Fremsat den 27. februar 2013 af social- og integrationsministeren (Karen Hækkerup)

Forslag

til

Lov om ændring af lov om lov om retssikkerhed og administration på det sociale område, lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats og forskellige andre love

(Forenkling af klagestrukturen på det sociale og beskæftigelsesmæssige område)

§ 1

I lov om retssikkerhed og administration på det sociale område, jf. lovbekendtgørelse nr. 930 af 17. september 2012, som ændret ved § 7 i lov nr. 326 af 11. april 2012 og § 13 i lov nr. 1380 af 23. december 2012, foretages følgende ændringer:

1. I § 2, stk. 1, ændres »de sociale nævn, beskæftigelsesankenævnene«, til: »statsforvaltningen«.

2. I § 5 a, stk. 4, ændres »det sociale nævn« til: »Ankestyrelsen«.

3. I § 11 a, stk. 6, udgår »det sociale nævn, beskæftigelsesankenævnet eller«.

4. Kapitel 7 ophæves.

5. § 51 affattes således:

»§ 51. Ankestyrelsens afgørelser træffes

1) af styrelseschefen eller den, styrelseschefen overlader sine beføjelser til, eller

2) med medvirken af beskikkede medlemmer.

Stk. 2. Når Ankestyrelsen træffer afgørelse med medvirken af beskikkede medlemmer, træffes afgørelsen af

1) styrelseschefen, vicestyrelseschefen, et antal ankechefer, eller andre ansatte, som opfylder uddannelseskravet i stk. 3, og

2) medlemmer, der udpeges efter § 52.

Stk. 3. Styrelseschefen, vicestyrelseschefen og ankecheferne skal have bestået juridisk, statsvidenskabelig eller økonomisk eksamen eller anden dermed ligestillet eksamen. Deres ansættelsesområde er alene Ankestyrelsen.«

6. § 52, stk. 3, affattes således:

»Stk. 3. Som medlemmer kan ikke udpeges personer, der tidligere i to fulde perioder har været beskikket som medlem af Ankestyrelsen eller Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg.«

7. Efter § 52 indsættes før overskriften før § 53:

»Ankestyrelsens afgørelser

§ 52 a. Ankestyrelsen træffer afgørelse uden medvirken af beskikkede medlemmer i sager om klage over kommunalbestyrelsens afgørelser, når det er fastsat ved lov, at sagerne kan påklages til Ankestyrelsen, jf. dog § 52 c.

Stk. 2. Ankestyrelsen træffer afgørelse uden medvirken af beskikkede medlemmer i sager om klage over afgørelser, der er behandlet af Udbetaling Danmark, og hvor der ikke er tvivl om afgørelsen.

Stk. 3. I sager omfattet af stk. 1 og 2 kan Ankestyrelsen i tilfælde, hvor der er tale om en øjeblikkelig opstået trangssituation, eller hvor der i øvrigt er særligt behov herfor, træffe en foreløbig afgørelse. Ankestyrelsen skal snarest muligt træffe en endelig afgørelse i sagen.

Afgørelser på møder

§ 52 b. I sager, der ikke er omfattet af § 52 a, træffer Ankestyrelsen afgørelse på et møde, jf. dog § 53, stk. 2.

§ 52 c. Når Ankestyrelsen skønner, at en sag, der er omfattet af § 52 a, stk. 1, har principiel eller generel betydning, træffes afgørelse i sagen på møde efter reglerne om udvidet votering, jf. § 55, stk. 2, nr. 1.

Stk. 2. Ankestyrelsen kan i sager, som er omfattet af § 52 a, stk. 1, beslutte, at afgørelse skal træffes på møde eller ved skriftlig indstilling til medlemmerne, jf. § 53, stk. 1-3.«

8. I § 53, stk. 1, indsættes før »Ankestyrelsen«: »Når«, og », hvori der« udgår.

9. § 53, stk. 4, ophæves.

10. § 55, stk. 2, nr. 1, affattes således:

»1) Sager, hvor Ankestyrelsen har besluttet, at sagen har principiel eller generel betydning, jf. § 52 c, stk. 1.«

11. § 57, nr. 1, ophæves.

Nr. 2 og 3 bliver herefter nr. 1 og 2.

12. § 59 affattes således:

»§ 59. Styrelseschefen kan overlade sine beføjelser efter lovgivningen til vicestyrelseschefen, ankecheferne eller andre ansatte. Styrelseschefen kan fastsætte regler om vicestyrelseschefens og ankechefernes adgang til at overlade deres beføjelser efter lovgivningen til andre ansatte.«

13. § 59 a affattes således:

»§ 59 a. Ankestyrelsen træffer afgørelse uden medvirken af beskikkede medlemmer i sager om klage over kommunalbestyrelsens afgørelser, når det er fastsat ved lov, at sagerne kan påklages til Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg, jf. dog stk. 2 og 3.

Stk. 2. Når Ankestyrelsen skønner, at en sag, som er omfattet af stk. 1, har principiel eller generel betydning, træffer Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg afgørelse på møde, jf. stk. 4.

Stk. 3. Ankestyrelsen kan i sager, som er omfattet af stk. 1, beslutte, at afgørelse skal træffes på møde i Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg, jf. stk. 4, eller ved skriftlig indstilling til medlemmerne, jf. § 59 d, stk. 6.

Stk. 4. Ved behandlingen i Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg deltager to ankechefer, hvoraf den ene er formand, jf. dog § 59 d, stk. 5, samt et medlem udpeget af beskæftigelsesministeren efter indstilling fra hver af følgende organisationer, jf. dog stk. 5:

1) KL (Kommunernes Landsforening).

2) Landsorganisationen i Danmark.

3) Dansk Arbejdsgiverforening.

4) Danske Handicaporganisationer.

Stk. 5. Ved behandlingen af klager over afgørelser om ret til sygedagpenge eller ret til orlov og dagpenge ved barsel til søfarende deltager i stedet for de 2 medlemmer, der er udpeget efter indstilling fra Landsorganisationen i Danmark og Dansk Arbejdsgiverforening, to medlemmer udpeget af beskæftigelsesministeren efter indstilling fra henholdsvis en rederiorganisation og en organisation for søfarende.

Stk. 6. § 50, stk. 4, § 51, stk. 4, § 52 a, stk. 3, §§ 57, 59, 60 og §§ 66-70, § 72, stk. 1 og 7, og § 74 finder anvendelse på behandling af klager efter stk. 1-3.«

14. I § 59 b, stk. 1, ændres »beskæftigelsesankenævnene« til: »kommunalbestyrelsen«.

15. I § 59 b, stk. 4, ændres »jf. dog stk. 5 og 6« til: »jf. dog stk. 5-7«.

16. § 59 b, stk. 5, ophæves, og i stedet indsættes:

»Stk. 5. Ved behandlingen af klager over afgørelser om tilskud til kost og logi og tilbagebetaling efter § 31 i lov om arbejdsmarkedsuddannelser og over afgørelser om ret til selvvalgt uddannelse inden for erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse til og med erhvervsuddannelsesniveau efter kapitel 8 a i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats samt over afgørelser om godtgørelse for tab af indtægt, godtgørelse udbetalt til arbejdsgiveren, godtgørelse under lovlig konflikt, befordringstilskud og tilbagebetaling efter § 19 i lov om godtgørelse og tilskud til befordring ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse deltager foruden medlemmerne i stk. 4 et yderligere medlem, som har særlig sagkundskab inden for disse områder og udpeges af beskæftigelsesministeren efter indstilling fra børne- og undervisningsministeren.

Stk. 6. Ved behandlingen af klager over afgørelser om ret til selvvalgt uddannelse på folkeskoleniveau og anden uddannelse på tilsvarende niveau, i gymnasial uddannelse samt videregående uddannelse efter kapitel 8 a i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats deltager foruden medlemmerne i stk. 4 et yderligere medlem, som har særlig sagkundskab inden for området og udpeges af beskæftigelsesministeren efter indstilling fra ministeren for forskning, innovation og videregående uddannelser.«

Stk. 6-10 bliver herefter stk. 7-11.

17. I § 59 b, stk. 6, 2. pkt., der bliver stk. 7, ændres »jf. dog stk. 7 og 8« til: »jf. dog stk. 8 og 9«.

18. I § 59 b, stk. 7, der bliver stk. 8, § 59 b, stk. 8, der bliver stk. 9 og § 59b, stk. 9, der bliver stk. 10, ændres »omfattet af stk. 6, 2. pkt.« til: »omfattet af stk. 7, 2. pkt.«.

19. I § 59 b, stk. 8, der bliver stk. 9, ændres »medlemmerne i stk. 6« til: »medlemmerne i stk. 7«.

20. I § 59 b, stk. 9, der bliver stk. 10, ændres »Repræsentanterne i stk. 7 og 8« til: »Repræsentanterne i stk. 8 og 9«.

21. I § 59 b, stk. 10, der bliver stk. 11, ændres: »§ 51, stk. 2, § 57, nr. 2« til: »§ 51, stk. 4, 57, nr. 1«.

22. I § 59 c, stk. 1, ændres »og § 59 b, stk. 4-6« til: »og § 59 b, stk. 4-7«.

23. § 59 c, stk. 3, nr. 1, ophæves.

Nr. 2-5 bliver herefter nr. 1-4.

24. I § 59 d, stk. 1, ændres: »jf. dog stk. 6« til: »jf. dog stk. 6 og § 59 a, stk. 1«.

25. I § 59 d, stk. 2, ændres »og § 59 b, stk. 4-8« til: »og § 59 b, stk. 4-9«.

26. I § 59 d, stk. 5, ændres »eller § 59 b, stk. 4-8« til: »eller § 59 b, stk. 4-9«.

27. § 60, stk. 1, 2. pkt., affattes således:

»Når det fremgår af lovgivningen, kan kommunalbestyrelsens, herunder jobcenterets, afgørelser indbringes for Ankestyrelsen eller Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg. «

28. I § 60, stk. 2, ændres »beskæftigelsesankenævnet« til: »Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg«.

29. § 60 a ophæves.

30. I § 61, 1. pkt., ændres »det sociale nævn« til: »Ankestyrelsen«, og 2. pkt., ophæves.

31. § 63 ophæves.

32. I § 65, stk. 1, 1. pkt., ændres »kommunen« til: »kommunalbestyrelsen«, og »de sociale nævn« ændres til: »Ankestyrelsen«.

33. I § 66, stk. 2, indsættes efter 1. pkt.:

»Social- og integrationsministeren kan fastsætte regler om, at myndigheden skal benytte et særligt skema som led i genvurderingen. Ministeren kan fastsætte nærmere regler herom.«

34. I § 67, stk. 1, 1.pkt., udgår »det sociale nævn, beskæftigelsesankenævnet og«, og 2. pkt., ophæves.

35. I § 67, stk. 2, 1. pkt., ændres »Formanden for det sociale nævn eller formanden for beskæftigelsesankenævnet og chefen for Ankestyrelsen« til: »Styrelseschefen«.

36. I § 68, stk. 1, udgår », de sociale nævn og beskæftigelsesankenævnene«, og »uafhængige« ændres til: »uafhængig«.

37. I § 68, stk. 2, udgår »og nævnenes«.

38. I § 69 udgår »Det sociale nævn, beskæftigelsesankenævnet og«.

39. I § 70, 1. pkt., udgår »og nævnenes«, og i

2. pkt., ændres »forretningsordenerne« til: »Ankestyrelsens og Beskæftigelsesudvalgets forretningsordener«.

40. Overskriften før § 71 ophæves.

41. § 71 ophæves.

42. I § 72, stk. 4, udgår »og det sociale nævn«.

43. I § 72, stk. 5, 2. pkt., ændres »det sociale nævn« til: »statsforvaltningen«.

44. To steder i § 72, stk. 7, udgår »eller nævnet«.

45. § 76 affattes således:

»§ 76. Ankestyrelsen har pligt til på landsplan at koordinere, at afgørelser, som kan indbringes for Ankestyrelsen eller Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg, træffes i overensstemmelse med lovgivningen. Ankestyrelsen følger praksis i kommunerne og jobcentrene og vejleder om praksis.«

46. I § 77 udgår »eller nævnenes«.

47. § 78 ophæves.

48. § 79 affattes således:

»§ 79. Ankestyrelsen kan som led i sine opgaver efter § 76 indhente sager til gennemsyn. Oplysninger om afgørelser kan indhentes i såvel skriftlig som i elektronisk form.«

49. I § 79 a, stk. 1, udgår »og nævnenes«.

50. I § 79 a, stk. 2, 1. pkt., udgår »eller det nævn, der har foretaget en undersøgelse som nævnt i stk.1,«.

51. To steder i § 79 a, stk. 2, udgår »eller nævnet«.

52. § 80, stk. 2, ophæves, og i stedet indsættes:

»Stk. 2. Udvalget har til opgave at følge og rådgive Ankestyrelsen om den koordinering af praksis, som Ankestyrelsen har pligt til at foretage. Udvalget skal desuden rådgive Ankestyrelsen om kriterier for udvælgelse af de klagesager, der kan udtages til behandling med deltagelse af beskikkede medlemmer, jf. § 52 c, stk. 2, og § 59 a, stk. 3.

Stk. 3. Ankestyrelsen skal en gang årligt udarbejde en redegørelse til udvalget om sagsbehandlingen i klagesager over kommunalbestyrelsens afgørelser, jf. § 52 a, stk. 1, og § 59 a, stk. 1.«

53. I § 81, stk. 1, nr. 4, ændres "Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd," til: " Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd og", og i nr. 5, ændres "Danske Handicaporganisationer og" til: "Danske Handicaporganisationer. ", og nr. 6, ophæves.

54. I § 82 ændres »Kommunalbestyrelserne,« til: »Kommunalbestyrelserne og«, og »beskæftigelsesankenævnene og de sociale nævn« udgår.

§ 2

I lov om social service, jf. lovbekendtgørelse nr. 810 af 19. juli 2012, som ændret ved § 12 i lov nr. 1380 af 23. december 2012 og lov nr. 1400 af 23. december 2012, foretages følgende ændringer:

1. I § 3, stk. 2, 3. pkt., ændres »de sociale nævn« til: »Ankestyrelsen«.

2. I § 129, stk. 1, og stk. 3, og to steder i stk. 5 ændres »det sociale nævn« til: »statsforvaltningen«.

3. I overskriften før § 131 ændres »Det sociale nævns« til: »Statsforvaltningens«.

4. I § 131, stk. 1, 1. pkt., ændres »Det sociale nævn« til: »Statsforvaltningen«.

5. I § 131, stk. 1, 2. pkt., ændres »Nævnets« til: »Statsforvaltningens«.

6. § 131, stk. 3, 2. pkt., ophæves, og i stedet indsættes:

»Klagen kan indbringes for statsforvaltningen, men ikke for anden administrativ klagemyndighed. Reglerne i §§ 66-69, § 70, 1. pkt., og § 74 i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område finder anvendelse ved indbringelse af klager for statsforvaltningen.«

7. I overskriften før § 133 ændres »det sociale nævn« til: »Ankestyrelsen«.

8. I § 133, stk. 1, og stk. 2, 1. pkt., og stk. 3, 1. pkt., § 137 d, stk. 6, § 142, stk. 8, § 166, og § 167, stk. 1-4, ændres »det sociale nævn« til: »Ankestyrelsen«.

9. Overskriften før § 134 ophæves.

10. I § 134, stk. 1, ændres »Det sociale nævns« til: »Statsforvaltningens«.

11. I § 134, stk. 3, ændres »det sociale nævns godkendelse og det sociale nævns« til: »statsforvaltningens«.

12. I § 134, stk. 4, ændres »§§ 63 og 66« til: »§ 66«.

§ 3

I Integrationsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1071 af 16. november 2012, foretages følgende ændringer:

1. I § 53, stk. 2, 1. pkt., ændres »beskæftigelsesankenævnet, jf. kapitel 8 i lov om ansvaret for styringen af den aktive beskæftigelsesindsats« til: »Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg«.

2. I § 53, stk. 2, 3. pkt., ændres »det sociale nævn« til: »Ankestyrelsen«.

3. § 53, stk. 4 og 5, ophæves.

§ 4

I repatrieringsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 871 af 29. august 2012, foretages følgende ændringer:

1. I § 12, stk. 1, ændres »det sociale nævn« til: »Ankestyrelsen«.

2. I § 12, stk. 2, ophæves.

Stk. 3 bliver herefter stk. 2.

§ 5

I lov om social pension, jf. lovbekendtgørelse nr. 783 af 9. juli 2012, som ændret ved lov nr. 1386 af 28. december 2011, § 1 i lov nr. 326 af 11. april 2012, § 7 i lov nr. 928 af 18. september 2012 og lov nr. 1380 af 23. december 2012, foretages følgende ændringer:

1. I § 50, stk. 1, indsættes efter »påklages«: »til Ankestyrelsen«.

2. I § 50, stk. 2, ændres »beskæftigelsesankenævnet, jf. kapitel 8 i lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats« til: »Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg«.

§ 6

I lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 1006 af 19. august 2010, som ændret ved § 2 i lov nr. 326 af 11. april 2012 og § 8 i lov nr. 928 af 18. september 2012, foretages følgende ændringer:

1. I § 49, stk. 1, indsættes efter »påklages«: »til Ankestyrelsen«.

2. I § 49, stk. 2, ændres »beskæftigelsesankenævnet, jf. kapitel 8 i lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats« til: »Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg«.

§ 7

I lov om individuel boligstøtte, jf. lovbekendtgørelse nr. 34 af 18. januar 2013, foretages følgende ændring:

1. I § 73 ændres »det sociale nævn« til: »Ankestyrelsen«.

§ 8

I lov tilbageholdelse af stofmisbrugere i behandling, jf. lovbekendtgørelse nr. 170 af 22. februar 2010, foretages følgende ændring:

1. I § 1, stk. 3, ændres »det sociale nævn« til: »Ankestyrelsen«.

Beskæftigelsesministeriet

§ 9

I lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats, jf. lovbekendtgørelse nr. 731 af 15. juni 2010, som ændret bl.a. ved § 4 i lov nr. 1364 af 28. december 2011 og senest ved § 2 i lov nr. 1380 af 23. december 2012, foretages følgende ændringer:

1. Afsnit VI ophæves.

2. § 56 a, stk. 6, affattes således:

»Stk. 6. Uenighed om afholdelsen af udgifter efter stk. 5 kan indbringes for Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg af kommunen, regionen eller vedkommende statslige myndighed.«

3. I § 67, stk. 1, ændres »regionen, beskæftigelsesankenævnene og de sociale nævn« til: regionen og Ankestyrelsen.

4. § 77 ophæves.

§ 10

I lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, jf. lovbekendtgørelse nr. 706 af 28. juni 2012, som ændret ved § 3 i lov nr. 1347 af 21. december 2012, lov nr. 1377 af 23. december 2012 og § 1 i lov nr. 1380 af 23. december 2012, foretages følgende ændringer:

1. § 128, stk. 1, affattes således:

»Jobcenterets afgørelser efter denne lov kan indbringes for Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg, jf. § 59 a i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område.«

2. To steder i § 128, stk. 2, to steder i § 128, stk. 3, og i § 128, stk. 4, ændres »beskæftigelsesankenævnet« til: »Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg«.

3. § 128, stk. 5, affattes således:

»Stk. 5. Kommunens afgørelser om fleksløntilskud efter § 70 f og tilskud til selvstændigt erhvervsdrivende efter § 70 g, stk. 5, efter denne lov kan indbringes for Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg, jf. § 59 a i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område.«

§ 11

I lov om aktiv socialpolitik, jf. lovbekendtgørelse nr. 190 af 24. februar 2012, som senest ændret ved § 3 lov nr. 1380 af 23. december 2012 og lov nr. 1399 af 23. december 2012, foretages følgende ændring:

1. § 98 affattes således:

»§ 98. Kommunens afgørelser efter denne lov, bortset fra afgørelser om ydelser efter kapitel 10 og 10 a og tilbagebetaling af disse ydelser, jf. § 95, kan indbringes for Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg, jf. § 59 a i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område.

Stk. 2. Afgørelser om ydelser efter kapitel 10 og 10 a og tilbagebetaling af disse ydelser, jf. § 95, kan indbringes for Ankestyrelsen, jf. § 52 a i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område.

Stk. 3. Kommunens henvisning til andre aktører efter § 47 a kan indbringes for Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg, jf. § 59 a i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område.

Stk. 4. Andre aktørers afgørelse, jf. § 47 a, kan inden 4 uger indbringes for kommunen.«

§ 12

I lov om sygedagpenge, jf. lovbekendtgørelse nr. 653 af 26. juni 2012, som ændret ved § 15 i lov nr. 326 af 11. april 2012, § 5 i lov nr. 928 af 18. september 2012, lov nr. 1378 af 23. december 2012 og § 5 i lov nr. 1380 af 23. december 2012, foretages følgende ændringer:

1. I § 72, stk. 2, 2. pkt., ændres "beskæftigelsesankenævnet eller Ankestyrelsen" til: "Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg".

2. § 77 affattes således:

»§ 77. Kommunens afgørelser efter denne lov og kommunens henvisning til andre aktører efter § 19 kan indbringes for Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg, jf. § 59 a i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område.

Stk. 2. Andre aktørers afgørelse, jf. § 19, kan inden 4 uger indbringes for kommunen.«

§ 13

I lov nr. 473 af 30. maj 2012 om en 2-årig forsøgsordning om jobpræmie til kontanthjælpsmodtagere med langvarig ledighed m.v., som ændret ved § 10 i lov nr. 1380 af 23. december 2012, foretages følgende ændring:

1. § 13 affattes således:

»§ 13. Kommunens afgørelser efter denne lov kan indbringes for Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg, jf. § 59 a i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område.«

§ 14

I lov nr. 1374 af 23. december 2012 om uddannelsesordning for ledige, som har opbrugt deres dagpengeret, foretages følgende ændring:

1. § 24 affattes således:

»§ 24. Kommunens afgørelser efter denne lov kan indbringes for Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg, jf. § 59 a i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område.«

§ 15

I lov om kompensation til handicappede i erhverv m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 727 af 7. juli 2009, som ændret ved § 5 i lov nr. 431 af 28. april 2010 og § 4 i lov nr. 153 af 28. februar 2012, foretages følgende ændringer:

1. § 17 a, stk. 1, affattes således:

»Klage over afgørelser i jobcentret om støtte til personlig assistance til handicappede i erhverv efter kapitel 3 og om personlig assistance under efter- og videreuddannelse efter kapitel 4 kan, af den som afgørelsen vedrører, indbringes for Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg, jf. § 59 a i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område.«

2. I § 17 a, stk. 2, 1. pkt., ændres »beskæftigelsesankenævnet« til: »Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg.«

3. I § 17 a, stk. 3, ændres »beskæftigelsesankenævnet« til: »Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg«, og »ankenævnet« ændres til: »udvalget«.

§ 16

I lov om fleksydelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 871 af 6. juli 2007, som senest ændret ved § 7 i lov nr. 1380 af 23. december 2012, foretages følgende ændringer:

1. § 37, stk. 1, affattes således:

»Kommunens afgørelser efter denne lov kan indbringes for Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg, jf. § 59 a i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område.«

2. I § 37, stk. 2, ændres »Ankestyrelsen« til: »Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg«.

§ 17

I lov om seniorjob, jf. lovbekendtgørelse nr. 1543 af 20. december 2006, som senest ændret ved § 1 i lov nr. 1379 af 23. december 2012, foretages følgende ændringer:

1. § 12, stk. 1, affattes således:

»Kommunens afgørelser efter § 4, stk. 1, § 5, § 6, stk. 1, § 8, § 9, § 11, stk. 1, nr. 2 og 3, og § 15, stk. 3, kan indbringes for Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg, jf. § 59 a i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område.«

2. I § 12, stk. 2, ændres "beskæftigelsesankenævnet og Arbejdsdirektoratet" til: "Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg og Arbejdsskadestyrelsen".

3. I § 12, stk. 2, nr. 1, og § 13 ændres »beskæftigelsesankenævnet« til: »Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg«.

4. I § 12, stk. 2, nr. 2, ændres "Arbejdsdirektoratet" til: "Arbejdsskadestyrelsen".

§ 18

I lov om delpension, jf. lovbekendtgørelse nr. 1096 af 16. november 2005, som ændret senest ved § 12 i lov nr. 922 af 18. september 2012, foretages følgende ændring:

1. I § 17 ændres »det sociale nævn, jf. kapitel 10« til: »Ankestyrelsen, jf. § 52 a«.

Ministeriet for Børn og Undervisning

§ 19

I dagtilbudsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 668 af 17. juni 2011, som ændret ved § 1 i lov nr. 275 af 5. april 2011, § 2 i lov nr. 558 af 18. juni 2012 og lov nr. 1230 af 18. december 2012 foretages følgende ændring:

1. I § 97 ændres »det sociale nævn« til: »Ankestyrelsen«.

§ 20

I lov om folkeskolen, jf. lovbekendtgørelse nr. 998 af 16. august 2010, som ændret senest ved § 3 i lov nr. 558 af 18. juni 2012, foretages følgende ændring:

1. I § 51, stk. 6, ændres »det sociale nævn« til: »Ankestyrelsen«.

§ 21

I lov om vejledning om uddannelse og erhverv samt pligt til uddannelse, beskæfti-gelse m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 671 af 21. juni 2010, som ændret ved § 22 i lov nr. 326 af 11. april 2012, foretages følgende ændring:

1. I § 9, stk. 3, ændres »det sociale nævn« til: »Ankestyrelsen«.

Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter

§ 22

I lov om almene boliger m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 884 af 10. august 2011, som ændret senest ved § 1 i lov nr. 1097 af 28. november 2012, foretages følgende ændringer:

1. I § 58 c, 1. pkt., udgår »henholdsvis det sociale nævn, som den kommune, der har truffet afgørelsen, hører under, og«.

2. I § 58 c, 2. pkt., ændres »§ 57« til: »§ 57 nr. 1,«.

3. I § 178 a, stk. 1, udgår: », det sociale nævns«.

§ 23

I lov om friplejeboliger, jf. lovbekendtgørelse nr. 897 af 17. august 2011, som ændret ved § 24 i lov nr. 326 af 11. april 2012 og § 2 i lov 1097 af 28. november 2012, foretages følgende ændring:

1. I § 4, 2. pkt., ændres »det sociale nævn, som opholdskommunen hører under,« til: »Ankestyrelsen«.

§ 24

I lov om boliger for ældre og personer med handicap, jf. lovbekendtgørelse nr. 666 af 17. juni 2010, foretages følgende ændringer:

1. I § 17, stk. 9, 1. pkt., udgår »for henholdsvis det sociale nævn, som den kommune, hvor boligerne er beliggende, hører under, og«.

2. I § 17, stk. 9, 2. pkt., ændres: »§ 57« til: »§ 57, nr. 1,«.

Ikrafttræden og overgangsbestemmelser

§ 25

Loven træder i kraft den 1. juli 2013.

§ 26

Stk. 1. Sager, der er indbragt for de sociale nævn eller beskæftigelsesankenævnene, og som ved lovens ikrafttræden ikke er færdigbehandlet, færdigbehandles af Ankestyrelsen eller Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg efter kapitel 9, 9 a og 10 i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område, som ændret ved denne lovs § 1.

Stk. 2. I sager, hvor Ankestyrelsen inden lovens ikrafttræden har modtaget en anmodning om at optage en klage til behandling efter § 59 a, stk. 2, eller § 63 i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område, og hvor beslutning om, hvorvidt afgørelsen opfylder betingelserne for at kunne blive behandlet i Ankestyrelsen endnu ikke er truffet ved denne lovs ikrafttræden, træffes beslutningen herom efter de hidtil gældende bestemmelser i § 57, nr. 1, jf. § 59 a og 63 i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område. Sager, der optages til behandling efter 1. pkt., behandles af Ankestyrelsen eller Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg efter kapitel 9, 9 a og 10 i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område, som ændret ved denne lovs § 1.

Stk. 3. Sager, som Ankestyrelsen inden lovens ikrafttræden har optaget til behandling efter § 59 a, stk. 2, eller § 63 i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område, og hvor der endnu ikke er truffet afgørelse ved denne lovs ikrafttræden, behandles af Ankestyrelsen eller Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg efter kapitel 9, 9 a og 10 i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område, som ændret ved denne lovs § 1.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Bemærkninger til lovforslaget

2. Indledning og baggrund

Lovforslaget er en del af udmøntningen af aftalen af 9. november 2012 om ny en struktur for statsforvaltningerne, som regeringen (Socialdemokraterne, Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti) og Enhedslisten og Liberal Alliance i forbindelse med finansloven for 2013 har indgået om en samlet og holdbar løsning for statsforvaltningerne.

Aftalen om en ny struktur for statsforvaltningerne indebærer, at statsforvaltningernes opgaver foreslås samlet i én ny landsdækkende statsforvaltning.

Der henvises nærmere til det af økonomi- og indenrigsministeren samtidigt fremsatte lovforslag om ændring af lov om regional statsforvaltning, lov om ægteskabsindgåelse og opløsning, lov om børns forsørgelse og forskellige andre love (Ændret organisering af statsforvaltningerne, regelforenklinger og omkostningsdækkende egenbetaling på det familieretlige område m.v.)

I aftalen indgår tillige en reform af den eksisterende klagestruktur på det sociale område og det beskæftigelsesmæssige område, som bl.a. skal bidrage til en kortere sagsbehandlingstid og mere ensartet kvalitet i sagsbehandlingen, med henblik på at styrke borgernes retssikkerhed og samtidig øge effektiviteten i opgavevaretagelsen. Ankestyrelsen vil fremover være den eneste klageinstans i forhold til kommunale afgørelser på det sociale og beskæftigelsesmæssige område, idet klagesagsbehandlingen af kommunale afgørelser på det sociale område og det beskæftigelsesmæssige område placeres i Ankestyrelsen, og de sociale nævn og beskæftigelsesankenævnene med sekretariat i statsforvaltningerne nedlægges. Denne del af aftalen udmøntes i nærværende lovforslag.

Med de to forslag foreslås det at skabe en samlet løsning for de økonomiske og organisatoriske udfordringer, statsforvaltningerne har haft.

I dette lovforslag foreslås følgende hovedelementer:

- Klagesagsbehandlingen placeres ét sted - i Ankestyrelsen - frem for som i dag i hver af de fem statsforvaltninger, idet behandlingen af klagesager på de to områder ikke kræver borgerens tilstedeværelse. De sociale nævn og beskæftigelsesankenævnene nedlægges hermed.

- Klagesystemet omlægges, så principielle sager allerede behandles i første klageinstans og derved overflødiggør en yderligere klageinstans. Herved reduceres klagesystemet med en instans.

- I den nye klagestruktur sikres det også, at de klagesager, der er principielle, eller har et stort element af skøn, behandles med inddragelse af lægmænd. De almindelige sager afgøres ved almindelig administrativ behandling, det vil sige uden medvirken af beskikkede medlemmer.

- Den kvalitetssikring af klagesagsbehandlingen, der allerede foretages i dag, udvides, så den også omfatter den visitation af sagerne til principiel behandling, der skal ske i den nye klagestruktur. Endvidere understøttes kvaliteten også ved, at der fremadrettet bliver mulighed for at revisitere sager til principiel behandling.

- Der oprettes et Rådgivende Praksisudvalg med beskikkede medlemmer, der skal rådgive Ankestyrelsen vedrørende:

- Visitationskriterier.

- Behovet for særlige indsatsområder på baggrund af kvalitetsmålinger af kommunale afgørelser m.v.

- Generel formidling og vejledning i forhold til praksis.

- Praksiskoordinering af kommunerne.

Baggrunden for lovforslaget er

dels de udfordringer, som statsforvaltningerne står overfor, og som bl.a. kan henføres til faldende bevillinger, stigning i opgavemængden samt uhensigtsmæssigheder i organiseringen af opgaver. På den baggrund har statsforvaltningerne bl.a. vanskeligt ved at imødekomme de sagsbehandlingstider, der er opstillet,

dels en række retssikkerhedsmæssige ulemper i det eksisterende klagesystem, der er blevet påpeget i en rapport, udarbejdet af Deloitte for Beskæftigelsesministeriet, om klagesystemet på beskæftigelsesområdet (udgivet marts 2012). Der blev i rapporten navnlig påpeget store forskelle i sagsbehandlingstiden fra region til region, og forskelle i kvalitet, sagsbehandlingspraksis og prioritering af sagsområder.

Der henvises om de økonomiske og organisatoriske udfordringer for statsforvaltningerne nærmere til det af økonomi- og indenrigsministeren samtidigt fremsatte lovforslag om ændring af lov om regional statsforvaltning, lov om ægteskabsindgåelse og opløsning, lov om børns forsørgelse og forskellige andre love (Ændret organisering af statsforvaltningerne, regelforenklinger og omkostningsdækkende egenbetaling på det familieretlige område m.v.). Med de to forslag skabes således en samlet løsning for de økonomiske og organisatoriske udfordringer, statsforvaltningerne har haft.

De foreslåede forenklinger af klagestrukturen forventes at medføre:

- Mere ensartet praksis for afgørelser på tværs af landet, så det bliver uden betydning for sagsbehandlingen, hvor i landet en borger bor.

- Højere kvalitet i sagsbehandlingen gennem samling og specialisering.

- Kortere sagsbehandlingstider gennem mere fleksibel og effektiv ressourceudnyttelse.

- Lavere samlet ressourceforbrug.

- Større gennemsigtighed i klageprocessen for borgerne.

- Hurtigere behandling af principielle sager.

- Større sikkerhed for, at alle principielle sager faktisk behandles som sådanne, idet der sker en indledningsvis visitation, og der ikke skal ske en aktiv anke af nævnenes afgørelse.

Som et led i de forenklinger der er aftalt i den nævnte aftale foreslås endvidere, at kommunerne skal benytte et ankeskema ved genvurdering af klagesager. Formålet hermed er at spare tid og ressourcer i såvel kommuner som klageinstans.

Som følge af nedlæggelse af de sociale nævn foreslås endelig, at afgørelser om optagelse i særlige botilbud uden samtykke efter lov om social service, der i dag træffes af de sociale nævn efter indstilling fra kommunalbestyrelsen, fremover træffes af statsforvaltningen. Afgørelserne vil som hidtil kunne påklages til Ankestyrelsen.

Endelig foreslås en konsekvensændring som følge af ressortomlægningen mellem ministerierne ved Kgl. Resolution af henholdsvis 3. og 5. oktober 2011.

Social- og Integrationsministeriet og Beskæftigelsesministeriet vil følge udviklingen i sagsbehandlingstider i klagesystemet og antallet af klager og omgørelsesprocenter herfor. Social- og integrationsministeren vil ved udgangen af 2016, når det nye klagesystem er fuldt implementeret, orientere Folketingets Socialudvalg om udviklingen.

3. Lovforslagets hovedindhold

Lovforslaget indeholder på den baggrund følgende elementer:

- Forenklet klagestruktur på det sociale og beskæftigelsesmæssige område

- Obligatorisk brug af ankeskema til effektiv oplysning af klagesager

- Behandling af sager om optagelse i særlige botilbud efter §§ 131 og 134 i lov om social service (serviceloven).

3.1. Forenklet klagestruktur på det sociale og beskæftigelsesmæssige område

3.1.1. Gældende ret - det eksisterende klagesystem

Lov om retssikkerhed og administration på det sociale område (retssikkerhedsloven) fastlægger grundlæggende regler for, hvordan myndigheder på det sociale område skal behandle sager. Loven indeholder herunder de overordnede klageregler på det sociale område og tillige i et vist omfang på det beskæftigelsesmæssige område. Der er herudover fastsat generelle regler om klage på det beskæftigelsesmæssige område i lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats.

Efter gældende ret kan kommunalbestyrelsens, herunder jobcentrets, afgørelser indbringes for henholdsvis det sociale nævn og beskæftigelsesankenævnet i det omfang, dette er fastsat i lovgivningen. De sociale nævns og beskæftigelsesankenævnenes afgørelser kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, men Ankestyrelsen kan på baggrund af en klage optage en sag til behandling, når Ankestyrelsen skønner, at sagen er af generel eller principiel betydning.

I de enkelte faglove er der fastsat regler om anvendelse af klagesystemet på det sociale eller beskæftigelsesmæssige område. Det er således fastsat i de enkelte love på det sociale og beskæftigelsesmæssige område, om klagesystemet finder anvendelse, og om klage kan indbringes for det sociale nævn eller beskæftigelsesankenævnet.

3.1.1.1. De sociale nævn

De gældende regler om de sociale nævn blev i væsentligt omfang udformet ved lov nr. 574 af 24. juni 2005 om ændring af lov om retssikkerhed og administration på det sociale område og andre love og om ophævelse af lov om udlægning af åndssvageforsorgen og den øvrige særforsorg m.v. og lov om gennemførelse af visse tjenestemandsretlige og pensionsmæssige forhold m.v. i forbindelse med gennemførelse af lov nr. 333 af 19. juni 1974 om social bistand (konsekvensrettelser på det sociale område som følge af kommunalreformen) i forbindelse med gennemførelsen af kommunalreformen. Samtidig blev der indført regler om beskæftigelsesankenævn, jf. herom afsnit 3.1.1.2. De sociale nævns sammensætning er ændret ved lov nr. 596 af 18. juni 2012 om ændring af lov om social service og lov om retssikkerhed og administration på det sociale område (Inddragelse af faglige og økonomiske hensyn, fastsættelse af serviceniveauer, refusion for særlig dyre enkeltsager, afregningsfrister og opprioritering af juridisk sagkyndige i de sociale nævn), hvor den juridiske ekspertise i nævnene blev styrket med et juridisk sagkyndigt medlem, jf. nedenfor.

De sociale nævn behandler klager over afgørelser, der er truffet af kommunalbestyrelsen efter den sociale lovgivning. Regler herom er fastsat i de enkelte sociale love og i kapitlerne 7 og 10 i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område (retssikkerhedsloven).

Det drejer sig om klager over afgørelser efter følgende love:

- lov om social pension med undtagelse af afgørelser efter kapitel 3 og §§ 43 a, og 44,

- lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension med undtagelse af afgørelser efter §§ 13-15, 21, 24, 44 og 54, stk. 3 og 4,

- kapitel 10 og 11 i lov om individuel boligstøtte,

- kapitel 10 og 10 a i lov om aktiv socialpolitik og afgørelser om tilbagebetaling af ydelser efter kapitel 10 og 10 a, jf. § 95,

- lov om social service,

- ov om almene boliger m.v. og lov om boliger for ældre og personer med handicap,

- repatrieringsloven,

- lov om folkeskolen (afgørelser om søskendetilskud og fripladstilskud),

- lov om gebyrer og morarenter vedrørende visse ydelser, der opkræves af kommunerne og inddrives af inddrivelsesmyndigheden,

- Integrationsloven for så vidt angår kommunalbestyrelsens afgørelser efter kapitel 3 om boligplacering af flygtninge og §§ 35-39,

- dagtilbudsloven og

- kapitel 2 i lov om friplejeboliger.

For nogle af de nævnte love er myndighedsansvaret for en række afgørelser overført fra kommunerne til Udbetaling Danmark i perioden fra 1. oktober 2012 til1. marts 2013. Det gælder endvidere lov om en børne- og ungeydelse

Klage over Udbetaling Danmarks afgørelser skal ske til Ankestyrelsen som første og eneste klageinstans. Der henvises til lov nr. 326 af 11. april 2012 om ændring af forskellige love som følge af etableringen af Udbetaling Danmark og om ophævelse af lov om ændring af regler for statens udbetaling af refusion af kommunernes udgifter i henhold til den sociale pensions- og bistandslovgivning m.v. (Fordeling af myndighedsansvaret mellem kommunerne og Udbetaling Danmark m.v.).

Herudover træffer de sociale nævn afgørelse i visse sager efter lov om almene boliger m.v. og lov om boliger for ældre og personer med handicap, Integrationsloven, repatrieringsloven, lov om opkrævning af underholdsbidrag og lov om folkeskolen (afgørelser om søskendetilskud og fripladstilskud). 0

I hver region er efter retssikkerhedslovens § 45 nedsat et eller flere nævn. De sociale nævn består af direktøren for den regionale statsforvaltning, som er formand for nævnet, to beskikkede medlemmer, som udpeges af social- og integrationsministeren efter indstilling fra henholdsvis kommunalbestyrelserne i regionen og Danske Handicaporganisationer, samt 1 juridisk sagkyndigt medlem udpeget af ministeren blandt Ankestyrelsens ansatte efter indstilling fra styrelseschefen for Ankestyrelsen. I praksis delegerer direktøren for statsforvaltningen formandsposten til en kontorchef i statsforvaltningen, hvor nævnet er placeret.

De sociale nævn foretager efter retssikkerhedslovens § 69 en retlig prøvelse af de kommunale afgørelser.

Afgørelser i de enkelte sager træffes ved stemmeflerhed.

I sager, hvor der ikke er tvivl om afgørelsen, træffes afgørelsen af formanden uden mødebehandling i nævnet. Formanden skal orientere nævnets medlemmer om praksis i disse sager.

Omfanget af formandsafgørelser udgjorde i 2011 61 procent af afgørelserne, stigende til 82,5 procent i 3. kvartal af 2012.

De sociale nævns afgørelser kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed. Ankestyrelsen kan dog på baggrund af en klage tage en sag op til behandling, når Ankestyrelsen skønner, at sagen har generel eller principiel betydning. De sociale nævns afgørelser er således i de fleste tilfælde udtryk for den endelige administrative afgørelse i konkrete sager på det sociale område.

De sociale nævn traf i 2011 afgørelse i 19.969 sager.

3.1.1.2. Beskæftigelsesankenævnene

Beskæftigelsesankenævnene blev oprettet som led i kommunalreformen med vedtagelsen af lov nr. 522 af 24. juni 2005 om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats og afløste en række administrative klageinstanser på det statslige og kommunale område, herunder de sociale nævn. Etableringen af beskæftigelsesankenævnene skete samtidig med etableringen af jobcentrene og skulle, ligesom det var tilfældet med det sociale klagesystem, sikre et enstrenget beskæftigelsessystem og en sammenhængende indsats på beskæftigelsesområdet.

Beskæftigelsesankenævnene er klageinstans for jobcentrenes og kommunernes afgørelser efter den beskæftigelsesmæssige lovgivning, herunder bl.a. lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, lov om aktiv socialpolitik, lov om sygedagpenge og lov om kompensation til handicappede i erhverv. Endvidere er nævnene klageinstans for afgørelser om førtidspension og invaliditetsydelse, idet disse vedrører vurdering af arbejdsevnen og derfor naturligt hører sammen med sager, som beskæftigelsesankenævnene i øvrigt behandler. Andre ydelser efter den sociale pensionslovgivning f.eks. bopælstid, personlige tillæg og opgørelse af indtægt og formue, som er fælles for folkepension og førtidspension, behandles af de sociale nævn.

Sagerne behandles i beskæftigelsesankenævnene efter reglerne i kapitel 10 i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område.

Nævnenes afgørelser kan indbringes for Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg, hvis styrelsen skønner, at sagen er principiel.

Beskæftigelsesankenævnenes sammensætning og nedsættelse er reguleret i lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats.  Nævnene er sammensat af direktøren for statsforvaltningen som formand, og beskæftigelsesregionens direktør er fast medlem. De indstillende organisationer er kommunerne i regionen, Landsorganisationen i Danmark (LO), Dansk Arbejdsgiverforening (DA), Danske Handicaporganisationer (DH) og Funktionærernes og Tjenestemændenes/Akademikernes Centralorganisation (FTF/AC) i forening.

Beskæftigelsesankenævnene traf i 2011 afgørelse i 15.958 sager.

Omfanget af formandsafgørelser udgjorde i 2011 65 procent af afgørelserne, stigende til 79,6 procent i 3. kvartal af 2012.

3.1.1.3. Ankestyrelsen

Det er fastsat i den gældende retssikkerhedslovs § 50, at Ankestyrelsen er klageinstans for administrative afgørelser i det omfang, det fastsættes ved lov.

Ankestyrelsen træffer afgørelse i en række forskellige typer af klagesager. Kun nogle af disse afgørelsestyper berøres indholdsmæssigt af nærværende lovforslag. Det drejer sig primært om klager over afgørelser truffet af de sociale nævn og beskæftigelsesankenævnene, dvs. sager på det sociale område og det beskæftigelsesmæssige område, hvor afgørelse i 1. instans er truffet af kommunalbestyrelsen.

For så vidt angår klager over afgørelser på det sociale område og det beskæftigelsesmæssige område, er det fastsat i retssikkerhedslovens § 59 a og § 63, at disse som hovedregel ikke kan indbringes for anden administrativ myndighed. Ankestyrelsen kan dog tage en sag op til behandling, når Ankestyrelsen skønner, at sagen har generel eller principiel betydning. Det er kun den, som afgørelsen vedrører, eller kommunalbestyrelsen, der kan anmode Ankestyrelsen om at tage en sag op til behandling. Dog kan visse spørgsmål om konkurrenceforvridning på det beskæftigelsesmæssige område indbringes af andre med væsentlig interesse i afgørelsen.

Beslutningen om, hvorvidt en sag opfylder betingelserne for at blive behandlet i Ankestyrelsen træffes af en ankechef. Beslutningen skal være truffet senest 14 dage efter, at Ankestyrelsen har modtaget sagen.

Ankestyrelsen modtog i 2011 anmodning om optagelse til principiel behandling i 4.070 sager på det sociale område og det beskæftigelsesmæssige område. Heraf optog styrelsen 499 sager på det sociale og beskæftigelsesmæssige område til principiel behandling.

For Ankestyrelsen gælder efter § 69, at styrelsen kan efterprøve retlige spørgsmål, det vil sige, om der er truffet en lovlig afgørelse. Den retlige prøvelse indeholder en række elementer, herunder almene juridiske spørgsmål, fortolkning af gældende regler, overensstemmelse med forvaltningsretlige principper, sagsbehandlingen og vurderingen af de faktiske omstændigheder. Den retlige prøvelse af skønsmæssige afgørelser omfatter tillige en prøvelse af, om skønnet ligger inden for lovgivningens rammer for udøvelsen af skønnet, og om skønnet er foretaget lovligt. Det beror på typen af sag, om afgørelsen træffes af en eller flere ansatte i Ankestyrelsen, og på hvilken måde der deltager beskikkede medlemmer ved afgørelsen.

Ankestyrelsens afgørelser træffes som udgangspunkt af styrelseschefen, vicestyrelseschefen og et antal ankechefer samt et antal beskikkede medlemmer, der udpeges af social- og integrationsministeren efter indstilling fra Dansk Arbejdsgiverforening, Landsorganisationen i Danmark, Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd, KL og Danske Handicaporganisationer.

Afgørelser, som er truffet af de sociale nævn, og som kan behandles, fordi de har principiel eller generel betydning, behandles i Ankestyrelsen i møde med 2 medlemmer og 2 ankechefer, hvoraf den ene er formand, jf. lovens § 55, stk. 1.

Afgørelser, der træffes af Udbetaling Danmark (i 1. instans) kan efter retssikkerhedslovens § 64 a indbringes for Ankestyrelsen i det omfang, det er fastsat i de enkelte love, der er nævnt i § 1 i lov om Udbetaling Danmark. Ankestyrelsen er således ankeinstans for Udbetaling Danmarks afgørelser efter barselloven, lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag, lov om opkrævning af underholdsbidrag, lov om en børne- og ungeydelse, lov om social pension, lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v., og lov om individuel boligstøtte.

Ankestyrelsens afgørelser i disse sager træffes efter retssikkerhedslovens § 53, stk. 4, af ankechefen, hvis der ikke er tvivl om afgørelsen. Øvrige sager afgøres på et møde med 2 beskikkede medlemmer og 1 ankechef, der er formand. Ankechefen kan i tilfælde, hvor der er tale om en øjeblikkelig trangssituation, eller hvor der i øvrigt er særligt behov herfor, træffe en foreløbig afgørelse. Den foreløbige afgørelse skal snarest muligt herefter behandles i et møde.

Kommunale afgørelser efter lov om social pension, lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v., lov om individuel boligstøtte kan påklages efter de almindelige regler om klageadgang, dvs. primært til de sociale nævn og beskæftigelsesnævne, jf. ovenfor herom.

På det beskæftigelsesmæssige område træffes afgørelserne af Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg.

Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg blev oprettet ved lov nr. 574 af 24. juni 2005 om ændring af lov om retssikkerhed og administration på det sociale område og andre love (Konsekvensrettelser på det sociale område som følge af kommunalreformen). Beskæftigelsesankenævnene skulle behandle klager over de kommunale afgørelser, og nævnenes afgørelser skulle fortsat kunne indbringes for Ankestyrelsen, når styrelsen skønnede, at sagen var principiel eller generel.

For at sikre et enstrenget klagesystem i Ankestyrelsen og parternes indflydelse på afgørelserne blev Beskæftigelsesudvalget sammensat af 2 ankechefer samt medlemmer udpeget af beskæftigelsesministeren efter indstilling fra henholdsvis KL, LO, DA og DH, når udvalget behandler klager over beskæftigelsesankenævnenes afgørelser efter lovgivningen, dvs. bl.a. lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, lov om aktiv socialpolitik og lov om sygedagpenge.

Endvidere behandler Beskæftigelsesudvalget klager over afgørelser, truffet af andre end beskæftigelsesankenævnene, når det er fastsat ved lov. Det gælder bl.a. afgørelser efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. I disse sager deltager KL, LO og DA.

Behandlingen af klager i Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg over beskæftigelsesankenævnenes afgørelser behandles ligesom klager over afgørelser fra de sociale nævn efter en række forvaltningsretlige regler i retssikkerhedslovens kapitel 9.

3.1.1.4. Praksiskoordinering

Udover at fungere som den øverste administrative klageinstans på det beskæftigelsesmæssige område og det sociale område har Ankestyrelsen efter retssikkerhedslovens § 76 pligt til på landsplan at koordinere, at afgørelser, som kan indbringes for Ankestyrelsen, de sociale nævn og beskæftigelsesankenævnene, træffes i overensstemmelse med lovgivningen.

Det sociale nævn og beskæftigelsesankenævnet har pligt til inden for sit område at koordinere, at afgørelser, som kan indbringe for nævnet, træffes i overensstemmelse med lovgivningen.

Sigtet med koordinering af praksis er, om der inden for en sagstype måtte være generelle forhold, som myndighederne bør være opmærksomme på, og som kan give anledning til justeringer af den måde, som myndighederne behandler sagerne på.

Ankestyrelsen nedsætter efter de gældende regler, jf. retssikkerhedslovens §§ 80 og 81, et rådgivende udvalg, "Det Rådgivende Praksisudvalg", der har til opgave at følge og rådgive Ankestyrelsen om koordinering af praksis. Styrelseschefen for Ankestyrelsen er formand for udvalget. De øvrige medlemmer udpeges efter indstilling fra KL, DA, LO, FTF og DH, der alle indstiller beskikkede medlemmer til Ankestyrelsen, samt direktørerne for statsforvaltningerne i forening.

3.1.2. Regeringens overvejelser bag forslaget om en ændret klagestruktur

Statsforvaltningernes økonomi har gennem en årrække været udfordret med faldende bevillinger samtidig med, at sagerne er vokset både i antal og i kompleksitet.

Denne tendens har vist sig aktuel på det beskæftigelsesmæssige område, for beskæftigelsesankenævnenes vedkommende, og på det sociale område, for så vidt angår de sociale nævns virksomhed, idet sammenhængen mellem tilgængelige ressourcer og aktiviteter er en særlig udfordring for disse nævns vedkommende.

Udfordringen skyldes, at der siden 2007 har været en markant stigning i antallet af indkomne klagesager til beskæftigelsesankenævnene og de sociale nævn, der, til trods for en produktionsstigning, har oplevet, at antallet af indkomne sager har oversteget nævnenes produktion.

Tendensen omkring nævnenes udfordringer med klagesagsbehandlingen understøttes af den evaluering af klagesystemet på beskæftigelsesområdet, som et konsulentfirma har gennemført for Beskæftigelsesministeriet som led i den politiske aftale om kommunalreformen.

Formålet med evalueringen var at undersøge, i hvilket omfang indretningen af klagesystemet på det beskæftigelsesmæssige område understøtter borgernes retssikkerhed på betryggende måde, samt om ressourcerne på området udnyttes på en effektiv måde.

Beskæftigelsesministeriet fremlagde på den baggrund i februar 2012 resultaterne af ovennævnte analyse, som påpegede en række retssikkerhedsmæssige uhensigtsmæssigheder ved det eksisterende klagesystem. Konklusionerne antages i vidt omfang også at gøre sig gældende på det sociale område.

Analysen viste, at den eksisterende organisering af nævnsområdet har en række uhensigtsmæssigheder, der betyder, at borgerne behandles forskelligt såvel processuelt som indholdsmæssigt afhængigt af de enkelte regionale nævn, herunder

- Store forskelle i nævnenes sagsbehandlingstid (eksempelvis fra 10 til 39 uger i beskæftigelsesankenævnene).

- Forskelle i kvalitet.

- Forskelle i sagsbehandlingspraksis.

- Forskelle i prioritering af sager til behandling med deltagelse af beskikkede medlemmer.

I forhold til borgernes retssikkerhed vurderer rapporten herudover, at borgerne har vanskeligt ved at gennemskue klagesystemet. Det gælder i forhold til både forståelsen af, hvem der behandler, og hvordan klagen behandles.

Da den nuværende klagestruktur således ikke har vist sig at være optimal, har det været et mål med aftalen om en ny struktur for statsforvaltningerne og omlægning af klagesystemet, at finde en løsning, der kan styrke borgernes retssikkerhed i forhold til de påpegede uhensigtsmæssigheder, og som samtidig øger effektiviteten i opgavevaretagelsen på det beskæftigelsesmæssige område og det sociale område.

3.1.3. Den foreslåede ordning - en forenklet klagestruktur

Det foreslås at forenkle klagestrukturen på det beskæftigelsesmæssige område og det sociale område således, at de klageopgaver, der i dag udføres af beskæftigelsesankenævnene og de sociale nævn og i Ankestyrelsen, fremover samles i Ankestyrelsen. Klagesagsbehandlingen placeres dermed ét sted frem for i hver af de fem statsforvaltninger og i Ankestyrelsen, som tilfældet er i dag. De sociale nævn og beskæftigelsesankenævnene nedlægges.

Klagesystemet foreslås omlagt, så principielle sager allerede behandles i første klageinstans, og derved overflødiggør en yderligere klageinstans. Herved reduceres klagesystemet med en instans.

Principielle sager behandles som hidtil med medvirken af beskikkede medlemmer.

Det foreslås, at hovedparten af klagesagerne afgøres af ansatte i Ankestyrelsen på styrelseschefens ansvar uden medvirken af beskikkede medlemmer.

Det foreslås dog, at der skal medvirke beskikkede medlemmer ved behandlingen i Ankestyrelsen også af et antal sager, som ikke er principielle.

Det foreslås, at der i Ankestyrelsen blandt alle de indkomne klager foretages en visitering af sager, der behandles som principielle, andre sager, der behandles med medvirken af beskikkede medlemmer, og øvrige sager. Det foreslås, at der bliver mulighed for at revisitere sager til principiel behandling.

Elementerne i den foreslåede forenklede klagestruktur er beskrevet nærmere i de følgende afsnit.

Den foreslåede forenkling af klagesystemet foreslås gennemført dels ved en ændring af retssikkerhedsloven, jf. lovforslagets § 1, og lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats, jf. lovforslagets § 9, dels ved ændring af de enkelte faglove, der henviser til klagesystemet på det sociale område og det beskæftigelsesmæssige område, jf. forslagets §§ 2-8 og 10-23.

3.1.3.1. Behandling af alle klager i Ankestyrelsen

Det foreslås, at behandlingen af alle klager over kommunalbestyrelsernes afgørelser på det beskæftigelsesmæssige område og det sociale område placeres i Ankestyrelsen, og at de sociale nævn og beskæftigelsesankenævnene med sekretariat i de eksisterende statsforvaltninger nedlægges. Med den foreslåede omlægning af klagesystemet vil kommunale afgørelser på det sociale og beskæftigelsesmæssige område fremover alene kunne påklages til Ankestyrelsen som første og sidste klageinstans.

Alle klager behandles på den måde af samme myndighed frem for som dag i hver af de fem regioner. Behandlingen af klagesager kræver ikke borgerens tilstedeværelse, og sagerne vedrører generelle landsdækkende regler. Der er således ikke behov for, at klageinstanser er placeret regionalt.

En sådan samling af klagesagsbehandlingen giver grundlag for at sikre ensartet praksis for afgørelser på tværs af landet, så det bliver uden betydning for afgørelsen, hvor i landet borgeren bor.

Samtidig giver samlingen i én myndighed grundlag for bedre kvalitet og ressourceudnyttelse gennem faglig specialisering og fleksibel fordeling af ressourcer til de områder, hvor der konkret er behov for det.

Endelig forventes ordningen at give grundlag for kortere, mere ensartede sagsbehandlingstider gennem muligheden for mere fleksibel ressourceudnyttelse og specialisering.

Som konsekvens af forslaget får kommunerne - bortset fra sagerne om mellemkommunal uenighed - ikke mulighed for at klage over afgørelser i klagesystemet, idet en afgørelse kun kan behandles én gang i klagesystemet. Såvel kommuner som borgere får imidlertid gennem den foreslåede visitation sikkerhed for, at indklagede kommunale afgørelser i alle tilfælde bliver behandlet som principielle, hvis Ankestyrelsen finder grundlag herfor.

3.1.3.2. Behandling af klagesager i Ankestyrelsen uden medvirken af beskikkede medlemmer

Som et led i flytningen af i størrelsesordenen 36.000 årlige klagesager fra de sociale nævn og beskæftigelsesankenævnene til Ankestyrelsen foreslås, at sagerne som udgangspunkt behandles i Ankestyrelsen uden medvirken af beskikkede medlemmer, ligesom langt hovedparten (80 pct. af klagesagerne) i nævnene i dag behandles uden medvirken af beskikkede medlemmer, fordi der ikke er tvivl om afgørelserne, jf. retssikkerhedslovens § 71, stk. 2.

Det foreslås, at sagerne behandles og afgøres af ansatte i Ankestyrelsen på styrelseschefens overordnede ansvar uden møde eller anden deltagelse af beskikkede medlemmer.

Det foreslås i den forbindelse, at styrelseschefens adgang til at overlade sine beføjelser efter lovgivningen til andre ansatte udvides til at omfatte andre end vicestyrelseschefen og ankecheferne. De afgørelser, der træffes administrativt vil dermed kunne afgøres under direkte ansvar fra andre ansatte end vicestyrelseschefen eller en ankechef.

Samtidig foreslås, at Ankestyrelsens afgørelser i sager, der er behandlet i Udbetaling Danmark i 1. instans, og hvor der i ikke er tvivl om afgørelsen, fremover træffes på samme måde.

