Betænkning afgivet af Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik den 16. april 2013

1. Ændringsforslag

Dansk Folkepartis medlemmer af udvalget har stillet 1 ændringsforslag til lovforslaget.

2. Udvalgsarbejdet

Lovforslaget blev fremsat den 6. februar 2013 og var til 1. behandling den 22. februar 2013. Lovforslaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik.

Møder

Udvalget har behandlet lovforslaget i 2 møder.

Høring

Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været sendt i høring, og justitsministeren sendte den 20. december 2012 dette udkast til udvalget, jf. UUI alm. del - bilag 51. Den 6. februar 2013 sendte justitsministeren de indkomne høringssvar og et notat herom til udvalget.

Spørgsmål

Udvalget har stillet 5 spørgsmål til justitsministeren til skriftlig besvarelse, som denne har besvaret.

3. Indstillinger og politiske bemærkninger

Et flertal i udvalget (V, S, RV, SF, EL og KF) indstiller lovforslaget til vedtagelse uændret. Flertallet vil stemme imod det af DF stillede ændringsforslag.

Et mindretal i udvalget (DF) indstiller lovforslaget til vedtagelse med det stillede ændringsforslag. Selv om ændringsforslaget ikke vedtages ved 2. behandling, vil mindretallet stemme for lovforslaget ved 3. behandling.

Et andet mindretal i udvalget (LA) indstiller lovforslaget til vedtagelse. Mindretallet vil stemme hverken for eller imod det af DF stillede ændringsforslag.

Venstre og Det Konservative Folkepartis medlemmer af udvalget mener, at lovforslaget adresserer et væsentligt integrationsproblem. Tvangsægteskaber og tvang i forbindelse med religiøse vielser uden borgerlig gyldighed står i skærende kontrast til danske værdier, og for V og KF er det helt fundamentalt, at man selv kan vælge sin ægtefælle. Alt andet er krænkende og undertrykkende.

Religiøse vielser uden borgerlig gyldighed tillægges i visse miljøer lige så stor betydning som vielser med borgerlig gyldighed. For V og KF er det helt naturligt, at tvang i forbindelse med religiøse vielser uden borgerlig gyldighed straffes lige så hårdt som tvang i forbindelse med almindelige vielser. V og KF kan støtte lovforslaget.

V og KF kan ikke tiltræde Dansk Folkepartis ændringsforslag, idet det efter Justitsministeriets opfattelse vil være i strid med Danmarks EU-retlige forpligtelser.

Det er Dansk Folkepartis medlemmer af udvalgets opfattelse, at islamiske parallelle retssystemer har nået et sådant omfang, at Folketinget bør reagere med ny lovgivning, som giver myndighederne de redskaber der skal til for at kunne bekæmpe de konstante angreb på dansk kultur, herunder dansk retskultur.

Eksistensen af parallelle retssamfund er en realitet blandt visse grupper af muslimer i Danmark. Denne farlige tendens har vi efterhånden set mange konkrete eksempler på.

Et af de mere skræmmende eksempler så vi i oktober 2011, hvor en gruppe såkaldte salafister under navnet Kaldet til islam skabte stor opstandelse, da de erklærede, at de flere steder i København ville indføre shariazoner, hvor islamiske straffeprincipper skulle være gældende.

Indførelsen af shariazoner i Danmark fremstår måske som et verdensfjernt ønske fra en lille gruppe ekstremister. Men det er virkeligheden i Storbritannien, at muslimske grupper patruljerer i gaderne med det formål at håndhæve sharia, hvilket social- og integrationsministeren har bekræftet i et svar til Folketinget. Dette fænomen burde lovforslaget naturligvis have taget højde for.

I Danmark er realiteten den, at mange mennesker allerede i dag lever et liv, hvor de må rette sig efter muslimske privatretlige praksisser og instanser, som intet har med dansk lovgivning at gøre. F.eks. er det i visse områder med mange muslimske beboere almindeligt, at dansk lov kombineres med eller erstattes af skrevne og uskrevne religiøse love.

Et eksempel på eksistensen af parallelle retssystemer ses i øvrigt i forbindelse med muslimske ægteskaber. I november 2011 udkom en rapport fra SFI, der dokumenterer, at islamisk lov og forskellige kulturelle og sociale normer i høj grad er virkeligheden for mange kvinder overalt i Danmark. De bliver muslimsk viet i såkaldte nikahforhold og indgår dermed ægteskaber, som det ikke er nemt at komme ud af, idet opløsning af et muslimsk ægteskab som udgangspunkt fordrer mandens tilsagn.

