Betænkning afgivet af Erhvervs-,
Vækst- og Eksportudvalget den 16. maj 2013
1. Ændringsforslag
Erhvervs- og vækstministeren har
stillet 4 ændringsforslag til lovforslaget.
2. Udvalgsarbejdet
Lovforslaget blev fremsat den 27. februar
2013 og var til 1. behandling den 14. marts 2013. Lovforslaget blev
efter 1. behandling henvist til behandling i Erhvervs-,
Vækst- og Eksportudvalget.
Møder
Udvalget har behandlet lovforslaget i 3
møder.
Høring
Et udkast til lovforslaget har inden
fremsættelsen været sendt i høring, og erhvervs-
og vækstministeren sendte den 14. november 2012 dette udkast
til udvalget, jf. ERU alm. del - bilag 42. Den 27. februar 2013
sendte erhvervs- og vækstministeren de indkomne
høringssvar og et notat herom til udvalget.
Spørgsmål
Udvalget har stillet 6
spørgsmål til erhvervs- og vækstministeren til
skriftlig besvarelse, som denne har besvaret.
3 af udvalgets spørgsmål og
erhvervs- og vækstministerens svar herpå er optrykt som
bilag 2 til betænkningen.
2. Indstillinger og politiske
bemærkninger
Et flertal i
udvalget (udvalget med undtagelse af LA) indstiller lovforslaget
til vedtagelse med de stillede
ændringsforslag.
Venstres og Det Konservative Folkepartis
medlemmer af udvalget udtaler, at V og KF overordnet set kan
støtte lovforslaget. V og KF lægger imidlertid
vægt på, at lovændringerne ikke
påfører virksomhederne et stort og unødigt
administrativt bøvl.
Det er helt afgørende, at der i de
krav, der stilles til virksomheden, lægges stor vægt
på, at forbrugerbeskyttelsen og branchens mulighed for at
udvikle sig kommer til at gå hånd i hånd. Det er
afgørende for Venstre og Det Konservative Folkeparti, at
kravet om specificering af forretningsgange til de enkelte
virksomheder kommer til at afhænge af virksomhedernes
størrelse, jf. ministerens svar på
spørgsmål 1 og 5.
Endvidere vil Venstre og Det Konservative
Folkeparti kvittere for ministerens tilkendegivelse om, at
kompetencekravene til de enkelte rådgivere vil afhænge
af kompleksiteten af de produkter, de skal rådgive om, at
udformningen af kravene vil tage udgangspunkt i det eksisterende
regelsæt, og at disse indføres med en overgangsordning
på minimum 5 år, jf. ministerens svar på
spørgsmål 6.
Lovændringen rummer også et
forsikringskrav til de små virksomheder. Det kan umiddelbart
lyde positivt, at virksomhederne, der yder finansiel
rådgivning, forsikrer sig. Det er imidlertid
væsentligt, at kravet om forsikring ikke gør
omkostningerne ved at drive virksomhed inden for finansiel
rådgivning, en branche med ofte små aktører, til
en barriere, fordi markedet for denne type forsikringer er for
småt og dermed indebærer meget høje priser - en
omkostning, der enten væltes over på kunden eller i
værste fald tvinger virksomheden til at lukke.
Venstre og Det Konservative Folkeparti er
grundlæggende af den opfattelse, at nærværende
lovændring skal styrke forbrugerbeskyttelsen, men på en
måde, hvor der tages hensyn til mulighederne for at drive
virksomhed i branchen og til udvikling af virksomhederne og
branchen som helhed.
Venstre og Det Konservative Folkeparti
finder det afgørende, at ministeren følger op
på de svar, ministeren har afgivet, for at sikre, at
implementeringen såvel som anvendelsen af de nye regler
stemmer overens med ministerens løfter.
Et mindretal i
udvalget (LA) indstiller lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling. Mindretallet
stemmer for de stillede ændringsforslag.
Inuit Ataqatigiit, Siumut,
Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin var på tidspunktet
for betænkningens afgivelse ikke repræsenteret med
medlemmer i udvalget og havde dermed ikke adgang til at komme med
indstillinger eller politiske udtalelser i betænkningen.
En oversigt over Folketingets
sammensætning er optrykt i betænkningen.
4. Ændringsforslag med
bemærkninger
Ændringsforslag
Til § 1
Af erhvervs- og
vækstministeren, tiltrådt af udvalget:
1) Stk. 3, nr.
