortjeneste ved virksomheden, som overstiger højeste barseldagpengesats.

Det foreslås således, at betingelserne for ret til kompensation knyttes til den selvstændigt erhvervsdrivendes ret til barseldagpenge efter barselloven.

Som dokumentationsgrundlag for en selvstændigt erhvervsdrivendes arbejdsfortjeneste ved virksomheden anvendes årsopgørelsen for det seneste regnskabsår. Der tages udgangspunkt i oplysningerne om overskud af virksomhed herunder overskud af udlejningsejendom og indtægter ved bortforpagtning. Renteindtægter, der vedrører virksomheden, og indtægt overført til medarbejdende ægtefælle fratrækkes. Renteudgifter vedrørende virksomheden, den selvstændigt erhvervsdrivendes egne syge- og barseldagpenge og henlæggelser til investeringsfond lægges til, jf. barselbekendtgørelsens § 22, stk. 1.

Der kan udbetales kompensation til en selvstændigt erhvervsdrivende i perioder, hvor den pågældende vælger at have fuldt fravær fra virksomheden under barslen og dermed modtager fulde barseldagpenge. Der kan ligeledes udbetales kompensation i perioder, hvor den pågældende vælger at arbejde op til maksimalt halvdelen af tiden i virksomheden og dermed modtager halve barseldagpenge.

Det foreslås, at kompensationen udbetales automatisk til den selvstændigt erhvervsdrivende, da barseludligningsordningen modtager alle nødvendige oplysninger fra Udbetaling Danmark fra behandlingen af den pågældendes barseldagpengesag. Den selvstændigt erhvervsdrivende skal således ikke ansøge om udbetaling af kompensation, idet denne vil blive beregnet og udbetalt automatisk fra barseludligningsordningen. Dette svarer til den tilsvarende ordning for arbejdsgivere på det private arbejdsmarked.

Til § 4

Det foreslås i stk. 1, at kompensationen udgør forskellen mellem de udbetalte barseldagpenge pr. uge og den selvstændigt erhvervsdrivendes arbejdsfortjeneste ved virksomheden, der ligger til grund for beregningen af barseldagpenge, inden for et fast ugentligt kroneloft, ligesom det kendes i den lovbaserede barseludligningsordning på det private arbejdsmarked (Barsel.dk), hvor der dog er tale om et timeloft. Niveauet for den ugentlige kompensation vil svare til niveauet for refusion i ordningen for arbejdsgivere på det private arbejdsmarked.

Kompensationen foreslås beregnet på grundlag af oplysninger indhentet af Udbetaling Danmark i forbindelse med ansøgning om barseldagpenge som selvstændigt erhvervsdrivende. Ved fastsættelse af dagpengenes størrelse anvender Udbetaling Danmark oplysninger fra ansøgers årsopgørelse om arbejdsfortjenesten i virksomheden.

Efter forslagets stk. 2, fastsætter beskæftigelsesministeren kroneloftet og længden af den periode, hvor den selvstændigt erhvervsdrivende er berettiget til kompensation. Det er forudsat, at kroneloftet og kompensationsperiodens længde fastsættes i overensstemmelse med kroneloftet og refusionsperioden i lov om barseludligning for det private arbejdsmarked.

Det foreslås i stk. 3, at kompensationen udbetales bagud til den selvstændigt erhvervsdrivende. Det foreslås, at udbetaling af kompensation sker efter lov om offentlige betalinger m.v. eller regler fastsat i medfør heraf.

Til § 5

Det foreslås, at Arbejdsmarkedets Tillægspension (ATP) administrerer ordningen. ATP administrerer allerede i dag den lovbaserede barseludligningsordning på det private arbejdsmarked (Barsel.dk). Baggrunden for, at administrationen af barseludligningsordningen for selvstændigt erhvervsdrivende også tillægges ATP, er, at ATP via Udbetaling Danmark allerede er i besiddelse af de data, der er nødvendige for at udbetale kompensation. Desuden kan ATP fastsætte bidragets størrelse på baggrund af oplysninger om indbetalt ATP-bidrag.

Til § 6

Efter lovforslagets § 3 ydes der fra barseludligningsordningen kompensation på baggrund af den selvstændigt erhvervsdrivendes anmodning til Udbetaling Danmark om barseldagpenge ved graviditet, fødsel eller adoption. For at undgå at belaste den selvstændigt erhvervsdrivende med administrative byrder, foreslås det at anvende de oplysninger, som gives til Udbetaling Danmark i forbindelse med anmodning om barseldagpenge. Oplysningerne, som afgives til Udbetaling Danmark, er tilstrækkelige for ATP i forbindelse med kompensationsudbetalingen. Det er således hensigten at overføre oplysninger om overskud og honorar, terminsdato m.v. fra Udbetaling Danmark til ATP, når den selvstændigt erhvervsdrivende anmoder Udbetaling Danmark om barseldagpenge. ATP udbetaler herefter kompensation til den selvstændigt erhvervsdrivende fra barseludligningsordningen, såfremt den selvstændigt erhvervsdrivende lever op til kriterierne for dette. Med hensyn til muligheder for at videregive oplysninger, som er hentet fra Det Centrale Personregister, følger det af CPR-loven, at dette kan ske ved lov eller bestemmelser, der er fastsat i henhold til lov.

