Efter afstemningen i Folketinget ved 2. behandling den 7. maj 2013

Forslag

til

Lov om investeringsforeninger m.v.1)

Afsnit I

Generelle bestemmelser

Kapitel 1

Anvendelsesområde

§ 1. Denne lov finder anvendelse på kollektive investeringsordninger, der er danske UCITS.

Stk. 2. Danske UCITS omfatter:

1) Investeringsforeninger.

2) Selskaber for investering med kapital, der er variabel (SIKAV'er).

3) Værdipapirfonde.

Stk. 3. Danske UCITS kan være:

1) Masterinstitutter.

2) Feederinstitutter.

3) Pengemarkedsforeninger, pengemarkeds-SIKAV'er og pengemarkedsfonde.

4) Korte pengemarkedsforeninger, korte pengemarkeds-SIKAV'er og korte pengemarkedsfonde.

Stk. 4. Kapitel 4 og §§ 29, 161, 162, 167-171, 178, 179, 182 og 184-187 finder anvendelse på udenlandske UCITS' markedsføring her i landet.

Kapitel 2

Definitioner

§ 2. I denne lov forstås ved:

1) Finansielle instrumenter:

a) Værdipapirer.

b) Pengemarkedsinstrumenter.

c) Andele udstedt af danske UCITS og investeringsinstitutter, jf. § 143, stk. 1, nr. 2 og 3.

d) Afledte finansielle instrumenter.

e) Indskud i kreditinstitutter.

2) Værdipapirer:

a) Aktier og andre værdipapirer, der kan sidestilles med aktier.

b) Obligationer og andre former for standardiserede gældsinstrumenter (debt securities).

c) Alle andre omsættelige værdipapirer, der giver ret til at erhverve sådanne værdipapirer ved tegning eller ombytning.

3) Pengemarkedsinstrumenter: Finansielle instrumenter, der normalt handles på pengemarkedet, som er likvide, og som til enhver tid kan værdiansættes, jf. §§ 139 og 140.

4) UCITS: Et investeringsinstitut, der har tilladelse i henhold til regler, der gennemfører direktiv 2009/65/EF af 13. juli 2009 om samordning af love og administrative bestemmelser om visse institutter for kollektiv investering i værdipapirer (investeringsinstitutter) (UCITS-direktivet), og som i medfør af direktivets artikel 1, stk. 3, kan oprettes

a) i henhold til aftale som investeringsfonde administreret af investeringsforvaltningsselskaber eller administrationsselskaber (i Danmark: værdipapirfonde),

b) som trusts (unit trusts) eller

c) i henhold til vedtægter som investeringsselskaber (i Danmark: investeringsforeninger og selskaber for investering med kapital, der er variabel (SIKAV'er)).

5) Et investeringsinstituts (UCITS') hjemland: Den EU-medlemsstat, hvor investeringsinstituttet har opnået tilladelse i henhold til artikel 5 i direktiv 2009/65/EF af 13. juli 2009 om samordning af love og administrative bestemmelser om visse institutter for kollektiv investering i værdipapirer (investeringsinstitutter) (UCITS-direktivet).

6) Et investeringsinstituts (UCITS') værtsland: En EU-medlemsstat, som ikke er investeringsinstituttets hjemland, og hvor andelene i investeringsinstituttet markedsføres.

7) Investeringsforvaltningsselskab: Et selskab, som har tilladelse som investeringsforvaltningsselskab i henhold til § 10 i lov om finansiel virksomhed.

8) Administrationsselskab: Et selskab, som kan administrere UCITS (i Danmark: investeringsforvaltningsselskaber).

9) Administrationsselskabs hjemland: Den EU-medlemsstat, hvor administrationsselskabet har sit vedtægtsmæssige hjemsted.

10) Administrationsselskabs værtsland: En EU-medlemsstat, som ikke er administrationsselskabets hjemland, og hvor administrationsselskabet har filial eller præsterer tjenesteydelser.

11) Depotselskab: Et pengeinstitut med vedtægtsmæssigt hjemsted her i landet eller en her i landet beliggende filial af et tilsvarende udenlandsk kreditinstitut med vedtægtsmæssigt hjemsted i et andet land inden for Den Europæiske Union eller i et land, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område, og depositarer, jf. artikel 2, stk. 1, litra a, i direktiv 2009/65/EF af 13. juli 2009 om samordning af love og administrative bestemmelser om visse institutter for kollektiv investering i værdipapirer (investeringsinstitutter) (UCITS-direktivet) for UCITS med hjemsted i andre EU- eller EØS-lande, som har fået overdraget

a) samtlige en UCITS' finansielle aktiver og

b) de opgaver, der fremgår af §§ 106 og 107 i lov om finansiel virksomhed henholdsvis kapitel IV og V, afdeling 3, i direktiv 2009/65/EF af 13. juli 2009 om samordning af love og administrative bestemmelser om visse institutter for kollektiv investering i værdipapirer (investeringsinstitutter) (UCITS-direktivet).

12) Kreditinstitut: En virksomhed, hvis virksomhed består i fra offentligheden at modtage indlån eller andre midler, som skal tilbagebetales, og at yde lån for egen regning.

13) Modervirksomhed: En virksomhed, som har en eller flere dattervirksomheder.

14) Dattervirksomhed: En virksomhed, som er underlagt bestemmende indflydelse af en modervirksomhed.

15) Koncern: En modervirksomhed og dens dattervirksomheder, jf. §§ 5 a og 5 b i lov om finansiel virksomhed.

16) Reguleret marked: Et marked, som er omfattet af artikel 4, stk. 1, nr. 14, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/39/EF om markeder for finansielle instrumenter, om ændring af Rådets direktiv 85/611/EØF og 93/6/EØF samt Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/12/EF og om ophævelse af Rådets direktiv 93/22/EØF (MiFID-direktivet).

17) Andet marked: Et marked, som er reguleret, regelmæssigt arbejdende, anerkendt og offentligt, men som ikke er omfattet af definitionen i artikel 4, stk. 1, nr. 14, i MiFID-direktivet.

18) OTC-marked: Et marked for omsætning af finansielle instrumenter, der ikke er omfattet af de i nr. 16 og 17 nævnte markeder.

19) Snævre forbindelser:

a) Direkte eller indirekte forbindelser af den i nr. 15 angivne art,

b) kapitalinteresser, hvorved forstås en virksomheds direkte eller indirekte besiddelse af 20 pct. eller mere af stemmerettighederne eller kapitalen i en virksomhed, eller

c) flere virksomheders eller personers fælles forbindelse, jf. litra a, med en virksomhed.

20) Masterinstitut: En UCITS, jf. nr. 4, herunder en dansk UCITS eller en afdeling heraf, som

a) har mindst et feederinstitut, jf. nr. 21, blandt sine investorer,

b) ikke selv er et feederinstitut og

c) ikke investerer i et feederinstitut.

21) Feederinstitut:

a) En UCITS, jf. nr. 4, eller en afdeling heraf, der har tilladelse i sit hjemland til at investere mindst 85 pct. af sin formue i en anden UCITS, eller

b) en dansk UCITS eller en afdeling heraf, der har tilladelse efter § 12, stk. 2, henholdsvis § 15, stk. 3, § 16, stk. 3, eller § 17, stk. 3.

22) Master-feeder-struktur: Et feederinstitut og det ma­ster­institut, som feederinstituttet har investeret i.

23) Kompetente myndigheder: De myndigheder, som de enkelte EU-medlemsstater eller et land, som Den Europæiske Union har indgået aftale med på det finansielle område, har udpeget i medfør af artikel 97 i direktiv 2009/65/EF om samordning af love og administrative bestemmelser om visse institutter for kollektiv investering i værdipapirer (investeringsinstitutter) (UCITS-direktivet).

24) Kapitalforening: En forening, der er omfattet af kapitel 23 i lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v.

Afsnit II

Tilladelse, godkendelse af vedtægter, depotselskab, eneret og master-feeder-struktur

Kapitel 3

Tilladelse til danske UCITS, godkendelse af vedtægter m.v.

Danske UCITS og masterinstitutter

§ 3. Virksomheder skal have tilladelse af Finanstilsynet som danske UCITS, jf. dog også § 4, for at kunne udøve virksomhed, som

1) består i

a) fra en videre kreds eller offentligheden at modtage midler, som under iagttagelse af et princip om risikospredning anbringes i finansielle instrumenter i overensstemmelse med reglerne i kapitel 14, eller

b) som et masterinstitut, jf. § 2, nr. 20, enten at modtage midler fra en videre kreds eller offentligheden og have et feederinstitut blandt sine investorer eller at have mindst to feederinstitutter som investorer og anbringe midlerne i finansielle instrumenter under iagttagelse af et princip om risikospredning i overensstemmelse med reglerne i kapitel 14, og som

2) består i på en investors anmodning at indløse investorens andel af formuen med midler, der hidrører fra formuen.

Stk. 2. En dansk UCITS, der modtager midler som masterinstitut,

1) må ikke selv være et feederinstitut,

2) skal inden 3 arbejdsdage underrette Finanstilsynet om navnet på hvert af de feederinstitutter, som den modtager midler fra, og

3) skal sikre feederinstituttet, dets investeringsforvaltningsselskab eller administrationsselskab, dets depotselskab og de kompetente myndigheder rettidig adgang til alle oplysninger, der kræves i henhold til loven eller andre regler, der er udstedt med henblik på at gennemføre direktiv 2009/65/EF af 13. juli 2009 om samordning af love og administrative bestemmelser om visse institutter for kollektiv investering i værdipapirer (investeringsinstitutter) (UCITS-direktivet).

Stk. 3. Danske UCITS og udenlandske UCITS, som har fulgt proceduren, jf. § 27, stk. 1, har eneret til at henvende sig til en videre kreds eller offentligheden med henblik på at modtage midler til virksomhed som nævnt i stk. 1.

Stk. 4. Investeringsforeninger må kun udøve virksomhed som nævnt i stk. 1 og 3 og § 26 og har eneret og pligt til at benytte »investeringsforening« i deres navn i breve og på andre forretningspapirer, herunder elektroniske meddelelser, og på foreningens hjemmeside, jf. dog § 4, stk. 2. Andre virksomheder må ikke anvende navne eller betegnelser, der er egnet til at fremkalde det indtryk, at de er investeringsforeninger.

Stk. 5. Investeringsforeninger, der udelukkende investerer i pengemarkedsinstrumenter, skal tilføje »(pengemarkedsforening)« efter deres navn, og afdelinger, der udelukkende investerer i pengemarkedsinstrumenter, skal tilføje »(pengemarkedsafdeling)« efter deres navn. Hvis investeringsforeningen tilføjer »(kort pengemarkedsforening)« eller en afdeling, der investerer i pengemarkedsinstrumenter, tilføjer »(kort)« til sit navn, skal foreningen eller afdelingen opfylde betingelserne i de bestemmelser, Finanstilsynet udsteder efter § 146.

Stk. 6. SIKAV'er må kun udøve virksomhed som nævnt i stk. 1 og 3 og § 26 og har eneret og pligt til at benytte betegnelsen SIKAV i selskabets navn i breve og på andre forretningspapirer, herunder elektroniske meddelelser, og på selskabets hjemmeside, jf. dog § 4, stk. 2. Andre virksomheder må ikke anvende navne eller betegnelser, der er egnet til at fremkalde det indtryk, at de er SIKAV'er.

Stk. 7. SIKAV'er, der udelukkende investerer i pengemarkedsinstrumenter, skal tilføje »(pengemarkeds-SIKAV)« efter deres navn, og afdelinger, der udelukkende investerer i pengemarkedsinstrumenter, skal tilføje »(pengemarkedsafdeling)« efter deres navn. Hvis SIKAV'en tilføjer »(kort pengemarkeds-SIKAV)« eller en afdeling, der investerer i pengemarkedsinstrumenter, tilføjer »(kort)« til sit navn, skal SIKAV'en eller afdelingen opfylde betingelserne i de bestemmelser, som Finanstilsynet udsteder i medfør af § 146.

Stk. 8. Værdipapirfonde må kun udøve virksomhed som nævnt i stk. 1 og 3 og § 26, stk. 1, og har eneret og pligt til at benytte betegnelsen værdipapirfond i værdipapirfondens navn i breve og på andre forretningspapirer, herunder elektroniske meddelelser, og på værdipapirfondens hjemmeside, jf. dog § 4, stk. 2. Pligterne i 1. pkt. påhviler i medfør af § 8, stk. 4, det investeringsforvaltningsselskab eller administrationsselskab, der administrerer værdipapirfonden. Andre virksomheder må ikke anvende navne eller betegnelser, der er egnet til at fremkalde det indtryk, at de er værdipapirfonde.

Stk. 9. Værdipapirfonde, der udelukkende investerer i pengemarkedsinstrumenter, skal tilføje »(pengemarkedsfond)« efter deres navn, og afdelinger, der udelukkende investerer i pengemarkedsinstrumenter, skal tilføje »(pengemarkedsafdeling)« efter deres navn. Hvis værdipapirfonden tilføjer »(kort pengemarkedsfond)« eller en afdeling, der investerer i pengemarkedsinstrumenter, tilføjer »(kort)« til sit navn, skal værdipapirfonden eller afdelingen opfylde betingelserne i de bestemmelser, som Finanstilsynet udsteder i medfør af § 146.

Stk. 10. En investeringsforening, der søger tilladelse efter stk. 1, skal have en formue på mindst 10 mio. kr. i hver afdeling. Immaterielle aktiver medregnes ikke i formuen.

Stk. 11. Finanstilsynet videresender de i stk. 2, nr. 2, nævnte oplysninger til de kompetente myndigheder i et andet medlemsland inden for Den Europæiske Union eller et land, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område, når feederinstituttet har hjemsted der.

Feederinstitutter

§ 4. Danske UCITS skal ud over tilladelse efter § 3 have tilladelse af Finanstilsynet som feederinstitut, før de enkelte afdelinger i den danske UCITS kan investere mindst 85 pct. af deres formue i andele i en afdeling af en anden UCITS (masterinstitut). Finanstilsynets tilladelse skal omfatte tilladelse til, at den danske UCITS (feederinstituttet) investerer mere end 20 pct. af sin formue i det pågældende masterinstitut.

Stk. 2. Danske UCITS, der er feederinstitutter, må kun udøve virksomhed som nævnt i stk. 1 og § 26.

Stk. 3. Feederinstituttet, dets investeringsforvaltningsselskab eller dets administrationsselskab har pligt til at sende feederinstituttets depotselskab alle nødvendige oplysninger fra masterinstituttet, for at depotselskabet kan overholde sine forpligtelser.

Stk. 4. Hvis en dansk UCITS indgår i en master-feeder-struktur, skal følgende skriftlige aftaler indgås med henblik på investorbeskyttelse:

1) Bestyrelsen i en investeringsforening, en SIKAV eller i et investeringsforvaltningsselskab eller administrati?onsselskab, der administrerer en værdipapirfond, skal indgå aftale om, at masterinstituttet giver feederinstituttet alle de dokumenter og oplysninger, der er nødvendige, for at feederinstituttet kan opfylde sine pligter efter loven og påse, at masterinstituttet overholder place­rings­grænserne.

2) Masterinstituttets depotselskab og feederinstituttets depotselskab skal, hvis institutterne har forskellige depotselskaber, indgå aftale om udveksling af oplysninger for at sikre, at begge depotselskaber kan udføre deres pligter.

3) Masterinstituttets og feederinstituttets valgte revisorer skal, hvis institutterne har forskellige revisorer, indgå aftale om udveksling af oplysninger for at sikre, at begge revisorer kan opfylde deres forpligtelser.

Stk. 5. Har masterinstituttet og feederinstituttet det samme investeringsforvaltningsselskab eller administrationsselskab, kan bestyrelserne i de to danske UCITS eller i det eller de pågældende investeringsforvaltningsselskaber eller administrationsselskaber træffe beslutning om, at indholdet af aftalerne i stedet skal fremgå af investeringsforvaltningsselskabets eller administrationsselskabets forretningsgange.

Stk. 6. Finanstilsynet fastsætter nærmere regler om indholdet af de i stk. 4, nr. 1-3, nævnte aftaler og de i stk. 5 nævnte forretningsgange.

Depotselskabers opbevaring af finansielle aktiver

§ 5. Finansielle aktiver tilhørende danske UCITS skal forvaltes og opbevares særskilt for de enkelte afdelinger i et depotselskab godkendt af Finanstilsynet. Depotselskabet skal kunne yde tilstrækkelig finansiel og faglig sikkerhed for reelt at kunne udøve hvervet for den enkelte danske UCITS.

Organisering m.v. af investeringsforeninger

§ 6. Investeringsforeninger er selvadministrerende foreninger. Enhver, der ejer en andel af foreningens formue, er investor i foreningen.

Stk. 2. Investeringsforeninger skal organiseres med en eller flere afdelinger, hver baseret på en bestemt del af aktiverne efter vedtægternes bestemmelser herom.

Stk. 3. Hver afdeling hæfter kun for sine egne forpligtelser. Hver afdeling hæfter dog også for sin andel af de fælles omkostninger. Er der forgæves foretaget retsforfølgning, eller er det på anden måde godtgjort, at en afdeling ikke kan opfylde sine forpligtelser efter 2. pkt., hæfter de øvrige afdelinger solidarisk for afdelingens andel af de fælles omkostninger.

Stk. 4. En afdeling kan opdeles i andelsklasser efter vedtægternes bestemmelser herom.

Stk. 5. En investor i en afdeling hæfter ikke personligt for investeringsforeningens eller afdelingens forpligtelser. Investoren hæfter alene med sin andel af formuen (indskud).

Stk. 6. Alle investorer i en investeringsforening skal have de samme rettigheder, for så vidt angår forhold, som vedrører alle investorerne i foreningen. Alle investorer i en afdeling skal have de samme rettigheder, for så vidt angår forhold, som alene vedrører investorerne i afdelingen. Bestemmelserne i 1. og 2. pkt. kan fraviges som følge af etablering af andelsklasser, jf. § 18, udstedelse af andele uden ret til udbytte (ex kupon), jf. § 19, nr. 7, og fastsættelse af regler om stemmeretsbegrænsning, jf. § 19, nr. 11.

Organisering m.v. af SIKAV'er

§ 7. En SIKAV skal have en selskabskapital, der kan variere på de vilkår, som er fastsat i SIKAV'ens vedtægter, jf. § 20, stk. 1, nr. 19. Enhver, der ejer en andel i en afdeling i en SIKAV, er investor i SIKAV'en.

Stk. 2. En SIKAV kan oprettes af en eller flere stiftere. En stifter må ikke være under konkurs eller rekonstruktionsbehandling. Hvis en stifter er en fysisk person, skal personen være myndig og må ikke være under værgemål efter § 5 i værgemålsloven eller under samværgemål efter § 7 i værgemålsloven. Hvis stifteren er en juridisk person, skal denne være beføjet til at erhverve rettigheder, indgå forpligtelser og være part i retssager.

Stk. 3. Stifterne skal underskrive et stiftelsesdokument, der skal indeholde oplysning om, fra hvilken dato stiftelsen skal have retsvirkning, og som skal indeholde SIKAV'ens vedtægter. Hvis der ikke i forbindelse med stiftelsen af SIKAV'en er foretaget valg af bestyrelse og revisor, skal stifterne senest 2 uger fra underskrivelsen af stiftelsesdokumentet afholde generalforsamling til valg af bestyrelse og revisor.

Stk. 4. SIKAV'er skal organiseres med en eller flere afdelinger, hver baseret på en bestemt del af aktiverne efter vedtægternes bestemmelser herom.

Stk. 5. Hver afdeling i en SIKAV hæfter kun for sine egne forpligtelser. Hver afdeling hæfter dog også for afdelingens andel af de fælles omkostninger. Er der forgæves foretaget retsforfølgning, eller er det på anden måde godtgjort, at en afdeling ikke kan opfylde sine forpligtelser efter 2. pkt., hæfter de øvrige afdelinger solidarisk for afdelingens andel af de fælles omkostninger.

Stk. 6. En afdeling i en SIKAV kan opdeles i andelsklasser efter vedtægternes bestemmelser herom.

Stk. 7. En investor i en afdeling hæfter ikke personligt for SIKAV'ens eller afdelingens forpligtelser. Investoren hæfter alene med sit indskud.

Stk. 8. Alle investorer i en SIKAV skal have de samme rettigheder, for så vidt angår forhold, som vedrører alle investorerne i SIKAV'en. Alle investorer i en afdeling skal have de samme rettigheder, for så vidt angår forhold, som alene vedrører investorerne i afdelingen. Bestemmelserne i 1. og 2. pkt. kan fraviges som følge af etablering af andelsklasser, jf. § 18, udstedelse af andele uden ret til udbytte (ex kupon), jf. § 20, stk.1, nr. 7, og fastsættelse af regler om stemmeretsbegrænsning, jf. § 20, stk. 1, nr. 12.

Organisering m.v. af værdipapirfonde

§ 8. Værdipapirfonde skal bestå af en eller flere afdelinger, der er særskilte økonomiske enheder. Værdipapirfonde og disses afdelinger er ikke selvstændige juridiske personer. Værdipapirfonde kan alene etableres og administreres af investeringsforvaltningsselskaber, jf. § 10 i lov om finansiel virksomhed, eller administrationsselskaber. Enhver, der ejer en andel i en afdeling i en værdipapirfond, er investor i værdipapirfonden.

Stk. 2. Hver afdeling i en værdipapirfond er baseret på en bestemt del af aktiverne efter fondsbestemmelsernes regler herom.

Stk. 3. Hver afdeling i en værdipapirfond hæfter kun for sine egne forpligtelser. Hver afdeling hæfter dog også for sin andel af de fælles omkostninger. Er der forgæves foretaget retsforfølgning, eller er det på anden måde godtgjort, at en afdeling ikke kan opfylde sine forpligtelser efter 2. pkt., hæfter de øvrige afdelinger solidarisk for afdelingens andel af de fælles omkostninger.

Stk. 4. I det omfang denne lov eller regler udstedt i medfør af denne lov pålægger værdipapirfonde eller disses afdelinger pligter, påhviler pligten det investeringsforvaltningsselskab eller administrationsselskab, som administrerer fonden.

Stk. 5. En afdeling i en værdipapirfond kan opdeles i andelsklasser i henhold til fondsbestemmelserne.

Stk. 6. En investor i en afdeling hæfter ikke personligt for værdipapirfondens eller afdelingens forpligtelser. Investoren hæfter alene med sit indskud.

Stk. 7. Alle investorer i en værdipapirfond skal have de samme rettigheder, for så vidt angår forhold, som vedrører alle investorerne i værdipapirfonden. Alle investorer i en afdeling skal have de samme rettigheder, for så vidt angår forhold, som alene vedrører investorerne i afdelingen. Bestemmelserne i 1. og 2. pkt. kan fraviges som følge af etablering af andelsklasser, jf. § 18, og udstedelse af andele uden ret til udbytte (ex kupon), jf. § 21, nr. 8.

Tilladelse til investeringsforeninger

§ 9. Finanstilsynet tillader en investeringsforening at udøve virksomhed, hvis

1) foreningen er gyldigt stiftet,

2) kravene i § 3, stk. 1-5, er opfyldt,

3) medlemmerne af investeringsforeningens bestyrelse og direktion opfylder kravene i § 57, eller, hvis bestyrelsen ikke har ansat en direktion, når Finanstilsynet har godkendt investeringsforeningens delegation af den daglige ledelse til et investeringsforvaltningsselskab eller et administrationsselskab, jf. § 22,

4) Finanstilsynet har godkendt investeringsforeningens vedtægter,

5) Finanstilsynet har godkendt investeringsforeningens valg af depotselskab, jf. § 25,

6) investeringsforeningens aktivitetsplan, organisation, risikostyring, forretningsgange og administrative forhold er forsvarlige,

7) der ikke foreligger snævre forbindelser, jf. § 2, nr. 19, mellem ansøgeren og andre virksomheder eller personer, der vil kunne vanskeliggøre varetagelsen af Finanstilsynets opgaver,

8) lovgivningen i et land uden for Den Europæiske Union, som Unionen ikke har indgået aftale med på det finansielle område, vedrørende en virksomhed eller en person, som ansøgeren har snævre forbindelser med, ikke vil kunne vanskeliggøre varetagelsen af Finanstilsynets opgaver,

9) formuen i de enkelte afdelinger, der mindst skal udgøre 10 mio. kr. for hver afdeling, er tegnet på den stiftende generalforsamling og indsat på en spærret konto i depotselskabet eller der foreligger en ubetinget garanti afgivet af et pengeinstitut eller et forsikringsselskab om tegning af andele i hver afdeling for minimumsbeløbet på mindst 10 mio. kr.,

10) investeringsforeningen har hjemsted i Danmark og

11) ansøgningen om tilladelse opfylder de krav, der stilles i stk. 2.

Stk. 2. En ansøgning om tilladelse efter § 3, stk. 1-5, skal indeholde de oplysninger, der er nødvendige til brug for Finanstilsynets vurdering af, om betingelserne i stk. 1 er opfyldt.

Stk. 3. Når Finanstilsynet har givet tilladelse efter stk. 1, kan investeringsforeningen påbegynde sin virksomhed med at investere midlerne modtaget fra investorerne.

Tilladelse til SIKAV'er

§ 10. Finanstilsynet tillader en SIKAV at udøve virksomhed, hvis

1) SIKAV'en er gyldigt stiftet i henhold til § 7, stk. 2-4,

2) kravene i § 3, stk. 1-3, 6 og 7, er opfyldt,

3) medlemmerne af SIKAV'ens bestyrelse opfylder kravene i § 39 og Finanstilsynet har godkendt SIKAV'ens valg af investeringsforvaltningsselskab eller administrationsselskab, jf. § 23,

4) Finanstilsynet har godkendt SIKAV'ens vedtægter,

5) Finanstilsynet har godkendt SIKAV'ens valg af depotselskab, jf. § 25,

6) SIKAV'ens aktivitetsplan, organisation, risikostyring, forretningsgange og administrative forhold er forsvarlige,

7) der ikke foreligger snævre forbindelser, jf. § 2, nr. 19, mellem ansøgeren og andre virksomheder eller personer, der vil kunne vanskeliggøre varetagelsen af Finanstilsynets opgaver,

8) lovgivningen i et land uden for Den Europæiske Union, som Unionen ikke har indgået aftale med på det finansielle område, vedrørende en virksomhed eller en person, som ansøgeren har snævre forbindelser med, ikke vil kunne vanskeliggøre varetagelsen af Finanstilsynets opgaver,

9) SIKAV'en har hjemsted i Danmark og

10) ansøgningen om tilladelse opfylder kravene i stk. 2.

Stk. 2. En ansøgning om tilladelse efter § 3, stk. 1-3, 6 og 7, skal indeholde de oplysninger, der er nødvendige til brug for Finanstilsynets vurdering af, om betingelserne i stk. 1 er opfyldt.

Stk. 3. Når Finanstilsynet har givet tilladelse efter stk. 1, kan SIKAV'en påbegynde sin virksomhed med at investere midlerne modtaget fra investorerne.

Tilladelse til værdipapirfonde

§ 11. Finanstilsynet tillader en værdipapirfond at udøve virksomhed, hvis

1) kravene i § 3, stk. 1-3, 8 og 9, er opfyldt,

2) Finanstilsynet har godkendt fondsbestemmelserne for værdipapirfonden,

3) Finanstilsynet har godkendt investeringsforvaltningsselskabets eller administrationsselskabets administrati?on af denne værdipapirfond, jf. § 24,

4) Finanstilsynet har godkendt investeringsforvaltningsselskabets eller administrationsselskabets valg af depotselskab, jf. § 25,

5) investeringsforvaltningsselskabets eller administrati?onsselskabets aktivitetsplan vedrørende værdipapirfonden er forsvarlig,

6) der ikke foreligger snævre forbindelser, jf. § 2, nr. 19, mellem ansøgeren og andre virksomheder eller personer, der vil kunne vanskeliggøre varetagelsen af Finanstilsynets opgaver,

7) lovgivningen i et land uden for Den Europæiske Union, som Unionen ikke har indgået aftale med på det finansielle område, vedrørende en virksomhed eller en person, som ansøgeren har snævre forbindelser med, ikke vil kunne vanskeliggøre varetagelsen af Finanstilsynets opgaver og

8) ansøgningen om tilladelse opfylder kravene i stk. 2.

Stk. 2. En ansøgning om tilladelse efter § 3, stk. 1-3, 8 og 9, skal indeholde de oplysninger, der er nødvendige til brug for Finanstilsynets vurdering af, om betingelserne i stk. 1 er opfyldt.

Stk. 3. Når Finanstilsynet har givet tilladelse efter stk. 1, kan værdipapirfonden påbegynde sin virksomhed med at investere midlerne modtaget fra investorerne.

Tilladelse som feederinstitut eller til at skifte masterinstitut

§ 12. En dansk UCITS, der har eller søger om tilladelse efter §§ 9, 10 eller 11, og som søger tilladelse til at investere som feederinstitut eller til at investere i et nyt masterinstitut, skal indsende

1) sine egne og masterinstituttets vedtægter eller fondsbestemmelser,

2) prospekt og dokument med central investorinformation for den pågældende danske UCITS og for masterinstituttet,

3) investeringsforvaltningsselskabets eller administrati?onsselskabets forretningsgange om administration af master-feeder-strukturen, jf. § 4, stk. 5, eller aftalen mellem feederinstituttet og masterinstituttet, hvis de ikke skal administreres af det samme selskab, jf. § 4, stk. 4, nr. 1,

4) de oplysninger, jf. stk. 4, der skal udleveres til investorerne, når feederinstituttet allerede har tilladelse som dansk UCITS,

5) den aftale om udveksling af oplysninger, som feederinstituttets og masterinstituttets depotselskaber indgår, jf. § 4, stk. 4, nr. 2, når de ikke har samme depotselskab,

6) den aftale om udveksling af oplysninger, som feederinstituttets og masterinstituttets revisorer indgår, jf. § 4, stk. 4, nr. 3, når de ikke har samme revisor, og

7) en erklæring på dansk, engelsk, norsk eller svensk fra de kompetente myndigheder i masterinstituttets hjemland, hvis instituttet ikke har tilladelse her i landet, om, at det ikke er et feederinstitut og heller ikke ejer andele i et feederinstitut.

Stk. 2. Finanstilsynet tillader feederinstitutter, jf. § 4, at udøve virksomhed, herunder at investere ud over 20-procentsgrænsen i § 154, når feederinstituttet har indsendt de i stk. 1 nævnte dokumenter og oplysninger og Finanstilsynet vurderer, at feederinstituttet, dets depotselskab og revisor samt masterinstituttet opfylder kravene i stk. 1 og 4 og § 4, herunder de regler, Finanstilsynet udsteder i medfør af stk. 6 og § 4, stk. 6. Finanstilsynet skal træffe afgørelse, senest 15 arbejdsdage efter at Finanstilsynet har modtaget en fyldestgørende ansøgning.

Stk. 3. En ansøgning om tilladelse efter § 4 skal indeholde de oplysninger, der er nødvendige til brug for Finanstilsynets vurdering af, om betingelserne i stk. 1 og 4 er opfyldt.

Stk. 4. En dansk UCITS, der allerede udøver virksomhed og herefter får tilladelse som feederinstitut, eller som har fået tilladelse til at investere i et nyt masterinstitut, skal senest 30 dage før den i nr. 3 nævnte dato udlevere følgende til sine investorer:

1) En erklæring om, at Finanstilsynet har givet tilladelse til den danske UCITS' investering som feederinstitut i masterinstituttet.

2) Den i § 103 nævnte centrale investorinformation for feederinstituttet og masterinstituttet.

3) Oplysning om den dato, hvor investeringsforeningen vil begynde at investere som feederinstitut i masterinstituttet, eller, hvis det allerede har investeret heri, den dato, hvor dets investeringer vil overskride grænsen i § 154, stk. 1 og 2.

4) En erklæring om, at investorerne inden for en frist på 30 dage har ret til at forlange indløsning af deres andele uden andre omkostninger end omkostningerne i forbindelse med indløsningen. Denne ret til indløsning får virkning fra det tidspunkt, hvor feederinstituttet har udleveret de i dette stykke nævnte oplysninger.

