Betænkning afgivet af Erhvervs-,
Vækst- og Eksportudvalget den 15. november 2012
1. Ændringsforslag
Erhvervs- og vækstministeren har stillet 9
ændringsforslag til lovforslaget.
2. Udvalgsarbejdet
Lovforslaget blev fremsat den 3. oktober 2012 og var til 1.
behandling den 9. oktober 2012. Lovforslaget blev efter 1.
behandling henvist til behandling i Erhvervs-, Vækst- og
Eksportudvalget.
Møder
Udvalget har behandlet lovforslaget i 2 møder.
Høring
Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen
været sendt i høring, og erhvervs- og
vækstministeren sendte den 29. juni 2012 dette udkast til
udvalget, jf. (folketingsåret 2011-12) ERU alm. del - bilag
313. Den 3. oktober 2012 sendte erhvervs- og vækstministeren
de indkomne høringssvar og et notat herom til
udvalget.
Spørgsmål
Udvalget har stillet 7 spørgsmål til erhvervs- og
vækstministeren til skriftlig besvarelse, som denne har
besvaret. 3 af udvalgets spørgsmål til erhvervs- og
vækstministeren og dennes svar herpå er optrykt som
bilag 2 til betænkningen.
3. Indstillinger og politiske
bemærkninger
Udvalget indstiller lovforslaget
til vedtagelse med de stillede
ændringsforslag.
Venstres og Det Konservative Folkepartis medlemmer af udvalget
udtaler, at L 16 ligger i forlængelse af den
fællesoffentlige digitaliseringsstrategi fra august 2011, som
Venstre og Det Konservative Folkeparti lancerede sammen med
kommunerne og regionerne, mens de sad i regering.
Den var et led i den daværende regerings og dens
samarbejdspartneres store indsats for at digitalisere
velfærden. Et arbejde, der med tiden har udmøntet sig
i redskaber som borger.dk, NemID, virk.dk og elektronisk sags- og
dokumenthåndtering - værktøjer, der har gjort
det nemmere at være borger og effektiviseret arbejdet i den
offentlige sektor.
Den nuværende regeringen har med andre ord fornuftigt
nok valgt at følge den kurs, V og KF udstak i deres
regeringstid. Derfor er V og KF også enige i, at dette
lovforslag er et blandt de næste skridt på vejen. Vejen
mod et samfund og en offentlig sektor, hvor vi udnytter det enorme
potentiale, der ligger i at digitalisere
velfærdsløsningerne.
Ved hjælp af teknologien skal vi gøre tingene
smartere. Ikke for at være smarte, men for at spare
ressourcer, der i stedet kan anvendes til at klare andre opgaver
eller løse de mange nye udfordringer, vi står
overfor.
Venstre og Det Konservative Folkeparti finder det helt
afgørende, at der i implementeringen tages hensyn til
virksomhederne. Digitaliseringen skal ikke trækkes ned over
hovedet på dem.
Lovforslaget giver erhvervs- og vækstministeren hjemmel
til ved bekendtgørelse at fastsætte nærmere
regler for obligatorisk digital kommunikation. Venstre og Det
Konservative Folkeparti lægger meget stor vægt
på, at disse bekendtgørelser sendes i høring i
god tid, og at virksomhederne i videst mulig omfang inddrages,
når systemerne og procedurerne udvikles. Derfor sætter
vi stor pris på ministerens tilkendegivelse af både
væsentligheden og behovet for dette i hendes svar til
udvalget på de stillede spørgsmål.
Mange af høringsbidragsyderne efterlyser ensartede
systemer og procedurer. Dette ønske og ønsket om en
tilstrækkelig lang overgangsfase kan Venstre og Det
Konservative Folkeparti fuldt ud tilslutte sig.
Venstre og Det Konservative Folkeparti kan tilslutte sig
lovforslaget, men vil dog understrege, at man ikke skal
digitalisere af hensyn til de offentlige myndigheder.
Digitaliseringen skal forbedre den offentlige service til
glæde for borgere og virksomheder. Bedre og mere intelligente
systemer giver virksomhederne mere tid til det, de er bedst til:
nemlig at producere og skabe arbejdspladser og værdier til
vores samfund.
Dansk Folkepartis medlemmer af udvalget bemærker, at DF
i forbindelse med lovforslagets 1. behandling i Folketinget
udtrykte bekymring over, at der i loven sikres ministeren en
automatisk ny hjemmel til at fastsætte nærmere regler
ved en ministeriel bekendtgørelse. DF er generelt imod, at
der i stigende omfang opereres med denne form for elastik i
lovgivningen, hvor den til enhver tid siddende minister på
området vil kunne diktere nye regler og bestemmelser.
Inuit Ataqatigiit, Siumut, Sambandsflokkurin og
Javnaðarflokkurin var på tidspunktet for
betænkningens afgivelse ikke repræsenteret med
medlemmer i udvalget og havde dermed ikke adgang til at komme med
indstillinger eller politiske udtalelser i
betænkningen.
En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i
betænkningen.
4. Ændringsforslag med
bemærkninger
Ændringsforslag
Til § 1
Af erhvervs- og
vækstministeren, tiltrådt af udvalget:
1)
Efter nr. 5 indsættes som nye numre:
»01. I §
92, stk. 1, 2. pkt., ændres »§ 12, stk. 1,
3. pkt.« til: »§ 8 c«.
02. I
§ 367, stk. 4, ændres
»§ 12, stk. 2,« til: »§ 12, stk. 1 og
2«.«
[Korrektion af henvisning]
Til § 2
Af erhvervs- og
vækstministeren, tiltrådt af udvalget:
2)
Efter nr. 1 indsættes som nyt nummer:
»01. I §
55, stk. 1, ændres »§ 11, stk. 1, § 50
og § 60, stk. 2 og 3,« til: »§ 3 a, stk. 1 og
2, § 11, stk. 1, § 50 og § 60, stk.
1,«.«
[Korrektion af henvisning]
Til § 4
Af erhvervs- og
vækstministeren, tiltrådt af udvalget:
3)
Før nr. 1 indsættes som nyt nummer:
»01. I §
138, stk. 1, 3. pkt., ændres »§ 155, stk.
2« til: »§ 153 a, stk. 1«.«
[Korrektion af henvisning]
Til § 26
Af erhvervs- og
vækstministeren, tiltrådt af udvalget:
4)
Efter nr. 2 indsættes som nyt nummer:
»02. I §
25, stk. 1, nr. 2, ændres »§ 24, stk.
4,« til: »§ 24, stk. 6,«.«
[Korrektion af henvisning]
Til § 59
Af erhvervs- og
vækstministeren, tiltrådt af udvalget:
5)
Efter nr. 2 indsættes som nyt nummer:
»01. § 20 a affattes således:
Ȥ 20
a. Søfartsstyrelsen kan som led i tilsynsvirksomheden
efter denne lov tillige føre tilsyn med overholdelsen af lov
om røgfri miljøer på danske skibe og med
overholdelsen af lov om søfarendes ansættelsesforhold
m.v., lov om skibes besætning, lov om skibsmåling og
§§ 153, 186, 197 og 198, § 403 a, stk. 1-3, §
403 b, stk. 1, og § 471 i søloven og regler udstedt i
medfør heraf. Søfartsstyrelsen kan påbyde, at
forhold, der strider mod de nævnte love eller regler, der er
udstedt i medfør heraf, bringes i orden straks eller inden
en nærmere angiven frist.
Stk. 2. § 16, stk.
2, § 17, stk. 7 og 8, og §§ 19, 22 og 24 og de
regler, der er udstedt i medfør heraf, og § 25 finder
tilsvarende anvendelse på tilsynsvirksomheden efter stk.
1.
Stk. 3. Erhvervs- og
vækstministeren kan fastsætte regler om det tilsyn, som
udføres efter denne lov, og om behandling af klager fra
søfarende m.fl., herunder at det ikke må oplyses, at
tilsynsbesøg foretages som følge af en klage. Regler
om tilsynet med overholdelsen af lov om røgfri
miljøer på danske skibe fastsættes efter
forhandling med ministeren for sundhed og forebyggelse.«
[Konsekvensrettelse]
Til § 61
Af erhvervs- og
vækstministeren, tiltrådt af udvalget:
6) I
nr. 1 ændres paragrafbetegnelsen
»§ 503« til: »§ 505 a«.
[Konsekvensrettelse]
Af erhvervs- og
vækstministeren, tiltrådt af udvalget:
7) I
nr. 1 ændres paragrafbetegnelsen
»§ 504« til: »§ 505 b«.
[Konsekvensrettelse]
Til § 68
Af erhvervs- og
vækstministeren, tiltrådt af udvalget:
8) Nr. 1
affattes således:
»1. § 3, stk. 2, 3.-6. pkt., og stk. 3, ophæves.
[Lovteknisk korrektion]
Af erhvervs- og
vækstministeren, tiltrådt af udvalget:
9)
Efter nr. 1 indsættes som nyt nummer:
»01. Efter § 3 a
indsættes:
Ȥ 3
b. Økonomi- og indenrigsministeren kan efter
forhandling med styrelsen i ethvert tilfælde, hvor det er
relevant, fastsætte regler om, at skriftlig kommunikation til
og fra Danmarks Statistik om de oplysninger, som er nævnt i
§ 3 a og §§ 8-12, skal foregå digitalt.
Stk. 2. Økonomi-
og indenrigsministeren kan efter forhandling med styrelsen
fastsætte nærmere regler om digital kommunikation,
herunder om anvendelse af bestemte it-systemer, særlige
digitale formater og digital signatur el.lign.
Stk. 3. En digital
meddelelse anses for at være kommet frem, når den er
tilgængelig for adressaten for meddelelsen.
§ 3 c.
Økonomi- og indenrigsministeren kan efter forhandling med
styrelsen fastsætte regler om, at Danmarks Statistik kan
udstede visse typer af dokumenter i forbindelse med oplysninger,
som indberettes digitalt, jf. § 3 b, uden underskrift, med
maskinelt eller på tilsvarende måde gengivet
underskrift eller under anvendelse af en teknik, der sikrer entydig
identifikation af den, som har udstedt afgørelsen eller
dokumentet. Sådanne afgørelser og dokumenter
sidestilles med afgørelser og dokumenter med personlig
underskrift.
Stk. 2. Økonomi-
og indenrigsministeren kan efter forhandling med styrelsen
fastsætte regler om, at afgørelser og andre
dokumenter, der udelukkende er truffet eller udstedt på
grundlag af elektronisk databehandling, kan udstedes alene med
angivelse af Danmarks Statistik som afsender.
§ 3 d.
Økonomi- og indenrigsministeren kan efter forhandling med
styrelsen fastsætte regler om, at Danmarks Statistik kan
undtage virksomheden fra digital kommunikation, når
særlige omstændigheder taler for det.
Stk. 2. Økonomi-
og indenrigsministeren kan efter forhandling med styrelsen
fastsætte regler om, at Danmarks Statistiks afslag på
ansøgninger om fritagelse for digital kommunikation ikke kan
indbringes for anden administrativ myndighed.«
[Lovteknisk korrektion]
Bemærkninger
Til nr. 1-4
Der er tale om korrektion af henvisninger.
Til nr. 5
Der er tale om en konsekvens af, at § 17, stk. 7 og 8, i
lov om sikkerhed til søs ophæves, og at lovens §
17, stk. 9 og 10, derefter bliver § 17, stk. 7 og 8.
Til nr. 6 og 7
Der er tale om konsekvenser af, at der ved § 1, nr. 40, i
lov nr. 599 af 24. juni 2005, om ændring af søloven
(Ansvar for forureningsskade forvoldt af bunkerolie og ansvar for
skade opstået i forbindelse med søtransport af farlige
og forurenende stoffer), der ikke er trådt i kraft,
indsættes en § 503 i søloven.
Til nr. 8 og 9
Der er tale om en lovteknisk korrektion, idet det rettelig er
stk. 3 og ikke stk. 4, der ønskes ophævet. Samtidig
indsættes en rykningsklausul, og indsættelsen af §
3 b-§ 3 d udskilles til et selvstændigt
ændringsnummer.
Benny Engelbrecht (S) Julie
Skovsby (S) Jan Johansen (S) Mette Reissmann (S) Karin Gaardsted
(S) fmd. Trine Bramsen (S) Simon
Kollerup (S) Andreas Steenberg (RV) Nadeem Farooq (RV) Camilla
Hersom (RV) Hans Vestager (RV) Karina Lorentzen Dehnhardt (SF)
Steen Gade (SF) Frank Aaen (EL) Henning Hyllested (EL) Kim Andersen
(V) Michael Aastrup Jensen (V) Anne-Mette Winther Christiansen (V)
nfmd. Preben Bang Henriksen (V)
Torsten Schack Pedersen (V) Mads Rørvig (V) Hans Christian
Schmidt (V) Hans Christian Thoning (V) Hans Kristian Skibby (DF)
Dennis Flydtkjær (DF) Mette Hjermind Dencker (DF) Kim
Christiansen (DF) Ole Birk Olesen (LA) Brian Mikkelsen (KF)
Inuit Ataqatigiit, Siumut,
Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin havde ikke medlemmer i
udvalget.
Venstre, Danmarks Liberale Parti (V) | 47 |
Socialdemokratiet (S) | 44 |
Dansk Folkeparti (DF) | 22 |
Radikale Venstre (RV) | 17 |
Socialistisk Folkeparti (SF) | 16 |
Enhedslisten (EL) | 12 |
Liberal Alliance (LA) | 9 |
Det Konservative Folkeparti (KF) | 8 |
Inuit Ataqatigiit (IA) | 1 |
Siumut (SIU) | 1 |
Sambandsflokkurin (SP) | 1 |
Javnaðarflokkurin (JF) | 1 |
Bilag 1
Oversigt over bilag vedrørende L 16
Bilagsnr.
| Titel
|
---|
1 | Høringssvar og høringsnotat,
fra erhvervs- og vækstministeren |
2 | Tidsplan for udvalgets behandling af
lovforslaget |
3 | Ændringsforslag, fra erhvervs- og
vækstministeren |
4 | 1. udkast til betænkning |
Oversigt over spørgsmål og svar vedrørende
L 16
Spm.nr. | Titel |
1 | Spm. om, i hvilket omfang ministeren agter
at følge høringsbidragenes opfordring til at inddrage
erhvervslivet i udviklingen af de systemer og procedurer, der skal
danne grundlag for den obligatoriske digitale kommunikation mellem
virksomheder og offentlige myndigheder, til erhvervs- og
vækstministeren, og ministerens svar herpå |
2 | Spm. om, i hvilket omfang ministeren vil
følge høringsbidragenes opfordring til at sikre
virksomhederne en tilstrækkelig lang overgangsfase ved
implementering af den obligatoriske digitale kommunikation mellem
virksomheder og offentlige myndigheder, til erhvervs- og
vækstministeren, og ministerens svar herpå |
3 | Spm. , om ministeren vil undersøge
muligheden for, at de offentlige myndigheders systemer som standard
automatisk sender en kvittering ved modtagelse af digitale
forsendelser fra virksomheder m.fl., til erhvervs- og
vækstministeren, og ministerens svar herpå |
4 | Spm. , om ministeren vil følge
Håndværksrådets opfordring om at
offentliggøre de offentlige myndigheders systemers reelle
oppe- og nedetider, til erhvervs- og vækstministeren, og
ministerens svar herpå |
5 | Spm. om, i hvilket omfang de offentlige
myndigheder vil stille support til rådighed for
virksomhederne i forbindelse med virksomhedernes brug af de nye
systemer, til erhvervs- og vækstministeren, og ministerens
svar herpå |
6 | Spm. om, hvor stor en økonomisk
udgift implementeringen af lovforslaget vil indebære for de
offentlige myndigheder, og hvorledes denne udgift skal finansieres,
til erhvervs- og vækstministeren, og ministerens svar
herpå |
7 | Spm. om, hvordan ministeren forholder sig
til bl.a. Landbrug & Fødevares kritik af, at
lovforslaget er sendt i høring hen over sommerferien, til
erhvervs- og vækstministeren, og ministerens svar
herpå |
Bilag 2
3 af udvalgets spørgsmål til erhvervs- og
vækstministeren og dennes svar herpå
Spørgsmålene og svarene er optrykt efter
ønske fra V og KF.
Spørgsmål 1:
I hvilket omfang agter ministeren at følge
høringsbidragenes opfordring til at inddrage erhvervslivet i
udviklingen af de systemer og procedurer, der skal danne grundlag
for den obligatoriske digitale kommunikation mellem virksomheder og
offentlige myndigheder?
Svar:
Lovforslaget indeholder en række overordnede
bemyndigelsesbestemmelser, der efterfølgende skal
udmøntes i en række konkrete bekendtgørelser om
hvordan den digitale kommunikation skal foregå på de
forskellige myndighedsområder.
Brancheorganisationer og andre relevante parter vil blive
inddraget i arbejdet med udarbejdelsen af bekendtgørelserne
i forbindelse med høring af disse og i øvrigt i
relevant omfang.
Det bemærkes, at det er de enkelte myndigheder, som har
ansvaret for at udvikle de systemer og procedurer, som skal danne
grundlag for den obligatoriske digitale kommunikation.
Det vil være op til de enkelte myndigheder at vurdere, i
hvilket omfang det vil være hensigtsmæssigt at inddrage
erhvervslivet i forbindelse med udviklingen af myndighedens
systemer og procedurer.
Mange myndigheder involverer allerede i dag på
forskellig vis brugerne og dermed erhvervslivet i udviklingen af
forskellige systemer og procedurer. Det gøres ved at
inddrage brugerne fra start i udviklingen af nye systemer eller via
brugertest inden nye systemer sættes i drift.
Herudover indgår relevante organisationer i en
følgegruppe til styregruppen for Virk.dk, som netop er
nedsat. Her vil den generelle status for myndighedernes digitale
løsninger på Virk.dk løbende blive
drøftet.
Spørgsmål 2:
I hvilket omfang vil ministeren følge
høringsbidragenes opfordring til at sikre virksomhederne en
tilstrækkelig lang overgangsfase ved implementering af den
obligatoriske digitale kommunikation mellem virksomheder og
offentlige myndigheder?
Svar:
De nærmere regler om digital kommunikation vil blive
fastlagt i bekendtgørelser, som dækker de forskellige
forvaltningsområder.
I bekendtgørelserne vil det bl.a. blive fastsat,
hvordan der skal kommunikeres digitalt. Dette vil variere fra
område til område. Der vil typisk blive tale om
kommunikation via e-mail og digitale
selvbetjeningsløsninger. Allerede i dag kommunikerer
virksomhederne og deres rådgivere i vidt omfang frivilligt
digitalt med myndighederne og er derfor godt rustede til at
overgå til obligatorisk digital kommunikation med
myndighederne.
I bekendtgørelserne vil det desuden blive fastsat,
hvornår det bliver obligatorisk for virksomhederne at
kommunikere digitalt med myndighederne. I den forbindelse vil der
blive taget højde for, at virksomhederne skal have tid til
at omstille sig til, at kommunikationen med myndighederne skal
foregå digitalt på de enkelte områder.
Nøgleinteressenterne, herunder brancheorganisationer
m.fl., vil blive hørt i forbindelse med udarbejdelse af de
enkelte bekendtgørelser, der fastsætter de
nærmere regler om obligatorisk digital kommunikation på
de enkelte områder. Der vil i den forbindelse være
lejlighed til at gøre opmærksom på eventuelle
særlige behov for en længere overgangsperiode.
Spørgsmål 4:
Vil ministeren følge Håndværksrådets
opfordring om at offentliggøre de offentlige myndigheders
systemers reelle »oppe« og »nede«
tider?
Svar:
Oppetider og stabile løsninger prioriteres allerede
højt, og dette vil i endnu højere grad gøre
sig gældende, når en digital løsning er
obligatorisk at anvende.
Erhvervsstyrelsen har oplyst, at der på Virk.dk allerede
offentliggøres oppetider for de mest anvendte
løsninger. Der arbejdes løbende med at sikre bedre
oppetider på de forskellige løsninger samt på
muligheden for at offentliggøre oppetider fra flere
relevante løsninger fra myndighederne på
Virk.dk.
Jeg skal gøre opmærksom på, at hvis der
opstår tvivl om, hvornår en myndighed har modtaget en
digital meddelelse for eksempel på grund af problemer med
myndighedens IT-system, vil en digital meddelelse anses for at
være kommet frem på det tidspunkt, hvor meddelelsen er
afsendt.
Endvidere vil det ikke komme afsenderen til skade, at en
indberetning eksempelvis modtages efter en indberetningsfrists
udløb, hvis fristoverskridelsen skyldes, at en
indberetningsløsning har været nede som følge
af systemnedbrud hos myndigheden.