Det foreslås således i stk. 1, at ATP kan indhente oplysninger til brug for administration af ordningen. Det er en forudsætning for administrationen af barseludligningsordningen, at der indhentes oplysninger hos selvstændigt erhvervsdrivende, offentlige registre og e-indkomstregistret m.v., herunder afgrænsning af kredsen af bidragspligtige selvstændigt erhvervsdrivende, beregning af størrelsen af bidrag og opkrævning af bidrag. Tilsvarende skal der indhentes oplysninger til brug for beregningen af kompensation, fastsættelse af længden af kompensationsperioden samt udbetaling af kompensation. Indhentning af oplysninger fra selvstændigt erhvervsdrivende vil i videst muligt omfang søges begrænset. Oplysningerne vil primært skulle hentes fra eksisterende registre, således at de selvstændigt erhvervsdrivende ikke behøver at indberette de samme oplysninger til flere myndigheder.

Det foreslås i stk. 2, at selvstændigt erhvervsdrivende har pligt til at udlevere oplysninger, som er relevante for administrationen af barseludligningsordningen for selvstændigt erhvervsdrivende. Udleveringen sker efter anmodning fra ATP.

Det foreslås i stk. 3, at beskæftigelsesministeren kan fastsætte nærmere regler om hvilke oplysninger, der udveksles og til hvilket formål. Udveksling af oplysninger i henhold til loven mellem offentlige og private institutioner forudsættes at ske inden for rammerne af lov om behandling af personoplysninger (persondataloven). Bemyndigelserne vil blive udmøntet i en administrationsbekendtgørelse.

Til § 7

Det foreslås, at beskæftigelsesministeren fastsætter regler om kontrol af de oplysninger, som har været lagt til grund for bidrag til og kompensation fra barseludligningsordningen. Samkøring af elektroniske registre til kontrolformål skal ske i henhold til de retningslinjer, der er fastsat herom i lov om behandling af personoplysninger (persondataloven), og forudsætter, at den selvstændigt erhvervsdrivende er orienteret om, at de afgivne oplysninger vil blive anvendt til dette formål.

På bidragssiden vil der være tale om at sammenholde de indberettede oplysninger om CPR-nummer. med ATP's registre.

På kompensationssiden vil der være kontrol af, at kompensationsperioden ikke overstiger maksimum for ordningen.

Bestemmelsen svarer indholdsmæssigt til bestemmelsen om tilsyn og kontrol i lov om barseludligning på det private arbejdsmarked.

Til § 8

Det foreslås i stk. 1, at kompensation, som uberettiget er modtaget, bortfalder helt eller delvist. Der skal ske tilbagebetaling i de tilfælde, hvor den selvstændigt erhvervsdrivende til Udbetaling Danmark har afgivet urigtige oplysninger eller undladt at meddele oplysninger af betydning for udbetaling af kompensationen.

Såfremt de afgivne oplysninger har haft betydning for beregning af størrelsen af bidraget, således at den bidragspligtige selvstændigt erhvervsdrivende ikke har betalt bidrag eller betalt for lidt i bidrag til barseludligningsordningen, kan det manglende beløb kræves efterbetalt.

Det foreslås i stk. 2, at der bliver udpantningsret for betalingsforpligtelser i henhold til loven.

Adgangen til at fastsætte bestemmelser om udpantningsret er hjemlet i lov om udpantning og om udlæg uden grundlag af dom eller forlig, jf. lovbekendtgørelse nr. 774 af 18. november 1986. Det fremgår af denne lovs § 1, stk. 1, nr. 1, at kravet skal være hjemlet ved lov og opkræves af en offentlig myndighed. Ved for sen indbetaling gives der med bestemmelsen i stk. 2 mulighed for udpantning for det skyldige beløb. Tillige er der udpantningsret for uberettiget modtagne ydelser og for manglende indbetaling af bidrag, jf. stk. 1, samt renter af disse beløb. Det vil være i de tilfælde, hvor den selvstændigt erhvervsdrivende enten uberettiget har modtaget for meget i kompensation eller har afgivet urigtige oplysninger eller fortiet oplysninger, således at der er indbetalt for lidt i bidrag.

Det foreslås endvidere i stk. 3, at ATP kan give henstand med betaling samt eftergive bidrag og renter heraf. Bestemmelsen tænkes anvendt i de tilfælde, hvor særlige økonomiske forhold hos den selvstændigt erhvervsdrivende bevirker, at det vil være hensigtsmæssigt enten at give henstand eller eftergive skyldige bidragsindbetalinger. Det kan eksempelvis være i forbindelse med rekonstruktion eller konkurs.