4, affattes således:
»4) Den
rådgivning, som finansielle virksomheder omfattet af §
5, stk. 1, nr. 1, i lov om finansiel virksomhed yder om finansielle
produkter.«
[Præcisering]
Til § 9
2) Nr. 3
affattes således:
»3)
Virksomheden må ikke på egne eller andres vegne udbyde
finansielle produkter til en forbruger.«
[Præcisering]
Til § 28
3) I
indledningen ændres », lov nr. 1287 af 19. december
2012 og senest ved § 5 i lov nr. 1383 af 23. december
2012« til: »og § 1 i lov nr. 1287 af 19. december
2012 og senest ved § 3 i lov nr. 378 af 17. april 2013, og som
ændres ved § 197 i det af Folketinget den 16. maj 2013
vedtagne forslag til lov om forvaltere af alternative
investeringsfonde m.v.«
[Konsekvens af
ændringsforslag nr. 4]
4) I
nr. 2 ændres i den indledende
tekst »nr. 32« til: »nr. 33«, og det
foreslåede nye nummer betegnes nr. 33.
[Konsekvens af det af Folketinget
den 16. maj 2013 vedtagne forslag til lov om forvaltere af
alternative investeringsfonde m.v. (L 175)]
Bemærkninger
Til nr. 1
Med forslaget til præcisering af
lovforslagets § 1, stk. 3, nr. 4, er der alene tale om en
præcisering, hvorved det af bestemmelsens ordlyd klart
fremgår, at den rådgivning, som en finansiel virksomhed
omfattet af § 5, stk. 1, nr. 1, i lov om finansiel virksomhed
yder om finansielle produkter, ikke er omfattet af lovforslaget. De
finansielle virksomheder er ikke omfattet af lovforslaget, da disse
virksomheder allerede er underlagt omfattende regulering i den
finansielle lovgivning.
Til nr. 2
Det følger af lovforslagets §
1, stk. 3, nr. 4, at hvis en finansiel virksomhed udbyder
finansielle produkter, som den finansielle virksomhed samtidig yder
rådgivning om, vil loven ikke finde anvendelse på denne
del af virksomheden. Disse finansielle virksomheder vil som
udgangspunkt være underlagt anden regulering, herunder regler
om god skik m.v. Dette fremgår også af
bemærkningerne til lovforslagets § 1, stk. 3, nr. 4.
En virksomhed, som ikke er en finansiel
virksomhed, vil dog kunne yde rådgivning om eksempelvis
udlån, som denne selv udbyder eller formidler på andres
vegne.
Af det fremsatte forslag til § 9
fremgår, i hvilke tilfælde en finansiel rådgiver
kan anvende betegnelsen uafhængig eller tilsvarende
betegnelser, der giver indtryk af, at virksomheden yder
uafhængig rådgivning. Det fremgår af forslaget,
at en finansiel rådgiver ikke må anvende betegnelsen
uafhængig eller tilsvarende betegnelser, hvis denne
rådgiver om produkter, som den finansielle rådgiver
selv udbyder eller formidler.
Med forslaget til ændringen af
forslaget til § 9, nr. 3, præciseres det, at en
virksomhed, der har tilladelse som finansiel rådgiver, og som
ikke er en finansiel virksomhed, ikke må anvende betegnelsen
uafhængig eller tilsvarende betegnelser, der giver indtryk
af, at virksomheden yder uafhængig rådgivning, hvis
virksomheden tilbyder eller formidler finansielle produkter.
Til nr. 3
Den foreslåede ændring af
indledningen er en konsekvens af, at der med ændringsforslag
nr. 4 foretages en omnummerering af den foreslåede
bestemmelse i § 361, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed,
som følge af at der i forslag til lov om forvaltere af
alternative investeringsfonde m.v. (L 175), som blev vedtaget den
16. maj 2013, også ændres i § 361, stk. 1.
Til nr. 4
Den foreslåede ændring af
forslaget til § 361, stk. 1, nr. 32, er en konsekvens af, at
der i forslag til lov om forvaltere af alternative
investeringsfonde m.v. (L 175), som er vedtaget den 16. maj 2013,
også blev ændret i § 361, stk. 1. Den
foreslåede bestemmelse skal derfor rettelig betegnes §
361, stk. 1, nr. 33.
