Betænkning afgivet af
Beskæftigelsesudvalget den 22. maj 2013
1. Udvalgsarbejdet
Lovforslaget blev fremsat den 21. marts
2013 og var til 1. behandling den 4. april 2013. Lovforslaget blev
efter 1. behandling henvist til behandling i
Beskæftigelsesudvalget.
Møder
Udvalget har behandlet lovforslaget i 3
møder.
Høring
Et udkast til lovforslaget har inden
fremsættelsen været sendt i høring, og
beskæftigelsesministeren sendte den 4. februar 2013 dette
udkast til udvalget, jf. BEU alm. del - bilag 86. Den 21. marts
2013 sendte beskæftigelsesministeren de indkomne
høringssvar og et notat herom til udvalget.
Samråd
Udvalget har stillet 1
spørgsmål til beskæftigelsesministeren til
mundtlig besvarelse, som denne har besvaret i et åbent
samråd med udvalget den 24. april 2013.
Beskæftigelsesministeren har efterfølgende sendt
udvalget det talepapir, der lå til grund for ministerens
besvarelse af spørgsmålet.
Spørgsmål
Udvalget har stillet 11
spørgsmål til beskæftigelsesministeren til
skriftlig besvarelse, som denne har besvaret.
2. Indstillinger og politiske
bemærkninger
Et flertal i
udvalget (S, RV, SF og EL) indstiller lovforslaget til vedtagelse uændret.
Et mindretal i
udvalget (V, DF, LA og KF) indstiller lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling.
Venstres og Det Konservative Folkepartis
medlemmer af udvalget ville gerne have en rimelig løsning
på problemet med barselsordning for selvstændige. Men
regeringens løsning med at pålægge alle
selvstændigt erhvervsdrivende flere byrder undergraver
Danmark i den alvorlige økonomiske situation, vi befinder os
i. Danmark har brug for flere selvstændigt erhvervsdrivende.
Derfor skal vi ikke gøre det sværere at være
selvstændig. Det gør regeringen med dette lovforslag.
Lovforslaget illustrerer også med tydelighed, hvorfor
regeringen ikke ville være med til et byrdestop, da
lovforslaget pålægger erhvervslivet flere byrder.
Dansk Folkepartis medlemmer af udvalget
finder det betænkeligt med tvungen deltagelse for alle
selvstændige. Selvstændige vil normalt gerne have fuld
kontrol med deres egen virksomhed, og den kontrol vil til dels
blive frataget dem. Det står uklart, hvor meget de må
beskæftige sig med egen virksomhed. Desuden har DF trods
flere spørgsmål ikke kunnet få svar på,
hvilket arbejde en honorarmodtager skal have for at være
berettiget til at være med under barselsordningen. Det
gør det endnu mere betænkeligt, at alle
selvstændige skal være underlagt et tvunget
medlemsbidrag.
Inuit Ataqatigiit, Siumut,
Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin var på tidspunktet
for betænkningens afgivelse ikke repræsenteret med
medlemmer i udvalget og havde dermed ikke adgang til at komme med
indstillinger eller politiske udtalelser i betænkningen.
En oversigt over Folketingets
sammensætning er optrykt i betænkningen.
Ane Halsboe-Jørgensen (S)
Bjarne Laustsen (S) Jens Joel (S) Jan Johansen (S) Leif Lahn Jensen
(S) Lennart Damsbo-Andersen (S) fmd. Rasmus Horn Langhoff (S) Nadeem
Farooq (RV) Andreas Steenberg (RV) Eigil Andersen (SF) Anne
Baastrup (SF) Ole Sohn (SF) Finn Sørensen (EL) Christian
Juhl (EL) Jørgen Arbo-Bæhr (EL) Hans Andersen (V)
Louise Schack Elholm (V) Claus Hjort Frederiksen (V) Jacob Jensen
(V) Peter Juel Jensen (V) Inger Støjberg (V) Ulla
Tørnæs (V) Fatma Øktem (V) Bent Bøgsted
(DF) nfmd. Jens Henrik Thulesen
Dahl (DF) René Christensen (DF) Pia Adelsteen (DF) Joachim
B. Olsen (LA) Benedikte Kiær (KF)
Inuit Ataqatigiit, Siumut,
Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin havde ikke medlemmer i
udvalget.
Venstre, Danmarks Liberale Parti (V) | 47 |
Socialdemokratiet (S) | 45 |
Dansk Folkeparti (DF) | 22 |
Radikale Venstre (RV) | 17 |
Socialistisk Folkeparti (SF) | 15 |
Enhedslisten (EL) | 12 |
Liberal Alliance (LA) | 9 |
Det Konservative Folkeparti (KF) | 8 |
Inuit Ataqatigiit (IA) | 1 |
Siumut (SIU) | 1 |
Sambandsflokkurin (SP) | 1 |
Javnaðarflokkurin (JF) | 1 |
Bilag 1
Oversigt over bilag vedrørende
L 194
Bilagsnr. | Titel |
---|
1 | Høringssvar og høringsnotat,
fra beskæftigelsesministeren | 2 | Udkast til tidsplan for udvalgets
behandling af lovforslaget | 3 | Tidsplan for udvalgets behandling af
lovforslaget | 4 | Udkast til betænkning |
|
Oversigt over spørgsmål
og svar vedrørende L 194
Spm.nr. | Titel | 1 | Spm. om, hvor mange honorarmodtagere med
B-indkomst der ikke skal betale til barselsudligningen, men
får ret til at modtage ydelse, til
beskæftigelsesministeren, og ministerens svar
herpå | 2 | Spm. om en oversigt over, hvilke typer
honorarmodtagere med B-indkomst der er tale om, fordelt efter
arbejde, der giver honorar, til beskæftigelsesministeren, og
ministerens svar herpå | 3 | Spm. om, hvor meget en selvstændig,
der går på barsel, beskæftiger sig i egen
virksomhed, mens vedkommende er på barsel, til
beskæftigelsesministeren, og ministerens svar
herpå | 4 | Spm. , om der skal indbetales til
barselsudligningen ud fra, hvordan virksomheden er registreret, til
beskæftigelsesministeren, og ministerens svar
herpå | 5 | Spm. om talepapir fra samrådet den
24. april 2013, til beskæftigelsesministeren, og ministerens
svar herpå | 6 | Spm. om en uddybelse af ministerens
udtalelser om, at barselsforliget ikke længere er bindende,
til beskæftigelsesministeren, og ministerens svar
herpå | 7 | Spm. om, hvem der kan modtage kompensation
uden at have indbetalt til ordningen, til
beskæftigelsesministeren, og ministerens svar
herpå | 8 | Spm. om, hvilke honorarmodtagere der kan
modtage kompensation uden at have indbetalt til ordningen, til
beskæftigelsesministeren, og ministerens svar
herpå | 9 | Spm. om, hvilke typer selvstændigt
erhvervsdrivende der ikke var selvstændige i
nødvendigt omfang til at indbetale til ordningen, til
beskæftigelsesministeren, og ministerens svar
herpå | 10 | Spm. om, hvem der får ydelser af
barselsordningen i lovforslaget uden at have indbetalt til den, til
beskæftigelsesministeren, og ministerens svar
herpå | 11 | Spm. om, hvilke jobs der endnu ikke er
omfattet af barselsordning, når denne lovgivning er vedtaget,
til beskæftigelsesministeren, og ministerens svar
herpå |
|
Oversigt over
samrådsspørgsmål vedrørende L 194
Samråds-spm.nr. | Titel | A | Samrådsspm. om, hvorfor
Socialdemokraterne har ændret holdning til, hvorvidt
barselsordning for selvstændige er bundet af forliget om
barselsudligning fra november 2005, til
beskæftigelsesministeren |
|