L 163 Forslag til lov om Forsvarets Efterretningstjeneste

(FE).

Af: Forsvarsminister Nick Hækkerup (S)
Udvalg: Forsvarsudvalget
Samling: 2012-13
Status: Stadfæstet

Fremsættelsestalen

Fremsættelse: 27-02-2013

Skriftlig fremsættelse (27. februar 2013)

20121_l163_fremsaettelsestale.pdf
Html-version

Skriftlig fremsættelse (27. februar 2013)

Forsvarsministeren (Nick Hækkerup):

Herved tillader jeg mig for Folketinget at fremsætte:

Forslag til lov om Forsvarets Efterretningstjeneste (FE)

(Lovforslag nr. L 163)

1. Regeringen har den 26. februar 2013 indgået en politisk aftale med Dansk Folkeparti, Det Konservative Folkeparti og Venstre om en ny lov, der skal regulere FEs opgaver og behandling af personoplysninger. Det er første gang, at der laves en særlig lov om FE. Med den nye lov vil kontrollen med FE blive styrket, da der oprettes et nyt uafhængigt tilsyn med efterretningstjenesterne til at føre kontrol med tjenesternes behandling af personoplysninger.

Det fremgår bl.a. af aftalen, at for at sikre danske interesser og beskytte samfundet mod trusler har Danmark brug for velfungerende og effektive efterretningstjenester. I lyset af den globale udvikling er der derfor også sket en styrkelse af efterretningstjenesterne, der afspejler den trussel og de udfordringer, som Danmark reelt står overfor. Det fremgår videre, at en styrkelse af efterretningstjenesterne må gå hånd i hånd med klare og tidssvarende regler for efterretningstjenesternes virksomhed og en betryggende kontrol, herunder parlamentarisk kontrol hermed.

I overensstemmelse med den politiske aftale er lovforslaget baseret på betænkning nr. 1529/2012 om PET og FE, som blev afgivet den 24. februar 2012 af Udvalget vedrørende Politiets og Forsvarets Efterretningstjenester (det såkaldte Wendler Pedersen-udvalg).

Efter aftalen skal en sådan lovgivning på den ene side sikre, at FE fortsat effektivt kan løse sine meget vigtige opgaver med bl.a. at medvirke til at forebygge og modvirke trusler mod Danmark og danske interesser og tilvejebringe det efterretningsmæssige grundlag for dansk udenrigs-, sikkerheds- og forsvarspolitik. Det er i den forbindelse helt afgørende, at FE kan samarbejde med andre landes efterretningstjenester, herunder om tekniske kapaciteter og kilder samt videregivelse af oplysninger med henblik på bekæmpelse af terrorisme. Reguleringen skal på den anden side sikre, at en styrkelse af efterretningstjenesterne følges op af klare og tidssvarende regler for deres virksomhed og en betryggende kontrol, som vil medvirke til at sikre befolkningens fortsatte tillid til tjenesterne samt overholdelse af gældende konventionsmæssige forpligtelser.

Lovforslaget om FE udmønter den politiske aftale.

2. Om forslagets væsentligste elementer skal fremhæves følgende:

Det foreslås, at det ved lov bliver fastsat, hvilke opgaver FE skal varetage for herved at skabe klarhed om rammerne for FEs virksomhed.

Efter forslaget indføres en lovregulering af FEs behandling af personoplysninger. Denne regulering bygger på de almindelige persondataretlige principper og begreber, herunder persondatalovens behandlingsbegreb (og ikke det hidtidige mere begrænsede registerbegreb), med de fravigelser, som er nødvendige for, at FE fortsat effektivt kan løse sine opgaver.

Endvidere foreslås det, at et uafhængigt tilsyn med efterretningstjenesterne (Tilsynet med Efterretningstjenesterne) til afløsning af det nuværende Wamberg-udvalg får til opgave at føre tilsyn med FEs behandling af oplysninger om en i Danmark hjemmehørende person. Dette vil for så vidt angår ressourcer, uafhængighed og beføjelser samlet set indebære en markant styrkelse af kontrollen med FEs behandling af personoplysninger. Der foreslås ligeledes indført en ny ret til at anmode Tilsynet med Efterretningstjenesterne om at undersøge, om FE uberettiget behandler oplysninger om vedkommende. Efter forslaget skal tilsynet afgive og offentliggøre en årlig redegørelse om sin virksomhed for herved at give offentligheden en generel information om karakteren af det tilsyn, der udøves med FE.

Desuden foreslås det, at FEs interne behandling og videregivelse oplysninger om i Danmark hjemmehørende juridiske personer (foreninger, organisationer mv.) reguleres i loven, således at adgangen til at behandle oplysninger om juridiske personer svarer til adgangen til at behandle per­son­op­lysninger. Tilsynets kompetence skal også omfatte juridiske personer.

Efter forslaget indføres samtidigt en overordnet slettefrist for oplysninger om i Danmark hjemmehørende fysiske og juridiske personer, der er tilvejebragt som led i FEs efterretningsmæssige virksomhed. FE vil herefter senest skulle slette tilvejebragte oplysninger, når der ikke er tilvejebragt nye oplysninger, som vedrører samme sag, inden for de seneste 15 år.

Hvis FE undtagelsesvist ikke vil følge en henstilling i en udtalelse fra Tilsynet med Efterretningstjenesterne, skal tjenesten underrette tilsynet herom og forelægge sagen for forsvarsministeren. Forsvarsministeren vil skulle orientere Folketingets Udvalg vedrørende Efterretningstjenesterne, hvis det besluttes ikke at følge tilsynets udtalelse.

3. Der er samtidigt med fremsættelsen af dette lovforslag fremsat et forslag til lov om ændring af lov om etablering af et udvalg om forsvarets og politiets efterretningstjenester (lovforslag nr. L 162) med henblik på at styrke den parlamentariske kontrol på efterretningsområdet.

Endvidere er der fremsat et forslag til lov om Politiets Efterretningstjeneste (PET), der ligeledes bygger på betænkning nr. 1529/2012.

4. Idet jeg i øvrigt henviser til lovforslaget og de ledsagende bemærkninger, skal jeg hermed anbefale lovforslaget til det Høje Tings velvillige behandling.