3.1.3.3. Én klageinstans for alle sager

Det foreslås, at principielle klagesager over kommunalbestyrelsens afgørelser behandles i Ankestyrelsen som første og eneste administrative klageinstans. Principielle klagesager på det beskæftigelsesmæssige område behandles tilsvarende af Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg. Med forslaget vil klagesystemet således blive reduceret med en klageinstans.

Ændringen har alene betydning for i størrelsesordenen 3600 sager årligt svarende til det antal sager, hvor der i dag anmodes om optagelse til principiel behandling i Ankestyrelsen(der blev i 2011 optaget 499 sager til principiel behandling). For de resterende sager, hvor behandlingen i dag afsluttes i de sociale nævn eller beskæftigelsesankenævnene, vil der uændret være én klageinstans.

Det foreslås, at de sager, der udtages til principbehandling, visiteres af Ankestyrelsen blandt samtlige indkomne klager.

Det foreslås, at der ikke fastsættes en frist i retssikkerhedsloven for, hvornår visitationen skal være sket. Der er ikke det samme hensyn til borgeren, som der er i dag, hvor der efter retssikkerhedslovens § 57, nr. 1, gælder en 14 dages frist for vurderingen af, om en sag skal optages til principiel behandling i Ankestyrelsen, idet sagen under alle omstændigheder efter forslaget skal efterprøves i Ankestyrelsen. Borgeren behøver ikke en hurtig meddelelse om, hvorvidt sagen afgøres administrativt eller som principiel sag. Der gælder det samme kvalitetskrav til afgørelsens resultat.

Hvis en sag, der ikke er udvalgt som principiel, senere under Ankestyrelsens behandling viser sig at indeholde elementer, der gør, at den bør principbehandles, skal Ankestyrelsen kunne omvisitere sagen til principiel behandling. Denne fleksibilitet ville gå tabt, hvis der blev fastsat en tidsfrist for visitation i loven.

Allerede i dag er det kun et mindre antal sager, der skønnes at have generel eller principiel betydning, og som skønnes egnet til at vejlede kommunerne om fortolkningen af regler og fastlæggelse af rammerne for reglernes anvendelse. Der forventes ingen væsentlig ændring i antallet af sager med generel eller principiel betydning.

Udvælgelsen af de principielle eller generelle sager sker på baggrund af kriterier, som er fastsat på grundlag af praksis. Med forslaget vil udvælgelsen ske på baggrund af et væsentligt større antal sager end efter de gældende regler, hvor det kun er sager, der påklages til Ankestyrelsen som 3. instans, der kan blive antaget til principiel eller generel behandling. Hermed vil der blive bedre mulighed for inden for på forhånd udvalgte temaer eller lovområder at udvælge principielle eller generelle sager, der er egnede til at vejlede kommunerne om anvendelse af reglerne.

Temaerne for principiel behandling fastlægges løbende på baggrund af vidensopsamling fra klagesagerne.

Principielle sager på det sociale område vil som hidtil blive mødebehandlet i Ankestyrelsen med deltagelse af to beskikkede medlemmer og to ansatte i Ankestyrelsen (udvidet votering), og afgørelserne vil blive offentliggjort som principafgørelser på Ankestyrelsen hjemmeside. Principielle sager på det beskæftigelsesmæssige område vil som hidtil blive behandlet af Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg.

Den foreslåede ændring indebærer, at både den enkelte borger og kommunerne får en hurtigere afklaring af principielle sager, idet disse afgøres endeligt efter én behandling. Principafgørelserne vil derfor også hurtigere danne grundlag for afgørelser i andre sager.

Endelig indebærer forslaget et mere gennemskueligt klagesystem for borgerne og dermed øget retssikkerhed for den enkelte borger, idet alle klager behandles én gang af samme klageinstans, og idet borgeren får vished om, at en afgørelse er endelig i det administrative klagesystem, når afgørelsen over borgerens klage er truffet.

Den foreslåede ændrede klagestruktur medfører således på den baggrund ikke et behov for et større antal principielle afgørelser i Ankestyrelsen.

3.1.3.4. Øget inddragelse af beskikkede medlemmer i Ankestyrelsens afgørelser

Som det fremgår af beskrivelsen af gældende ret, jf. afsnit 3.1.1.3. , medvirker beskikkede medlemmer kun i afgørelserne af en mindre del af de sager, der behandles i de sociale nævn og beskæftigelsesankenævnene.

For at bevare lægmandselementet og de beskikkede medlemmers indsigt i og indflydelse på behandlingen i kommunale sager også ud over de sager, der behandles som principielle i Ankestyrelsen, foreslås fastsat i loven, at beskikkede medlemmer skal inddrages i behandlingen af et antal konkrete, men ikke principielle ankesager.

Det er hensigten, at Ankestyrelsen udvælger en kvote på op til i alt 1.200 sager med et stort element af skøn, det vil sige, som ikke er principielle, men kan danne grundlag for vurderinger af skønnets anvendelse i de konkrete sager. Som beskrevet i afsnit 3.1.1.3. ovenfor, kan Ankestyrelsen efterprøve retlige spørgsmål, det vil sige, om der er truffet en lovlig afgørelse, jf. lovens § 69. Den retlige prøvelse af skønsmæssige afgørelser omfatter en prøvelse af, om skønnet ligger inden for lovgivningens rammer for udøvelsen af skønnet, og om skønnet er foretaget lovligt.

Af de op til i alt 1.200 sager forventes op til 400 udvalgt til egentlig mødebehandling med 2 beskikkede medlemmer og 1 ankechef efter retssikkerhedslovens § 53, stk. 1, eller til mødebehandling i Beskæftigelsesudvalget efter § 59 a, stk. 4, og op til 800 forventes udvalgt til at blive forelagt de beskikkede medlemmer ved skriftlig votering, jf. § 53, stk. 2, og § 59 d, stk. 6. Det forudsættes, at sidstnævnte sager, ligesom skriftligt forelagte sager i dag, kun i begrænset antal efterfølgende behandles på et møde.

Sagerne udvælges ud fra temaer, der er udvalgt i dialog med Det Rådgivende Praksisudvalg, jf. afsnit 3.1.3.5.

3.1.3.5. Øget indflydelse for Det Rådgivende Praksisudvalg i Ankestyrelsen

Det foreslås at give beskikkede medlemmer yderligere overordnet indsigt og indflydelse i Ankestyrelsen og Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg ved at udvide området for Det Rådgivende Praksisudvalgs rådgivning af Ankestyrelsen.

Udvalgets sammensætning foreslås ikke ændret, bortset fra at direktørerne for statsforvaltningerne i forening udgår. Det foreslås, at udvalget udover at følge og rådgive Ankestyrelsen om koordinering af praksis i kommunerne skal rådgive om:

- Visitationskriterier for udvælgelsen af de sager, hvor afgørelsen skal træffes med beskikkede medlemmer.

- Behov for særlige indsatsområder på baggrund af gennemførte kvalitetsmålinger af de kommunale afgørelser, som Ankestyrelsen behandler som ankeinstans.

- Generel formidling og vejledning af Ankestyrelsens praksis.

Udvalgets foreslåede nye rolle skal også ses i lyset af, at Ankestyrelsens virksomhed på nævnsområderne vil ændre karakter, når Ankestyrelsen fremadrettet skal tage stilling til samtlige ca. 36.000 klagesager på det beskæftigelsesmæssige område og det sociale område, og ikke kun de 1-2 pct., som de antagne principielle sager udgør i dag af den samlede mængde klagesager på nævnsområderne.

Udvalget får med forslaget adgang til at orientere sig om Ankestyrelsens samlede praksis. Det kan f.eks. ske ved, at udvalget giver udtryk for, at man ønsker et samlet overblik over praksis på et givent område. Ankestyrelsen vil gennemgå praksis og redegøre for de overvejelser, som ligger bag denne. Ankestyrelsen og Praksisudvalget vil kunne mødes 1-2 gange årligt herom eller efter behov.

Det foreslås, at Ankestyrelsen efter forslaget skal udarbejde en årlig beretning om virksomheden på de nuværende nævnsområder, f.eks. om udviklingen i sagsbehandlingen, formidling af praksis og fremadrettede indsatsområder til drøftelse i udvalget.

Med den foreslåede model skal der ske en øget vejledning gennem en systematisk vidensopsamling og tilbagemelding til kommunerne. Samtidig vil modellen give repræsentanterne mulighed for at se den kommunale sagsbehandling i et større og mere sammenhængende perspektiv frem for det mere snævre udgangspunkt, som deltagelsen i afgørelsen af principielle sager giver.

3.2. Obligatorisk brug af ankeskemaer til effektiv oplysning af klagesager

3.2.1. Gældende ret

I retssikkerhedslovens § 66 er fastsat, at en klage inden den behandles, skal den myndighed, der har truffet afgørelsen, vurdere, om der er grundlag for at give borgeren medhold. Derfor skal en klage først afleveres til den myndighed, der har truffet afgørelsen.

Hvis myndigheden vurderer, at afgørelsen ikke skal ændres, følger det af retssikkerhedsbekendtgørelsens § 14, at genvurderingen med begrundelse skal sendes til ankeinstansen inden 4 uger efter, at klagen er modtaget.

Der gælder ingen formkrav til genvurderingen.

En række kommuner bruger allerede i dag et bestemt skema til genvurderingen, således at kommunen enkelt og effektivt guides igennem de spørgsmål, de bør forholde sig til, og de bilag, der skal videresendes med borgerens klage, og således at klageinstansen ved modtagelsen af klagen får alle relevante oplysninger.

3.2.2. Regeringens overvejelser

Som led i aftalen om en ny struktur for statsforvaltningerne og en forenkling af klagestrukturen er aftalt en række regelforenklinger, herunder obligatorisk brug af et ankeskema for kommunerne ved genvurdering af klagesager, der efter forslaget indbringes for Ankestyrelsen.

Anvendelse af et skema skal sikre, at alle sagens oplysninger m.v. foreligger, når sagen skal behandles i den nye klagestruktur. Når et struktureret skema anvendes, bliver sagerne bedre og ensartet oplyst og kræver ikke efterfølgende kommunikation med kommunerne og eftersendelse af akter, hvilket er til fordel for borgernes retssikkerhed og myndighederne.

3.2.3. Den foreslåede ordning

Det foreslås, at social- og integrationsministeren bemyndiges til at fastsætte, at myndigheden skal anvende et ankeskema som led i genvurderingen efter retssikkerhedslovens § 66.

Med hjemmel heri vil blive fastsat, at kommunerne skal benytte et ankeskema ved genvurdering af de kommunale afgørelser, der klages over.

Det er hensigten, at der skal være tale om et enkelt overskueligt og kortfattet skema, der kan gøre sagsbehandlingen hurtigere og ressourceforbruget mindre i såvel kommuner som klageinstans til fordel for såvel borgere som myndigheder.

Kommunerne kan blive vejledt om anvendelsen af ankeskemaerne.

3.3. Behandling af sager om optagelse i særlige botilbud uden samtykke efter servicelovens §§ 131 og 134

3.3.1. Gældende ret

Udover behandling af klagesager træffer det sociale nævn på et enkelt område afgørelser i 1. instans. Der er tale om afgørelser, der træffes efter indstilling fra kommunalbestyrelsen, i sager om flytning af personer uden samtykke efter servicelovens § 129, jf. § 131. Det drejer sig om situationer, hvor en person modsætter sig flytning eller mangler evnen til at give informeret samtykke her til, og hvor flytningen er absolut påkrævet for, at den pågældende kan få den nødvendige hjælp, og hjælpen ikke kan gennemføres i personens hidtidige bolig, og den pågældende ikke kan overskue konsekvenserne af sine handlinger og den pågældende udsætter sig selv for at lide væsentlig personskade, og det er uforsvarligt ikke at sørge for flytning. Nævnets afgørelse skal træffes senest 2 uger efter modtagelsen af kommunalbestyrelsens indstilling.

De sociale nævn træffer her afgørelse i omkring 100 sager årligt. Klager over sådanne afgørelser kan indbringes for Ankestyrelsen efter servicelovens § 134. Der indbringes årligt ca. 10 klager for Ankestyrelsen.

Nævnene kan herunder efter § 131, stk. 3, træffe afgørelse, hvis en nærtstående klager over en kommunalbestyrelses afslag på at indstille en person til optagelse i botilbud uden dennes samtykke.

3.3.2. Den foreslåede ordning

Som en følge af nedlæggelsen af de sociale nævn foreslås, at sager om optagelse i særlige botilbud uden samtykke efter servicelovens § 129, jf. § 131, fremover behandles af statsforvaltningen som 1. instans. Med forslaget vil sagerne fortsat blive behandlet med stor juridisk ekspertise, som kan vurdere grundlaget for kommunernes indstillinger i disse indgribende sager. Samtidig sikres det, at der fortsat vil være en administrativ klageinstans i sagerne, idet afgørelsen fortsat vil kunne påklages til Ankestyrelsen.

Det er hensigten, at statsforvaltningerne, ligesom de sociale nævn i dag, behandler indstillinger om optagelse i botilbud uden samtykke efter retssikkerhedslovens regler i det omfang, disse er relevante for sagens behandling. Det vil blive fastsat i bekendtgørelse om retssikkerhed og administration på det sociale område med hjemmel i retssikkerhedslovens § 2, stk. 3, jf. lovforslagets § 1, nr. 1.

Det foreslås, at retssikkerhedslovens § 66 om genvurdering, § 67 om klagefrist, §§ 68-70 om klageinstansens sagsbehandling samt bemyndigelsen i § 74 til at fastsætte nærmere regler om behandling af klagesager, skal gælde for statsforvaltningernes behandling af klager om kommuners afslag på at indstille til botilbud, ligesom disse bestemmelser i retssikkerhedslovens kapitel 10 i dag gælder efter § servicelovens § 131, stk. 3, 2. pkt., ved de sociale nævns behandling af sådanne klager, jf. lovforslagets § 2, nr. 6.

3.4. Andre justeringer

Der er foretaget konsekvensændringer i § 59 b, stk. 5, i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område som følge af ressortomlægningen mellem ministerierne ved Kgl. Resolution af henholdsvis 3. og 5. oktober 2011.

Der henvises til bemærkningerne til § 1, nr. 16.

4. Økonomiske og administrative konsekvenser for stat, regioner og kommuner

Omstruktureringen af statsforvaltningerne og reformen af klagesystemet på det sociale og beskæftigelsesmæssige område, der indebærer, at Social- og Integrationsministeriet overtager ansvaret for klagesystemet, betyder, at der skal gennemføres en delingsaftale mellem ministerierne. Det er aftalt mellem ministerierne, at aftalen, for så vidt angår økonomien, vil tage udgangspunkt i det faktiske ressourceforbrug, der er anvendt på de pågældende områder.

Der forventes positive afledte effekter af ændret organisering af opgaver

Lovforslaget forventes ikke at have økonomiske konsekvenser for kommunerne.

Forslaget om anvendelse af et ankeskema ved genvurdering af afgørelser i klagesager forventes at medføre administrative fordele for de kommuner, der ikke allerede anvender et skema.

De økonomiske konsekvenser af forslaget for kommunerne skal drøftes med de kommunale parter.

5. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet

Lovforslaget har ikke økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet.

6. Administrative konsekvenser for borgerne

Forenklingen af klagestrukturen medfører som udgangspunkt ikke administrative konsekvenser for borgerne, der som hidtil skal rette deres klager over kommunale afgørelser til kommunen, der efter genvurdering sender sagen videre til klageinstansen, hvis genvurderingen ikke fører til, at borgeren får medhold.

Den foreslåede ordning, hvor alle klagesager fremover behandles af Ankestyrelsen i første klageinstans, forventes at betyde, at borgerne vil få mere ensartet praksis, højere kvalitet i sagsbehandlingen gennem samling og specialisering, hurtigere behandling af principielle sager, kortere sagsbehandlingstider gennem mere fleksibel og effektiv ressourceudnyttelse og større gennemsigtighed i klageprocessen for borgerne.

Forslaget forventes således generelt at medføre en større retssikkerhed for borgerne i klagesagsbehandlingen på det beskæftigelsesmæssige område og på det sociale område.

7. Miljømæssige konsekvenser

Lovforslaget har ikke miljømæssige konsekvenser

8. Forholdet til EU-retten

Lovforslaget indeholder ingen EU-retlige konsekvenser.

9. Høring

Et udkast til lovforslag har været sendt i høring hos følgende myndigheder og organisationer mv.:

3F - Fagligt Fælles Forbund, Advokatrådet, Akademikernes Centralorganisation, Alzheimerforeningen, Ankestyrelsen, AOF-Danmark, ATP, Beskæftigelsesrådet, Blå Kors, Boligselskabernes Landsforening, Brugerforeningen for aktive stofmisbrugere, BUPL - Forbundet af Pædagoger og Klubfolk, Børn og Familier, Børne- og kulturchefforeningen, Børnerådet, Børnesagens Fællesråd, Børns Vilkår, Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Børne- og Ungdomspsykiatrisk Selskab, Dansk Erhverv, Dansk Flygtningehjælp, Danske Fysioterapeuter, Danske Handicaporganisationer, Dansk Industri (DI), Danske Regioner, Dansk Retspolitisk Forening, Dansk Røde Kors, Dansk Socialrådgiverforening, Dansk Sygeplejeråd, Danske Advokater, Danske Ældreråd, De Samvirkende Menighedsplejer, Den Danske Dommerforening, Det Centrale Handicapråd, Det Faglige Hus, Den Uvildige Konsulentordning på handicapområdet - DUKH, DLO, Dokumentations- og Rådgivningscentret om Racediskrimination, Ergoterapeutforeningen, FOA - Fag og Arbejde, FOLA, Foreningen af Danske Døgninstitutioner, Foreningen af Socialchefer i Danmark, Foreningen af Statsforvaltningsjurister, ForældreLANDSforeningen, Frelsens Hær, Frie Funktionærer, FTF, Gadejuristen, Indvandrerrådgivningen, Institut for Menneskerettigheder, Jobrådgivernes Brancheforening, KFUK's Sociale Arbejde, KFUM's Sociale Arbejde, Kirkens Korshær, KL, Kristelig Arbejdsgiverforening, Kristelig Fagbevægelse, Kristelig forening for bistand for Børn og Unge, Landsforeningen af Aktive Bedsteforældre, Landsforeningen BOPAM, Landsforeningen af Fleks- og Skånejobbere - LAFS, Landsforeningen af Kvindekrisecentre, Landsforeningen af Opholdssteder, og Skole- og Behandlingstilbud (LOS), Landsforeningen af nuværende og tidligere psykiatribrugere LAP, Landsforeningen af væresteder for stofafhængige og tidligere stofafhængige (LVS), Landsforeningen Bedre Psykiatri, Landsforeningen for Human Narkobehandling, Landsforeningen for Pårørende til Stofmisbrugere, Landsforeningen Sind, LO, Missionen blandt hjemløse, Organisationen af Selvejende Institutioner (OSI) Plejefamiliernes Landsforening, Pårørendegrupper for Svage Ældre Retssikkerhedsfonden, Rigsrevisionen, Rådet for Etniske Minoriteter, Rådet for Socialt Udsatte, SAND - Sammenslutningen Af Nærudvalg i Danmark, Sjældne Diagnoser, Socialpædagogernes Landsforbund, Socialt Leder Forum, Statsforvaltningerne, Socialpædagogernes Landsforbund, TABUKA, Ungdommens Vel, Udbetaling Danmark, Uddannelsesforbundet, Ungdomsringen, ULF Udviklingshæmmedes Landsforbund, Ydelsesudvalget, Ægteskab Uden Grænser, Ældreforum, Ældre Sagen, Ældremobiliseringen.

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

(Lov om retssikkerhed og administration på det sociale område)

Til nr. 1

Den gældende bestemmelse i § 2, stk. 1, i retssikkerhedsloven angiver, hvilke myndigheder loven indeholder regler for vedrørende behandling af sager efter de sociale og beskæftigelsesmæssige love, som retssikkerhedsloven gælder for.