Benny Engelbrecht (S) Julie
Skovsby (S) Jan Johansen (S) Mette Reissmann (S) Karin Gaardsted
(S) fmd. Trine Bramsen (S) Simon
Kollerup (S) Andreas Steenberg (RV) Nadeem Farooq (RV) Lone
Loklindt (RV) Uffe Elbæk (RV) Mette Boye (SF) Steen Gade (SF)
Frank Aaen (EL) Henning Hyllested (EL) Kim Andersen (V) Michael
Aastrup Jensen (V) Anne-Mette Winther Christiansen (V) nfmd. Preben Bang Henriksen (V) Torsten
Schack Pedersen (V) Mads Rørvig (V) Hans Christian Schmidt
(V) Hans Christian Thoning (V) Hans Kristian Skibby (DF) Dennis
Flydtkjær (DF) Mette Hjermind Dencker (DF) Kim Christiansen
(DF) Mette Bock (LA) Brian Mikkelsen (KF)
Inuit Ataqatigiit, Siumut,
Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin havde ikke medlemmer i
udvalget.
Venstre, Danmarks Liberale Parti (V) | 47 |
Socialdemokratiet (S) | 45 |
Dansk Folkeparti (DF) | 22 |
Radikale Venstre (RV) | 17 |
Socialistisk Folkeparti (SF) | 15 |
Enhedslisten (EL) | 12 |
Liberal Alliance (LA) | 9 |
Det Konservative Folkeparti (KF) | 8 |
Inuit Ataqatigiit (IA) | 1 |
Siumut (SIU) | 1 |
Sambandsflokkurin (SP) | 1 |
Javnaðarflokkurin (JF) | 1 |
Bilag 1
Oversigt over bilag vedrørende
L 151
Bilagsnr. | Titel |
---|
1 | Høringssvar og høringsnotat,
fra erhvervs- og vækstministeren | 2 | Tidsplan for udvalgets behandling af
lovforslaget | 3 | 1. udkast til betænkning | 4 | Ændringsforslag fra erhvervs- og
vækstministeren | 5 | Ændringsforslag fra erhvervs- og
vækstministeren | 6 | 2. udkast til betænkning |
|
Oversigt over spørgsmål
og svar vedrørende L 151
Spm.nr. | Titel | 1 | Spm. , om ministeren vil sikre, at
omfanget og specifikationsgraden af de forretningsgange, der skal
defineres af Finanstilsynet, står i et rimeligt forhold til
de mange små og mellemstore virksomheder, der eksisterer i
branchen for finansielle rådgivere, til erhvervs- og
vækstministeren, og ministerens svar herpå | 2 | Spm. om, hvad ministeren specifikt
forstår ved de i lovforslaget omtalte kompetencekrav, og
inden for hvilken ramme ministeren ønsker, at Finanstilsynet
skal definere disse, til erhvervs- og vækstministeren, og
ministerens svar herpå | 3 | Spm. om en redegørelse for kravene
til, at finansielle rådgivere skal forsikre sig, herunder
udgiften til forsikring sammenholdt med virksomhedernes
størrelse, til erhvervs- og vækstministeren, og
ministerens svar herpå | 4 | Spm. om ministerens holdning til, hvilken
grad af regulering og krav fra Finanstilsynets side der vil sikre
en hensigtsmæssig balance mellem forbrugerbeskyttelse og
rimelige muligheder for at drive finansiel
rådgivningsvirksomhed, til erhvervs- og
vækstministeren, og ministerens svar herpå | 5 | Spm. om, ud fra hvilke konkrete kriterier
ministeren vil sikre, at kravene til forretningsgange er
proportionale med virksomhedens størrelse, til erhvervs- og
vækstministeren, og ministerens svar herpå | 6 | Spm. , om ministeren vil redegøre
for, i hvor lang tid den omtalte overgangsordning vil løbe,
til erhvervs- og vækstministeren, og ministerens svar
herpå |
|
Bilag 2
3 af udvalgets spørgsmål
til erhvervs- og vækstministeren og dennes svar
herpå
Spørgsmålene og svarene er
optrykt efter ønske fra V og KF.
Spørgsmål 1:
Vil ministeren sikre, at omfanget og
specifikationsgraden af de forretningsgange, der skal defineres af
Finanstilsynet, står i et rimeligt forhold til de mange
små og mellemstore virksomheder, der eksisterer i branchen
for finansielle rådgivere?
Svar:
Det fremgår af lovforslagets § 3,
stk. 2, nr. 2, at en virksomhed, der yder rådgivning om
finansielle produkter, skal have forretningsgange på alle
væsentlige aktivitetsområder, herunder en
forretningsgang for håndtering af interessekonflikter.
Jeg er enig i, at omfanget og
specifikationsgraden af forretningsgange skal stå i rimeligt
forhold til størrelsen af den enkelte virksomhed. Derfor har
jeg også præciseret i lovforslagets bemærkninger,
at der ved vurderingen af, om kravet til forretningsgange er
opfyldt, vil blive taget hensyn til den enkelte virksomheds
størrelse.
Det er min klare forventning, at
Finanstilsynet vil efterleve intentionen i lovbemærkningerne
om forretningsgangenes omfang i forbindelse med Finanstilsynets
administration af loven.
Det fremgår endvidere af
bemærkningerne til lovforslaget, at virksomhederne vil skulle
have forretningsgange for gennemførelse af
rådgivningsforløb, herunder dokumentation for hvilke
råd virksomheden har givet til sine kunder.
Af bemærkningerne fremgår
derudover, at forretningsgangene skal bidrage til at sikre, at
virksomheden drives forsvarligt og i overensstemmelse med de
regler, der gælder for finansielle rådgivere. Derfor
bør det fremgå af forretningsgangene, hvordan
virksomheden overholder reglerne i henhold til denne lov.
Jeg kan afslutningsvist oplyse, at det er
sædvanligt på det finansielle område, at der
stilles krav om, at en virksomhed har forsvarlige forretningsgange.
Det fremgår eksempelvis af § 343 c, stk. 1, nr. 3, i lov
om finansiel virksomhed, at en virksomhed, der yder
investeringsrådgivning, skal have forretningsgange.
Spørgsmål 5:
I forlængelse af ministerens svar
på L 151 - spørgsmål 1 bedes ministeren oplyse,
ud fra hvilke konkrete kriterier ministeren vil sikre, at kravene
til forretningsgange er proportionale med virksomhedens
størrelse?
Svar:
Som oplyst i mit svar på
spørgsmål 1, fremgår det direkte af
lovforslagets bemærkninger, at der ved vurderingen af, om
kravet til forretningsgange er opfyldt, vil blive taget hensyn til
den enkelte virksomheds størrelse.
Det fremgår af bemærkningerne til
lovforslaget, at virksomhederne vil skulle have forretningsgange
for gennemførelse af rådgivningsforløb,
herunder dokumentation for hvilke råd virksomheden har givet
til sine kunder, samt at forretningsgangene skal bidrage til at
sikre, at virksomheden drives forsvarligt og i overensstemmelse med
de regler, der gælder for finansielle rådgivere. Derfor
bør det fremgå af forretningsgangene, hvordan
virksomheden overholder reglerne i henhold til denne lov.
Særligt for mindre virksomheder vil
disse forretningsgange i al væsentlighed skulle bestå
af dokumentation for givne råd og eventuelle
interessekonflikter.
Det er min opfattelse, at denne
fremgangsmåde er tilstrækkelig til at sikre, at kravene
til forretningsgange er proportionale med virksomhedens
størrelse.
Jeg kan afslutningsvis nævne, at som det
også er fremhævet i besvarelsen af
spørgsmål 4, så svarer reglerne i dette
lovforslag på mange måder, til de regler der
gælder for investeringsrådgivere i medfør af lov
om finansiel virksomhed, kapitel 20 a. Herunder også for
så vidt angår det sædvanlige krav om forsvarlige
forretningsgange på det finansielle område. Denne
regulering af investeringsrådgiverne fungerer
tilfredsstillende i praksis, og jeg mener derfor, at det er
velbegrundet at bruge samme reguleringsmodel for finansielle
rådgivere, der som nævnt må forventes at
udgøres af virksomheder af samme størrelse som
investeringsrådgivere.
Spørgsmål 6:
I forlængelse af ministerens svar
på L 151 - spørgsmål 2 bedes ministeren
redegøre for, i hvor lang tid den omtalte overgangsordning
vil løbe?
Svar:
Som oplyst i mit svar på
spørgsmål 2 vil der ved fastsættelsen af
kompetencekravene blive tale om en rimelig overgangsordning for
finansielle rådgivere, herunder ansatte der er ansat ved
lovens ikrafttræden. Det skal sikre, at de får
tilstrækkelig tid til at indrette sig på
kompetencekravene.
Længden af denne overgangsordning vil
blive fastsat, når kompetencekravene er udarbejdet, men vil
under alle omstændigheder være mindst 5 år. Det
er for at sikre, at de ansatte i virksomhederne får
tilstrækkeligt lang tid til at tilpasse sig de kommende
kompetencekrav, herunder fx tage supplerende uddannelse eller
kurser.