Stk. 5. Når Finanstilsynet har givet tilladelse efter stk. 2, kan en dansk UCITS begynde sin virksomhed som feederinstitut med at investere de fra investorerne modtagne midler. En dansk UCITS, der har tilladelse som dansk UCITS, eller som er et feederinstitut og får tilladelse til at investere i et nyt masterinstitut, kan dog først investere ud over grænsen i § 154, stk. 1, efter udløbet af perioden på 30 dage, der er nævnt i stk. 4.

Stk. 6. Finanstilsynet fastsætter nærmere regler om formatet og måden, hvorpå de i stk. 4 nævnte oplysninger og dokumenter skal udleveres til investorerne.

Afslag på tilladelse

§ 13. Finanstilsynet skal afslå ansøgningen om tilladelse, hvis den danske UCITS retligt, herunder på grund af vedtægterne eller fondsbestemmelserne, er forhindret i at markedsføre sine andele her i landet.

Stk. 2. Afslår Finanstilsynet at give tilladelse til en investeringsforening, jf. § 9, skal det meddeles foreningen senest 6 måneder efter ansøgningens modtagelse, eller, hvis ansøgningen er ufuldstændig, senest 6 måneder efter at foreningen har sendt de oplysninger, der er nødvendige for at træffe afgørelse. Finanstilsynet træffer under alle omstændigheder afgørelse senest 12 måneder efter ansøgningens modtagelse. Har Finanstilsynet ikke senest 6 måneder efter modtagelse af en fyldestgørende ansøgning om tilladelse afgivet udtalelse om ansøgningen, kan foreningen indbringe sagen for domstolene.

Stk. 3. Afslår Finanstilsynet at give tilladelse til en SIKAV, jf. § 10, eller en værdipapirfond, jf. § 11, skal det meddeles henholdsvis SIKAV'ens eller værdipapirfondens investeringsforvaltningsselskab eller administrationsselskab senest 2 måneder efter ansøgningens modtagelse, eller, hvis ansøgningen er ufuldstændig, senest 2 måneder efter at Finanstilsynet har modtaget de oplysninger, der er nødvendige for at træffe afgørelse. Finanstilsynet træffer under alle omstændigheder afgørelse senest 12 måneder efter ansøgningens modtagelse. Har Finanstilsynet ikke senest 2 måneder efter modtagelse af en fyldestgørende ansøgning om tilladelse afgivet udtalelse om ansøgningen, kan SIKAV'en eller værdipapirfondens investeringsforvaltningsselskab eller administrationsselskab, jf. § 8, stk. 4, indbringe sagen for domstolene.

Stk. 4. Såfremt Finanstilsynet skal give en dansk UCITS afslag på en ansøgning om at blive et feederinstitut eller på at investere i et nyt masterinstitut, jf. § 12, skal Finanstilsynet give afslaget, senest 15 arbejdsdage efter at Finanstilsynet har modtaget en fyldestgørende ansøgning.

Anmeldelser af investeringsforeninger og SIKAV'er til Erhvervsstyrelsen

§ 14. Når Finanstilsynet har givet en investeringsforening eller en SIKAV tilladelse eller har godkendt ændringer i en forenings eller en SIKAV's vedtægter, skal Erhvervsstyrelsen foretage de nødvendige registreringer, jf. stk. 3.

Stk. 2. Samtidig med anmeldelse til registrering hos Erhvervsstyrelsen, jf. stk. 1, og ved anmodning om godkendelse af vedtægtsændringer skal en forening eller en SIKAV sende et dateret og underskrevet eksemplar af vedtægterne med den fuldstændige affattelse til Finanstilsynet. Når Finanstilsynet har givet foreningen eller SIKAV'en tilladelse eller har godkendt vedtægtsændringerne, videresender Finanstilsynet en kopi af vedtægterne med sin godkendelsespåtegning til Erhvervsstyrelsen og returnerer de påtegnede vedtægter til foreningen eller SIKAV'en.

Stk. 3. Kapitel 2, § 366, § 367, stk. 1 og 4, og § 371 i selskabsloven finder med de fornødne tilpasninger anvendelse på investeringsforeninger og SIKAV'er. Uanset § 9, stk. 1, i selskabsloven skal anmeldelse af vedtægtsændringer være modtaget i Erhvervsstyrelsen, senest 4 uger efter at beslutningen om at ændre vedtægterne er truffet.

Stk. 4. I stedet for at sende et dateret og underskrevet eksemplar af vedtægterne med den fuldstændige affattelse til Finanstilsynet som anført i stk. 2 kan investeringsforeningen eller SIKAV'en sende vedtægterne til Finanstilsynet ved at anvende digital kommunikation, jf. § 185.

Godkendelse af ændring af vedtægter og fondsbestemmelser samt tilladelse til nye afdelinger

§ 15. Finanstilsynet godkender ændring af en investeringsforenings vedtægter, når ændringerne er gyldigt vedtaget og er i overensstemmelse med denne lov.

Stk. 2. Finanstilsynet giver tilladelse til nye afdelinger i investeringsforeninger, når

1) afdelingen er gyldigt stiftet,

2) Finanstilsynet har godkendt vedtægtsbestemmelserne vedrørende afdelingen,

3) afdelingen har en formue på mindst 10 mio. kr. og

4) afdelingens minimumsformue enten er tegnet og indsat på en spærret konto i depotselskabet eller der foreligger en ubetinget garanti afgivet af et pengeinstitut eller et forsikringsselskab om tegning af andele for mindst 10 mio. kr. i afdelingen.

Stk. 3. Finanstilsynet giver tilladelse til, at nye afdelinger i investeringsforeninger, jf. § 3, stk. 1, og § 4, investerer som feederinstitut, eller til, at en afdeling, der investerer som feederinstitut, investerer i et nyt masterinstitut, når Finanstilsynet vurderer, at kravene i § 4, stk. 1, og § 12, stk. 1-4, med de fornødne tilpasninger er opfyldt. Finanstilsynet træffer afgørelse, senest 15 arbejdsdage efter at tilsynet har modtaget en fyldestgørende ansøgning, jf. § 12, stk. 2, og § 13, stk. 4.

§ 16. Finanstilsynet godkender ændring af en SIKAV's vedtægter, når ændringerne er gyldigt vedtaget og er i overensstemmelse med denne lov.

Stk. 2. Finanstilsynet giver tilladelse til nye afdelinger i en SIKAV, når

1) afdelingen er gyldigt stiftet og

2) Finanstilsynet har godkendt vedtægtsbestemmelserne vedrørende afdelingen.

Stk. 3. Finanstilsynet giver tilladelse til, at nye afdelinger i en SIKAV, jf. § 3, stk. 1, og § 4, investerer som feederinstitut, eller til, at en afdeling, der investerer som feederinstitut, investerer i et nyt masterinstitut, når Finanstilsynet vurderer, at kravene i § 4, stk. 1, og § 12, stk. 1-4, med de fornødne tilpasninger er opfyldt. Finanstilsynet træffer afgørelse, senest 15 arbejdsdage efter at Finanstilsynet har modtaget en fyldestgørende ansøgning, jf. § 12, stk. 2, og § 13, stk. 4.

§ 17. Finanstilsynet godkender ændringer af fondsbestemmelserne for en værdipapirfond, når ændringerne er gyldigt vedtaget af bestyrelsen for det investeringsforvaltningsselskab eller administrationsselskab, der administrerer værdipapirfonden, og er i overensstemmelse med denne lov. En ændring af fondsbestemmelserne kan ikke træde i kraft, før ændringen er godkendt af Finanstilsynet. Det investeringsforvaltningsselskab eller administrationsselskab, der administrerer den pågældende værdipapirfond, skal underrette fondens investorer om ændringerne, så snart Finanstilsynets godkendelse foreligger.

Stk. 2. Finanstilsynet giver tilladelse til nye afdelinger i en værdipapirfond, når afdelingen er gyldigt etableret og Finanstilsynet har godkendt fondsbestemmelserne vedrørende afdelingen.

Stk. 3. Finanstilsynet giver tilladelse til, at nye afdelinger i værdipapirfonde, jf. § 3, stk. 1, og § 4, investerer som fee­der­institut, eller til, at en afdeling, der investerer som feederinstitut, investerer i et nyt masterinstitut, når Finanstilsynet vurderer, at kravene i § 4, stk. 1, og § 12, stk. 1-4, med de fornødne tilpasninger er opfyldt. Finanstilsynet træffer afgørelse, senest 15 arbejdsdage efter at tilsynet har modtaget en fyldestgørende ansøgning, jf. § 12, stk. 2, og § 13, stk. 4.

Andelsklasser

§ 18. Vedtægterne eller fondsbestemmelserne i en dansk UCITS kan indeholde bestemmelser om, at den danske UCITS' afdelinger kan opdeles i andelsklasser, og at bestyrelsen kan etablere andelsklasser i en afdeling. I en bestående afdeling i en investeringsforening eller SIKAV skal afdelingens investorer dog først på en generalforsamling have truffet beslutning om, at afdelingen kan opdeles i andelsklasser. Er der tale om en værdipapirfond, er det bestyrelsen for værdipapirfondens investeringsforvaltningsselskab eller administrationsselskab, der træffer beslutningen. Det skal fremgå af afdelingens navn, hvis bestyrelsen kan etablere andelsklasser i afdelingen.

Stk. 2. En andelsklasse i en investeringsforening skal have en formue på mindst 10 mio. kr. Andelsklassens formue skal, senest 6 måneder efter at bestyrelsen har truffet beslutning om etablering, enten være tegnet og indsat på en spærret konto i depotselskabet, eller der skal foreligge en ubetinget garanti fra et pengeinstitut eller et forsikringsselskab om tegning af andele for mindst 10 mio. kr.

Stk. 3. Senest 8 hverdage efter at bestyrelsen har truffet beslutning om at etablere en andelsklasse, skal den danske UCITS give Finanstilsynet meddelelse herom. Meddelelsen skal indeholde oplysninger om andelsklassens karakteristika og principperne for fordeling af omkostninger, jf. stk. 5. Den danske UCITS skal også sende en erklæring fra sin eller investeringsforvaltningsselskabets revisor om, at den danske UCITS' eller investeringsforvaltningsselskabets forretningsgange, administrative systemer, herunder registreringssystemer, kontrolmiljø og regnskabsmæssige praksis er betryggende, for så vidt angår administration af de typer andelsklasser, som vedtægterne giver mulighed for at etablere, eller som bestyrelsen har besluttet at udbyde. Revisors erklæring kan sendes efterfølgende, men den danske UCITS kan først udbyde andelsklasser, når Finanstilsynet har meddelt, at Finanstilsynet ikke har bemærkninger.

Stk. 4. En andelsklasse har ikke fortrinsret til nogen andel af afdelingens formue, herunder eventuelle klassespecifikke aktiver. Den har alene ret til en del af afkastet af formuen, herunder en del af afkastet af den fælles portefølje og afkastet af de klassespecifikke aktiver.

Stk. 5. Er en afdeling opdelt i andelsklasser, skal bestyrelsen fastsætte principper for fordeling af omkostninger mellem andelsklasserne, således at hver andelsklasse kun bærer sin andel af afdelingens fælles omkostninger og de særlige omkostninger, der er forbundet med andelsklassens specifikke karakteristika.

Stk. 6. Reglerne i stk. 1-5 og § 109 finder ikke anvendelse for ex kupon-andelsklasser.

Stk. 7. Finanstilsynet kan fastsætte nærmere regler om andelsklasser, herunder om, at visse typer af andelsklasser ikke kan etableres.

Vedtægter for investeringsforeninger

§ 19. Investeringsforeningers vedtægter skal indeholde bestemmelser om

1) foreningens formål,

2) hvilken kategori af investorer foreningen modtager midler fra,

3) foreningens navn og eventuelle binavne,

4) den kommune her i landet, hvor foreningen skal have sit hjemsted (hovedkontor), eller, hvis en forening har delegeret den daglige ledelse til et investeringsforvaltningsselskab eller et administrationsselskab, hjemsted og hovedkontor i overensstemmelse med § 22, stk. 2,

5) foreningens opdeling i afdelinger og de enkelte afdelingers karakteristika, og om bestyrelsen kan etablere nye afdelinger,

6) hvorvidt foreningens afdelinger kan opdeles i andelsklasser, om bestyrelsens mulighed for at etablere andelsklasser, herunder hvilke typer andelsklasser bestyrelsen kan etablere, og om disse andelsklassers karakteristika, jf. § 18, stk. 1,

7) foreningens eventuelle udstedelse af andele uden ret til udbytte (ex kupon),

8) hvorvidt det er generalforsamlingen eller bestyrelsen, der vælger og træffer beslutning om udskiftning af foreningens depotselskab,

9) indkaldelse til generalforsamlinger og tid og sted for disse,

10) hvilke anliggender der skal behandles på den ordinære generalforsamling,

11) stemmeretten og dennes udøvelse, herunder eventuelle begrænsninger i stemmeretten,

12) de regler, der gælder for vedtagelse af forslag på generalforsamlingen, herunder om ændring af vedtægter, foreningens opløsning og overflytning af afdelinger til en anden dansk UCITS,

13) bestyrelse, direktion eller mulighed for delegation af opgaver i forbindelse med den daglige ledelse til et investeringsforvaltningsselskab eller et administrationsselskab samt revision,

14) hvem der har ret til at tegne foreningen, herunder hvem der udøver stemmeretten på foreningens værdipapirer,

15) hvorvidt den enkelte afdeling er bevisudstedende eller kontoførende eller begge dele, som følge af at afdelingen kan opdeles i andelsklasser,

16) hvorvidt andelene udstedes med nominel værdi eller udstedes som stykandele, og i førstnævnte tilfælde andelenes størrelse (pålydende) og udformning af eventuelle beviser,

17) hvorvidt andelene skal lyde på navn eller kan lyde på ihændehaver, og om der er begrænsninger i andelenes omsættelighed,

18) emission og indløsning af andele,

19) hvorvidt afdelingernes overskud skal udloddes, herunder om der kan udloddes acontoudbytte flere gange årligt, eller om overskuddet skal akkumuleres, og om generalforsamlingen i udbyttebetalende afdelinger kan beslutte, at udlodningen helt eller delvis overføres til udlodning for efterfølgende regnskabsår,

20) hvorledes foreningens aktiver værdiansættes,

21) hvorledes emissions- og indløsningsprisen for andelene fastsættes,

22) hvilke omkostninger der påhviler de enkelte afdelinger, og et maksimum for, hvor stor en andel omkostningerne må udgøre af den gennemsnitlige formue i regnskabsåret,

23) hvorvidt en afdeling kan udlodde af formuen for at sikre en stabil udlodningsprocent,

24) et eventuelt årligt bidrag på højst 2 pct. af en afdelings regnskabsmæssige formue til humanitære eller almennyttige organisationer, jf. § 26, stk. 2,

25) hvorvidt foreningen kan optage lån på vegne af sine afdelinger, jf. § 68,

26) afdelingernes investeringspolitik og de almindelige regler for den enkelte afdelings anbringelse af formuen,

27) hvilke markeder den enkelte afdeling kan placere midlerne på, jf. § 139, når Finanstilsynet ikke har godkendt det pågældende marked, og

28) angivelse af de lande og internationale institutioner af offentlig karakter, som udsteder eller garanterer de værdipapirer, hvori en afdeling agter at investere mere end 35 pct. af afdelingens formue.

Vedtægter for SIKAV'er

§ 20. Vedtægter for SIKAV'er skal indeholde bestemmelser om

1) SIKAV'ens formål,

2) hvilken kategori af investorer SIKAV'en modtager midler fra,

3) SIKAV'ens navn og eventuelle binavne,

4) den kommune her i landet, hvor SIKAV'en har sit hjemsted (hovedkontor), jf. stk. 2,

5) SIKAV'ens opdeling i afdelinger og de enkelte afdelingers karakteristika, og om bestyrelsen kan etablere nye afdelinger,

6) hvorvidt SIKAV'ens afdelinger kan opdeles i andelsklasser, og om bestyrelsens mulighed for at etablere andelsklasser, herunder hvilke typer andelsklasser bestyrelsen kan etablere, og disse andelsklassers karakteristika, jf. § 18, stk. 1,

7) SIKAV'ens eventuelle udstedelse af andele uden ret til udbytte (ex kupon),

8) bestyrelsens valg af SIKAV'ens investeringsforvaltningsselskab eller administrationsselskab og udskiftning heraf,

9) hvorvidt det er generalforsamlingen eller bestyrelsen, der vælger og træffer beslutning om udskiftning af SIKAV'ens depotselskab,

10) indkaldelse til generalforsamlinger og tid og sted for disse,

11) hvilke anliggender der skal behandles på den ordinære generalforsamling,

12) stemmeretten og dennes udøvelse, herunder eventuelle begrænsninger i stemmeretten,

13) de regler, der gælder for vedtagelse af forslag på generalforsamlingen, herunder om ændring af vedtægter, SIKAV'ens opløsning og overflytning af afdelinger til en anden dansk UCITS,

14) bestyrelse og revision,

15) hvem der har ret til at tegne SIKAV'en, herunder hvem der udøver stemmeretten på SIKAV'ens værdipapirer,

16) hvorvidt den enkelte afdeling er bevisudstedende eller kontoførende eller begge dele, som følge af at afdelingen kan opdeles i andelsklasser,

17) hvorvidt andelene udstedes med en nominel værdi eller udstedes som stykandele, og i førstnævnte tilfælde andelenes størrelse (pålydende) og udformningen af eventuelle beviser,

18) hvorvidt andelene skal lyde på navn eller kan lyde på ihændehaver, og om der er begrænsninger i andelenes omsættelighed,

19) emission og indløsning af andele og mulighederne for at suspendere SIKAV'ens indløsning af andele,

20) hvorvidt afdelingernes overskud skal udloddes, herunder om der kan udloddes acontoudbytte flere gange årligt, eller om overskuddet skal akkumuleres, og om generalforsamlingen i udbyttebetalende afdelinger kan beslutte, at udlodningen helt eller delvis overføres til udlodning for efterfølgende regnskabsår,

21) hvorledes SIKAV'ens aktiver værdiansættes,

22) hvorledes emissions- og indløsningsprisen for andelene fastsættes,

23) hvilke omkostninger der påhviler de enkelte afdelinger, og et maksimum for, hvor stor en andel omkostningerne må udgøre af den gennemsnitlige formue i regnskabsåret,

24) hvorvidt en afdeling kan udlodde af formuen for at sikre en stabil udlodningsprocent,

25) et eventuelt årligt bidrag på højst 2 pct. af en afdelings regnskabsmæssige formue til humanitære eller almennyttige organisationer, jf. § 26, stk. 2,

26) hvorvidt SIKAV'en kan optage lån på vegne af sine afdelinger, jf. § 68,

27) afdelingernes investeringspolitik og de almindelige regler for den enkelte afdelings anbringelse af formuen,

28) hvilke markeder den enkelte afdeling kan placere midlerne på, når Finanstilsynet ikke har godkendt det pågældende marked, og

29) angivelse af de lande og internationale institutioner af offentlig karakter, som udsteder eller garanterer de værdipapirer, hvori en SIKAV agter at investere mere end 35 pct. af en eller flere afdelingers formue.

Stk. 2. En SIKAV har hjemsted (hovedkontor) der, hvor SIKAV'ens investeringsforvaltningsselskab har sit hjemsted (hovedkontor). Administreres en SIKAV af et administrati?onsselskab, har SIKAV'en dog hovedkontor der, hvor administrationsselskabet har hovedkontor. SIKAV'en skal, når den administreres af et administrationsselskab, indgå aftale med en repræsentant her i landet og have hjemsted i den kommune, hvor repræsentanten har adresse. Repræsentanten repræsenterer SIKAV'en i Danmark.

Fondsbestemmelser for værdipapirfonde

§ 21. Fondsbestemmelser for værdipapirfonde skal indeholde bestemmelser om

1) værdipapirfondens formål,

2) hvilken kategori af investorer værdipapirfonden modtager midler fra,

3) investeringsforvaltningsselskabets eller administrati?onsselskabets navn og eventuelle binavne,

4) den kommune her i landet, hvor investeringsforvaltningsselskabet har sit hjemsted (hovedkontor), eller adressen på værdipapirfondens administrationsselskab,

5) værdipapirfondens navn og eventuelle binavne,

6) værdipapirfondens opdeling i afdelinger og de enkelte afdelingers karakteristika og om, hvorvidt investeringsforvaltningsselskabets eller administrationsselskabets bestyrelse kan etablere nye afdelinger,

7) hvorvidt værdipapirfondens afdelinger kan opdeles i andelsklasser, og om bestyrelsens mulighed for at etablere andelsklasser, herunder hvilke typer andelsklasser bestyrelsen kan etablere, og disse andelsklassers karakteristika, jf. § 18, stk. 1,

8) værdipapirfondens eventuelle udstedelse af andele uden ret til udbytte (ex kupon),

9) valg og udskiftning af værdipapirfondens depotselskab,

10) de regler, der gælder for ændring af fondsbestemmelser, opløsning af værdipapirfonden og overflytning af afdelinger til en anden dansk UCITS,

11) at det er investeringsforvaltningsselskabet eller administrationsselskabet, der har ret til at tegne værdipapirfonden i overensstemmelse med selskabets tegningsregler, og om, hvem der udøver stemmeretten på værdipapirer tilhørende værdipapirfonden,

12) hvorvidt den enkelte afdeling er bevisudstedende eller kontoførende eller begge dele, som følge af at afdelingen kan opdeles i andelsklasser,

13) hvorvidt andelene udstedes med en nominel værdi eller udstedes som stykandele, og i førstnævnte tilfælde andelenes størrelse (pålydende) og udformning af eventuelle beviser,

14) hvorvidt andelene skal lyde på navn eller kan lyde på ihændehaver, og om der er begrænsninger i andelenes omsættelighed,

15) emission og indløsning af andele og mulighederne for at suspendere værdipapirfondens indløsning af andele,

16) hvorvidt afdelingernes overskud skal udloddes, herunder om der kan udloddes acontoudbytte flere gange årligt, eller om overskuddet skal akkumuleres,

17) hvorledes værdipapirfondens aktiver værdiansættes,

18) hvorledes emissions- og indløsningsprisen for andelene fastsættes,

19) hvilke omkostninger der påhviler de enkelte afdelinger, og om et maksimum for, hvor stor en andel omkostningerne må udgøre af den gennemsnitlige formue i regnskabsåret,

20) hvorvidt en afdeling kan udlodde af formuen for at sikre en stabil udlodningsprocent,

21) hvorvidt investeringsforvaltningsselskabet eller administrationsselskabet kan optage lån på vegne af værdipapirfondens afdelinger, jf. § 68,

22) afdelingernes investeringspolitik og de almindelige regler for den enkelte afdelings anbringelse af formuen,

23) hvilke markeder den enkelte afdeling kan placere midlerne på, når Finanstilsynet ikke har godkendt det pågældende marked, og

24) angivelse af de lande og internationale institutioner af offentlig karakter, som udsteder eller garanterer de værdipapirer, hvori en værdipapirfond agter at investere mere end 35 pct. af en eller flere afdelingers formue.

Investeringsforeningers delegation af den daglige ledelse til et investeringsforvaltningsselskab eller et administrationsselskab

§ 22. Finanstilsynet godkender en investeringsforenings delegation af den daglige ledelse til et investeringsforvaltningsselskab eller et administrationsselskab, jf. § 47, stk. 4, når

1) foreningens bestyrelse har truffet beslutning om at indgå aftale om delegation af den daglige ledelse til et investeringsforvaltningsselskab eller et administrationsselskab,

2) bestyrelsen har redegjort for, at delegationen medfører en mere effektiv administration af investeringsforeningens virksomhed,

3) investeringsforvaltningsselskabet eller administrationsselskabet har tilladelse til at administrere investeringsforeninger,

4) investeringsforvaltningsselskabets eller administrati?onsselskabets direktion har erklæret, at selskabet har tilstrækkelige ressourcer og kvalificerede medarbejdere til at administrere foreningen,

5) investeringsforvaltningsselskabet eller administrationsselskabet skal udføre så mange af foreningens opgaver, at det ikke blot fungerer som et tomt selskab, for så vidt angår den pågældende forening,

6) administrationsselskabet, depotselskabet og investeringsforeningen har indgået en aftale om regulering af den informationsudveksling, der er nødvendig, for at depotselskabet kan udføre sine opgaver i henhold til § 106 i lov om finansiel virksomhed, når den daglige ledelse er delegeret til et administrationsselskab, og

7) Finanstilsynet ikke har bemærkninger til ansøgningen.

Stk. 2. En investeringsforening, der har delegeret den daglige ledelse til et investeringsforvaltningsselskab, har hovedkontor, hvor investeringsforvaltningsselskabet har sit hovedkontor. Har en investeringsforening delegeret den daglige ledelse til et administrationsselskab, har foreningen hovedkontor, hvor administrationsselskabet har sin adresse. Foreningen skal indgå aftale med en repræsentant her i landet og have hjemsted i den kommune, hvor repræsentanten har adresse. Repræsentanten repræsenterer investeringsforeningen i Danmark.

Godkendelse af SIKAV'ers investeringsforvaltningsselskab eller administrationsselskab

§ 23. Finanstilsynet godkender en SIKAV's valg af investeringsforvaltningsselskab eller administrationsselskab, jf. § 49, stk. 2, når

1) SIKAV'ens bestyrelse har indgået en aftale om administration med et investeringsforvaltningsselskab eller et administrationsselskab,

2) investeringsforvaltningsselskabet eller administrationsselskabet har tilladelse til at administrere SIKAV'er,

3) investeringsforvaltningsselskabets direktion har erklæret, at selskabet har tilstrækkelige ressourcer og kvalificerede medarbejdere til at administrere SIKAV'en,

4) investeringsforvaltningsselskabet skal udføre så mange af SIKAV'ens opgaver, at det ikke blot fungerer som et tomt selskab, for så vidt angår den pågældende SIKAV,

5) administrationsselskabet, depotselskabet og SIKAV'ens bestyrelse har indgået en aftale om regulering af den informationsudveksling, der er nødvendig, for at depotselskabet kan udføre sine opgaver i henhold til § 106 i lov om finansiel virksomhed, når SIKAV'ens bestyrelse har indgået aftale med et administrationsselskab, og

6) Finanstilsynet ikke har bemærkninger til ansøgningen.

Godkendelse af investeringsforvaltningsselskabers eller administrationsselskabers administration af værdipapirfonde

§ 24. Finanstilsynet godkender et investeringsforvaltningsselskabs eller et administrationsselskabs administration af en værdipapirfond, når

1) investeringsforvaltningsselskabet eller administrationsselskabet har tilladelse til at administrere værdipapirfonde,

2) investeringsforvaltningsselskabets eller administrati?onsselskabets direktion har erklæret, at selskabet har tilstrækkelige ressourcer og kvalificerede medarbejdere til at administrere værdipapirfonden,

3) investeringsforvaltningsselskabet eller administrationsselskabet skal udføre så mange af værdipapirfondens opgaver, at det ikke blot fungerer som et tomt selskab, for så vidt angår den pågældende værdipapirfond,

4) administrationsselskabet og depotselskabet har indgået en aftale om regulering af den informationsudveksling, der er nødvendig, for at depotselskabet kan udføre sine opgaver i henhold til § 106 i lov om finansiel virksomhed, når værdipapirfonden administreres af et administrationsselskab, og

5) Finanstilsynet ikke har bemærkninger til ansøgningen.

Godkendelse af en dansk UCITS' depotselskab

§ 25. Finanstilsynet godkender en dansk UCITS' valg af depotselskab, når

1) der i medfør af vedtægterne eller fondsbestemmelserne er truffet en lovlig beslutning om at indgå aftale med depotselskabet, jf. § 19, nr. 8, § 20, stk. 1, nr. 9, eller § 21, nr. 9,

2) depotselskabet opfylder betingelserne i § 2, nr. 11,

3) depotselskabets direktion eller den ansvarlige chef for depotfunktionen har erklæret, at depotselskabet kan yde tilstrækkelig finansiel og faglig sikkerhed for reelt at kunne udøve hvervet,

4) depotselskabets forretningsgange for depotselskabsfunktionen, jf. § 106, stk. 2, i lov om finansiel virksomhed, er betryggende,

5) depotselskabet for en dansk UCITS har indgået en aftale om regulering af den informationsudveksling, der er nødvendig, for at depotselskabet kan udføre sine opgaver i henhold til § 106 i lov om finansiel virksomhed, med

a) bestyrelsen og administrationsselskabet for en investeringsforening, der har delegeret den daglige ledelse til administrationsselskabet,

b) bestyrelsen og administrationsselskabet for en SIKAV, der har indgået aftale om administration med selskabet, eller

c) administrationsselskabet for en værdipapirfond,

6) depotselskabet har indgået aftale, jf. § 4, stk. 4, nr. 2, såfremt den danske UCITS er et feederinstitut, der indgår i en master-feeder-struktur, hvor masterinstituttet og feederinstituttet har forskellige depotselskaber, og

7) Finanstilsynet ikke har bemærkninger til ansøgningen.

Danske UCITS' adgang til at eje aktier i et investeringsforvaltningsselskab og bidrag til humanitære eller almennyttige organisationer

§ 26. En dansk UCITS kan alene eller sammen med andre danske UCITS og kapitalforeninger eje et investeringsforvaltningsselskab, der udelukkende og kun på den eller de pågældende danske UCITS' og kapitalforeningers vegne udøver administrations-, investerings- eller markedsføringsvirksomhed.

Stk. 2. Investeringsforeninger og SIKAV'er kan, når det fremgår af vedtægterne, give et årligt bidrag på højst 2 pct. af den regnskabsmæssige formue til humanitære eller almennyttige organisationer, som investeringsforeningen eller SIKAV'en har indgået aftale med herom.

Kapitel 4

Grænseoverskridende virksomhed

Udenlandske investeringsinstitutter

§ 27. Et udenlandsk investeringsinstitut, der har fået tilladelse i henhold til reglerne i direktiv 2009/65/EF af 13. juli 2009 om samordning af love og administrative bestemmelser om visse institutter for kollektiv investering i værdipapirer (investeringsinstitutter) (UCITS-direktivet) til at udøve den i §§ 3 og 4 nævnte virksomhed af de kompetente myndigheder i et andet land inden for Den Europæiske Union eller i et land, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område i medfør af direktiv 2009/65/EF af 13. juli 2009 om samordning af love og administrative bestemmelser om visse institutter for kollektiv investering i værdipapirer (investeringsinstitutter) (UCITS-direktivet), og som ønsker at markedsføre sine andele direkte eller indirekte her i landet, kan begynde at markedsføre sine andele, når Finanstilsynet har modtaget meddelelse herom med den komplette dokumentation fra de kompetente myndigheder i instituttets hjemland.

Stk. 2. Finanstilsynet kan fastsætte nærmere regler om disse udenlandske investeringsinstitutters markedsføring af andele her i landet.

Danske UCITS' grænseoverskridende markedsføring

§ 28. En dansk UCITS, der ønsker at markedsføre sine andele i et andet land inden for Den Europæiske Union eller i et land, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område, skal sende en anmeldelse herom til Finanstilsynet. Anmeldelsen skal opfylde kravene i Kommissionens forordning nr. 584/2010 om gennemførelse af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/65/EF for så vidt angår form og indhold af standardmodellen til anmeldelsesskrivelse og erklæring om investeringsinstituttet, brug af elektronisk kommunikation mellem kompetente myndigheder i forbindelse med anmeldelser og procedurer ved kontroller og undersøgelser på stedet samt udveksling af oplysninger mellem kompetente myndigheder. Den danske UCITS skal i anmeldelsen oplyse, hvor de kompetente myndigheder i værtslandet elektronisk kan gøre sig bekendt med de dokumenter, som den danske UCITS skal vedlægge ansøgningen, eventuelle oversættelser heraf og senere ændringer af dokumenterne.

Stk. 2. Finanstilsynet fremsender den komplette dokumentation, som den danske UCITS har indsendt sammen med anmeldelsen i stk. 1, til de kompetente myndigheder i det land, hvor den danske UCITS agter at markedsføre sine andele. Finanstilsynet skal fremsende dokumentationen, senest 10 arbejdsdage efter at Finanstilsynet har modtaget anmeldelsen og den komplette dokumentation.

