L 155 Forslag til lov om ændring af lov om en Cityring og lov om Metroselskabet I/S og Udviklingsselskabet By & Havn I/S.

(Afgrening fra Cityringen til Nordhavnen).

Af: Transportminister Henrik Dam Kristensen (S)
Udvalg: Transportudvalget
Samling: 2012-13
Status: Stadfæstet

Lovforslag som optrykt efter 2. behandling

Optrykt: 14-05-2013

Optrykt: 14-05-2013

Efter afstemningen i Folketinget ved 2. behandling den 14. maj 2013

20121_l155_efter_2behandling.pdf
Html-version

Efter afstemningen i Folketinget ved 2. behandling den 14. maj 2013

Forslag

til

Lov om ændring af lov om en Cityring og lov om Metroselskabet I/S og Udviklingsselskabet By & Havn I/S

(Afgrening fra Cityringen til Nordhavnen)

§ 1

I lov nr. 552 af 6. juni 2007 om en Cityring foretages følgende ændringer:

1. Efter kapitel 3 indsættes:

»Kapitel 3 a

Afgrening til Nordhavnen

§ 5 a. Transportministeren bemyndiges til at træffe dispositioner i henhold til denne lov om udvidelse af Cityringen med en afgrening til Nordhavnen.

Stk. 2. Kort over udvidelse af Cityringen med afgreningen til Nordhavnen fremgår af bilag 2.

Stk. 3. §§ 3-5, § 6 og § 7, stk. 2-5, finder ikke anvendelse på afgreningen fra Cityringen til Nordhavnen.

§ 5 b. Metroselskabet I/S forestår projektering, anlæg og drift af afgreningen fra Cityringen til Nordhavnen. Driften af afgreningen til Nordhavnen foregår som en integreret del af driften på den øvrige Cityring.

§ 5 c. Metroselskabet I/S skal foretage udbud af anlæg, drift og vedligehold af afgreningen fra Cityringen til Nordhavnen. Afgreningen fra Cityringen til Nordhavnen skal ejes af Metroselskabet I/S.

Stk. 2. Efter afholdelse af udbud, og inden Metroselskabet I/S indgår kontrakter om anlæg, drift og vedligehold af af­greningen fra Cityringen til Nordhavnen, forelægger Metroselskabet I/S sin indstilling med henblik på godkendelse heraf for transportministeren og Københavns Kommune.

Stk. 3. Kontrakter om anlæg, drift og vedligehold af af­greningen til Nordhavnen efter stk. 2 kan kun indgås, hvis der er enighed herom mellem transportministeren og Københavns Kommune.

§ 5 d. Ved tilkøb eller udnyttelse af optioner forstås udgifter til anlæg og drift, der ikke er nødvendige for afgreningen fra Cityringen til Nordhavnen, og som staten eller Københavns Kommune har mulighed for at vælge i forbindelse med gennemførelse af anlægget. Tilkøb og udnyttelse af optioner betales af den, der ønsker at foretage et tilkøb eller udnytte en option.

Stk. 2. Uforudsete udgifter, som er nødvendige af hensyn til gennemførelse af afgreningen fra Cityringen til Nordhavnen, betales af Metroselskabet I/S. Den nødvendige finansiering tilvejebringes i fællesskab af Københavns Kommune med 54,5 pct. og staten med 45,5 pct.

Stk. 3. De i stk. 1 og 2 nævnte betalinger omfatter betaling til anlægsomkostninger og i givet fald til drifts- og vedligeholdelsesomkostninger.

§ 5 e. Udgifter som følge af krav fra en myndighed, herunder som følge af internationale krav, EU-retlige krav eller national lov, herunder jernbanesikkerhedsmæssige krav i forbindelse med projektering, anlæg og drift af afgreningen fra Cityringen til Nordhavnen, betales af Metroselskabet I/S. Den nødvendige finansiering tilvejebringes af Københavns Kommune med 54,5 pct. og staten med 45,5 pct.

§ 5 f. Udgiften til eventuelle nødvendige tilpasninger af vandforsyningsnettet i forbindelse med projektering og anlæg af afgreningen fra Cityringen til Nordhavnen betales af Metroselskabet I/S. Den nødvendige finansiering tilvejebringes i fællesskab af Københavns Kommune med 54,5 pct. og staten med 45,5 pct.

Stk. 2. Kommunen er forpligtet til at føre afløbsledninger frem til tilslutningspunkter lige uden for hver stations- og skaktkonstruktion i forbindelse med projektering og anlæg af afgreningen fra Cityringen til Nordhavnen. Metroselskabet I/S betaler sædvanligt tilslutningsbidrag til afløbsledninger. Metroselskabet I/S afholder eventuelle udgifter til afledning af oppumpet vand fra udgravninger, og den nødvendige finansiering tilvejebringes i fællesskab af Københavns Kommune med 54,5 pct. og staten med 45,5 pct.

§ 5 g. § 106, stk. 1, i lov om offentlige veje om gæsteprincippet finder anvendelse i forbindelse med projektering og anlæg af afgreningen fra Cityringen til Nordhavnen, jf. § 5 a.«

2. § 15, stk. 1, nr. 3, affattes således:

»3) Den indre indretning af stationernes publikumsområder og teknikområder med tilhørende installationer.«

3. Som bilag 2 indsættes bilag 1 til denne lov.

§ 2

I lov nr. 551 af 6. juni 2007 om Metroselskabet I/S og Udviklingsselskabet By & Havn I/S, som ændret ved § 1 i lov nr. 632 af 14. juni 2011, foretages følgende ændring:

1. I § 15 indsættes som stk. 10:

»Stk. 10. Selskabet skal bidrage med 900 mio. kr. til udvidelse af Cityringen med en afgrening til Nordhavnen, som anlægges af Metroselskabet I/S, og vederlagsfrit stille arealer til rådighed herfor.«

§ 3

Loven træder i kraft den 1. juni 2013.

Bilag 1

»Bilag 2

Kort over udvidelse af Cityringen med afgreningen til Nordhavnen

571800981810957769 Size: (655 X 655)

«