L 190 Forslag til lov om ændring af integrationsloven og lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats.

(Tilbud om en integrationsplan, helbredsmæssig vurdering af nyankomne flygtninge m.v.).

Af: Social- og integrationsminister Karen Hækkerup (udpeget af S) (S)
Udvalg: Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik
Samling: 2012-13
Status: Stadfæstet

Lovforslag som fremsat

Fremsat: 20-03-2013

Fremsat: 20-03-2013

Fremsat den 20. marts 2013 af social- og integrationsministeren (Karen Hækkerup)

20121_l190_som_fremsat.pdf
Html-version

Fremsat den 20. marts 2013 af social- og integrationsministeren (Karen Hækkerup)

Forslag

til

Lov om ændring af integrationsloven og lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats

(Tilbud om en integrationsplan, helbredsmæssig vurdering af nyankomne flygtninge m.v.)

§ 1

I integrationsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1071 af 16. november 2012, foretages følgende ændringer:

1. I § 4, stk. 1, ændres »integrationsprogrammer for flygtninge og familiesammenførte udlændinge, jf. kapitel 4,« til: »integrationsplaner og integrationsprogrammer for flygtninge og familiesammenførte udlændinge, jf. kapitel 3 a og 4,«.

2. Efter kapitel 3 indsættes:

»Kapitel 3 a

Integrationsplan

§ 15 a. Flygtninge og familiesammenførte udlændinge skal have tilbudt en integrationsplan snarest muligt og inden 3 måneder efter kommunalbestyrelsens overtagelse af integrationsansvaret for en udlænding, jf. § 4. Integrationsplanen består af en udredningsdel og en indsatsdel og skal også omfatte mindreårige børn.

Stk. 2. Integrationsplanen skal bidrage til at sikre en sammenhængende og bred integrationsindsats, hvor fastsatte mål og iværksatte indsatser understøtter den enkelte udlændings og i videst muligt omfang den samlede families integration.

Stk. 3. Integrationsplanen udarbejdes af den koordineringsansvarlige forvaltning, jf. § 15 b, i samarbejde med udlændingen og under hensyntagen til den enkelte udlænding og dennes families samlede forudsætninger og behov med henblik på, at den samlede familie hurtigst muligt bliver integreret.

Stk. 4. Integrationsplanens udredningsdel skal indeholde en beskrivelse af udlændingens og dennes familiemedlemmers forudsætninger og ressourcer, som er relevante for familiens integration, herunder

1) de enkelte familiemedlemmers uddannelses- og beskæftigelsesmæssige forudsætninger og

2) de enkelte familiemedlemmers sociale og helbredsmæssige ressourcer og udfordringer.

Stk. 5. Resultatet af en gennemført helbredsmæssig vurdering i medfør af § 15 d skal indgå i integrationsplanens udredningsdel, når det foreligger, og udlændingen har meddelt samtykke hertil.

Stk. 6. Integrationsplanens indsatsdel skal angive mål og delmål for det enkelte familiemedlems integration og en plan for, hvilke indsatser der skal sikre, at målene nås, herunder om

1) sociale og sundhedsmæssige tiltag,

2) skole- og uddannelsestilbud til mindreårige familiemedlemmer,

3) tilbud om danskuddannelse og beskæftigelsesrettede tilbud som led i et integrationsprogram efter § 16 og

4) aktiviteter til at styrke et aktivt medborgerskab.

Stk. 7. Den koordineringsansvarlige forvaltning skal i samarbejde med den enkelte udlænding tilvejebringe og indhente de oplysninger, der er nødvendige for udredningsdelen i stk. 4 og indsatsdelen i stk. 6.

Stk. 8. Integrationsplanen skal angive, hvilken forvaltning i kommunen der er ansvarlig for at koordinere integrationsindsatsen for udlændingen og dennes familie, jf. § 15 b.

Stk. 9. Integrationsplanen skal angive, hvornår der skal følges op på planen, jf. § 15 c.

Stk. 10. Social- og integrationsministeren kan fastsætte nærmere regler om integrationsplanens udarbejdelse og indhold.

§ 15 b. Kommunalbestyrelsen skal til varetagelse af en sammenhængende og bred integrationsindsats for flygtninge og familiesammenførte udlændinge i hver enkelt sag fastsætte, hvilken forvaltning i kommunen der er ansvarlig for at koordinere integrationsplanen for udlændingen og dennes familie.

§ 15 c. Den koordineringsansvarlige forvaltning skal inden for introduktionsperioden, jf. § 16, stk. 6, løbende efter behov følge op på integrationsplanen. Et tidspunkt for opfølgning fastsættes efter aftale med udlændingen.

Stk. 2. Hvis der er gennemført en helbredsmæssig vurdering efter § 15 d, skal der følges op på integrationsplanen snarest muligt herefter.

Stk. 3. Opfølgning gennemføres ved en individuel samtale med udlændingen ved personligt fremmøde. I helt særlige tilfælde kan opfølgning dog gennemføres på anden vis.

Stk. 4. Opfølgning skal omfatte en gennemgang af integrationsplanen sammen med udlændingen med henblik på en vurdering af, om der er behov for at justere de fastsatte mål og indsatser. Samtidig vurderes behovet for fornyet opfølgning, og tidspunktet for næste opfølgning fastsættes efter aftale med udlændingen.

Stk. 5. Social- og integrationsministeren kan fastsætte nærmere regler om opfølgning på integrationsplanen.

Helbredsmæssig vurdering

§ 15 d. Kommunalbestyrelsen skal snarest muligt og inden 3 måneder efter overtagelse af integrationsansvaret for en flygtning, jf. § 4, tilbyde den pågældende en helbredsmæssig vurdering med henblik på en tidlig afdækning af psykiske og fysiske helbredsproblemer. Tilbuddet skal endvidere gives til udlændinge, som er familiesammenførte med en flygtning.

Stk. 2. Den helbredsmæssige vurdering skal omfatte

en samtale med og en helbredsundersøgelse af udlændingen med henblik på en lægefaglig vurdering af udlændingens fysiske og psykiske helbredstilstand og

en lægefaglig vurdering af, om der er behov for videre helbredsmæssig udredning eller behandling.

Stk. 3. Den helbredsmæssige vurdering skal gennemføres af en læge.

Stk. 4. Kommunalbestyrelsen skal med udlændingens samtykke videregive de oplysninger, som er relevante for lægens gennemførelse af den helbredsmæssige vurdering.

Stk. 5. Lægen skal med udlændingens samtykke videregive resultatet af den gennemførte helbredsmæssige vurdering til den koordineringsansvarlige forvaltning, jf. § 15 b, således at det kan indgå i integrationsplanens udredningsdel, jf. § 15 a, stk. 4.

Stk. 6. Hvis den helbredsmæssige vurdering ikke er gennemført af udlændingens egen læge, skal den læge, der har gennemført vurderingen, med udlændingens samtykke videregive resultatet heraf til udlændingens egen læge.

Stk. 7. Social- og integrationsministeren fastsætter efter forhandling med ministeren for sundhed og forebyggelse nærmere regler om tilrettelæggelse, organisering og indhold af den helbredsmæssige vurdering.«.

§ 2

I lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats, jf. lovbekendtgørelse nr. 731 af 15. juni 2010, som ændret senest ved § 2 i lov nr. 1380 af 23. december 2012, foretages følgende ændring:

1. I § 14, stk. 1, 2. pkt., ændres »samt« til: »og«, og efter »nævnte lovs § 8« indsættes: »samt opgaven med at koordinere integrationsplanen for en udlænding og dennes familie, jf. § 15 b i integrationsloven«.

§ 3

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. juli 2013.

Stk. 2. Lovens § 1, nr. 2, finder anvendelse for udlændinge, som kommunalbestyrelsen overtager integrationsansvaret for, jf. integrationslovens § 4, efter lovens ikrafttræden.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Indholdsfortegnelse
 
  
  
1. Indledning
2. Lovforslagets formål og baggrund
3. Lovforslagets indhold
 
3.1. Integrationsplan
  
3.1.1. Gældende ret
 
  
3.1.2. Overvejelser og den foreslåede ordning
   
3.1.2.1. Formål og målgruppe
   
3.1.2.2. Integrationsplanens indhold
   
3.1.2.3. Fastsættelse af koordineringsansvarlig forvaltning
   
3.1.2.4. Tilvejebringelse af integrationsplanens oplysninger og
forholdet til persondataloven
   
3.1.2.5. Opfølgning på integrationsplanen
   
3.1.2.6. Evaluering
 
3.2. Helbredsmæssig vurdering
  
3.2.1. Gældende ret
  
3.2.2. Overvejelser og den foreslåede ordning
4. Økonomiske og administrative konsekvenser for stat, kommuner og regioner
5. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet
6. Administrative konsekvenser for borgerne
7. Miljømæssige konsekvenser
8. Forholdet til EU-retten
9. Hørte myndigheder m.v.
10. Sammenfattende skema over lovforslagets konsekvenser
  


1. Indledning

Regeringen (Socialdemokraterne, Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti) blev som led i aftalen om finansloven for 2013 enige med Enhedslisten om at styrke modtagelsen af udenlandske borgere. Det fremgår af aftalen, at regeringen og Enhedslisten bl.a. er enige om, at udlændinge skal have en bedre modtagelse, når de kommer til Danmark, og at dette ikke mindst gælder de mest udsatte grupper af flygtninge og udlændinge.

Aftalen indebærer bl.a., at modtagelsesindsatsen for nyankomne flygtninge og familiesammenførte skal styrkes. Det fremgår af aftalen, at dette skal sikres ved, at der iværksættes en bred modtagelsesindsats, der tager højde for hele familiens forhold og sikrer, at de forskellige indsatser om bl.a. beskæftigelse, social støtte, sundhedstilbud og skole og uddannelse i højere grad er sammentænkte og understøtter hinanden. Endelig fremgår det af aftalen, at der skal sikres en tidlig indsats over for flygtninge med sundhedsmæssige problemer.

Aftalen indebærer således, at kommunerne forpligtes til at tilbyde alle nyankomne udlændinge, der har fået opholdstilladelse som flygtninge eller som familiesammenførte, en bred, individuel integrationsplan. Desuden skal der indføres et obligatorisk tilbud om sundhedsmæssig screening af alle nyankomne flygtninge og deres familiemedlemmer. Og endelig skal der gennemføres en opkvalificering af den kommunale opgavevaretagelse på integrationsområdet ved iværksættelse af efteruddannelsesinitiativer over for kommunale medarbejdere og en styrket vidensformidling og erfaringsudveksling om modtagelse og integration.

Dette lovforslag gennemfører initiativet om en bred, individuel integrationsplan og initiativet om indførelse af obligatorisk sundhedsmæssig screening, hvis udmøntning kræver lovændring.

Lovforslaget indeholder på den baggrund forslag til ændringer af integrationsloven. Med de foreslåede ændringer skal kommunerne tilbyde alle nyankomne udlændinge, der har fået opholdstilladelse som flygtninge eller som familiesammenførte, en individuel integrationsplan. Herudover får kommunerne pligt til at tilbyde en tidlig helbredsmæssig vurdering (sundhedsscreening) af alle nyankomne flygtninge og deres familiemedlemmer.

Lovforslaget indeholder endvidere forslag til ændring af lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats som en konsekvens af de foreslåede ændringer af integrationsloven.

2. Lovforslagets formål og baggrund

Lovforslaget har til formål at styrke modtagelsen af nyankomne flygtninge og familiesammenførte udlændinge gennem en sammenhængende og koordineret modtagelses- og integrationsindsats.

Kommunernes modtagelses- og integrationsindsats for nyankomne flygtninge og familiesammenførte har i dag et stærkt fokus på den beskæftigelsesrettede indsats. Tilknytning til arbejdsmarkedet har væsentlig betydning for en vellykket integration, og regeringen ønsker derfor at fastholde dette fokus. Men formålet med integrationsindsatsen er bredere end dette. Det er regeringens opfattelse, at mange flygtninge og familiesammenførtes integration i det danske samfund forudsætter en bredere indsats, hvor der desuden ses på den samlede families behov under ét.

Selvom mange kommuner i dag gør en stor indsats ved modtagelse af flygtninge og familiesammenførte, er det samlede billede, at indsatsen ikke mindst for de svageste flygtninge og familiesammenførte har brug for et løft.

De fleste nyankomne flygtninge og familiesammenførte har kontakt med flere forskellige myndighedspersoner, herunder med flere dele af den kommunale forvaltning, f.eks. jobcenter, ydelsesforvaltning, socialforvaltning, skoleforvaltning osv. Indsatserne i forhold til nyankomne flygtninge og familiesammenførte udlændinge er reguleret i forskellige lovgivninger og ofte fordelt over forskellige forvaltninger. Erfaringer viser, at de igangsatte indsatser ikke altid er koordinerede og derfor ikke understøtter hinanden, fordi det tværfaglige samarbejde ikke fungerer godt nok.