Stk. 3. En dansk UCITS, der ønsker at markedsføre sine andele i et land, der ikke er medlem af Den Europæiske Union, eller i et land, som Unionen ikke har indgået aftale med på det finansielle område, skal give meddelelse herom til Finanstilsynet og til de kompetente myndigheder i det andet land i overensstemmelse med de krav, der gælder der.

Stk. 4. Finanstilsynet fastsætter nærmere regler om danske UCITS' markedsføring af andele i udlandet.

Afsnit III

God skik

Kapitel 5

God skik

§ 29. Danske UCITS skal drives i overensstemmelse med redelig forretningsskik og god praksis inden for deres respektive virksomhedsområder. Det samme gælder udenlandske UCITS, der er juridiske personer, når de markedsfører deres andele her i landet.

Stk. 2. Erhvervs- og vækstministeren fastsætter nærmere regler om redelig forretningsskik og god praksis for danske og udenlandske UCITS' markedsføring af andele her i landet.

Afsnit IV

Generalforsamling og ledelse m.v.

Kapitel 6

Generalforsamling i investeringsforeninger

§ 30. Indkaldelsen til generalforsamling i en investeringsforening skal være offentligt tilgængelig og i overensstemmelse med vedtægternes bestemmelser. Pressen skal have adgang til generalforsamlingerne. Generalforsamlingen kan træffe beslutning om, at pressen ikke har ret til at foretage lyd- og filmoptagelser.

Stk. 2. Indkaldelsen til generalforsamling skal sendes til de investorer, som har anmodet herom.

§ 31. Har en investeringsforening ikke en bestyrelse, eller undlader en investeringsforening at indkalde til en generalforsamling, som skal afholdes efter loven, vedtægterne eller en generalforsamlingsbeslutning, indkaldes generalforsamlingen af Finanstilsynet efter anmodning fra et medlem af foreningens bestyrelse eller direktion, den generalforsamlingsvalgte revisor eller en investor. Finanstilsynet kan fastsætte generalforsamlingens dagsorden.

Stk. 2. En generalforsamling, som er indkaldt af Finanstilsynet, ledes af en person, som Finanstilsynet har bemyndiget dertil, og investeringsforeningens bestyrelse eller investeringsforvaltningsselskabets direktion skal udlevere generalforsamlingsprotokollen og revisionsprotokollen. Udgifterne til generalforsamlingen udlægges af Finanstilsynet, men afholdes endeligt af foreningen eller foreningens investeringsforvaltningsselskab eller administrationsselskab.

§ 32. Generalforsamlingen er investeringsforeningens øverste myndighed.

Stk. 2. Investorernes ret til at træffe beslutning i foreningen udøves på generalforsamlingen, jf. dog stk. 3 og 4.

Stk. 3. De beføjelser, der udøves af investeringsforeningens generalforsamling, tilkommer på generalforsamlingen en afdelings investorer, for så vidt angår

1) godkendelse af afdelingens årsregnskab,

2) ændring af vedtægternes regler for anbringelse af afdelingens formue,

3) afdelingens afvikling eller fusion og

4) andre spørgsmål, som udelukkende vedrører afdelingen.

Stk. 4. De beføjelser, der udøves af investeringsforeningens generalforsamling, tilkommer på generalforsamlingen investorerne af en andelsklasse i en afdeling, for så vidt angår

1) ændring af andelsklassens specifikke karakteristika,

2) andelsklassens afvikling og

3) andre spørgsmål, der udelukkende vedrører andelsklassen.

Stk. 5. Enhver investor har ret til i overensstemmelse med vedtægternes regler herom at kræve et bestemt emne optaget på dagsordenen.

Stk. 6. Bestyrelsen og direktionen skal, når det forlanges af en investor og det efter bestyrelsens skøn kan ske uden væsentlig skade for foreningen, meddele til rådighed stående oplysninger på generalforsamlingen om alle forhold, som er af betydning for bedømmelsen af årsrapporten og foreningens stilling i øvrigt eller for spørgsmål, hvorom beslutning skal træffes på generalforsamlingen.

§ 33. Medmindre vedtægterne bestemmer andet, kan investeringsforeningens bestyrelse beslutte, at der som supplement til fysisk fremmøde på generalforsamlingen gives adgang til, at investorerne kan deltage elektronisk i generalforsamlingen, herunder stemme elektronisk uden at være fysisk til stede på generalforsamlingen, det vil sige, at der afholdes en delvis elektronisk generalforsamling, jf. stk. 3 og 4.

Stk. 2. Generalforsamlingen kan beslutte, at generalforsamlingen alene afholdes elektronisk uden adgang til fysisk fremmøde, dvs. som en fuldstændig elektronisk generalforsamling, jf. stk. 3-5. Beslutningen skal indeholde oplysning om, hvordan elektroniske medier anvendes i forbindelse med deltagelse i generalforsamlingen. Beslutningen skal optages i vedtægterne. § 35 finder anvendelse på beslutningen og på ændringer heri.

Stk. 3. Investeringsforeningens bestyrelse fastsætter de nærmere krav til de elektroniske systemer, som anvendes ved en delvis eller fuldstændig elektronisk generalforsamling. Indkaldelsen til generalforsamling skal indeholde oplysning herom, ligesom det skal fremgå af indkaldelsen, hvordan investorerne tilmelder sig til elektronisk deltagelse, og hvor de kan finde oplysning om fremgangsmåden i forbindelse med elektronisk deltagelse i generalforsamlingen.

Stk. 4. Det er en forudsætning for afholdelse af såvel delvis som fuldstændig elektronisk generalforsamling, at bestyrelsen drager omsorg for, at generalforsamlingen afvikles på betryggende vis. Det anvendte system skal være indrettet på en sådan måde, at lovens krav til afholdelse af generalforsamlingen opfyldes, herunder investorernes adgang til at deltage i og ytre sig og stemme på generalforsamlingen. Det anvendte system skal tillige på pålidelig måde kunne fastslå, hvilke investorer der deltager i generalforsamlingen, hvilken kapital og stemmeret de repræsenterer, og resultatet af afstemningerne.

Stk. 5. Har en investeringsforening udstedt ihænde­haver­andele og ikke indført en registreringsdato, skal foreningen i indkaldelsen til deltagelse i generalforsamlingen oplyse, hvordan ejerne af sådanne andele skal dokumentere deres adkomst til at kunne deltage i den elektroniske generalforsamling. Dette skal tillige fremgå af foreningens vedtægter.

§ 34. Enhver investor skal sikres stemmeret på generalforsamlingen i forhold til sin andel. Enhver investor skal dog mindst have én stemme. Det kan i vedtægterne bestemmes, at ingen investor kan afgive stemme for mere end en vis procentdel af formuen eller for mere end et bestemt beløb.

Stk. 2. Er stemmeret betinget af notering i investeringsforeningens protokol, kan noteringsfristen ikke være længere end 1 uge.

§ 35. Beslutning om ændring af vedtægterne er kun gyldig, hvis den tiltrædes af mindst 2/3 såvel af de stemmer, som er afgivet, som af den del af formuen, som er repræsenteret på generalforsamlingen. Beslutning om ændring af vedtægterne skal i øvrigt opfylde de yderligere forskrifter, som vedtægterne måtte indeholde.

Stk. 2. Ændring af vedtægterne for investeringsforeninger kan ikke træde i kraft, før ændringen er godkendt af Finanstilsynet.

§ 36. Generalforsamlingen kan bemyndige bestyrelsen til at oprette afdelinger og andelsklasser.

§ 37. Beslutning om en investeringsforenings salg af aktier i foreningens investeringsforvaltningsselskab skal, jf. dog stk. 2, træffes af foreningens generalforsamling efter de samme regler, som gælder for vedtægtsændringer. Investeringsforeningens bestyrelse kan dog træffe beslutning om salg af aktier i foreningens investeringsforvaltningsselskab til andre foreninger, jf. § 26, stk. 1, som har valgt det pågældende selskab som investeringsforvaltningsselskab.

Stk. 2. Investeringsforeningens bestyrelse skal udarbejde en redegørelse om fordele og ulemper set i forhold til foreningens forventede udvikling ved et salg af aktier i foreningens investeringsforvaltningsselskab, jf. stk. 1, 1. pkt. Redegørelsen skal sendes til de af foreningens investorer, som er registreret i en værdipapircentral og i foreningens bøger, samtidig med at der indkaldes til generalforsamlingen. Fra samme tidspunkt skal redegørelsen fremlægges til eftersyn på foreningens kontor.

§ 38. Foreningen skal føre en protokol over forhandlingerne på generalforsamlingen. Protokollen skal underskrives af dirigenten.

Stk. 2. Senest 2 uger efter generalforsamlingens afholdelse skal generalforsamlingsprotokollen eller en bekræftet udskrift af denne være tilgængelig for investorerne på foreningens kontor.

Kapitel 7

Generalforsamling i SIKAV'er

§ 39. Indkaldelsen til generalforsamling i en SIKAV skal være offentligt tilgængelig og i overensstemmelse med vedtægternes bestemmelser. Pressen skal have adgang til generalforsamlingen. Generalforsamlingen kan træffe beslutning om, at pressen ikke har ret til at foretage lyd- og film­optagelser.

Stk. 2. Indkaldelsen til generalforsamling skal sendes til de investorer, som har anmodet herom.

§ 40. Har en SIKAV ikke en bestyrelse, eller undlader en SIKAV at indkalde til en generalforsamling, som skal afholdes efter loven, vedtægterne eller en generalforsamlingsbeslutning, indkaldes generalforsamlingen af Finanstilsynet efter anmodning fra et medlem af SIKAV'ens bestyrelse, et medlem af ledelsen i SIKAV'ens investeringsforvaltningsselskab eller administrationsselskab, den generalforsamlingsvalgte revisor eller en investor. Tilsynet kan fastsætte generalforsamlingens dagsorden.

Stk. 2. En generalforsamling, som er indkaldt af Finanstilsynet, ledes af en person, som Finanstilsynet har bemyndiget dertil, og SIKAV'ens bestyrelse skal udlevere generalforsamlingsprotokollen og revisionsprotokollen. Udgifterne til generalforsamlingen udlægges af Finanstilsynet, men afholdes endeligt af SIKAV'en eller SIKAV'ens investeringsforvaltningsselskab eller administrationsselskab.

§ 41. Generalforsamlingen er den øverste myndighed i en SIKAV.

Stk. 2. Investorernes ret til at træffe beslutning i SIKAV'en udøves på generalforsamlingen, jf. dog stk. 3 og 4.

Stk. 3. De beføjelser, der udøves af SIKAV'ens generalforsamling, tilkommer på generalforsamlingen en afdelings investorer, for så vidt angår

1) godkendelse af afdelingens årsregnskab,

2) ændring af vedtægternes regler for anbringelse af afdelingens formue,

3) afdelingens afvikling eller fusion og

4) andre spørgsmål, som udelukkende vedrører afdelingen.

Stk. 4. De beføjelser, der udøves af SIKAV'ens generalforsamling, tilkommer på generalforsamlingen investorerne i en andelsklasse i en afdeling, for så vidt angår

1) ændring af andelsklassens specifikke karakteristika,

2) andelsklassens afvikling og

3) andre spørgsmål, der udelukkende vedrører andelsklassen.

Stk. 5. Enhver investor har ret til i overensstemmelse med vedtægternes regler herom at kræve et bestemt emne optaget på dagsordenen.

Stk. 6. Bestyrelsen skal, når det forlanges af en investor og det efter bestyrelsens skøn kan ske uden væsentlig skade for SIKAV'en, meddele til rådighed stående oplysninger på generalforsamlingen om alle forhold, som er af betydning for bedømmelsen af årsrapporten og SIKAV'ens stilling i øvrigt eller for spørgsmål, hvorom beslutning skal træffes på generalforsamlingen.

§ 42. Medmindre vedtægterne bestemmer andet, kan SIKAV'ens bestyrelse beslutte, at der som supplement til fysisk fremmøde på generalforsamlingen gives adgang til, at investorerne kan deltage elektronisk i generalforsamlingen, herunder stemme elektronisk uden at være fysisk til stede på generalforsamlingen, det vil sige, at der afholdes en delvis elektronisk generalforsamling, jf. stk. 3 og 4.

Stk. 2. Generalforsamlingen kan beslutte, at generalforsamlingen alene afholdes elektronisk uden adgang til fysisk fremmøde, dvs. som en fuldstændig elektronisk generalforsamling, jf. stk. 3-5. Beslutningen skal indeholde oplysning om, hvordan elektroniske medier anvendes i forbindelse med deltagelse i generalforsamlingen. Beslutningen skal optages i vedtægterne. § 44 finder anvendelse på beslutningen og på ændringer heri.

Stk. 3. SIKAV'ens bestyrelse fastsætter de nærmere krav til de elektroniske systemer, som anvendes ved en delvis eller fuldstændig elektronisk generalforsamling. Indkaldelsen til generalforsamling skal indeholde oplysning herom, ligesom det skal fremgå af indkaldelsen, hvordan investorerne tilmelder sig til elektronisk deltagelse, og hvor de kan finde oplysning om fremgangsmåden i forbindelse med elektronisk deltagelse i generalforsamlingen.

Stk. 4. Det er en forudsætning for afholdelse af såvel delvis som fuldstændig elektronisk generalforsamling, at bestyrelsen drager omsorg for, at generalforsamlingen afvikles på betryggende vis. Det anvendte system skal være indrettet på en sådan måde, at lovens krav til afholdelse af generalforsamlingen opfyldes, herunder investorernes adgang til at deltage i og ytre sig og stemme på generalforsamlingen. Det anvendte system skal tillige på pålidelig måde kunne fastslå, hvilke investorer der deltager i generalforsamlingen, hvilken kapital og stemmeret de repræsenterer, og resultatet af afstemningerne.

Stk. 5. Har en SIKAV udstedt ihændehaverandele og ikke indført en registreringsdato, skal selskabet i indkaldelsen til deltagelse i generalforsamlingen oplyse, hvordan ejerne af sådanne andele skal dokumentere deres adkomst til at kunne deltage i den elektroniske generalforsamling. Dette skal tillige fremgå af SIKAV'ens vedtægter.

§ 43. Enhver investor skal sikres stemmeret på generalforsamlingen i forhold til sin andel i SIKAV'en. Enhver investor skal dog mindst have én stemme. Det kan i vedtægterne bestemmes, at ingen investor kan afgive stemme for mere end en vis procentdel af selskabskapitalen eller for mere end et bestemt beløb.

Stk. 2. Er stemmeret betinget af notering i SIKAV'ens protokol, kan noteringsfristen ikke være længere end 1 uge.

§ 44. Beslutning om ændring af SIKAV'ens vedtægter er kun gyldig, hvis den tiltrædes af mindst 2/3 såvel af de stemmer, som er afgivet, som af den del af SIKAV'ens kapital, som er repræsenteret på generalforsamlingen. Beslutning om ændring af vedtægterne skal i øvrigt opfylde de yderligere forskrifter, som vedtægterne måtte indeholde.

Stk. 2. Ændring af vedtægterne for SIKAV'en kan ikke træde i kraft, før ændringen er godkendt af Finanstilsynet.

§ 45. SIKAV'ens generalforsamling kan bemyndige bestyrelsen til at oprette afdelinger og andelsklasser.

§ 46. SIKAV'en skal føre en protokol over forhandlingerne på generalforsamlingen. Protokollen skal underskrives af dirigenten.

Stk. 2. Senest 2 uger efter generalforsamlingens afholdelse skal generalforsamlingsprotokollen eller en bekræftet udskrift af denne være tilgængelig for investorerne på investeringsforvaltningsselskabets eller administrationsselskabets kontor.

Kapitel 8

Ledelse m.v.

Generelle bestemmelser om ledelse af investeringsforeninger

§ 47. Investeringsforeninger skal have en bestyrelse og en direktion. Bestyrelsen skal varetage den overordnede ledelse af foreningens virksomhed. Bestyrelsen og direktionen forestår ledelsen af foreningens anliggender. Bestyrelsen og direktionen skal handle uafhængigt og udelukkende i foreningens interesse.

Stk. 2. Bestyrelsen ansætter en direktion, der varetager den daglige ledelse af investeringsforeningen. Direktionen skal følge de retningslinjer og anvisninger, som bestyrelsen giver. Den daglige ledelse omfatter ikke dispositioner, der efter foreningens forhold er af usædvanlig art eller af stor betydning. Sådanne dispositioner kan direktionen kun foretage efter særlig bemyndigelse fra bestyrelsen, medmindre bestyrelsens beslutning ikke kan afventes uden væsentlig ulempe for foreningens virksomhed. Bestyrelsen skal i så fald snarest muligt underrettes om den trufne disposition.

Stk. 3. Bestyrelsen skal sørge for, at investeringsforeningen er i besiddelse af en tilstrækkelig kvalificeret bemanding og den fornødne faglige ekspertise til at varetage administrationen af foreningen og vurdere varetagelsen af opgaver, som bestyrelsen har delegeret. Foreningen skal herunder kunne træffe investeringsbeslutninger vedrørende foreningens formue. Hvis bestyrelsen har indgået aftaler om porteføljepleje, skal foreningen have ansatte, der kan vurdere de foretagne investeringer og de opnåede resultater.

Stk. 4. Bestyrelsen kan i stedet for at ansætte en direktion, jf. stk. 2, delegere den daglige ledelse af investeringsforeningen til et investeringsforvaltningsselskab eller til et administrationsselskab. Delegationen skal godkendes af Finanstilsynet, jf. § 22, og være i overensstemmelse med §§ 64 og 65.

Stk. 5. Bestyrelsen skal bestå af mindst 3 medlemmer, der vælges af generalforsamlingen. Ingen medlemmer af bestyrelsen for en investeringsforening må være medlemmer af bestyrelsen for eller ansat i depotselskabet eller et andet selskab, som foreningen har indgået væsentlige aftaler med, eller selskaber, som er koncernforbundne med disse selskaber, jf. dog stk. 6-8.

Stk. 6. Et mindretal af investeringsforeningens bestyrelsesmedlemmer kan uanset stk. 5 være medlem af bestyrelsen for det investeringsforvaltningsselskab eller administrationsselskab, til hvilket bestyrelsen har delegeret den daglige ledelse af foreningen. Et bestyrelsesmedlem må dog ikke være formand for investeringsforvaltningsselskabets eller administrationsselskabets bestyrelse.

Stk. 7. Bestyrelsesmedlemmerne kan uanset stk. 5 være medlemmer af bestyrelsen for et investeringsforvaltningsselskab eller administrationsselskab, til hvilket bestyrelsen har delegeret den daglige ledelse af foreningen, hvis investeringsforeningen alene eller sammen med andre danske UCITS eller kapitalforeninger ejer det pågældende selskab.

Stk. 8. En medarbejder i investeringsforvaltningsselskabet valgt efter selskabslovens bestemmelser om koncernrepræsentation kan uanset bestemmelsen i stk. 5 være medlem af bestyrelsen for en forening, såfremt foreningen alene eller sammen med andre foreninger ejer investeringsforvaltningsselskabet.

Investeringsforeningers (bestyrelsens) delegation

§ 48. Når bestyrelsen har delegeret den daglige ledelse, jf. § 47, stk. 4, skal investeringsforvaltningsselskabets eller administrationsselskabets direktør udføre de opgaver, der ellers påhviler en forenings direktør.

Stk. 2. Bestyrelsen kan i overensstemmelse med §§ 64-66 delegere opgaver, der udgør en del af foreningens administration, til et selskab, der har tilladelse til at udføre de pågældende opgaver.

Stk. 3. Bestyrelsen kan kun indgå aftale om porteføljepleje med en virksomhed, der opfylder betingelserne i § 64, stk. 1, og som ikke er depotselskab for investeringsforeningen eller et andet selskab, hvis interesser kan være i strid med den pågældende forenings og dennes investorers interesser.

Stk. 4. Når en investeringsforenings bestyrelse træffer beslutning om delegation, jf. stk. 2 og 3 og § 47, stk. 4, skal delegationen medføre en mere effektiv drift af foreningens virksomhed og overholde de betingelser, der fremgår af §§ 64-66.

Stk. 5. Bestyrelsens, et eventuelt investeringsforvaltningsselskabs eller administrationsselskabs og depotselskabets forpligtelser berøres ikke af, at bestyrelsen har delegeret opgaver til tredjemand.

Stk. 6. Bestyrelsen og investeringsforvaltningsselskabet eller administrationsselskabet skal sørge for overvågning af de delegerede opgavers udførelse, jf. §§ 64-66.

Stk. 7. Bestyrelsen må ikke delegere så stor en del af de administrative opgaver, at investeringsforvaltningsselskabet eller administrationsselskabet bliver et tomt selskab, for så vidt angår opgaver i forbindelse med administration af investeringsforeningen.

Stk. 8. Bestyrelsen for en investeringsforening, der investerer som feederinstitut, skal sørge for, at foreningen fører effektiv kontrol med masterinstituttets virksomhed. Foreningen kan benytte oplysninger og dokumenter modtaget fra masterinstituttet eller dettes investeringsforvaltningsselskab eller administrationsselskab, depotselskab og revisor, medmindre foreningen har grund til at betvivle nøjagtigheden af masterinstituttets oplysninger og dokumenter.

Stk. 9. Bestyrelsen og investeringsforvaltningsselskabet kan indgå aftale om, at investeringsforvaltningsselskabet kan videredelegere opgaver, der ikke er væsentlige.

Generelle bestemmelser om ledelse af SIKAV'er

§ 49. SIKAV'er skal have en bestyrelse, der består af mindst 3 medlemmer, som vælges af generalforsamlingen. Bestyrelsen skal varetage ledelsen af SIKAV'ens virksomhed. Bestyrelsen skal handle uafhængigt og udelukkende i SIKAV'ens interesse.

Stk. 2. Bestyrelsen skal vælge et investeringsforvaltningsselskab eller et administrationsselskab, der administrerer SIKAV'en, jf. § 52, stk. 1, nr. 4. Bestyrelsen i SIKAV'en skal vurdere, at investeringsforvaltningsselskabet eller administrationsselskabet er kvalificeret og i stand til at varetage administrationen. En administrationsaftale, som en SIKAV indgår med et investeringsforvaltningsselskab eller administrationsselskab, skal være skriftlig.

Bestyrelsens opgaver i investeringsforeninger og SIKAV'er

§ 50. Bestyrelsen skal sørge for en forsvarlig organisation af investeringsforeningens eller SIKAV'ens virksomhed i forhold til de opgaver, som bestyrelsen skal varetage for investeringsforeningen eller SIKAV'en. Virksomheden skal være i overensstemmelse med loven og vedtægterne. Bestyrelsen skal påse, at afdelingernes formueforhold til enhver tid er forsvarlige i forhold til afdelingens og foreningens eller SIKAV'ens drift. Bestyrelsen skal påse, at bogføring og formueforvaltning kontrolleres på en måde, der efter investeringsforeningens eller SIKAV'ens forhold er tilfredsstillende.

Stk. 2. Bestyrelsen skal ved en forretningsorden fastsætte nærmere bestemmelser om udførelsen af sit hverv.

Stk. 3. Finanstilsynet kan fastsætte nærmere regler om forretningsordenens indhold.

§ 51. Bestyrelsen for en investeringsforening skal

1) fastlægge den overordnede politik for foreningens virksomhed,

2) identificere de enkelte afdelingers og eventuelle andelsklassers væsentlige risici og fastlægge deres risikoprofil på grundlag af den i vedtægterne fastlagte investeringspolitik,

3) fastsætte en politik vedrørende interessekonflikter og kunne påvise interessekonflikter, der vil kunne skade investeringsforeningens og dens investorers interesser, mellem foreningen og andre danske UCITS eller kapitalforeninger, mellem afdelinger og andelsklasser og mellem foreningen og dens aftalepartnere og sørge for, at disse interessekonflikter begrænses mest muligt, og

4) vælge det depotselskab, der skal opbevare foreningens finansielle aktiver, medmindre det er generalforsamlingen, der efter vedtægterne vælger depotselskabet.

Stk. 2. På grundlag af lovens og vedtægternes rammer og bestyrelsens risikovurdering og de enkelte afdelingers og eventuelle andelsklassers risikoprofil, jf. stk. 1, nr. 2 og 3, skal bestyrelsen give direktionen skriftlige retningslinjer, der som minimum skal indeholde

1) kontrollerbare rammer for, hvilke og hvor store risici direktionen må påføre de enkelte afdelinger og eventuelle andelsklasser,

2) principperne for opgørelse af de enkelte risikotyper,

3) regler om, hvilke dispositioner der kræver bestyrelsens stillingtagen, og hvilke dispositioner direktionen kan foretage som led i sin stilling, og

4) regler for, hvordan og i hvilket omfang direktionen skal rapportere til bestyrelsen om afdelingernes og eventuelle andelsklassers risici, herunder om udnyttelsen af rammerne i loven og i retningslinjerne for direktionen og om overholdelsen af grænser fastsat i loven og i vedtægterne.

Stk. 3. Bestyrelsen skal løbende tage stilling til, om foreningens vedtægter og afdelingernes og eventuelle andelsklassers risikoprofil og retningslinjerne for direktionen er forsvarlige i forhold til foreningens organisation og ressourcer, investeringernes størrelse, likviditet og kompleksitet samt de markedsforhold, som foreningen er underlagt.

Stk. 4. Bestyrelsen skal løbende vurdere, om direktionen varetager sine opgaver i overensstemmelse med foreningens vedtægter og den for afdelingerne og eventuelle andelsklasser fastlagte risikoprofil og retningslinjerne for direktionen. Bestyrelsen skal træffe passende foranstaltninger, hvis dette ikke er tilfældet. Endvidere skal bestyrelsen løbende vurdere, om de opgaver, som bestyrelsen har delegeret, bliver udført i overensstemmelse med det aftalte, og om delegationen effektiviserer foreningens virksomhed.

Stk. 5. Bestyrelsen skal løbende vurdere, om depotselskabet varetager sine opgaver i overensstemmelse med den indgåede aftale. Bestyrelsen skal træffe passende foranstaltninger, hvis dette ikke er tilfældet.

Stk. 6. Finanstilsynet kan fastsætte nærmere regler om de forpligtelser, der påhviler bestyrelsen og direktionen for en investeringsforening i medfør af stk. 1-5.

§ 52. Bestyrelsen for en SIKAV skal

1) fastlægge den overordnede politik for SIKAV'ens virksomhed,

2) identificere de enkelte afdelingers og eventuelle andelsklassers væsentlige risici og fastlægge deres risikoprofil på grundlag af den i vedtægterne fastlagte investeringspolitik,

3) fastsætte en politik for identifikation og håndtering af bestyrelsens eventuelle interessekonflikter,

4) vælge det investeringsforvaltningsselskab eller administrationsselskab, der skal administrere SIKAV'en, og

5) vælge det depotselskab, der skal opbevare SIKAV'ens finansielle aktiver, medmindre det er generalforsamlingen, der efter vedtægterne vælger depotselskabet.

Stk. 2. Bestyrelsen skal løbende tage stilling til, om SIKAV'ens vedtægter og afdelingernes og eventuelle andelsklassers risikoprofil er forsvarlige i forhold til investeringernes størrelse, likviditet og kompleksitet og de markedsforhold, som SIKAV'en er underlagt.

Stk. 3. På grundlag af vedtægterne skal bestyrelsen i en investeringsinstruks til investeringsforvaltningsselskabet eller administrationsselskabet fastlægge de investeringsrammer, der skal gælde for SIKAV'en.

Stk. 4. Bestyrelsen skal løbende vurdere, om investeringsforvaltningsselskabet eller administrationsselskabet varetager sine opgaver i overensstemmelse med den indgåede aftale og investeringsinstruksen, herunder om de foretagne investeringer og de opnåede resultater er i overensstemmelse med det aftalte. Bestyrelsen skal træffe passende foranstaltninger, hvis dette ikke er tilfældet.

Stk. 5. Bestyrelsen skal løbende vurdere, om depotselskabet varetager sine opgaver i overensstemmelse med den indgåede aftale. Bestyrelsen skal træffe passende foranstaltninger, hvis dette ikke er tilfældet.

Stk. 6. Finanstilsynet kan fastsætte nærmere regler om de forpligtelser, der påhviler bestyrelsen for en SIKAV i medfør af stk. 1-5.

Bestyrelsens og direktionens opgaver i investeringsforvaltningsselskaber, der administrerer værdipapirfonde, og administration af værdipapirfonde

§ 53. Bestyrelsen for et investeringsforvaltningsselskab, der administrerer en værdipapirfond, skal

1) fastlægge den overordnede politik for værdipapirfonden og

2) identificere de enkelte afdelingers og eventuelle andelsklassers væsentlige risici og fastlægge deres risikoprofil på grundlag af den i fondsbestemmelserne fastlagte investeringspolitik.

Stk. 2. På grundlag af fondsbestemmelsernes rammer og bestyrelsens risikovurdering og de enkelte afdelingers og eventuelle andelsklassers risikoprofil, skal bestyrelsen give direktionen skriftlige retningslinjer vedrørende værdipapirfonden. Retningslinjerne skal som minimum indeholde

1) kontrollerbare rammer for, hvilke og hvor store risici direktionen må påføre de enkelte afdelinger og eventuelle andelsklasser,

2) principperne for opgørelse af de enkelte risikotyper,

3) regler om, hvilke dispositioner der kræver bestyrelsens stillingtagen, og hvilke dispositioner direktionen kan foretage som led i sin stilling, og

4) regler for, hvordan og i hvilket omfang direktionen skal rapportere til bestyrelsen om afdelingernes og eventuelle andelsklassers risici, herunder om udnyttelsen af rammerne i loven og i retningslinjerne for direktionen og om overholdelsen af grænser fastsat i loven og i fondsbestemmelserne.

Stk. 3. Bestyrelsen skal løbende tage stilling til, om fondsbestemmelserne for værdipapirfonden og afdelingernes og eventuelle andelsklassers risikoprofil samt retningslinjerne for direktionen er forsvarlige i forhold til selskabets ressourcer og størrelsen af værdipapirfondens investeringer, likviditet og kompleksitet samt de markedsforhold, som investeringsforvaltningsselskabet og værdipapirfonden er underlagt.

Stk. 4. Bestyrelsen skal løbende vurdere, om direktionen varetager sine opgaver i overensstemmelse med fondsbestemmelserne for værdipapirfonden og den for afdelingerne og eventuelle andelsklasser fastlagte risikoprofil samt retningslinjerne for direktionen. Bestyrelsen skal træffe passende foranstaltninger, hvis dette ikke er tilfældet.

Stk. 5. Bestyrelsen skal vælge det depotselskab, der skal opbevare værdipapirfondens finansielle aktiver. Bestyrelsen skal løbende vurdere, om depotselskabet varetager sine opgaver i overensstemmelse med den indgåede aftale. Bestyrelsen skal træffe passende foranstaltninger, hvis dette ikke er tilfældet.

Stk. 6. Finanstilsynet kan fastsætte nærmere regler om de forpligtelser, der påhviler bestyrelsen og direktionen for et investeringsforvaltningsselskab i medfør af stk. 1-5, og for selskabets administration af værdipapirfonde.

Bestyrelsesmøder m.v. i investeringsforeninger og SIKAV'er

§ 54. Bestyrelsesformanden skal sørge for, at bestyrelsen holder møde, når det er nødvendigt, og påse, at samtlige medlemmer indkaldes. Ethvert medlem af bestyrelsen, en direktør, en ekstern revisor og den interne revisionschef kan forlange, at bestyrelsen indkaldes. En direktør, en ekstern revisor og den interne revisionschef har ret til at være til stede og udtale sig ved bestyrelsesmøder, medmindre bestyrelsen i den enkelte sag træffer anden bestemmelse. Eksterne revisorer og den interne revisionschef har altid ret til at deltage i bestyrelsesmøder under behandling af sager, der har betydning for revisionen eller for aflæggelse af årsrapporten.

Stk. 2. Eksterne revisorer og den interne revisionschef har pligt til at deltage i bestyrelsens behandling af sager, såfremt det ønskes af blot ét bestyrelsesmedlem.

Stk. 3. Bestyrelsen skal sørge for, at der over forhandlingerne i bestyrelsen føres en protokol, der underskrives af samtlige tilstedeværende medlemmer. Et bestyrelsesmedlem, en direktør, en ekstern revisor eller den interne revisi?onschef, der ikke er enig i bestyrelsens beslutning, har ret til at få sin mening indført i protokollen.

Stk. 4. Bestyrelsen for en investeringsforening eller en SIKAV kan træffe beslutning om, at bestyrelsen holder fælles bestyrelsesmøder for flere investeringsforeninger eller SIKAV'er, der har samme bestyrelse. Den i stk. 3 nævnte protokol over bestyrelsens forhandlinger skal i så fald udformes således, at det utvetydigt fremgår, hvilke rapporteringer, forhandlinger og beslutninger der vedrører den enkelte investeringsforening eller den enkelte SIKAV.

Stk. 5. Bestyrelsen for en investeringsforening kan, i det omfang det er forsvarligt, træffe beslutning om, at foreningen og andre investeringsforeninger, der har samme bestyrelse, kan have følgende fælles dokumenter:

1) Forretningsorden for bestyrelsen, jf. § 50, stk. 2.

2) Retningslinjer til direktionen for foreningens virksomhed, jf. § 51, stk. 2.

3) Administrationsaftale.

4) Depotselskabsaftale.

5) Aftaler om investeringsrådgivning.

6) Aftaler om markedsføring.

Stk. 6. Bestyrelsen for en SIKAV kan, i det omfang det er forsvarligt, træffe beslutning om, at SIKAV'en og andre SIKAV'er, der har samme bestyrelse, kan have følgende fælles dokumenter:

1) Forretningsorden for bestyrelsen, jf. § 50, stk. 2.

2) Administrationsaftale.

3) Depotselskabsaftale.

Stk. 7. Træffer bestyrelsen beslutning efter stk. 5 eller 6, skal det utvetydigt fremgå af dokumenterne, hvilke bestemmelser der er fælles, og hvilke der vedrører den enkelte forening eller SIKAV.

Stk. 8. Finanstilsynet kan fastsætte nærmere regler om betingelserne for, at investeringsforeninger eller SIKAV'er kan have fælles dokumenter, jf. stk. 5 og 6.

Ledelsesmedlemmernes habilitet m.v. i danske UCITS

§ 55. Medlemmer af ledelsen af en investeringsforening eller en SIKAV, dens depotselskab og dens eventuelle investeringsforvaltningsselskab eller administrationsselskab må ikke uden samtykke fra investeringsforeningens eller SIKAV'ens bestyrelse overdrage værdipapirer eller andet til investeringsforeningen eller SIKAV'en eller erhverve sådanne aktiver fra investeringsforeningen eller SIKAV'en. Samtykke skal gives i hvert enkelt tilfælde og indføres i bestyrelsens forhandlingsprotokol.

Stk. 2. Medlemmer af ledelsen af en værdipapirfonds depotselskab, investeringsforvaltningsselskab eller administrationsselskab må ikke uden samtykke fra bestyrelsen i værdipapirfondens investeringsforvaltningsselskab eller administrationsselskab overdrage værdipapirer eller andet til værdipapirfonden eller erhverve sådanne aktiver fra værdipapirfonden. Samtykke skal gives i hvert enkelt tilfælde og indføres i bestyrelsens forhandlingsprotokol.

Stk. 3. Et medlem af ledelsen må ikke deltage i behandling af spørgsmål om aftaler mellem investeringsforeningen eller SIKAV'en og den pågældende selv eller om søgsmål mod den pågældende selv eller søgsmål mod tredjemand eller om aftaler mellem foreningen eller SIKAV'en og tredjemand, hvis medlemmet af ledelsen har en væsentlig interesse deri, der kan være stridende mod foreningens eller SIKAV'ens interesse.

Stk. 4. Et bestyrelsesmedlem eller en direktør i en værdipapirfonds investeringsforvaltningsselskab eller administrationsselskab må ikke deltage i behandling af spørgsmål om aftaler, der vedrører værdipapirfonden og den pågældende selv, eller om søgsmål mod den pågældende selv eller søgsmål mod tredjemand eller om aftaler, der vedrører værdipapirfonden og tredjemand, hvis bestyrelsesmedlemmet eller direktøren har en væsentlig interesse deri, der kan være stridende mod værdipapirfondens.

Pligten for danske UCITS til at give Finanstilsynet meddelelse om særlige forhold

§ 56. En investeringsforening og en SIKAV eller disses investeringsforvaltningsselskab eller administrationsselskab skal straks meddele Finanstilsynet oplysninger om forhold, der er af afgørende betydning for foreningens eller SIKAV'ens eller en afdelings fortsatte drift. Investeringsforvaltningsselskabet eller administrationsselskabet for en værdipapirfond skal meddele Finanstilsynet oplysninger om forhold, der er af afgørende betydning for værdipapirfondens eller en afdelings fortsatte drift.

Stk. 2. Tilsvarende gælder for hvert medlem af ledelsen i en dansk UCITS og hvert medlem af bestyrelsen eller direktionen i et investeringsforvaltningsselskab eller administrationsselskab, som administrerer en dansk UCITS.

Stk. 3. Hvis et medlem af en investeringsforenings bestyrelse eller direktion eller den eksterne revision må formode, at en afdeling ikke opfylder formuekravene i § 3, stk. 10, skal den pågældende straks meddele det til Finanstilsynet.

Krav til de enkelte ledelsesmedlemmer i investeringsforeninger og SIKAV'er

§ 57. Et medlem af bestyrelsen eller direktionen i en investeringsforening eller af bestyrelsen i en SIKAV skal have fyldestgørende erfaring til at udøve sit hverv eller varetage sin stilling.

Stk. 2. Et medlem af bestyrelsen eller direktionen må ikke:

1) Være pålagt eller blive pålagt strafansvar for overtrædelse af straffeloven eller den finansielle lovgivning, hvis overtrædelsen indebærer risiko for, at vedkommende ikke kan varetage sit hverv eller sin stilling på betryggende måde.

2) Have indgivet begæring om rekonstruktionsbehandling, konkurs eller gældssanering eller være under rekonstruktionsbehandling, konkursbehandling eller gældssanering.

3) På grund af sin økonomiske situation eller via et selskab, som vedkommende ejer, deltager i driften af eller har en væsentlig indflydelse på, have påført eller påføre investeringsforeningen eller SIKAV'en tab eller risiko for tab.

4) Have udvist eller udvise en adfærd, hvor der er grund til at antage, at vedkommende ikke vil varetage hvervet eller stillingen på forsvarlig måde. Ved vurderingen af, om et medlem af bestyrelsen eller direktionen opfylder kravene, skal der lægges vægt på hensynet til at opretholde tilliden til den finansielle sektor.

Stk. 3. Medlemmer af bestyrelsen eller direktionen i en investeringsforening eller medlemmer af bestyrelsen i en SIKAV skal meddele Finanstilsynet oplysninger om forhold nævnt i stk. 2 både i forbindelse med deres indtræden i foreningens eller SIKAV'ens ledelse, og hvis forholdene efterfølgende ændres.

Måltal og politikker for det underrepræsenterede køn

§ 58. I investeringsforeninger og SIKAV'er, hvor værdien af foreningens eller SIKAV'ens aktiver er mindst 500 mio. kr. eller derover i 2 på hinanden følgende regnskabsår, skal bestyrelsen

1) opstille måltal for andelen af det underrepræsenterede køn i bestyrelsen og

2) udarbejde en politik for at øge andelen af det underrepræsenterede køn i investeringsforeningens eller SIKAV'ens øvrige ledelsesniveauer.

Stk. 2. Investeringsforeninger, der i det seneste regnskabsår har beskæftiget færre end 50 medarbejdere, kan undlade at udarbejde en politik for at øge andelen af det underrepræsenterede køn i deres øvrige ledelsesniveauer, jf. stk. 1, nr. 2.

Forbud mod, at direktionen er medlem af bestyrelsen

§ 59. Hvervet som bestyrelsesmedlem i en investeringsforening kan ikke forenes med stillingen som direktør, intern revisionschef eller vicerevisionschef i foreningen eller i dennes investeringsforvaltningsselskab eller administrati?onsselskab. Dog kan bestyrelsen ved foreningens direktørs forfald midlertidigt beskikke et af sine medlemmer til direktør. Den pågældende kan i så fald ikke udøve stemmeret i bestyrelsen.

Stk. 2. Hvervet som bestyrelsesmedlem i en SIKAV kan ikke forenes med stillingen som direktør, intern revisionschef eller vicerevisionschef i SIKAV'ens investeringsforvaltningsselskab eller administrationsselskab.

Forbud mod ansattes spekulation

§ 60. Personer, der ifølge lov eller vedtægtsbestemmelse er ansat af bestyrelsen i en investeringsforening, og ansatte, for hvilke der er en væsentlig risiko for konflikter mellem deres egne og foreningens interesser, må ikke for egen regning eller gennem selskaber, de kontrollerer,

1) optage lån eller trække på allerede bevilgede kreditter til køb af værdipapirer, når de købte værdipapirer stilles til sikkerhed for lånet eller kreditten,

2) erhverve, udstede eller handle med afledte finansielle instrumenter, medmindre formålet er risikoafdækning,

3) erhverve kapitalandele bortset fra andele i danske UCITS, kapitalforeninger og udenlandske investeringsinstitutter, jf. § 143, stk. 1, nr. 2 og 3, med henblik på salg af disse tidligere end 6 måneder efter erhvervelsen eller

4) erhverve positioner i fremmed valuta bortset fra euro, når positionstagningen sker med henblik på andet end betaling for køb af værdipapirer, varer, tjenesteydelser, køb eller drift af fast ejendom eller til brug for rejser.

Stk. 2. Den i stk. 1 nævnte personkreds må ikke erhverve kapitalandele i selskaber, der udøver virksomhed som nævnt i stk. 1, nr. 1-4. Dette gælder dog ikke køb af aktier i pengeinstitutter, forsikringsselskaber, realkreditinstitutter eller fondsmæglerselskaber og andele i danske UCITS, kapitalforeninger og udenlandske investeringsinstitutter, jf. § 143, stk. 1, nr. 2 og 3.

Stk. 3. Bestyrelsen skal tage stilling til, for hvilke ansatte der er en væsentlig risiko for konflikter mellem deres egne og foreningens interesser, og som derfor skal være omfattet af forbuddet. Bestyrelsen skal sikre, at de pågældende er vidende herom. § 190 finder anvendelse fra det tidspunkt, hvor den pågældende har modtaget information herom.

Stk. 4. Bestyrelsen skal for personer omfattet af stk. 1 udarbejde retningslinjer for kontrol med overholdelse af forbuddene i stk. 1 og stk. 2, 1. pkt., herunder om indberetning af formuedispositioner.

Stk. 5. Den eksterne revision skal en gang om året gennemgå foreningens retningslinjer efter stk. 4 og i revisionsprotokollatet vedrørende årsrapporten oplyse, om retningslinjerne vurderes at være betryggende og have fungeret hensigtsmæssigt, og om foreningens kontrolprocedurer har givet anledning til bemærkninger.

Stk. 6. Et kontoførende institut har på anmodning fra bestyrelsen i foreningen pligt til at give foreningens eksterne revision adgang til oplysninger om konti og depoter og til at udlevere udskrifter derfra for personer omfattet af stk. 1.

Tilladelse til at deltage i ledelsen af anden virksomhed m.v.

§ 61. Personer, der ifølge lov eller vedtægtsbestemmelse er ansat af bestyrelsen for en forening, kan ikke uden bestyrelsens tilladelse eje eller drive selvstændig erhvervsvirksomhed eller som bestyrelsesmedlem, funktionær eller på anden måde deltage i ledelsen eller driften af anden erhvervsvirksomhed end foreningen, jf. dog stk. 4 og 5 og § 98, stk. 8 og 9.

Stk. 2. Andre ansatte i en forening, for hvilke der er en væsentlig risiko for konflikter mellem deres egne og foreningens interesser, kan ikke uden direktionens tilladelse eje eller drive selvstændig erhvervsvirksomhed eller som bestyrelsesmedlem, funktionær eller på anden måde deltage i ledelsen eller driften af en anden erhvervsvirksomhed end foreningen. Bestyrelsen skal orienteres om tilladelser givet af direktionen.

Stk. 3. Bestyrelsen skal tage stilling til, for hvilke ansatte der er en væsentlig risiko for konflikter mellem deres egne og investeringsforeningens interesser, og som derfor skal have direktionens tilladelse, jf. stk. 2, til at eje eller drive selvstændig erhvervsvirksomhed eller som bestyrelsesmedlem, funktionær eller på anden måde deltage i ledelsen eller driften af en anden erhvervsvirksomhed end foreningen. Bestyrelsen skal sikre, at de pågældende er vidende herom. § 190 finder anvendelse fra det tidspunkt, hvor den pågældende har modtaget information herom.

Stk. 4. Direktører og andre ledende medarbejdere må ikke være medlemmer af bestyrelsen for eller ansat i depotselskabet eller et andet selskab, som foreningen har indgået væsentlige aftaler med, eller i selskaber, som er koncernforbundne med disse selskaber.

Stk. 5. De i stk. 1 og 2 nævnte personer kan dog varetage tilsvarende stillinger i andre investeringsforeninger, hvor der er personsammenfald for flertallet af medlemmerne af bestyrelsen.

Stk. 6. Samtlige tilladelser givet af bestyrelsen i medfør af stk. 3 skal fremgå af bestyrelsens forhandlingsprotokol.

Stk. 7. Foreningen skal mindst en gang årligt offentliggøre oplysninger om de hverv, som bestyrelsen har givet tilladelse til i henhold til stk. 1. Endvidere skal den eksterne revisi?on i revisionsprotokollatet til årsrapporten afgive erklæring om, hvorvidt foreningen ejer værdipapirer udstedt af erhvervsvirksomheder omfattet af stk. 1 og 2.

Videregivelse af fortrolige oplysninger

§ 62. Bestyrelsesmedlemmer, direktører, de øvrige ansatte og revisorer i en dansk UCITS eller i den danske UCITS' depotselskab, investeringsforvaltningsselskab eller administrationsselskab må ikke uberettiget videregive eller udnytte fortrolige oplysninger, som de under udøvelse af deres stilling eller hverv er blevet bekendt med.

Stk. 2. Den, der modtager oplysninger nævnt i stk. 1, er omfattet af den i stk. 1 nævnte tavshedspligt.

Stk. 3. Revisorer for danske UCITS, der modtager midler som masterinstitutter, og revisorer for danske UCITS, der investerer som feederinstitutter, kan i overensstemmelse med stk. 1 udveksle oplysninger i henhold til en aftale i medfør af § 4, stk. 4, nr. 3.

Stk. 4. Depotselskaber for investeringsforeninger, der modtager midler som masterinstitutter, og depotselskaber for investeringsforeninger, der investerer som feederinstitutter, kan udveksle oplysninger i henhold til en aftale i medfør af § 4, stk. 4, nr. 2.

Indretning af investeringsforeninger og SIKAV'er m.v.

§ 63. En investeringsforening skal have effektive former for virksomhedsstyring, herunder

1) en klar organisatorisk struktur med en veldefineret, gennemskuelig og konsekvent ansvarsfordeling,

2) en god administrativ og regnskabsmæssig praksis,

3) skriftlige forretningsgange for alle de væsentlige aktivitetsområder,

4) effektive procedurer til at identificere, forvalte, overvåge og rapportere om de risici, som foreningen er eller kan blive udsat for,

5) de ressourcer, der er nødvendige for den rette gennemførelse af dens virksomhed, og hensigtsmæssig anvendelse af disse,

6) procedurer med henblik på at adskille funktioner i forbindelse med håndtering og forebyggelse af interessekonflikter,

7) fyldestgørende interne kontrolprocedurer og

8) betryggende kontrol- og sikringsforanstaltninger på it-området.

Stk. 2. En SIKAV skal have effektive former for virksomhedsstyring, herunder en klar organisatorisk struktur med en veldefineret, gennemskuelig og konsekvent ansvarsfordeling.

Stk. 3. En investeringsforening skal opbygge og organisere sin virksomhed på en sådan måde, at risikoen for interessekonflikter begrænses mest muligt. Ledes foreningen sammen med andre foreninger, skal interessekonflikterne mellem disse begrænses mest muligt.

Stk. 4. Finanstilsynet kan fastsætte nærmere regler om

1) forholdene nævnt i stk. 1 og 2,

2) aflønning og honorar, når bestyrelsen, direktionen og personalet i en investeringsforening eller bestyrelsen i en SIKAV, en dansk UCITS' investeringsforvaltningsselskab eller administrationsselskab eller investeringsrådgivere aflønnes henholdsvis honoreres på anden måde end med faste beløb,

3) hvordan investeringsforeninger og SIKAV'er skal påvise og begrænse interessekonflikter,

4) transaktioner, der indgås mellem en investeringsforening eller dens investeringsforvaltningsselskab eller administrationsselskab og et selskab, som foreningen eller dens investeringsforvaltningsselskab eller administrationsselskab har indgået væsentlige aftaler med, eller andre selskaber, som er koncernforbundne med et sådant selskab,

5) transaktioner, der indgås mellem en SIKAV eller dennes investeringsforvaltningsselskab eller administrati?onsselskab og et selskab, som SIKAV'en eller dens investeringsforvaltningsselskab eller administrationsselskab har indgået væsentlige aftaler med, eller andre selskaber, som er koncernforbundne med et sådant selskab, og

6) transaktioner, der indgås mellem et investeringsforvaltningsselskab eller administrationsselskab på vegne af en værdipapirfond og et selskab, som investeringsforvaltningsselskabet eller administrationsselskabet har indgået væsentlige aftaler med, eller andre selskaber, som er koncernforbundne med et sådant selskab.

Stk. 5. Transaktioner foretaget i strid med de i medfør af stk. 4, nr. 4-6, fastsatte regler er ugyldige. Udbetalinger fra en investeringsforening eller SIKAV eller disses investeringsforvaltningsselskab eller administrationsselskab eller et investeringsforvaltningsselskab eller administrationsselskab på vegne af en værdipapirfond, der er foretaget i forbindelse med transaktioner i strid med regler fastsat i medfør af stk. 4, skal tilbageføres tillige med en årlig rente af beløbet svarende til den rente, der er fastsat efter § 5, stk. 1 og 2, i renteloven.

Investeringsforeningers adgang til at delegere administrative opgaver ud over den daglige ledelse

§ 64. En investeringsforening skal sikre sig, at de virksomheder, som foreningen delegerer opgaver til, er kvalificerede og i stand til at varetage de pågældende opgaver. I de tilfælde, hvor delegationen vedrører investeringsforvaltningen, må bestyrelsen kun delegere opgaver til virksomheder, som har tilladelse til eller er registrerede med henblik på forvaltning af aktiver, jf. dog § 48, stk. 3, og som er underlagt tilsyn.

Stk. 2. Den virksomhed, som investeringsforeningen har delegeret opgaver til, må kun med tilladelse i det enkelte tilfælde fra foreningens bestyrelse videredelegere de delegerede opgaver eller en del heraf til en anden virksomhed, og kun såfremt denne delegation medfører en mere effektiv administration af foreningen, jf. dog § 48, stk. 9.

Stk. 3. Investeringsforeningens delegation af opgaver må ikke forhindre et effektivt tilsyn med foreningen og må ikke forhindre foreningens administration i at virke eller forhindre foreningen i at blive administreret i investorernes interesse.

Stk. 4. Foreningen kan kun delegere opgaver i forbindelse med investeringsforvaltningen til virksomheder, der har hjemsted i et land uden for Den Europæiske Union eller lande, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område, når Finanstilsynet kan samarbejde med tilsynsmyndighederne i det pågældende land.

§ 65. Ved delegation af opgaver skal en investeringsforening sikre sig, at delegationsaftalen giver foreningens ledelse mulighed for på et hvilket som helst tidspunkt reelt at overvåge de aktiviteter, der udføres af den virksomhed, som opgaven er delegeret til.

Stk. 2. Aftalen om delegation må ikke forhindre foreningen i på et hvilket som helst tidspunkt at give yderligere instrukser til den virksomhed, som opgaven er uddelegeret til, og i at opsige aftalen med øjeblikkelig virkning, hvis det er i foreningens interesse.

§ 66. En investeringsforening skal senest 8 hverdage efter indgåelsen af en aftale om delegationen, jf. § 48, stk. 2, skriftligt underrette Finanstilsynet om aftalens indhold og betingelser. Det samme gælder, hvis en virksomhed, til hvem en investeringsforening delegerer opgaver, med bestyrelsens samtykke videredelegerer en opgave, jf. § 64, stk. 2.

Stk. 2. Finanstilsynet fastsætter nærmere regler om,

1) hvornår betingelserne i stk. 1, § 48, stk. 2-4 og 6, § 64 og § 65 er opfyldt,

2) hvornår et investeringsforvaltningsselskab eller administrationsselskab anses for at have delegeret opgaver i et sådant omfang, at selskabet anses for et tomt selskab efter § 48, stk. 7, og ikke længere kan anses for at administrere investeringsforeningen, og

3) hvilke opgaver der i relation til delegation anses for væsentlige.

Afsnit V

Almindelige bestemmelser

Kapitel 9

Ydelse og optagelse af lån m.v.

§ 67. En dansk UCITS må ikke yde lån til eller stille garanti for tredjemand.

Stk. 2. En dansk UCITS kan dog påtage sig den hæftelse, der er forbundet med erhvervelse af aktier, der ikke er fuldt indbetalt. Sådanne hæftelser må ikke overstige 5 pct. af en afdelings formue.

§ 68. En dansk UCITS må ikke optage lån.

Stk. 2. Finanstilsynet kan dog tillade, at en dansk UCITS på vegne af en afdeling

1) optager kortfristede lån på højst 10 pct. af en afdelings formue for at indløse investorernes andele, for at udnytte tegningsrettigheder eller til midlertidig finansiering af indgåede handler og

2) optager lån på højst 10 pct. af en afdelings formue til erhvervelse af fast ejendom, der er absolut påkrævet for udøvelse af den danske UCITS' virksomhed.

Stk. 3. De i stk. 2, nr. 1 og 2, omhandlede lån må tilsammen højst udgøre 15 pct. af en afdelings formue.

§ 69. En dansk UCITS må ikke foretage salg uden dæk­ning af værdipapirer, pengemarkedsinstrumenter, andele i kollektive investeringsinstitutter, afledte finansielle instrumenter og andre pengemarkedsinstrumenter.

§ 70. Instrumenter, der er optaget til handel på et reguleret marked eller på et andet marked, skal, hvis de handles uden for de regulerede markeder i lande inden for Den Europæiske Union eller i lande, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område, eller tilsvarende markeder i andre lande, handles til samme eller en mere fordelagtig pris end den, der omsætningens størrelse taget i betragtning kunne opnås på det pågældende marked.

§ 71. En dansk UCITS kan erhverve løsøre og fast ejendom, hvis det er absolut påkrævet for udøvelse af dens virksomhed.

Emission af andele

§ 72. En investeringsforenings og SIKAV's bestyrelse træffer beslutning om, hvornår en afdeling foretager emissi?on af andele. For værdipapirfondes vedkommende træffes beslutningen af investeringsforvaltningsselskabets eller administrationsselskabets bestyrelse.

§ 73. Andele i en afdeling af en dansk UCITS kan kun tegnes mod samtidig indbetaling af emissionsprisen. Tegning kan ikke ske under forbehold eller til underkurs. Fondsandele er ikke omfattet af 1. pkt.

Stk. 2. Finanstilsynet kan påbyde en dansk UCITS at udsætte emissionen af andele i en afdeling, hvis det er i investorernes eller i offentlighedens interesse.

Stk. 3. Finanstilsynet fastsætter regler om beregning af emissionsprisen og om de oplysninger, som en dansk UCITS skal offentliggøre herom.

Indløsning af andele

§ 74. En dansk UCITS skal indløse andele, når en investor anmoder om det.

Stk. 2. En dansk UCITS kan udsætte indløsning af andele, når

1) den indre værdi ikke kan fastsættes på grund af markedsforhold eller

2) hensynet til en lige behandling af investorerne fordrer, at den indre værdi først fastsættes, når de til indløsning af andelene nødvendige aktiver er realiseret.

Stk. 3. Et feederinstitut kan ud over de i stk. 2 nævnte tilfælde udsætte indløsning af andele, hvis det masterinstitut, som feederinstituttet investerer i, på eget initiativ eller efter Finanstilsynets eller en anden kompetent myndigheds påbud har udsat sin indløsning af andele.

Stk. 4. En dansk UCITS skal straks efter udsættelse af indløsning underrette Finanstilsynet herom og redegøre for årsagen til udsættelsen.

Stk. 5. En dansk UCITS skal straks efter udsættelse af indløsning underrette de kompetente myndigheder i andre lande i Den Europæiske Union eller i lande, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område, hvis den danske UCITS markedsfører sine andele der.

Stk. 6. Finanstilsynet kan påbyde en dansk UCITS at udsætte indløsning af andele, hvis det er i investorernes eller i offentlighedens interesse.

Stk. 7. Finanstilsynet fastsætter regler om beregning af indløsningsprisen og om de oplysninger, som en dansk UCITS skal offentliggøre herom.

§ 75. Såfremt en dansk UCITS har begået fejl, som har medført en afvigelse på 0,5 pct. eller mere ved beregning af emissions- eller indløsningsprisen, skal den danske UCITS sørge for, at de berørte investorer får underretning om fejlen, og offentliggøre oplysninger om fejlen. Den danske UCITS skal, inden 3 hverdage efter at fejlen er opdaget, påbegynde berigtigelse af fejlen og indberette forholdet til Finanstilsynet. Indberetningen til Finanstilsynet skal indeholde en redegørelse for baggrunden for fejlen og en beskrivelse af, hvordan den danske UCITS vil undgå lignende fejl i fremtiden.

Stk. 2. Finanstilsynet kan fastsætte nærmere regler om danske UCITS' pligt til at underrette de berørte investorer og Finanstilsynet om fejl på 0,5 pct. eller mere ved beregning af emissions- eller indløsningsprisen.

§ 76. Når en afdeling i en dansk UCITS investerer i andele i andre afdelinger eller i udenlandske investeringsinstitutter, der forvaltes direkte eller gennem delegation af det samme investeringsforvaltningsselskab eller af et andet selskab, som investeringsforvaltningsselskabet er knyttet til gennem fælles administration eller kontrol eller gennem en betydelig direkte eller indirekte deltagelse, må investeringsforvaltningsselskabet eller det andet selskab ikke opkræve tegnings- eller indløsningsgebyrer for afdelingens investeringer i andele i de andre afdelinger eller i de udenlandske investeringsinstitutter.

§ 77. Et masterinstitut må ikke

1) opkræve tegningsgebyr ved et feederinstituts investering i andele i masterinstituttet eller

2) opkræve indløsningsgebyr ved et feederinstituts indløsning af andele i masterinstituttet.

§ 78. Hvis et feederinstitut, dettes investeringsforvaltningsselskab eller administrationsselskab eller en person, der handler på feederinstituttets vegne, modtager salgsgebyrer, provision eller penge ved feederinstituttets investering i andele i et masterinstitut, skal det modtagne tilgå feederinstituttets aktiver.

Kapitel 10

Investeringsbeviser m.v.

§ 79. Hvis en afdeling er bevisudstedende, skal den til hver investor udstede et eller flere investeringsbeviser. Er en afdeling kontoførende, skal den pågældende danske UCITS føre et register over investorernes andele og til investorerne udlevere en udskrift af registeret som dokumentation for investorernes andel af afdelingens formue.

§ 80. Udstedes en afdelings andele efter bestyrelsens beslutning gennem en værdipapircentral, afholdes alle omkostninger i forbindelse hermed af afdelingen. Den danske UCITS skal indgå aftale med et eller flere kontoførende institutter om, at investorerne på afdelingens regning kan få

1) deres andele m.v. indskrevet og opbevaret der og

2) meddelelse om udbytte m.v. samt en årlig kontoudskrift.

Stk. 2. Investorerne har ret til selv at udpege et kontoførende institut, der for afdelingens regning udfører de i stk. 1, nr. 1 og 2, nævnte opgaver, såfremt instituttet over for afdelingen påtager sig opgaverne for samme udgift, som afdelingen skulle have afholdt til et institut, som den danske UCITS har indgået aftale med.

§ 81. Overdrages et investeringsbevis til eje eller pant, finder § 14, stk. 1 og 2, i lov om gældsbreve tilsvarende anvendelse. Dette gælder dog ikke, hvis der i henhold til en bestemmelse i den danske UCITS' vedtægter eller fondsbestemmelser er taget utvetydigt og iøjnefaldende forbehold i investeringsbeviset lydende på, at det ikke er et omsætningspapir.

Afsnit VI

Årsrapport, revision og anvendelse af årets overskud

Kapitel 11

Årsrapport og revision

§ 82. Danske UCITS skal udarbejde en årsrapport, der i det mindste består af en ledelsesberetning og en ledelsespåtegning for den pågældende danske UCITS, og et årsregnskab for hver enkelt afdeling bestående af en resultatopgørelse, en balance og noter, herunder redegørelse for anvendt regnskabspraksis. Når et årsregnskab er revideret, indgår revisionspåtegningen i årsrapporten.

Stk. 2. Redegørelse for anvendt regnskabspraksis kan uanset stk. 1 udarbejdes som en fælles redegørelse for afdelingerne.

Stk. 3. Årsrapporten skal udarbejdes i overensstemmelse med reglerne i dette kapitel og regler udstedt i medfør af § 95.

§ 83. Bestyrelsen og direktionen skal aflægge årsrapport for en investeringsforening. Bestyrelsen skal aflægge årsrapport for en SIKAV. For værdipapirfonde aflægges årsrapporten af investeringsforvaltningsselskabets eller administrationsselskabets bestyrelse og direktion.

Stk. 2. Hvert enkelt ledelsesmedlem har ansvar for, at årsrapporten udarbejdes i overensstemmelse med lovgivningen og eventuelle yderligere krav til regnskaber i vedtægter, fondsbestemmelser eller aftale. Endvidere har hvert enkelt ledelsesmedlem ansvar for, at årsregnskabet kan revideres i tide, og at årsrapporten kan godkendes i tide. Endelig har hvert enkelt bestyrelsesmedlem ansvar for, at årsrapporten sendes til Finanstilsynet inden for de i lovgivningen fastsatte frister.

§ 84. Alle medlemmerne af ledelsen, jf. § 83, stk. 1, skal underskrive årsrapporten, når den er udarbejdet, og datere underskriften. De skal give deres underskrift i tilknytning til en ledelsespåtegning, hvor hvert enkelt medlems navn og funktion i forhold til den danske UCITS er tydeligt angivet, og hvori de erklærer, hvorvidt

1) årsrapporten er aflagt i overensstemmelse med lovgivningens krav og eventuelle krav i vedtægter, fondsbestemmelser eller aftale,

2) årsregnskabet giver et retvisende billede af den danske UCITS' afdelingers aktiver og passiver og finansielle stilling samt resultatet og

3) ledelsesberetningen indeholder en retvisende redegørelse for udviklingen i den danske UCITS' afdelingers aktiviteter og økonomiske forhold og en beskrivelse af de væsentligste risici og usikkerhedsfaktorer, som den danske UCITS henholdsvis afdelingerne kan påvirkes af.

Stk. 2. Har ledelsen indføjet supplerende beretninger i årsrapporten, skal ledelsen i ledelsespåtegningen erklære, hvorvidt beretningen giver en retvisende redegørelse inden for rammerne af almindeligt anerkendte retningslinjer for sådanne beretninger.

Stk. 3. Selv om et ledelsesmedlem er helt eller delvis uenig i årsrapporten eller har indvendinger mod, at den skal godkendes med det indhold, der er besluttet, kan medlemmet ikke undlade at underskrive. Ledelsesmedlemmet kan dog tilkendegive sine indvendinger med en konkret og fyldestgørende begrundelse i tilknytning til sin underskrift og ledelsespåtegningen.

§ 85. Årsregnskabet skal give et retvisende billede af den danske UCITS' afdelingers aktiver og passiver og finansielle stilling samt resultatet. Ledelsesberetningen skal indeholde en retvisende redegørelse for de forhold, som beretningen omhandler.

