Betænkning afgivet af Erhvervs-,
Vækst- og Eksportudvalget den 2. maj 2013
1. Ændringsforslag
Erhvervs- og vækstministeren har
stillet 8 ændringsforslag til lovforslaget.
2. Udvalgsarbejdet
Lovforslaget blev fremsat den 1. marts 2013
og var til 1. behandling den 15. marts 2013. Lovforslaget blev
efter 1. behandling henvist til behandling i Erhvervs-,
Vækst- og Eksportudvalget.
Lovforslaget blev 1. behandlet sammen med
lovforslag nr. L 177.
Møder
Udvalget har behandlet lovforslaget i 2
møder.
Høring
Et udkast til lovforslaget har inden
fremsættelsen været sendt i høring, og erhvervs-
og vækstministeren sendte den 12. december 2012 dette udkast
til udvalget, jf. ERU alm. del - bilag 87. Den 1. marts 2013 sendte
erhvervs- og vækstministeren de fælles for L 176 og L
177 indkomne høringssvar og et notat herom til udvalget.
Skriftlige henvendelser
Udvalget har i forbindelse med
udvalgsarbejdet modtaget 1 skriftlig henvendelse fra
InvesteringsForeningsRådet.
Erhvervs- og vækstministeren har over
for udvalget kommenteret den skriftlige henvendelse til
udvalget.
Spørgsmål
Udvalget har stillet 1
spørgsmål til erhvervs- og vækstministeren til
skriftlig besvarelse, som denne har besvaret.
3. Indstilling
Udvalget
indstiller lovforslaget til vedtagelse
med de stillede ændringsforslag.
Inuit Ataqatigiit, Siumut,
Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin var på tidspunktet
for betænkningens afgivelse ikke repræsenteret med
medlemmer i udvalget og havde dermed ikke adgang til at komme med
indstillinger eller politiske udtalelser i betænkningen.
En oversigt over Folketingets
sammensætning er optrykt i betænkningen.
4. Ændringsforslag med
bemærkninger
Ændringsforslag
Til § 11
Af erhvervs- og
vækstministeren, tiltrådt af udvalget:
1) I
stk. 2 ændres »9 og
10« til: »8 og 9«.
[Korrektion]
Til § 118
2) I
stk. 1 ændres »§ 233,
stk. 1, 1. led« til: »§ 233, stk. 1«.
[Korrektion]
Til § 190
3) I
stk. 1, 2. pkt., ændres
»§ 59, 1. pkt.« til: »§ 59, stk. 1, 1.
pkt., og stk. 2«.
[Korrektion]
Til § 194
4) I
stk. 1 og 2
ændres »den 1. marts 2014« til: »den 1.
april 2014«.
[Ændring af frist for
meddelelse til Finanstilsynet om ændring af status eller
ophør af special- og hedgeforeninger og ændring af
datoen, hvorefter Finanstilsynet kan inddrage tilladelse og
beslutte likvidation]
Til § 195
5) I
stk. 1 og 2
ændres »den 1. marts 2014« til: »den 1.
april 2014«.
[Ændring af frist for
meddelelse til Finanstilsynet om ændring af status eller
ophør af fåmandsforeninger og ændring af datoen,
hvorefter Finanstilsynet kan tilbagekalde godkendelse og beslutte
likvidation]
Til § 196
6) I
stk. 1 og 2
ændres »den 1. marts 2014« til: »den 1.
april 2014«.
[Ændring af frist for
meddelelse til Finanstilsynet om ændring af status eller
ophør af professionelle foreninger og ændring af
datoen, hvorefter Finanstilsynet kan slette registreringen og
beslutte likvidation]
Til § 197
7) I
stk. 1 og 2
ændres »den 1. marts 2014« til: »den 1.
april 2014«.
[Ændring af frist for
meddelelse til Erhvervsstyrelsen om ændring af status eller
ophør af andre kollektive investeringsordninger og
ændring af datoen, hvorefter Finanstilsynet kan beslutte
likvidation]
Til § 198
8) I
stk. 1 og 2
ændres »den 1. marts 2014« til: »den 1.
april 2014«.
[Ændring af frist for
meddelelse til Erhvervsstyrelsen om ændring af status eller
ophør af ikkegodkendte fåmandsforeninger og
ændring af datoen, hvorefter Finanstilsynet kan beslutte
likvidation]
Bemærkninger
Til nr. 1
Der er med forslaget til ændringen af
stk. 2 tale om en korrektion, da § 11, stk. 2, rettelig skal
henvise til § 3, stk. 1-3, 8 og 9, og ikke til § 3, stk.
1-3, 9 og 10.
Til nr. 2
Der er med forslaget til ændring af
stk. 1 tale om en korrektion, da § 118, stk. 1, rettelig
bør henvise til hele § 233, stk. 1, og ikke kun 1. led
af stk. 1.
Til nr. 3
Der er med forslaget til ændringen af
stk. 1, 2. pkt., tale om en korrektion, da bestemmelsen rettelig
skal henvise til § 59, stk. 1, 1. pkt., og stk. 2.
Til nr. 4
Ændringsforslaget flytter fristen for
specialforeninger og hedgeforeninger for meddelelse til
Finanstilsynet om ændring af status for foreningen til
kapitalforening eller ophør af foreningen fra den 1. marts
2014 til den 1. april 2014.
Herved sikres det, at de omhandlede
foreninger i videst muligt omfang kan træffe beslutning om
statusændring til kapitalforening eller ophør på
den ordinære generalforsamling inden fristens udløb,
og således ikke nødvendigvis skal indkalde til en
ekstraordinær generalforsamling.
Samtidig flyttes datoen, hvorefter
Finanstilsynet kan inddrage foreningens tilladelse og træffe
beslutning om afvikling ved likvidation.
Til nr. 5
Ændringsforslaget flytter fristen for
fåmandsforeninger for meddelelse til Finanstilsynet om
ændring af status for foreningen til kapitalforening eller
beslutning om afvikling af foreningen fra den 1. marts 2014 til den
1. april 2014.
Herved sikres det, at de omhandlede
foreninger i videst muligt omfang kan træffe beslutning om
statusændring til kapitalforening eller ophør på
den ordinære generalforsamling inden fristens udløb,
og således ikke nødvendigvis skal indkalde til en
ekstraordinær generalforsamling.
Samtidig flyttes datoen, hvorefter
Finanstilsynet kan tilbagekalde foreningens godkendelse og
træffe beslutning om afvikling ved likvidation.
Til nr. 6
Ændringsforslaget flytter fristen for
professionelle foreninger for meddelelse til Finanstilsynet om
ændring af status for foreningen til kapitalforening eller
opløsning af foreningen fra den 1. marts 2014 til den 1.
april 2014.
Herved sikres det, at de omhandlede
foreninger i videst muligt omfang kan træffe beslutning om
statusændring til kapitalforening eller ophør på
den ordinære generalforsamling inden fristens udløb,
og således ikke nødvendigvis skal indkalde til en
ekstraordinær generalforsamling.
Samtidig flyttes datoen, hvorefter
Finanstilsynet kan slette foreningen af sit register og
træffe beslutning om afvikling ved likvidation.
Til nr. 7
Ændringsforslaget flytter fristen for
andre kollektive investeringsordninger for meddelelse til
Erhvervsstyrelsen om ændring af status for foreningen til
kapitalforening eller opløsning af ordningen fra den 1.
marts 2014 til den 1. april 2014.
Herved sikres det, at de omhandlede
foreninger i videst muligt omfang kan træffe beslutning om
statusændring til kapitalforening eller ophør på
den ordinære generalforsamling inden fristens udløb,
og således ikke nødvendigvis skal indkalde til en
ekstraordinær generalforsamling.
Samtidig flyttes datoen, hvorefter
Finanstilsynet kan træffe beslutning om afvikling ved
likvidation.
Til nr. 8
Ændringsforslaget flytter fristen for
ikkegodkendte fåmandsforeninger for meddelelse til
Erhvervsstyrelsen om ændring af status for foreningen til
kapitalforening eller opløsning af foreningen fra den 1.
marts 2014 til den 1. april 2014.
Herved sikres det, at de omhandlede
foreninger i videst muligt omfang kan træffe beslutning om
statusændring til kapitalforening eller ophør på
den ordinære generalforsamling inden fristens udløb,
og således ikke nødvendigvis skal indkalde til en
ekstraordinær generalforsamling.
Samtidig flyttes datoen, hvorefter
Finanstilsynet kan træffe beslutning om afvikling ved
likvidation.
Benny Engelbrecht (S) Julie
Skovsby (S) Jan Johansen (S) Mette Reissmann (S) Karin Gaardsted
(S) fmd. Trine Bramsen (S) Simon
Kollerup (S) Andreas Steenberg (RV) Nadeem Farooq (RV) Lone
Loklindt (RV) Uffe Elbæk (RV) Mette Boye (SF) Steen Gade (SF)
Frank Aaen (EL) Henning Hyllested (EL) Kim Andersen (V) Michael
Aastrup Jensen (V) Anne-Mette Winther Christiansen (V) nfmd. Preben Bang Henriksen (V) Torsten
Schack Pedersen (V) Mads Rørvig (V) Hans Christian Schmidt
(V) Hans Christian Thoning (V) Hans Kristian Skibby (DF) Dennis
Flydtkjær (DF) Mette Hjermind Dencker (DF) Kim Christiansen
(DF) Mette Bock (LA) Brian Mikkelsen (KF)
Inuit Ataqatigiit, Siumut,
Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin havde ikke medlemmer i
udvalget.
Venstre, Danmarks Liberale Parti (V) | 47 |
Socialdemokratiet (S) | 45 |
Dansk Folkeparti (DF) | 22 |
Radikale Venstre (RV) | 17 |
Socialistisk Folkeparti (SF) | 15 |
Enhedslisten (EL) | 12 |
Liberal Alliance (LA) | 9 |
Det Konservative Folkeparti (KF) | 8 |
Inuit Ataqatigiit (IA) | 1 |
Siumut (SIU) | 1 |
Sambandsflokkurin (SP) | 1 |
Javnaðarflokkurin (JF) | 1 |
Bilag 1
Oversigt over bilag vedrørende
L 176
Bilagsnr. | Titel |
---|
1 | Høringssvar og høringsnotat,
fra erhvervs- og vækstministeren | 2 | Tidsplan for udvalgets behandling af
lovforslaget | 3 | Henvendelse af 19/4-13 fra
InvesteringsForeningsRådet | 4 | 1. udkast til betænkning | 5 | Ændringsforslag fra erhvervs- og
vækstministeren | 6 | 2. udkast til betænkning |
|
Oversigt over spørgsmål
og svar vedrørende L 176
Spm.nr. | Titel | 1 | Spm. om kommentar til henvendelse af
19/4-13 fra InvesteringsForeningsRådet, til erhvervs- og
vækstministeren, og ministerens svar herpå |
|