Det foreslås i stk. 4, at den selvstændigt erhvervsdrivende skal betale renter med 1½ pct. for hver påbegyndt måned fra forfaldsdato, såfremt den selvstændigt erhvervsdrivende ikke indbetaler bidrag rettidigt. Rentesatsen afviger fra rentelovens bestemmelser herom. Bestemmelsen svarer til ATP-lovens § 17, stk. 3. Eftersom det er hensigten, at ATP skal administrere den lovbaserede ordning, vil det være mest hensigtsmæssigt, at rentebestemmelsen følger eksisterende ordninger, som administreres af ATP.

Bestemmelsen svarer til bestemmelsen om urigtige oplysninger i lov om barseludligning på det private arbejdsmarked.

Til § 9

Det foreslås, at beskæftigelsesministeren bemyndiges til at fastsætte regler om udarbejdelse af årsregnskab for bar­sel­ud­lig­nings­ord­nin­gen for selvstændigt erhvervsdrivende. Bestemmelsen skal ses i lyset af, at ordningen skal være udgiftsneutral for staten, og at det er ministeren, som skal påse, at der er balance i indbetalinger og udbetalinger. Det er ATP, der som administrator af ordningen, er forpligtet til at udarbejde årsregnskabet. For at skabe åbenhed omkring ordningen foreslås det, at der tillige fastsættes regler om, at årsregnskabet er offentligt tilgængeligt. Bestemmelsen svarer til bestemmelsen om årsregnskab i lov om barseludligning på det private arbejdsmarked.

Til § 10

Det foreslås, at klager over ATP's afgørelser efter denne lov eller regler fastsat i medfør af loven inden for en frist på 4 uger fra den dag, hvor afgørelsen er meddelt, kan indbringes for ATP's Ankenævn, jf. lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension. Klageadgangen omfatter afgørelser om beregning og opkrævning af den selvstændigt erhvervsdrivendes bidrag, afgørelser om udbetaling af kompensation og evt. tilbagebetaling af for meget udbetalt kompensation.

De klageberettigede vil være de selvstændigt erhvervsdrivende, der efter denne lov indbetaler bidrag eller modtager kompensation.

Bestemmelsen svarer til bestemmelsen om klageadgang i lov om barseludligning på det private arbejdsmarked.

Til § 11

Efter bestemmelserne i stk. 1 kan der straffes med bøde, såfremt en selvstændigt erhvervsdrivende afgiver urigtige eller vildledende oplysninger, eller hvis den selvstændigt erhvervsdrivende undlader at meddele oplysninger, som har betydning for indbetaling af bidrag, jf. § 2, eller udbetaling af kompensation, jf. § 3.

Det er hensigten at sikre, at udbetalinger fra og indbetalinger til den lovbaserede ordning sker på et korrekt grundlag.

Endvidere kan selskaber m.v. (juridiske personer) efter bestemmelsen i stk. 2 pålægges strafansvar efter reglerne i straffelovens kapitel 5.

Til § 12

Det forventes, at ordningen kan træde i kraft den 1. januar 2014, og at første opkrævning af bidrag vil ske på baggrund af SKATs oplysninger om selvstændigt erhvervsdrivende for indkomståret 2014. Disse oplysninger vil først kunne videregives af SKAT til ATP i juli 2015, hvorefter bidraget kan beregnes og opkræves. ATP vil herefter opkræve første bidrag vedrørende 2014 med forfaldsdato den 1. september 2015. Kompensationen udbetales til selvstændigt erhvervsdrivende, der efter den 30. september 2015 påbegynder orlov i forbindelse med et barns fødsel eller adoption. Påbegyndt udskudt orlov efter barsellovens regler om udskydelse af orlov, vil derimod ikke berettige til kompensation fra ordningen.

Udbetaling af kompensation kan tidligst ske den 1. oktober 2015.

Ved etablering af barseludligningsordningen for selvstændigt erhvervsdrivende vil der blive lagt vægt på, at ordningen bliver administrativt enkel, og at den ikke må medføre væsentlige administrative omkostninger for den enkelte selvstændigt erhvervsdrivende.

Til § 13

Lov om barselsudligning på det private arbejdsmarked, jf. lov nr. 417 af 8. maj 2006 med senere ændringer, indeholder i dag populærtitlen »barseludligningsloven«. Da dette lovforslag etablerer endnu en lovbaseret barseludligningsordning kan det give anledning til tvivl om, hvilken lov, der henvises til, når der henvises til populærtitlen »barseludligningsloven«.

For at undgå forveksling mellem de to regelsæt, der regulerer lovbaserede barseludligningsordninger, foreslås det derfor, at titlen i lov om barselsudligning på det private arbejdsmarked (barseludligningsloven) ændres således, at populærtitlen (barseludligningsloven) udgår.

Til § 14

Efter bestemmelsen i § 14 finder loven ikke anvendelse i Færøerne og Grønland.