Bilag 1

Oversigt over bilag vedrørende L 169

Oversigt over spørgsmål og svar vedrørende L 169

Bilag 2

Nogle af udvalgets spørgsmål til børne- og undervisningsministeren og ministerens svar herpå

Spørgsmål 7-13 og ministerens svar herpå er optrykt efter ønske fra V.

Spørgsmål 7:

Kan ministeren oplyse, hvordan ministeren forestiller sig, der skal skelnes mellem private og offentlige udbydere eller underleverandører i relation til regler omkring udbud?

Svar:

AMU-systemet skal være relevant og fleksibelt og medvirke til at sikre både en horisontal og en vertikal opkvalificering af faglærte og ufaglærte. Dette gælder uanset om leverancerne sker via offentlige eller private udbydere. Derfor skelnes der i udgangspunktet eller i bestemmelserne i lovforslaget ikke mellem godkendte private og godkendte offentlige AMU-udbydere.

Forskelle mellem godkendte AMU-udbydere, som er offentlige eller private

Selvom udgangspunktet er, at der ikke skelnes mellem godkendte offentlige AMU-udbydere og godkendte private AMU-udbydere, så er der alligevel forskel på graden af regulering, hvilket blandt andet hænger sammen med, at det overordnede formål for de offentlige udbydere er at levere undervisning. Reguleringen er således på visse punkter mere omfattende for offentligt godkendte udbydere og mindre omfattende for de private aktører blandt andet af hensyn til, at de reelt skal være interesseret i at medvirke til opgaveløsningen.

De aktuelle forskelle vedrører især:

- Godkendte offentlige AMU-udbydere er omfattet af institutionslovgivningen på området, som typisk er lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse. Dette er de godkendte private AMU-udbydere ikke. Dette medfører bl.a., at godkendte offentlige AMU-udbydere er forpligtiget til at indsende revisorattesteret årsregnskab over deres samlede aktivitet, hvilket ikke kræves af de godkendte private AMU-udbydere.

- Statens løn og ansættelsesvilkår, herunder ved timelæreransættelse, skal følges af de godkendte offentlige AMU-udbydere, som forudsætning for udbetaling af tilskud. Dette gælder heller ikke for de godkendte private AMU-udbydere.

- Krav om nedsættelse af lokale uddannelsesudvalg har indtil videre alene været et krav for de godkendte offentlige AMU-udbydere. På dette område har jeg dog fremsat ændringsforslag, så dette krav som udgangspunkt også vil gælde for godkendte private AMU-udbydere på lige fod med de godkendte offentlige AMU-udbydere.

Underleverandører og udlicitering

Godkendte AMU-udbydere skal som udgangspunkt selv forestå AMU-aktiviteten. De kan dog vælge at lade en anden godkendt AMU-udbyder eller en anden ikke-godkendt institution for erhvervsrettet uddannelse forestå AMU-aktiviteten som udlagt undervisning. Derudover kan den godkendte AMU-udbyder også vælge at udlicitere undervisningen til en privat virksomhed. Udlicitering gør det især muligt for private virksomheder at bidrage til at løse konkrete undervisningsopgaver indenfor AMU, selv om de ikke lever op til de noget strengere betingelser, som skal til for at blive en statslig godkendt AMU-udbyder

Tilsynssagerne har vist, at de private aktører har været overrepræsenteret, herunder har der været en del sager, som netop har drejet sig om udlicitering. Dette har medført, at jeg sidste år har strammet op på vilkårene for udlicitering. Dette skal i højere grad sikre, at den private kursusvirksomhed både formelt og reelt optræder som underleverandør i forhold til den godkendte udbyder. Bl.a. er det en forpligtigelse, at der indgås en kontrakt om udliciteringen, der som minimum svarer til ministeriet kontrakt herom. Ligesom det ikke er muligt at udlicitere virksomhedsforlagt undervisning eller kurser i fælleskataloget.

Spørgsmål 8:

Kan ministeren oplyse, hvordan ministeren vil sikre et fleksibelt og anvendeligt AMU-system, som virksomheder og medarbejdere kan anvende i opkvalificeringen, hvis der skal opstilles rigide retningslinjer for udbud?

Svar:

Det er ikke hensigten at opstille rigide retningslinjer for udbuddet af arbejdsmarkedsuddannelser.

Intentionen med lovforslaget er at skabe en mere overskuelig regulering af den måde arbejdsmarkedsuddannelserne udbydes på, samtidig med at lovens regler gøres både mere klare og mindre sårbare overfor misbrug. Det har ligeledes været intentionen med lovforslaget at bevare fleksibiliteten således, at AMU-systemet også i fremtiden smidigt kan opfylde samfundets behov for efter- og videreuddannelse af ufaglærte og faglærte. Denne balancegang mener jeg er opnået i lovforslaget. Ligesom AMU-programmet fortsat rummer mange muligheder for fleksibel tilrettelæggelse, hvor udbyderne har mange frihedsgrader og samarbejdsmuligheder.

Spørgsmål 9:

Kan ministeren oplyse, hvorfor der fastsættes geografiske dækningsområder i forbindelse med godkendelsen af udbyderen?

Svar:

Alle institutioner har i dag et geografisk dækningsområde tilknyttet deres udbudsgodkendelse, som typisk omfatter en region. De geografiske dækningsområder blev indført i forbindelse med udbudsrunden i 2009 for at sikre en klarere ansvarsplacering for forsyningen af arbejdsmarkedsuddannelser i det pågældende område. Tidligere var ansvarsplaceringen mere diffus og afgrænset som institutionernes naturlige opland.

Ministeriet har gennemført en række tiltag for at sikre, at der er et smidigt udbud på tværs af de geografiske dækningsområder, og at den enkelte bruger kun skal henvende sig ét sted. De 13 VEU-centre danner rammen om én fælles indgang i forhold til almen- og erhvervsrettet voksenuddannelse. VEU-centrene rådgiver og vejleder brugeren om det samlede udbud, og de er hermed med til at synliggøre, hvor de forskellige institutioners udbud er placeret. Der er herudover mulighed for at afholde virksomhedsforlagt undervisning uden for det geografiske dækningsområde.

Jeg vil naturligvis, når det bliver aktuelt med en ny udbudsrunde, foretage en samlet vurdering af de geografiske dækningsområder. Den faldende aktivitetsudvikling på AMU-området har også været genstand for temadrøftelser i Rådet for Voksen- og Efteruddannelse (VEU-rådet), og jeg er lydhør overfor eventuelle yderligere anbefalinger fra VEU-rådet, som samlet set vurderes at styrke anvendelsen af AMU.

Spørgsmål 10:

Kan ministeren oplyse, hvad hensigten er med, at ministeren skal have mulighed for at »fastsætte særlige vilkår for benyttelse af godkendelsen« til at udbyde, f.eks. indføre en begrænsning af adgang til udlicitering, til gennemførelse af virksomhedsforlagt undervisning? Er sigtet at lukke for muligheden for at lave virksomhedsforlagt undervisning - også selv om det kan betyde en bedre kvalitet i kursusudbuddet?

Svar:

Sigtet er ikke at lukke for muligheden for at lave virksomhedsforlagt undervisning.

Lovforslagets § 1, nr. 11, tager sigte på at tydeliggøre tilsynets præventive funktion og dermed modvirke misbrug og misligholdelse af godkendelser til at udbyde AMU. Forslaget ligger i forlængelse af de gældende regler om sanktioner og den nuværende tilsynspraksis. Det gøres med lovforslaget alene tydeligt, at det vil være muligt at fastsætte særlige vilkår for benyttelsen af godkendelsen, hvis det skønnes, at udbyderen ikke har forestået undervisningen og aktiviteten i overensstemmelse med godkendelsens indhold samt reglerne om godkendelsen, om undervisningen og om aktiviteten. Desuden hvis det skønnes nødvendigt for at sikre, at udbyderen forestår undervisningen og aktiviteten i overensstemmelse med godkendelsens indhold og reglerne. En sådan vurdering vil skulle foretages konkret for hvert enkelt tilfælde, og dette vil ske under iagttagelse af de almindelige forvaltningsretlige grundsætninger, herunder proportionalitetsprincippet.

Spørgsmål 11:

Kan ministeren oplyse, hvad ministeren mener med »afholdelsesformer, der uden saglig grund vinder frem som udtryk for en tendens til at tænke i tilskudsmaksimering«? Sigter ministeren her på at begrænse de fleksible afholdelsesformer - korte kurser, udenfor arbejdstid m.v. - som er i såvel medarbejdernes som virksomhedernes interesse?

Svar:

Det er ikke formålet med hjemlen at begrænse de fleksible afholdelsesformer i AMU-programmet. Hensigten er at skaffe hjemmel til at kunne regulere og begrænse brugen af afholdelsesformer, hvis udbredelse besværliggør tilsyn med uddannelserne, og afholdelsesformer, som ikke findes hensigtsmæssige i forhold til arbejdsmarkedsuddannelsernes formål og regulering. Dette kan blandt andet ske ved at sikre mulighed for at gennemføre tilsyn, f.eks. ved at afholdelse af AMU kun sker i Danmark.

Det afgørende er, at AMU afholdes med henblik på at øge de ansattes generelle kompetencer, og at der ikke anvendes afholdelsesformer, der indebærer risiko for misbrug. Der har i tilsynssagerne været eksempler på afholdelsesformer, der primært er valgt med henblik på tilskudsmaksimering. Det har for eksempel drejet sig om interne virksomhedskurser eller opretholdelse af produktion under undervisningen.

Spørgsmål 12:

Ministerens kommentarer udbedes til den del af høringssvaret fra DA, hvoraf fremgår: »I bemærkningerne til lovforslaget nævnes »Kulegravningsrapporten« under den aktuelle situation, som lovforslaget sigter på. DA skal i den forbindelse tilkendegive, at DA ikke finder det relevant at skelne mellem private udbydere eller offentlige udbydere eller underleverandører. Det centrale er, at udbyderne lever op til det ansvar, der er forbundet med at være udbyder.«

Svar:

Jeg er enig i, at det centrale er, om AMU-udbyderne lever op til det ansvar, der er forbundet med at være en godkendt AMU-udbyder eller en underleverandør. For en uddybende redegørelse for reguleringen på området henvises til min besvarelse af spørgsmål 7.

Spørgsmål 13:

Mener ministeren, at offentlige og private udbydere skal behandles forskelligt?

Svar:

Som udgangspunkt mener jeg, at offentlige og private AMU-udbydere skal behandles ens. Der er dog alligevel områder, hvor graden af regulering er forskellig for private og offentlige udbydere. Dette hænger blandt andet sammen med, at det overordnede formål for de offentlige udbydere er at levere undervisning. De private aktører er inviteret med til at bidrage til opgaveløsningen, og reguleringen er på visse områder mindre omfattende blandt andet af hensyn til, at de reelt skal være interesseret i at medvirke til opgaveløsningen, jf. min besvarelse af spørgsmål 7.