Som konsekvens af, at de sociale nævn og beskæftigelsesankenævnene foreslås nedlagt med den foreslåede forenkling af klagestrukturen, foreslås det, at disse udgår af bestemmelsen.

Ved lovforslagets § 2, nr. 2-5, foreslås, at afgørelser om optagelse i botilbud uden samtykke, der i dag træffes af de sociale nævn efter servicelovens § 131, skal træffes af statsforvaltningen efter den foreslåede nedlæggelse af de sociale nævn. Det er hensigten, at statsforvaltningerne ligesom hidtil de sociale nævn, skal anvende retssikkerhedslovens regler ved behandlingen af sådanne sager i det omfang, bestemmelserne er relevante for sagernes behandling, jf. lovforslagets almindelige bemærkninger afsnit 3.3.2. I retssikkerhedslovens § 2, stk. 1, foreslås derfor indsat, at loven også indeholder regler for statsforvaltningernes behandling af sager.

Hvilke sager efter hvilke love retssikkerhedsloven gælder for, er med hjemmel i lovens § 2, stk. 3, fastsat i kapitel 1 i bekendtgørelse om retssikkerhed og administration på det sociale område, jf. aktuelt bekendtgørelse nr. 1433 af 23. december 2012.

Det vil med hjemmel i retssikkerhedslovens § 2, stk. 3, blive fastsat i bekendtgørelsen, at retssikkerhedsloven skal gælde, når statsforvaltningerne behandler og afgør sager efter servicelovens § 131. Retssikkerhedsloven vil fortsat ikke herudover gælde for statsforvaltningerne.

Til nr. 2

Borgeren har efter den nuværende bestemmelses ordlyd, jf. § 5 a, stk. 4, i loven, adgang til at klage til det sociale nævn efter reglerne i retssikkerhedslovens kapitel 10 over kommunens afslag på hjælp i forbindelse med udsættelse af lejemål.

Som konsekvens af den foreslåede forenkling af klagesystemet, hvorefter de sociale nævn nedlægges, og kommunalbestyrelsens afgørelser på det sociale område i stedet kan indbringes for Ankestyrelsen i det omfang, det fremgår af lovgivningen, forslås, at klagebestemmelsen ændres, således at klage over afslag på hjælp i forbindelse med udsættelse af lejemål fremover kan indbringes direkte for Ankestyrelsen.

Om den foreslåede forenkling af klagestrukturen henvises til de almindelige bemærkningers afsnit 3.1.3.

Til nr. 3

Den gældende bestemmelse i § 11 a i loven vedrører ankeinstansernes indhentelse af oplysninger til brug for behandling af klagesager.

Som konsekvens af, at de sociale nævn og beskæftigelsesankenævnene nedlægges, foreslås, at disse udgår af bestemmelsen i § 11 a, stk. 6.

Til nr. 4

Det foreslås, at de sociale nævn nedlægges som led i den foreslåede forenkling af klagestrukturen på det sociale område. Der henvises til de almindelige bemærkninger i afsnit 3.1.3.

Kapitel 7 i den gældende retssikkerhedslov om de sociale nævns nuværende kompetencer og sammensætning, hvordan nævnets medlemmer udpeges, samt hvordan nævnet træffes afgørelse, foreslås således ophævet.

Til nr. 5

Det foreslås i den foreslåede affattelse af § 51, at der i § 51, stk. 1, skabes hjemmel til, at afgørelser i Ankestyrelsen kan træffes uden møde og uden medvirken af beskikkede medlemmer.

Med den foreslåede nye klagestruktur for klager over kommunale afgørelser på det sociale og beskæftigelsesmæssige område vil langt størsteparten af Ankestyrelsens afgørelser skulle afgøres uden møde.

De sager, der foreslås afgjort uden møde, er alene de sager, der er omfattet af den ændrede klagestruktur for afgørelser, der efter gældende regler kan påklages til de sociale nævn, jf. § 1, nr. 7, den foreslåede § 52 a, stk. 1, i retssikkerhedsloven.

Desuden vil det være et antal klagesager fra Udbetaling Danmark, der efter de gældende regler kan afgøres uden møde, hvis der ikke er tvivl om afgørelsen, jf. gældende § 53, stk. 4. Disse sager vil også fremover som hovedregel skulle træffes uden møde, medmindre Ankestyrelsen vurderer, at der er tvivl om afgørelserne, og at de derfor skal behandles i møde, jf. § 1, nr. 7, den foreslåede § 52 a, stk. 2.

Det foreslås i den forbindelse i § 1, nr. 12, at styrelseschefens adgang til at overlade sine beføjelser til andre ansatte udvides til at omfatte andre ansatte end vicestyrelseschefen og ankecheferne. De afgørelser, der træffes uden medvirken af beskikkede medlemmer, vil dermed kunne afgøres under direkte ansvar fra andre ansatte end vicestyrelseschefen eller en ankechef. I sager, der afgøres på møde, foreslås dog, at der alene kan medvirke ansatte, der opfylder uddannelseskravet til styrelseschefen, vicestyrelsescheferne og ankecheferne, dvs. at de skal have bestået juridisk, statsvidenskabelig eller økonomisk eksamen eller dermed ligestillet eksamen, jf. den foreslåede affattelse af § 51, stk. 3 og , i § 1, nr. 5.

Til nr. 6

Med forslaget ophæves den gældende § 52, stk. 3, nr. 1, i retssikkerhedsloven om, at der som medlemmer af Ankestyrelsen ikke kan udpeges personer, der er medlemmer af et socialt nævn.

Den foreslåede ændring er en konsekvens af, at de sociale nævn foreslås nedlagt.

Den resterende bestemmelse i § 52, stk. 3, om, at der ikke som medlemmer kan udpeges personer, der tidligere i to fulde perioder har været beskikket som medlem af Ankestyrelsen eller Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg, er indholdsmæssigt foreslået opretholdt uændret.

Til nr. 7

(§ 52 a)

Den foreslåede nye bestemmelse i § 52 a, stk. 1, beskriver den afgørelsesform, der som hovedregel skal anvendes i den nye klagestruktur i de afgørelser, som efter de gældende regler afgøres af de sociale nævn.

Det foreslås, at hovedreglen fremover skal være, at de sager, der er omfattet af § 52 a, stk. 1, skal behandles uden medvirken af beskikkede medlemmer.

Sagerne behandles og afgøres efter den foreslåede § 52 a, stk. 1, jf. den foreslåede § 51, stk. 1, nr. 1, af ansatte i Ankestyrelsen på styrelseschefens overordnede ansvar uden medvirken af beskikkede medlemmer.

Det foreslås i den forbindelse i den foreslåede nye affattelse af § 59, jf. § 1, nr.12, at styrelseschefens adgang til at overlade sine beføjelser til andre ansatte udvides til at omfatte andre end vicestyrelseschefen og ankecheferne. De afgørelser, der træffes uden medvirken af beskikkede medlemmer, vil dermed kunne afgøres under direkte ansvar fra andre end vicestyrelseschefen eller en ankechef.

Principielle sager vil som hidtil skulle behandles på møde med beskikkede medlemmer. Det samme foreslås for visse andre sager, jf. den foreslåede § 52 c.

Den foreslåede § 52 a, stk. 2, beskriver Ankestyrelsens mulighed for at træffe afgørelser uden medvirken af beskikkede medlemmer i sager, der er behandlet i Udbetaling Danmark. Bestemmelsen svarer til gældende § 53, stk. 4, idet afgørelser dog efter den foreslåede § 1, nr. 12, kan træffes uden medvirken af en ankechef.

Stk. 3 regulerer muligheden for at træffe foreløbige afgørelser.

Efter den gældende retssikkerhedslovs § 71, stk. 4, kan formanden for det sociale nævn træffe en foreløbig afgørelse i klager over kommunale afgørelser, hvor der er tale om en øjeblikkelig opstået trangssituation eller hvor der i øvrigt er behov herfor. Det samme gælder efter den gældende § 53, stk. 4, ved Ankestyrelsens behandling af klager over afgørelser fra Udbetaling Danmark.

Som konsekvens af nedlæggelsen af de sociale nævn foreslås § 71, stk. 4, ophævet, jf. § 1, nr. 41. Imidlertid bør muligheden for at træffe midlertidig afgørelse også i de kommunale sager bevares. Denne mulighed er derfor indsat i stk. 3.

Den foreslåede stk. 3 er udformet, så den omfatter Ankestyrelsens afgørelser i klagesager over såvel kommunale afgørelser som afgørelser fra Udbetaling Danmark. Den gældende § 53, stk. 4, foreslås derfor ophævet ved § 1, nr. 9.

(§ 52b)

Ved § 52 b foreslås fastsat, at andre sager, end de sager, der er nævnt i § 52 a, behandles på møde. Der er tale om sager, der er afgjort af andre end kommunalbestyrelsen, f.eks. arbejdsskadesager, hvor Arbejdsskadestyrelsen har truffet afgørelse i første instans. Det er desuden sager fra Udbetaling Danmark, hvor der er tvivl om afgørelsen, og som derfor ikke er omfattet af den foreslåede § 52 a, stk. 2. Bestemmelsen indebærer ingen ændringer i realiteten i forhold til gældende regler.

Sagerne behandles som hidtil på møde med 2 beskikkede medlemmer og en ankechef efter § 53, stk. 1, eller ved udvidet votering efter § 55 i retssikkerhedsloven.

(§ 52 c)

Det foreslås i stk. 1, at der fortsat bliver mulighed for særlig behandling af kommunale klagesager, der har principiel eller generel betydning. Afgørelsen i disse sager vil typisk blive offentliggjort i anonymiseret form, så de kan danne grundlag for vejledning af kommunerne gennem praksis. Denne praksis er bindende for kommunerne og er med til at forhindre, at der bliver uacceptable forskelle i behandlingen af sager i forskellige kommuner i landet. På grund af sagernes ofte meget juridiske problemstillinger behandles disse sager efter reglerne om udvidet votering i § 55 i retssikkerhedsloven, dvs. at der deltager 2 ankechefer og 2 medlemmer. Derved sikres høj grad af juridisk ekspertise ved afgørelsen.

Begreberne principiel og generel betydning er fastlagt på grundlag af Ankestyrelsens mangeårige praksis og forstås f.eks. som en sag,

- der omfatter væsentlige forhold, Ankestyrelsen ikke tidligere har taget stilling til, herunder spørgsmål i forbindelse med nye regler,

- der vedrører ændringer i retsopfattelsen udtrykt af Folketingets Ombudsmand eller domstolene,

- der rejser spørgsmål, om administrative forskrifter strider mod loven eller savner lovhjemmel,

- der vedrører spørgsmål, hvor ændrede samfundsforhold eller ændrede holdninger i befolkningen skaber behov for at tage ældre praksis op til fornyet vurdering, eller der i øvrigt berøres et område, hvor Ankestyrelsen finder behov for at ændre praksis,

- der har generel betydning for retsanvendelsen på det pågældende område, dvs. at afgørelsen har betydning ikke alene for den konkrete sag, men også for andre sager og altså indeholder et generelt aspekt.

Udvælgelsen i Ankestyrelsen af de principielle og generelle sager sker på baggrund af ovennævnte kriterier. Da udvælgelsen fremover efter forslaget vil ske på baggrund af et væsentligt større antal sager end efter gældende regler, hvor det kun er sager, der påklages til Ankestyrelsen som 3. instans, der kan blive antaget til principiel eller generel behandling, kan sagerne udvælges af et antal sager inden for på forhånd udvalgte temaer eller lovområder og med sigte på sagernes egnethed til at vejlede kommunerne om anvendelse af reglerne.

Temaerne for principiel behandling kan fastlægges løbende på baggrund af vidensopsamling fra klagesagerne.

Af hensyn til at bevare lægmandselementet i sagsbehandlingen i kommunale sager foreslås det i § 52 c, stk. 2, at mødebehandling bevares for et mindre antal sager, som er egnet til at drøfte på møde. Henvisningen til § 53, stk. 1-3, betyder, at sagerne afgøres i møde med 2 medlemmer og 1 ankechef eller ved skriftlig forelæggelse for to beskikkede medlemmer. Medlemmerne, som er udpeget efter indstilling af Dansk arbejdsgiverforening, Landsorganisationen i Danmark, Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd, KL (Kommunernes Landsforening) og Danske Handicaporganisationer, deltager på skift i møderne.

Sagerne udvælges ud fra temaer, der er udvalgt efter dialog med Det Rådgivende Praksisudvalg, jf. §§ 80-81 i retssikkerhedsloven. Udvælgelsen skal sigte mod at give de beskikkede medlemmer et bredt indtryk af alle sager og dermed også give de beskikkede medlemmer adgang til den del af sagsbehandlingen, der ikke vedrører principielle sager. Typisk vil det være sager, som er karakteriseret ved et eller flere af følgende forhold:

- Sager, hvor vigtigheden af kriterierne for udøvelse af skønnet er afgørende, herunder sager, hvor der indgår konkrete bevisskøn, hvor en række forhold taler for eller imod en bestemt afgørelse. Det kan f.eks. være sager om forlængelse af sygedagpenge ud over varighedsgrænsen.

- Sagsområder, hvor der er særlige krav til kommunernes vejledningspligt, f.eks. sanktioner på kontanthjælpsområdet, eller om sagen har været tilstrækkeligt oplyst, inden kommunen traf en given afgørelse.

- Sager, der er særligt velegnede til at belyse almindelig praksis, herunder sager, hvor Ankestyrelsen er enig i de kommunale afgørelser, og som derfor sjældent udtages til principiel behandling.

Som det fremgår af den foreslåede § 80, stk. 2, jf. § 1, nr. 52, skal Det Rådgivende Praksisudvalg rådgive bl.a. om visitationskriterierne i den ovenfor nævnte type sager. Fastlæggelsen af, hvilke sager det drejer sig om, vil således ske i samarbejde med udvalget.

Til nr. 8

De foreslåede ændringer i § 53, stk. 1, er redaktionelle konsekvenser af det foreslåede forslag til den nye § 52 a. Det henvises til bemærkningerne til § 1, nr. 7, herom. Da der med forslaget i § 52 a foreslås indført afgørelser i Ankestyrelsen uden medvirken af beskikkede medlemmer, vil Ankestyrelsen ikke i alle sager træffe afgørelse på møde.

Til nr. 9

Det foreslås, at den gældende bestemmelse i § 53, stk. 4, om afgørelser i sager, der er behandlet af Udbetaling Danmark ophæves og flyttes til den foreslåede nye § 52 a, stk. 2, jf. § 1, nr. 7.

Til nr. 10

I den foreslåede nye affattelse af bestemmelsen i § 55, stk. 2, nr. 1, er fastsat, at principielle sager som hidtil behandles ved udvidet votering. Ændringen er en sproglig konsekvensændring af, at de principielle sager, der behandles af Ankestyrelsen, med den foreslåede forenklede klagestruktur ikke længere vil være sager, hvor afgørelse er truffet af et socialt nævn.

Til nr. 11

Efter gældende regler i § 57, nr. 1, skal Ankestyrelsen tage stilling til, om en klagesag over en afgørelse truffet af et socialt nævn eller et beskæftigelsesankenævn opfylder betingelserne for at kunne blive behandlet i Ankestyrelsen som 2. klageinstans, dvs. om sagen har principiel eller generel betydning, jf. den gældende lovs § 59 a, stk. 2, henholdsvis § 63. Fristen for behandling er 14 dage.

Det foreslås, at bestemmelsen i lovens § 57, nr. 1, ophæves.

Forenklingen af klagestrukturen indebærer, at alle sager, også de principielle, behandles af Ankestyrelsen som første klageinstans. I den foreslåede § 52 c, stk.1, jf. § 1, nr. 7, foreslås fastsat, at sager, som Ankestyrelsen finder, er af generel eller principiel betydning, som hidtil behandles på møde med udvidet votering. Ankestyrelsens visitering sker blandt samtlige indkomne klager.

Det foreslås ikke at fastsætte en frist i loven for, hvornår visitationen skal være sket. Der er ikke det samme hensyn til borgeren, som der er i dag, hvor der gælder en 14 dages frist for vurderingen af, om en sag skal optages til principiel behandling i Ankestyrelsen, idet sagen under alle omstændigheder efter den foreslåede ordning skal efterprøves i Ankestyrelsen. Borgeren behøver ikke en hurtig meddelelse om, hvorvidt sagen afgøres administrativt eller som principiel sag. Der er det samme kvalitetskrav til afgørelsens resultat.

Hvis en sag, der ikke er udvalgt som principiel, senere under Ankestyrelsens behandling viser sig at indeholde elementer, der gør, at den bør principbehandles, skal Ankestyrelsen kunne omvisitere sagen til principiel behandling. Denne fleksibilitet ville gå tabt, hvis der blev fastsat en tidsfrist for visitation i loven.

Til nr. 12

Efter den foreslåede nye affattelse af § 59 får at styrelseschefen også mulighed for at delegere sin kompetence til andre ansatte end vicestyrelseschefen og ankecheferne. De afgørelser, der træffes administrativt uden møde, vil dermed kunne afgøres under direkte ansvar af andre end vicestyrelseschefen eller en ankechef, jf. også § 1, nr. 5, og bemærkningerne hertil.

Til nr. 13

I § 1, nr. 13, foreslås en ny affattelse af § 59 a i lovens kapitel 9 a om Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg.

Stk. 1 er en konsekvensændring som følge af ændringerne i klagestrukturen.

Bestemmelsen fastslår afgørelsesformen i den nye klagestruktur i afgørelser, som hidtil efter de gældende regler afgøres af beskæftigelsesankenævnene.

Kapitel 9 a omhandler sager, som afgøres i Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg. Efter de gældende regler har afgrænsningen af sagerne i § 59 a været bestemt af, om afgørelsen var truffet af et beskæftigelsesankenævn. Som følge af den foreslåede nedlæggelse af beskæftigelsesankenævnene er det nødvendigt at fastsætte i de enkelte love, om der er klageadgang til Ankestyrelsen eller til Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg.

Det foreslås samtidig, at hovedreglen fremover skal være, at sagerne skal behandles uden medvirken af beskikkede medlemmer. Det foreslås således, at afgørelserne træffes af Ankestyrelsen på samme måde som foreslået for sager fra de nuværende sociale nævn.

I stk. 2 foreslås, at der fortsat bliver mulighed for særlig behandling af sager, der har principiel eller generel betydning.

Af hensyn til at bevare partsrepræsentanter i sagsbehandlingen foreslås det i stk. 3, at mødebehandling bevares for et mindre antal sager, som er egnet til at drøfte på møde.

Der henvises til kriterierne, som er nærmere beskrevet i bemærkningerne til § 52 c, jf. § 1, nr. 7.

I stk. 4 præciseres, at sager, som skal mødebehandles i Beskæftigelsesudvalget, mødebehandles med deltagelse af 2 ankechefer og 4 medlemmer, som er udpeget af henholdsvis KL (Kommunernes Landsforening), Landsorganisationen i Danmark, Dansk Arbejdsgiverforening og Danske Handicaporganisationer. Der er ikke tale om ændringer i forhold til de gældende regler.

Stk. 5 er uændret i forhold til gældende ret.

Ændringerne i stk. 6 er konsekvensændringer som følge af ændringerne i de øvrige regler.

Til nr. 14, 21, 23 og 24

De foreslåede ændringer er konsekvensændringer af den foreslåede forenkling af klagestrukturen, jf. de almindelige bemærkninger i afsnit 3.1.3.

Til nr. 15, 17-20, 22, 25 og 26

De foreslåede ændringer er tekniske konsekvensændringer på baggrund af den foreslåede ændring af lovens § 59 b ved § 1, nr. 16.

Til nr. 16

Der er tale om konsekvensændringer som følge af ressortomlægningen mellem ministerierne ved Kgl. Resolution af henholdsvis 3. og 5. oktober 2011.

Der er endvidere konsekvensændringer som følge af lov nr. 639 af 14. juni 2010, hvor lov om godtgørelse ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse blev ophævet og erstattet af lov om godtgørelse og tilskud til befordring ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse. Ændringerne angår titel på og henvisning til den relevante bestemmelse i loven samt overførsel af reglerne om befordringstilskud fra lov om arbejdsmarkedsuddannelser m.v. Derudover er der en konsekvensændring som følge af lov nr. 573 af 7. juni 2011, hvor begrebet tab af arbejdsmulighed udgik af loven.

Ved lov nr. 478 af 12. juni 2009 blev indsatsen og finansieringsansvaret for forsikrede lediges ret til selvvalgt uddannelse flyttet fra det daværende Undervisningsministerium til Beskæftigelsesministeriet. Reglerne blev flyttet uændret fra lov om statens voksenuddannelsesstøtte (SVU) og lov om godtgørelse ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse til Beskæftigelsesministeriets regler.

Som en konsekvens af overflytningen blev det i lov nr. nr. 482 af 22. juni 2009 fastsat, at der ved Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalgs behandling af klager over afgørelser om selvvalgt uddannelse på folkeskole- og gymnasialt niveau samt videregående uddannelse skulle deltage et medlem med særlig sagkundskab inden for lov om statens voksenuddannelsesstøtte (SVU). I sager om selvvalgt uddannelse i form af erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse til og med erhvervsgrunduddannelsesniveau skulle der deltager et medlem med særlig sagkundskab inden for lov om godtgørelse ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse.

Disse områder henhørte i 2009 under undervisningsministeren, hvorfor de sagkyndige medlemmer inden for hvert af de nævnte områder blev udpeget af beskæftigelsesministeren efter indstilling fra undervisningsministeren.

Ved kongelig resolution af 3. og 5. oktober 2011 blev en række ministerier omdannet, og der blev foretaget ressortomlægning mellem ministerierne. Det eksisterende Undervisningsministerium blev omdannet til Ministerium for Børn og Undervisning og det eksisterende Ministerium for Videnskab, Teknologi og Udvikling blev omdannet til et Ministerium for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser. Der blev endvidere overført visse opgaver fra Ministeriet for Børn og Undervisning til Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser, herunder sagsområdet vedrørende lov om statens voksenuddannelsesstøtte (SVU) til videregående uddannelser.

Med supplerende ressortaftale af 7. november 2011 blev der indgået aftale om, at Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser på vegne af børne- og undervisningsministeren varetager opgaven med administration af SVU til og med ungdomsuddannelsesniveau i medfør af lov om statens voksenuddannelsesstøtte (SVU). Med lov nr. 1349 af 21. december 2012 om ændring af lov om befordringsrabat til uddannelsessøgende i ungdomsuddannelser m.v. og lov om statens voksenuddannelsesstøtte (SVU) (Adgang til delegation m.v.), er der etableret hjemmel til, at børne- og undervisningsministeren kan delegere kompetence til en anden statslig myndighed til at varetage administrationen af SVU til folkeskoleniveau og gymnasialuddannelse.

Som følge af, at sagsområdet vedrørende lov om statens voksenuddannelsesstøtte (SVU) til videregående uddannelser er overført til Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser, og SVU-ordningen i sin helhed administreres af Styrelsen for Videregående Uddannelser og Uddannelsesstøtte, foreslås det i stk. 6, at der fremover skal deltage en sagkyndig udpeget efter indstilling fra ministeren for forskning, innovation og videregående uddannelser, når Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg behandler klager over afgørelser om selvvalgt uddannelse på folkeskole- og gymnasialt niveau samt videregående uddannelse. Dermed sikres det, at der deltager et medlem med særlig sagkundskab ved behandling af disse sager.

I sager efter § 31 i lov om arbejdsmarkedsuddannelser og om selvvalgt uddannelse inden for erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse til og med erhvervsuddannelsesniveau samt i sager efter § 19 i lov om godtgørelse og tilskud til befordring ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse, foreslås det i bestemmelsens stk. 5, at der som hidtil skal deltage en sagkyndig udpeget efter indstilling fra børne- og undervisningsministeren

Til nr. 27

Den generelle klageregel i retssikkerhedsloven er i dag, at kommunalbestyrelsens afgørelser kan indbringes for de sociale nævn, jf. retssikkerhedslovens § 60, og for beskæftigelsesankenævnene, jf. § 51 i lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats, når det fremgår af lovgivningen.

I de enkelte sociale love er fastsat, i hvilket omfang klager over afgørelser efter lovene kan indbringes for de sociale nævn og beskæftigelsesankenævnene. Det er hovedreglen i langt de fleste love på det sociale område og det beskæftigelsesmæssige område, at kommunernes, herunder jobcentrenes afgørelser kan indbringes for de sociale nævn eller beskæftigelsesankenævnene.

Med dette lovforslag foreslås, at der indføres en ny klagestruktur, hvor de sociale nævn og beskæftigelsesankenævnene nedlægges, og klager i stedet kan indbringes for Ankestyrelsen. Der henvises til de almindelige bemærkninger i afsnit 3.1.3. om den foreslåede ordning - en forenklet klagestruktur.

Retssikkerhedslovens § 60, stk. 1, foreslås således ændret, så det heri fastsættes, at kommunalbestyrelsens, herunder jobcenterets afgørelser kan indbringes for Ankestyrelsen eller Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg, når det fremgår af lovgivningen. Samtidig foreslås § 51 i lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats ophævet i lovforslagets § 9, nr. 1.

De enkelte sociale love foreslås samtidig ændret således, at det heri fastsættes, at klager over afgørelser efter lovene kan indbringes for Ankestyrelsen eller Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg. Det henvises herom til lovforslagets §§ 2-23.

Til nr. 28

Der er tale om en redaktionel ændring af § 60, stk. 2, som følge af, at klagesager på det beskæftigelsesmæssige område efter forslaget ikke indbringes for beskæftigelsesankenævnene, der nedlægges, men for Ankestyrelsen.

Til nr. 29

Retssikkerhedslovens § 60 a fastlægger, hvilket socialt nævn der er rette klageinstans for en afgørelse efter serviceloven, der er truffet efter delegation fra en kommunalbestyrelse til en anden, jf. § 9, stk. 9, i retssikkerhedsloven. Med den foreslåede ændring af klagestrukturen skal alle klager over afgørelser efter serviceloven indbringes for Ankestyrelsen som følge af, at de sociale nævn foreslås nedlagt.

Den nugældende § 60 a bliver hermed overflødig og foreslås derfor ophævet.

Til nr. 30

I den gældende retssikkerhedslovs § 61, 1. pkt., er fastsat, at uenighed mellem kommuner om deres forpligtelser efter lovgivning, der er omfattet af retssikkerhedsloven, kan indbringes for det sociale nævn. Uenighed vedrører typisk spørgsmålet om, hvorvidt en kommune er betalingskommune og evt. handlekommune overfor en konkret borger. Bestemmelsens 2. pkt. fastlægger, hvilket nævn der er rette klageinstans.

Som et led i forenklingen af klagestrukturen og nedlæggelsen af de sociale nævn foreslås det med de foreslåede ændringer af § 61 i loven, at uenighed mellem kommuner om deres forpligtelser efter den sociale lovgivning, fremover indbringes for Ankestyrelsen.

Til nr. 31 og 32

Retssikkerhedslovens § 63 fastlægger i dag den hovedregel i den gældende klagestruktur, at de sociale nævns afgørelser ikke kan indbringes for anden administrativ myndighed, og at nævnenes afgørelser således er endelige. Endvidere er fastsat, at Ankestyrelsen dog på baggrund af en klage kan tage en afgørelse op til behandling, hvis styrelsen skønner, at sagen er af generel eller principiel betydning (se herom de almindelige bemærkninger afsnit 3.1.1. ).

Med den ændring af klagestrukturen, der ønskes gennemført ved nærværende lovforslag er det hensigten, at alle klager på det sociale område netop skal indbringes for Ankestyrelsen, mens de sociale nævn nedlægges, jf. de almindelige bemærkninger afsnit 3.1.3. , ændringen af retssikkerhedslovens § 60 ved forslagets § 1, nr. 27, og ophævelsen af lovens kapitel 7 ved § 1, nr. 4.

§ 63, der begrænser klageadgangen til Ankestyrelsen til principielle sager, foreslås derfor ophævet.

Som et led i forenklingen af klagestrukturen foreslås ved ændringen af § 65, stk. 1, at de afgørelser, kommunerne træffer efter Haagerbørnebeskyttelseskonventionen, og som hidtil har kunnet indbringes for de sociale nævn, i stedet kan indbringes for Ankestyrelsen, ligesom det foreslås for kommunale afgørelser efter den sociale lovgivning i øvrigt.

Til nr. 33

Der sker ikke ændringer i den gældende regel i retssikkerhedsloven § 66 om, at afgørelser, der klages over, skal genvurderes af den myndighed, der har truffet afgørelsen, inden klagen behandles.

I et nyt foreslået 2. pkt. i stk. 2 i § 66 foreslås, at social- og integrationsministeren bemyndiges til at fastsætte regler om, at genvurderingen skal ske på et særligt skema.

Med hjemmel i bemyndigelsen er det hensigten at fastsætte, at kommunerne skal anvende et sådant skema ved genvurderingen af afgørelser i sager, der kan indbringes for Ankestyrelsen eller Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg.

Det er hensigten, at der skal være tale om et enkelt, overskueligt og kortfattet skema, der kan gøre sagsbehandlingen hurtigere og ressourceforbruget mindre i såvel kommuner som klageinstans til fordel for såvel borgere som myndigheder. Der henvises nærmere til de almindelige bemærkninger afsnit 3.2.

Det er hensigten at fastsætte, at skemaet skal indeholde oplysninger om identifikation af kommune og borgere og klagen samt en redegørelse for kommunens afgørelse i form af afgørelsens resultat og begrundelse, lovgrundlag og henvisning til evt. principafgørelser på området, der har ligget til grund for afgørelsen.

Med henblik på Ankestyrelsens visitering af sager til principiel behandling vil kommunen endvidere blive bedt om at forholde sig til at vurdere, om sagen efter kommunens opfattelse indeholder principielle spørgsmål.

Endelig vil kommunen i skemaet blive vejledt om de sagsakter, der skal videresendes med klagen til Ankestyrelsen.

Til nr. 34 og 35

Den gældende bestemmelse i § 67 fastsætter regler om klagefrist for klager til de sociale nævn, beskæftigelsesankenævnene og Ankestyrelsen.

Som konsekvens af den foreslåede nedlæggelse af de sociale nævn og beskæftigelsesankenævnene foreslås bestemmelsen ændret, så den alene vedrører klager til Ankestyrelsen.

Den gældende klagefrist på 4 uger i § 67, stk. 1, fastholdes uændret. Styrelseschefen for Ankestyrelsen vil som hidtil kunne se bort fra fristen, når særlige hensyn taler herfor.

Til nr. 36-39

Retssikkerhedslovens §§ 68-70 regulerer sagsbehandlingen i de sociale nævn, beskæftigelsesankenævnene og Ankestyrelsen. Som konsekvens af den foreslåede nedlæggelse af de sociale nævn og beskæftigelsesankenævnene foreslås bestemmelsen ændret, så den alene vedrører klager til Ankestyrelsen.

Det materielle indhold af reglerne foreslås ikke ændret.

Ankestyrelsen vil således efter § 68, stk. 1, som hidtil være uafhængig af instruktioner vedrørende afgørelse af den enkelte sag.

Som hidtil kan Ankestyrelsen efter § 69 efterprøve retlige spørgsmål, det vil sige, om der er truffet en lovlig afgørelse. Den retlige prøvelse indeholder en række elementer, herunder almene juridiske spørgsmål, fortolkning af gældende regler, overensstemmelse med forvaltningsretlige principper, sagsbehandlingen og vurderingen af de faktiske omstændigheder. Den retlige prøvelse af skønsmæssige afgørelser omfatter tillige en prøvelse af, om skønnet ligger inden for lovgivningens rammer for udøvelsen af skønnet, og om skønnet er foretaget lovligt.

Til nr. 40 og 41

§ 71 vedrører formandsafgørelser i de sociale nævn.

Som konsekvens af den foreslåede nedlæggelse af de sociale nævn foreslås bestemmelsen i § 71 ophævet. Formandens kompetence i den gældende § 71, stk. 4, til at træffe foreløbige afgørelser i en øjeblikkelig trangssituation foreslås dog overført til Ankestyrelsen, jf. den under nr. 7 foreslåede § 52 a, stk. 3, samt henvisningen hertil i den under nr. 13 foreslåede § 59 a, stk. 6.

Til nr. 42 og 44

Retssikkerhedslovens § 72 vedrører opsættende virkning. Klager har efter bestemmelsens stk. 1 som udgangspunkt ikke opsættende virkning. Undtagelser herfra er dog fastsat i de følgende stykker.

§ 72, stk. 4, regulerer de sociale nævns og Ankestyrelsens mulighed for at tillægge klager om botilbud efter kapitel 20 i serviceloven opsættende virkning.

§ 72, stk. 7, vedrører de sociale nævns og Ankestyrelsens beslutning om, fra hvilket tidspunkt en ændring skal ske.

I konsekvens af den foreslåede nedlæggelse af de sociale nævn foreslås bestemmelserne ændret, så de alene henviser til Ankestyrelsens afgørelser.

Til nr. 43

Det foreslås ved § 2, nr. 2-6 og 9-10, at det sociale nævns afgørelser om optagelse i særlige botilbud uden samtykke, jf. servicelovens § 129, efter servicelovens §§ 131 og 134, fremover behandles af statsforvaltningen som første instans med klageadgang til Ankestyrelsen. Der henvises til de almindelige bemærkningers afsnit 3.3.

Ændringen af retssikkerhedslovens § 72, stk. 5, er en konsekvens heraf.

Til nr. 45

Ankestyrelsen har efter den gældende retssikkerhedslovs § 76 pligt til på landsplan at koordinere de afgørelser, der kan indbringes for de sociale nævn, beskæftigelsesankenævnene og ankestyrelsen.

Som konsekvens af den foreslåede forenkling af klagestrukturen, hvorefter alle kommunale afgørelser kan indbringes for Ankestyrelsen eller Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg i det omfang, det fremgår af lovgivningen, og at beskæftigelsesankenævnene og de sociale nævn nedlægges, foreslås bestemmelsen ændret, så den alene henviser til de afgørelser, der kan indbringes for Ankestyrelsen og Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg

Ankestyrelsen vil efter omlægningen af klagestrukturen som hidtil på landsplan kunne koordinere praksis i alle sager, hvor afgørelse på det sociale eller beskæftigelsesmæssige område træffes af kommunalbestyrelsen.

Til nr. 46

Efter den gældende bestemmelse i § 77 i retssikkerhedsloven kan Social- og Integrationsministeriet og Beskæftigelsesministeriet anmode Ankestyrelsen om som led i praksiskoordineringen at gennemgå afgørelser fra kommunalbestyrelserne, de sociale nævn og beskæftigelsesankenævnene.

Som konsekvens af den foreslåede forenklede klagestruktur, hvor nævnene nedlægges, forslås bestemmelsen ændret, så den alene henviser til kommunalbestyrelsernes afgørelser.

Til nr. 47

Bestemmelsen i § 78 vedrører de sociale nævns og beskæftigelsesankenævnenes koordinering af praksis.

Som konsekvens af den foreslåede forenklede klagestruktur, hvor nævnene nedlægges, foreslås bestemmelsen i § 78 ophævet.

Ankestyrelsen vil med den foreslåede nye affattelse af lovens § 76 have pligt til at koordinere kommunalbestyrelsernes praksis på landsplan, jf. § 1, nr. 45.

Til nr. 48

Efter den gældende § 79, 1. pkt., skal Ankestyrelsen, de sociale nævn og beskæftigelsesankenævnene samarbejde om praksiskoordinering. Som konsekvens af den foreslåede forenklede klagestruktur, hvor nævnene nedlægges, foreslås denne bestemmelse ophævet.

I § 79, 2. og 3. pkt., er fastsat, at Ankestyrelsen og nævnene som led i praksiskoordineringen kan indhente sager til gennemsyn såvel skriftligt som elektronisk. Som konsekvens af den foreslåede forenklede klagestruktur, hvor nævnene nedlægges, foreslås en ændring af bestemmelsen ved en ny affattelse, så den foreslåede § 79 alene henviser til Ankestyrelsens mulighed for at indhente sager til brug for sin praksiskoordinering efter § 76, da § 78 om nævnenes praksiskoordinering foreslås ophævet, jf. forslagets § 1, nr. 47.

Til nr. 49-51

Det fremgår af bestemmelsen i den gældende § 79 a, at Ankestyrelsen eller det nævn, der har foretaget en undersøgelse af kommunernes praksis, kan fastsætte, at kommunalbestyrelsen skal orientere styrelsen eller nævnet om den behandling af praksisundersøgelsen, som kommunalbestyrelsen allerede udtrykkeligt er forpligtet til at foretage efter bestemmelsens stk. 1, herunder om hvilke foranstaltninger undersøgelsens resultater har givet anledning til.

Som følge af, at de sociale nævn og beskæftigelsesankenævnene foreslås nedlagt, foreslås det, at nævnene udgår af bestemmelsens ordlyd.

Der foreslås ikke materielle ændringer af kommunalbestyrelsens behandling af de praksisundersøgelser, der efter den foreslåede forenklede klagestruktur alle vil blive foretaget af Ankestyrelsen. Kommunalbestyrelsen vil som hidtil skulle behandle Ankestyrelsens undersøgelser af kommunens praksis på et møde, ligesom Ankestyrelsen som hidtil kan beslutte, at kommunalbestyrelsen skal orientere styrelsen om de foranstaltninger, en undersøgelse har givet anledning til i kommunen.

Til nr. 52

Efter den gældende § 80 nedsætter Ankestyrelsen et rådgivende udvalg, der har til opgave at følge og rådgive Ankestyrelsen om koordinering af praksis.

Som et led i den foreslåede forenklede klagestruktur foreslås, at udvalgets opgaver udvides til tillige at omfatte følgende områder:

- Visitationskriterier for udvælgelsen af de sager, hvor afgørelsen skal træffes med deltagelse af beskikkede medlemmer.

- Behov for særlige indsatsområder på baggrund af gennemførte kvalitetsmålinger af de kommunale afgørelser, som Ankestyrelsen behandler som ankeinstans.

- Generel formidling og vejledning af Ankestyrelsens praksis.

Der henvises nærmere til de almindelige bemærkningers afsnit 3.1.3.5.

Til nr. 53

Udvalgets sammensætning efter § 81 foreslås som hidtil at være udpeget af Ankestyrelsen efter indstilling fra de organisationer, der indstiller beskikkede medlemmer til Ankestyrelsen. Som konsekvens af den foreslåede nedlæggelse af de sociale nævn og beskæftigelsesankenævnene med sekretariat i statsforvaltningerne foreslås dog, at statsforvaltningerne ikke længere skal være repræsenteret i udvalget. § 81, nr. 6, foreslås derfor ophævet.

Til nr. 54

Efter den gældende § 82 har kommunalbestyrelserne, regionsrådene, beskæftigelsesankenævnene og de sociale nævn pligt til at indsende statistiske oplysninger.

Som konsekvens af den foreslåede forenklede klagestruktur, hvor nævnene nedlægges, forslås bestemmelsen ændret til alene at omfatte pligt hertil for kommunalbestyrelserne og regionsrådene.

Til § 2

(Lov om social service)

Til nr. 1, 7 og 8

Kommunalbestyrelsens afgørelser efter lov om social service kan som hovedregel påklages til det sociale nævn efter reglerne i kap. 10 i retssikkerhedsloven. Det er fastsat i servicelovens § 166 og i § 133, § 137 d, stk. 6, § 142, stk. 8 og § 167.

På baggrund af de foreslåede ændringer af klagestrukturen, som beskrevet i de almindelige bemærkninger afsnit 3.1. , hvorefter de sociale nævn nedlægges, og kommunalbestyrelsens afgørelser på det sociale område i stedet kan indbringes for Ankestyrelsen i det omfang, det fremgår af lovgivningen, foreslås det, at klagebestemmelsen i § 166 og de øvrige nævnte bestemmelser ændres, således at klage over de nævnte afgørelser efter serviceloven kan indbringes for Ankestyrelsen.

Om den foreslåede forenkling af klagestrukturen henvises til de almindelige bemærkninger afsnit 3.1.3.

Til nr. 2-5, 9-12

Afgørelser om hjælp og foranstaltninger, som kommunalbestyrelsen træffer efter serviceloven, kan i dag indbringes for det sociale nævn efter klagereglerne i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område. Som et led i den foreslåede forenkling af klagesystemet vil de sociale nævn og beskæftigelsesankenævnene blive nedlagt. Dette indebærer, at kommunalbestyrelsens afgørelser, som tidligere kunne påklages til disse nævn, fremover vil kunne indbringes direkte for Ankestyrelsen som første og sidste klageinstans, jf. forslagets § 2, nr. 8.

I sager om optagelse af personer, omfattet af målgruppen nævnt i servicelovens § 124 a, i særlige botilbud uden samtykke, findes i lovens §§ 129, 131 og 134 en atypisk konstruktion vedrørende afgørelsen af disse sager. Efter de gældende regler i serviceloven træffes afgørelse om en sådan optagelse ikke af kommunalbestyrelsen men af det sociale nævn efter indstilling fra kommunalbestyrelsen. Dette følger af lovens § 131. Kommunen foretager sagsbehandlingen, og kommunens indstilling skal indeholde en redegørelse for en række forhold, som skal danne grundlag for nævnets afgørelse i sagen. Nævnet skal efter lovens § 131, stk. 1, træffe afgørelse senest 2 uger efter modtagelsen af kommunens indstilling. Nævnets afgørelser kan indbringes for Ankestyrelsen. Kommunalbestyrelsen skal efter de gældende regler sørge for, at personen under sagen får bistand fra en advokat til at varetage sine interesser i sagen.

Baggrunden for ovennævnte afgørelseskonstruktion er at styrke borgerens retssikkerhed i disse sager, idet der er tale om afgørelser, der er indgribende i borgerens selvbestemmelsesret. Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til L 195 - forslag til lov om ændring af lov om social service og lov om retssikkerhed og administration på det sociale område. (Om magtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesretten m.v. og om øget fleksibilitet i sammensætningen af koordinationsudvalg), Folketingssamling 1998-1999, tillæg A, spalte 4600.

Som følge af den foreslåede ændring af klagesystemet på beskæftigelsesområdet og det sociale område, hvorefter de sociale nævn og beskæftigelsesankenævnene nedlægges, foreslås ved nr. 2-5 at placere afgørelseskompetencen i sager om anbringelse af personer i særlige botilbud uden samtykke efter lovens § 131 i statsforvaltningen.

Det er hensigten, at statsforvaltningerne, ligesom de sociale nævn i dag, behandler indstillinger om optagelse i botilbud uden samtykke efter retssikkerhedslovens regler i det omfang, disse er relevante for sagens behandling. Det vil blive fastsat i bekendtgørelse om retssikkerhed og administration på det sociale område med hjemmel i retssikkerhedslovens § 2, stk. 3, jf. lovforslagets § 1, nr. 1.

Statsforvaltningen vil således fremover træffe afgørelse i disse sager, som de sociale nævn gør det i dag og på baggrund af en indstilling fra kommunalbestyrelsen.

Der er således ikke tiltænkt en ændring i de grundlæggende forudsætninger i loven for optagelse i særlige botilbud uden samtykke, idet formålet med forslaget alene er en ændring i forhold til, hvilken myndighed der træffer afgørelsen.

Ved at placere afgørelseskompetencen i ovennævnte sager i statsforvaltningen sker der en så begrænset ændring i behandlingen af disse sager som muligt, idet afgørelseskompetencen forbliver varetaget med en stor faglig ekspertise og på et regionalt niveau, samtidig med at sagerne fortsat vil kunne indbringes for Ankestyrelsen som klageinstans, jf. § 2, nr. 10 og 11. Med forslaget vil borgerens retssikkerhed således forblive uændret.

Den foreslåede ændring i nr. 9 vedrørende overskriften til § 134 er en konsekvens af at overskriften til § 133 ved nr. 7 foreslås ændret til Klage til Ankestyrelsen, og at denne overskrift herefter vil dække såvel § 133 som § 134.

Den foreslåede ændring i nr. 12 er en konsekvens af, at retssikkerhedslovens § 63 foreslås ophævet ved § 1, nr. 31.

Til § 2, nr. 6

Efter den gældende § 131, stk. 3, i serviceloven kan en ægtefælle eller en anden nærtstående klage overover en kommunalbestyrelses afslag på at indstille en person til optagelse i botilbud uden samtykke. Klager indbringes for de sociale nævn efter reglerne i retssikkerhedslovens kapitel 10. En klage kan ikke indbringes for en anden administrativ myndighed.

Som en konsekvens af den foreslåede nedlæggelse af de sociale nævn foreslås på samme måde som for behandlingen af indstillinger om optagelse i botilbud, jf. overfor til nr. 2-5, at klager over afslag på sådanne indstillinger fremover skal kunne indbringes for statsforvaltningen,

Det foreslås, at retssikkerhedslovens § 66 om genvurdering, § 67 om klagefrist, §§ 68-70 om klageinstansens sagsbehandling samt bemyndigelsen i § 74 til at fastsætte nærmere regler om behandling af klagesager skal gælde for statsforvaltningernes behandling af klager om kommuners afslag på at indstille til botilbud, ligesom disse bestemmelser i retssikkerhedslovens kapitel 10 i dag gælder efter servicelovens § 131, stk. 3, 2. pkt., ved de sociale nævns behandling af sådanne klager,

Til § 3

(Integrationsloven)

Til nr. 1-3

Kommunalbestyrelsens afgørelser om tilbud som led i introduktionsprogrammet og ydelser efter integrationsloven kan i dag påklages til beskæftigelsesankenævnet. Kommunalbestyrelsens afgørelser om boligplacering og hjælp til enkeltudgifter m.v. efter lovens §§ 35-39 påklages til det sociale nævn. Det samme gælder kommunalbestyrelsens afgørelser om boligplacering af flygtninge i henhold til lovens kapitel 3.

Klagerne til beskæftigelsesankenævnene og de sociale nævn behandles efter reglerne i kapitel 10 i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område efter de gældende regler.

På baggrund af de foreslåede ændringer af klagestrukturen, som beskrevet i de almindelige bemærkninger afsnit 3.1. , hvorefter de sociale nævn og beskæftigelsesankenævnene nedlægges, og kommunalbestyrelsens afgørelser i stedet kan indbringes for Ankestyrelsen henholdsvis Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg i det omfang, det fremgår af lovgivningen, foreslås, at klagebestemmelserne ændres, således at klage over afgørelser om tilbud som led i introduktionsprogrammet og ydelser efter integrationsloven kan indbringes for Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg og afgørelser om boligplacering og hjælp til enkeltudgifter m.v. efter lovens §§ 35-39 om lejemål kan indbringes for Ankestyrelsen.

Til § 4

(Repatrieringsloven)

Til nr. 1 og 2

Kommunalbestyrelsens afgørelser efter loven kan i dag indbringes for det sociale nævn som første og eneste administrative klageinstans. Ankestyrelsen kan dog efter reglerne i kapitel 10 i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område optage en sag til behandling, når Ankestyrelsen skønner, at sagen har principiel eller generel betydning.

På baggrund af de foreslåede ændringer af klagestrukturen, som beskrevet i de almindelige bemærkninger afsnit 3.1.3, hvorefter de sociale nævn og nedlægges og kommunalbestyrelsens afgørelser i stedet kan indbringes for Ankestyrelsen, foreslås, at klagebestemmelserne i repatrieringsloven ændres således, at klager efter lovens § 12 kan indbringes direkte for Ankestyrelsen.

Til § 5

(Lov om social pension)

Til nr. 1

I pensionslovens § 50, stk. 1, er fastsat, at afgørelser efter loven kan påklages efter reglerne i kapitel 10 i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område. Det fremgår ikke udtrykkeligt af bestemmelsen, men følger modsætningsvis af bestemmelsens stk. 2, at afgørelserne kan indbringes for det sociale nævn.

På baggrund af de foreslåede ændringer af klagestrukturen, som beskrevet i de almindelige bemærkninger afsnit 3.1.3, hvorefter de sociale nævn nedlægges, og kommunalbestyrelsens afgørelser i stedet kan indbringes for Ankestyrelsen i det omfang, det fremgår af lovgivningen, foreslås, at bestemmelsen i stk. 1, ændres således, at klager kan indbringes direkte for Ankestyrelsen.

Til nr. 2

Det følger af lovens § 50, stk. 2, at kommunalbestyrelsens afgørelser om tilkendelse af førtidspension efter lovens kapitel 3 samt kommunalbestyrelsens afgørelser om, hvilken pension der efter § 43 a kan tilkendes, og om frakendelse af pensionen efter lovens § 44, kan påklages til beskæftigelsesankenævnet efter kapitel 8 i lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats. Klager behandles efter reglerne i kapitel 10 i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område.

På baggrund af de foreslåede ændringer af klagestrukturen, som beskrevet i de almindelige bemærkninger afsnit 3.1.3, hvorefter beskæftigelsesankenævnene nedlægges, og kommunalbestyrelsens afgørelser i stedet kan indbringes for Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg i det omfang, det fremgår af lovgivningen, foreslås, at bestemmelsen ændres således, at klager kan indbringes direkte for Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg.

Til § 6

(Lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v.)

Til nr. 1

I § 49, stk. 1, i loven om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v. er fastsat, at afgørelser efter loven kan påklages efter reglerne i kapitel 10 i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område. Det fremgår ikke udtrykkeligt af bestemmelsen, men følger modsætningsvis af bestemmelsens stk. 2, at afgørelserne kan indbringes for det sociale nævn.

På baggrund af de foreslåede ændringer af klagestrukturen, som beskrevet i de almindelige bemærkninger afsnit 3.1.3, hvorefter de sociale nævn nedlægges, og kommunalbestyrelsens afgørelser i stedet kan indbringes for Ankestyrelsen, foreslås at bestemmelsen ændres således, at klager kan indbringes direkte for Ankestyrelsen.

Til nr. 2

Ifølge lovens § 49, stk. 2, kan kommunalbestyrelsens afgørelser efter lovens §§ 13-15, 21, 24, 44, 44a og 54, stk. 3, om blandt andet tildeling og frakendelse af førtidspension og afgørelser om invaliditetsydelse, påklages til beskæftigelsesankenævnet efter kapitel 8 i lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats.

På baggrund af de foreslåede ændringer af klagestrukturen, som beskrevet i de almindelige bemærkninger afsnit 3.1.3, hvorefter beskæftigelsesankenævnene nedlægges, og kommunalbestyrelsens afgørelser i stedet kan indbringes for Ankestyrelsen Beskæftigelsesudvalg, foreslås bestemmelsen ændret således, at klager kan indbringes direkte for Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg

Til § 7

(Lov om individuel boligstøtte)

Til nr. 1

Efter de gældende regler i boligstøttelovens § 73 skal en klage over kommunalbestyrelsens afgørelser efter loven som udgangspunkt påklages til det sociale nævn. Fra den 1. marts 2013 er det alene kommunalbestyrelsens afgørelse om lån til beboerindskud, forudbetalt leje, depositum eller boligandel i private andelsboligforeninger, der kan indbringes for det sociale nævn. Afgørelser truffet af det sociale nævn kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed. Ankestyrelsen kan dog tage nævnets sager op til behandling som anden klageinstans, hvis Ankestyrelsen skønner, at sagen er af generel eller principiel betydning.

På baggrund af de foreslåede ændringer af klagestrukturen, som beskrevet i de almindelige bemærkninger afsnit 3.1.3, hvorefter de sociale nævn nedlægges og kommunalbestyrelsens afgørelser i stedet kan indbringes for Ankestyrelsen i det omfang, det fremgår af lovgivningen foreslås, at de afgørelser efter boligstøtteloven, som i dag kan påklages til de sociale nævn, fremover kan indbringes for Ankestyrelsen som administrativ klageinstans.

Til § 8

Til nr. 1

Efter den gældende bestemmelse i § 1, stk. 3, kan kommunalbestyrelsens afgørelse om ikke at give tilbud om støtte til gravide stofmisbrugere i form af døgnophold i henhold til § 107, stk. 2, nr. 2, i lov om social service, påklages til det sociale nævn.

På baggrund af de foreslåede ændringer af klagestrukturen, som beskrevet i de almindelige bemærkninger afsnit 3.1.3, hvorefter de sociale nævn nedlægges og kommunalbestyrelsens afgørelser i stedet kan indbringes for Ankestyrelsen, foreslås det, at bestemmelsen ændres således, at klager kan indbringes direkte for Ankestyrelsen.

Til § 9

(Lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats)

Til nr. 1

Afsnit VI i lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats (styringsloven) indeholder i §§ 51-55 de gældende regler om beskæftigelsesankenævn, herunder bl.a. nævnets opgaver, sammensætning, sagsbehandling m.v. Beskæftigelsesankenævnene behandler klager over afgørelser, der er truffet af kommunen, i det omfang det er fastsat ved lov. Der er nedsat et ankenævn i hver region, med direktøren for statsforvaltningen som formand. Ankenævnet består i øvrigt af 6 medlemmer, der er udpeget efter indstilling fra kommunerne i regionen, arbejdsmarkedets parter samt Danske Handicaporganisationer.

Beskæftigelsesankenævnets afgørelser kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, men Ankestyrelsen kan dog på baggrund af en klage optage en sag til behandling, når Ankestyrelsen skønner, at sagen har principiel eller generel betydning.

På baggrund af de foreslåede ændringer af klagestrukturen, hvorefter beskæftigelsesankenævnene og de sociale nævn nedlægges som beskrevet i de almindelige bemærkninger afsnit 3.1.3. , foreslås, at afsnit VI i styringsloven ophæves.

Til nr. 2

I forbindelse med velfærdsforliget af 2006 blev det besluttet, at jobcenteret/anden aktør fremadrettet skulle kunne bestille løntilskudspladser inden for rammerne af den udmeldte løntilskudskvote. Samtidig blev der defineret en maksimal leveringstid af løntilskudspladsen for den offentlige myndighed på 4 uger (24 arbejdsdage).

Fristen for levering regnes fra dagen efter, at anmodningen er modtaget fra rekvirenten. For at leveringen betragtes som rettidig, skal jobcenteret/anden aktør have modtaget svar ved returnering af rekvireringsblanket samt tilbudsblanket.

Det er den centrale offentlige myndighed, det vil sige det alle de enkelte ministerier, sygehusregioner og kommuner, som er ansvarlig for leveringen af de udmeldte kvoter, og rekvireringsblanketten skal derfor sendes til denne.

Den centrale offentlige myndighed, som ikke stiller en plads i sin kvote til rådighed inden for leveringsfristen på 24 dage, skal efter styringslovens § 56 a, stk. 5, afholde udgifterne ved andet tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats til den ledige i op til 6 måneder.

Uenighed om fordeling af udgifterne kan efter lovens § 56 a, stk. 6, indbringes for beskæftigelsesankenævnet.

Det foreslås som følge af den foreslåede forenkling af klagestrukturen, at § 56 a, stk. 6, i styringsloven ændres, så uenighed om fordeling af udgifterne fremover kan indbringes for Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg.

Til nr. 3

Ifølge lovens § 67, stk. 1, skal kommunen, regionen, beskæftigelsesankenævnene og de sociale nævn bl.a. tilvejebringe og indsende statistiske oplysninger m.v. til Beskæftigelsesministeriet og give ministeriet oplysninger vedrørende det beskæftigelsesmæssige område.

Som konsekvens af, at beskæftigelsesankenævnene og de sociale nævn foreslås nedlagt, og klagesager fremover kan indbringes for Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg og Ankestyrelsen, jf. lovforslagets almindelige bemærkninger afsnit 3.1.3. , foreslås, at nævnene udgår af bestemmelsen i § 67, stk. 1, og at pligten til at give Beskæftigelsesministeriet de omhandlede oplysninger fremover ud over kommunen og regionen også påhviler Ankestyrelsen og Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg.

Til nr. 4

Ifølge ikrafttrædelsesbestemmelsen i styringslovens § 77 blev beskæftigelsesankenævnenes medlemmer udpeget første gang pr. 1. januar 2007, og udpegningen gjaldt indtil periodens udløb efter lovens § 52, stk. 3.

Det foreslås, at bestemmelsen ophæves som følge af, at beskæftigelsesankenævnene foreslås nedlagt med den foreslåede ændring af klagestrukturen.

Til § 10

(Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats)

Til nr. 1

Kommunalbestyrelsens opgaver efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats varetages af jobcenteret, jf. lovens § 1 a.

Jobcenteret træffer over for lovens målgrupper - herunder bl.a. ledige, der modtager arbejdsløshedsdagpenge eller kontanthjælp, personer, som modtager sygedagpenge eller førtidspension, m.fl. - afgørelser vedrørende en lang række områder under beskæftigelsesindsatsen.

Efter den gældende bestemmelse i lovens § 128, stk. 1, kan jobcenterets afgørelser indbringes for beskæftigelsesankenævnet, og klagen behandles efter reglerne i kapitel 10 i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område.

På baggrund af de foreslåede ændringer af klagestrukturen, som beskrevet i de almindelige bemærkninger afsnit 3.1.3. , foreslås, at bestemmelsen ændres, således at jobcenterets afgørelser fremover kan indbringes for Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg og behandles efter reglerne i § 59 a i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område.

Til nr. 2

Lovens § 128, stk. 2, fastsætter, at klage kan indbringes for beskæftigelsesankenævnet af den, som afgørelsen vedrører. Klage over afgørelser i spørgsmål om konkurrenceforvridning efter § 33, stk. 1, og §§ 49 og 65 kan tillige indbringes for nævnet af andre, som har en væsentlig interesse i afgørelsen.

Ifølge bestemmelsens stk. 3 skal nævnet i en række tilfælde træffe afgørelse i sagen, inden 4 uger efter klagen er modtaget i nævnet. Det omfatter klage over jobcenterets afgørelse om tilbud efter lovens kapitel 9 til ledige, der modtager dagpenge efter arbejdsløshedsforsikringsloven, hvor afgørelsen er begrundet i personens ønsker og forudsætninger samt arbejdsmarkedets behov. Det samme gælder ved klage over jobcenterets afgørelser om, at beskæftigelsesindsatsen for personer, der modtager arbejdsløshedsdagpenge, skal varetages af en anden aktør.

Efter stk. 4 kan nævnet ved behandling af klage over en kommunes afgørelse efter lovens § 83 alene tage stilling til, om afgørelsen er i overensstemmelse med de retningslinjer, som kommunen har fastsat for udbetaling af et månedligt beløb til dækning af kontanthjælpsmodtageres anslåede udgifter ved deltagelse tilbud efter lovens kapitel 10 og 11.

Det foreslås som følge af den foreslåede forenkling af klagestrukturen, jf. de almindelige bemærkninger afsnit 3.1.3. , at stk. 2-4 ændres således, at bestemmelserne fremover gælder uændret for klager, der kan indbringes for Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg.

Til nr. 3

Efter lovens § 128, stk. 5, kan kommunens afgørelser om fleksløntilskud efter § 70 f og tilskud til selvstændigt erhvervsdrivende efter § 70 g, stk. 5, indbringes for beskæftigelsesankenævnet.

Det foreslås, at bestemmelsen ændres, således at klage over de omhandlede afgørelser, der træffes af kommunen, fremover kan indbringes for Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg og behandles efter reglerne i § 59 a i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område.

Til § 11

(Lov om aktiv socialpolitik)

Til nr. 1

Ifølge den gældende bestemmelse i § 98, stk. 1, i lov om aktiv socialpolitik kan kommunens afgørelser efter loven, bortset fra afgørelse om ydelser efter kapitel 10 og 10 a og tilbagebetaling af disse ydelser, indbringes for beskæftigelsesankenævnet, medmindre andet er bestemt.

Efter bestemmelsens stk. 2 kan afgørelser om ydelser efter kapitel 10 og 10 a og tilbagebetaling af disse ydelser indbringes for det sociale nævn. Kapitel 10 indeholder regler om hjælp i særlige tilfælde, herunder vedrørende enkeltudgifter, sygebehandling, særlig hjælp i relation til børn samt i forbindelse med flytning. Kapitel 10 a indeholder regler om hjælp til efterlevende.

I § 98, stk. 3, er det fastsat, at kommunens henvisning til andre aktører efter lovens § 47 a kan indbringes for beskæftigelsesankenævnet. Ifølge bestemmelsens stk. 4 kan andre aktørers afgørelse inden 4 uger indbringes for kommunen.

På baggrund af de foreslåede ændringer af klagestrukturen, som er beskrevet i de almindelige bemærkninger afsnit 3.1.3. , foreslås, at § 98 nyaffattes.

Det foreslås, at det fastsættes i stk. 1, at kommunens afgørelser efter loven, bortset fra afgørelse om ydelser efter lovens kapitel 10 og 10 a og tilbagebetaling af disse ydelser, fremover kan indbringes for Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg, jf. § 59 a i retssikkerhedsloven som foreslået ved forslagets § 1, nr. 13, og at det fastsættes i stk. 2, at afgørelser om ydelser efter kapitel 10 og 10 a og tilbagebetaling heraf kan indbringes for Ankestyrelsen, jf. § 52 a som foreslået ved § 1, nr. 7.

Endvidere foreslås, at det fastsættes i stk. 3, at kommunens henvisning til andre aktører efter lovens § 47 fremover kan indbringes for Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg, jf. § 59 a i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område, og at det i stk. 4 fastsættes, at andre aktørers afgørelse som hidtil kan indbringes for kommunen inden 4 uger.

Til § 12

(Lov om sygedagpenge)

Til nr. 1

Efter den gældende § 72, stk. 2, i lov om sygedagpenge skal en arbejdsgiver refundere forskud, som kommunen har udbetalt efter § 72, stk. 1, fordi arbejdsgiveren helt eller delvist har undladt at udbetale sygedagpenge, og kommunen skønner, at dette er uberettiget. Arbejdsgiveren skal refundere forskuddet inden 4 uger efter, at arbejdsgiveren har modtaget kommunens underretning om udbetaling af forskuddet. Tilsvarende gælder, når beskæftigelsesankenævnet eller Ankestyrelsen træffer afgørelse om, at arbejdsgiveren har pligt til at udbetale sygedagpenge, når kommunen har udbetalt forskud efter stk. 1.

På baggrund af de foreslåede ændringer af klagestrukturen, som beskrevet i de almindelige bemærkninger afsnit 3.1.3 foreslås, at bestemmelsen ændres således, at arbejdsgiveren skal refundere forskud, når Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg træffer afgørelse om, at arbejdsgiveren har pligt til at udbetale sygedagpenge, når kommunen har udbetalt forskud efter stk. 1.

Til nr. 2

Ifølge lovens § 77, stk. 1, kan kommunens afgørelser efter loven indbringes for beskæftigelsesankenævnet, og efter § 77, stk. 2, kan kommunens henvisning til andre aktører efter loven ligeledes indbringes for beskæftigelsesankenævnet. Ifølge bestemmelsens stk. 3 kan andre aktørers afgørelse, jf. lovens § 19, inden 4 uger indbringes for kommunen.

På baggrund af de foreslåede ændringer af klagestrukturen, som beskrevet i de almindelige bemærkninger afsnit 3.1.3. , foreslås, at § 77 nyaffattes således, at det i stk. 1 fastsættes, at kommunens afgørelser efter loven og kommunens henvisning til andre aktører fremover kan indbringes for Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg og behandles efter reglerne i § 59 a i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område. I stk. 2 fastsættes, at andre aktørers afgørelse som hidtil kan indbringes for kommunen inden 4 uger.

Til § 13

(Lov om en 2-årig forsøgsordning om jobpræmie til kontanthjælpsmodtagere med langvarig ledighed m.v.)

Til nr. 1

Ifølge § 13 i lov om en 2-årig forsøgsordning om jobpræmie til kontanthjælpsmodtagere med langvarig ledighed m.v. kan kommunens afgørelser efter loven indbringes for beskæftigelsesankenævnet.

På baggrund af de foreslåede ændringer af klagestrukturen, som beskrevet i de almindelige bemærkninger afsnit 3.1.3. , foreslås, at § 13 ændres, således at kommunens afgørelser fremover kan indbringes for Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg og behandles efter reglerne i § 59 a i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område.

Til § 14

(Lov om uddannelsesordning for ledige, som har opbrugt deres dagpengeret)

Til nr. 1

Ifølge § 24 i lov om uddannelsesordning for ledige, som har opbrugt deres dagpengeret, kan kommunens afgørelser efter loven indbringes for beskæftigelsesankenævnet.

På baggrund af de foreslåede ændringer af klagestrukturen, som beskrevet i de almindelige bemærkninger afsnit 3.1.3. , foreslås, at § 24 ændres, således at kommunens afgørelser fremover kan indbringes for Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg og behandles efter reglerne i § 59 a i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område.

Til § 15

(Lov om kompensation til handicappede i erhverv m.v.)

Til nr. 1-3

Efter de gældende regler i § 17 a, stk. 1, i lov om kompensation til handicappede i erhverv m.v., kan klage over afgørelser i jobcenteret om støtte til personlig assistance til handicappede i erhverv efter kapitel 3 og om personlig assistance under efter- og videreuddannelse efter kapitel 4 indbringes for beskæftigelsesankenævnet, jf. kapitel 8 i lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats, af den, som afgørelsen vedrører. Klagen behandles efter reglerne i kapitel 10 i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område.

Beskæftigelsesankenævnet kan også, jf. lovens § 17 a, stk. 2, efter anmodning fra en person med handicap, som af en offentlig arbejdsgiver er blevet meddelt afslag på ansættelse i en ledig stilling, eller som af en offentlig myndighed er blevet meddelt afslag på tildeling af en ledig bevilling til stadeplads m.v. eller tilladelse til taxikørsel, udtale sig om, hvorvidt arbejdsgiveren eller myndigheden har overholdt de fastsatte regler om samtale- og forhandlingspligt. Anmodningen skal fremsættes senest 4 uger efter, at ansøgeren med handicap har modtaget arbejdsgiverens eller myndighedens beslutning om afslag på ansættelse eller tildeling af bevilling.

Hvis beskæftigelsesankenævnet efter lovens § 17 a, stk. 3, finder, at samtale- og forhandlingspligten ikke er overholdt, sender ankenævnet en kopi af udtalelsen til den øverste administrative ansvarlige for den pågældende offentlige arbejdsgiver eller myndighed.

På baggrund af de foreslåede ændringer af klagestrukturen, som beskrevet i de almindelige bemærkninger afsnit 3.1.3. , foreslås, at § 17 a ændres, således at kommunernes afgørelser fremover kan indbringes for Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg. Klagen skal behandles efter reglerne i § 59 a i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område, jf. forslagets § 1, nr. 13.

Til § 16

(Lov om fleksydelse)

Til nr. 1

Efter de gældende regler i § 37 i lov om fleksydelse kan klage over kommunens afgørelser efter denne lov indbringes for beskæftigelsesankenævnet, jf. kapitel 8 i lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats. Klagen behandles efter reglerne i kapitel 10 i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område.

Klage over afgørelser efter § 29 kan indbringes for Ankestyrelsen af den arbejdsløshedskasse, som afgørelsen vedrører.

På baggrund af de foreslåede ændringer af klagestrukturen, som beskrevet i de almindelige bemærkninger afsnit 3.1.3. , foreslås, at § 37 ændres, således at kommunernes afgørelser fremover kan indbringes for Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg. Klagen skal behandles efter reglerne i § 59 a i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område, jf. forslagets § 1, nr. 13.

Til § 17

(Lov om seniorjob)

Til nr. 1-4

Efter de gældende regler i § 12 i lov om seniorjob kan kommunens afgørelser efter § 4, stk. 1, § 5 og § 6, stk. 1, § 8, § 9 og § 11, stk. 1, nr. 2 og 3, og § 15, stk. 3, påklages til beskæftigelsesankenævnet, jf. kapitel 8 i lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats. Klagen behandles efter reglerne i kapitel 10 i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område.

Kommunen må ikke træffe afgørelse om ophør af seniorjob, før der er truffet afgørelse i henholdsvis beskæftigelsesankenævnet og Arbejdsdirektoratet, i tilfælde, hvor den pågældende klager til beskæftigelsesankenævnet over, at det ordinære formidlede arbejde ikke har været rimeligt, eller klager til Arbejdsdirektoratet efter reglerne i § 98 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. over afgørelsen om manglende indbetaling af medlems- eller efterlønsbidrag.

Efter lovens § 13 kan klage over afgørelser i spørgsmål om konkurrenceforvridning efter § 15, stk. 3, ud over af parterne i sagen indbringes for beskæftigelsesankenævnet af andre, som har en væsentlig interesse i afgørelsen.

På baggrund af de foreslåede ændringer af klagestrukturen, som beskrevet i de almindelige bemærkninger afsnit 3.1.3. , foreslås, at § 12 ændres, således at kommunernes afgørelser fremover kan indbringes for Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg. Klagen skal behandles efter reglerne i § 59 a i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område, jf. den foreslåede bestemmelse i § 59 a i forslagets § 1, nr. 13.

Samtidig foreslås, at henvisningen til Arbejdsdirektoratet ændres til Arbejdsskadestyrelsen, da Arbejdsdirektoratet er nedlagt og klage nu sker til Arbejdsskadestyrelsen.

Samtidig foreslås det, at § 13 ændres, således at klager over afgørelser i spørgsmål om konkurrenceforvridning efter § 15, stk. 3, ud over af parterne i sagen kan indbringes for Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg af andre, som har en væsentlig interesse i afgørelsen.

Til § 18

(Lov om delpension)

Til nr. 1

Efter de gældende regler i § 17 i lov om delpension kan kommunalbestyrelsens afgørelser efter denne lov indbringes for det sociale nævn, jf. kapitel 10 i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område.

På baggrund af de foreslåede ændringer af klagestrukturen, som beskrevet i de almindelige bemærkninger afsnit 3.1.3. , foreslås, at § 17 ændres, således at kommunernes afgørelser fremover kan indbringes for Ankestyrelsen. Klagen skal behandles efter reglerne i § 52 a i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område, jf. forslagets § 1, nr. 7.

Til § 19

(Dagtilbudsloven)

Til nr. 1

Kommunalbestyrelsens afgørelser efter dagtilbudsloven kan i dag som udgangspunkt indbringes for det sociale nævn, medmindre andet er fastsat i loven eller lov om retssikkerhed og administration på det sociale område i forhold til klageadgangen.

På baggrund af de foreslåede ændringer af klagestrukturen, som beskrevet i de almindelige bemærkninger i afsnit 3.1.3. , foreslås, at § 97 ændres således, at kommunernes afgørelser fremover kan indbringes for Ankestyrelsen. Klagen skal behandles efter reglerne i § 52 a i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område, jf. forslagets § 1, nr. 7.

Til § 20

(Lov om folkeskolen)

Til nr. 1

Kommunalbestyrelsens afgørelser om søskendetilskud og fripladstilskud efter lovens § 50, stk. 2, kan i dag indbringes for det sociale nævn efter reglerne i kapitel 10 i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område.

På baggrund af de foreslåede ændringer af klagestrukturen, som beskrevet i de almindelige bemærkninger i afsnit 3.1.3. , hvorefter de sociale nævn og beskæftigelsesankenævnene nedlægges, og kommunalbestyrelsens afgørelser i stedet kan indbringes for Ankestyrelsen i det omfang, det fremgår af lovgivningen, foreslås bestemmelsen ændret således, at klager kan indbringes direkte for Ankestyrelsen.

Til § 21

(Lov om vejledning om uddannelse og erhverv samt pligt til uddannelse, beskæftigelse m.v.)

Til nr. 1

Efter § 2 a i lov om vejledning om uddannelse og erhverv samt pligt til uddannelse, beskæftigelse m.v. skal 15-17-årige unge være i uddannelse, beskæftigelse eller anden aktivitet, der sigter mod uddannelse. Kommunalbestyrelsen fører efter bestemmelsens stk. 3 tilsyn hermed. Overholdes pligten ikke, kan kommunalbestyrelsen træffe afgørelse om, at børn og ungeydelsen, jf. lov om en børne- og ungeydelse, ikke skal udbetales. Kommunalbestyrelsens afgørelser om overholdelse af pligter efter § 2a, stk. 3, kan i dag efter lovens § 9 indbringes for det sociale nævn efter reglerne i kapitel 10 i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område.

På baggrund af de foreslåede ændringer af klagestrukturen, som beskrevet i de almindelige bemærkninger i afsnit 3.1.3. , hvorefter de sociale nævn og beskæftigelsesankenævnene nedlægges, og kommunalbestyrelsens afgørelser i stedet kan indbringes for Ankestyrelsen i det omfang, det fremgår af lovgivningen, foreslås § 9, stk. 3, ændret således, at klager kan indbringes direkte for Ankestyrelsen.

Til § 22

(Lov om almene boliger m.v.)

Til nr. 1-3

Kommunalbestyrelsens afgørelser om anvisning af ledige boliger i henhold til §§ 54, 57, 58, 58 a og 58 b i lov almene boliger m.v., kan efter lovens § 58 c i dag indbringes for henholdsvis det sociale nævn, som den kommune, der har truffet afgørelsen, hører under, og Ankestyrelsen.

Af lovens § 178 a, stk. 1, følger bl.a., at reglerne i § 11 a i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område finder tilsvarende anvendelse ved kommunalbestyrelsens, det sociale nævns og Ankestyrelsens behandling af sager om anvisning af en bolig eller sager om godkendelse af udlejning af en bolig i henhold til lov om almene boliger m.v., tidligere ældreboliglov, tidligere boligbyggerilove, tidligere kollegiestøttelove og tidligere byggestøttelove.

Reglerne i § 11 a i retssikkerhedsloven finder tilsvarende anvendelse ved kommunalbestyrelsens behandling af sager om anvisning af en bolig i andet udlejningsbyggeri. De nævnte anvisninger omfatter bl.a. boliger i private udlejningsejendomme og kommunalt ejede ejendomme. Der er tale om anvisninger, som kommunalbestyrelsen foretager med henblik på løsning af boligsociale opgaver og på baggrund af en ansøgning fra den boligsøgende. Anvisninger til en privat udlejningsejendom kan f.eks. forekomme i tilfælde, hvor en sådan anvisningsret er aftalt med den private udlejer.

På baggrund af de foreslåede ændringer af klagestrukturen, som beskrevet i de almindelige bemærkninger i afsnit 3.1.3. , hvorefter de sociale nævn og beskæftigelsesankenævnene nedlægges, og kommunalbestyrelsens afgørelser i stedet kan indbringes for Ankestyrelsen i det omfang, det fremgår af lovgivningen, foreslås, at kommunalbestyrelsens afgørelser efter lov om almene boliger m.v. fremover administrativt vil kunne påklages til Ankestyrelsen, i de tilfælde, hvor der hidtil har været klageadgang til de sociale nævn.

Til § 23

(Lov om friplejeboliger)

Til nr. 1

En borger kan efter friplejeboliglovens § 3 frit vælge at indgå lejeaftale med en friplejeboligleverandør, når borgeren er visiteret til en plejebolig eller lignende boligform. Retten er dog betinget af, at friplejeboligleverandøren er certificeret til at levere de tilbud, som opholdskommunen har truffet afgørelse om, at personen skal tilbydes. Kommunalbestyrelsen træffer efter § 4 afgørelse om, hvorvidt denne betingelse er opfyldt. Indebærer kommunalbestyrelsens afgørelse, at personen ikke kan vælge den ønskede friplejebolig, kan afgørelsen efter bestemmelsen indbringes for det sociale nævn.

På baggrund af de foreslåede ændringer af klagestrukturen, som beskrevet i de almindelige bemærkninger i afsnit 3.1.3. , hvorefter de sociale nævn og beskæftigelsesankenævnene nedlægges, og kommunalbestyrelsens afgørelser i stedet kan indbringes for Ankestyrelsen i det omfang, det fremgår af lovgivningen, foreslås, at bestemmelsen ændres, således at klager ikke kan indbringes for det sociale nævn, men direkte for Ankestyrelsen.

Til § 24

(Lov om boliger for ældre og personer med handicap)

Til nr. 1 og 2

Kommunalbestyrelsens afgørelser efter ældreboliglovens § 17, stk. 1 om udlejning af ældreboliger til ældre og personer med særlige handicap og afgørelser i relation til persongruppens frie ret til at vælge en ældre bolig, et plejehjem eller en beskyttet bolig, jf. stk. 5, kan i dag indbringes for henholdsvis det sociale nævn, som den kommune, hvor boligerne er beliggende, hører under, og Ankestyrelsen.

På baggrund af de foreslåede ændringer af klagestrukturen, som beskrevet i de almindelige bemærkninger i afsnit 3.1.3 hvorefter de sociale nævn og beskæftigelsesankenævnene nedlægges, og kommunalbestyrelsens afgørelser i stedet kan indbringes for Ankestyrelsen, i det omfang det fremgår af lovgivningen, foreslås, at bestemmelsen i § 17, stk. 9, ændres således, at klager ikke kan indbringes for det sociale nævn, men fremover direkte for Ankestyrelsen.

Til § 25

Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. juli 2013.

Til § 26

Det foreslås, at henholdsvis Ankestyrelsen og Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg færdigbehandler de sager, der ved lovens ikrafttræden endnu ikke er færdigbehandlet af beskæftigelsesankenævnene og de sociale nævn.

I bestemmelsen foreslås, at sagerne behandles efter de regler for Ankestyrelsens fremtidige behandling af klager, der er foreslået ved nærværende lovforslag. Ankestyrelsen vil herunder kunne træffe afgørelser uden medvirken af beskikkede medlemmer i de sager, der ikke inden lovens ikrafttræden er færdigbehandlet i nævnene, jf. de foreslåede §§ 52 a og 59 a, stk. 1, i retssikkerhedsloven i lovforslagets § 1, nr. 7 og 13.

Det foreslås endvidere, at Ankestyrelsen efter den hidtil gældende lovs § 63 tager stilling til, om afgørelser som er truffet af de sociale nævn eller beskæftigelsesankenævnene og som inden den 1. juli 2013 er blevet indbragt for Ankestyrelsen, skal optages til behandling i Ankestyrelsen. Hvis Ankestyrelsen efter de hidtidige regler skønner, at sagen har principiel eller generel betydning, vil klagen blive behandlet efter lovforslagets kap. 9, 9a og 10.

I det omfang, Ankestyrelsen efter de hidtidige regler skønner, at sagen ikke har generel eller principiel betydning, vil det sociale nævns og beskæftigelsesankenævnets afgørelse være endelig.

Sager, som er optaget til principiel behandling inden 1. juli 2013, færdigbehandles i Ankestyrelsen eller Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg.

Bilag 1

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov