L 147 Forslag til lov om ændring af lov om planlægning.

(Nye muligheder i landdistrikterne for erhverv og helårsboliger, ændring af regler om planlægning i kystområder og til butiksformål, ophævelse af tilvejebringelses- og tilslutningspligt til fællesantenneanlæg og opsætning af panelantenner og teknikskabe i landzone).

Af: Miljøminister Ida Auken (SF)
Udvalg: Miljøudvalget
Samling: 2012-13
Status: Stadfæstet

Fremsættelsestalen

Fremsættelse: 07-02-2013

Fremsættelse: 07-02-2013

Skriftlig fremsættelse (7. februar 2013)

20121_l147_fremsaettelsestale.pdf
Html-version

Skriftlig fremsættelse (7. februar 2013)

Miljøministeren (Ida Auken):

Herved tillader jeg mig for Folketinget at fremsætte:

Forslag til lov om ændring af lov om planlægning (Nye muligheder i landdistrikterne for erhverv og helårsboliger, ændring af regler om planlægning i kystområder og til butiksformål, ophævelse af tilvejebringelses- og til­slut­nings­pligt til fællesantenneanlæg og opsætning af panelantenner og teknikskabe i landzone)

(Lovforslag nr. L 147)

Regeringen ønsker, at der i alle de vanskeligt stillede dele af landdistrikterne skabes nye, enklere og forbedrede muligheder for helårsbosætning og for realisering af erhvervsinitiativer på baggrund af en helhedsorienteret planlægning. Herunder at forbedre mobilselskabernes mulighed for at skabe bedre dækning i bl.a. landområderne, da adgangen til mobiltelefoni og mobil bredbåndsdækning har betydning for bosætning og erhvervsudvikling i disse områder.

Regeringen ønsker også at ligestille kommunerne med hensyn til mulighederne for at planlægge i kystnærhedszonen på en måde, der afbalancerer hensynet til benyttelse og beskyttelse, og at mindske risikoen for, at butikslivet i de mindre byer og landdistrikterne forringes.

Den tidligere regering fremlagde den 3. september 2010 "Danmark i balance i en global verden", som dannede grundlag for en ændring af planloven, der trådte i kraft den 1. september 2011. Loven indeholdt en række regler, hvoraf nogle af reglerne kun omfatter yderområderne defineret som en afgrænset gruppe af 29 kommuner og 15 ikke brofaste øer i andre kommuner, og andre af reglerne kun omfatter kommuner uden for hovedstadsområdet og Stevns Kommune. Reglerne forskelsbehandler kommunerne og betyder, at andre dele af landdistrikterne, som også har brug for at vende en tilsvarende negativ udvikling, ikke har fået de samme muligheder. Loven gav også nye muligheder for at planlægge for store butikker uden for bymidterne, hvilket miljøministerens Redegørelse om detailhandelsplanlægning 2011 til Folketingets Miljøudvalg har vist, kan påvirke handelslivet negativt i de mindre og mellemstore byer og landdistrikterne.

Derfor foreslår regeringen indførelse af en ny og forenklet landdistriktsbestemmelse og ophævelse af de differentierede landzoneregler indført ved planlovsændringen i 2011.

Samtidig foreslås ophævelse af bestemmelsen om miljøministerens mulighed for at give en tilladelse til planlægning i de 29 yderkommuner og 15 ikke brofaste øer, selv om planlovens sædvanlige krav til planlægning i kystområderne ikke er opfyldt. Herved sikres alle kommuner lige muligheder for en afbalanceret planlægning i kystnærhedszonen.

Ligeledes foreslås ophævelse af de bestemmelser fra planlovsændringen i 2011, der kan betyde en forringelse af mulighederne for handelslivet i de mindre byer og landdistrikterne.

Landdistriktsbestemmelsen, der gælder for alle kommuner, er målrettet alle de dele af landdistrikterne, som står over for store udfordringer med hensyn til bl.a. generelt mang­lende vækst, affolkning og faldende beskæftigelsesgrad. Bestemmelsen tager samtidig højde for, at landdistrikternes situation kan skifte over tid. Den foreslåede bestemmelse vil gøre det lettere for kommunerne at give landzonetilladelse til nye helårsboliger, samt etablering og udvidelse af erhvervsvirksomheder i vanskeligt stillede landdistrikter, hvor det ansøgte giver basis for at styrke udviklingen i området. Hensynet til udviklingen i et vanskeligt stillet landdistrikt kan således tillægges ekstra vægt ved afvejningen i en række landzonesager. Hensynet til de planlægningsmæssige interesser og til naboer, samt til landskabs- og naturinteresserne m.v. tilgodeses ved at give kommunalbestyrelsen muligheden for og kompetencen til at vurdere, hvad der efter en samlet afvejning bedst sikrer den ønskede udvikling i området.

Som led i lovforslagets mål om at forbedre mulighederne i landdistrikterne og forbedre mobilselskabernes mulighed for at skabe bedre dækning i bl.a. landområder foreslås en forenkling af landzoneadministrationen, så opsætning af antenner til mobilkommunikation på eksisterende master, siloer og høje skorstene skal kunne ske uden landzonetilladelse.

For at fremme konkurrencen på tv-distributionsmarkedet og udrulningen af en ny infrastruktur orienteret imod de enkelte husstande foreslås, at bestemmelser i gældende lokalplaner og servitutter om tilvejebringelses- og tilslutningspligt til, samt pligtmæssig etablering, drift og vedligeholdelse af fællesantenneanlæg, skal miste deres virkning. For de husstande, der er omfattet af sådanne bestemmelser, og som har eller ønsker en individuel signalforsyning, betyder forslaget, at de vil blive fritaget for meromkostningen ved forpligtelsen til også at betale tilslutningsbidrag og faste årlige udgifter til et fællesantenneanlæg. Denne del af lovforslaget ligger i forlængelse af planlovsændringen i 2011, hvormed kommunernes mulighed for at fastsætte bestemmelser om tilslutningspligt m.v. til fællesantenneanlæg i nye lokalplaner blev ophævet.

Målet er, at den nye regulering kan træde i kraft fra dagen efter offentliggørelsen i Lovtidende. Dog træder de ændrede regler om tilslutningspligt mv. til fællesantenneanlæg først i kraft den 1. april 2015 for at sikre, at de eksisterende fællesantenneforeninger ikke kommer i klemme økonomisk.

Idet jeg i øvrigt henviser til lovforslaget og de ledsagende bemærkninger, skal jeg hermed anbefale lovforslaget til Folketingets velvillige behandling.