DF mener, at det er afgørende, at vi én gang for alle gør op med de parallelle retssystemer og den tankegang, der ligger bag. Dansk kultur, herunder dansk retskultur, skal ikke tilsidesættes af religiøse mørkemænd, der ønsker at praktisere sharia i det danske samfund. DF støtter også den del af lovforslaget, som omhandler et kursus i familieret for religiøse forkyndere, da det er vigtigt, at udefrakommende får et solidt kendskab til og indblik i danske samfundsforhold. DF er dog åben over for at diskutere en mere målrettet ordning for visse religiøse forkyndere. DF støtter samlet set lovforslaget og opfordrer regeringen til at arbejde videre med bekæmpelsen af parallelle retssystemer.

DF's beslutningsforslag om kriminalisering af parallelle retssamfund, B 34 (folketingsåret 2011-12), er efter ønske fra DF optrykt som bilag 2 til betænkningen.

Enhedslistens medlemmer af udvalget er enige i, at religiøse vielser uden borgerlig gyldighed og juridisk anerken?dte vielser bør ligestilles i relation til indsatsen mod tvangsægteskaber, idet tvang bør bekæmpes, uanset om den optræder i forbindelse med den ene eller den anden slags vielse.

Enhedslistens medlemmer af udvalget er generelt imod enhver stramning af de i forvejen alt for stramme bestemmelser om udvisning på grund af kriminalitet. Men da EL principielt mener, at de religiøse vielser uden borgerlig gyldighed bør ligestilles med juridisk anerkendte vielser i relation til dette lovforslag, og da udvisningsbestemmelserne i relation til tvang ved vielser med borgerlig gyldighed ikke strammes yderligere med lovforslaget, kan EL støtte lovforslaget.

Inuit Ataqatigiit, Siumut, Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin var på tidspunktet for betænkningens afgivelse ikke repræsenteret med medlemmer i udvalget og havde dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller politiske udtalelser i betænkningen.

En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i betænkningen.

4. Ændringsforslag med bemærkninger

Ændringsforslag

Til § 2

Af et mindretal (DF):

01) Efter den under nr. 1 foreslåede § 9 f, stk. 5, indsættes som nyt stykke:

»Stk. 6. Stk. 4 og 5 finder også anvendelse for religiøse forkyndere, som er tyrkiske statsborgere.«

Stk. 5-7 bliver herefter til stk. 7-9.

[Religiøse forkyndere fra Tyrkiet omfattes af krav om deltagelse i undervisning om dansk familieret, danskkursus og kursus i danske samfundsforhold som betingelse for forlængelse af opholdstilladelse]

Bemærkninger

Til nr. 1

Ændringsforslaget indebærer, at religiøse forkyndere fra Tyrkiet, der foretager vielser, ikke betragtes som arbejdstagere. Derfor er de ikke omfattet af associeringsaftalen (med Tyrkiet), og derfor skal disse på lige fod med andre religiøse forkyndere deltage i undervisning om dansk familieret, danskkursus og kursus i danske samfundsforhold, hvis de vil have forlænget deres opholdstilladelse.

Trine Bramsen (S) fmd. Jacob Bjerregaard (S) Karen J. Klint (S) Lennart Damsbo-Andersen (S) Maja Panduro (S) Ole Hækkerup (S) Sophie Hæstorp Andersen (S) Zenia Stampe (RV) Liv Holm Andersen (RV) Nadeem Farooq (RV) Karina Lorentzen Dehnhardt (SF) Anne Baastrup (SF) Johanne Schmidt-Nielsen (EL) Pernille Skipper (EL) Jørgen Arbo-Bæhr (EL) Gitte Lillelund Bech (V) Peter Christensen (V) Karen Ellemann (V) Michael Aastrup Jensen (V) Fatma Øktem (V) Karen Jespersen (V) Karsten Lauritzen (V) Inger Støjberg (V) Martin Henriksen (DF) Peter Skaarup (DF) nfmd. Christian Langballe (DF) Marie Krarup (DF) Simon Emil Ammitzbøll (LA) Tom Behnke (KF)

Inuit Ataqatigiit, Siumut, Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget.