Betænkning afgivet af Socialudvalget
den 25. april 2013
1. Ændringsforslag
Social- og integrationsministeren har
stillet 9 ændringsforslag til lovforslaget.
2. Udvalgsarbejdet
Lovforslaget blev fremsat den 27. februar
2013 og var til 1. behandling den 15. marts 2013. Lovforslaget blev
efter 1. behandling henvist til behandling i Socialudvalget.
Møder
Udvalget har behandlet lovforslaget i 2
møder.
Høring
Et udkast til lovforslaget har inden
fremsættelsen været sendt i høring, og social-
og integrationsministeren sendte den 21. december 2012 dette udkast
til udvalget, jf. SOU alm. del - bilag 129. Den 27. februar 2013
sendte social- og integrationsministeren de indkomne
høringssvar og et notat herom til udvalget.
Spørgsmål
Udvalget har stillet 5
spørgsmål til social- og integrationsministeren til
skriftlig besvarelse, som denne har besvaret.
3. Indstillinger og politiske
bemærkninger
Udvalget
indstiller lovforslaget til vedtagelse
med de stillede ændringsforslag.
Enhedslistens medlemmer af udvalget
bemærker, at lovforslaget indeholder dele, som partiet er
positive overfor, bl.a. at VISO fortsat kan rådgive
kommunerne i forbindelse med forebyggelse af ungdomskriminalitet,
at kommunerne fortsat skal lave samlede planer for bekæmpelse
af ungdomskriminalitet som et led i deres børnepolitik, og
at Ankestyrelsen følger op på kommunernes indsats og
forpligtigelser i forbindelse med indberetninger fra politiet om
kriminelle unge. Samtidig er der elementer ved lovforslaget, som EL
har været bekymret over. EL har bl.a. haft
betænkeligheder ved at uddelegere kompetence til at
indskrænke den anbragtes kontakt med omverdenen og
undersøge den anbragtes opholdsrum til ledere af bosteder og
deres stedfortrædere. EL har også været bekymret
over den socialpædagogiske effekt af lovforslaget, og
hvornår sanktioner over for de anbragte borgere konkret kan
anvendes. Dette har EL derfor spurgt ind til i udvalgsarbejdet.
På baggrund af ministerens svar kan EL stemme for
lovforslaget. Partiet vil dog kritisk følge området
nøje og ser frem til evalueringen af lovforslaget, som vil
foreligge to år efter lovforslagets ikrafttræden.
Inuit Ataqatigiit, Siumut,
Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin var på tidspunktet
for betænkningens afgivelse ikke repræsenteret med
medlemmer i udvalget og havde dermed ikke adgang til at komme med
indstillinger eller politiske udtalelser i betænkningen.
En oversigt over Folketingets
sammensætning er optrykt i betænkningen.
4. Ændringsforslag med
bemærkninger
Ændringsforslag
Til § 1
Af social- og
integrationsministeren, tiltrådt af udvalget:
1) Nr. 1
udgår, og i stedet indsættes:
»1. § 13, stk. 6, ophæves.
Stk. 7-9 bliver herefter stk. 6-8.
01. § 19,
stk. 3, ophæves.
Stk. 4 bliver herefter stk. 3.«
[Redaktionel ændring]
2) Nr. 3
affattes således:
»3. I §
66, nr. 6, indsættes efter »delvis lukkede
døgninstitutioner«: »og delvis lukkede
afdelinger på døgninstitutioner«.«
[Præcisering]
3) I
den under nr. 13 foreslåede § 137 e affattes stk. 2 således:
»Stk. 2. Personen
med eller uden nedsat psykisk funktionsevne kan være omfattet
af indgreb efter § 137 g, hvis den pågældende er
anbragt på et anbringelsessted, jf. § 66, nr. 5 og 6, i
henhold til en strafferetlig afgørelse afsagt ved dom eller
kendelse.«
[Præcisering]
4) I
den under nr. 13 foreslåede § 137 f udgår i stk. 2, 1. og 2.
pkt., »som«.
[Redaktionel ændring]
5) I
den under nr. 13 foreslåede § 137 f udgår i stk. 3 »efter
iværksættelsen af afgørelsen«.
[Redaktionel ændring]
6) I
den under nr. 13 foreslåede § 137 m indsættes i stk. 2 før »har været
rettet imod«: »er eller«.
[Præcisering]
7) I
den under nr. 13 foreslåede § 137 m affattes stk. 3 således:
»Stk. 3. Lederen
af anbringelsesstedet, jf. § 66, nr. 5 og 6, og boformen, jf.
§ 108, eller lederens stedfortræder skal ved
månedens udgang sammen med sine kommentarer indsende kopi af
registreringerne, jf. stk. 1, til kommunalbestyrelsen, jf. §
137 f, stk. 1, og det regionsråd, der fører tilsyn,
jf. § 5, stk. 7, eller den kommunalbestyrelse, der
fører tilsyn, jf. § 148 a, om
indberetningen.«
[Præcisering]
Til § 2
8) I
nr. 1 ændres i den indledende
tekst »affattes således« til:
»ophæves, og i stedet indsættes«.
[Redaktionel ændring]
Til § 3
9) I
stk. 2 indsættes efter
»§ 1, nr. 1«: »og 01«.
[Konsekvens af
ændringsforslag nr.1]
Bemærkninger
Til nr. 1
Med ændringsforslaget er der alene
tale om redaktionelle ændringer.
Til nr. 2
Det præciseres med
ændringsforslaget, at der kan oprettes delvis lukkede
døgninstitutioner og delvis lukkede afdelinger på
døgninstitutioner.
Til nr. 3
Med ændringsforslaget
præciseres det, at unge med udviklingshæmning, der
anbringes på et anbringelsessted, jf. servicelovens §
66, nr. 5 og 6, i henhold til en strafferetlig afgørelse
afsagt ved dom eller kendelse, er omfattet af bestemmelsen.
Bestemmelsen omfatter således både personer med og
personer uden nedsat psykisk funktionsevne.
Til nr. 4
Med ændringsforslaget er der alene
tale om redaktionelle ændringer.
Til nr. 5
Det præciseres med
ændringsforslaget, at afgørelsen forelægges til
godkendelse hos kommunalbestyrelsen snarest muligt.
Til nr. 6
Ændringsforslaget præciserer,
at indgrebet fortsat kan være rettet imod den anbragte
på det tidspunkt, hvor registreringen foretages og den
anbragte skal have lejlighed til at redegøre for
forløbet.
Til nr. 7 og 8
Med ændringsforslaget er der alene
tale om en redaktionel ændring.
Til nr. 9
Ændringsforslaget muliggør, at
social- og integrationsministeren kan fastsætte tidspunktet
for ikraftrædelse af § 1, nr. 01, jf.
ændringsforslag nr. 1.
Orla Hav (S) Maja Panduro (S)
Jacob Bjerregaard (S) Jens Joel (S) Karen J. Klint (S) Rasmus Horn
Langhoff (S) Julie Skovsby (S) Marlene Borst Hansen (RV) Liv Holm
Andersen (RV) Uffe Elbæk (RV) Pernille Vigsø Bagge
(SF) Anne Baastrup (SF) fmd.
Karina Lorentzen Dehnhardt (SF) Finn Sørensen (EL) Pernille
Skipper (EL) Hans Andersen (V) Anne-Mette Winther Christiansen (V)
nfmd. Louise Schack Elholm (V)
Karen Ellemann (V) Sophie Løhde (V) Eyvind Vesselbo (V)
Fatma Øktem (V) Karin Nødgaard (DF) René
Christensen (DF) Karina Adsbøl (DF) Mette Hjermind Dencker
(DF) Simon Emil Ammitzbøll (LA) Thyra Frank (LA) Benedikte
Kiær (KF)
Inuit Ataqatigiit, Siumut,
Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin havde ikke medlemmer i
udvalget.
Venstre, Danmarks Liberale Parti (V) | 47 |
Socialdemokratiet (S) | 45 |
Dansk Folkeparti (DF) | 22 |
Radikale Venstre (RV) | 17 |
Socialistisk Folkeparti (SF) | 15 |
Enhedslisten (EL) | 12 |
Liberal Alliance (LA) | 9 |
Det Konservative Folkeparti (KF) | 8 |
Inuit Ataqatigiit (IA) | 1 |
Siumut (SIU) | 1 |
Sambandsflokkurin (SP) | 1 |
Javnaðarflokkurin (JF) | 1 |
Bilag 1
Oversigt over bilag vedrørende
L 160
Bilagsnr. | Titel |
---|
1 | Høringssvar og høringsnotat,
fra social- og integrationsministeren | 2 | Tidsplan for udvalgets behandling af
lovforslaget | 3 | Ændringsforslag fra social- og
integrationsministeren | 4 | Udkast til betænkning |
|
Oversigt over spørgsmål
og svar vedrørende L 160
Spm.nr. | Titel | 1 | Spm. om ministeren vil redegøre for
de retssikkerhedsmæssige konsekvenser for borgeren, i
forbindelse med at retten til at træffe afgørelser om
indskrænkning af brugen af telefon og internet m.m. kan
uddelegeres til lederen af anbringelsesstedet, til social- og
integrationsministeren, og ministerens svar herpå | 2 | Spm. , om ministeren vil uddybe, hvad
konsekvenserne bliver, såfremt kommunalbestyrelsen ikke
godkender ledelsens afgørelse om indskrænkning af
brugen af telefon og internet m.m., til social- og
integrationsministeren, og ministerens svar herpå | 3 | Spm. om, hvordan det sikres, at en leder
ikke kan misbruge retten til at træffe foreløbige
afgørelser om indskrænkning af brugen af internet og
telefon m.m., til social- og integrationsministeren, og ministerens
svar herpå | 4 | Spm. , om ministeren vil redegøre
for den socialpædagogiske effekt af at kunne
frihedsberøve børn og unge ved periodevis at kunne
anbringe dem på et lukket værelse på en delvis
lukket institution, til social- og integrationsministeren, og
ministerens svar herpå | 5 | Spm. , om ministeren vil uddybe,
hvornår afgørelsen om at inddrage telefon og internet
m.m. kan træffes, herunder særlig en præcisering
af, hvad der menes med »ordens- og sikkerhedsmæssige
hensyn« i forhold til ransagning af beboernes ejendele, til
social- og integrationsministeren, og ministerens svar
herpå |
|