Efter regeringens opfattelse er en bred, sammenhængende og velkoordineret integrationsindsats, som iværksættes tidligst muligt, den bedste måde at sikre en effektiv integrationsindsats og forebygge senere integrationsproblemer. Der er brug for nye redskaber, der kan understøtte dette.

Regeringen vil derfor styrke modtagelses- og integrationsindsatsen for nyankomne flygtninge og familiesammenførte ved dels at sikre sammenhæng i indsatsen, og ved dels at sikre, at indsatsen i højere grad end i dag tilrettelægges som en helhedsorienteret og familieorienteret indsats, hvor dette er relevant. Det vil være til gavn for den enkelte udlændings og den samlede families integration.

Regeringen vil på den baggrund indføre en pligt for kommunalbestyrelsen til at tilbyde alle nyankomne flygtninge og familiesammenførte udlændinge en integrationsplan, som skal understøtte kommunernes arbejde med at sikre en bred, tværfaglig og sammenhængende modtage- og integrationsindsats for nyankomne flygtninge og familiesammenførte.

Regeringen ønsker at styrke indsatsen særligt i forhold til de mest udsatte flygtninge og deres familiemedlemmer. Det indebærer bl.a., at der skal sikres en tidligere afdækning af væsentlige helbredsproblemer hos denne gruppe. Regeringen vil derfor indføre en ordning, hvor alle nyankomne flygtninge og deres familiemedlemmer tilbydes en helbredsmæssig vurdering, så større helbredsmæssige problemer opdages og eventuel behandling kan iværksættes tidligst muligt.

Regeringen vil endelig tage konkrete initiativer til at sikre en faglig opkvalificering af de medarbejdere i kommunerne, der arbejder på integrationsområdet, og medvirke til en mere systematisk udbredelse af viden om integration, herunder særligt i forhold til modtagelsesopgaven og ikke mindst i forhold til modtagelsen af udsatte familier. De nævnte initiativer vil medvirke til at kvalificere og professionalisere kommunernes opgavevaretagelse på integrationsområdet og skabe et fælles integrationsfagligt fundament på tværs af forvaltningsområder. Der er i forbindelse med finanslovsaftalen for 2013 afsat en samlet ramme på 3.0 mio. kr. årligt i 2014-2016 hertil.

Social- og Integrationsministeriet vil inden udgangen af 2015 gennemføre en evaluering af ordningen med en integrationsplan.

3. Lovforslagets indhold

3.1. Integrationsplan

3.1.1. Gældende ret

Kommunalbestyrelsen skal i dag efter integrationslovens § 16 tilbyde alle voksne nyankomne flygtninge og familiesammenførte udlændinge et integrationsprogram, som består af danskuddannelse, beskæftigelsesrettede tilbud og kursus i samfundsforståelse. Integrationsprogrammets indhold fastlægges i en integrationskontrakt, som skal være indgået inden en måned efter kommunalbestyrelsens overtagelse af integrationsansvaret for en udlænding, jf. integrationslovens § 19. Integrationskontrakten udgør den koordineringsmæssige ramme for denne indsats. Kontraktens indhold fastlægges efter en samlet vurdering af den enkeltes situation og behov med henblik på, at udlændingen hurtigst muligt opnår ordinær beskæftigelse. Den skal blandt andet beskrive udlændingens beskæftigelses- og uddannelsesmål og de aktiviteter under integrationsprogrammet, der skal sikre, at disse mål nås.

Herudover følger det af integrationslovens § 4, stk. 1, sidste led, at kommunalbestyrelsen har ansvaret for at samordne og koordinere de gældende lovbundne indsatser efter integrationsloven, bl.a. boligplacering af flygtninge og integrationsprogrammer for flygtninge og familiesammenførte med kommunens øvrige integrationsindsats. Med øvrig integrationsindsats forstås kommunens aktiviteter efter anden lovgivning eller i medfør af de uskrevne regler om kommunernes opgavevaretagelse (kommunalfuldmagtsreglerne), som kan virke integrationsfremmende.

Det er derimod ikke reguleret, hvordan samordning af den lovbundne indsats efter integrationsloven for den enkelte udlænding med kommunens øvrige integrationsindsats nærmere gennemføres.

3.1.2. Overvejelser og den foreslåede ordning

3.1.2.1. Formål og målgruppe

Formålet med integrationsloven er bl.a. at sikre, at nyankomne udlændinge får mulighed for at udnytte deres evner og ressourcer med henblik på at blive deltagende, selverhvervende og ydende medborgere på lige fod med samfundets øvrige borgere, jf. integrationslovens § 1, stk. 1. Det følger desuden af bestemmelsen, at dette bl.a. skal ske gennem en integrationsindsats, der bidrager til, at nyankomne udlændinge sikres mulighed for deltagelse på lige fod med andre borgere i samfundets politiske, økonomiske, arbejdsmæssige, sociale, religiøse og kulturelle liv. Af integrationslovens formålsbestemmelse fremgår endvidere, at loven har til formål at fremme muligheden for, at samfundets borgere, virksomheder, myndigheder, institutioner, organisationer og foreninger m.fl. kan bidrage til integrationsindsatsen.

Det er således centrale mål for integrationsindsatsen, at nyankomne udlændinge skal have mulighed for at udnytte deres evner og ressourcer, og at det omgivende samfunds muligheder for at bidrage dertil skal fremmes.

Skal disse mål nås, er det regeringens opfattelse, at der er behov for en bred og sammenhængende integrationsindsats. Det gælder ikke mindst for nyankomne flygtninge og familiesammenførte udlændinge, hvor der i mange tilfælde er behov for flere forskellige indsatser i kommunen.

Det foreslås derfor, at kommunalbestyrelsen får pligt til at tilbyde alle nyankomne flygtninge og familiesammenførte udlændinge en individuel integrationsplan snarest muligt og inden for tre måneder efter kommunalbestyrelsens overtagelse af integrationsansvaret. Det bemærkes, at såfremt udlændingen ikke ønsker en integrationsplan, er den pågældende ikke forpligtet til at tage imod tilbuddet. Det foreslås, at tilbuddet om en integrationsplan skal være et stående tilbud i den treårige introduktionsperiode efter udlændingens modtagelse i kommunen, og at udlændingen informeres herom i forbindelse med tilbuddets afgivelse. En udlænding, som i første omgang har afvist tilbuddet om en integrationsplan, kan efterfølgende vælge at acceptere tilbuddet. Det påhviler kommunen at medvirke til at vejlede udlændingen om tilbuddet om en integrationsplan.

Det foreslås, at planen både skal tilbydes flygtninge og familiesammenførte over 18 år og uledsagede mindreårige udlændinge, som får opholdstilladelse på et asylretligt grundlag eller på baggrund af familiesammenføring. Mindreårige børn, som indrejser sammen med deres forældre eller efterfølgende familiesammenføres med forældre her i landet, og således ikke er at betragte som uledsagede, omfattes derimod af forældrenes integrationsplan.

Integrationsplanen skal bidrage til at sikre en sammenhængende og bred integrationsindsats, hvor fastsatte mål og iværksatte indsatser understøtter den enkelte udlændings og i videst muligt omfang den samlede families integration, jf. den foreslåede nye bestemmelse i integrationsplanens § 15 a, stk. 2, jf. forslagets § 1, nr. 2. Det indebærer, at kommunen i forbindelse med integrationsplanen for den enkelte udlænding forpligtes til at anlægge et helhedsorienteret syn, når mål og indsatser for den enkelte udlænding besluttes. Er der tale om en familie, skal integrationsplanen desuden i videst muligt omfang tage højde for den samlede families forhold og behov, herunder også mindreårige børns.

Integrationsplanen vil i sagens natur være forskellig i indhold og omfang alt efter, om der er tale om en nyankommen flygtningefamilie, hvor der er behov for at koordinere mål og indsatser for flere personer, eller om der er tale om f.eks. en familiesammenført, som indrejser alene.

Er der tale om en familiesammenført udlænding, som indrejser alene, skal planen alene omfatte mål for integration af denne person og indsatser til understøttelse heraf. Det indebærer, at der ikke skal fastsættes mål eller iværksættes indsatser i forhold til den herboende referenceperson, hvad enten det drejer sig om en udlænding eller en dansk statsborger. Det bemærkes, at det ud fra et helhedssyn dog også i dette tilfælde kan være relevant at tage højde for særlige forhold hos den herboende referenceperson med henblik på at sikre en vellykket integration af den nyankomne, når indsatsen for denne fastlægges.

Det foreslås, at integrationsplanen både skal indeholde aktiviteter, der tager sigte på uddannelse og beskæftigelse og aktiviteter, der har fokus på udlændingens medborgerskab og deltagelse i samfundslivet.

Integrationsplanen skal understøtte en sammenhængende indsats, hvor den beskæftigelsesrettede integrationsindsats, som er fastsat i integrationskontrakten, koordineres med de indsatser, som iværksættes på andre forvaltningsområder i form af f.eks. social støtte, sundhedsrettede tilbud m.v. Integrationsplanen skal i videst muligt omfang tage højde for hele familiens situation og sikre en tidlig, helhedsorienteret og koordineret indsats og udvikling. Det vil sikre, at integrationsindsatsen i højere grad fungerer som en forebyggende indsats i forhold til senere integrationsproblemer.

Indsatser på andre forvaltningsområder kan f.eks. være foranstaltninger efter lov om social service (serviceloven) om særlig støtte til børn i familien eller en behandlingsmæssig indsats, som der skal tages højde for ved planlægningen af den beskæftigelsesrettede indsats. En mere helheds- og familieorienteret integrationsindsats, som tager højde for den enkelte og den samlede families situation under ét, vil også understøtte udbyttet af den tilbudte danskuddannelse, anden uddannelse og den beskæftigelsesrettede indsats. Tilsvarende vil indsatser, som bidrager til nyankomnes etablering i lokalsamfundet og netværksdannelse, f.eks. via introduktion til fritidstilbud eller frivilligt arbejde m.v., understøtte danskindlæringen, tilknytning til arbejdsmarkedet og børnenes deltagelse i og udbytte af skolegang.

3.1.2.2. Integrationsplanens indhold

Det foreslås, at integrationsplanen skal bestå af en udredningsdel og en indsatsdel, jf. den foreslåede nye bestemmelse i integrationslovens § 15 a, stk. 1, jf. forslagets § 1, nr. 2.

Integrationsplanens udredningsdel skal indeholde en beskrivelse af det enkelte familiemedlems uddannelses- og beskæftigelsesmæssige forudsætninger. For voksnes vedkommende vil det dreje sig om de oplysninger, som fremgår af integrationskontrakten og som foreløbigt har dannet grundlag for at fastlægge udlændingens integrationsprogram. For mindreårige familiemedlemmer vil det primært dreje sig om oplysninger om hidtidig skolegang, men det kan også være oplysninger om arbejdserfaring. Udredningsdelen skal desuden indeholde oplysninger om det enkelte familiemedlems sociale og helbredsmæssige ressourcer og udfordringer. Det kan f.eks. være oplysninger om særlige boligbehov, som har betydning for, hvilken bolig der skal anvises i den konkrete sag, så det sikres, at det sker under hensyntagen til den pågældendes personlige og familiemæssige situation. Det kan desuden være oplysninger om særlige sociale udfordringer hos uledsagede mindreårige flygtninge eller sociale og helbredsmæssige udfordringer hos traumatiserede flygtninge.

For flygtninge og deres familiemedlemmer foreslås det, at udredningsdelen skal suppleres med resultatet af en gennemført helbredsmæssig vurdering, så der kan tages højde for udlændingens og familiens helbredsforhold i de målsætninger og aktiviteter, der skal iværksættes i forhold til den enkelte. Herved kan der i integrationsplanen tages højde for et eventuelt behandlingsbehov samt iværksatte behandlingsforløb.

Med udfærdigelse af integrationsplanens udredningsdel er der på et tidligt tidspunkt skabt et overblik over den samlede families ressourcer og behov, som kan danne grundlag for den aktive integrationsindsats, som udlændingen og dennes familie skal tilbydes med henblik på at blive godt integreret.

Det foreslås, at integrationsplanens indsatsdel skal indeholde oplysninger om de fastsatte mål for det enkelte familiemedlems integration og de relevante indsatser, som er iværksat eller skal iværksættes i forhold hertil, så der skabes overblik for forvaltningen og for den enkelte udlænding og familie over de samlede mål og indsatser. Indsatserne kan være alle former for tilbud eller aktiviteter, der kan sættes i værk efter gældende lovgivning og som kan bidrage til at styrke udlændingens og familiens integration. Der kan også være tale om frivillige aktiviteter.

Det kan således være fastsatte mål i forhold til en igangsat indsats med social støtte efter serviceloven, en iværksat behandlingsmæssig indsats efter sundhedsloven eller skole- og uddannelsesmål for børn og voksne. Er der f.eks. iværksat foranstaltninger for et barn eller en ung i medfør af servicelovens § 52 og i den forbindelse udarbejdet en handleplan efter servicelovens § 140 bør mål og hovedindsatser herfra angives i integrationsplanen. Det foreslås tillige, at planen også skal indeholde oplysninger om fastsatte mål og indsatser i forhold til dansktilegnelse og opnåelse af beskæftigelse som led i integrationsprogrammet efter integrationsloven. For personer over 18 år vil disse oplysninger fremgå af integrationskontrakten efter integrationslovens § 19. Integrationskontraktens oplysninger om mål og indsatser i forhold til dansk og beskæftigelse vil således indgå som en bestanddel af den overordnede integrationsplan. Integrationsplanen sikrer på denne måde, at de forskellige mål i kontrakten for f.eks. danskuddannelse og beskæftigelse koordineres og afstemmes med udlændingens og dennes eventuelle families øvrige forhold og behov.

Endelig foreslås det, at indsatsdelen skal indeholde oplysninger om de mål og indsatser, som er iværksat i forhold til aktiv deltagelse i samfundslivet og medborgerskab. Det skal sikre en god modtagelse i lokalsamfundet og etablering af lokale kontakter og netværk, som er en vigtig forudsætning for som nyankommen udlænding at blive godt integreret. Lokal deltagelse i foreninger m.v. er samtidig et vigtigt skridt på vejen for at opnå kendskab til og forståelse for grundlæggende danske samfundsforhold, kulturelle forhold, dansk historie og demokratiske processer m.v., og kan bidrage positivt til, at den pågældende bliver en aktivt deltagende og ydende medborger i samfundslivet, herunder i foreningslivet samt i uddannelses- og arbejdslivet. Det er derfor et vigtigt led i integrationsplanen, at kommunen f.eks. gennem samarbejde med frivillige foreninger, borgere m.v. i lokalsamfundet bidrager til den enkelte og dennes families etablering i kommunen og bidrager til udvikling af deres sociale lokale netværk. En konkret indsats til at styrke en udlændings aktive medborgerskab, som kunne indgå i en integrationsplan, kunne således være introduktion af et eller flere familiemedlemmer til et lokalt fritidstilbud, f.eks. en sportsklub, introduktion til frivilligt arbejde eller til lokale netværk for andre borgere med tilsvarende livsvilkår, f.eks. andre børnefamilier med bopæl i kommunen.

Ved at samle mål og indsatser, som jobcenteret, socialforvaltningen, skoleforvaltningen osv. sætter i gang i forhold til de enkelte familiemedlemmer, i en integrationsplan, styrkes forudsætningerne for en sammenhængende og koordineret indsats til gavn for den enkelte udlændings og den samlede families integration. Hensigten med integrationsplanen er ikke at ændre på de enkelte forvaltningers myndighedsansvar, men at skabe et mere fuldstændigt billede af behovene og integrationsindsatsen i forhold til familien og dermed sikre, at de enkelte forvaltningers beslutninger træffes på et oplyst og koordineret grundlag.

3.1.2.3. Fastsættelse af koordineringsansvarlig forvaltning

Det foreslås i den foreslåede nye bestemmelse i integrationslovens § 15 b, jf. lovforslagets § 1, nr. 2, at kommunalbestyrelsen i hver enkel sag får pligt til at fastsætte, hvilken forvaltning i kommunen der er ansvarlig for at koordinere integrationsplanen, og at beslutningen herom fremgår af planen. Det vil være den koordineringsansvarlige forvaltning, som skal udarbejde planen i samarbejde med udlændingen. Målet hermed er at skabe overblik over og sammenhæng i de mål og indsatser, som fastsættes af de enkelte forvaltninger i kommunen i forhold til den samlede familie. Desuden sikres udlændingen og familien én indgang til kommunen, hvilket kan bidrage til at give udlændingen overblik over sine muligheder, rettigheder og pligter i det danske samfund.

Kommunalbestyrelsen får frihed til selv at beslutte, hvilken forvaltning der skal varetage koordineringen af indsatsen på tværs af forvaltninger. Kommunalbestyrelsen kan således placere koordineringsansvaret i den forvaltning, som bærer hovedindsatsen i forhold til udlændingen og familien. Det kan f.eks. være jobcenter, familieforvaltning eller socialforvaltning. Det afgørende er, at der i tilrettelæggelsen af de enkelte indsatser sikres en koordinering og indbyrdes afstemning af indsatserne, der sigter mod et fælles mål.

Som en konsekvens heraf foreslås det i lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats at indsætte hjemmel til, at kommunalbestyrelsen kan vælge at beslutte, at jobcenteret skal være ansvarligt for at koordinere integrationsplanen for udlændingen og dennes familie. Der henvises til lovforslagets § 2.

Kommunalbestyrelsen kan efterfølgende ændre, hvilken forvaltning der skal være koordineringsansvarlig i den enkelte sag, hvis væsentlige ændringer i integrationsindsatsen i forhold til udlændingen og dennes familie tilsiger det. Det skal dog sikres, at der i hele forløbet er en koordineringsansvarlig forvaltning.

Kommunalbestyrelsen får frihed til at tilrettelægge samarbejdsformen mellem forvaltningerne efter forholdene i den enkelte kommune og efter behovene i den enkelte sag. Eksempler på samarbejdsformer kan være udpegning af en koordinerende sagsbehandler, etablering af faste mødefora eller etablering af teams på tværs af forvaltninger med deltagelse af flere sagsbehandlere fra relevante forvaltninger omkring familien. Det afgørende er, at den koordineringsansvarlige forvaltning - i forhold til borgere med behov for indsatser på forskellige forvaltningsområder - sikrer den fornødne koordination og sammenhæng mellem indsatserne, så disse spiller sammen og ikke modvirker hinanden.

3.1.2.4. Tilvejebringelse af integrationsplanens oplysninger og forholdet til persondataloven

Det foreslås i integrationslovens § 15 a, stk. 7, jf. lovforslagets § 1, nr. 2, at den koordineringsansvarlige forvaltning i samarbejde med udlændingen tilvejebringer og indhenter de oplysninger, der er nødvendige for at udarbejde integrationsplanen. Det indebærer, at den koordineringsansvarlige forvaltning med udlændingens samtykke skal indhente relevante og nødvendige oplysninger med henblik på udarbejdelse af integrationsplanen fra øvrige forvaltninger, andre myndigheder og private, der udfører opgaver for det offentlige. Det gælder også oplysninger om udlændingens rent private forhold og andre fortrolige oplysninger, herunder læge- og sygehusjournaler. Når udlændingen har givet sit samtykke til indhentelse af oplysninger til brug for integrationsplanen, medfører det, at den myndighed m.v., der anmodes om oplysningerne, tillige er forpligtet til at videregive oplysningerne. Der henvises i den forbindelse til forvaltningslovens § 31, hvorefter en myndighed, der er berettiget til at videregive en oplysning, på begæring er forpligtet til at videregive oplysningen, hvis oplysningen er af betydning for den myndighed, der anmoder herom.

Forslaget om en integrationsplan, som bl.a. skal beskrive udlændingens og eventuelle familiemedlemmers forudsætninger og ressourcer, som er relevante for familiens integration, indebærer, at der sker en behandling, herunder eventuel videregivelse af personoplysninger omfattet af persondatalovens regler.

Der er i persondatalovens § 5 fastsat en række grundlæggende principper for behandling af personoplysninger, herunder at behandling af personoplysninger skal ske i overensstemmelse med god databehandlingsskik, jf. § 5, stk. 1. Lovens § 5, stk. 2 og 3, fastsætter bl.a., at indsamling af oplysninger skal ske til udtrykkeligt angivne og saglige formål, at senere behandling ikke må være uforenelig med disse formål, og at oplysninger, som behandles, skal være relevante og tilstrækkelige og ikke omfatte mere, end hvad der kræves til opfyldelse af de formål, hvortil oplysningerne indsamles, og de formål, hvortil oplysningerne senere behandles. Det følger endvidere af bestemmelsen, at oplysninger skal ajourføres, og at indsamlede oplysninger ikke må opbevares på en måde, der giver mulighed for at identificere den registrerede i et længere tidsrum end det, der er nødvendigt af hensyn til de formål, hvortil oplysningerne behandles.

Persondatalovens § 6, stk. 1, indeholder de generelle betingelser for, hvornår behandling, herunder videregivelse af ikke-følsomme personoplysninger, må finde sted. Af bestemmelsen følger, at behandling af personoplysninger kun må finde sted, hvis en af de i nr. 1-7 angivne betingelser er opfyldt, herunder hvis den registrerede har givet sit samtykke.

Videregivelse og anden behandling af følsomme personoplysninger er reguleret i persondatalovens §§ 7 og 8. Bestemmelsen i § 7 omfatter oplysninger om racemæssig eller etnisk baggrund, politisk, religiøs eller filosofisk overbevisning, fagforeningsmæssige tilhørsforhold samt helbredsoplysninger (herunder oplysninger om en fysisk persons tidligere, nuværende eller fremtidige fysiske eller psykiske tilstand samt oplysninger om medicinforbrug eller misbrug af narkotika, alkohol eller lignende nydelsesmidler mv.) og seksuelle forhold.

Efter persondatalovens § 7, stk. 1, må der ikke behandles følsomme oplysninger, der er opregnet i bestemmelsen. Efter § 7, stk. 2, finder bestemmelsen i stk. 1 dog ikke anvendelse, hvis den registrerede har givet sit udtrykkelige samtykke til en sådan behandling, jf. § 7, stk. 2, nr. 1.

For så vidt angår oplysninger om strafbare forhold, væsentlige sociale problemer og andre rent private forhold end dem, der er nævnt i persondatalovens § 7, fremgår det af lovens § 8, stk. 2, at sådanne oplysninger ikke må videregives. Videregivelse kan dog bl.a. finde sted, hvis den registrerede har givet sit udtrykkelige samtykke til videregivelsen (nr. 1).

Efter persondatalovens § 8, stk. 3, må forvaltningsmyndigheder, der udfører opgaver inden for det sociale område, kun videregive oplysninger omfattet af § 8, stk. 1, og § 7, stk. 1, hvis betingelserne i § 8, stk. 2, nr. 1 eller 2, er opfyldt, eller hvis videregivelsen er et nødvendigt led i sagens behandling eller nødvendig for, at en myndighed kan gennemføre tilsyns- eller kontrolopgaver.

Den foreslåede integrationsplan vil typisk indeholde oplysninger om udlændingens rent private forhold. Det kan bl.a. være oplysninger om udlændingens sociale og familiemæssige forhold og helbredsoplysninger. Disse oplysninger er derfor omfattet af de ovennævnte bestemmelser i persondatalovens §§ 7 og 8.

Den foreslåede integrationsplan har karakter af et tilbud, som den enkelte udlænding kan vælge at tage imod eller afslå. Det er derfor forudsat, at den udveksling af oplysninger mellem forvaltninger, myndigheder og private, som er nødvendig for, at integrationsplanen kan udarbejdes og føres, skal ske efter forudgående indhentelse af samtykke fra den enkelte udlænding.

Indhentelse og videregivelse af de nævnte oplysninger med udlændingens samtykke kan således finde sted i overensstemmelse med persondatalovens § 7, stk. 2, nr. 1, og § 8, stk. 2, nr. 1. Den koordinerende forvaltning skal sikre, at udlændingen er informeret om, hvilke oplysninger der gives samtykke til at udveksle og til hvilket formål samtykket gives. I det omfang, der er behov for oplysninger om flere familiemedlemmer, skal samtykke indhentes fra de respektive familiemedlemmer.

Det bemærkes, at det forhold, at tilvejebringelse og indhentelse af oplysninger til brug for integrationsplanen er baseret på samtykke, ikke ændrer ved adgangen til efter de gældende bestemmelser i integrationslovens kapitel 10 at udveksle oplysninger mellem Udlændingestyrelsen og den integrationsansvarlige kommunalbestyrelse og mellem kommuner i de tilfælde, hvor en udlænding flytter fra en kommune til en anden.

Der henvises til den foreslåede bestemmelse i integrationslovens § 15 a, stk. 7, jf. lovforslagets § 1, nr. 2, og de specielle bemærkninger hertil.

3.1.2.5. Opfølgning på integrationsplanen

Kommunalbestyrelsen får frihed til at fastlægge, hvornår der skal følges op på integrationsplanen ud fra en konkret vurdering af behovet, som vil afhænge af den enkelte udlændings situation. Den konkrete anledning til opfølgning kan f.eks. være væsentlige ændringer i familiens forhold, som udlændingen selv gør opmærksom på, eller en konkret henvendelse fra en anden forvaltning om væsentlige ændrede forhold for et eller flere familiemedlemmer. Det anbefales, at der som minimum følges op på planen én gang årligt.

Opfølgningen skal sikre, at der løbende foretages den fornødne koordination af indsatser i forhold til udlændingen og familien. I den forbindelse bemærkes, at kommunalbestyrelsen allerede i dag har en overordnet forpligtelse til at koordinere de gældende lovbundne indsatser efter integrationsloven med kommunens øvrige integrationsindsats. På den baggrund forventes samlet set ikke at være behov for flere samtaler, end der allerede gennemføres i dag.

Desuden vil der skulle følges op på planen, når resultatet af en gennemført helbredsmæssig vurdering foreligger, således at der kan tages højde for væsentlige helbredsforhold i den videre integrationsindsats for udlændingen og dennes familie. Det bemærkes i den forbindelse, at det er en forudsætning, at udlændingen har givet sit samtykke til, at den undersøgende læge videregiver resultatet af den helbredsmæssige vurdering til kommunen med henblik på, at det kan indgå i integrationsplanen. Der henvises til afsnit 3.2.2. om helbredsmæssig vurdering nedenfor.

Det foreslås, at kommunalbestyrelsen skal følge op på integrationsplanen i den treårige introduktionsperiode efter kommunalbestyrelsens overtagelse af integrationsansvaret for udlændingen.

Om den nærmere opfølgning henvises til den foreslåede bestemmelse i integrationslovens § 15 c, jf. lovforslagets § 1, nr. 2, og de specielle bemærkninger hertil.

3.1.2.6. Evaluering

Social- og Integrationsministeriet vil inden udgangen af 2015 gennemføre en evaluering af ordningen med en integrationsplan. Evalueringen vil bl.a. have fokus på effekterne af en styrket koordinering af integrationsindsatsen i forhold til arbejdsmarkedstilknytning, danskkundskaber og aktivt medborgerskab, herunder dokumentere betydningen af tværfaglige samarbejdsmodeller i kommunernes implementering af og opfølgning på integrationsplanen.

3.2. Helbredsmæssig vurdering

3.2.1. Gældende ret

Lovgivningen indeholder i dag ikke noget krav om en afdækning af nyankomne flygtninges helbredsforhold.

3.2.2. Overvejelser og den foreslåede ordning

En relativ stor del af de nyankomne flygtninge og familiesammenførte til flygtninge har alvorligere sundhedsmæssige problemer. Det drejer sig både om fysiske og psykiske lidelser. Således viser undersøgelser bl.a., at flygtninge generelt har større risiko for at dø af infektionssygdomme end danskere. Desuden skønnes det, at ca. en tredjedel af de spontane flygtninge lider af en form for traumatisering.

Alvorligere helbredsproblemer, som ikke behandles, kan udvikle sig til væsentlige barrierer for integrationen. Disse problemer er ikke bare væsentlige for den enkelte, men i høj grad også for den øvrige familie. Det gælder ikke mindst børn, der vokser op med alvorligt syge forældre. Det er derfor afgørende, at sådanne problemer afdækkes så tidligt som muligt.

Konsekvenserne af traumatisering er bl.a. manglende indlæringsevne, herunder sprogtilegnelse, og manglende evne til at relatere sig til andre.  Afledt heraf er bl.a. manglende arbejdsmarkedsdeltagelse, manglende forældreevne og evne til at skabe nye netværk, og i de alvorligste tilfælde misbrug og kriminalitet. Børn, som vokser op i en familie, hvor en eller flere er traumatiserede, kan desuden blive ofre for såkaldt sekundær traumatisering.

Nogle kommuner har i dag et sundhedstilbud til nyankomne kvoteflygtninge, dvs. udlændinge, som meddeles opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 8, og derudover har enkelte kommuner forskelligt tilrettelagte sundhedstilbud til spontanflygtninge, dvs. udlændinge, der meddeles opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7. Kommunernes praksis er dog meget varieret, og i mange tilfælde sker der ingen eller kun en mangelfuld udredning. Derved forpasses muligheden for en tidlig indsats med de mulige konsekvenser, der er nævnt ovenfor.

Det foreslås på denne baggrund at indføre en forpligtelse for kommunalbestyrelsen til at tilbyde en helbredsmæssig vurdering til alle nyankomne flygtninge og familiesammenførte til flygtninge snarest muligt og inden 3 måneder efter overtagelse af integrationsansvaret, jf. den foreslåede nye bestemmelse i integrationslovens § 15 d, jf. lovforslagets § 1, nr. 2. Tilbuddet omfatter både kvoteflygtninge og spontanflygtninge.

Kommunalbestyrelsen skal tilbyde en helbredsmæssig vurdering, uafhængigt af om udlændingen har taget imod tilbuddet om en integrationsplan.

Det bemærkes, at såfremt udlændingen ikke ønsker en helbredsmæssig vurdering, er den pågældende ikke forpligtet til at tage imod tilbuddet.

Det foreslås, at tilbuddet om en helbredsmæssig vurdering skal være et stående tilbud i den treårige introduktionsperiode efter udlændingens modtagelse i kommunen, og at udlændingen informeres herom i forbindelse med tilbuddets afgivelse. En udlænding, som i første omgang har afvist tilbuddet om en helbredsmæssig vurdering, f.eks. grundet manglende tillid til myndigheder eller fordi den pågældende i første omgang ikke har kunnet overskue fordelene herved, kan efterfølgende bede om en helbredsmæssig vurdering. Det påhviler kommunen at medvirke til at vejlede udlændingen om dette tilbud.

Den helbredsmæssige vurdering har til formål at sikre en tidlig afdækning af psykiske og fysiske helbredsproblemer, som kan udgøre eller udvikle sig til en barriere for udlændingens og familiens integration. Herved skabes forudsætningerne for, at den rette behandling kan iværksættes så tidligt som muligt, hvis vurderingen viser, at der er et behandlingsbehov, ligesom udlændingens og familiens helbredsmæssige forhold kan indgå i den videre planlægning af integrationsindsatsen for den enkelte udlænding og familien. I den forbindelse er det også vigtigt, at integrationsindsatsen involverer alle relevante aktører, i forhold til børnefamilier f.eks. også sundhedsplejerskerne i den kommunale sundhedstjeneste.

Den helbredsmæssige vurdering skal foretages af en læge. Kommunalbestyrelsens tilbud om en helbredsmæssig vurdering kan således være hos udlændingens egen læge eller en anden praktiserende læge, som kommunen har indgået aftale om en sådan helbredsmæssig vurdering med. Såfremt der inden for kommunens egen organisation er den tilstrækkelige lægefaglige ekspertise, kan den helbredsmæssige vurdering også gennemføres af kommunen. Det afgørende er, at den helbredsmæssige vurdering gennemføres af en person med de nødvendige kompetencer under lægefagligt ansvar, og at resultatet heraf videregives til udlændingens egen læge med henblik på henvisning til yderligere udredning og behandling i det almindelige sundhedsvæsen, hvis der er behov herfor. Herved sikres, at udlændingens egen læge på et tidligt tidspunkt får indsigt i udlændingens og familiens eventuelle helbredsmæssige udfordringer og, at et eventuelt behov for yderligere udredning og behandling så tidligt som muligt kanaliseres til det almindelige sundhedsvæsen.

Den helbredsmæssige vurdering skal omfatte en samtale med og en helbredsundersøgelse af udlændingen med henblik på en lægefaglig vurdering af udlændingens fysiske og psykiske helbredstilstand. Undersøgelserne skal afdække psykiske og fysiske forhold, som kan udgøre barrierer for udlændingens integration. Fysiske forhold kan f.eks. være alvorlig sygdom eller funktionsnedsættelse, mangelfuld ernæring eller infektionssygdomme, f.eks. som følge af manglende vaccinationer. Psykiske forhold kan f.eks. være følger af traumatiserende oplevelser i hjemlandet eller under flugt eller psykiske belastninger som følge af øvrige familiemedlemmers sygdom.

Undersøgelsen skal inddrage allerede foreliggende helbredsmæssige oplysninger. Såfremt der forud for den helbredsmæssige vurdering er foretaget helbredsmæssige undersøgelser af en udlænding, f.eks. under asylsagsbehandlingen, kan oplysninger herfra indgå i vurderingen, hvis udlændingen giver samtykke hertil. Hvis kommunalbestyrelsen er i besiddelse af sådanne oplysninger, skal de med udlændingens samtykke videregives til den læge, som skal gennemføre den helbredsmæssige vurdering, jf. den foreslåede bestemmelse i integrationslovens § 15 d, stk. 4. Desuden kan den undersøgende læge ved behov herfor, med udlændingens samtykke indhente og få videregivet helbredsmæssige oplysninger fra sundhedsvæsenet. Videregivelsen sker inden for rammerne af sundhedslovens kap. 9 om adgang til at videregive helbredsmæssige oplysninger, herunder om krav til gyldigt samtykke.

Såfremt undersøgelserne og den helbredsmæssige vurdering giver anledning til det, henviser lægen udlændingen til videre udredning eller behandling, der foretages i det almindelige sundhedsvæsen.

Endelig skal den undersøgende læge sørge for, at resultatet af den helbredsmæssige vurdering med udlændingens samtykke videregives til kommunen. Herved sikres, at den lægefaglige vurdering af udlændingens fysiske og psykiske helbredstilstand kan indgå i den videre tilrettelæggelse af integrationsindsatsen for udlændingen og eventuelle familie. Der henvises til det anførte ovenfor i afsnit 3.1.2.2. om integrationsplanens indhold og afsnit 3.1.2.5. om opfølgning på integrationsplanen.

Videregivelse af oplysninger fra den helbredsmæssige vurdering til den koordineringsansvarlige forvaltning sker efter forudgående samtykke og inden for rammerne af sundhedslovens kap. 9 om adgang til at videregive helbredsmæssige oplysninger, herunder om krav til gyldigt samtykke. Der henvises nærmere til de specielle bemærkninger til den foreslåede § 15 d om tilbud om en helbredsmæssig vurdering.

Den nærmere tilrettelæggelse, organisering og fastsættelse af indhold af ordningen om tilbud om helbredsmæssig vurdering fastsættes ved bekendtgørelse efter forudgående inddragelse af relevante fagpersoner, Sundhedsstyrelsen, KL, Danske Regioner og Lægeforeningen.

Der udarbejdes desuden - med inddragelse af Sundhedsstyrelsen og andre relevante fagpersoner - en vejledning om den helbredsmæssige vurdering, som den undersøgende læge kan benytte. Vejledningen vil indeholde information om den nærmere tilrettelæggelse og indhold af den helbredsmæssige vurdering, særlige opmærksomhedspunkter og andet relevant materiale om undersøgelse af flygtninge og deres familier samt information om, hvor der er mulighed for at få faglig rådgivning om målgruppens behov og behandlingsmuligheder.

4. Økonomiske og administrative konsekvenser for stat, kommuner og regioner

Lovforslagets forslag om tilbud om integrationsplaner for nyankomne flygtninge og familiesammenførte og forslag om tilbud om helbredsmæssige vurderinger skønnes at medføre økonomiske og administrative konsekvenser for kommunerne.

Som led i regeringens aftale med Enhedslisten om finansloven for 2013 er der afsat en ramme på 4,7 mio. kr. i 2013 og 9,3 mio. kr. årligt fra og med 2014 til kompensation af kommunale merudgifter i forbindelse med lovforslaget. Heraf skønnes de administrative merudgifter at udgøre 1,0-2,0 mio. kr. i 2013 og 3,0-4,0 mio. kr. fra og med 2014.

Forslaget forventes ikke at medføre merudgifter for regionerne.

Lovforslagets økonomiske konsekvenser skal forhandles med kommuner og regioner.

5. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet

Lovforslaget har ikke konsekvenser for erhvervslivet.

6. Administrative konsekvenser for borgerne

Lovforslaget har ikke administrative konsekvenser for borgerne.

7. Miljømæssige konsekvenser

Lovforslaget medfører ingen miljømæssige konsekvenser.

8. Forholdet til EU-retten

Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.

9. Hørte myndigheder m.v.

Udkast til lovforslaget har været i høring hos følgende:

Advokatrådet, Amnesty International, Ankestyrelsen, AOF-Danmark, Børne- og Kulturchefforeningen, Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Erhverv, Dansk Flygtningehjælp, Dansk Folkeoplysnings Forbund, Danske Handicaporganisationer, Dansk Industri, Danske Regioner, Dansk Røde Kors, Dansk Socialrådgiverforening, Datatilsynet, Det Centrale Handicapråd, Dignity - Dansk Institut mod Tortur, Dokumentations- og Rådgivningscentret om Racediskrimination, FOF's Landsorganisation, Foreningen af Ledere ved Danskuddannelser, Foreningen af Socialchefer i Danmark, Frivilligrådet, Indvandrerrådgivningen, Institut for Menneskerettigheder, Jobrådgivernes Brancheforening, Kommunernes Landsforening, Landsorganisationen i Danmark, Liberalt Oplysningsforbund, Lægeforeningen, Lærernes Centralorganisation, NETOP - Netværk for oplysning, Oplysningsforbundenes Fællesråd, Praktiserende Lægers Organisation, Retssikkerhedsfonden, Rigsrevisionen, Retspolitisk Forening, Rådet for Socialt Udsatte, Rådet for Etniske Minoriteter, Sundhedsstyrelsen, Uddannelsesforbundet, UNHCR.

 
10. Sammenfattende skema over lovforslagets konsekvenser
   
 
Positive konsekvenser/
Mindreudgifter
Negative konsekvenser/
Merudgifter
Økonomiske konsekvenser for stat, kommuner og regioner
Ingen
Forslaget skønnes at medføre merudgifter for kommunerne inden for en ramme på 4,7 mio. kr. i 2013 og 9,3 mio. kr. årligt fra og med 2014. Heraf skønnes de administrative merudgifter at udgøre 1,0-2,0 mio. kr. i 2013 og 3,0-4,0 mio. kr. fra og med 2014.
Forslaget forventes ikke at medføre merudgifter for regionerne.
Administrative konsekvenser for stat, kommuner og regioner
Ingen
Lovforslagets skønnes at have administrative konsekvenser for kommunerne.
Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet
Ingen
Ingen
Administrative konsekvenser for erhvervslivet
Ingen
Ingen
Miljømæssige konsekvenser
Ingen
Ingen
Administrative konsekvenser for borgerne
Ingen
Ingen
Forholdet til EU-retten
Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter
 
   


Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

(Integrationsloven)

Til nr. 1

Der er tale om en konsekvensændring som følge af § 1, nr. 2, hvor det foreslås at indsætte en pligt for kommunalbestyrelsen til at tilbyde alle nyankomne flygtninge og familiesammenførte udlændinge en integrationsplan.

Ansvaret for integration af nyankomne flygtninge og familiesammenførte er hos kommunalbestyrelsen og gælder således også udarbejdelsen af integrationsplaner.

Til nr. 2

§ 15 a

Efter den foreslåede bestemmelse i § 15 a, stk. 1, skal alle nyankomne flygtninge og familiesammenførte fremover have tilbudt en integrationsplan snarest muligt og inden for tre måneder efter kommunalbestyrelsens overtagelse af integrationsansvaret for den pågældende i medfør af integrationslovens § 4.

Ved flygtninge forstås udlændinge, der har fået asyl, humanitær opholdstilladelse, opholdstilladelse som uledsaget mindreårig asylansøger eller opholdstilladelse på andet asylrelateret grundlag, jf. de nævnte opholdsgrundlag i integrationslovens § 2, stk. 2.

Ved familiesammenførte udlændinge forstås udlændinge, som er meddelt familiesammenføring med herboende personer efter udlændingelovens almindelige regler herom, jf. de nævnte opholdsgrundlag i integrationslovens § 2, stk. 3. Familiesammenførte til arbejdstagere, studerende m.v. er således ikke omfattet af integrationsplanen.

Integrationsplanen skal både tilbydes flygtninge og familiesammenførte udlændinge over 18 år og uledsagede mindreårige udlændinge, som får opholdstilladelse på et asylretligt grundlag eller på baggrund af familiesammenføring.

Mindreårige børn, som indrejser sammen med deres forældre eller efterfølgende familiesammenføres med forældre her i landet, og således ikke er at betragte som uledsagede, omfattes af forældrenes integrationsplan.

For uledsagede mindreårige flygtningebørn udpeger Statsforvaltningen efter forældreansvarslovens § 28 en midlertidig forældremyndighedsindehaver til at drage omsorg for barnet. Det indebærer, at det er den midlertidige forældremyndighedsindehaver, der skal tage stilling til tilbuddet om en integrationsplan ud fra barnets interesser og behov. Den midlertidige forældremyndighedsindehaver skal i den forbindelse tage hensyn til den mindreåriges egne synspunkter alt efter alder og behov.

I forbindelse med tilbud om en integrationsplan skal udlændingen samtidig informeres om, at udveksling af oplysninger mellem forvaltninger og myndigheder kan være nødvendig for at sikre den fornødne koordinering af den samlede indsats. I forbindelse med, at en udlænding tager imod tilbuddet om en integrationsplan, skal den pågældende således samtidig give sit samtykke til, at der udveksles oplysninger med øvrige relevante kommunale forvaltninger. Det er vigtigt, at udlændingen gives tilstrækkelig information til at kunne vurdere rækkevidden af samtykket, herunder information om at et samtykke kan tilbagekaldes.

Efter den foreslåede bestemmelse i § 15 a, stk. 1, 2. pkt., skal integrationsplanen bestå af en udredningsdel og en indsatsdel.

Integrationsplanen skal bidrage til at sikre en sammenhængende og bred integrationsindsats, hvor de mål som fastsættes, og de indsatser, som iværksættes, understøtter den enkelte udlændings og i videst muligt omfang den samlede families integration, jf. § 15 a, stk. 2.

Ved en sammenhængende og bred integrationsindsats forstås en koordineret indsats for den enkelte udlænding, hvor beskæftigelsesrettede mål og indsatser, herunder danskuddannelse, suppleres med andre relevante mål og indsatser i forhold til aktivt medborgerskab, social støtte, sundhedstilbud m.v.

Formålet hermed er at sikre, at der indsamles og skabes overblik over de mål og indsatser, som fastsættes af de enkelte forvaltninger i kommunen. Det er derimod ikke hensigten med forslaget at ændre på de enkelte forvaltningsenheders myndighedsansvar.

Efter § 15 a, stk. 3, udarbejdes integrationsplanen af den koordineringsansvarlige forvaltning, jf. § 15 b. Planen skal udarbejdes i samarbejde med udlændingen og under hensyntagen til den enkelte udlændings og dennes families samlede forudsætninger og behov med henblik på, at den samlede familie hurtigst muligt bliver integreret.

Med henblik på at sikre overskuelighed og kontinuitet anbefales det i videst muligt omfang at tilknytte en fast koordinerende sagsbehandler - og i større kommuner et fast sagsbehandlerteam - til udlændingen og dennes familie.

Den koordineringsansvarlige forvaltning kan tilrettelægge samarbejdet med udlændingen både som individuelle samtaler med det enkelte familiemedlem og - hvor det vurderes hensigtsmæssigt - som fælles samtaler med f.eks. begge ægtefæller. Sagsbehandleren skal indhente fornødent samtykke fra de enkelte familiemedlemmer.

Det kan også være relevant at gennemføre samtaler med børn i familien, som er tilstrækkeligt modne hertil. Der henvises i den forbindelse bl.a. til Børnekonventionens artikel 12 om barnets ret til at blive hørt og inddraget i afgørelser vedrørende barnet.

For alle samtaler gælder, at der skal anvendes den fornødne kvalificerede tolkebistand.

Udredningsdelen skal efter den foreslåede bestemmelse i § 15 a, stk. 4, indeholde en beskrivelse af udlændingens og øvrige familiemedlemmers forudsætninger og ressourcer, som er relevante for familiens integration.

Det drejer sig efter det foreslåede stk. 4, nr. 1, om en indledende afdækning af det enkelte familiemedlems medbragte uddannelsesmæssige kvalifikationer og beskæftigelsesmæssige erfaringer. For voksnes vedkommende vil oplysningerne i de fleste tilfælde fremgå af integrationskontrakten, jf. integrationslovens § 19. For børns vedkommende vil det primært være oplysninger om skolegang i hjemlandet og eventuel skolegang her i landet under asylsagsbehandlingen.

Udredningsdelen skal desuden efter det foreslåede stk. 4, nr. 2, indeholde en beskrivelse af det enkelte familiemedlems sociale og helbredsmæssige ressourcer og udfordringer. Det kan f.eks. være oplysninger om særlige sociale udfordringer hos uledsagede mindreårige flygtninge eller sociale- og helbredsmæssige udfordringer hos traumatiserede flygtninge og særlige støttebehov i forhold til børn i sådanne familier. Det kan også være oplysninger om særlige boligbehov for familien eller enkelte familiemedlemmer, som har betydning for, hvilken bolig der skal anvises i den konkrete sag, så det sikres, at det sker under hensyntagen til den pågældendes personlige og familiemæssige situation, f.eks. behov for en handicapvenlig bolig.

Den koordineringsansvarlige forvaltning skal i samarbejde med den enkelte udlænding tilvejebringe og indhente de oplysninger, der er nødvendige for udredningsdelen i stk. 4, jf. den foreslåede bestemmelse i § 15 a, stk. 7.

Der kan ved udredningen tages udgangspunkt i de oplysninger om udlændingen, som kommunen allerede har modtaget fra Udlændingestyrelsen, jf. integrationslovens § 51, i forbindelse med meddelelse af opholdstilladelse. Beskrivelsen i udredningsdelen vil dernæst skulle udbygges på baggrund af de yderligere oplysninger, som de enkelte familiemedlemmer selv fremkommer med i forbindelse med de første samtaler efter ankomsten til kommunen.

I den forbindelse skal den koordineringsansvarlige forvaltning tage stilling til behovet for eventuelt at indhente yderligere oplysninger fra andre dele af den kommunale forvaltning eller fra andre myndigheder om udlændingen og medfølgende børn. Det bemærkes i den forbindelse, at omfanget af relevante oplysninger om udlændingen i andre dele af den kommunale forvaltning i de fleste tilfælde må formodes at være forholdsvis begrænset, henset til at udredningsdelen skal udarbejdes inden for udlændingens første tre måneder i kommunen.

Relevante oplysninger fra andre myndigheder kan f.eks. være oplysninger fra asylcenteroperatøren eller fra sundhedsvæsenet om særlige sociale udfordringer for familien eller om sygeforløb og behandling af familien i asylcenterfasen. Det gælder også oplysninger om udlændingens rent private forhold og andre fortrolige oplysninger, herunder læge- og sygehusjournaler. Forud for indhentelsen af oplysninger skal den koordineringsansvarlige forvaltning indhente udlændingens samtykke hertil eller sikre, at et sådant samtykke allerede foreligger.

I mange tilfælde vil der være tale om oplysninger om udlændingens rent private forhold, som vil være omfattet af persondatalovens §§ 7 og 8, og derfor som udgangspunkt ikke kan videregives. Oplysningerne kan dog videregives, hvis udlændingen har givet sit udtrykkelige samtykke hertil, jf. persondatalovens § 7, stk. 2, nr. 1, og § 8, stk. 2, nr. 1. Hvis udlændingen ikke ønsker at give samtykke, er konsekvensen, at oplysningerne ikke kan indhentes. Dette har sammenhæng med integrationsplanens karakter af et frivilligt tilbud.

Det bemærkes, at det forhold, at tilvejebringelse og indhentelse af oplysninger til brug for integrationsplanen, er baseret på samtykke, ikke ændrer ved adgangen til efter andre regelsæt at udveksle relevante og nødvendige oplysninger internt i kommunen uden samtykke, når udvekslingen af oplysningerne tjener et sagligt formål. Forslaget indebærer således ikke indskrænkninger i de eksisterende muligheder for at udveksle oplysninger uden samtykke.

Desuden kan der som hidtil ske videregivelse af oplysninger under iagttagelse af betingelserne i integrationslovens § 51, som regulerer, hvilke oplysninger Udlændingestyrelsen meddeler den integrationsansvarlige kommune i forbindelse med meddelelse af opholdstilladelse til en udlænding og hvilke oplysninger Udlændingestyrelsen herudover kan videregive til kommunen, når oplysningerne må antages at være af væsentlig betydning for kommunens varetagelse af integrationsansvaret.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets almindelige bemærkninger, afsnit 3.1.2.4.

Efter den foreslåede bestemmelse i stk. 5 skal resultatet af en helbredsmæssig vurdering, som gennemføres i medfør af den foreslåede bestemmelse i integrationslovens § 15 d, indgå i integrationsplanens udredningsdel, når denne foreligger, under forudsætning af at udlændingen har samtykket hertil. Det indebærer, at integrationsplanens udredningsdel skal opdateres med oplysninger om den enkelte udlændings fysiske og psykiske helbredstilstand og den lægefaglige vurdering af behovet for at henvise den pågældende til yderligere udredning eller behandling. Resultatet af den helbredsmæssige vurdering skal indføres i integrationsplanen, uanset om der vurderes at være behov for yderligere helbredsmæssig udredning eller behandling eller ej, idet helbredsoplysningerne kan have betydning for den videre tilrettelæggelse af integrationsindsatsen for udlændingen og dennes eventuelle familie.

Med udfærdigelse af integrationsplanens udredningsdel er der på et tidligt tidspunkt skabt et overblik over den samlede families ressourcer og behov, som kan danne grundlag for den aktive integrationsindsats, som udlændingen og dennes familie skal tilbydes med henblik på at blive godt integreret.

Efter den foreslåede bestemmelse i § 15 a, stk. 6, skal integrationsplanen desuden bestå af en indsatsdel, som skal angive mål og delmål for det enkelte familiemedlems integration samt en plan for, hvilke indsatser, der skal sikre, at målene nås.

Der fastsættes allerede i dag en række mål og delmål for den enkelte nyankomne udlænding. Hensigten med at samle oplysningerne om mål og delmål for de enkelte familiemedlemmer i integrationsplanen er at skabe sammenhæng mellem de forskellige delmål, som fastsættes, således at det sikres, at den samlede indsats i forhold til udlændingen og dennes eventuelle familiemedlemmer understøtter hinanden til gavn for familiens samlede integration.

Integrationsplanens indsatsdel skal således efter det foreslåede stk. 6 både opregne de mål og indsatser, som igangsættes efter integrationsloven og efter anden lovgivning.

Indsatsdelen skal bl.a. indeholde oplysninger om sociale og sundhedsmæssige tiltag, skole- og uddannelsestilbud til mindreårige familiemedlemmer, tilbud om danskuddannelse, beskæftigelsesrettede tilbud, herunder uddannelsestilbud, som led i et integrationsprogram efter integrationslovens § 16 samt aktiviteter til at styrke et aktivt medborgerskab.

Sociale tiltag kan f.eks. være særligt iværksat støtte til et barn eller en ung i familien efter servicelovens bestemmelser eller oplysninger om boliganvisning. Er der f.eks. iværksat foranstaltninger for et barn eller en ung i medfør af servicelovens § 52 og i den forbindelse udarbejdet en handleplan efter servicelovens § 140 skal mål og hovedindsatser herfra angives i integrationsplanen. Sundhedsmæssige tiltag kan være en allerede iværksat helbredsmæssig udredning eller behandling, tildeling af psykologbehandling m.v. Skole- og uddannelsestilbud til mindreårige kan være oplysninger om indmeldelse i grundskoletilbud eller ungdomsuddannelse og eventuel tilkendelse af supplerende støtteforanstaltninger.

I forhold til dansktilegnelse og beskæftigelse skal kommunalbestyrelsen i dag tilbyde alle voksne nyankomne flygtninge og familiesammenførte udlændinge et integrationsprogram, jf. integrationslovens § 16, som består af danskuddannelse, beskæftigelsesrettede tilbud og kursus i samfundsforståelse. Integrationsprogrammets indhold i form af mål og indsatser fastlægges i en integrationskontrakt, jf. integrationslovens § 19. Oplysningerne om mål og indsats i forhold til dansktilegnelse og beskæftigelse vil således kunne overføres herfra til integrationsplanen.

Det foreslås endelig, at indsatsdelen skal indeholde mål og indsatser for udlændingens og familiens aktive medborgerskab. En god modtagelse i lokalsamfundet og etablering af lokale netværk er et vigtigt led i integrationsopgaven. Integrationsplanen skal således understøtte initiativer, der bidrager til den enkeltes og dennes families etablering i lokalsamfundet og bidrager til udvikling af deres sociale lokale netværk, f.eks. ved introduktion til de lokale fritids- eller sportsklubber, samt introduktion til lokale netværk for andre borgere med tilsvarende livsvilkår.

Den i stk. 6 nævnte opregning af indsatser, som kan have betydning for familiens samlede integration, er ikke udtømmende.

Den koordineringsansvarlige forvaltning skal i samarbejde med den enkelte udlænding tilvejebringe og indhente de oplysninger, der er nødvendige for indsatsdelen i stk. 6, jf. den foreslåede bestemmelse i § 15 a, stk. 7. Den koordineringsansvarlige forvaltning indhenter med udlændingens samtykke oplysninger til brug for integrationsplanens indsatsdel fra øvrige forvaltninger i kommunen og fra andre myndigheder og private. Det kan f.eks. være oplysninger fra mindreårige børns skole eller fritidstilbud om børnenes trivsel, eller det kan være relevante oplysninger om iværksat behandling i sundhedsvæsenet i forhold til et familiemedlem. I de fleste tilfælde vil der være tale om oplysninger om udlændingens rent private forhold, som vil være omfattet af persondatalovens §§ 7 og 8, og derfor som udgangspunkt ikke kan videregives. Oplysningerne kan dog videregives, hvis udlændingen har givet sit udtrykkelige samtykke hertil, jf. persondatalovens § 7, stk. 2, nr. 1, og § 8, stk. 2, nr. 1.

Det bemærkes, at det forhold, at tilvejebringelse og indhentelse af oplysninger til brug for integrationsplanen er baseret på samtykke, ikke ændrer ved adgangen til efter andre regelsæt at udveksle relevante og nødvendige oplysninger internt i kommunen uden samtykke, når udvekslingen af oplysningerne tjener et sagligt formål. Forslaget indebærer således ikke indskrænkninger i de eksisterende muligheder for at udveksle oplysninger uden samtykke.

Det er en forudsætning for indhentelse af oplysninger om et eventuelt familiemedlem, at der er indhentet samtykke fra den person, oplysningen vedrører. For børn vil samtykke skulle indhentes fra forældremyndighedsindehaveren. Drejer det sig om et uledsaget mindreårigt flygtningebarn indhentes samtykket fra den udpegede midlertidige forældremyndighedsindehaver.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets almindelige bemærkninger, afsnit 3.1.2.4.

Den koordineringsansvarlige forvaltning udarbejder planen på baggrund af de øvrige relevante forvaltningers koordinerede beslutninger om konkrete indsatser i forhold til udlændingen og dennes familie. Indsatserne skal være bevilliget af de respektive forvaltninger, inden de kan indgå i integrationsplanen.

Det skal fremgå af integrationsplanen, hvilken forvaltning i kommunen der er ansvarlig for at koordinere integrationsindsatsen for udlændingen og dennes familie, jf. stk. 8. Der henvises til bemærkningerne til den foreslåede § 15 b nedenfor.

Efter stk. 9 skal det fremgå af integrationsplanen, hvornår der skal følges op på planen. Det gøres ved at anføre en konkret dato for næste opfølgning. Om de nærmere regler for opfølgning henvises til bemærkningerne til den foreslåede § 15 c nedenfor.

Det foreslåede stk. 10 indeholder bemyndigelse til social- og integrationsministeren til at fastsætte nærmere regler om integrationsplanens udarbejdelse og indhold. Det indebærer bl.a., at der kan fastsættes regler om den nærmere beskrivelse af integrationsplanens udredningsdel og indsatsdel.

Der kan ikke klages over integrationsplanens indhold, som har karakter af en individuel helhedsplan, der kordinerer de enkelte delindsatser. Derimod vil der kunne klages over de enkelte elementer i planen efter de almindelige bestemmelser om klageadgang over de tilbud og indsatser, som planen indeholder. Hvis udlændingen f.eks. er utilfreds med et beskæftigelsesrettet tilbud, vil den pågældende kunne klage til Beskæftigelsesankenævnet over den afgørelse, som jobcenteret har truffet, jf. integrationslovens § 53, stk. 2, 1. pkt.

§ 15 b

Kommunalbestyrelsen får pligt til i hver enkel sag at fastsætte, hvilken forvaltning i kommunen der er ansvarlig for at koordinere integrationsplanen for udlændingen og dennes familie, og beslutningen herom skal fremgå af integrationsplanen. Det vil være den koordineringsansvarlige forvaltning, som skal udarbejde integrationsplanen i samarbejde med udlændingen.

Kommunerne får frihed til selv at vurdere, om den koordineringsansvarlige forvaltning skal være f.eks. jobcenter, familieforvaltning eller socialforvaltning. Det afgørende er, at den koordineringsansvarlige forvaltning - i forhold til borgere med behov for indsatser på forskellige forvaltningsområder - sikrer den fornødne koordination og sammenhæng mellem indsatserne, så disse spiller sammen og ikke modvirker hinanden.

Bestemmelsen giver kommunalbestyrelsen mulighed for at placere koordineringsansvaret i den forvaltning, som bærer hovedindsatsen i forhold til udlændingen og familien.

Kommunalbestyrelsen kan, hvis væsentlige ændringer i integrationsindsatsen i forhold til udlændingen og dennes familie tilsiger det, efterfølgende ændre, hvilken forvaltning der skal være koordineringsansvarlig i den enkelte sag. Det kunne f.eks. være, hvis resultatet af en helbredsmæssig vurdering viser, at der i en periode er behov for en mere omfattende behandlingsmæssig indsats, og at koordineringsansvaret derfor mere hensigtsmæssigt placeres i socialforvaltningen. Udlændingen skal orienteres, inden der træffes beslutning om at flytte det koordineringsmæssige ansvar fra en forvaltning til en anden, og den beslutning, som træffes, skal efterfølgende indføres i integrationsplanen.

Kommunerne får herudover frihed til at beslutte samarbejdsformen mellem forvaltningerne efter forholdene i den enkelte kommune og efter behovene i den enkelte sag. Eksempler på samarbejdsformer kan være udpegning af en koordinerende sagsbehandler eller etablering af faste mødefora og teams på tværs af forvaltninger med deltagelse af flere sagsbehandlere fra relevante forvaltninger omkring familien. Det kan også være målrettet brug af netværksmøder, som samler alle professionelle omkring de mest udsatte familier, både sagsbehandlere og f.eks. pædagoger og sundhedsplejersker, og med deltagelse af udlændingen og eventuel familie.

§ 15 c

Efter § 15 c, stk. 1, får den koordineringsansvarlige forvaltning pligt til inden for introduktionsperioden, jf. § 16, stk. 6, løbende efter behov at følge op på integrationsplanen. Det anbefales dog, at der som minimum følges op én gang årligt.

Kommunerne får frihed til at fastlægge, hvordan og hvornår opfølgning skal finde sted, idet hyppighed og metode skal fastsættes ud fra en konkret vurdering af behovet.

Opfølgningen skal sikre, at der løbende foretages den fornødne koordination af indsatser i forhold til udlændingen og familien. I den forbindelse bemærkes, at kommunalbestyrelsen allerede i dag har en forpligtelse til at sikre en koordineret indsats. På den baggrund forventes opfølgning på integrationsplanen samlet set ikke at medføre flere samtaler, end der allerede gennemføres i dag.

Det første opfølgningstidspunkt fastlægges allerede ved udfærdigelse af integrationsplanen efter aftale med udlændingen, jf. § 15 a, stk. 9. Den første opfølgning skal indeholde en gennemgang af og drøftelse af målopfyldelsen på de enkelte indsatsområder i integrationsplanen.

Hvis der forinden et fastsat opfølgningstidspunkt opstår et behov for opfølgning, har den koordineringsansvarlige forvaltning dog pligt til at følge op på dette tidligere tidspunkt. Den konkrete anledning kan f.eks. være væsentlige ændringer i familiens forhold, som et af familiemedlemmerne selv gør opmærksom på, eller en henvendelse fra en forvaltning om, at en igangværende indsats ikke forløber som forventet.

For flygtninge og familiesammenførte til flygtninge, hvor kommunalbestyrelsen efter den foreslåede bestemmelse i § 15 d, får pligt til at tilbyde en helbredsmæssig vurdering inden for de tre første måneder efter modtagelsen i kommunen, skal der efter den foreslåede bestemmelse i § 15 c, stk. 2, følges op på integrationsplanen snarest muligt efter, at den helbredsmæssige vurdering er gennemført. Hensigten med opfølgning i denne situation er at sikre, at udlændingens og familiens helbredsmæssige forhold inddrages i den videre planlægning af integrationsindsatsen for familien, og at dette sker så tidligt som muligt.

Efter § 15 c, stk. 4, skal opfølgningen omfatte en gennemgang af integrationsplanen sammen med udlændingen med henblik på at vurdere, om der er behov for at justere de fastsatte mål og indsatser. Opfølgningen gennemføres som udgangspunkt ved en individuel samtale ved personligt fremmøde, jf. § 15 c, stk. 3. I helt særlige tilfælde kan opfølgning dog gennemføres på anden vis. Det kan f.eks. være, hvis udlændingen grundet et betydeligt fysisk eller psykisk handicap ikke er i stand til at deltage heri.

I tilfælde, hvor der er udarbejdet integrationsplaner for ægtefæller, kan opfølgningen - hvor det vurderes hensigtsmæssigt - gennemføres som fælles samtaler med begge ægtefæller. Den koordineringsansvarlige forvaltning skal indhente de fornødne samtykkeerklæringer fra de pågældende.

Forud for opfølgningssamtalen skal den koordineringsansvarlige forvaltning med udlændingens samtykke indhente de nødvendige oplysninger fra de enkelte forvaltninger og andre myndigheder. Det kan f.eks. være oplysninger om, hvordan udlændingens integrationsprogram med en beskæftigelsesrettet indsats og danskuddannelse forløber, oplysninger om et eventuelt behandlingsforløb i sundhedsvæsenet eller oplysninger fra skoleforvaltningen om, hvordan familiens børn klarer sig i skolen. De nævnte oplysninger kan bestå af de oplysninger, som de respektive forvaltninger allerede har tilvejebragt i forbindelse med opfølgning på deres respektive indsatser.

Når den koordineringsansvarlige forvaltning har tilvejebragt de nævnte oplysninger og dannet sig et overblik over den samlede indsats i forhold til familien, gennemgås integrationsplanen sammen med udlændingen med henblik på en vurdering af, om der er behov for at justere de fastsatte mål og indsatser.

I forbindelse med opfølgningssamtalen vurderes endelig behovet for fornyet opfølgning, og tidspunktet for næste opfølgning fastsættes efter aftale med udlændingen.

Den koordineringsansvarlige forvaltning skal desuden sørge for, at nye oplysninger i integrationsplanen med udlændingens samtykke tilgår de relevante forvaltninger, således at der ved behov herfor kan følges op på igangværende indsatser eller iværksættes nye foranstaltninger. Det kunne f.eks. være behov for støtteforanstaltninger efter serviceloven i forhold til børn i traumatiserede familier.

Det er ikke hensigten at ændre på de enkelte forvaltningers myndighedsopgaver, men at sikre, at de afgørelser, der træffes i de enkelte forvaltninger, tager højde for og sker på et oplyst og koordineret grundlag i forhold til øvrige indsatser for udlændingen og eventuel familie.

Hvis en udlænding flytter til en anden kommune inden for introduktionsperioden, skal kommunalbestyrelsen i fraflytningskommunen med udlændingens samtykke videregive oplysningerne i integrationsplanen til kommunalbestyrelsen i tilflytningskommunen. Videregivelse af oplysninger kan ske i elektronisk form.

Videregivelse af oplysninger fra en integrationsplan, som bl.a. kan indeholde oplysninger om udlændingens og eventuelle familiemedlemmers sociale og helbredsmæssige forhold, er omfattet af persondataloven og skal ske under iagttagelse af disse regler.

Integrationsplanen vil typisk indeholde oplysninger om udlændingens rent private forhold. Det kan f.eks. være oplysninger om, hvorvidt den pågældende har været udsat for tortur eller andre traumatiske oplevelser. Det kan også være oplysninger om handicaps hos den pågældende eller oplysninger om eventuelle børns skolegang og anvendelse af institutionstilbud m.v.

Sådanne oplysninger om rent private forhold er omfattet af persondatalovens § 7, stk. 1, eller § 8, stk. 1, og kan som udgangspunkt ikke videregives fra en forvaltningsmyndighed til en anden. Det fremgår dog af persondatalovens § 7, stk. 2, nr. 1, og § 8, stk. 2, at oplysningerne kan videregives, hvis den registrerede har givet sit udtrykkelige samtykke til videregivelsen. Hvis udlændingen har givet sit udtrykkelige samtykke hertil, kan fraflytningskommunen derfor videregive oplysningerne fra integrationsplanen, herunder også oplysninger om rent private forhold, til tilflytningskommunen.

Hvis udlændingen derimod ikke ønsker at give sit samtykke til videregivelse, kan der som hidtil ske videregivelse af oplysninger fra integrationsplanen under iagttagelse af betingelserne i integrationslovens § 51 b om kommunalbestyrelsens adgang til at videregive oplysninger om en udlænding, som flytter fra en kommune til en anden kommune inden for introduktionsperioden. Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger afsnit 3.1.2.4.

§ 15 c, stk. 5, indeholder bemyndigelse til social- og integrationsministeren til at fastsætte nærmere regler om opfølgning på integrationsplanen. Bemyndigelsen kan anvendes til at fastsætte regler om, hvornår opfølgning skal gennemføres som individuelle samtaler og regler om, hvornår der kan gennemføres en mere summarisk opfølgning samt om indhentelse af samtykke m.v.

§ 15 d

Efter den foreslåede bestemmelse i § 15 d, stk. 1, får kommunalbestyrelsen pligt til snarest muligt og inden 3 måneder efter overtagelse af ansvaret for en flygtning at tilbyde den pågældende en helbredsmæssig vurdering med henblik på en tidlig afdækning af psykiske og fysiske helbredsproblemer. Tilbuddet skal endvidere omfatte udlændinge, som er familiesammenførte med en flygtning.

Det indebærer, at kommunalbestyrelsen skal tilbyde alle flygtninge og familiesammenførte til flygtninge en helbredsmæssig vurdering. Ved flygtninge forstås udlændinge, der har fået asyl, humanitær opholdstilladelse, opholdstilladelse som uledsaget mindreårig asylansøger eller opholdstilladelse på andet asylrelateret grundlag, jf. de nævnte opholdsgrundlag i integrationslovens § 2, stk. 2. Herudover skal tilbuddet om en helbredsmæssig vurdering gives til familiemedlemmer, som meddeles opholdstilladelse som familiesammenført til de nævnte flygtninge.

Et barn på 15 år eller derover giver selv samtykke til at tage imod et tilbud om en helbredsmæssig vurdering, jf. sundhedslovens § 17. Kommunen har dog pligt til tillige at informere forældremyndighedsindehaveren, således at denne kan inddrages i den mindreåriges stillingtagen. Er barnet under 15 år, træffes beslutning om at tage imod tilbuddet af forældremyndighedsindehaveren ud fra barnets interesser og behov. Er der tale om et uledsaget flygtningebarn, er det den midlertidige forældremyndighedsindehaver, som efter forældreansvarslovens § 28 er udpeget til at drage omsorg for barnet, der skal henholdsvis inddrages eller træffe beslutning om tilbuddet.

Pligten til at tilbyde en helbredsmæssig vurdering skal ses i sammenhæng med andre forpligtelser i forbindelse med overtagelse af integrationsansvaret, herunder kommunalbestyrelsens pligt til at tilbyde en integrationsplan inden tre måneder efter overtagelsen af integrationsansvaret, jf. integrationslovens § 4. I praksis vil det være mest hensigtsmæssigt at give tilbuddet om den helbredsmæssige vurdering i forbindelse med den pågældende flygtnings første samtaler med kommunen.

Den helbredsmæssige vurdering skal udføres af en læge, jf. den foreslåede bestemmelse i § 15 d, stk. 3. Bestemmelsen indebærer, at undersøgelser og samtaler skal gennemføres under en læges ansvar og den lægefaglige vurdering af udlændingens psykiske og fysiske sundhedstilstand og vurderingen af behov for yderligere udredning og behandling skal foretages af en læge. Der vil ved bekendtgørelse blive fastsat nærmere bestemmelser om adgangen til at delegere dele af undersøgelserne til andet sundhedspersonale.

Efter den foreslåede bestemmelse i § 15 d, stk. 2, skal den helbredsmæssige vurdering omfatte en samtale med og en helbredsundersøgelse af udlændingen med henblik på en lægefaglig vurdering af udlændingens fysiske og psykiske helbredstilstand.

Den helbredsmæssige vurdering har to sideordnede formål, nemlig at skabe grundlag for en tidlig iværksættelse af en nødvendig helbredsmæssig udredning og behandling samt at kunne iværksætte en målrettet socialfaglig indsats for den enkelte og dennes eventuelle familiemedlemmer, hvis der viser sig at være behov herfor. F.eks. kan nære familiemedlemmers sygdom have betydning for tilrettelæggelse af en socialfaglig indsats for andre medlemmer af familien, f.eks. mindreårige børn.

Undersøgelsen skal inddrage allerede foreliggende helbredsmæssige oplysninger. Det indebærer, at den koordineringsansvarlige forvaltning i kommunen forud for den helbredsmæssige vurdering med udlændingens samtykke skal videregive de oplysninger, som er relevante for den undersøgende læges gennemførelse heraf, jf. den foreslåede bestemmelse i § 15 d, stk. 4. Det kan f.eks. være oplysninger, som kommunalbestyrelsen har modtaget fra Udlændingestyrelsen eller asylindkvarteringsoperatøren, eller hvis det drejer sig om kvoteflygtninge, de helbredsmæssige oplysninger, der foreligger fra UNHCR eller International Organisation of Migration (IOM).

Videregivelse af helbredsmæssige oplysninger fra kommunalbestyrelsen til lægen kan alene ske med den pågældende udlændings samtykke Oplysninger om udlændingens helbredsmæssige forhold er omfattet af persondatalovens § 7 og kan derfor som udgangspunkt ikke videregives. Oplysningerne kan dog videregives, hvis udlændingen har givet sit udtrykkelige samtykke hertil, jf. persondatalovens § 7, stk. 2, nr. 1. Hvis udlændingen ikke ønsker at give samtykke til videregivelse af oplysningerne til lægen, kan oplysningerne ikke videregives efter den foreslåede bestemmelse i § 15 d, stk. 4. Der henvises i øvrigt til lovforslagets almindelige bemærkninger, afsnit 3.2.2.

I forbindelse med den helbredsmæssige vurdering skal den undersøgende læge desuden overveje behovet for at indhente og få videregivet yderligere helbredsmæssige oplysninger fra sundhedsvæsenet. Adgangen hertil følger sundhedslovens almindelige regler om videregivelse og indhentning af oplysninger om helbredsforhold, øvrige rent private forhold og andre fortrolige oplysninger i forbindelse med behandling, jf. herved sundhedslovens §§ 41 og 42 a.

Omvendt vil sundhedspersoner f.eks. ansat hos en asylindkvarteringsoperatør være forpligtet til efter anmodning fra den undersøgende læge at videregive sådanne oplysninger, hvis udlændingen har givet samtykke hertil, jf. § 41 i sundhedsloven.

Den første del af undersøgelsen skal tilrettelægges som en (helbreds)samtale med den pågældende udlænding. Den undersøgende samtale skal bl.a. omfatte en gennemgang af den pågældendes sygdomme nu og tidligere, tegn på aktuel sygdom, samt screening for psykosociale traumer.

Den anden del af undersøgelsen skal omfatte en generel helbredsundersøgelse med screening for somatiske sygdomme, herunder infektionssygdomme.

Samtaler og undersøgelser skal gennemføres med den fornødne kvalificerede tolkebistand.

Social- og Integrationsministeriet udarbejder - med inddragelse af relevante fagpersoner - en vejledning om den helbredsmæssige vurderings tilrettelæggelse og særlige opmærksomhedspunkter, som de læger, der skal gennemføre disse vurderinger, kan benytte.

På baggrund af samtalen og helbredsundersøgelsen skal den undersøgende læge vurdere behovet for henvisning til videre udredning i specialistregi eller til behandling i det almindelige sundhedsvæsen. Såfremt undersøgelsen foretages af udlændingens egen læge, foretager denne eventuelle henvisninger efter de almindelige regler herom. Hvis undersøgelsen derimod gennemføres af en anden læge, videregiver denne med udlændingens samtykke resultatet af den helbredsmæssige vurdering til udlændingens egen læge, jf. § 15 d, stk. 6. Det vil herefter være udlændingens egen læge, som foretager eventuelle henvisninger til yderligere udredning eller behandling. Adgangen til at videregive oplysninger til egen læge følger ligeledes sundhedslovens § 41. Det bemærkes, at kun patienter omfattet af sikringsgruppe 1 har en egen læge. For den mindre gruppe af patienter, som ikke er omfattet heraf, vil den undersøgende læge efter udlændingens samtykke foretage eventuelle henvisninger eller videregive resultatet af den helbredsmæssige vurdering til en læge med henvisningskompetence.

Hvis en foretagen helbredsundersøgelse ikke tilsiger yderligere udredning eller behandling, men der efterfølgende opstår et udrednings- eller behandlingsbehov, har udlændingen adgang til lægebehandling og kan henvises til speciallæge mv. efter de almindelige regler herfor.

Efter den foreslåede bestemmelse i § 15 d, stk. 5, meddeler den undersøgende læge med udlændingens samtykke desuden resultatet af den gennemførte helbredsmæssige vurdering til den koordineringsansvarlige forvaltning, jf. § 15 b, således at resultatet heraf kan indgå i integrationsplanens udredningsdel. Der henvises herved til de specielle bemærkninger ovenfor om den foreslåede § 15 a, stk. 4. Lægens adgang til at videregive resultatet af den helbredsmæssige vurdering til kommunen følger af sundhedslovens § 43.

Formålet med den foreslåede bestemmelse i § 15 d, stk. 5, er at sikre, at resultatet af den helbredsmæssige vurdering indgår i kommunens vurdering af behovet for at koordinere og justere øvrige indsatser eller iværksætte yderligere foranstaltninger, f.eks. af social eller sundhedsmæssig karakter. Den undersøgende læge forpligtes derfor til med den undersøgtes samtykke at give en skriftlig tilbagemelding til den koordineringsansvarlige forvaltning i kommunen om resultatet af de foretagne undersøgelser og den lægefaglige vurdering af udlændingens fysiske og psykiske helbredstilstand. Det kan f.eks. være helbredsoplysninger om udrednings- og behandlingsbehov som følge af psykiske traumer eller oplysninger om fysiske sygdomme, der kræver behandling eller genoptræning, og som kan have betydning for kommunens tilrettelæggelse af udlændingens integrationsprogram m.v.

Den koordineringsansvarlige forvaltning skal sikre, at oplysningerne indføres i integrationsplanen. I den forbindelse skal forvaltningen desuden være særligt opmærksom på, hvilke øvrige tiltag der kan være behov for at iværksætte i forhold til den øvrige familie, som følge af de forhold, som undersøgelsen måtte have vist. Der henvises herved til de specielle bemærkninger ovenfor om § 15 a, stk. 4 og 5, om indholdet af udredningsdelen i integrationsplanen.

Som led i en senere opfølgning på integrationsplanen kan kommunen have behov for en helbredsmæssig status fra den praktiserende læge vedrørende iværksat helbredsmæssig udredning eller behandling. Sådanne oplysninger kan indhentes af kommunen med udlændingens samtykke, f.eks. i form at lægeattester. Tilsvarende har lægen adgang til med udlændingens samtykke at videregive de relevante oplysninger, jf. sundhedslovens § 43, stk. 1.

Det bemærkes, at kravene til samtykke til videregivelse af oplysninger i forbindelse med en helbredsmæssig vurdering følger samtykkereglerne i sundhedslovens kapitel 9 og de i medfør heraf udstedte forskrifter. Særligt i forhold til børn bemærkes det, at et barn skal være fyldt 15 år for selvstændigt at kunne afgive samtykke til videregivelse af oplysninger. Forældremyndighedsindehaveren skal dog informeres herom. For børn under 15 år vil samtykke skulle indhentes fra forældremyndighedsindehaveren. Er der tale om et uledsaget mindreårigt flygtningebarn under 15 år vil det være den udpegede midlertidige forældremyndighedsindehaver, jf. forældreansvarsloven § 28, der skal give samtykke til videregivelse af oplysningerne og i øvrigt varetage barnets interesser.

§ 15 e, stk. 7, indeholder bemyndigelse til social- og integrationsministeren til efter forhandling med ministeren for sundhed og forebyggelse at fastsætte nærmere regler om tilrettelæggelse, organisering og indhold af en helbredsmæssig vurdering. Bemyndigelsen vil bl.a. blive anvendt til nærmere at fastlægge rammerne for samarbejdet mellem kommuner og læger og fastsætte krav til den helbredsmæssige vurderings indhold, herunder om adgang til at delegere gennemførelsen af dele heraf til andet sundhedsfagligt personale.

Til § 2

Til nr. 1

Efter gældende regler skal kommunalbestyrelsen drage omsorg for, at en særskilt del af kommunen alene udfører den kommunale beskæftigelsesindsats. Kommunalbestyrelsen kan dog beslutte, at denne del af forvaltningen også varetager kommunens opgaver i relation til lov om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl., lov om erhvervsuddannelse m.v. samt opgaver i relation til Ungdommens Uddannelsesvejledning.

Det foreslås, at der skabes hjemmel til, at kommunalbestyrelsen kan beslutte, at jobcenteret skal være ansvarligt for at koordinere integrationsplanen for en udlænding og dennes familie, jf. forslag til ny § 15 b i integrationsloven. Der henvises til lovforslaget § 1, nr. 2, og bemærkningerne hertil. Jobcenteret skal alene være koordinerende og kan ikke træffe afgørelser på andre forvaltningers område.

Til § 3

Det foreslås i stk. 1, at loven træder i kraft den 1. juli 2013.

Det foreslås i stk. 2, at de foreslåede bestemmelser i § 1, nr. 2, finder anvendelse for udlændinge, som kommunalbestyrelsen overtager integrationsansvaret for, jf. integrationslovens § 4, efter lovens ikrafttræden,


Bilag 1

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov

Gældende formulering
 
Lovforslaget
   
I det følgende gengives de relevante gældende bestemmelser i integrationsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1071 af 16. november 2012:
 
I integrationsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1071 af 16. november 2012, foretages følgende ændringer:
   
  
§ 1
   
§ 4. Kommunalbestyrelsen har ansvaret for boligplacering af flygtninge, der er visiteret til den pågældende kommune, jf. kapitel 3, integrationsprogrammer for flygtninge og familiesammenførte udlændinge, jf. kapitel 4, introduktionsforløb for indvandrere, jf. kapitel 4 a, udbetaling af kontanthjælp til udlændinge omfattet af et integrationsprogram, jf. kapitel 5 og lov om aktiv socialpolitik, udbetaling af hjælp i særlige tilfælde, jf. kapitel 6, og samordning heraf med den øvrige integrationsindsats i kommunen.
 
1. I § 4, stk. 1, ændres »integrationsprogrammer for flygtninge og familiesammenførte udlændinge, jf. kapitel 4,« til: »integrationsplaner og integrationsprogrammer for flygtninge og familiesammenførte udlændinge, jf. kapitel 3 a og 4,«.
   
  
2. Efter kapitel 3 indsættes:
   
  
»Kapitel 3 a
   
  
Integrationsplan
   
  
§ 15 a. Flygtninge og familiesammenførte udlændinge skal have tilbudt en integrationsplan snarest muligt og inden 3 måneder efter kommunalbestyrelsens overtagelse af integrationsansvaret for en udlænding, jf. § 4. Integrationsplanen består af en udredningsdel og en indsatsdel og skal også omfatte mindreårige børn.
Stk. 2. Integrationsplanen skal bidrage til at sikre en sammenhængende og bred integrationsindsats, hvor fastsatte mål og iværksatte indsatser understøtter den enkelte udlændings og i videst muligt omfang den samlede families integration.
Stk. 3. Integrationsplanen udarbejdes af den koordineringsansvarlige forvaltning, jf. § 15 b, i samarbejde med udlændingen og under hensyntagen til den enkelte udlænding og dennes families samlede forudsætninger og behov med henblik på, at den samlede familie hurtigst muligt bliver integreret.
Stk. 4. Integrationsplanens udredningsdel skal indeholde en beskrivelse af udlændingens og dennes familiemedlemmers forudsætninger og ressourcer, som er relevante for familiens integration, herunder
1) de enkelte familiemedlemmers uddannelses- og beskæftigelsesmæssige forudsætninger og
2) de enkelte familiemedlemmers sociale og helbredsmæssige ressourcer og udfordringer.
Stk. 5. Resultatet af en gennemført helbredsmæssig vurdering i medfør af § 15 d skal indgå i integrationsplanens udredningsdel, når det foreligger, og udlændingen har meddelt samtykke hertil.
Stk. 6. Integrationsplanens indsatsdel skal angive mål og delmål for det enkelte familiemedlems integration og en plan for, hvilke indsatser der skal sikre, at målene nås, herunder om
1) sociale og sundhedsmæssige tiltag,
2) skole- og uddannelsestilbud til mindreårige familiemedlemmer,
3) tilbud om danskuddannelse og beskæftigelsesrettede tilbud som led i et integrationsprogram efter § 16 og
4) aktiviteter til at styrke et aktivt medborgerskab.
Stk. 7. Den koordineringsansvarlige forvaltning skal i samarbejde med den enkelte udlænding tilvejebringe og indhente de oplysninger, der er nødvendige for udredningsdelen i stk. 4 og indsatsdelen i stk. 6.
Stk. 8. Integrationsplanen skal angive, hvilken forvaltning i kommunen der er ansvarlig for at koordinere integrationsindsatsen for udlændingen og dennes familie, jf. § 15 b.
Stk. 9. Integrationsplanen skal angive, hvornår der skal følges op på planen, jf. § 15 c.
Stk. 10. Social- og integrationsministeren kan fastsætte nærmere regler om integrationsplanens udarbejdelse og indhold.
   
  
§ 15 b. Kommunalbestyrelsen skal til varetagelse af en sammenhængende og bred integrationsindsats for flygtninge og familiesammenførte udlændinge i hver enkelt sag fastsætte, hvilken forvaltning i kommunen der er ansvarlig for at koordinere integrationsplanen for udlændingen og dennes familie.
   
  
§ 15 c. Den koordineringsansvarlige forvaltning skal inden for introduktionsperioden, jf. § 16, stk. 6, løbende efter behov følge op på integrationsplanen. Et tidspunkt for opfølgning fastsættes efter aftale med udlændingen.
Stk. 2. Hvis der er gennemført en helbredsmæssig vurdering efter § 15 d, skal der følges op på integrationsplanen snarest muligt herefter.
Stk. 3. Opfølgning gennemføres ved en individuel samtale med udlændingen ved personligt fremmøde. I helt særlige tilfælde kan opfølgning dog gennemføres på anden vis.
Stk. 4. Opfølgning skal omfatte en gennemgang af integrationsplanen sammen med udlændingen med henblik på en vurdering af, om der er behov for at justere de fastsatte mål og indsatser. Samtidig vurderes behovet for fornyet opfølgning, og tidspunktet for næste opfølgning fastsættes efter aftale med udlændingen.
Stk. 5. Social- og integrationsministeren kan fastsætte nærmere regler om opfølgning på integrationsplanen.
   
  
Helbredsmæssig vurdering
   
  
§ 15 d. Kommunalbestyrelsen skal snarest muligt og inden 3 måneder efter overtagelse af integrationsansvaret for en flygtning, jf. § 4, tilbyde den pågældende en helbredsmæssig vurdering med henblik på en tidlig afdækning af psykiske og fysiske helbredsproblemer. Tilbuddet skal endvidere gives til udlændinge, som er familiesammenførte med en flygtning.
Stk. 2. Den helbredsmæssige vurdering skal omfatte
en samtale med og en helbredsundersøgelse af udlændingen med henblik på en lægefaglig vurdering af udlændingens fysiske og psykiske helbredstilstand og
en lægefaglig vurdering af, om der er behov for videre helbredsmæssig udredning eller behandling.
Stk. 3. Den helbredsmæssige vurdering skal gennemføres af en læge.
Stk. 4. Kommunalbestyrelsen skal med udlændingens samtykke videregive de oplysninger, som er relevante for lægens gennemførelse af den helbredsmæssige vurdering.
Stk. 5. Lægen skal med udlændingens samtykke videregive resultatet af den gennemførte helbredsmæssige vurdering til den koordineringsansvarlige forvaltning, jf. § 15 b, således at det kan indgå i integrationsplanens udredningsdel, jf. § 15 a, stk. 4.
Stk. 6. Hvis den helbredsmæssige vurdering ikke er gennemført af udlændingens egen læge, skal den læge, der har gennemført vurderingen, med udlændingens samtykke videregive resultatet heraf til udlændingens egen læge.
Stk. 7. Social- og integrationsministeren fastsætter efter forhandling med ministeren for sundhed og forebyggelse nærmere regler om tilrettelæggelse, organisering og indhold af den helbredsmæssige vurdering.«
   
  
§ 2
   
I det følgende gengives de relevante gældende bestemmelser i lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats, jf. lovbekendtgørelse nr. 731 af 15. juni 2010, som senest ændret ved § 2 i lov nr. 1380 af 23. december 2012:
 
I lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats, jf. lovbekendtgørelse nr. 731 af 15. juni 2010, som ændret senest ved § 2 i lov nr. 1380 af 23. december 2012, foretages følgende ændring:
   
§ 14. Kommunalbestyrelsen skal drage omsorg for, at en særskilt del af kommunens forvaltning alene udfører den kommunale beskæftigelsesindsats. Kommunalbestyrelsen kan dog beslutte, at denne del af forvaltningen også varetager kommunens opgaver i relation til lov om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl., lov om erhvervsgrunduddannelse m.v. samt opgaver i relation til Ungdommens Uddannelsesvejledning efter kapitel 2 i lov om vejledning om valg af uddannelse og erhverv, jf. dog bestemmelserne i nævnte lovs § 8.
 
1. I § 14, stk. 1, 2. pkt., ændres »samt« til: »og«, og efter »nævnte lovs § 8« indsættes: »samt opgaven med at koordinere integrationsplanen for en udlænding og dennes familie, jf. § 15 b i integrationsloven«.
   
  
§ 3
   
  
Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. juli 2013.
Stk. 2. Lovens § 1, nr. 2, finder anvendelse for udlændinge, som kommunalbestyrelsen overtager integrationsansvaret for, jf. integrationslovens § 4, efter lovens ikrafttræden.