Skriftlig fremsættelse (13. marts
2013)
Klima-, energi- og
bygningsministeren (Martin Lidegaard):
Herved tillader jeg mig for Folketinget at
fremsætte:
Forslag til lov om ophævelse af lov
om anvendelse af Christianiaområdet
(Lovforslag nr. L 179)
Hovedformålet med dette lovforslag er
at ophæve christianialoven pr. 15. juli 2013.
Den første christianialov blev
vedtaget i 1989 med det formål at muliggøre
Christianias fortsatte anvendelse af Christianiaområdet i
overensstemmelse med miljøministerens planlægning for
området. Konkret indebar christianialoven, at den almindelige
lovgivning på en række områder, herunder på
byggeområdet, blev sat ud af kraft for
Christianiaområdet.
Loven blev ændret i 2004 med det
formål at sikre, at der kunne ske en udvikling af
Christianiaområdet som et åbent, rekreativt og
bæredygtigt kvarter i København, og som led heri
skulle der ske en ændring af ejerskabet til området.
Det var endvidere hensigten, at der ikke fremadrettet skulle
være en særlov for området. Der var i den
forbindelse indsat en revisionsbestemmelse i loven med det
formål, at særloven for Christianiaområdet senere
skulle ophæves, når grundlaget for den tilsigtede
udviklingsproces var forankret andetsteds. Derudover betød
ændringen en genindtræden af den almindelige lovgivning
på Christianiaområdet.
Efter vedtagelsen af lovændringen i
2004 har der været gennemført en række
forhandlinger med Christianias fællesskab om implementeringen
af christianialoven. Forhandlingerne mundede den 22. juni 2011 ud i
en aftale mellem Christiania og staten om en samlet løsning
for det fremtidige ejerskab og den fremtidige drift af
Christianiaområdet.
22. juni-aftalen udmønter lovens
formål om en ændring af ejerskabet ved at bygninger og
arealer på Christianiaområdet overdrages til en fond,
Fonden Fristaden Christiania. Pr. 1. juli 2012 købte fonden
således hele den del af Christianiaområdet, der er
beliggende uden for fortidsmindeafgrænsningen. Det fredede
fæstningsværk Christianshavns Vold er fortsat i statens
eje, og fonden lejer bygninger og arealer på fortidsmindet.
Der er i den forbindelse indgået en række konkrete
købs- og lejeaftaler, der regulerer de fremtidige ejer- og
lejeforhold mellem fonden og staten.
Der er herudover indgået en aftale
om, at Fonden Fristaden Christiania skal varetage den
fremtidige genopretning, drift og vedligehold af fortidsmindet, de
statsbygninger, der fortsat er i statens eje, belysning, forsyning,
samt veje, stier og fællesarealer på området.
Fonden er forpligtet til at lade de
nuværende beboere blive boende. Fonden skal samtidig sikre,
at den fremtidige boligtildeling på Christiania sker på
åben og gennemskuelig vis.
Fonden har endvidere forpligtet sig til at
sørge for forsyning af kloak, el og vand til de beboere, der
har valgt at leje jordarealer direkte af staten.
22. juni-aftalen og de efterfølgende
aftaler mellem Fonden Fristaden Christiania og staten betyder, at
der ikke længere er behov for christianialoven.
Fremadrettet skal Christianiaområdet
være et område i København på lige fod med
andre områder. Det betyder ikke, at Christianiaområdet
skal ensrettes med andre byområder. Det er således ikke
hensigten med ophævelsen af christianialoven, at der skal
ændres ved, at området fortsat skal være et
grønt og bilfrit kvarter i København, hvor der er
plads til at leve på en anden måde.
Den fremtidige anvendelse af området
skal tilgodese tilgængelighed, åben adgang for
offentligheden, forbedring af friarealer, miljøhensyn samt
beskyttelse af arkitektoniske og kulturhistoriske
værdier.
Ophævelsen af loven har som
konsekvens, at der ikke længere skal gælde
lovgivningsmæssige særregler for anvendelsen af
området. For fremtiden bliver det derfor alene lovgivningens
almindelige regler samt de indgåede aftaler mellem staten og
Fonden Fristaden Christiania, der regulerer anvendelsen af
området.
Idet jeg i øvrigt henviser til
lovforslaget og de ledsagende bemærkninger, skal jeg hermed
anbefale lovforslaget til det Høje Tings velvillige
behandling.