Stk. 2. Hvis anvendelse af reglerne i denne lov eller regler udstedt i medfør af § 95 ikke er tilstrækkelig til at give et retvisende billede som nævnt i stk. 1, skal der gives yderligere oplysninger i årsregnskabet.

Stk. 3. Hvis anvendelse af reglerne i dette kapitel eller regler udstedt i medfør af § 95 i særlige tilfælde vil stride mod kravet i stk. 1, 1. pkt., skal de fraviges, således at dette krav opfyldes. En sådan fravigelse skal hvert år oplyses i noterne og her altid begrundes konkret og fyldestgørende med oplysning om, hvilken indvirkning, herunder så vidt muligt den beløbsmæssige indvirkning, fravigelsen har på den danske UCITS' afdelingers aktiver og passiver og finansielle stilling samt resultatet.

§ 86. For at årsregnskabet kan give et retvisende billede, og for at ledelsesberetningen kan indeholde en retvisende redegørelse, jf. § 85, skal reglerne i stk. 2 og 3 opfyldes.

Stk. 2. Årsrapporten skal udarbejdes således, at den støtter regnskabsbrugerne i deres økonomiske beslutninger. De omhandlede regnskabsbrugere er personer, virksomheder, organisationer og offentlige myndigheder m.v., hvis økonomiske beslutninger normalt må forventes at blive påvirket af en årsrapport, herunder nuværende eller fremtidige investorer, kreditorer, medarbejdere, kunder, alliancepartnere, lokalsamfundet og tilskudsgivende og fiskale myndigheder. De omhandlede beslutninger skal i det mindste vedrøre

1) placering af regnskabsbrugerens egne ressourcer,

2) ledelsens forvaltning af den danske UCITS' ressourcer og

3) fordeling af den danske UCITS' ressourcer.

Stk. 3. Årsrapporten skal oplyse om forhold, der normalt er relevante for regnskabsbrugerne, jf. stk. 2. Oplysningerne skal desuden være pålidelige, i forhold til hvad regnskabsbrugerne normalt forventer.

§ 87. Årsrapporten skal udarbejdes efter nedenstående grundlæggende forudsætninger:

1) Den skal udarbejdes på en klar og overskuelig måde (klarhed).

2) Der skal tages hensyn til de reelle forhold og ikke til formaliteter uden reelt indhold (substans).

3) Alle relevante forhold skal indgå i årsrapporten, medmindre de er ubetydelige (væsentlighed). Anses flere ubetydelige forhold tilsammen for at være betydelige, skal de dog indgå.

4) Driften af en aktivitet formodes at fortsætte (going concern), medmindre den ikke skal eller ikke kan antages at kunne fortsætte. Afvikles en aktivitet, skal klassifikation og opstilling samt indregning og måling tilpasses denne afvikling.

5) Enhver værdiændring skal vises uanset indvirkningen på formuen og på resultatopgørelsen (neutralitet).

6) Transaktioner, begivenheder og værdiændringer skal indregnes, når de indtræffer, uanset tidspunktet for betaling (periodisering).

7) Indregningsmetoder og målegrundlag skal anvendes ensartet på samme kategori af forhold (konsistens).

8) Hver transaktion, begivenhed og værdiændring skal indregnes og måles hver for sig, ligesom de enkelte forhold ikke må modregnes med hinanden (bruttoværdi).

9) Primobalancen for regnskabsåret skal svare til ultimobalancen for det foregående regnskabsår (formel kontinuitet).

Stk. 2. Opstilling og klassifikation, konsolideringsmetode, indregningsmetode og målegrundlag samt den anvendte monetære enhed må ikke ændres fra år til år (reel kontinuitet). Ændring kan dog ske, hvis der derved bedre opnås et retvisende billede, eller hvis ændringen er nødvendig for at overholde nye lovregler eller nye regler udstedt i medfør af § 95.

Stk. 3. Bestemmelserne i stk. 1, nr. 6-9, og stk. 2 kan fraviges i særlige tilfælde. I så fald finder § 85, stk. 3, 2. pkt., tilsvarende anvendelse.

§ 88. Aktiver og forpligtelser skal, medmindre andet er fastsat i medfør af § 95, måles til dagsværdi. Aktiver og forpligtelser op- og nedskrives i overensstemmelse hermed, og op- og nedskrivninger indregnes i resultatopgørelsen, medmindre andet er fastsat i medfør af § 95.

§ 89. Supplerende beretninger, f.eks. beretninger om viden og medarbejdernes forhold, om miljøforhold, om den danske UCITS' sociale ansvar og om den danske UCITS' etiske målsætninger og opfølgning herpå, skal give en retvisende redegørelse inden for rammerne af almindeligt anerkendte retningslinjer for sådanne beretninger. De skal opfylde kvalitetskravene i § 86, stk. 3, og med de lempelser, der følger af forholdets natur, de grundlæggende forudsætninger i § 87, stk. 1 og 2.

Stk. 2. Af de supplerende beretninger skal fremgå de metoder og målegrundlag, efter hvilke beretningerne er udarbejdet.

§ 90. Regnskabsåret skal følge kalenderåret.

Stk. 2. Første regnskabsperiode kan omfatte et kortere eller længere tidsrum end 12 måneder, dog højst 18 måneder.

Stk. 3. Den danske UCITS skal sikre, at dattervirksomheder har samme regnskabsår som den danske UCITS, medmindre det ikke er muligt på grund af forhold, som er ude af den danske UCITS' og dattervirksomheders kontrol.

§ 91. Indregning, måling og oplysninger i monetære enheder skal foretages i danske kroner eller i euro. Finanstilsynet kan i regler udstedt i medfør af § 95 fastsætte, at beløbene anføres i andre fremmede valutaer, der er relevante for den pågældende danske UCITS' afdelinger eller andelsklasser.

§ 92. Årsrapporten skal revideres af den danske UCITS' eksterne revisorer, jf. § 98. Revisionen omfatter ikke ledelsesberetningen og de supplerende beretninger, som indgår i årsrapporten, jf. § 89. Revisor skal dog afgive en udtalelse om, hvorvidt oplysningerne i ledelsesberetningen er i overensstemmelse med årsregnskabet.

§ 93. Årsrapporten skal i den form, hvori den er forelagt og godkendt af bestyrelsen, sendes i et eksemplar til Finanstilsynet uden ugrundet ophold efter det bestyrelsesmøde, hvor årsrapporten er endeligt godkendt.

Stk. 2. Den eksterne revisors revisionsprotokollat vedrørende årsrapporten og revisionsprotokollatet vedrørende årsrapporten fra den interne revisionschef skal sendes til Finanstilsynet samtidig med indsendelse af årsrapporten efter stk. 1.

§ 94. Den reviderede og godkendte årsrapport skal sendes til Finanstilsynet i to eksemplarer uden ugrundet ophold efter endelig godkendelse. Årsrapporten skal være modtaget i Finanstilsynet senest 4 måneder efter regnskabsårets afslutning.

Stk. 2. Den indsendte årsrapport skal mindst indeholde de obligatoriske bestanddele og den fulde revisionspåtegning. Ønsker virksomheden at få offentliggjort supplerende beretninger som nævnt i § 89, skal disse sendes sammen med de obligatoriske bestanddele af årsrapporten, således at de obligatoriske bestanddele og de supplerende beretninger tilsammen fremstår som ét dokument betegnet årsrapport.

Stk. 3. Finanstilsynet videresender det ene eksemplar af en investeringsforenings eller en SIKAV's årsrapport, jf. stk. 1, til Erhvervsstyrelsen, hvor årsrapporten er offentligt tilgængelig efter de regler, som styrelsen fastsætter herfor.

Stk. 4. Den danske UCITS skal på begæring udlevere den seneste reviderede årsrapport og den seneste halvårsrapport gratis.

Stk. 5. Et feederinstitut med et udenlandsk masterinstitut skal sende masterinstituttets årsrapport og halvårsrapport til Finanstilsynet.

§ 95. Finanstilsynet fastsætter nærmere regler for årsrapporten, herunder regler om indregning og måling af aktiver, forpligtelser, indtægter og omkostninger, opstilling af resultatopgørelse og balance samt krav til noter og ledelsesberetning.

Stk. 2. Finanstilsynet kan tillige fastsætte regler for koncernregnskaber, herunder regler for, hvornår en årsrapport skal indbefatte et koncernregnskab.

Stk. 3. Finanstilsynet kan fastsætte regler for udfærdigelse og offentliggørelse af regnskabsrapporter, der dækker kortere perioder end årsrapporten.

Stk. 4. Finanstilsynet kan fastsætte nærmere regler for offentliggørelse af værdipapirfondes årsrapporter.

Stk. 5. Ved anvendelse af digital kommunikation kan kravet om indsendelse af årsrapporter i flere eksemplarer, jf. § 94, stk. 1, fraviges.

§ 96. Med henblik på at sikre, at danske UCITS' årsrapporter er i overensstemmelse med reglerne i dette kapitel og de regler, der er udstedt i medfør af § 95, kan Finanstilsynet

1) yde vejledning,

2) påtale overtrædelser og

3) påbyde, at fejl skal rettes, og at overtrædelser skal bringes til ophør.

§ 97. Danske UCITS skal foretage regelmæssige regnskabsindberetninger til Finanstilsynet i overensstemmelse med skemaer og vejledninger hertil udfærdiget af Finanstilsynet. Indberetninger skal sendes til Finanstilsynet i elektronisk form.

Stk. 2. Finanstilsynet kan dispensere fra kravet i stk. 1, 2. pkt.

§ 98. De danske UCITS skal have mindst én statsautoriseret revisor. Finanstilsynet kan i særlige tilfælde udpege en yderligere revisor. Denne revisor fungerer på samme vilkår og efter samme regler som de revisorer, der er valgt af generalforsamlingen.

Stk. 2. Revisorerne for en dansk UCITS skal tillige være revisorer i disses dattervirksomheder.

Stk. 3. Finanstilsynet kan afskedige en revisor, der findes åbenbart uegnet til sit hverv, og i stedet udpege en anden revisor, jf. stk. 1, der fungerer, indtil nyt valg kan foretages.

Stk. 4. Ved revisorskifte skal den danske UCITS og revisor give Finanstilsynet hver sin redegørelse, hvis skiftet skyldes særlige forhold.

Stk. 5. Finanstilsynet kan påbyde revisor og den interne revisionschef at give oplysninger om forholdene i en dansk UCITS eller i en dansk UCITS' dattervirksomheder.

Stk. 6. Finanstilsynet kan foranstalte en ekstraordinær revision i en dansk UCITS eller i en af disses dattervirksomheder. Den danske UCITS kan påbydes at betale for revisionens udførelse. Finanstilsynet godkender honorarets størrelse.

Stk. 7. §§ 144-149 i selskabsloven om revision finder med de fornødne tilpasninger tilsvarende anvendelse på danske UCITS.

Stk. 8. Bestyrelsen kan ikke tillade, jf. § 61, stk. 1, at interne revisions- og vicerevisionschefer udfører revisionsopgaver i virksomheder uden for koncernen. Bestyrelsen kan heller ikke tillade, at interne revisions- og vicerevisionschefer udfører andet arbejde inden for den danske UCITS eller koncernen. Finanstilsynet kan i særlige tilfælde dispensere fra 1. pkt.

Stk. 9. Bestyrelsen kan ikke tillade, jf. § 61, stk. 1, at interne revisions- og vicerevisionschefer påtager sig hverv, der bevirker, at de kommer i strid med habilitetsbestemmelser svarende til dem, der gælder for eksterne revisorer i henhold til revisorloven.

Stk. 10. Finanstilsynet fastsætter nærmere regler om revisionens gennemførelse i danske UCITS og i disses dattervirksomheder. Herunder kan Finanstilsynet fastsætte bestemmelser om intern revision og om systemrevisionens gennemførelse i fælles datacentraler.

§ 99. Når danske UCITS, der indgår i en master-feeder-struktur ikke har samme revisor, skal revisorerne indgå en aftale om udveksling af oplysninger, jf. § 4, stk. 4, nr. 3, der skal sikre, at revisorernes forpligtelser kan opfyldes, herunder forpligtelserne anført i stk. 2.

Stk. 2. Revisoren i feederinstituttet skal ved formuleringen af sin påtegning tage hensyn til påtegningen eller en eventuel foreløbig erklæring, jf. 2. pkt., i masterinstituttet og specielt i sin påtegning videregive oplysninger om forbehold eller supplerende oplysninger, der fremgår af revisionspåtegningen henholdsvis den foreløbige erklæring i masterinstituttet, og erklære sig om disses betydning for feederinstituttet. Hvis masterinstituttet og feederinstituttet har forskellige regnskabsår, skal revisoren i masterinstituttet udarbejde en foreløbig erklæring på datoen for feederinstituttets regnskabsafslutning.

§ 100. Den eksterne revisor og den interne revisionschef skal straks meddele Finanstilsynet oplysninger om forhold, der er af afgørende betydning for den danske UCITS' og dennes afdelingers fortsatte aktivitet, herunder forhold, som revisorerne måtte være gjort bekendt med som led i hvervet som revisor for virksomheder, som den danske UCITS har snævre forbindelser med, investeringsforvaltningsselskabet, administrationsselskabet eller depotselskabet.

Anvendelse af årets overskud i danske UCITS

§ 101. En afdelings eller en andelsklasses overskud (nettoindtægt) skal enten udloddes til investorerne i form af udbytte eller henlægges til forøgelse af formuen i overensstemmelse med vedtægterne eller fondsbestemmelserne herom, jf. dog § 19, nr. 24, for så vidt angår investeringsforeninger, og § 20, stk. 1, nr. 25, for så vidt angår SIKAV'er. Mindst en gang om året skal en afdeling eller en andelsklasse udbetale udbytte eller i tilfælde af henlæggelse underrette investorerne om det henlagte beløbs størrelse.

Stk. 2. Generalforsamlingen i en investeringsforening eller SIKAV kan efter vedtægternes bestemmelser herom beslutte, at udbytte helt eller delvis overføres til udlodning for efterfølgende regnskabsår.

Stk. 3. For så vidt angår værdipapirfonde, kan bestyrelsen i investeringsforvaltningsselskabet eller administrationsselskabet efter fondsbestemmelserne beslutte, at udbytte helt eller delvis overføres til udlodning for efterfølgende regnskabsår.

Afsnit VII

Prospekter, central investorinformation og oplysninger om andelsklasser

Kapitel 12

Information

Prospekt

§ 102. Ved udbud af andele skal en dansk UCITS offentliggøre et prospekt for den danske UCITS eller for hver afdeling eller gruppe af afdelinger under samme danske UCITS.

Stk. 2. Den danske UCITS skal udlevere prospektet gratis til investorer eller interesserede investorer på anmodning.

Stk. 3. Den danske UCITS skal løbende holde de væsentlige dele af et prospekt ajour.

Stk. 4. Prospekter og ændringer heri skal sendes til Finanstilsynet og være modtaget i Finanstilsynet senest 3 hverdage efter offentliggørelsen.

Stk. 5. Finanstilsynet fastsætter nærmere regler om de oplysninger, som prospekter skal indeholde, hvordan og hvornår prospektet skal udleveres, og om ajourføring af prospekter.

Central investorinformation

§ 103. Ved udbud af andele i en dansk UCITS skal den danske UCITS udarbejde et dokument med central in­ves­tor­information for hver afdeling eller andelsklasse. Den centrale investorinformation skal udleveres til interesserede de­tail­investorer og skal indeholde information om de væsentlige karakteristika ved den danske UCITS, afdelingen eller andelsklassen, så en detailinvestor kan forstå karakteren af og risiciene ved investering i de andele, som vedkommende bliver tilbudt.

Stk. 2. Den danske UCITS skal løbende opdatere de væsentlige dele af den centrale investorinformation.

Stk. 3. Den centrale investorinformation skal offentliggøres på den danske UCITS' hjemmeside.

Stk. 4. Dokumentet med central investorinformation og senere ændringer heri skal sendes til Finanstilsynet og være modtaget i Finanstilsynet senest 3 hverdage efter offentliggørelsen.

Stk. 5. Finanstilsynet fastsætter bestemmelser om indsendelse af den centrale investorinformation til Finanstilsynet.

Stk. 6. Erhvervs- og vækstministeren fastsætter nærmere regler om indholdet og formen af den centrale investorinformation og om udlevering heraf.

Forpligtelser for masterinstitutter

§ 104. Et masterinstitut skal i god tid forsyne hvert feeder­institut, der investerer hovedparten af sine midler i master­instituttet, med alle de dokumenter og oplysninger, der er nødvendige, for at feederinstituttet kan opfylde sine forpligtelser efter denne lov.

Stk. 2. Efter anmodning skal feederinstituttet udlevere aftalen nævnt i § 4, stk. 4, nr. 1, og års- og halvårsrapport gratis til feederinstituttets investorer eller interesserede investorer.

Offentliggørelse af emissions- og indløsningspriser og andre væsentlige forhold

§ 105. En dansk UCITS skal offentliggøre prisen ved emission og indløsning mindst to gange om måneden.

Stk. 2. Finanstilsynet kan tillade, at offentliggørelsen kun finder sted én gang om måneden, hvis det ikke skader investorernes interesser.

§ 106. Ved enhver tegning eller indløsning af andele i en dansk UCITS skal den danske UCITS eller formidlere af andele i den danske UCITS give oplysning om prisen ved emissionen eller indløsningen til investor.

Andre oplysninger

§ 107. En dansk UCITS, der har andelsklasser, skal på sin hjemmeside oplyse, hvilke andelsklasser der er oprettet, herunder give oplysninger om de karakteristika, der gælder for hver andelsklasse, og om principperne for fordeling af omkostninger. Hvis virksomheden ikke har en hjemmeside, skal de nævnte oplysninger om andelsklasser udleveres efter anmodning.

§ 108. En dansk UCITS skal inden 3 hverdage offentliggøre oplysninger om suspension eller udsættelse af indløsning af andele, om udskiftning af depotselskab, investeringsforvaltningsselskab eller administrationsselskab, om ændringer af gebyrsatser i forhold til investorerne og om ændringer i andre væsentlige forhold.

Afsnit VIII

Ophør

Kapitel 13

Afvikling, inddragelse af tilladelse, likvidation, forenklet afvikling, konkurs, fusion, spaltning, overflytning, statusændring og omdannelse

Afvikling af andelsklasser

§ 109. Beslutning om afvikling af en andelsklasse i en investeringsforening eller SIKAV træffes af andelsklassens investorer på en generalforsamling, jf. dog stk. 2 og 3. Hvis andelsklassens investorer ikke ønsker deres andele overført til en anden andelsklasse, gennemføres afviklingen, ved at afdelingen indløser samtlige andele, som er udstedt i andelsklassen.

Stk. 2. Har en andelsklasse i en investeringsforening eller SIKAV aldrig haft investorer, kan bestyrelsen træffe beslutning om afvikling af andelsklassen.

Stk. 3. Opfylder en ny andelsklasse i en investeringsforening ikke kravet om minimumsformue, senest 6 måneder efter at bestyrelsen har truffet beslutning om etablering, skal foreningen afvikle andelsklassen ved at tvangsindløse samtlige andele, som er udstedt af andelsklassen, uden forudgående generalforsamlingsbeslutning. Opfylder en eksisterende andelsklasse i en investeringsforening ikke kravet om minimumsformue, og har den ikke tilvejebragt den foreskrevne formue inden for en af Finanstilsynet fastsat frist, skal foreningen ligeledes afvikle andelsklassen ved at tvangsindløse samtlige andele, som er udstedt af andelsklassen, uden forudgående generalforsamlingsbeslutning. Ved tvangsindløsning skal investorerne dog have tilbud om at få overført deres andele til en anden andelsklasse.

Stk. 4. Beslutning om afvikling af en andelsklasse i en værdipapirfond træffes af bestyrelsen i det investeringsforvaltningsselskab eller administrationsselskab, der administrerer fonden. Inden afvikling gennemføres, skal bestyrelsen orientere Finanstilsynet, som skal godkende afviklingen og vilkårene herfor. Hvis andelsklassens investorer ikke ønsker deres andele overført til en anden andelsklasse, gennemføres afviklingen, ved at afdelingen indløser samtlige andele, som er udstedt i andelsklassen.

Stk. 5. Finanstilsynet kan påbyde en dansk UCITS at afvikle en andelsklasse, hvis andelsklassen ikke har påbegyndt sin virksomhed, senest 12 måneder efter at bestyrelsen har truffet beslutning om andelsklassens etablering.

Stk. 6. Når en andelsklasse er afviklet, skal den danske UCITS straks give meddelelse til Finanstilsynet herom. Hvis der er tale om afvikling af en andelsklasse i en investeringsforening eller SIKAV, skal meddelelsen i 1. pkt. angive årsagen til beslutningen, og hvem der har truffet beslutningen.

Stk. 7. Finanstilsynet kan fratage en dansk UCITS retten til at have andelsklasser, hvis den danske UCITS' eller dens investeringsforvaltningsselskabs eller administrationsselskabs administrative systemer, regnskabsmæssige praksis eller håndtering og forebyggelse af interessekonflikter ikke sikrer investorernes interesser.

Inddragelse af tilladelse

§ 110. Finanstilsynet kan inddrage en dansk UCITS' eller afdelings tilladelse, hvis den danske UCITS eller afdeling

1) anmoder herom,

2) ikke længere opfylder betingelserne for at få tilladelse,

3) ikke påbegynder virksomhed senest 12 måneder efter tilladelsens meddelelse,

4) ikke udøver virksomhed i en periode på over 6 måneder eller

5) gør sig skyldig i grov eller gentagen overtrædelse af regler i denne lov eller af regler udstedt i medfør af loven.

Stk. 2. Finanstilsynet kan inddrage en investeringsforenings tilladelse, hvis ikke alle foreningens afdelinger opfylder kravet om minimumsformue og afdelingerne ikke har tilvejebragt minimumsformuen inden for en frist fastsat af Finanstilsynet.

Stk. 3. Finanstilsynet kan inddrage en investeringsforenings afdelings tilladelse, hvis ikke afdelingen opfylder kravet om minimumsformue og afdelingen ikke har tilvejebragt minimumsformuen inden for en frist fastsat af Finanstilsynet.

Stk. 4. Såfremt et investeringsforvaltningsselskabs eller et administrationsselskabs tilladelse til at administrere værdipapirfonden inddrages, skal Finanstilsynet udnævne en administrator, som tager værdipapirfonden under administrati?on. Administrator skal være et investeringsforvaltningsselskab, som skal varetage værdipapirfondens og dens investorers interesser. Administrator skal uden ugrundet ophold sørge for, at værdipapirfonden overføres til et investeringsforvaltningsselskab, som kan overtage og videreføre administrationen af værdipapirfonden. Kan Finanstilsynet ikke udnævne en administrator, eller kan værdipapirfonden ikke overføres til et andet investeringsforvaltningsselskab, skal værdipapirfonden afvikles ved likvidation.

Stk. 5. Honoraret til administrator og andre omkostninger i forbindelse med administrationen udredes af det oprindelige investeringsforvaltningsselskab eller administrationsselskab. Hvis dette selskab ikke råder over de fornødne midler, udredes de nævnte omkostninger af værdipapirfondens midler. Honorarets størrelse fastsættes efter forhandling med Finanstilsynet.

§ 111. Når Finanstilsynet i henhold til § 110 inddrager en dansk UCITS' eller en afdelings tilladelse, skal disse afvikles.

Afvikling

§ 112. Beslutning om afvikling af en investeringsforening, SIKAV eller afdeling i en af disse træffes af generalforsamlingen, jf. dog § 116.

Stk. 2. Generalforsamlingens beslutning om afvikling i henhold til stk. 1 skal angive, om afvikling skal ske ved likvidation eller ved forenklet afvikling. En afdeling kan ikke træffe beslutning om forenklet afvikling, hvis kravet om minimumsformue ikke er opfyldt.

Stk. 3. Beslutning om afvikling af en værdipapirfond eller en afdeling i en værdipapirfond træffes af bestyrelsen i det investeringsforvaltningsselskab eller administrationsselskab, der administrerer fonden. Bestyrelsen skal i umiddelbar forlængelse af beslutning om afvikling orientere investorerne, herunder oplyse, hvornår afvikling forventes gennemført.

Stk. 4. Bestyrelsens beslutning om afvikling i henhold til stk. 3 skal angive, om afvikling skal ske ved likvidation eller ved forenklet afvikling.

Stk. 5. Finanstilsynet kan fastsætte en frist for vedtagelse af en beslutning i henhold til stk. 1 og 3. Overskrides fristen, kan Finanstilsynet beslutte, at afvikling skal ske ved likvidation og udpege en likvidator.

Stk. 6. Finanstilsynet kan, hvis hensynet til en dansk UCITS' investorer eller kreditorer taler herfor, bestemme, at afvikling skal ske ved likvidation.

Likvidation

§ 113. Generalforsamlingens eller bestyrelsens beslutning om likvidation skal indeholde en bestemmelse om, hvem der skal være likvidator. Likvidator træder i ledelsens sted.

Stk. 2. Finanstilsynet kan udnævne en likvidator til i stedet for eller sammen med den eller de af generalforsamlingen valgte at foretage likvidationen, såfremt hensynet til investorerne eller foreningens kreditorer taler herfor.

Stk. 3. Likvidator kan til enhver tid afsættes af den myndighed, der har udnævnt den pågældende.

§ 114. Likvidator skal senest 2 uger efter generalforsamlingens eller bestyrelsens beslutning om likvidation meddele Finanstilsynet, at beslutning herom er truffet.

Stk. 2. En dansk UCITS eller en afdeling af denne, der er under likvidation, skal beholde sit navn med tilføjelsen »i likvidation«.

Stk. 3. Likvidator skal snarest ved en bekendtgørelse i Statstidende med et varsel af mindst 3 måneder opfordre en dansk UCITS' kreditorer til at anmelde deres krav. Opfordring til at anmelde krav skal samtidig sendes til alle kendte kreditorer.

Stk. 4. Kan likvidator ikke anerkende en fordring, som anmeldes, skal likvidator underrette kreditor herom ved anbefalet brev med tilkendegivelse af, at kreditor, såfremt denne ønsker at anfægte afgørelsen, må indbringe spørgsmålet for retten senest 4 uger efter brevets afsendelse.

Stk. 5. Likvidator må tidligst udlodde likvidationsprovenu og afslutte likvidationsbehandlingen, når den frist, der er fastsat i den i stk. 3 omhandlede bekendtgørelse, er udløbet og

1) mulige tvistigheder i henhold til stk. 4 er afgjort og

2) al gæld til kreditorerne er betalt.

Stk. 6. Likvidator skal forestå, at der udarbejdes et likvidationsregnskab, der revideres af den danske UCITS' revisor.

Stk. 7. Ved likvidation af en investeringsforening eller SIKAV eller en af disses afdelinger skal likvidationsregnskabet i revideret form godkendes af generalforsamlingen. Senest 2 uger efter generalforsamlingens godkendelse af det reviderede likvidationsregnskab skal likvidator give meddelelse herom til Finanstilsynet vedlagt ét eksemplar af likvidationsregnskabet.

Stk. 8. Ved likvidation af en værdipapirfond eller en afdeling i en værdipapirfond skal likvidator, når der foreligger et revideret likvidationsregnskab, indsende ét eksemplar af dette til Finanstilsynet.

Forenklet afvikling

§ 115. Finanstilsynet kan efter ansøgning fra en dansk UCITS tillade, at den danske UCITS eller afdeling heraf afvikles ved forenklet afvikling, når Finanstilsynet skønner, at det er forsvarligt og i investorernes interesse.

Stk. 2. Ansøgningen skal være vedlagt

1) en plan for, hvordan den danske UCITS ønsker at afvikle, og

2) en erklæring fra den danske UCITS' depotselskab eller et andet pengeinstitut om, at instituttet vil hæfte for forfalden, uforfalden og omtvistet gæld.

Stk. 3. Når Finanstilsynet har givet tilladelse til forenklet afvikling, skal foreningen eller afdelingen tilføje »under afvikling« til sit navn.

Stk. 4. En forenklet afvikling af en dansk UCITS eller afdeling heraf er først gyldig, når Finanstilsynet har foretaget endelig godkendelse af afviklingen.

Stk. 5. Inden Finanstilsynet kan foretage endelig godkendelse af en forenklet afvikling efter stk. 4, skal den danske UCITS' ledelse sende en erklæring til Finanstilsynet om, at al gæld til kreditorerne er betalt, og at investorerne har fået udloddet afviklingsprovenuet. Såfremt den afviklede enhed er skattepligtig, skal den danske UCITS endvidere sende en erklæring fra told- og skatteforvaltningen om, at der ikke foreligger skatte- og afgiftskrav vedrørende den afviklede enhed.

Stk. 6. Finanstilsynet kan dispensere fra kravene i stk. 2, nr. 2, og stk. 5, hvis tilsynet vurderer, at det ikke er i strid med investorernes eller kreditorernes interesse.

Afvikling af investeringsforeninger, SIKAV'er og afdelinger i disse uden investorer

§ 116. Har en investeringsforening eller SIKAV eller en afdeling heraf aldrig haft investorer, træffes beslutning om afvikling af bestyrelsen.

Stk. 2. Bestyrelsen skal give meddelelse til Finanstilsynet om beslutning efter stk. 1. Meddelelsen skal vedlægges en erklæring fra bestyrelsen, hvoraf det fremgår, at investeringsforeningen, SIKAV'en eller afdelingen heraf ikke har nogen gæld og aldrig har haft nogen investorer.

Stk. 3. Afvikling af en investeringsforening, SIKAV eller afdeling heraf, der aldrig har haft investorer, er først gyldig, når Finanstilsynet har godkendt afviklingen.

Stk. 4. Finanstilsynet kan fastsætte en frist for den i stk. 1 nævnte beslutnings vedtagelse. Overskrides fristen, kan Finanstilsynet beslutte, at en investeringsforening, SIKAV eller afdeling heraf skal afvikles ved likvidation, og udpege en likvidator.

Finanstilsynets beføjelser og danske UCITS' pligter under afvikling

§ 117. Bestemmelserne i denne lov om Finanstilsynets beføjelser og om danske UCITS' pligter over for Finanstilsynet finder tilsvarende anvendelse på danske UCITS og afdelinger heraf, der er under afvikling.

Konkurs

§ 118. De for selskaber gældende regler om konkurs i § 233, stk. 1, 2 og 4, og § 234, stk. 2, 1. og 3. pkt., i sel­skabsloven finder med de fornødne tilpasninger tilsvarende anvendelse på danske UCITS og afdelinger heraf.

Stk. 2. § 233, § 234, stk. 1 og 3, og § 235 om konkurs i lov om finansiel virksomhed finder med de fornødne tilpasninger anvendelse på danske UCITS og afdelinger heraf.

Stk. 3. Erklæres et investeringsforvaltningsselskab eller et administrationsselskab, som administrerer en værdipapirfond, konkurs, skal Finanstilsynet udnævne en administrator, som tager værdipapirfonden under administration. Administrator, som skal være et investeringsforvaltningsselskab, skal varetage investorernes interesser, idet investorerne kollektivt indtager en separatiststilling i konkursboet. Administrator skal sammen med kurator i konkursboet uden ugrundet ophold sørge for, at værdipapirfonden overføres til et investeringsforvaltningsselskab, som kan overtage og videreføre administrationen af fonden. Der kan ikke gøres individualforfølgning gældende mod aktiverne i værdipapirfonden. Kan Finanstilsynet ikke udnævne en administrator, eller kan værdipapirfonden ikke overføres til et andet investeringsforvaltningsselskab, skal kurator afvikle værdipapirfonden.

Stk. 4. Honoraret til administrator og andre omkostninger i forbindelse med administrationen udredes af værdipapirfondens midler. Honorarets størrelse fastsættes efter forhandling med Finanstilsynet.

Fusion

§ 119. En dansk UCITS kan fusionere med en anden dansk UCITS, og en afdeling i en dansk UCITS kan fusionere med en anden afdeling i en dansk UCITS. Forud for fusi?onen skal de fusionerende enheder offentliggøre en fusi?onsplan. Fusion kan ske uden kreditorernes samtykke.

Stk. 2. En fusion af danske UCITS eller af afdelinger her­af er ikke gyldig, før Finanstilsynet har godkendt fusionen.

Stk. 3. En fusion af danske UCITS gennemføres, ved at den ophørende danske UCITS overdrager sine afdelinger til den fortsættende danske UCITS.

Stk. 4. En fusion af afdelinger gennemføres, ved at den ophørende afdeling overdrager aktiver og forpligtelser som helhed til den fortsættende afdeling.

Stk. 5. Ved fusion af afdelinger skal investorerne i den ophørende afdeling have ombyttet deres andele med andele i den forsættende afdeling. Ved ombytning af andele bliver investorerne i den ophørende afdeling investorer i den fortsættende afdeling.

Stk. 6. Overskydende beløb, der opstår ved ombytning af andele ved en fusion mellem afdelinger, skal udbetales til investorerne af den ophørende afdeling.

§ 120. I en investeringsforening, SIKAV eller afdeling heraf træffes beslutning om fusion i den ophørende enhed af generalforsamlingen og i den fortsættende enhed af bestyrelsen.

Stk. 2. Beslutning om fusion af en værdipapirfond eller afdeling heraf træffes af bestyrelsen for fondens investeringsforvaltningsselskab eller administrationsselskab.

§ 121. De ved en fusion ophørende enheder anses for afviklet, når Finanstilsynet har godkendt fusionen og fusionen er gennemført.

§ 122. Finanstilsynet kan fastsætte nærmere regler om fusion.

Grænseoverskridende fusion

§ 123. Reglerne om grænseoverskridende fusion i §§ 124 og 125 finder anvendelse på en fusion af

1) en afdeling i en dansk UCITS og en eller flere UCITS eller afdelinger heraf etableret i en eller flere andre EU-medlemsstater,

2) to eller flere afdelinger i en eller flere danske UCITS, hvorved der dannes et nyt investeringsinstitut, der etableres i en anden EU-medlemsstat, eller

3) to eller flere afdelinger i en eller flere danske UCITS, hvor mindst et af institutterne har anmeldt markedsføring i en anden EU-medlemsstat.

§ 124. Beslutning om, at en afdeling skal fusionere grænseoverskridende, træffes i en SIKAV eller investeringsforening af generalforsamlingen, hvis afdelingen er ophørende.

Stk. 2. Beslutning om, at en afdeling skal fusionere grænseoverskridende, træffes i en SIKAV eller investeringsforening af bestyrelsen, hvis afdelingen er fortsættende.

Stk. 3. Beslutning om grænseoverskridende fusion af en afdeling i en værdipapirfond træffes af bestyrelsen i værdipapirfondens investeringsforvaltningsselskab eller administrationsselskab.

§ 125. En afdeling i en dansk UCITS kan fusionere grænseoverskridende med en anden UCITS eller afdelinger heraf. Forud for fusionen skal de fusionerende enheder offentliggøre en fusionsplan. Fusion kan ske uden kreditorernes samtykke.

Stk. 2. En grænseoverskridende fusion, hvor den ophørende enhed har tilladelse her i landet, er ikke gyldig, før Finanstilsynet har godkendt fusionen.

Stk. 3. De ved en fusion ophørende enheder anses for afviklet, når Finanstilsynet har godkendt fusionen og fusionen er gennemført.

Stk. 4. En fusion gennemføres, ved at den ophørende enhed eller de ophørende enheder overdrager aktiver og forpligtelser som helhed til den fortsættende enhed.

Stk. 5. Ved fusion skal investorerne i den ophørende enhed have ombyttet deres andele med andele i den fortsættende enhed. Ved ombytning af andele bliver investorerne i den ophørende enhed investorer i den fortsættende enhed.

Stk. 6. Overskydende beløb, der opstår ved ombytning af andele i den ophørende enhed med andele i den fortsættende enhed, skal udbetales til investorerne i den ophørende enhed. Et sådant beløb kan højst udgøre 10 pct. af værdien af de fra den ophørende enhed ombyttede andele.

Stk. 7. Finanstilsynet kan fastsætte nærmere regler om grænseoverskridende fusion.

Spaltning

§ 126. En afdeling i en dansk UCITS kan spaltes. Forud for spaltningen skal den danske UCITS offentliggøre en spaltningsplan.

Stk. 2. En spaltning af en afdeling er ikke gyldig, før Finanstilsynet har godkendt spaltningen.

Stk. 3. En spaltning gennemføres, ved at en del af eller alle en afdelings aktiver og forpligtelser overdrages til en eller flere

1) bestående afdelinger eller

2) nyetablerede afdelinger.

Stk. 4. Spaltning kan ske uden kreditorernes samtykke. Såfremt en kreditor i den spaltede afdeling ikke bliver fyldestgjort, hæfter hver af de ved spaltningen øvrige deltagende afdelinger solidarisk for forpligtelser, der bestod på tidspunktet for spaltningsplanens offentliggørelse. De øvrige deltagende afdelinger hæfter dog højst med et beløb svarende til den nettoværdi, de har modtaget ved spaltningen.

Stk. 5. Ved spaltning skal investorerne i den spaltede afdeling have ombyttet deres andele med andele i en af de fortsættende afdelinger. Ved ombytningen bliver investorerne i den spaltede afdeling investorer i en af de fortsættende afdelinger. 1. og 2. pkt. gælder ikke for investorer, der vedbliver med at være investorer i en afdeling, der ved spaltning alene afgiver en del af afdelingens aktiver og forpligtelser.

Stk. 6. Eventuelt overskydende beløb, der opstår ved ombytning af andele, skal udbetales til investorerne af den spaltede afdeling.

§ 127. I en afdeling i en investeringsforening eller SIKAV træffes beslutning om spaltning af generalforsamlingen og beslutning om modtagelse af en del af en anden afdelings aktiver og forpligtelser som led i en spaltning af bestyrelsen.

§ 128. Beslutning om spaltning af en afdeling i en værdipapirfond eller en afdelings modtagelse af en del af en anden afdelings aktiver og forpligtelser som led i en spaltning træffes af bestyrelsen for fondens investeringsforvaltningsselskab eller administrationsselskab.

§ 129. Finanstilsynet kan fastsætte nærmere regler om spaltning.

Overflytning af en afdeling

§ 130. En afdeling i en dansk UCITS kan overflyttes til en anden dansk UCITS.

Stk. 2. En overflytning af en afdeling er ikke gyldig, før Finanstilsynet har godkendt overflytningen.

Stk. 3. Ved overflytning bliver investorerne i den overflyttede afdeling medlemmer af den danske UCITS, som afdelingen overflyttes til.

§ 131. Beslutning om overflytning af en afdeling træffes i den investeringsforening eller SIKAV, hvor afdelingen overflyttes fra, af generalforsamlingen.

Stk. 2. Beslutning om overflytning af en afdeling træffes i den investeringsforening eller SIKAV, hvor afdelingen overflyttes til, af bestyrelsen.

Stk. 3. For værdipapirfonde træffes beslutning om overflytning af en afdeling af bestyrelsen i det investeringsforvaltningsselskab eller administrationsselskab, der administrerer den pågældende værdipapirfond.

Stk. 4. En beslutning om overflytning af en afdeling skal angive tidspunktet og en begrundelse for overflytningen.

§ 132. Bestyrelsen i den afgivende og den modtagende investeringsforening eller SIKAV og bestyrelsen i det investeringsforvaltningsselskab eller administrationsselskab, der administrerer den afgivende og modtagende værdipapirfond, skal, efter at overflytningen er blevet besluttet, sende anmodning om godkendelse af overflytningen til Finanstilsynet.

Stk. 2. Anmodningen skal være vedlagt

1) dokumentation for, at beslutning om overflytning er truffet, og

2) en erklæring fra bestyrelsen i den afgivende forening eller SIKAV eller fra bestyrelsen for det investeringsforvaltningsselskab eller administrationsselskab, der administrerer den afgivende værdipapirfond, om, at afdelingen har betalt sin del af de fællesomkostninger, der vedrører den afgivende forening, SIKAV eller værdipapirfond.

§ 133. Når Finanstilsynet godkender en overflytning af en afdeling, anses afdelingen for overflyttet på det tidspunkt, som er fastsat i overflytningsbeslutningen.

§ 134. Finanstilsynet kan fastsætte nærmere regler om overflytning af afdelinger.

Statusændring og omdannelse

§ 135. En dansk UCITS eller afdeling heraf kan ikke ændre status, således at enheden ikke længere opfylder betingelserne for at være en dansk UCITS eller afdeling heraf.

Stk. 2. En dansk UCITS eller afdeling heraf kan kun omdannes til en anden type dansk UCITS eller afdeling heraf, hvis det sker som led i fusion, spaltning eller overflytning, jf. dog stk. 3.

Stk. 3. En investeringsforening kan omdannes til en SIKAV efter en generalforsamlingsbeslutning herom.

Ophør af master-feeder-struktur

§ 136. Et masterinstitut kan tidligst træde i likvidation, 3 måneder efter at instituttet har underrettet alle sine investorer, Finanstilsynet og de kompetente myndigheder i instituttets feederinstitutters hjemlande herom. 1. pkt. gælder ikke, hvis Finanstilsynet træffer beslutning om likvidation, jf. § 112, stk. 5.

Stk. 2. Hvis et feederinstituts masterinstitut træder i likvidation, skal feederinstituttet træffe beslutning om at

1) træde i likvidation,

2) investere mindst 85 pct. af instituttets formue i et andet masterinstitut eller

3) konvertere til en dansk UCITS af samme type, der ikke er et feederinstitut.

Stk. 3. Beslutning i henhold til stk. 2 træffes af generalforsamlingen i feederinstitutter, der er investeringsforeninger og SIKAV'er, og for feederinstitutter, der er værdipapirfonde, af bestyrelsen i det investeringsforvaltningsselskab eller administrationsselskab, der administrerer værdipapirfonden.

§ 137. Hvis et feederinstituts masterinstitut fusionerer med et andet investeringsinstitut eller spaltes, skal feederinstituttet træffe beslutning om at

1) fortsætte med at investere i masterinstituttet,

2) træde i likvidation,

3) investere mindst 85 pct. af instituttets formue i et andet masterinstitut eller

4) konvertere til en dansk UCITS af samme type, der ikke er et feederinstitut.

Stk. 2. Beslutning i henhold til stk. 1 træffes af generalforsamlingen i feederinstitutter, der er investeringsforeninger og SIKAV'er, og for feederinstitutter, der er værdipapirfonde, af bestyrelsen i det investeringsforvaltningsselskab eller administrationsselskab, der administrerer værdipapirfonden.

§ 138. Et masterinstitut skal give et feederinstitut mulighed for at indløse alle andele i masterinstituttet, før en fusi?on eller spaltning af masterinstituttet gennemføres.

Stk. 2. Finanstilsynet kan fastsætte nærmere regler om likvidation, fusion og spaltning af et masterinstitut.

Afsnit IX

Danske UCITS' anbringelse af midler og likviditet m.v.

Kapitel 14

Instrumentregler

Værdipapirer og pengemarkedsinstrumenter

§ 139. En afdeling må investere i værdipapirer og pengemarkedsinstrumenter, som

1) har fået adgang til eller handles på et reguleret marked, jf. § 2, nr. 16,

2) handles på et andet marked i en EU-medlemsstat, jf. § 2, nr. 17, eller

3) er optaget til officiel notering på en fondsbørs i et tredjeland, eller som handles på et andet reguleret marked i et tredjeland, som er regelmæssigt arbejdende, anerkendt og offentligt, såfremt valget af en sådan fondsbørs eller et sådant marked er godkendt af Finanstilsynet eller fastsat i den danske UCITS' vedtægter eller fondsbestemmelser.

Stk. 2. En afdeling kan uanset stk. 1 investere i nyemitterede værdipapirer, hvis

1) der i emissionsbestemmelserne gives tilsagn om, at der vil blive fremsat begæring om optagelse til handel på et af de i stk. 1 nævnte markeder, og

2) der opnås tilladelse til optagelse til handel inden udløbet af 1 år efter emissionen.

Stk. 3. Når bestyrelsen for en investeringsforening eller en SIKAV eller bestyrelsen i et investeringsforvaltningsselskab, der administrerer en værdipapirfond, har truffet beslutning om, at en afdeling af en dansk UCITS kan investere på et af de i stk. 1, nr. 3, nævnte markeder, skal den danske UCITS underrette Finanstilsynet herom med en erklæring om, at markedet opfylder betingelserne om, at det skal være reguleret, regelmæssigt arbejdende, anerkendt og offentligt.

Stk. 4. En afdeling må investere indtil 10 pct. af sin formue i andre værdipapirer eller pengemarkedsinstrumenter end de i stk. 1 og 2 og § 140 nævnte. Afdelingen skal dog fortsat investere inden for sin investeringspolitik.

§ 140. En afdeling må investere i andre pengemarkedsinstrumenter end dem, der handles på et reguleret marked, hvis emissionen eller emittenten af sådanne pengemarkedsinstrumenter selv er reguleret med henblik på at beskytte investorer og opsparing, og hvis disse instrumenter er

1) udstedt eller garanteret af en central, regional eller lokal myndighed eller en centralbank i et land inden for Den Europæiske Union eller i et land, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område,

2) udstedt eller garanteret af et tredjeland eller, i tilfælde af at det er en forbundsstat, af en af dennes delstater,

3) udstedt eller garanteret af Den Europæiske Centralbank, Den Europæiske Investeringsbank eller en international institution af offentlig karakter, som et eller flere medlemslande deltager i,

4) udstedt eller garanteret af foretagender, der er underlagt tilsyn efter de fastlagte kriterier i EU-reguleringen eller er underkastet og følger tilsynsregler, som Finanstilsynet anser for at være mindst lige så strenge som EU-reguleringen, hvis disse foretagender befinder sig i et land, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område, eller i et andet land,

5) udstedt af et obligationsudstedende institut, som er oprettet ved særlig lov, og som befinder sig i et land inden for Den Europæiske Union eller et land, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område, eller

6) udstedt af emittenter, hvis værdipapirer handles på et marked som nævnt i § 139, stk. 1 eller 2.

Indskud

§ 141. En afdeling må som led i sin investeringspolitik indskyde midler i et kreditinstitut med vedtægtsmæssigt hjemsted i et land inden for Den Europæiske Union, i et land, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område, eller i et andet land, hvis kreditinstitutter er underlagt og følger tilsynsregler, som Finanstilsynet anser for at være mindst ligeså strenge som EU-reguleringen. Disse indskud skal

1) være på anfordringsvilkår eller

2) kunne trækkes tilbage eller forfalde inden for højst 12 måneder.

Stk. 2. En afdeling kan have likvide midler i accessorisk omfang.

Afledte finansielle instrumenter

§ 142. En afdeling må anvende afledte finansielle instrumenter og tilsvarende instrumenter, der afregnes kontant, og som handles på de i § 139, stk. 1 og 2, nævnte markeder, og afledte finansielle instrumenter, som handles OTC.

Stk. 2. For afledte finansielle instrumenter, som handles OTC, gælder ud over det i stk. 1 nævnte, at

1) modparterne skal være institutioner, der er underkastet tilsyn og tilhører kategorier, som Finanstilsynet har godkendt,

2) de afledte finansielle instrumenter skal kunne værdiansættes dagligt på en pålidelig og verificerbar måde og

3) de afledte finansielle instrumenter til enhver tid skal kunne sælges, realiseres eller afvikles ved en udligningstransaktion til en rimelig værdi på den danske UCITS eller afdelingens initiativ.

Stk. 3. Finanstilsynet fastsætter nærmere regler for afdelinger af en dansk UCITS' adgang til at anvende afledte finansielle instrumenter, herunder hvilke instrumenter der kan være underliggende aktiver for de afledte finansielle instrumenter.

Stk. 4. Danske UCITS skal indberette til Finanstilsynet, hvilke typer afledte finansielle instrumenter disses afdelinger har investeret i, de underliggende risici, de kvantitative begrænsninger og de metoder, som de danske UCITS anvender til at vurdere de risici, der er forbundet med transaktioner i afledte finansielle instrumenter.

Stk. 5. Finanstilsynet kan fastsætte nærmere regler om, hvorledes og hvor ofte de danske UCITS skal indberette efter stk. 4, og om indberetningernes indhold.

Andele i danske UCITS og andre investeringsinstitutter

§ 143. En afdeling må investere i andele i

1) afdelinger i danske UCITS,

2) investeringsinstitutter med vedtægtsmæssigt hjemsted i et land i Den Europæiske Union eller i et land, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område, og som er godkendt i medfør af direktiv 2009/65/EF af 13. juli 2009 om samordning af love og administrative bestemmelser om visse institutter for kollektiv investering i værdipapirer (investeringsinstitutter) (UCITS-direktivet), og

3) investeringsinstitutter,

a) som har til formål fra en videre kreds eller offentligheden at modtage midler, som under iagttagelse af et princip om risikospredning anbringes i instrumenter i overensstemmelse med reglerne i dette kapitel og spredningsreglerne i kapitel 15,

b) hvis andele på forlangende af en deltager skal indløses direkte eller indirekte med midler, der hidrører fra formuen,

c) som yder deltagerne en beskyttelse, som svarer til den beskyttelse, som investorerne i en dansk UCITS har, og som, for så vidt angår bestemmelserne om særskilt forvaltning af aktiver, låntagning, långivning og handel med værdipapirer og pengemarkedsinstrumenter uden dækning, opfylder kravene i direktiv 2009/65/EF af 13. juli 2009 om samordning af love og administrative bestemmelser om visse institutter for kollektiv investering i værdipapirer (investeringsinstitutter) (UCITS-direktivet), og

d) som offentliggør en årsrapport og en halvårsrapport.

Stk. 2. En afdeling må kun investere i andele i de i stk. 1 nævnte afdelinger i danske UCITS og investeringsinstitutter, såfremt disse i henhold til deres vedtægter eller fondsbestemmelser højst må placere 10 pct. af deres formue i andele i afdelinger i danske UCITS og investeringsinstitutter.

Pantebreve

§ 144. En afdeling må investere i tinglyste pantebreve i fast ejendom her i landet, for så vidt de til enhver tid enten har panteret inden for 80 pct. af ejendommens handelsværdi eller er sikret ved garanti stillet af et pengeinstitut, et forsikringsselskab eller en pensionskasse.

Stk. 2. En afdeling, der besidder tinglyste pantebreve af den i stk. 1 nævnte art, kan ved misligholdelse af pantebrevet midlertidigt overtage den pantsatte ejendom på tvangsauktion. Den danske UCITS skal indberette overtagelse af en fast ejendom til Finanstilsynet.

Stk. 3. Finanstilsynet fastsætter nærmere regler for godkendelse af garantier, fastsættelse af handelsværdien og opgørelse af den foranstående gæld.

Generelle begrænsninger

§ 145. En afdeling må ikke indgå aftaler, der forringer likviditeten i de instrumenter, afdelingen har placeret sin formue i.

Stk. 2. En afdeling må hverken erhverve ædle metaller eller certifikater for disse.

§ 146. Finanstilsynet kan fastsætte nærmere regler om

1) afdelinger af danske UCITS' placering af midler i finansielle instrumenter, herunder hvilke betingelser det enkelte finansielle instrument skal opfylde, og hvilke foranstaltninger den danske UCITS skal iværksætte, inden en afdeling heraf placerer midler i et konkret finansielt instrument,

2) hvilke kriterier et indeks skal opfylde, hvis det skal indgå i investeringspolitikken for en afdeling, og hvilke foranstaltninger den danske UCITS skal iværksætte, inden en afdeling af den danske UCITS placerer midler i overensstemmelse med sammensætningen af et indeks, og

3) korte pengemarkedsforeningers, pengemarkeds-SIKAV'ers og pengemarkedsfondes afdelingers placering af deres midler.

Kapitel 15

Spredningsregler

Værdipapirer og pengemarkedsinstrumenter

§ 147. En afdeling må højst investere sin formue i værdipapirer og pengemarkedsinstrumenter udstedt af samme emittent eller emittenter i samme koncern inden for følgende grænser:

1) 5 pct. af afdelingens formue. Denne grænse kan dog forhøjes til 10 pct., hvis den samlede værdi af investeringer, der overstiger 5 pct., ikke overstiger 40 pct. af afdelingens formue. Ved beregning af grænsen på 40 pct. medregnes de af nr. 2-4 omfattede værdipapirer og pengemarkedsinstrumenter ikke som investeringer, der overstiger 5 pct.

2) 25 pct. af afdelingens formue i obligationer udstedt af KommuneKredit, obligationer udstedt af Danmarks Skibskredit A/S, realkreditobligationer udstedt af danske realkreditinstitutter og lignende realkreditobligationer udstedt af kreditinstitutter godkendt af et land, der er medlem af Den Europæiske Union, eller et land, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område, når en kompetent myndighed har meddelt obligati?onsudstedelserne og udstederne til Kommissionen. Hvis en afdeling investerer mere end 5 pct. af sin formue i sådanne obligationer udstedt af samme emittent eller emittenter i samme koncern, må den samlede værdi af sådanne investeringer ikke overstige 80 pct. af afdelingens formue.

3) 25 pct. af afdelingens formue i særligt dækkede obligationer (SDO) og særligt dækkede realkreditobligationer (SDRO) udstedt af danske pengeinstitutter, realkreditinstitutter eller Danmarks Skibskredit A/S eller i tilsvarende særligt dækkede obligationer udstedt af lignende kreditinstitutter godkendt af et land inden for Den Europæiske Union eller af et land, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område, når en kompetent myndighed har meddelt obligationsudstedelserne og udstederne til Kommissionen. Hvis en afdeling investerer mere end 5 pct. af sin formue i sådanne obligationer udstedt af samme emittent eller emittenter i samme koncern, må den samlede værdi af sådanne investeringer ikke overstige 80 pct. af afdelingens formue.

4) 35 pct. af afdelingens formue i værdipapirer eller pengemarkedsinstrumenter udstedt eller garanteret af

a) et land eller

b) en international institution af offentlig karakter, som et eller flere medlemslande deltager i, og som er godkendt af Finanstilsynet.

Stk. 2. Under overholdelse af de enkelte placeringsgrænser i stk. 1, nr. 1, må en afdeling dog investere op til 20 pct. af afdelingens formue i værdipapirer og pengemarkedsinstrumenter udstedt af emittenter i samme koncern.

Stk. 3. En afdelings investeringer efter stk. 1, nr. 2 og 3, må ikke overstige 25 pct. af afdelingens formue, når obligationerne er udstedt af samme emittent eller emittenter i samme koncern.

§ 148. Uanset spredningsreglen i § 147, stk. 1, nr. 4, kan en afdeling dog investere op til 100 pct. af afdelingens formue i værdipapirer eller pengemarkedsinstrumenter, som er omfattet af § 147, stk. 1, nr. 4, såfremt beholdningen består af værdipapirer eller pengemarkedsinstrumenter fra mindst seks forskellige emissioner og værdipapirerne eller pengemarkedsinstrumenterne fra en og samme emission ikke overstiger 30 pct. af afdelingens formue.

Stk. 2. Såfremt muligheden i stk. 1 anvendes, må en afdeling ikke investere i andre finansielle instrumenter udstedt af samme emittent eller emittenter i samme koncern.

§ 149. Uanset de spredningsgrænser, der er fastsat i § 147, kan en afdeling investere op til 20 pct. af afdelingens formue i aktier eller obligationer, der er udstedt af samme emittent eller emittenter i samme koncern, såfremt investeringerne ifølge den danske UCITS' vedtægter har til formål at kopiere bestemte aktie- eller obligationsindeks, som godkendes af Finanstilsynet til dette formål.

Stk. 2. Finanstilsynet kan godkende et aktie- eller obligati?onsindeks, såfremt indekset

1) har en tilstrækkelig varieret sammensætning,

2) udgør et passende benchmark for det marked, som det refererer til, og

3) offentliggøres på en passende måde.

Stk. 3. Finanstilsynet kan give tilladelse til, at grænsen i stk. 1 kan forhøjes op til 35 pct. af en afdelings formue, når det er berettiget på grund af usædvanlige markedsforhold. Finanstilsynet kan kun tillade investeringer op til denne grænse for en emittent eller emittenter i en koncern.

Stk. 4. En afdeling skal, inden 1 måned efter at der er sket ændringer i det indeks, som kopieres, tilpasse sin beholdning af aktier eller obligationer til ændringerne. Hvis det indeks, som den danske UCITS eller afdelingen kopierer, ophører, skal den danske UCITS inden 6 måneder enten have gennemført ændringer af sine vedtægter, således at de kopierer et nyt indeks, eller påbegynde afviklingen af afdelingen.

Stk. 5. Ved investeringer efter stk. 1 og 3 finder §§ 157 og 158 anvendelse.

Indskud og likvide midler i accessorisk omfang

§ 150. En afdeling må højst placere 20 pct. af sin formue i indskud og likvide midler i accessorisk omfang i ét kreditinstitut eller i kreditinstitutter i samme koncern. Nyoprettede afdelinger kan dog overskride grænsen i 1. pkt. i op til 6 måneder fra datoen for afdelingens tilladelse.

Stk. 2. Ved indskud efter stk. 1 finder § 156 anvendelse.

Stk. 3. Når generalforsamlingen i en investeringsforening eller SIKAV eller bestyrelsen i et investeringsforvaltningsselskab eller administrationsselskab, der administrerer en værdipapirfond, har truffet beslutning om, at en afdeling skal ophøre, og Finanstilsynet har givet tilladelse hertil, kan afdelingen fravige placeringsgrænsen i stk. 1, hvis bestyrelsen finder det forsvarligt.

Afledte finansielle instrumenter

§ 151. En afdeling må anvende afledte finansielle instrumenter, som handles på de i § 139, stk. 1 og 2, nævnte markeder, og afledte finansielle instrumenter, som handles OTC, såfremt eksponeringen i de afledte finansielle instrumenters underliggende aktiver og direkte investeringer i samme aktiver over for enkelte emittenter eller emittenter i samme koncern ikke sammenlagt overstiger de place­rings­grænser, som følger af §§ 147, 148 og 150.

Stk. 2. Spredningsgrænserne i stk. 1 finder ikke anvendelse, når en afdeling anvender afledte finansielle instrumenter, der er baseret på et indeks, som er godkendt efter § 149, stk. 2.

Stk. 3. Ved investeringer efter stk. 1 og 2 finder §§ 157 og 158 tilsvarende anvendelse. Endvidere finder § 156 anvendelse ved investeringer efter stk. 1.

§ 152. Såfremt en afdeling anvender afledte finansielle instrumenter, som handles OTC, må modpartsrisikoen på kontraktmodparten ikke overstige

1) 10 pct. af afdelingens formue, hvis modparten er et kreditinstitut, der opfylder betingelserne i § 141, stk. 1, eller

2) 5 pct. af afdelingens formue i andre tilfælde.

Stk. 2. Ved investeringer efter stk. 1 finder § 156 anvendelse.

§ 153. Finanstilsynet fastsætter nærmere regler om opgørelse af risici i forbindelse med afledte finansielle instrumenter.

Andele i danske UCITS og andre investeringsinstitutter

§ 154. En afdeling af en dansk UCITS må højst investere 20 pct. af sin formue i en og samme afdeling af en dansk UCITS eller et investeringsinstitut som nævnt i § 143, stk. 1, nr. 2 og 3. Er et investeringsinstitut som nævnt i § 143, stk. 1, nr. 2 eller 3, opdelt i afdelinger, gælder grænsen i 1. pkt. på afdelingsniveau.

Stk. 2. En afdeling må samlet højst investere 30 pct. af sin formue i investeringsinstitutter som nævnt i § 143, stk. 1, nr. 3.

Stk. 3. Ved investeringer efter stk. 1 finder § 157 tilsvarende anvendelse.

§ 155. Når en afdeling af en dansk UCITS investerer i andele i investeringsinstitutter og afdelinger heraf som nævnt i § 143, skal disses beholdninger af instrumenter ikke medregnes ved opgørelsen af placeringsgrænserne for afdelingens egen beholdning af instrumenter.

Generelle begrænsninger

§ 156. Under overholdelse af grænserne i § 147, stk. 1, nr. 1, og stk. 2, og §§ 150 og 151 må en afdelings investeringer henholdsvis placeringer efter § 147, stk. 1, nr. 1, og stk. 2, og §§ 150 og 151 sammenlagt udgøre 20 pct. af afdelingens formue, når det er samme emittent eller emittenter i samme koncern, der har udstedt de instrumenter, der investeres i henholdsvis det eller de kreditinstitutter, hvori afdelingen har placeret indskud eller likvide midler i accessorisk omfang.

Stk. 2. Under overholdelse af grænserne i § 147 og §§ 150 og 151 må en afdelings investeringer henholdsvis placeringer efter § 147 og §§ 150 og 151 sammenlagt udgøre 35 pct. af afdelingens formue, når det er samme emittent eller emittenter i samme koncern, der har udstedt de instrumenter, der investeres i henholdsvis det eller de kreditinstitutter, hvori afdelingen har placeret indskud eller likvide midler i accessorisk omfang.

§ 157. En dansk UCITS eller en afdeling af en dansk UCITS må ikke i et enkelt aktieselskab erhverve aktier med stemmeret, som giver den danske UCITS mulighed for at udøve en betydelig indflydelse på aktieselskabet.

Stk. 2. Flere danske UCITS, der har samme bestyrelse eller investeringsforvaltningsselskab, må ikke tilsammen kunne udøve en betydelig indflydelse på et enkelt aktieselskab.

Stk. 3. En dansk UCITS og en afdeling af en dansk UCITS må ikke erhverve mere end

1) 10 pct. af aktierne uden stemmeret fra en og samme emittent,

2) 10 pct. af obligationerne fra en og samme emittent,

3) 10 pct. af pengemarkedsinstrumenterne fra en og samme emittent eller

4) 25 pct. af andelene fra en og samme afdeling af en dansk UCITS eller et og samme udenlandske investeringsinstitut som nævnt i § 143, stk. 1, nr. 2 og 3.

Stk. 4. De grænser, der er fastsat i stk. 3, nr. 2-4, skal ikke overholdes ved erhvervelsen, hvis det på dette tidspunkt ikke er muligt at beregne bruttobeløbet for obligationerne eller pengemarkedsinstrumenterne eller nettobeløbet for de udstedte værdipapirer.

§ 158. Begrænsningerne i § 157 finder ikke anvendelse på erhvervelse af

1) værdipapirer og pengemarkedsinstrumenter, som er udstedt eller garanteret af

a) et land eller

b) en international institution af offentlig karakter, som et eller flere medlemslande deltager i, og

2) aktier i selskaber, der udelukkende og kun på den eller de pågældende danske UCITS' og eventuelle kapitalforeningers vegne udøver investeringsforvaltnings-, rådgivnings- eller markedsføringsvirksomhed.

§ 159. De i § 139, stk. 4, eller i dette kapitel fastsatte grænser kan overskrides, hvor sådanne overskridelser følger af grunde, som en dansk UCITS eller afdeling heraf ikke har indflydelse på, eller som følge af at en afdeling udnytter tegningsrettigheder knyttet til instrumenter, der indgår i afdelingens formue.

Stk. 2. Såfremt de i § 139, stk. 4, eller i dette kapitel fastsatte grænser overskrides af grunde som nævnt i stk. 1 og disse overskridelser ikke nedbringes senest 8 bankdage efter overskridelsen, skal den danske UCITS omgående indberette dette til Finanstilsynet. Finanstilsynet kan i dette tilfælde undtagelsesvis meddele tilladelse til, at overskridelsen nedbringes over en længere periode, såfremt det er i investorernes interesse.

Master-feeder-strukturer

§ 160. En dansk UCITS, der indgår i en master-feeder-struktur som feederinstitut, skal investere mindst 85 pct. af sin formue i andele i en anden dansk UCITS eller i et investeringsinstitut omfattet af direktiv 2009/65/EF af 13. juli 2009 om samordning af love og administrative bestemmelser om visse institutter for kollektiv investering i værdipapirer (investeringsinstitutter) (UCITS-direktivet) eller en afdeling heraf og op til 15 pct. af sine aktiver i

1) likvide midler i accessorisk omfang, jf. § 151, stk. 2,

2) afledte finansielle instrumenter, der kun kan anvendes til afdækningsformål, jf. § 152, eller

3) løsøre eller fast ejendom, som er væsentlig for den direkte udøvelse af feederinstituttets virksomhed.

Stk. 2. Risikospredningsreglerne i § 3, stk. 1, nr. 1, §§ 147, 150, 154 og 155 og § 157, stk. 3, nr. 4, finder ikke anvendelse for feederinstitutter.

Stk. 3. Ved konstatering af, om et feederinstitut overholder § 151, skal feederinstituttet lægge feederinstituttets direkte eksponering i afledte finansielle instrumenter, jf. stk. 1, nr. 2, sammen med enten

1) feederinstituttets indirekte eksponering i masterinstituttets faktiske beholdning af afledte finansielle instrumenter eller

2) feederinstituttets indirekte eksponering i masterinstituttets potentielle maksimale beholdning af afledte finansielle instrumenter i henhold til masterinstituttets vedtægter eller fondsbestemmelser.

Afsnit X

Tilsyn og afgifter m.v.

Kapitel 16

Tilsyn og afgifter m.v.

Generelle regler om tilsyn

§ 161. Finanstilsynet påser overholdelsen af loven og af de regler, der er udstedt i medfør af loven, undtagen § 60, stk. 1 og 2. Finanstilsynet påser endvidere overholdelsen af danske UCITS' vedtægter eller fondsbestemmelser, når Finanstilsynet har godkendt vedtægterne eller fondsbestemmelserne. Finanstilsynet påser endvidere overholdelsen af regler udstedt i medfør af § 31, stk. 8, i revisorloven. Erhvervsstyrelsen påser dog overholdelsen af § 14, stk. 1 og 3. Finanstilsynet kontrollerer, at reglerne for finansiel information i årsrapporter og delårsrapporter i §§ 82-92 og i regler udstedt i medfør af § 95 er overholdt for danske UCITS, som har udstedt værdipapirer, der handles på et reguleret marked, jf. § 83, stk. 2-5, og § 83 b i lov om værdipapirhandel m.v.

Stk. 2. Finanstilsynet skal i sin tilsynsvirksomhed lægge vægt på holdbarheden af den enkelte danske UCITS' forretningsmodel. Tilrettelæggelsen af tilsynsvirksomheden skal ske ud fra et væsentlighedshensyn, hvor den tilsynsmæssige indsats står i forhold til de potentielle risici eller skadevirkninger.

Stk. 3. Erhvervs- og vækstministeren kan med henblik på at gennemføre EU-retlige regler fastsætte nærmere regler for Finanstilsynets procedurer.

§ 162. Det Finansielle Råd indgår i tilsynet med danske UCITS med en tilsvarende kompetence, som rådet er tillagt i medfør af § 345 i lov om finansiel virksomhed.

§ 163. Finanstilsynet skal undersøge de danske UCITS' forhold, herunder ved gennemgang af løbende indberetninger og ved inspektioner i den enkelte danske UCITS.

Stk. 2. Efter inspektion i en dansk UCITS afholder Finanstilsynet et møde med deltagelse af den danske UCITS' ledelse, investeringsforvaltningsselskab eller administrati?onsselskab og eksterne revisor og den interne revisionschef, medmindre inspektionen alene vedrører afgrænsede aktivitetsområder hos den danske UCITS. På mødet skal Finanstilsynet meddele sine konklusioner vedrørende inspekti?onen.

Stk. 3. Efter et inspektionsbesøg sender Finanstilsynet væsentlige konklusioner i form af en skriftlig rapport til den danske UCITS' bestyrelse, direktion og eksterne revisor og den interne revisionschef.

§ 164. Danske UCITS skal give Finanstilsynet de oplysninger, der er nødvendige for tilsynets virksomhed.

Stk. 2. Finanstilsynet kan til enhver tid mod behørig legitimation uden retskendelse få adgang til en dansk UCITS med henblik på indhentelse af oplysninger og ved inspektioner.

Stk. 3. I det omfang det er nødvendigt for bedømmelse af en dansk UCITS' økonomiske stilling, kan Finanstilsynet indhente oplysninger og til enhver tid mod behørig legitimation uden retskendelse få adgang til de virksomheder, med hvilke den danske UCITS har særlig direkte eller indirekte forbindelse.

Stk. 4. Finanstilsynet kan kræve alle oplysninger, herunder regnskaber og regnskabsmateriale, udskrift af bøger, andre forretningspapirer og elektronisk lagrede data, som skønnes nødvendige for Finanstilsynets virksomhed eller til afgørelse af, om en fysisk eller juridisk person er omfattet af lovens bestemmelser.

Stk. 5. Finanstilsynet kan til enhver tid mod behørig legitimation uden retskendelse få adgang til en leverandør eller underleverandør med henblik på indhentelse af oplysninger om aktiviteter, der er outsourcet.

Stk. 6. Finanstilsynet kan indhente oplysninger efter stk. 1-4 til brug for de i § 175, stk. 6, nr. 14 og 18, nævnte myndigheder.

§ 165. Erhvervs- og vækstministeren kan fastsætte regler om pligt for danske UCITS og filialer af udenlandske kreditinstitutter, der er depotselskaber for danske UCITS, jf. § 2, nr. 11, til at offentliggøre oplysninger om Finanstilsynets vurdering af den danske UCITS eller filialen af det udenlandske kreditinstitut og om, at Finanstilsynet har mulighed for at offentliggøre oplysningerne før den danske UCITS eller filialen af det udenlandske kreditinstitut.

Stk. 2. Finanstilsynet kan fastsætte regler, der gennemfører retningslinjer udstedt af Den Europæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed.

§ 166. Finanstilsynet kan påbyde en dansk UCITS at lade foretage og afholde udgifterne til en uvildig undersøgelse af et eller flere forhold i den danske UCITS, såfremt Finanstilsynet vurderer, at dette er af væsentlig betydning for tilsynet med den danske UCITS og der ikke er tale om en for Finanstilsynet sædvanlig forekommende undersøgelse. Resultatet af den uvildige undersøgelse skal afgives i en skriftlig rapport, som skal foreligge inden for et af Finanstilsynet fastsat tidspunkt. Finanstilsynet kan bestemme, at de sagkyndige personer, jf. stk. 2-6, løbende skal foretage afrapportering til Finanstilsynet om forhold i forbindelse med undersøgelsen.

Stk. 2. Den uvildige undersøgelse skal foretages af en eller flere sagkyndige personer. Den danske UCITS udpeger de sagkyndige personer inden for en af Finanstilsynet fastsat frist. Finanstilsynet skal godkende de foreslåede sagkyndige personer.

Stk. 3. Den danske UCITS skal give de sagkyndige personer de oplysninger, der er nødvendige for gennemførelsen af den uvildige undersøgelse.

Stk. 4. De sagkyndige personer skal udlevere en kopi af den skriftlige rapport om undersøgelsen til Finanstilsynet, senest samtidig med at rapporten udleveres til den danske UCITS.

Stk. 5. De sagkyndige personer skal straks give Finanstilsynet oplysninger om forhold, de bliver opmærksomme på i forbindelse med den uvildige undersøgelse, såfremt oplysningerne er af væsentlig betydning for den danske UCITS' eller en afdelings risikoprofil eller forretningsmodel, som kan medføre en ikke uvæsentlig risiko for, at disse forhold kan udvikle sig således, at den danske UCITS eller en afdeling vil miste sin tilladelse.

Stk. 6. Hvis den sagkyndige person på grund af dennes særlige forhold ikke kan videregive oplysningerne i henhold til stk. 4 og 5 til Finanstilsynet, kan underretning af Finanstilsynet ske af andre end den sagkyndige person, herunder af den danske UCITS.

Stk. 7. Det Finansielle Råd træffer afgørelse i sager om påbud efter stk. 1.

§ 167. Finanstilsynet kan samarbejde med andre danske myndigheder for at sikre overholdelsen af denne lov og af regler udstedt i medfør af loven. Finanstilsynet kan delegere opgaver til andre myndigheder, der er danske, organer eller personer.

§ 168. Finanstilsynet kan anmode de kompetente myndigheder i en anden EU-medlemsstat eller i et land, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område, om at medvirke til at påse overholdelsen af loven og af de regler, der er udstedt i medfør af loven, ved tilsynsaktiviteter, kontroller på stedet eller inspektioner på en anden EU-medlemsstats område.

Stk. 2. Hvis et udenlandsk investeringsinstitut udfører eller har udført handlinger her i landet, der er i strid med øvrige bestemmelser, som ikke er harmoniseret i medfør af direktiv 2009/65/EF af 13. juli 2009 om samordning af love og administrative bestemmelser om visse institutter for kollektiv investering i værdipapirer (investeringsinstitutter) (UCITS-direktivet), kan Finanstilsynet træffe foranstaltninger over for investeringsinstituttet i overensstemmelse med de gældende regler.

Stk. 3. Hvis de kompetente myndigheder i en anden EU-medlemsstat eller i et land, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område, og som er hjemland for et udenlandsk investeringsinstitut, undlader at træffe tilstrækkelige foranstaltninger eller undlader at reagere inden for en rimelig frist og investeringsinstituttet fortsætter med at optræde på en måde, der er til skade for investorerne her i landet, kan Finanstilsynet

1) efter at have underrettet de kompetente myndigheder i investeringsinstituttets hjemland herom træffe alle de nødvendige foranstaltninger for at beskytte investorerne, og Finanstilsynet kan i den forbindelse forhindre det pågældende investeringsinstitut i at fortsætte markedsføringen af andele her i landet eller

2) gøre Det Europæiske Værdipapirtilsynsudvalg opmærksomt på sagen.

Stk. 4. Hvis Finanstilsynet har god grund til at formode, at udenlandske investeringsinstitutter udfører eller har udført handlinger på en anden EU-medlemsstats område, der er i strid med bestemmelser i direktiv 2009/65/EF af 13. juli 2009 om samordning af love og administrative bestemmelser om visse institutter for kollektiv investering i værdipapirer (investeringsinstitutter) (UCITS-direktivet), giver Finanstilsynet de kompetente myndigheder i den anden EU-medlemsstat en så nøjagtig meddelelse som muligt.

§ 169. Finanstilsynet skal samarbejde med de kompetente myndigheder i andre EU-medlemsstater eller i lande, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område, om at medvirke ved tilsynsaktiviteter, kontroller på stedet eller inspektioner her i landet, når det gælder udenlandske UCITS eller danske UCITS, der er underlagt dansk tilsyn, men opererer i andre EU-medlemsstater.

Stk. 2. Såfremt en kompetent myndighed i en anden EU-medlemsstat eller i et land, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område, anmoder Finanstilsynet om at medvirke til en kontrol eller undersøgelse af en udenlandsk UCITS eller en dansk UCITS, jf. stk. 1, kan Finanstilsynet

1) gennemføre kontrollen eller undersøgelsen selv,

2) tillade, at den anmodende myndighed selv gennemfører kontrollen eller undersøgelsen, eller

3) lade en revisor eller anden ekspert gennemføre kontrollen eller undersøgelsen.

Stk. 3. Modsætter et dansk investeringsforvaltningsselskab sig en kompetent udenlandsk myndigheds undersøgelse, jf. stk. 2, kan undersøgelsen kun foretages med Finanstilsynets medvirken.

Stk. 4. Finanstilsynet kan fastsætte nærmere regler om samarbejde med kompetente myndigheder i andre EU-medlemsstater eller i lande, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område.

§ 170. Forbrugerombudsmanden kan anlægge sag vedrørende handlinger, der strider mod redelig forretningsskik og god praksis, jf. § 29, herunder sag om forbud, påbud, erstatning og tilbagesøgning af uretmæssigt opkrævede beløb. Markedsføringslovens § 20, § 22, stk. 2, § 23, stk. 1, § 27, stk. 1, og § 28 finder tilsvarende anvendelse på sager, som Forbrugerombudsmanden ønsker at anlægge efter bestemmelsen i 1. pkt. Forbrugerombudsmanden kan udpeges som grupperepræsentant i et gruppesøgsmål, jf. kapitel 23 a i retsplejeloven.

Stk. 2. Finanstilsynet kan give påbud om berigtigelse af forhold, der er i strid med § 29. Finanstilsynet kan i den forbindelse foretage inspektionsbesøg i filialer af administrati?onsselskaber og investeringsinstitutter.

§ 171. Finanstilsynet underretter Forbrugerombudsmanden, hvis Finanstilsynet bliver bekendt med, at en virksomheds kunder kan have lidt tab, som følge af at virksomheden har overtrådt § 29.

Stk. 2. Forbrugerombudsmanden har uanset § 175 adgang til samtlige oplysninger i Finanstilsynets sager omfattet af stk. 1.

§ 172. Finanstilsynet kan påbyde en investeringsforenings bestyrelse at afsætte en direktør inden for en af Finanstilsynet fastsat frist, hvis denne efter § 57, stk. 2, ikke kan bestride stillingen.

Stk. 2. Finanstilsynet kan påbyde et medlem af bestyrelsen i en investeringsforening eller SIKAV at nedlægge sit hverv inden for en af Finanstilsynet fastsat frist, hvis denne efter § 57, stk. 2, ikke kan bestride hvervet.

Stk. 3. Finanstilsynet kan påbyde en investeringsforenings bestyrelse at afsætte en direktør, når der er rejst tiltale mod denne i en straffesag om overtrædelse af straffeloven, denne lov eller anden finansiel lovgivning, indtil straffesagen er afgjort, hvis en domfældelse vil indebære, at vedkommende ikke opfylder kravene i § 57, stk. 2, nr. 1. Finanstilsynet fastsætter en frist for efterlevelse af påbuddet. Finanstilsynet kan under samme betingelser som i 1. pkt. påbyde et medlem af bestyrelsen i en investeringsforening eller SIKAV at nedlægge sit hverv. Finanstilsynet fastsætter en frist for efterlevelse af påbuddet.

Stk. 4. Varigheden af påbud meddelt efter stk. 2 på baggrund af § 57, stk. 2, nr. 2, 3 eller 4, skal fremgå af påbuddet.

Stk. 5. Påbud meddelt i henhold til stk. 1-3 kan af bestyrelsen og af den person, som påbuddet vedrører, forlanges indbragt for domstolene. Forlangende herom skal indgives til Finanstilsynet, inden 4 uger efter at påbuddet er meddelt den pågældende. Forlangende om indbringelse for domstolene har ikke opsættende virkning for påbuddet, men retten kan ved kendelse bestemme, at den pågældende direktør eller det pågældende bestyrelsesmedlem under sagens behandling kan opretholde sin stilling eller sit hverv. Finanstilsynet indbringer sagen for domstolene inden 4 uger efter modtagelse af forlangende herom. Sagen anlægges i den borgerlige retsplejes former.

Stk. 6. Finanstilsynet kan af egen drift eller efter anmodning tilbagekalde et påbud meddelt efter stk. 2 og stk. 3, 3. pkt. Afslår Finanstilsynet en anmodning om tilbagekaldelse, kan ansøgeren forlange afslaget indbragt for domstolene. Anmodning herom skal indgives til Finanstilsynet, inden 4 uger efter at afslaget er meddelt den pågældende. Anmodning om domstolsprøvelse kan dog kun fremsættes, hvis påbuddet ikke er tidsbegrænset og der er forløbet mindst 5 år fra datoen for udstedelsen af påbuddet, eller mindst 2 år efter at Finanstilsynets afslag på tilbagekaldelse er stadfæstet ved dom. Såfremt der efter 4. pkt. er adgang til dom­stols­prøvelse, skal Finanstilsynet indbringe sagen for domstolene inden 4 uger efter modtagelse af forlangende herom. Sagen anlægges i den borgerlige retsplejes former.

Stk. 7. Har bestyrelsen i en investeringsforening ikke afsat direktøren inden for den fastsatte frist, kan Finanstilsynet inddrage virksomhedens tilladelse. Finanstilsynet kan endvidere inddrage investeringsforeningens eller SIKAV'ens tilladelse, hvis et bestyrelsesmedlem ikke efterkommer et påbud meddelt i medfør af stk. 2 og 3.

§ 173. Finanstilsynet kan selvstændigt eller i samarbejde med andre myndigheder foretage undersøgelser, der er egnede til at fremme gennemsigtigheden på investeringsområdet, og offentliggøre resultaterne af disse.

§ 174. I tilfælde hvor en dansk UCITS eller en afdeling heraf er gået konkurs eller størstedelen af den danske UCITS' eller afdelingens drift er ophørt eller overdraget, udarbejder Finanstilsynet en redegørelse for årsagerne hertil, hvis staten i forbindelse med eller i en kortere periode forud for dette har ydet garanti eller stillet midler til rådighed for den danske UCITS eller afdelingen, dens kreditorer eller en erhverver af hele eller dele af den danske UCITS.

Stk. 2. Finanstilsynet skal offentliggøre redegørelsen i stk. 1. I forbindelse med offentliggørelsen finder § 175 ikke anvendelse, medmindre oplysningerne vedrører kundeforhold eller tredjemand, der er eller har været involveret i forsøg på at redde den pågældende danske UCITS eller afdeling.

Stk. 3. Redegørelsen efter stk. 1 skal beskrive Finanstilsynets rolle under forløbet op til konkursen m.v.

§ 175. Finanstilsynets ansatte er under ansvar efter straffelovens §§ 152-152 e forpligtet til at hemmeligholde fortrolige oplysninger, som de får kendskab til gennem tilsynsvirksomheden. Det samme gælder personer, der udfører serviceopgaver som led i Finanstilsynets drift, og eksperter, der handler på tilsynets vegne. Det gælder også efter ansættelses- eller kontraktforholdets ophør. 1.-3. pkt. finder tillige anvendelse på ansatte i Erhvervsstyrelsen, for så vidt angår oplysninger, som de får kendskab til gennem opgaveløsningen efter § 83, stk. 2 og 3, i lov om værdipapirhandel m.v.

Stk. 2. Samtykke fra den, som tavshedspligten tilsigter at beskytte, berettiger ikke de i stk. 1 nævnte personer til at videregive fortrolige oplysninger.

Stk. 3. Stk. 1 finder dog ikke anvendelse på oplysninger i sager om:

1) God skik, jf. § 29, og bekendtgørelser udstedt i medfør af § 29, stk. 2.

2) Afgørelser vedrørende vedtægtsændringer, jf. § 35, stk. 2, og § 44, og ændringer af fondsbestemmelser, jf. § 17, stk. 1.

3) Afgørelser vedrørende investeringsforeningers og SIKAV'ers administrative og regnskabsmæssige praksis, forretningsgange og kontrolprocedurer, jf. § 63, og afgørelser vedrørende den administrative og regnskabsmæssige praksis, forretningsgange og kontrolprocedurer i investeringsforvaltningsselskaber, der administrerer værdipapirfonde, jf. § 71 i lov om finansiel virksomhed.

4) Forbud mod at opkræve dobbeltgebyr, jf. §§ 76-78.

5) Pligten til at indberette fejlberegninger, jf. § 75.

6) Afholdelse af udgifter i forbindelse med udstedelse af andele gennem en værdipapircentral, jf. §§ 80 og 111.

7) Prospekter og bekendtgørelser om prospekter, jf. § 102.

8) Offentliggørelse af emissions- og indløsningspriser, jf. §§ 105-107.

9) Inddragelse af danske UCITS' tilladelse, jf. § 111.

10) Danske UCITS' placering af midler, jf. kapitel 14 og 15.

Stk. 4. Bestemmelsen i stk. 1 er ikke til hinder for, at Finanstilsynet af egen drift videregiver fortrolige oplysninger i summarisk eller sammenfattende form, når hverken den enkelte danske UCITS eller dens investorer kan identificeres.

Stk. 5. Fortrolige oplysninger kan videregives under en civil retssag, når en dansk UCITS eller en afdeling heraf er erklæret konkurs, og såfremt oplysningerne ikke vedrører investorernes forhold eller tredjemand, der er eller har været involveret i forsøg på at redde den danske UCITS eller afdelingen.

Stk. 6. Bestemmelsen i stk. 1 er ikke til hinder for, at fortrolige oplysninger videregives til:

1) Det Systemiske Risikoråd.

2) Offentlige myndigheder, herunder anklagemyndigheden og politiet, i forbindelse med efterforskning og retsforfølgning af mulige strafbare forhold omfattet af straffeloven eller tilsynslovgivningen.

3) Vedkommende minister som led i dennes overordnede tilsyn.

4) Administrative myndigheder og domstole, som behandler afgørelser, der er truffet af Finanstilsynet.

5) Folketingets Ombudsmand.

6) En parlamentarisk kommission nedsat af Folketinget.

7) Undersøgelseskommissioner nedsat ved lov eller i henhold til lov om undersøgelseskommissioner.

8) Folketingets stående udvalg vedrørende en dansk UCITS' eller afdelings generelle økonomiske forhold, for så vidt angår krisehåndtering af danske UCITS, når der træffes beslutning om, hvorvidt staten skal yde garanti eller stille midler til rådighed. Tilsvarende gælder i forbindelse med den parlamentariske kontrol i sager omfattet af 1. pkt.

9) Statsrevisorerne og Rigsrevisionen.

10) Interessenter, herunder myndigheder, involveret i forsøg på at redde en nødlidende dansk UCITS eller afdeling heraf, når Finanstilsynet har modtaget et mandat fra erhvervs- og vækstministeren, og under forudsætning af at modtagerne af oplysningerne har behov herfor.

11) Kurator, skifteretten og myndigheder, der medvirker ved den danske UCITS' eller en afdelings likvidation, konkursbehandling eller lignende procedurer, og personer, der er ansvarlige for den lovpligtige revision af en dansk UCITS' regnskaber, under forudsætning af at modtagerne af oplysninger har behov herfor til varetagelse af deres opgaver.

12) Danmarks Nationalbank, udenlandske centralbanker, Det Europæiske System af Centralbanker og Den Europæiske Centralbank i deres egenskab af pengepolitisk myndighed, under forudsætning af at oplysningerne er nødvendige for dem til opfyldelse af deres lovbestemte opgaver, herunder udførelse af pengepolitik, overvågning af betalings- og værdipapirhåndteringssystemer og varetagelse af det finansielle systems stabilitet.

13) En institution, der forestår clearing af værdipapirer eller penge, såfremt det er nødvendigt for at sikre, at institutionen reagerer behørigt på misligholdelser eller potentielle misligholdelser på det marked, hvor institutionen er ansvarlig for clearingen.

14) Finansielle tilsynsmyndigheder i andre lande inden for Den Europæiske Union eller i lande, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område, der har ansvaret for tilsyn med investeringsinstitutter, finansielle virksomheder, finansieringsinstitutter eller med kapitalmarkederne og organer, der medvirker ved finansielle virksomheders og investeringsinstitutters likvidation, konkursbehandling eller lignende procedurer, og personer, der er ansvarlige for den lovpligtige revision af investeringsinstituttets regnskaber, under forudsætning af at modtagerne af oplysninger har behov herfor til varetagelsen af deres opgaver.

15) Organer i andre lande inden for Den Europæiske Union eller i lande, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område, der har ansvaret for kontrol med overholdelsen af reglerne for finansiel informati?on fra udstedere af værdipapirer, der er optaget til handel på et reguleret marked.

16) Ministre med ansvar for den finansielle lovgivning i lande inden for Den Europæiske Union eller i lande, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område, i forbindelse med krisehåndtering af en dansk UCITS.

17) Det Europæiske Udvalg for Systemiske Risici, Den Europæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed og organer etableret af Den Europæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed, under forudsætning af at modtagerne af oplysninger har behov herfor til varetagelsen af deres opgaver.

18) Finansielle tilsynsmyndigheder i lande uden for Den Europæiske Union, som Unionen ikke har indgået aftale med på det finansielle område, der har ansvaret for tilsyn med udenlandske investeringsinstitutter, finansielle virksomheder, finansieringsinstitutter eller med kapitalmarkederne og organer, der medvirker ved finansielle virksomheders og investeringsinstitutters likvidation, konkursbehandling eller lignende procedurer, og personer, der er ansvarlige for den lovpligtige revision af investeringsinstituttets regnskaber, jf. dog stk. 10 og 11.

19) Revisortilsynet og Revisornævnet til varetagelsen af deres opgaver.

Stk. 7. Alle, der i henhold til stk. 5 og 6 modtager fortrolige oplysninger fra Finanstilsynet, er med hensyn til disse oplysninger undergivet den i stk. 1 omhandlede tavshedspligt.

Stk. 8. Fortrolige oplysninger modtaget i medfør af stk. 6, nr. 16, kan uanset tavshedspligten udveksles direkte mellem på den ene side Den Europæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed og organer etableret af denne myndighed og på den anden side Det Europæiske Udvalg for Systemiske Risici.

Stk. 9. Fortrolige oplysninger, som Finanstilsynet modtager, må kun anvendes i forbindelse med tilsynshvervet til pålæggelse af sanktioner, eller hvis tilsynets afgørelse påklages til højere administrativ myndighed eller indbringes for domstolene.

Stk. 10. Adgangen til udlevering af fortrolige oplysninger til Folketingets stående udvalg i henhold til stk. 6, nr. 8, er begrænset til dokumenter i sager, der er oprettet i Finanstilsynet efter den 16. september 1995.

Stk. 11. Videregivelse efter stk. 6, nr. 17, kan alene ske

1) på baggrund af en international samarbejdsaftale, og

2) under forudsætning af at modtagerne mindst er underlagt en lovbestemt tavs­hedspligt, der svarer til tavs­hedspligten i medfør af stk. 1, og har behov for oplysningerne til varetagelse af deres opgaver.

Stk. 12. Videregivelse efter stk. 6, nr. 17, af fortrolige oplysninger, der hidrører fra lande inden for Den Europæiske Union eller lande, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område, kan endvidere alene ske, såfremt de myndigheder, som har afgivet oplysningerne, har givet deres udtrykkelige tilladelse, og må udelukkende benyttes til det formål, som tilladelsen vedrører.

§ 176. Tilsynsreaktioner givet til en dansk UCITS i henhold til § 161, stk. 1, 5. pkt., og § 162, jf. § 345, stk. 2, nr. 1, i lov om finansiel virksomhed, og tilsynsreaktioner givet efter delegation fra Det Finansielle Råd, skal offentliggøres med angivelse af den danske UCITS' navn, jf. dog stk. 3. Den danske UCITS skal offentliggøre oplysningerne på sin hjemmeside på et sted, hvor de naturligt hører hjemme, hurtigst muligt og senest 3 hverdage efter at den pågældende danske UCITS har modtaget underretning om tilsynsreaktionen, eller senest på tidspunktet for offentliggørelse påkrævet efter lov om værdipapirhandel m.v. Samtidig med offentliggørelsen skal den pågældende danske UCITS indsætte et link, som giver direkte adgang til tilsynsreaktionen, på forsiden af den pågældende danske UCITS' hjemmeside på en synlig måde, og det skal af linket og en eventuel tilknyttet tekst tydeligt fremgå, at der er tale om en tilsynsreaktion fra Finanstilsynet. Hvis den pågældende danske UCITS kommenterer tilsynsreaktionen, skal dette ske i forlængelse af denne, og kommentarerne skal være klart adskilt fra tilsynsreaktionen. Fjernelse af linket på forsiden og informationerne fra den pågældende danske UCITS' hjemmeside skal finde sted efter samme principper, som den pågældende danske UCITS anvender for øvrige meddelelser, dog tidligst, når linket og informationerne har ligget på hjemmesiden i 3 måneder, og tidligst efter førstkommende generalforsamling eller repræsentantskabsmøde. Danske UCITS' pligt til at offentliggøre oplysningerne på den danske UCITS' hjemmeside gælder kun for juridiske personer og andre økonomiske enheder, herunder værdipapirfonde. Finanstilsynet skal offentliggøre oplysningerne på tilsynets hjemmeside. Tilsynsreaktioner givet i henhold til § 161, stk. 1, 5. pkt., og § 162, jf. § 345, stk. 2, nr. 3, i lov om finansiel virksomhed, og Finanstilsynets beslutninger om at overgive sager til politimæssig efterforskning skal offentliggøres på Finanstilsynets hjemmeside med angivelse af den danske UCITS' navn, jf. dog stk. 3.

Stk. 2. Hvis en sag er overgivet til politimæssig efterforskning og der er faldet helt eller delvis fældende dom eller vedtaget bøde, skal der ske offentliggørelse af dommen, bødevedtagelsen eller et resumé heraf, jf. dog stk. 3. Hvis dommen ikke er endelig, eller hvis den er anket eller påklaget, skal dette fremgå af offentliggørelsen. Den danske UCITS' offentliggørelse skal ske på den pågældende danske UCITS' hjemmeside på et sted, hvor det naturligt hører hjemme, hurtigst muligt og senest 10 hverdage efter at der er faldet dom eller vedtaget bøde, eller senest på tidspunktet for offentliggørelse påkrævet efter lov om værdipapirhandel m.v. Samtidig med offentliggørelsen skal den pågældende danske UCITS indsætte et link, som giver direkte adgang til dommen, bødevedtagelsen eller resumeet, på forsiden af den pågældende danske UCITS' hjemmeside på en synlig måde, og det skal af linket og en eventuel tilknyttet tekst tydeligt fremgå, at der er tale om en dom eller bødevedtagelse. Hvis den pågældende danske UCITS kommenterer dommen, bødevedtagelsen eller resumeet, skal dette ske i forlængelse heraf, og kommentarerne skal være klart adskilt fra dommen, bødevedtagelsen eller resumeet. Fjernelse af informationerne fra den pågældende danske UCITS' hjemmeside skal finde sted efter samme principper, som den pågældende danske UCITS anvender for øvrige meddelelser, dog tidligst, når linket og informationerne har ligget på hjemmesiden i 3 måneder, og tidligst efter førstkommende generalforsamling eller repræsentantskabsmøde. Den pågældende danske UCITS skal give meddelelse til Finanstilsynet om offentliggørelsen, herunder fremsende en kopi af dommen eller bødevedtagelsen. Finanstilsynet skal herefter offentliggøre dommen, bødevedtagelsen eller et resume heraf på sin hjemmeside. Danske UCITS' pligt til at offentliggøre på den danske UCITS' hjemmeside gælder kun for juridiske personer og andre økonomiske enheder, herunder værdipapirfonde.

Stk. 3. Offentliggørelse efter stk. 1 og 2 kan dog ikke ske, hvis det vil medføre uforholdsmæssig stor skade for den danske UCITS eller efterforskningsmæssige hensyn taler imod offentliggørelse. Offentliggørelsen må ikke indeholde fortrolige oplysninger om kundeforhold eller oplysninger omfattet af bestemmelser i lov om offentlighed i forvaltningen om undtagelse af oplysninger om private forhold og drifts- eller forretningsforhold m.v. Offentliggørelsen må ikke indeholde fortrolige oplysninger, der hidrører fra finansielle tilsynsmyndigheder i andre lande inden for eller uden for Den Europæiske Union, medmindre de myndigheder, der har afgivet oplysningerne, har givet deres udtrykkelige tilladelse.

Stk. 4. Hvis offentliggørelse er undladt i henhold til stk. 3, 1. pkt., skal der ske offentliggørelse efter stk. 1 eller 2, når de hensyn, der nødvendiggjorde undladelsen, ikke længere er gældende. Dette gælder dog kun i op til 2 år efter datoen for tilsynsreaktionen.

§ 177. Finanstilsynet skal orientere offentligheden om sager, som er behandlet af Finanstilsynet, anklagemyndigheden eller domstolene, og som er af almen interesse eller af betydning for forståelsen af følgende bestemmelser:

1) God skik, jf. § 29 og bekendtgørelser udstedt i medfør af § 29, stk. 2.

2) Afgørelser vedrørende vedtægtsændringer, jf. § 35, stk. 2, og § 44, og ændringer af fondsbestemmelser, jf. § 17, stk. 1.

3) Afgørelser vedrørende investeringsforeningers og SIKAV'ers administrative og regnskabsmæssige praksis, forretningsgange og kontrolprocedurer, jf. § 63, og afgørelser vedrørende den administrative og regnskabsmæssige praksis, forretningsgange og kontrolprocedurer i investeringsforvaltningsselskaber, der administrerer værdipapirfonde, jf. § 71 i lov om finansiel virksomhed.

4) Forbud mod at opkræve dobbeltgebyr, jf. §§ 76-78.

5) Pligten til at indberette fejlberegninger, jf. § 75.

6) Afholdelse af udgifter i forbindelse med udstedelse af andele gennem en værdipapircentral, jf. §§ 80 og 111.

7) Prospekter og bekendtgørelser om prospekter, jf. § 102.

8) Offentliggørelse af emissions- og indløsningspriser, jf. §§ 105-107.

9) Inddragelse af danske UCITS' tilladelse, jf. § 111.

10) Danske UCITS' placering af midler, jf. kapitel 14 og 15.

Stk. 2. Finanstilsynet skal endvidere orientere offentligheden om navnet på en virksomhed, der uden tilladelse udøver virksomhed som investeringsforening, SIKAV eller værdipapirfond.

§ 178. Finanstilsynet skal underrette en dansk UCITS, der som feederinstitut investerer i en dansk UCITS, der er masterinstitut, om følgende:

1) Enhver afgørelse eller tilsynsreaktion, som Finanstilsynet træffer over for masterinstituttet.

2) Finanstilsynets konstatering af, at masterinstituttet har overtrådt bestemmelser om masterinstitutter i denne lov eller regler udstedt i medfør af loven.

3) Oplysninger, som masterinstituttets revisor har meddelt Finanstilsynet, jf. § 100, vedrørende masterinstituttet, dets investeringsforvaltningsselskab, administrationsselskab, depotselskab eller revisor.

Stk. 2. Finanstilsynet skal underrette de kompetente myndigheder i et feederinstituts hjemland, når feederinstituttet investerer i en dansk UCITS, der er masterinstitut, om følgende:

1) Enhver afgørelse eller tilsynsreaktion, som Finanstilsynet træffer over for masterinstituttet.

2) Finanstilsynets konstatering af, at masterinstituttet har overtrådt bestemmelser om masterinstitutter i denne lov eller regler udstedt i medfør af loven.

3) Oplysninger, som masterinstituttets revisor har meddelt Finanstilsynet, jf. § 100, vedrørende masterinstituttet, dets investeringsforvaltningsselskab, administrationsselskab, depotselskab eller revisor.

Stk. 3. Den kompetente myndighed, som Finanstilsynet underretter i medfør af stk. 2, kan underrette feederinstituttet om Finanstilsynets oplysninger.

Stk. 4. Når Finanstilsynet fra kompetente myndigheder i en anden EU-medlemsstat modtager oplysninger som nævnt i stk. 2, videregiver Finanstilsynet straks oplysningerne til den eller de danske UCITS, der som feederinstitut har investeret i det pågældende masterinstitut.

§ 179. Som part i forholdet til Finanstilsynet anses alene den investeringsforening, SIKAV, værdipapirfonds investeringsforvaltningsselskab eller administrationsselskab eller det udenlandske investeringsinstitut, som Finanstilsynets afgørelse truffet i medfør af denne lov eller regler fastsat i medfør af denne lov retter sig mod, jf. dog stk. 2 og 3.

Stk. 2. Nedennævnte anses tillige som part i Finanstilsynets afgørelse, for så vidt angår den del af sagen, der vedrører den pågældende:

1) Den, som overtræder lovens krav om, at virksomhed som dansk UCITS kun må drives efter tilladelse fra Finanstilsynet.

2) En virksomhed, som ansøger om tilladelse som dansk UCITS.

3) Et medlem af ledelsen for en investeringsforening, SIKAV eller det investeringsforvaltningsselskab eller administrationsselskab, som administrerer en værdipapirfond, når Finanstilsynet nægter at give tilladelse, jf. § 9, eller inddrager tilladelsen, jf. § 111.

4) Revisoren i en dansk UCITS, når Finanstilsynet afsætter denne eller påbyder denne at give oplysninger om den danske UCITS, jf. § 98, stk. 4 og 5, og i sager, hvor de valgte revisorer for en dansk UCITS ikke har opfyldt deres oplysningsforpligtelse over for Finanstilsynet i henhold til § 100.

5) Den, som Finanstilsynet indhenter oplysninger fra til afgørelse af, om den pågældende er omfattet af lovens bestemmelser, jf. § 164, stk. 3.

Stk. 3. Som part anses i øvrigt følgende fysiske personer, hvis Finanstilsynets afgørelse er rettet direkte mod den pågældende:

1) Et bestyrelsesmedlem, en revisor, en direktør eller andre ledende medarbejdere i en investeringsforening.

2) Et bestyrelsesmedlem eller en revisor i en SIKAV.

3) En revisor i en værdipapirfond.

4) Et bestyrelsesmedlem, en revisor, en direktør eller andre ledende medarbejdere i et investeringsforvaltningsselskab eller et administrationsselskab, der administrerer en dansk UCITS.

Stk. 4. Partsstatus og partsbeføjelser efter stk. 2 og 3 er begrænset til forhold, hvor tilsynets afgørelser er truffet efter den 8. oktober 1998. For så vidt angår videregivelse af fortrolige oplysninger, jf. § 62, er partsstatus og partsbeføjelser begrænset til forhold, hvor tilsynets afgørelse træffes efter den 1. februar 2004.

§ 180. Finanstilsynet afgiver i samarbejde med Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen årligt til erhvervs- og vækstministeren en rapport over status for udstedelse af regler om god skik og for erfaringerne med reglernes anvendelse, jf. § 29, stk. 2.

§ 181. § 356 i lov om finansiel virksomhed finder tilsvarende anvendelse på medarbejdere i Finanstilsynet, når det gælder Finanstilsynets virksomhed efter denne lov.

Afgifter

§ 182. Danske UCITS og udenlandske investeringsinstitutter omfattet af § 27 betaler afgift til Finanstilsynet. Afgiften fastsættes efter kapitel 22 i lov om finansiel virksomhed.

§ 183. SIKAV'er og værdipapirfonde, som er under tilsyn efter denne lov, betaler et gebyr ved stiftelse til Erhvervsstyrelsen. Gebyret dækker Erhvervsstyrelsens og told- og skatteforvaltningens omkostninger ved registrering af virksomhedsoplysninger og tildeling af cvr-nummer til SIKAV'er og SE-nummer til værdipapirfonde, afdelinger heraf og eventuelle andelsklasser i de pågældende afdelinger.

Stk. 2. SIKAV'er og værdipapirfonde betaler en årlig afgift til Erhvervsstyrelsen. Afgiften dækker Erhvervsstyrelsens og told- og skatteforvaltningens omkostninger ved administration af lovgivningen, herunder bl.a. registreringsopgaver i forbindelse med ændringer i virksomhedsoplysninger og SE-numre.

Stk. 3. Gebyret, jf. stk. 1, og afgiften, jf. stk. 2, kan reguleres årligt med omkostningsudviklingen i form af pris- og lønregulering svarende til den almindelige pris- og lønudvikling.

Stk. 4. Erhvervsstyrelsen opkræver gebyret, jf. stk. 1, og afgiften, jf. stk. 2, hos henholdsvis SIKAV'en og det investeringsforvaltningsselskab eller administrationsselskab, der administrerer værdipapirfonden.

Stk. 5. Erhvervsstyrelsen fastsætter størrelsen af gebyret ved stiftelse, jf. stk. 1 og 3, og den årlige afgift, jf. stk. 2 og 3, ved bekendtgørelse. Endvidere fastsætter Erhvervsstyrelsen nærmere regler om opkrævning af sådanne gebyrer og afgifter. Det kan herunder bestemmes, at der kan fastsættes gebyr for rykkerbreve ved for sen betaling.

Frister

§ 184. De frister, der er fastsat i eller i henhold til denne lov, begynder at løbe fra og med dagen efter den dag, hvor den begivenhed, som udløser fristen, finder sted. Det gælder ved beregning af såvel dags- som uge-, måneds- og årsfrister.

Stk. 2. Er fristen angivet i uger, udløber fristen, jf. stk. 1, på ugedagen for den dag, hvor den begivenhed, som udløste fristen, fandt sted.

Stk. 3. Er fristen angivet i måneder, udløber fristen, jf. stk. 1, på månedsdagen for den dag, hvor den begivenhed, som udløste fristen, fandt sted. Hvis den dag, hvor den begivenhed, som udløste fristen, fandt sted, er den sidste dag i en måned, eller hvis fristen udløber på en månedsdato, som ikke findes, udløber fristen altid på den sidste dag i måneden uanset dens længde.

Stk. 4. Er fristen angivet i år, udløber fristen, jf. stk. 1, på årsdagen for den dag, hvor den begivenhed, som udløste fristen, fandt sted.

Stk. 5. Udløber en frist i en weekend, på en helligdag, grundlovsdag, juleaftensdag eller nytårsaftensdag, udstrækkes fristen til den førstkommende hverdag.

Digital kommunikation

§ 185. Erhvervs- og vækstministeren kan fastsætte regler om, at skriftlig kommunikation til og fra Finanstilsynet og til og fra Erhvervsstyrelsen om forhold, som er omfattet af denne lov eller regler udstedt i medfør af denne lov, skal foregå digitalt.

Stk. 2. Erhvervs- og vækstministeren kan fastsætte nærmere regler om digital kommunikation, herunder om anvendelse af bestemte it-systemer, særlige digitale formater og digital signatur el.lign.

Stk. 3. En digital meddelelse anses for at være kommet frem, når den er tilgængelig for adressaten for meddelelsen.

§ 186. Erhvervs- og vækstministeren kan fastsætte regler om, at Finanstilsynet og Erhvervsstyrelsen kan udstede afgørelser og andre dokumenter efter denne lov eller efter regler udstedt i medfør af denne lov uden underskrift, med maskinelt eller på tilsvarende måde gengivet underskrift eller under anvendelse af en teknik, der sikrer entydig identifikation af den, som har udstedt afgørelsen eller dokumentet. Sådanne afgørelser og dokumenter sidestilles med afgørelser og dokumenter med personlig underskrift.

Stk. 2. Erhvervs- og vækstministeren kan fastsætte regler om, at afgørelser og andre dokumenter, der udelukkende er truffet eller udstedt på grundlag af elektronisk databehandling, kan udstedes alene med angivelse af Finanstilsynet eller Erhvervsstyrelsen som afsender.

§ 187. Hvor det i denne lov eller i regler udstedt i medfør af denne lov er krævet, at et dokument, som er udstedt af andre end Finanstilsynet eller Erhvervsstyrelsen, skal være underskrevet, kan dette krav opfyldes ved anvendelse af en teknik, der sikrer entydig identifikation af den, som har udstedt dokumentet, jf. dog stk. 2. Sådanne dokumenter sidestilles med dokumenter med personlig underskrift.

Stk. 2. Erhvervs- og vækstministeren kan fastsætte nærmere regler om fravigelse af underskriftskrav. Det kan herunder bestemmes, at krav om personlig underskrift ikke kan fraviges for visse typer af dokumenter.

Kapitel 17

Delegations- og klagebestemmelser

§ 188. Henlægger erhvervs- og vækstministeren sine beføjelser efter loven til Finanstilsynet, kan ministeren fastsætte regler om klageadgangen, herunder at klager ikke kan indbringes for anden administrativ myndighed.

§ 189. Afgørelser truffet af Finanstilsynet eller Erhvervsstyrelsen i henhold til loven eller regler udstedt i medfør af loven kan af den, som afgørelsen retter sig mod, indbringes for Erhvervsankenævnet, senest 4 uger efter at afgørelsen er meddelt den pågældende.

Afsnit XI

Straf, ikrafttræden og overgangsbestemmelser m.v.

Kapitel 18

Straffebestemmelser m.v.

§ 190. Overtrædelse af § 3, stk. 1-9, § 4, stk. 1-4, § 5, § 9, stk. 3, § 10, stk. 3, § 11, stk. 3, § 12, stk. 4 og 5, § 18, stk. 3 og 5, § 28, stk. 1 og 3, § 37, stk. 1, 1. pkt., § 47, stk. 1-3, § 48, stk. 1, 6 og 7, § 49, § 50, stk. 1 og 2, § 51, stk. 1-5, § 52, stk. 1-5, § 53, stk. 1-5, § 54, stk. 1, 1. pkt., og stk. 3, § 55, § 56, stk. 2, § 57, stk. 3, jf. stk. 2, nr. 1 og 2, § 58, stk. 1, nr. 1, § 62, stk. 1 og 2, § 64, stk. 1, 2 og 4, § 65, § 66, stk. 1, § 67, stk. 1, § 68, stk. 1, § 69, § 73, stk. 1, § 74, stk. 1-4, § 75, stk. 1, §§ 76-78, § 82, stk. 1, 1. pkt., § 83, stk. 1, § 84, stk. 1 og 2, og stk. 3, 1. pkt., § 85, § 86, stk. 1 og 2, § 87, stk. 1, stk. 2, 1. pkt., og stk. 3, 2. pkt., §§ 88-90, § 91, 1. pkt., § 92, 1. pkt., § 93, § 94, stk. 1 og 5, § 97, stk. 1, 1. pkt., § 98, stk. 1, 1. pkt., og stk. 2 og 4, §§ 99 og 100, § 102, stk. 1, 3 og 4, § 103, stk. 1, § 104, stk. 1, § 105, stk. 1, §§ 107 og 108, § 109, stk. 3 og 6, § 114, stk. 1, 5 og 6, § 116, stk. 2, § 132, stk. 1, §§ 139-141, § 142, stk. 1, 2 og 4, § 143, § 144, stk. 1 og stk. 2, 2. pkt., §§ 145, 147 og 148, § 149, stk. 1, 4 og 5, § 150, § 151, stk. 1 og 3, §§ 152, 154 og 156, § 157, stk. 1-3, § 159, stk. 2, 1. pkt., og § 160, stk. 1, straffes med bøde eller fængsel indtil 4 måneder, medmindre højere straf er forskyldt efter den øvrige lovgivning. Overtrædelse af §§ 38 og 46, § 59, stk. 1, 1. pkt., og stk. 2, § 60, stk. 1, stk. 2, 1. pkt., og stk. 3, 1. og 2. pkt., § 61, stk. 1, stk. 2, 1. pkt., stk. 3, 1. og 2. pkt., og stk. 4 og 6, § 63, stk. 1 og 2, § 166, stk. 3, § 176, stk. 1, 1.-5. pkt., stk. 2, 1.-7. pkt., og stk. 4, og § 199, stk. 1, straffes med bøde.

Stk. 2. Med bøde straffes den, der ikke efterkommer et påbud, der er givet i medfør af § 170, stk. 2, 1. pkt. Med bøde straffes endvidere et bestyrelsesmedlem, som ikke efterkommer et påbud, der er givet i medfør af § 172, stk. 2 og stk. 3, 3. pkt.

Stk. 3. I forskrifter udstedt i medfør af loven kan der fastsættes straf af bøde eller fængsel indtil 4 måneder for overtrædelse af bestemmelser i forskrifterne.

Stk. 4. Undlader et medlem af en investeringsforenings eller SIKAV's ledelse eller et medlem af ledelsen i investeringsforvaltningsselskabet eller administrationsselskabet for en dansk UCITS at træffe nødvendige foranstaltninger i tilfælde af tab eller nærliggende fare for tab af væsentlig størrelse, straffes vedkommende med bøde eller fængsel indtil 4 måneder, for så vidt højere straf ikke er forskyldt efter den øvrige lovgivning.

Stk. 5. Personer, der er knyttet til en dansk UCITS, og som giver urigtige eller vildledende oplysninger om forhold vedrørende den danske UCITS til offentlige myndigheder, til offentligheden, til noget selskabsorgan eller til investorer i den danske UCITS, eller som gør sig skyldige i grov eller oftere gentagen forsømmelse eller skødesløshed, der kan medføre tab for den danske UCITS, straffes med bøde eller fængsel indtil 4 måneder, for så vidt højere straf ikke er forskyldt efter den øvrige lovgivning.

Stk. 6. Forældelsesfristen for straffeansvar for overtrædelse af lovens bestemmelser eller regler udstedt i medfør af loven er 5 år.

§ 191. Undlader en dansk UCITS' bestyrelse, direktion, revisor, investeringsforvaltningsselskab eller administrationsselskab, depotselskab eller likvidator i rette tid at efterkomme de pligter, der efter loven eller regler udstedt i medfør af loven påhviler dem over for Finanstilsynet eller Erhvervsstyrelsen, kan henholdsvis Finanstilsynet eller Erhvervsstyrelsen som tvangsmiddel pålægge de pågældende daglige eller ugentlige bøder.

§ 192. Såfremt en dansk UCITS, som har udstedt andele, der er optaget til handel på et reguleret marked, ikke opfylder sine forpligtelser efter bestemmelserne i §§ 82-92 eller bestemmelser fastsat i medfør af § 95, kan Finanstilsynet give den pågældende danske UCITS påbud om ændring af forholdet, herunder påbud om offentliggørelse af ændrede eller supplerende oplysninger. Skønnes det hensigtsmæssigt, kan Finanstilsynet selv offentliggøre de pågældende oplysninger, offentliggøre påbuddet eller suspendere eller slette de berørte andele fra handel på et reguleret marked.

Stk. 2. Den investeringsforenings, SIKAV's eller værdipapirfonds investeringsforvaltningsselskab eller administrati?onsselskab, der ikke efterlever et påbud givet efter stk. 1 eller afgiver urigtige eller vildledende oplysninger til Finanstilsynet i forhold til tilsynets opgaver efter stk. 1, straffes med bøde, for så vidt højere straf ikke er forskyldt efter anden lovgivning.

Kapitel 19

Ikrafttræden, overgangsbestemmelser, Færøerne og Grønland

Ikrafttræden

§ 193. Loven træder i kraft den 22. juli 2013, jf. dog stk. 2.

Stk. 2. §§ 1-164, § 165, stk. 1, og §§ 166-192 træder i kraft den 22. juli 2014.

Stk. 3. Samtidig med at loven træder i kraft, ophæves § 19, stk. 1 og 2, i den gældende lov om investeringsforeninger m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 333 af 20. marts 2013. For ansøgninger modtaget i Finanstilsynet senest den 21. juli 2013 finder de hidtil gældende regler anvendelse.

Stk. 4. Udenlandske investeringsinstitutter, der har fået tilladelse til at markedsføre deres andele direkte eller indirekte i henhold til § 19 i den gældende lov om investeringsforeninger m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 333 af 20. marts 2013, skal overholde bestemmelserne i den gældende lov om investeringsforeninger m.v. og i bekendtgørelse nr. 1298 af 14. december 2012 om udenlandske investeringsinstitutters markedsføring i Danmark. De kan fortsætte markedsføringen efter denne bestemmelse, indtil deres administrati?onsselskab har fået tilladelse som forvalter i sit hjemland i henhold til regler, der gennemfører artikel 7, stk. 1, eller artikel 37, stk. 1, i direktiv 2011/61/EU af 8. juni 2011 om forvaltere af alternative investeringsfonde, og har notificeret markedsføring af andele i det pågældende investeringsinstitut i henhold til regler, der gennemfører artikel 32, stk. 2, artikel 35, stk. 3, artikel 39, stk. 2, eller artikel 40, stk. 3, i direktiv 2011/61/EU af 8. juni 2011 om forvaltere af alternative investeringsfonde, eller har fået tilladelse af Finanstilsynet til at markedsføre andele i det pågældende investeringsinstitut i henhold til afsnit VI, jf. § 5, stk. 4, i lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v., dog kun indtil den 22. juli 2014. Det i 1. pkt. anførte gælder tilsvarende, hvis investeringsinstituttet skifter administrationsselskab til en forvalter, der har fået tilladelse efter § 11, stk. 3, i lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v. til at administrere alternative investeringsfonde, herunder tidligere investeringsinstitutter, der har fået tilladelse af Finanstilsynet i henhold til § 19 i lov om investeringsforeninger m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 333 af 20. marts 2013, til at markedsføre deres andele.

Stk. 5. Den gældende lov om investeringsforeninger m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 333 af 20. marts 2013, ophæves den 22. juli. 2014.

Stk. 6. Administrative forskrifter, der er udstedt i medfør af lov om investeringsforeninger m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 333 af 20. marts 2013, opretholdes, indtil de ophæves af administrative forskrifter udstedt i medfør af denne lov.

Stk. 7. §§ 82-101 om danske UCITS' årsrapport, revision og anvendelse af årets overskud finder første gang anvendelse for årsrapporter og delrapporter for regnskabsperioder, der påbegyndes den 1. januar 2015 eller senere. Reglerne i den gældende lov om investeringsforeninger m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 333 af 20. marts 2013, finder anvendelse på årsrapporter og delrapporter, der dækker perioder til og med den 31. december 2014.

Overgangsbestemmelser

Specialforeninger og hedgeforeninger

§ 194. Specialforeninger og hedgeforeninger skal senest den 1. april 2014 meddele Finanstilsynet, at de har bragt deres virksomhed i overensstemmelse med kapitel 23 i lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v. og har ændret deres vedtægter på en generalforsamling, eller meddele, at de har besluttet ophør af foreningen, jf. kapitel 12 i den gældende lov om investeringsforeninger m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 333 af 20. marts 2013.

Stk. 2. Bringer en specialforening eller hedgeforening, jf. stk. 1, ikke inden den 1. april 2014 sin virksomhed i overensstemmelse med kapitel 23 i lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v. ved at ændre sine vedtægter, så foreningen opfylder kravene i lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v., eller træffer beslutning om ophør, kan Finanstilsynet inddrage foreningens tilladelse, og foreningen skal afvikles ved likvidation. Finanstilsynet kan udpege en likvidator. Bestemmelserne i §§ 95 og 96 i den gældende lov om investeringsforeninger m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 333 af 20. marts 2013, finder anvendelse ved likvidationen. Finanstilsynet kan i ganske særlige tilfælde dispensere fra fristen i 1. pkt.

Stk. 3. Specialforeninger, der har ændret deres vedtægter og bragt deres virksomhed i overensstemmelse med kapitel 23 i lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v., kan uanset § 6, stk. 3, i den gældende lov om investeringsforeninger m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 333 af 20. marts 2013, fortsat benytte betegnelserne specialforening, place­ringsforening, pengemarkedsforening eller investeringsinstitutforening.

Stk. 4. Hedgeforeninger, der har ændret deres vedtægter og bragt deres virksomhed i overensstemmelse med kapitel 23 i lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v., kan uanset § 7, stk. 3, i den gældende lov om investeringsforeninger m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 333 af 20. marts 2013, fortsat benytte betegnelsen hedgeforening.

Fåmandsforeninger

§ 195. Fåmandsforeninger, jf. § 161 i den gældende lov om investeringsforeninger m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 333 af 20. marts 2013, skal senest den 1. april 2014 meddele Finanstilsynet, at de har bragt deres virksomhed i overensstemmelse med kapitel 23 i lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v. og har ændret deres vedtægter på en generalforsamling, eller meddele, at de har besluttet at afvikle foreningen, jf. §§ 167-169 i den gældende lov om investeringsforeninger m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 333 af 20. marts 2013.

Stk. 2. Bringer en fåmandsforening, jf. stk. 1, ikke inden den 1. april 2014 sin virksomhed i overensstemmelse med kapitel 23 i lov om alternative investeringsfonde m.v. ved at ændre sine vedtægter, så foreningen opfylder kravene i lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v., eller træffer beslutning om afvikling, skal Finanstilsynet tilbagekalde fåmandsforeningens godkendelse, og foreningen skal afvikles ved likvidation. Finanstilsynet kan udpege en likvidator. Bestemmelserne i §§ 95 og 96 i den gældende lov om investeringsforeninger m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 333 af 20. marts 2013, finder anvendelse ved likvidationen med de fornødne tilpasninger. Finanstilsynet kan i ganske særlige tilfælde dispensere fra fristen i 1. pkt.

Professionelle foreninger

§ 196. Professionelle foreninger, jf. § 147 i den gældende lov om investeringsforeninger m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 333 af 20. marts 2013, skal senest den 1. april 2014 meddele Finanstilsynet, at de har bragt deres virksomhed i overensstemmelse med kapitel 23 i lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v. og har ændret deres vedtægter på en generalforsamling, eller meddele, at de har besluttet at opløse foreningen, jf. § 160, stk. 1, i den gældende lov om investeringsforeninger m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 333 af 20. marts 2013, jf. § 20 i lov om visse erhvervsdrivende virksomheder.

Stk. 2. Bringer en professionel forening, jf. stk. 1, ikke inden den 1. april 2014 sin virksomhed i overensstemmelse med kapitel 23 i lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v. ved at ændre sine vedtægter, så de opfylder kravene i lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v., eller træffer beslutning om opløsning, sletter Finanstilsynet den professionelle forening af sit register. § 160, stk. 4, i den gældende lov om investeringsforeninger m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 333 af 20. marts 2013 finder ikke anvendelse.

Stk. 3. Professionelle foreninger, der har ændret deres vedtægter og bragt deres virksomhed i overensstemmelse med kapitel 23 i lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v., kan uanset § 147, stk. 3, i den gældende lov om investeringsforeninger m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 333 af 20. marts 2013, fortsat benytte betegnelsen professionel forening.

Stk. 4. Har en professionel forening, jf. stk. 1 og 2, ikke senest 4 uger efter udløbet af fristen i stk. 1 anmeldt vedtægtsændringer eller opløsning til Erhvervsstyrelsen, jf. stk. 1, kan Finanstilsynet beslutte, at foreningen skal afvikles ved likvidation. Finanstilsynet kan udpege en likvidator. Bestemmelserne i §§ 95 og 96 i den gældende lov om investeringsforeninger m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 333 af 20. marts 2013, finder anvendelse ved likvidationen med de fornødne tilpasninger.

Andre kollektive investeringsordninger

§ 197. Andre kollektive investeringsordninger, jf. § 195 i den gældende lov om investeringsforeninger m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 333 af 20. marts 2013, der hidtil har været registreret som erhvervsdrivende foreninger i henhold til lov om visse erhvervsdrivende virksomheder, skal for at opretholde registrering i Erhvervsstyrelsen senest den 1. april 2014 anmelde til Erhvervsstyrelsen, at de har bragt deres virksomhed i overensstemmelse med kapitel 23 i lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v. og har ændret deres vedtægter på en generalforsamling eller på anden måde lovliggjort investeringsordningens virksomhed, eller at de har besluttet opløsning af den kollektive investeringsordning.

Stk. 2. Anmelder en anden kollektiv investeringsordning, jf. stk. 1, ikke senest den 1. april 2014 ændring af sine vedtægter, så foreningen opfylder kravene i kapitel 23 i lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v., eller beslutning om opløsning til Erhvervsstyrelsen, kan Finanstilsynet beslutte, at foreningen skal afvikles ved likvidation. Finanstilsynet kan udpege en likvidator. Bestemmelserne i §§ 95 og 96 i den gældende lov om investeringsforeninger m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 333 af 20. marts 2013, finder anvendelse ved likvidationen med de fornødne tilpasninger.

Ikkegodkendte fåmandsforeninger

§ 198. Ikkegodkendte fåmandsforeninger skal senest den 1. april 2014 anmelde til Erhvervsstyrelsen, at de har bragt deres virksomhed i overensstemmelse med kapitel 23 i lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v. og har ændret deres vedtægter på en generalforsamling, eller at de har besluttet at opløse foreningen, jf. § 224, stk. 1, i den gældende lov om investeringsforeninger m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 333 af 20. marts 2013.

Stk. 2. Anmelder en ikkegodkendt fåmandsforening, jf. stk. 1, ikke senest den 1. april 2014 ændring af sine vedtægter, så foreningen opfylder kravene i kapitel 23 i lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v., eller beslutning om opløsning til Erhvervsstyrelsen, kan Finanstilsynet beslutte, at foreningen skal afvikles ved likvidation. Finanstilsynet kan udpege en likvidator. Bestemmelserne i §§ 95 og 96 i den gældende lov om investeringsforeninger m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 333 af 20. marts 2013, finder anvendelse ved likvidationen med de fornødne tilpasninger.

Anmeldelse af ikkegodkendte fåmandsforeninger og andre kollektive investeringsordninger til Finanstilsynet

§ 199. Investeringsforvaltningsselskaber, der ved lovens ikrafttræden administrerer ikkegodkendte fåmandsforeninger, jf. § 224 i den gældende lov om investeringsforeninger m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 333 af 20. marts 2013, og investeringsforvaltningsselskaber og pengeinstitutter, der administrerer andre kollektive investeringsordninger, jf. § 195 i den gældende lov om investeringsforeninger m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 333 af 20. marts 2013, skal senest den 1. december 2013 anmelde navne og cvr-numre på de administrerede ikkegodkendte fåmandsforeninger og andre kollektive investeringsordninger til Finanstilsynet.

Stk. 2. Finanstilsynet videregiver en liste med navne og cvr-numre på de ikkegodkendte fåmandsforeninger og andre alternative investeringsordninger, jf. stk. 1, til Erhvervsstyrelsen og påser i samarbejde med Erhvervsstyrelsen, at de ikkegodkendte fåmandsforeninger og andre kollektive investeringsordninger enten bringer deres virksomhed i overensstemmelse med kapitel 23 i lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v. og ændrer deres vedtægter på en generalforsamling eller træffer beslutning om at opløse foreningen.

Danske UCITS' investering i placeringsforeninger

§ 200. Danske UCITS, hvis afdelinger ved lovens ikrafttræden investerer i andele i specialforeninger i henhold til § 124, stk. 1, nr. 3, i den gældende lov om investeringsforeninger m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 333 af 20. marts 2013, eller andele i tilsvarende udenlandske investeringsinstitutter, som danske UCITS ikke længere kan investere i, skal afvikle disse investeringer, når foreningen eller det udenlandske investeringsinstitut ophører med at være en specialforening eller et investeringsinstitut under tilsyn, dog senest den 22. juli 2014. Finanstilsynet kan i ganske særlige tilfælde dispensere fra fristen i 1. pkt.

§ 201. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men kan ved kongelig anordning sættes helt eller delvis i kraft for Færøerne og Grønland med de ændringer, som de færøske og grønlandske forhold tilsiger.

1) Loven indeholder bestemmelser, der gennemfører Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/65/EF af 13. juli 2009 om samordning af love og administrative bestemmelser om visse institutter for kollektiv investering i værdipapirer (investeringsinstitutter) (UCITS-direktivet), EU-Tidende 2009, nr. L 302, side 32, Kommissionens direktiv 2007/16/EF af 19. marts 2007 om gennemførelse af Rådets direktiv 85/611/EØF om samordning af love og administrative bestemmelser om visse institutter for kollektiv investering i værdipapirer (investeringsinstitutter) med hensyn til afklaring af bestemte definitioner, EU-Tidende 2007, nr. L 79, side 11, Kommissionens direktiv 2010/43/EU af 1. juli 2010 om gennemførelse af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/65/EF for så vidt angår organisatoriske krav, interessekonflikter, god forretningsskik, risikostyring og indholdet af aftalen mellem en depositar og et administrationsselskab, EU-Tidende 2010, nr. L 176, side 42-61, og Kommissionens direktiv 2010/44/EU af 1. juli 2010 om gennemførelse af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/65/EF for så vidt angår visse bestemmelser om fusioner af fonde, master-feeder-strukturer og anmeldelsesprocedure, EU-Tidende 2010, nr. L 176, side 28-41. Loven gengiver dele af Kommissionens forordning (EU) nr. 583/2010 af 1. juli 2010 om gennemførelse af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/65/EF for så vidt angår central investorinformation og de betingelser, der skal opfyldes, når central investorinformation eller prospektet udleveres på et andet varigt medium end papir eller via et websted, EU-Tidende 2010, nr. L 176, side 1-15, og Kommissionens forordning (EU) nr. 584/2010 af 1. juli 2010 om gennemførelse af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/65/EF for så vidt angår form og indhold af standardmodellen til anmeldelsesskrivelse og erklæring om investeringsinstituttet, brug af elektronisk kommunikation mellem kompetente myndigheder i forbindelse med anmeldelser og procedurer ved kontroller og undersøgelser på stedet samt udveksling af oplysninger mellem kompetente myndigheder, EU-Tidende 2010, nr. L 176, side 16-27. Ifølge artikel 288 i EUF-Traktaten gælder en forordning umiddelbart i hver medlemsstat. Gengivelsen af disse bestemmelser i loven er således udelukkende begrundet i praktiske hensyn og berører ikke forordningernes umiddelbare gyldighed i Danmark.