L 151 Forslag til lov om finansielle rådgivere.

Af: Erhvervs- og vækstminister Annette Vilhelmsen (SF)
Udvalg: Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget
Samling: 2012-13
Status: Stadfæstet

Fremsættelsestalen

Fremsættelse: 27-02-2013

Skriftlig fremsættelse (27. februar 2013)

20121_l151_fremsaettelsestale.pdf
Html-version

Skriftlig fremsættelse (27. februar 2013)

Erhvervs- og vækstministeren (Annette Vilhelmsen):

Herved tillader jeg mig for Folketinget at fremsætte:

Forslag til lov om finansielle rådgivere

(Lovforslag nr. L 151)

Lovforslaget har til formål at fastsætte rammer for virksomheder, der er ikke-finansielle virksomheder, der yder rådgivning om finansielle produkter til forbrugere.

Lovforslaget gennemfører anbefalingen om at indføre en lovgivning for rådgivning om finansielle produkter. Anbefalingen følger af Erhvervs- og Vækstministeriets rapport om muligheder for at styrke uvildig rådgivning fra august 2012, der er udarbejdet i forlængelse af et forslag til folketingsbeslutning om uvildig rådgivning i finansielle sager den 4. marts 2010.

I den nuværende lovgivning er der ikke hjemmel til at stille krav om, at udbydere af finansiel rådgivning skal have en tilladelse, hvis rådgivningen sker uden for en finansiel virksomhed. Denne form for rådgivning, som ligeledes omfatter rådgivning om lån, udøves derfor uden tilladelse.

Med lovforslaget foreslås det på denne baggrund først og fremmest, at ikke-finansielle virksomheder, der yder rådgivning om finansielle produkter til forbrugerne, skal have Finanstilsynets tilladelse som finansiel rådgiver. Medlemmer af bestyrelsen eller direktionen i disse virksomheder skal opfylde krav til egnethed og hæderlighed, ligesom virksomheden blandt andet skal tegne en ansvarsforsikring. Lovforslaget stiller derudover krav om, at ansatte, som yder rådgivning, skal leve op til lovens kompetencekrav.

Herudover indeholder lovforslaget regler om god skik, der påbyder en finansiel rådgiver at drive sin virksomhed i overensstemmelse med redelig forretningsskik og god praksis. Lovforslaget indeholder samtidig regler om håndtering af interessekonflikter og nærmere regler om, hvornår en finansiel rådgiver må betegne sig selv som værende "uafhængig".

Det foreslås, at Finanstilsynet skal føre tilsyn med loven. Derudover får Forbrugerombudsmanden mulighed for at anlægge sag vedrørende handlinger, der strider mod redelig forretningsskik og god praksis samt mulighed for at behandle visse af lovens strafbelagte bestemmelser.

Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. januar 2014, men med en overgangsordning pr. 1. januar 2015 for de virksomheder, der allerede har påbegyndt virksomhed omfattet af loven.

I forlængelse af ovenstående giver lovforslaget først og fremmest forbrugerne sikkerhed for kompetent finansiel rådgivning fra ikke-finansielle virksomheder, ligesom det sikres, at såkaldt "uafhængig" rådgivning også reelt er uafhængig. Lovforslaget gavner ligeledes de finansielle rådgivere, der modtager Finanstilsynets tilladelse, da de med den nye certificeringsordning kan bevise, at de leverer finansiel rådgivning på et højt niveau.

Med disse bemærkninger, og idet jeg i øvrigt henviser til lovforslaget og de ledsagende bemærkninger, anbefaler jeg forslaget til Tingets velvillige behandling.