Betænkning afgivet af Retsudvalget
den 23. maj 2013
1. Ændringsforslag
Dansk Folkepartis medlemmer af udvalget har
stillet 5 ændringsforslag til lovforslaget.
2. Udvalgsarbejdet
Lovforslaget blev fremsat den 6. februar
2013 og var til 1. behandling den 22. februar 2013. Lovforslaget
blev efter 1. behandling henvist til behandling i Retsudvalget.
Møder
Udvalget har behandlet lovforslaget i 4
møder.
Høring
Lovforslaget bygger på
Straffelovrådets betænkning nr. 1534/2012 om
seksualforbrydelser. Justitsministeren sendte den 20. november 2012
betænkningen til udvalget, jf. REU alm. del - bilag 83.
Betænkningen har været sendt i høring, og den 6.
februar 2013 og den 22. april 2013 sendte justitsministeren de
indkomne høringssvar og et notat herom til udvalget.
Skriftlige henvendelser
Udvalget har i forbindelse med
udvalgsarbejdet modtaget skriftlige henvendelser fra Amnesty
International og Det Centrale Handicapråd.
Justitsministeren har over for udvalget
kommenteret de skriftlige henvendelser til udvalget.
Teknisk gennemgang
Retsudvalget har den 4. april 2013 haft
teknisk gennemgang af lovforslaget med justitsministeren og
embedsmænd fra Justitsministeriet
Lukket ekspertmøde
Retsudvalget afholdt den 8. maj 2013 et
lukket ekspertmøde om lovforslaget. Programmet for det
lukkede ekspertmøde er omdelt på bilag 8.
Deputationer
Endvidere har Amnesty International
mundtligt over for udvalget redegjort for deres holdning til
lovforslaget.
Spørgsmål
Udvalget har stillet 46
spørgsmål til justitsministeren til skriftlig
besvarelse, som denne har besvaret.
2 af udvalgets spørgsmål og
justitsministerens svar herpå er optrykt som bilag 2 til
betænkningen.
3. Indstillinger og politiske
bemærkninger
Et flertal i
udvalget (S, RV, SF, EL og SIU) indstiller lovforslaget til vedtagelse uændret. Flertallet vil
stemme imod de stillede ændringsforslag.
Et mindretal i
udvalget (V, LA og KF) vil ved 3. behandling af lovforslaget stemme
hverken for eller imod lovforslaget. Mindretallet vil stemme for de
stillede ændringsforslag.
Venstres, Liberal Alliances og Det
Konservative Folkepartis medlemmer af udvalget noterer sig med
tilfredshed, at Straffelovrådet på den tidligere
VK-regerings initiativ har gennemgået straffelovens kapitel
24 om seksualforbrydelser og afrapporteret gennemgangen i sommeren
2012. V, LA og KF er dog skeptiske over for L141, som regeringen i
forlængelse af betænkningen fra Straffelovrådet
har fremsat til behandling i Folketinget. Lovforslaget, der
på væsentlige områder adskiller sig fra
Straffelovrådets anbefalinger, har ikke været sendt i
høring på trods af regeringsgrundlagets flotte ord og
ønsker om en bedre lovkvalitet.
Partierne ser en række positive
elementer i lovforslaget, som vi varmt støtter, bl.a. de tre
forhøjelser af strafferammerne angående forhold
begået over for børn under 18 år,
forhøjelse af forældelsesfristerne i sager om overgreb
på børn, at det nu indgår som en skærpende
omstændighed, at forurettede er offer for menneskehandel samt
en række andre elementer af lovforslaget.
Lovforslaget indeholder dog mere end 35
ændringer af straffelovens kapitel 24, hvor flere er
omfattende og principielle ændringer, som fortjener
større opmærksomhed, debat og diskussion fra lovgivere
og regering, end den af regeringen fastsatte lovgivningsproces har
tilladt. En ordentlig lovgivningsproces er vigtig med henblik
på at sikre retssikkerheden, undgå lovsjusk og dermed
en situation, hvor Folketinget reelt vedtager en lov, som lovgiver
ikke har forstået den vidererækkende betydning af. V,
LA og KF havde derfor gerne set, at forslaget havde fået lov
til at ligge sommeren over og var blevet genfremsat til forhandling
og debat i folketingssamlingen 2013-14.
V, LA og KF finder det meget problematisk,
at en række alvorlige forbrydelser med lovforslaget
løftes op i voldtægts?paragrafferne, hvorved de meget
forskelligartede forbrydelser samles i samme strafferamme. Med den
øvelse signaleres det fra politisk side, at
strafværdigheden af forbrydelsen ønskes øget,
hvilket understreges af, at forseelserne får en højere
strafferamme, men der er netop ikke lagt op til, at der skal ske
strafskærpelser i forhold til retspraksis. Generelt
fremhæves det gang på gang i lovforslaget at
»lovforslaget - med enkelte undtagelser - ikke lægger
op til generelle ændringer i strafudmålningen«,
som det bl.a. fremgår af svar på spørgsmål
nr. 2, der er optrykt som bilag til betænkningen. Dette er
mindretallet kritisk over for, da lovforslaget får karakter
af en jurateknisk øvelse, som får meget
begrænset eller ingen betydning i forhold til
retspraksis.
En række af de områder, hvor
man i lovforslaget ikke tilsigter ændringer i strafniveauet i
forhold til det eksisterende, men hvor V, LA og KF gerne så
længere idømte straffe, er f.eks.:
- Lovforslagets
§ 216, stk. 2 »voldtægt i form af samleje med et
barn under 12 år«
- Lovforslagets
§ 216, stk. 3 »voldtægt under særligt
skærpende omstændigheder«
- Lovforslagets
§ 222, stk. 2 »samleje med et barn på 12-14
år ved anvendelse af tvang eller trusler«
- Lovforslagets
§ 235, stk. 1 »udbredelse af børneporno under
særligt skærpende omstændigheder«
- Straffelovens
§ 217 »den, som skaffer sig samleje ved anden ulovlig
tvang, jf. § 260, end vold eller trussel om vold«.
Lovforslaget lægger heller ikke op
til at ændre på, at der ikke i dag sker en generel
forskellig vurdering af grovheden af en kontaktvoldtægt og
parvoldtægt i forhold til en overfaldsvoldtægt.
Mindretallet havde gerne set en klar politisk stillingtagen til, at
en overfaldsvoldtægt klart er mere krænkende og
strafværdigt end en par- eller kontaktvoldtægt, og vil
gerne tilkendegive, at de ikke er enige med hverken
justitsministeren eller Straffelovrådet om, at strafniveauet
for overfaldsvoldtægt ikke skal øges. Her henvises til
svar på spørgsmål nr. 25, der er optrykt som
bilag til betænkningen.
V, LA og KF er af den principielle
opfattelse, at strafferammen bør være et signal til
borgerne om, hvor strafværdig vi som samfund betragter en
forbrydelse. Ved at nogle forbrydelser fremover skal straffes
hårdere, bliver forskellen mellem egentlig voldtægt og
andre seksualforbrydelser mindre, og det finder mindretallet
problematisk, for det signalerer, at man f.eks. betragter
voldtægt som mindre slemt, relativt og proportionalt.
Endelig er V, LA og KF bekymrede over den
rufferiparagraf, der gælder i dag. Den betyder nemlig, at
prostituerede sættes i en meget udsat position, fordi de ikke
selv kan vælge samarbejdspartnere. Når de f.eks.
ønsker beskyttelse eller har behov for telefondamer, er de
tvunget til at alliere sig med personer, der er ligeglade med, at
de risikerer at blive straffet. Dermed kan samarbejdsrelationerne
blive problematiske, eller de prostituerede kan vælge slet
ikke at gøre noget for deres egen sikkerhed, og så er
de overladt til bandernes velbefindende. Mindretallet mener, at man
bør gå den modsatte vej og sikre, at de prostituerede
kan indgå i samarbejder, så deres position bliver
mindre udsat, end den er i dag.
Samlet set er det mindretallets opfattelse,
at lovforslaget unødigt hastes igennem Folketinget, og mere
vigtigt er det V's, LA's og KF's holdning, at en ændring af
straffelovens kapitel 24 om seksualforbrydelser bør
indeholde en ændring af rufferiparagraffen og af
strafniveauet for en række af de mest alvorlige
seksualforbrydelser. Derfor stemmer mindretallet hverken for eller
imod lovforslaget ved 3. behandling, og mindretallet vil i
næste samling udarbejde et fælles beslutningsforslag om
ændringer af straffelovens kapitel 24 med fokus på
ovenstående bemærkninger.
Et andet
mindretal i udvalget (DF) indstiller lovforslaget til vedtagelse med de stillede
ændringsforslag.
Dansk Folkepartis medlemmer af udvalget
mener, at der er for meget, der er samlet i ét lovforslag,
og at der for flere elementer i lovforslaget faktisk burde have
været udarbejdet og fremsat et selvstændigt
lovforslag.
Formålet med lovforslaget er at
gennemføre en generel modernisering af straffelovens
bestemmelser om seksualforbrydelser. Lovforslaget bygger på
Straffelovrådets betænkning om seksualforbrydelser, og
med forslaget udvides straffelovens regler om voldtægt,
så voldtægt ud over tiltvingelse af samleje ved vold
eller trusler om vold fremover også vil omfatte at skaffe sig
samleje ved anden ulovlig tvang eller ved at udnytte offerets
hjælpeløse tilstand eller situation samt ethvert
samleje med et barn under 12 år. Dette støtter DF.
DF havde dog gerne set en generel og
markant hævelse af strafniveauet i voldtægtssager.
Samfundet skal sende et tydeligt signal om, at uanset hvad er
voldtægt uacceptabelt. Hvis man er voksen nok til at
overtræde lovgivningen, og man begår noget så
forfærdeligt som voldtægt, der kan
ødelægge et andet menneskes liv, skal hammeren
også falde hårdt uanset hvad.
Som noget nyt foreslår regeringen
også, at en person, der dømmes for seksuelt misbrug af
børn, skal kunne gives pålæg om ikke at
søge at kontakte børn, som den pågældende
ikke kender, gennem internettet - et rimeligt tiltag efter DF's
opfattelse.
Desuden vil forældelsesfristen for
strafansvaret for seksuelt misbrug af børn med lovforslaget
tidligst begynde at løbe fra den dag, hvor offeret fylder 21
år mod 18 år i dag. Den del støtter DF, men
partiet understreger, at det er alt for lidt. Der bør ikke
være en forældelsesfrist i sager om incest og seksuelt
misbrug af børn. DF forstår ganske enkelt ikke, at
justitsministeren og regeringen lader Straffelovrådet
bestemme, hvorvidt der skal være en sådan frist. Det
bør være en politisk prioritering, og Folketinget
bør give ofrene de bedst tænkelige muligheder for
afklaring, herunder i forhold til at kunne føre en sag imod
gerningsmanden eller gerningsmændene.
Seksuelt misbrug af børn er på
alle måder forkasteligt og skal straffes hårdt, og
offeret og samfundet skal, uanset hvor lang tid der er gået,
siden overgrebet eller overgrebene fandt sted, kunne rejse en
sag.
I forhold til den del af lovforslaget, der
handler om prostitution, har DF med tilfredshed noteret sig, at
regeringen ikke lægger op til at kriminalisere
købesex, som regeringspartierne ellers gik til valg
på. Det er efter DF's opfattelse godt, fordi et sådant
forbud ikke vil hjælpe de prostituerede, snarere
tværtimod.
DF har stillet en række
ændringsforslag til lovforslaget. Såfremt
ændringsforslagene bliver vedtaget, vurderer DF, at
kvaliteten af lovforslaget vil blive hævet.
DF beklager, at regeringen ikke
har indkaldt til politiske drøftelser om lovforslaget, og at
regeringen har samlet alle elementerne i ét lovforslag,
da flere af elementerne burde stå alene i et
selvstændigt lovforslag.
DF beklager også, at
regeringen ikke forholder sig til, at strafniveauet i f.eks.
voldtægtssager generelt er for lavt. DF vil fortsat med
respekt for den enkeltes retssikkerhed arbejde for højere
straffe på området, bl.a. hvad angår
seksualforbrydelser mod børn og overfaldsvoldtægt.
Samlet set kan DF dog støtte lovforslaget, da det
indeholder en række forbedringer, som DF tidligere har
efterlyst.
Inuit Ataqatigiit, Sambandsflokkurin og
Javnaðarflokkurin var på tidspunktet for
betænkningens afgivelse ikke repræsenteret med
medlemmer i udvalget og havde dermed ikke adgang til at komme med
indstillinger eller politiske udtalelser i betænkningen.
En oversigt over Folketingets
sammensætning er optrykt i betænkningen.
4. Ændringsforslag med
bemærkninger
Ændringsforslag
Til § 1
Af et mindretal
(DF), tiltrådt af et mindretal
(V, LA og KF):
1) Nr. 3
affattes således:
»3. § 93, stk. 3, ophæves.
Stk. 4 bliver herefter stk. 3.«
[Konsekvens af
ændringsforslag nr. 2]
2)
Efter nr. 3 indsættes som nye numre:
»01. I §
93, stk. 4, der bliver stk. 3, ændres »stk.
1-3« til: »stk. 1 og 2«.
02.
Efter § 93 b indsættes:
Ȥ 93
c. Når en lovovertrædelse, som er omfattet af
§§ 210 eller 216-224, § 225, jf. §§
216-224, § 226 eller § 227, stk. 1, begås over for
en person under 18 år, indtræder forældelse
ikke.««
[Ophævelse af
forældelsesfristen for strafansvaret for seksuelt misbrug af
børn og incest over for børn]
3) Nr. 4
affattes således:
»4. § 94, stk. 4, affattes
således:
»Stk. 4. For
overtrædelse af § 245 a, § 246, jf. § 245 a,
og § 262 a, stk. 2, over for en person under 18 år eller
af § 232 over for et barn under 15 år regnes
forældelsesfristen dog tidligst fra den dag, den forurettede
fylder 21 år. Hvis gerningsmanden med vold, ulovlig tvang
efter § 260 eller på anden måde ved en strafbar
handling har tvunget den forurettede til at undlade at anmelde
lovovertrædelsen til politiet, regnes
forældelsesfristen dog tidligst fra det tidspunkt, hvor
tvangen er ophørt.««
[Konsekvens af
ændringsforslag nr. 2]
4) Nr.
16 udgår.
[Ordlyden »vildfarende anser
samlejet som ægteskabeligt eller« bibeholdes i §
221]
Til § 5
5) I
stk. 2 ændres »nr. 4«
til: »nr. 02 og 4«.
[Konsekvens af
ændringsforslag nr. 2]
Bemærkninger
Til nr. 1, 2, 3 og 5
Pædofili er overgreb mod børn,
hvis seksualitet af gode grunde ikke er udviklet, og som derfor
bliver udsat for et meget voldsomt overgreb. Dansk Folkeparti mener
ikke, at der skal være en forældelsesfrist i sager om
incest og seksuelt misbrug af børn, og at det er en politisk
prioritering at give ofrene de bedst tænkelige muligheder for
afklaring, herunder at kunne føre en sag imod gerningsmanden
eller gerningsmændene. Med ændringsforslaget
ønsker Dansk Folkeparti derfor at sikre, at man fremover kan
anmelde seksuelle overgreb, når man som offer er klar til at
konfrontere krænkeren og berette om overgrebene, og at dette
ikke bliver forhindret af en kunstig fastsat
forældelsesfrist.
Til nr. 4
Det er efter forslagsstillernes opfattelse
ikke det rette tidspunkt at afskaffe første led i
straffelovens § 221. Det skyldes bl.a. forekomsten af
religiøse vielser og eksistensen af parallelle retssystemer.
Et eksempel på eksistensen af parallelle retssystemer ses i
forbindelse med muslimske ægteskaber. I november 2011 udkom
en rapport fra SFI, der dokumenterer, at islamisk lov og
forskellige kulturelle og sociale normer i høj grad er
virkeligheden for masser af kvinder overalt i Danmark. De bliver
muslimsk viet i såkaldte nikahforhold og
indgår dermed ægteskaber, som ikke er juridisk
gældende. Ikke desto mindre må det antages, at der
på grund af omfangets størrelse kan forekomme
eksempler på, at en person har indgået et
religiøst ægteskab i den tro, at ægteskabet
også har juridisk gyldighed, og dermed vildfarende anser det
seksuelle forhold for ægteskabeligt.
Jesper Petersen (S) Julie Skovsby
(S) Mogens Jensen (S) Mette Reissmann (S) Ole Hækkerup (S)
Rasmus Prehn (S) Jeppe Mikkelsen (RV) Zenia Stampe (RV) Camilla
Hersom (RV) Karina Lorentzen Dehnhardt (SF) fmd. Mette Boye (SF) Pernille Skipper
(EL) Johanne Schmidt-Nielsen (EL) Henning Hyllested (EL) Doris
Jakobsen (SIU) Kim Andersen (V) Preben Bang Henriksen (V) Inger
Støjberg (V) Karen Jespersen (V) Jan E. Jørgensen (V)
Karsten Lauritzen (V) Kristian Pihl Lorentzen (V) Karsten Nonbo (V)
Peter Skaarup (DF) Dennis Flydtkjær (DF) Pia Adelsteen (DF)
Kim Christiansen (DF) Simon Emil Ammitzbøll (LA) Tom Behnke
(KF) nfmd.
Inuit Ataqatigiit, Sambandsflokkurin og
Javnaðarflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget.
Venstre, Danmarks Liberale Parti (V) | 47 |
Socialdemokratiet (S) | 45 |
Dansk Folkeparti (DF) | 22 |
Radikale Venstre (RV) | 17 |
Socialistisk Folkeparti (SF) | 15 |
Enhedslisten (EL) | 12 |
Liberal Alliance (LA) | 9 |
Det Konservative Folkeparti (KF) | 8 |
Inuit Ataqatigiit (IA) | 1 |
Siumut (SIU) | 1 |
Sambandsflokkurin (SP) | 1 |
Javnaðarflokkurin (JF) | 1 |
Bilag 1
Oversigt over bilag vedrørende
L 141
Bilagsnr. | Titel |
---|
1 | Høringssvar og høringsnotat,
fra justitsministeren | 2 | Henvendelse af 3/12-12 fra Amnesty
International | 3 | Udkast til tidsplan for udvalgets
behandling af lovforslaget | 4 | Tidsplan for udvalgets behandling af
lovforslaget | 5 | Henvendelse af 12/3-13 fra Det Centrale
Handicapråd | 6 | Henvendelse af 31/3-13 fra Amnesty
International | 7 | Supplerende høringssvar og
høringsnotat, fra justitsministeren | 8 | Program for Retsudvalgets lukkede
ekspertmøde den 8. maj 2013 | 9 | Forslag fra Gadejuristen til bestemmelse
om rufferi | 10 | 2. udkast til betænkning | 11 | Revideret tidsplan for udvalgets
behandling af lovforslaget | | |
|
Oversigt over spørgsmål
og svar vedrørende L 141
Spm.nr. | Titel | 1 | Spm. om, hvilke kriterier der skal
lægges til grund for gradueringen af strafudmålingen
inden for strafferammerne på hhv. 12 år, 10 år, 8
år, 6 år og 4 år, til justitsministeren, og
ministerens svar herpå | 2 | Spm. om en skematisk oversigt over
strafferammerne for de forskellige seksualforbrydelser i
lovforslaget, til justitsministeren, og ministerens svar
herpå | 3 | Spm. , om ministeren med lovforslaget vil
forhindre, at ofre for sexchikane kan få tilkendt
større erstatning end kvinder, der har været udsat for
fuldbyrdet voldtægt, til justitsministeren, og ministerens
svar herpå | 4 | Spm. om oversendelse af et dokument, hvor
lovforslagets elementer kort gennemgås i punktform, til
justitsministeren, og ministerens svar herpå | 5 | Spm. , om ministeren i punktform vil
gennemgå de dele, som foreslås afskaffet, men som efter
ministeriets opfattelse dækkes ind af anden og fortsat
gældende lovgivning, til justitsministeren, og ministerens
svar herpå | 6 | Spm. om teknisk bistand til et
ændringsforslag, der ophæver forældelsesfristen,
til justitsministeren, og ministerens svar herpå | 7 | Spm. om, hvilken effekt ministeren
forventer, at det vil få, at bl.a. bar- og gadeprostitution
m.v. sidestilles med bordelvirksomhed, til justitsministeren, og
ministerens svar herpå | 8 | Spm. om, hvilke muligheder der er for at
gå videre end de nuværende formuleringer omkring
børnepornografi i lovforslaget og kriminalisere tegneserier
med børnepornografi, til justitsministeren, og ministerens
svar herpå | 9 | Spm. om, at der i Straffelovrådets
betænkning s. 546 foreslås afkriminalisering af de
mellemhandlere, som prostituerede bruger som hjælp og
beskyttelse, og om, hvorfor ministeren har undladt denne
specificering i lovforslaget, til justitsministeren, og ministerens
svar herpå | 10 | Spm. om, hvorfor ministeren går imod
Straffelovrådets anbefaling og undlader at afkriminalisere
mellemhandlere, som prostituerede bruger som hjælp og
beskyttelse, til justitsministeren, og ministerens svar
herpå | 11 | Spm. om, hvad formålet er med at
fastholde kriminaliseringen af mellemhandlere, som prostituerede
bruger som hjælp og beskyttelse, til justitsministeren, og
ministerens svar herpå | 12 | Spm. om, hvordan fastholdelsen af
kriminalisering af mellemhandlere, som prostituerede bruger som
hjælp og beskyttelse, forventes at påvirke
prostituerede, til justitsministeren, og ministerens svar
herpå | 13 | Spm. om, hvordan prostituerede kan
ansætte sikkerheds- og hjælpepersonale, uden at disse
bliver kriminaliseret, til justitsministeren, og ministerens svar
herpå | 14 | Spm. om, hvilke persongrupper ministeren
forventer vil blive sigtet og dømt som mellemhandlere
fremadrettet, til justitsministeren, og ministerens svar
herpå | 15 | Spm. om, hvilke persongrupper og hvor
mange der er blevet dømt som mellemhandlere de seneste 3
år, til justitsministeren, og ministerens svar
herpå | 16 | Spm. om, hvordan det skal tolkes,
når der i bemærkningerne til lovforslaget står,
at: »Justitsministeriet finder dog ikke grundlag for i
forhold til den foreslåede rufferibestemmelse at justere
på den hidtidige forståelse af at »holde
bordel« eller for at ophæve den eksisterende
kriminalisering af at optræde som mellemmand ved andres
prostitution, da det vil kunne sende et forkert signal«, til
justitsministeren, og ministerens svar herpå | 17 | Spm. , om ministeren er enig med
Straffelovrådet i, at der kun er tale om udnyttelse, hvis
prisen for den betalte ydelse »væsentligt overstiger
den sædvanlige pris for den pågældende
ydelse«, til justitsministeren, og ministerens svar
herpå | 18 | Spm. om, hvad formålet er med
skærpelsen af rufferiparagraffen, til justitsministeren, og
ministerens svar herpå | 19 | Spm. om, hvilke persongrupper og hvor
mange skærpelsen af rufferiparagraffen forventes at ramme,
til justitsministeren, og ministerens svar herpå | 20 | Spm. om, hvordan ministeren forventer, at
skærpelsen af rufferiparagraffen vil berøre de
prostituerede, til justitsministeren, og ministerens svar
herpå | 21 | Spm. , om det samlede lovforslag har til
hensigt at beskytte prostituerede, og i givet fald hvordan, til
justitsministeren, og ministerens svar herpå | 22 | Spm. om, at lovforslaget enkelte steder
afviger væsentligt fra Straffelovrådets
betænkning, som var i høring, og om, ministeren vil
redegøre for, om man ikke på den baggrund burde sende
lovforslaget i høring, til justitsministeren, og ministerens
svar herpå | 23 | Spm. om kommentar til henvendelsen af
3/12-12 fra Amnesty International, til justitsministeren, og
ministerens svar herpå | 24 | Spm. om, at hvis Folketinget på et
senere tidspunkt ønsker at forhøje
strafudmålingen generelt for overfaldsvoldtægt, hvordan
kan det så lade sig gøre uden at ændre på
strafferammen, til justitsministeren, og ministerens svar
herpå | 25 | Spm. om, hvad regeringens begrundelse er
for at hæve strafferammen for en lang række
overtrædelser af bestemmelserne i kapitel 24 i straffeloven,
men ikke at forhøje straffen for voldtægt og
overfaldsvoldtægt, til justitsministeren, og ministerens svar
herpå | 26 | Spm. , om det er korrekt opfattet, at
regeringen ønsker mindre forskel på
strafudmålingen for egentlig voldtægt og alle andre
overtrædelser af bestemmelserne i kapitel 24 i straffeloven,
til justitsministeren, og ministerens svar herpå | 27 | Spm. , om det ikke giver anledning til
unødig forvirring, når alle mulige overtrædelser
samles i samme paragraf og/eller får samme strafferamme,
når det jf. forslaget er meningen, at selve
strafudmålingen skal være vidt forskellig, til
justitsministeren, og ministerens svar herpå | 28 | Spm. om, hvorfor regeringen ikke benytter
muligheden for en gang for alle at få præciseret
bestemmelserne om rufferi og alfonseri, til justitsministeren, og
ministerens svar herpå | 29 | Spm. om tiltalefrafald i sager om en ung
persons frivillige seksuelle forhold til et barn på 12-14
år, til justitsministeren, og ministerens svar
herpå | 30 | Spm. om, hvad formålet er med at
flytte rundt på velkendte paragraffer, når der i
øvrigt ikke er lagt op til ændring af indholdet af
paragraffens formål, til justitsministeren, og ministerens
svar herpå | 31 | Spm. om, hvad regeringens begrundelse er
for at anse det for mindre strafværdigt at tilsnige sig
samleje med en person, der forveksler gerningsmanden med en anden,
set i forhold til udnyttelse af, at ofret er i en
hjælpeløs tilstand, til justitsministeren, og
ministerens svar herpå | 32 | Spm. om kommentar til henvendelsen af
12/3-13 fra Det Centrale Handicapråd, til justitsministeren,
og ministerens svar herpå | 33 | Spm. om en redegørelse for de
foreslåede ændringer af rufferibestemmelsen, til
justitsministeren, og ministerens svar herpå | 34 | Spm. om, på hvilken måde den
foreslåede bestemmelse om rufferi afviger fra reglerne i
Australien, til justitsministeren, og ministerens svar
herpå | 35 | Spm. om en redegørelse for de
australske erfaringer med deres rufferibestemmelser, til
justitsministeren, og ministerens svar herpå | 36 | Spm. , om ministeren er enig i
Straffelovrådets opfattelse af, at det er mest sandsynligt,
at et forbud mod købesex højst vil have marginal
indvirkning på omfanget af menneskehandel, rufferi og
alfonseri, til justitsministeren, og ministerens svar
herpå | 37 | Spm. om, hvordan ministeren vil udbrede
kendskabet til, at køb af sex hos ofre for menneskehandel er
strafbart, til justitsministeren, og ministerens svar
herpå | 38 | Spm. om, hvordan ministeren med
lovforslaget vil sikre, at politiet fremover reelt efterforsker
sager mod sexkunder hos ofre for menneskehandel, til
justitsministeren, og ministerens svar herpå | 39 | Spm. om, hvor mange personer der i hhv.
2011 og 2012 er blevet hhv. sigtet og tiltalt efter hhv.
straffelovens § 228 og § 229, til justitsministeren, og
ministerens svar herpå | 40 | Spm. om kommentar til artikelserien
»Når politiet lytter til sexarbejdere« fra
Damefrokosten.com den 18. oktober 2012, til justitsministeren, og
ministerens svar herpå | 41 | Spm. om kommentar til henvendelse af
31/3-13 fra Amnesty International,. til justitsministeren, og
ministerens svar herpå | 42 | Spm. om teknisk bistand til et
ændringsforslag, der ophæver forældelsesfristen
for strafansvaret for seksuelt misbrug af børn og incest,
til justitsministeren, og ministerens svar herpå | 43 | Spm. om teknisk bistand til et
ændringsforslag, der fjerner den hjemmel, der er i
lovforslaget til at anvende indgreb i meddelelseshemmeligheden i
forbindelse med almindelig prostitution, til justitsministeren, og
ministerens svar herpå | 44 | Spm. om kommentar til forslaget fra
Gadejuristen til bestemmelse om rufferi, til justitsministeren, og
ministerens svar herpå | 45 | Spm. om, hvilken praktisk betydning
muligheden for at foretage indgreb i meddelelseshemmeligheden i
sager om rufferi har, til justitsministeren, og ministerens svar
herpå | 46 | Spm. , om lovforslaget medfører, at
prostitution bliver et lovligt erhverv, til justitsministeren, og
ministerens svar herpå | | |
|
»Bilag 2
2 af udvalgets spørgsmål
til justitsministeren og dennes svar herpå
Spørgsmålene og
justitsministerens svar herpå er optrykt efter ønske
fra Venstre, Liberal Alliances og Det Konservative Folkeparti.
Spørgsmål 2:
Ministeren bedes udarbejde en skematisk
oversigt over strafferammerne for de forskellige
seksualforbrydelser i L 141 (seksualforbrydelser). Oversigten skal
indeholde oplysninger om strafferamme, forbrydelse, nuværende
strafudmåling/domspraksis samt forventet
strafudmåling som følge af lovforslaget. Oversigten
bedes sorteret primært på strafferammer og
sekundært, indenfor hver strafferamme, på den
forventede strafudmåling.
Svar:
Nedenstående oversigt over strafferammer
og strafudmåling omfatter forbrydelserne i straffelovens
kapitel 24 samt incest, jf. straffelovens § 210,
sådan som bestemmelserne foreslås affattet ved
lovforslaget. Strafbestemmelser, som angår samleje, finder
tilsvarende anvendelse - med samme strafferamme - med hensyn til
andet seksuelt forhold end samleje, jf. straffelovens § 225 og
§ 210, stk. 3, sådan som disse bestemmelser
foreslås affattet ved lovforslaget. For overskuelighedens
skyld angives dette ikke i oversigten. Den foreslåede
bestemmelse i straffelovens § 228 om straf for uagtsomhed med
hensyn til forurettedes tilstand og alder i forhold til
nærmere opregende strafbestemmelser er heller ikke medtaget i
oversigten. Den foreslåede § 228 indeholder ikke en
selvstændig strafferamme, men bestemmer, at der skal
fastsættes en forholdsmæssig mindre straf.
Med enkelte undtagelser indeholder
lovforslaget ikke angivelser vedrørende den nuværende
strafudmåling eller den strafudmåling, som forventes,
hvis lovforslaget vedtages. Dette skyldes, at lovforslaget - med
enkelte undtagelser - ikke lægger op til generelle
ændringer i strafudmålingen. I oversigten nedenfor er
derfor i givet fald medtaget oplysninger om den nuværende
strafudmåling fra Straffelovrådets betænkning nr.
1534/2012 om seksualforbrydelser, som lovforslaget bygger
på.
1.
Fængsel indtil 12 år
- Voldtægt i
form af samleje med et barn under 12 år (§ 216, stk.
2)
- Voldtægt
under særligt skærpende omstændigheder (§
216, stk. 3)
- Samleje med et
barn på 12-14 år ved anvendelse af tvang eller trusler
(§ 222, stk. 2)
Om det eksisterende strafniveau for
voldtægt fremgår følgende af pkt. 3.2.3 af
lovforslagets almindelige bemærkninger:
»Udgangspunktet for
strafudmålingen for et enkeltstående tilfælde af
fuldbyrdet voldtægt må i dag antages at være fra
omkring 1½ års til ca. 2½ års
fængsel. Straffen i voldtægtssager (herunder i
tilfælde af tiltvingelse af andet seksuelt forhold end
samleje) fastsættes imidlertid af domstolene på
baggrund af en konkret vurdering af samtlige omstændigheder i
den enkelte sag. Som følge af de mange forskelligartede
forhold er der store variationer i straffene for
voldtægt, og der er i retspraksis også udmålt
straffe, som ligger væsentligt over det udgangspunkt for
strafudmålingen for voldtægt, som har været
gældende siden 2002. Der udmåles f.eks. i praksis en
skærpet straf, hvis der som led i voldtægten er
udøvet betydelig vold, hvis voldtægten er begået
over for et barn, hvis voldtægten har strakt sig over
længere tid eller er begået af flere
gerningsmænd, eller hvis gerningsmanden er trængt ind i
et privat hjem for at begå voldtægt.«
Om det fremtidige strafniveau for
voldtægt fremgår bl.a. følgende af
bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 8 (forslag til
lovforslagets § 216):
»I de tilfælde, som er omfattet af
den gældende § 216, er der ikke tilsigtet nogen
ændringer i anvendelsesområdet for normalstrafferammen
og den skærpede strafferamme eller i strafudmålingen i
forhold til i dag.
Det skal samtidig understreges, at
strafudmålingen i voldtægtssager skal ske på
grundlag af en konkret vurdering i hvert enkelt tilfælde af
voldtægtens karakter og øvrige foreliggende
omstændigheder og ikke på grundlag af en generelt
forskellig vurdering af grovheden af kontaktvoldtægt og
parvoldtægt i forhold til overfaldsvoldtægt. At der er
tale om et overfald, vil imidlertid i almindelighed udgøre
en skærpende omstændighed, og straffen for en
overfaldsvoldtægt vil derfor også alt andet lige
være strengere end for en kontaktvoldtægt eller
parvoldtægt.
Det foreslås som noget nyt, at ethvert
samleje med et barn under 12 år fremover skal straffes som
voldtægt med en strafferamme på fængsel indtil 12
år, jf. § 216, stk. 2. Med forslaget flyttes det
gældende § 222, stk. 1, jf. stk. 2, 1. led, til §
216. Der er således tale om en uændret kriminalisering
med en uændret strafferamme. Der er med forslaget ikke
tilsigtet nogen ændringer i strafudmålingen i forhold
til i dag. Det forudsættes således også, at
betinget dom med vilkår om sexologisk behandling fortsat vil
kunne anvendes i samme omfang som i dag, selv om forbrydelsen
fremover betegnes som »voldtægt«. (…)
Det foreslås at lovfæste, at det
ved straffens fastsættelse i almindelighed skal indgå
som en skærpende omstændighed, at forurettede er offer
for menneskehandel, jf. forslaget til § 216, stk.
4.«
Om det eksisterende strafniveau for samleje
med at barn under 15 år fremgår bl.a. følgende
af Straffelovrådets betænkning (side 363-364):
»Rigsadvokaten [har] i
redegørelsen fra 2010 på baggrund af
undersøgelserne fra 2004-2010 anført, at straffen i
sager om kæresteforhold og andre kærestelignende
relationer, hvor der var tale om yngre tiltalte i alderen op til
ca. 21 år og børn i alderen 12-14 år, lå i
niveauet fra betinget dom uden straffastsættelse til
fængsel i op til 3 måneder, som i flere tilfælde
blev gjort betinget, eventuelt med vilkår om
samfundstjeneste. Hvor der var tale om ældre tiltalte fra ca.
22 år og børn i alderen 12-14 år, var straffen
som udgangspunkt i niveauet 3-6 måneders fængsel, som
kun undtagelsesvist blev gjort betinget. Enkelte domme viste, at
straffen for overtrædelse af straffelovens § 222 selv i
kærestelignende forhold kunne stige betydeligt, når der
forelå særligt skærpende
omstændigheder.
Det bemærkes i den forbindelse, at nogle
sager, hvor der er tale om en ung persons samleje med en
12-14-årig, efter omstændighederne vil kunne
afgøres med et tiltalefrafald uden vilkår
(…).
Straffene i sager vedrørende
familieforhold for et eller et par enkeltstående overgreb i
form af anden kønslig omgængelse end samleje lå
formentlig i niveauet 3-4 måneders ubetinget fængsel,
når der ikke forelå andre skærpende
omstændigheder. Straffen for mere end enkeltstående
overgreb over en periode - der ofte indebar samlejer eller
forsøg herpå - lå typisk på et niveau fra
fængsel i 2 år og 6 måneder til fængsel i 3
år og 6 måneder, når der ikke forelå andre
skærpende omstændigheder.
I sager vedrørende pasningsforhold
kunne det tyde på, at straffen for enkeltstående
overtrædelser i form af anden kønslig omgængelse
end samleje lå i niveauet omkring 3-5 måneders
ubetinget fængsel. I sager vedrørende
undervisningsforhold indikerede en enkelt af de indberettede sager,
at straffen for enkeltstående overtrædelser i form af
anden kønslig omgængelse end samleje lå i
niveauet 3-4 måneders ubetinget fængsel.
Sagerne vedrørende andre
tilfælde, som det ikke havde været mulige at
kategorisere, var af så forskellig karakter, at det var
særligt vanskeligt at foretage en sammenligning af disse.
I redegørelsen fra 2012 (der blev ikke
afgivet nogen redegørelse i 2011) har Rigsadvokaten
anført, at strafudmålingen fortsat generelt lå
på det niveau, som var beskrevet i redegørelsen fra
2010. Sagerne varierede meget, og der var fortsat eksempler
på domme, hvor straffen ud fra en samlet vurdering af
forholdets karakter og foreliggende skærpende og formildende
omstændigheder blev udmålt højere eller lavere
end de angivne udgangspunkter. (…)
I særligt alvorlige sager er der
eksempler på idømmelse af meget lange
fængselsstraffe, herunder straffe på 8, 9, 10 og 11
års fængsel.«
Det kan tilføjes, at det også er
forekommet, at der er idømt 12 års fængsel for
samleje med barn under 15 år, jf. Vestre Landsrets
afgørelse gengivet i Ugeskrift for Retsvæsen 2013 side
91. Dommen i denne sag blev afsagt, efter at Straffelovrådet
havde afsluttet arbejdet med betænkningen.
Om det fremtidige strafniveau for samleje med
barn under 15 år fremgår det af de bemærkninger,
der er citeret ovenfor vedrørende voldtægt, og af pkt.
5.2.1 og 5.2.12 i lovforslagets almindelige bemærkninger, at
der ikke er tilsigtet ændringer i det eksisterende
strafniveau.
2.
Fængsel indtil 8 år
- Voldtægt i
form af at tiltvinge sig samleje ved vold eller trussel om vold
eller at skaffe sig samleje ved anden ulovlig tvang eller med en
person, der befinder sig i en tilstand eller situation, hvor den
pågældende er ude af stand til at modsætte sig
handlingen (§ 216, stk. 1)
- Samleje med et
barn på 12-14 år uden anvendelse af tvang eller trusler
(§ 222, stk. 1)
Om det eksisterende og fremtidige strafniveau
for at tiltvinge sig samleje ved vold eller trussel om vold eller
ved at hensætte en person i en tilstand, hvor den
pågældende er ude af stand til at modsætte sig
handlingen (gældende § 216) og for samleje med barn
under 15 år (gældende § 222), henvises til pkt. 1
ovenfor.
Om det eksisterende strafniveau for at skaffe
sig samleje ved anden ulovlig tvang (gældende § 217)
fremgår bl.a. følgende af Straffelovrådets
betænkning (side 254-255):
»Bestemmelsen i straffelovens § 217
ses ikke at have været anvendt i trykt retspraksis siden
lovændringen i 1981. (…)
Oplysninger fra Danmarks Statistik viser, at
der i den 25-årige periode 1985-2009 var i alt 16
fældende strafferetlige afgørelser for
overtrædelse af straffelovens § 217 (samleje), heraf 14
ubetingede fængselsstraffe på fra 30 dages
fængsel til 1½ års fængsel.
Der var i samme periode i alt 26
fældende strafferetlige afgørelser for
overtrædelse af straffelovens § 217, jf. § 224
(anden kønslig omgængelse end samleje), heraf 13
ubetingede fængselsstraffe på mellem 60 dages
fængsel og 9 måneders fængsel.
Endelig var der i samme periode i alt 14
fældende strafferetlige afgørelser for
overtrædelse af straffelovens § 217, jf. § 225
(homoseksuelt forhold), heraf 8 ubetingede fængselsstraffe,
nemlig 1 dom på 3 måneder, 1 dom på 4
måneder, 1 dom på 6 måneder, 2 domme på 1
år, 2 domme på 2 år og 1 dom på 3 år.
I alle dommene på mere end 4 måneders fængsel
blev der straffet i sammenstød med § 222, jf. §
225 (seksuelt forhold til barn under 15 år).«
Om det eksisterende strafniveau for at skaffe
sig samleje med en person, der befinder sig i en tilstand, hvor den
pågældende er ude af stand til at modsætte sig
handlingen (gældende § 218, stk. 2), fremgår bl.a.
følgende af Straffelovrådets betænkning (side
279):
»[det] fremgår (…) af nyere
trykt retspraksis, at straffen i en række domme er fastsat
til fængsel i 4 måneder, men at der også er
domme, hvor straffen er fastsat til fængsel i mindre end 4
måneder eller er gjort betinget, herunder i tilfælde af
forsøg, og domme, hvor straffen er fastsat højere
(bl.a. til fængsel i 6 eller 8 måneder)«
Om det fremtidige strafniveau for at skaffe
sig samleje ved anden ulovlig tvang eller med en person, der
befinder sig i en tilstand eller situation, hvor den
pågældende er ude af stand til at modsætte sig
handlingen, fremgår følgende af bemærkningerne
til lovforslagets § 1, nr. 8 (forslag til straffelovens §
216):
»Det forudsættes med forslaget, at
straffen for forhold, der i dag er omfattet af straffelovens §
218, stk. 2, skærpes. Det forudsatte strafniveau vil
også gælde for forhold inden for ægteskab, der
som noget nyt foreslås omfattet af bestemmelsen om udnyttelse
af forurettede hjælpeløse tilstand.
Der lægges med forslaget op til, at
udgangspunktet for strafudmålingen for et enkeltstående
fuldbyrdet tilfælde af at skaffe sig samleje med en person,
der befinder sig i en tilstand, hvor den pågældende er
ude af stand til at modsætte sig handlingen, fremover skal
være 8 måneders fængsel. Hvis gerningsmanden har
hensat forurettede i en tilstand, hvor denne ikke var i stand til
at modsætte sig handlingen, uden at gerningsmanden dog har
gjort det med forsæt til at skaffe sig samleje, vil der dog
ved strafudmålingen fremover skulle tages udgangspunkt i et
højere niveau, som afspejler, at forholdet nærmer sig
voldtægt (kontaktvoldtægt).
Med forslaget lægges også op til
ændringer i strafudmålingen i forhold til i dag med
hensyn til at skaffe sig samleje med en person, der befinder sig i
en situation, hvor den pågældende er ude af stand til
at modsætte sig handlingen (overrumplingstilfælde). Der
lægges op til, at strafskærpelsen vedrørende
tilfælde, der i dag er omfattet af straffelovens § 218,
stk. 2, også skal omfatte overrumplingstilfælde, i det
omfang der er tale om misbrug af et særligt tillidsforhold,
som beror på gerningsmandens profession eller tilsvarende.
Hvis der derimod undtagelsesvis ikke er tale om misbrug af et
sådant særligt tillidsforhold, forudsættes der
ingen ændringer i strafudmålingen i forhold til
strafniveauet i dag, hvor overrumplingstilfælde straffes som
blufærdighedskrænkelse. Det skal endvidere
bemærkes, at det ved strafudmålingen i den konkrete sag
bl.a. bør indgå, hvilken form for seksuelt forhold der
er tale om, og at dette i praksis vil kunne føre til et
gennemsnitligt lavere strafniveau i overrumplingstilfælde
sammenlignet med andre overtrædelser af det foreslåede
§ 216, stk. 1, nr. 2, 2. led, fordi
overrumplingstilfældene i praksis som oftest omfatter mildere
grader af andet seksuelt forhold end samleje og kun meget
sjældent fuldbyrdet samleje.
I overensstemmelse med almindelige
strafudmålingsprincipper vil straffen kunne udmåles
højere f.eks. i gentagelsestilfælde, eller hvis der
foreligger flere forhold til samtidig pådømmelse.
Omvendt vil straffen kunne udmåles lavere f.eks. ved
forsøg.
Strafudmålingen vil endvidere skulle ske
ud fra den enkelte sags konkrete omstændigheder, og den
konkrete straf også for et enkeltstående fuldbyrdet
tilfælde af at skaffe sig samleje med en person, der befinder
sig i en tilstand, hvor denne er ude af stand til at modsætte
sig handlingen, vil således afhængig af de konkrete
omstændigheder kunne fastsættes både
højere og lavere end det forudsatte udgangspunkt på 8
måneders fængsel.
Som eksempler på forhold, som kan
indgå i vurderingen af forbrydelsens grovhed og dermed ved
fastsættelsen af straffen, kan nævnes det seksuelle
forholds nærmere karakter (samleje eller andet seksuelt
forhold end samleje og i givet fald hvilken form for seksuelt
forhold), overgrebets tidsmæssige varighed, graden af
forurettedes hjælpeløshed, forurettedes alder, stedet
for overgrebet, herunder om gerningsmanden er trængt ind hos
forurettede, og de omstændigheder, under hvilke
gerningsmanden mødte forurettede, herunder karakteren af et
eventuelt forudgående samvær.
De beskrevne forhold skal ikke anses for
udtømmende, og fastsættelsen af straffen vil fortsat
bero på domstolenes konkrete vurdering i det enkelte
tilfælde af samtlige omstændigheder i sagen, og det
angivne strafniveau vil kunne fraviges i op- og nedadgående
retning, hvis der i den konkrete sag foreligger skærpende
eller formildende omstændigheder, jf. herved de almindelige
regler om straffens fastsættelse i straffelovens kapitel
10.
Der er med forslaget ikke tilsigtet
ændringer i strafniveauet for de forhold, der i dag er
omfattet af straffelovens § 217.«
3.
Fængsel indtil 6 år
- Samleje med en
slægtning i nedstigende linje, herunder når
slægtskabet beror på adoption (§ 210, stk. 1)
- Udbredelse af
børnepornografi under særligt skærpende
omstændigheder (§ 235, stk. 1)
Om det eksisterende strafniveau for samleje
med en slægtning i nedstigende linje fremgår bl.a.
følgende af Straffelovrådets betænkning (side
706):
»Der er kun få trykte domme om
overtrædelse af § 210, stk. 1, hvor forurettede var
fyldt 15 år, da forholdet blev indledt. Fra nyere retspraksis
kan nævnes følgende domme, herunder vedrørende
§ 210, stk. 3, jf. stk. 1, om anden kønslig
omgængelse end samleje:
UfR 2007.1399 V (1 år og 3
måneders fængsel): Tiltalte havde i en periode på
ca. 4 måneder flere gange om ugen samleje med sin
20-årige datter og havde endvidere anden kønslig
omgang end samleje med hende.
TfK 2006.526 V (9 måneders
fængsel): Tiltalte havde berørt sin 24-årige
søns kønslem og indført to fingre i hans
endetarm. Tiltalte var tidligere dømt for anden
kønslig omgængelse end samleje med samme søn
på et tidspunkt, hvor sønnen var under 12
år.
TfK 2001.233 V (2½ års
fængsel): Tiltalte havde i en periode på ca. 3½
år utallige gange haft samleje og anden kønslig
omgængelse end samleje med sin 16-20 årige
datter.«
Om det eksisterende strafnivau for udbredelse
af børnepornografi under særligt skærpende
omstændigheder fremgår bl.a. følgende af
betænkningen (side 626):
»Endvidere foreligger der én
(…) trykt dom (TfK 2011.272 V) vedrørende udbredelse
under særligt skærpende omstændigheder (så
vidt ses i kraft af materialets meget store omfang og herunder til
dels meget grove karakter). Sagen angik ca. 1,4 mio. fotografier og
9.288 film, heraf 3.779 fotografier og 178 film med særligt
grove seksuelle forhold, som tiltalte havde lagret på sin
computer, og som blev stillet til rådighed for andre i et
fildelingsnetværk. Straffen blev fastsat til 3 års
fængsel (dissens af 3 dommere for at fastsætte straffen
til 4 års fængsel).«
Det fremtidige strafniveau omtales ikke i
betænkningen eller lovforslaget, og der er således ikke
tilsigtet ændringer i forhold til det eksisterende
strafniveau.
4.
Bøde eller fængsel indtil 6 år
- Medvirken til, at
en person under 18 år mod betaling eller løfte om
betaling har samleje med en kunde (§ 224, stk. 1)
- Optagelse af
pornografiske fotografier, film eller lignende af en person under
18 år med forsæt til at sælge eller på
anden måde udbrede materialet (§ 226)
- Medvirken til, at
en person under 18 år deltager i en forestilling med
pornografisk optræden (§ 227, stk. 1)
Om det eksisterende strafniveau fremgår
bl.a. følgende af Straffelovrådets betænkning
(side 498 og 571):
»Trykt retspraksis om overtrædelse
af straffelovens § 228, stk. 2, er sparsom. Som eksempel kan
nævnes følgende dom:
TfK 2004.238 Ø (4 måneders
fængsel): En 26-årig mand havde tilskyndet og
bistået en 19-årig udenlandsk kvinde til at arbejde som
prostitueret. Tiltalte havde haft en nettofortjeneste på
50.000 kr. (…)
Der foreligger ikke trykt retspraksis
vedrørende overtrædelse af straffelovens § 230
eller § 235 a.
Oplysninger fra Danmarks Statistik viser, at
der i den 10-årige periode 2000-2009 var i alt 4
fældende strafferetlige afgørelser for
overtrædelse af straffelovens § 230, hvoraf én
var en ubetinget fængselsstraf (på 5
måneder).
Straffelovens § 235 a har kun været
gældende siden den 1. juli 2009, og der foreligger endnu ikke
statistiske oplysninger om bestemmelsens anvendelse ud over, at
politiet i 2009 modtog 0 anmeldelser om overtrædelser af
bestemmelsen og i 2010 1 anmeldelse om overtrædelse af
bestemmelsen.«
Det fremtidige strafniveau for
overtrædelse af det foreslåede § 224, stk. 1,
omtales ikke i betænkningen eller lovforslaget, og der er
således ikke tilsigtet ændringer i forhold til det
eksisterende strafniveau. Med hensyn til de foreslåede §
226 og § 227, stk. 1, fremgår det udtrykkeligt af
bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 21, at der
ikke er tilsigtet nogen ændringer i strafudmålingen i
forhold til i dag.
5.
Fængsel indtil 4 år
- At skaffe sig
samleje ved at udnytte en persons sindssygdom eller mentale
retardering (§ 218)
- En ansats samleje
med en beboer på visse institutioner mv. (fængsler,
psykiatriske afdelinger mv.) (§ 219)
- Samleje med en
person under 18 år ved groft misbrug af arbejdsmæssig,
økonomisk eller behandlings- eller plejemæssig
afhængighed (§ 220)
- Tilsnigelse af
samleje med en person, der forveksler gerningsmanden med en anden
(§ 221)
- Samleje med en
person under 18 år, der er den skyldiges stedbarn eller
plejebarn eller er betroet den pågældende til
undervisning eller opdragelse (§ 223, stk. 1).
- Samleje med en
person under 18 år ved groft misbrug af en på alder og
erfaring beroende overlegenhed (§ 223, stk. 2).
- Rufferi (§
233, stk. 1)
Om det eksisterende strafniveau for
overtrædelse af straffelovens § 218, stk. 1, og
§§ 219-221 fremgår bl.a. følgende af
Straffelovrådets betænkning (side 279, 291-292, 320-321
og 333-334:
»[det] følger (…) af nyere
retspraksis gengivet i Ugeskrift for Retsvæsen og Tidsskrift
for Kriminalret, at straffen for overtrædelse af
straffelovens § 218, stk. 1, som udgangspunkt
fastsættes til fængsel mellem 4 og 10 måneder.
(…)
Det fremgår af nyere retspraksis
gengivet i Ugeskrift for Retsvæsen og Tidsskrift for
Kriminalret, at straffen for en enkeltstående
overtrædelse af straffelovens § 219 i flere
tilfælde er fastsat til 60 dages betinget fængsel, men
at det dog også er forekommet, at straffen er fastsat til 3
måneders ubetinget fængsel. (…)
Det fremgår endvidere af nyere
retspraksis gengivet i Ugeskrift for Retsvæsen og Tidsskrift
for Kriminalret, at straffen for flere overtrædelser af
bestemmelsen i straffelovens § 219 eller ved samtidig
overtrædelse af straffelovens § 218, stk. 1, i flere
tilfælde er fastsat til fængsel i 3 måneder.
(…)
Der ses ikke at være trykt praksis, som
direkte vedrører straffelovens § 220. (…)
I Domme i Kriminelle Sager fra 1990-1992 er
dog refereret en utrykt dom vedrørende overtrædelse af
straffelovens § 220 (side 164):
Østre Landsret 11. september 1992 (9.
afd. nr. 81/92) (3 måneders betinget fængsel): En
53-årig mand havde i løbet af en periode på ca.
3 måneder én gang skaffet sig samleje og én
gang anden kønslig omgængelse end samleje med en
kvinde, der som langtidsledig var ansat i en kommune, hvor tiltalte
havde instruktionsbeføjelse over for hende. (…)
Retspraksis om straffelovens § 221, 2.
led, er (…) sparsom. Der kan fra retspraksis henvises til
følgende domme (som er de eneste trykte domme siden
bestemmelsens ikrafttræden i 1933):
TfK 2011.563 V (60 dages fængsel som
tillægsstraf, jf. straffelovens § 89, til en dom
på 50 dages betinget fængsel med vilkår om
samfundstjeneste for kørsel i frakendelsestiden): En
46-årig mand var i en haveforening gået ind i et hus og
havde taget bukserne af en sovende kvinde og tilsneget sig oralsex
med hende, der forvekslede tiltalte med sin mand.
UfR 2011.58 Ø (4 måneders
fængsel): En 49-årig mand havde tilsneget sig anden
kønslig omgængelse end samleje med en væsentligt
yngre kvinde, som forvekslede tiltalte med sin kæreste, idet
tiltalte stak en finger op i forurettedes skede og slikkede hende i
skridtet. De nærmere omstændigheder omkring
gerningsmandens tilstedeværelse fremgår ikke af den
trykte dom. Byretten anså under hensyn til den betydelige
aldersforskel mellem gerningsmanden og forurettede forholdet som
groft.
UfR 1994.93 V (7 måneders
fængsel): En 46-årig mand, der overnattede hos en
kvindelig bekendt, gik ind i hendes soveværelse, hvor hun
sov, og indledte samleje med hende, der forvekslede ham med sin
fraskilte mand, der nu og da overnattede i lejligheden, og som hun
undertiden havde samleje med. (Den udmålte straf omfattede
også et tilfælde af spirituskørsel, og det
må antages, at straffen for overtrædelsen af
straffelovens § 221 isoleret set ville have ligget på 6
måneders fængsel).
UfR 1959.97 H (3 års fængsel): En
51-årig mand havde flere gange samleje med sin 17-årige
datter, der var mentalt retarderet, idet han foregav at være
en af hendes bekendte og fordrejede sin stemme og tilhyllede sit
ansigt. Nævningerne fandt tiltalte skyldig i incest, jf.
straffelovens § 210, og i forsøg på tilsnigelse
af samleje, jf. straffelovens § 221. Det må antages, at
forholdet blev kategoriseret som forsøg, fordi datteren
genkendte sin far og således ikke var i nogen vildfarelse med
hensyn til, hvem hun havde samleje med.
UfR 1955.229 H (8 måneders
fængsel): En 38-årig mand gik ind på et
værelse i en klublejlighed, lagde sig i sengen hos den
kvinde, der boede der, og forsøgte at få samleje med
hende, idet han var klar over, at hun forvekslede ham med sin
kæreste.«
Det fremgår af pkt. 4.2.8 og 4.2.9 i
lovforslagets almindelige bemærkninger, at der ikke
lægges op til ændringer i det eksisterende strafniveau
for overtrædelse af straffelovens § 218, stk. 1, og
§§ 219-221.
Om det eksisterende strafniveau for
overtrædelse af § 223 fremgår bl.a.
følgende af betænkningen (side 414-415):
»Domfældelse for
overtrædelse af straffelovens § 223, stk. 1, sker ofte
samtidig med domfældelse for andre forhold, navnlig
overtrædelse af straffelovens § 222. Der er få
nyere trykte afgørelser, hvor der alene er domfældt
for overtrædelse af § 223, stk. 1. Der kan henvises til
følgende fortrinsvis nyere domme:
TfK 2010.936 Ø (3 måneders
fængsel): En 27-årig lærervikar havde to gange
fået en 16-årig kvindelig elev på den skole, hvor
han var ansat, til at sutte sit lem til sædafgang.
TfK 2008.180 Ø (6 måneders
fængsel): En 40-41-årig mand havde gennem 2 år
flere gange samleje og anden kønslig omgængelse end
samleje med sin 15-16-årige plejedatter.
UfR 2005.1460 H (60 dages betinget
fængsel): En ridelærer havde én gang haft anden
kønslig omgængelse end samleje med en 17-årig
elev (samt begået blufærdighedskrænkelse over for
to 15-årige piger).
FED 2003.1096 Ø (4 måneders
fængsel): En mand havde befølt sin 15-årige
steddatter på maven og brystet under tøjet
(blufærdighedskrænkelse) samt forsøgt at
opnå anden kønslig omgængelse end samleje med
hende, idet han tog sin penis frem og forsøgte at få
hende til at berøre den og opfordrede hende til at sutte
på den (hvilket hun imidlertid nægtede at
gøre).
UfR 1981.768 Ø (3 måneders
betinget fængsel): En 40-årig lærer ved en
musikskole havde gennem ca. 2 måneder jævnligt samleje
med en 15-årig pige, som han underviste. (…)
Trykt praksis omkring anvendelse af §
223, stk. 2, er meget sparsom. Der kan henvises til følgende
nyere domme:
TfK 2010.415 V (40 dages fængsel): En
62-årig mand havde fået en 15-årig dreng til at
trække bukserne ned, hvorefter tiltalte med højre
hånd havde onaneret drengens kønslem til
sædafgang, mens hans holdt sin venstre arm om drengen.
Tiltalte havde kendt drengen i 5-7 år, og han havde i denne
periode mødtes med ham mindst én gang om
måneden. Tiltalte var klar over, at drengen ikke fungerede
som en normal 15-årig.
TfK 2006.546 Ø (1½ års
fængsel, som også omfattede andre - grovere - seksuelle
krænkelser af børn): En 31-34-årig mand suttede
gennem 2½ år flere gange på en 15-17-årig
drengs lem, fik flere gange drengen til at sutte på tiltaltes
lem og fik én gang drengen til at have analt samleje med
tiltalte. Drengen kom i tiltaltes hjem for at besøge
tiltaltes plejebarn, som var drengens kammerat.
UfR 2003.1616 V (60 dages fængsel):
Tiltalte var kommet i kontakt med en 15-årig dreng via
internettet ved at udgive sig for at være en
jævnaldrende pige, der angiveligt aftalte med drengen, at
hendes far ville hente ham, for at han kunne møde hende.
Tiltalte udgav sig som far til pigen, kørte forurettede til
sin bopæl, trak bukserne af drengen og suttede hans
kønslem til sædafgang. Herved fandtes tiltalte at have
udøvet et groft misbrug af en på alder og erfaring
beroende overlegenhed i forbindelse med den af ham skabte
situation.«
Det fremtidige strafniveau for
overtrædelse af § 223 omtales ikke i betænkningen
eller lovforslaget, og der er således ikke tilsigtet
ændringer i forhold til det eksisterende strafniveau.
Om det eksisterende strafniveau for rufferi
fremgår bl.a. følgende af betænkningen (side
496-497):
»I retspraksis er i en række
tilfælde idømt mellem ½ og 1½ års
fængsel for at holde bordel, jf. straffelovens § 228,
stk. 1, nr. 3. Anvendelse af helt eller delvis betinget dom er
forholdsvis almindeligt i førstegangstilfælde.
(…)
I et tilfælde, hvor tiltalte kun
nåede at holde bordel i ca. 14 dage, før politiet greb
ind, blev straffen fastsat til 60 dages betinget fængsel (som
også omfattede straf for beskæftigelse af
udlændinge uden arbejdstilladelse)«
Om det fremtidige strafniveau for rufferi
fremgår følgende af bemærkningerne til
lovforslagets § 1, nr. 23 (forslag til straffelovens §
233):
»der er ikke tilsigtet nogen
ændringer i strafudmålingen for overtrædelse af
straffelovens § 228, stk. 1, nr. 3, i forhold til i dag.
Forhold, som i dag alene straffes som
udnyttelse af en andens erhverv ved prostitution, jf. den
gældende bestemmelse i straffelovens § 229, stk. 1,
bør imidlertid, når der er tale om rufferi som
defineret i det foreslåede § 233, stk. 1, fremover
straffes på linje med bordelvirksomhed. Den konkrete straf
bør udmåles bl.a. under hensyn til
prostitutionsvirksomhedens tidsmæssige udstrækning,
antallet af beskæftigede prostituerede og den opnåede
eller tilsigtede fortjeneste, men under i øvrigt
sammenlignelige omstændigheder bør bagmandsvirksomhed
i forbindelse med barprostitution, escortprostitution og
gadeprostitution straffes lige så hårdt som
bagmandsvirksomhed i forbindelse med
bordelvirksomhed.«
6.
Bøde eller fængsel indtil 4 år
-
Blufærdighedskrænkelse af et barn under 15 år
(§ 232)
Om det eksisterende strafniveau for
blufærdighedskrænkelse fremgår bl.a.
følgende af betænkningen (side 586-590):
»Befølinger straffes typisk med
fængsel mellem 14 dage og 3 måneder, idet straffe
på 4 eller 5 måneders fængsel dog også
forekommer. Der forekommer både betingede og ubetingede
straffe i spændet fra 14 dage til 3 måneder, men
betinget straf er hyppigere, når straffen fastsættes
til 14 dage, end når straffen fastsættes højere.
Ved straffens udmåling lægges navnlig vægt
på befølingens karakter (hvor på kroppen, inden
for/uden på tøjet osv.), om der er tale om
enkeltstående eller gentagne tilfælde af
befølinger samt på forholdet mellem gerningsmanden og
forurettede (herunder om der er tale om ansættelsesforhold,
familieforhold, patientforhold osv.). (…)
Blotteri straffes typisk med bøde, i
grovere tilfælde dog med fængsel typisk udmålt i
dage. (…)
Trykte domme om andre former for
blufærdighedskrænkelse end beføling og blotteri
er sjældne, og det er derfor vanskeligt at angive et typisk
strafniveau, men der forekommer i hvert fald fængselsstraffe
udmålt i dage.«
Det fremgår af bemærkningerne til
lovforslagets § 1, nr. 22 (forslag til straffelovens §
232), at der ikke er tilsigtet nogen ændring i
strafudmålingen i forhold til i dag.
7.
Bøde eller fængsel indtil 3 år
- Udnyttelse i
øvrigt af andres prostitution og visse former for
mellemmandsvirksomhed ved prostitution (§ 233, stk. 2)
Om det eksisterende strafniveau fremgår
bl.a. følgende af betænkningen (side 498-499):
»Trykt retspraksis om overtrædelse
af straffelovens § 229 er sparsom. Der kan bl.a. henvises til
følgende domme om overtrædelse af § 229, stk.
1:
TfK 2007.425 V (8 måneders
fængsel, heraf 5 måneder betinget): En 58-59-årig
mand havde i ca. 1 år fungeret som chauffør for
prostituerede, der betjente kunderne i kundernes hjem. Han havde
modtaget ca. 155.000 kr. i betaling herfor. Straffen omfattede
også et forhold af bedrageri over for en A-kasse, jf.
straffelovens § 289 a, stk. 1, med hensyn til ca. 130.000
kr.
UfR 1975.889 Ø (60 dages betinget
fængsel med en tillægsbøde på 2.000 kr.):
En 52-årig mand havde over en periode på ca. 9
måneder ca. 160 aftener udlejet et værelse i sin
lejlighed til en prostitueret for 50 kr. pr. aften.
UfR 1969.492 Ø (3 måneders
fængsel): En 44-årig kvinde havde ca. 50 gange udlejet
sin lejlighed til en prostitueret for 150 kr. pr. dag.
UfR 1962.178 V (5 måneders
fængsel): En taxivognmand havde gennem ca. 2 år mod
betaling formidlet kontakt mellem prostituerede og kunder samt
kørt for de prostituerede. (…)
Oplysninger fra Danmarks Statistik viser, at
der i den 25-årige periode 1985-2009 var i alt 82
fældende strafferetlige afgørelser for
overtrædelse af straffelovens § 229, heraf 18 ubetingede
fængselsstraffe på som oftest mellem 30 dages og 6
måneders fængsel. Der var dog én dom på 1
års fængsel og én dom på 2½
års fængsel.«
Om det fremtidige strafniveau fremgår
følgende af bemærkningerne til lovforslagets § 1,
nr. 23 (forslag til straffelovens § 233):
»Medtagelsen af bøde i
normalstrafferammen er udtryk for en teknisk begrundet forenkling
af normal- og sidestrafferammer på linje med den forenkling,
som ved lov nr. 218 af 31. marts 2004 blev foretaget i en
række bestemmelser i straffeloven. Der er med udeladelsen i
lovteksten af kravet om formildende omstændigheder som
betingelse for at idømme bøde ikke tilsigtet nogen
ændring i det hidtidige udmålingsniveau efter
straffelovens § 229, stk. 1.«
8.
Fængsel indtil 2 år
- Samleje med bror
eller søster (§ 210, stk. 2)
Om det eksisterende strafniveau fremgår
bl.a. følgende af betænkningen (side 706-707):
»Trykt retspraksis om overtrædelse
af § 210, stk. 2, er sparsom. Fra nyere retsprakis kan
nævnes følgende domme (…):
TfK 2009.6 Ø (1 års betinget
fængsel): En 15-21 årig ung mand havde i adskillige
tilfælde samleje og anden kønslig omgængelse end
samleje med sin 4½ år yngre søster.
Søsteren var over 12 år, da de begyndte at have
samleje. Forholdet blev politianmeldt, da søsteren var 14
år, men fortsatte også herefter, indtil hun var 16
år. (Forholdet var begyndt, før tiltalte fyldte 15
år, og søsteren blev også sigtet (men ikke
tiltalt) for så vidt angår perioden efter, at hun var
fyldt 15 år).
FED 2008.221 (foranstaltningsdom): En 19-20
årig mand, der var mentalt retarderet i lettere grad, havde i
en periode på 8 måneder 2-5 gange anden kønslig
omgængelse end samleje med sin 6-7 årige
halvsøster.
TfK 2008.256 V (1½ års
fængsel, heraf 3 måneder ubetinget): En 15-årig
dreng havde to gange samleje og to gange anden kønslig
omgængelse end samleje med sin 10-årige
halvsøster. Tiltalte blev vedrørende det ene samleje
tillige dømt for voldtægt. (Forholdet var begyndt,
før tiltalte fyldte 15 år).
UfR 2005.2276 V (3 måneders betinget
fængsel): En 15-årig dreng havde én gang samleje
med sin 10-årige søster. (Tiltalte havde endvidere
haft samleje med søsteren to gange, før han fyldte 15
år).
UfR 1993.93 Ø (6 måneders
fængsel): En 32-årig mand havde i en periode på 7
måneder mange gange samleje med sin 15-årige
halvsøster.«
Det fremgår af betænkningen, at
ved frivillige seksuelle forhold mellem søskende, som begge
er 15-17 år, bør begge søskende gives
tiltalefrafald uden vilkår (side 714). Det fremtidige
strafniveau i andre tilfælde omtales ikke i
betænkningen eller lovforslaget, og der er således ikke
tilsigtet ændringer i forhold til det eksisterende
strafniveau.
9.
Bøde eller fængsel indtil 2 år
- Samleje som kunde
mod betaling eller løfte om betaling med en person under 18
år (§ 224, stk. 2)
- Overværelse
som tilskuer af en forestilling med pornografisk optræden med
deltagelse af en person under 18 år (§ 227, stk. 2)
-
Blufærdighedskrænkelse af en person over 15 år
(§ 232)
- Ved svig eller
anden utilbørlig fremgangsmåde at formå en anden
til mod betaling eller løfte om betaling at have seksuelt
forhold til en kunde (§ 233 a)
- Udbredelse af
børnepornografi (§ 235, stk. 1)
Om det eksisterende strafniveau for samleje
som kunde mod betaling eller løfte om betaling med en person
under 18 år fremgår bl.a. følgende af
betænkningen (side 427):
»Trykt retspraksis om § 223 a er
meget sparsom, idet der alene kendes følgende fældende
dom:
UfR 2005.1963 Ø (20 dagbøder):
En 51-årig mand havde haft samleje mod betaling med en
17-årig pige (som var prostitueret, hvilket var et krav, da
forholdet var begået før lovændringen i
2003).
Oplysninger fra Danmarks Statistik viser, at
der i den 10-årige periode 1999-2009 var i alt 7
fældende strafferetlige afgørelser for
overtrædelse af § 223 a (hvor dette var hovedforholdet).
Heraf var ingen ubetingede fængselsstraffe.«
Det fremtidige strafniveau omtales ikke i
betænkningen eller lovforslaget, og der er således ikke
tilsigtet ændringer i forhold til det eksisterende
strafniveau.
Om det eksisterende strafniveau for
overværelse som tilskuer af en forestilling med pornografisk
optræden med deltagelse af en person under 18 år
fremgår bl.a. følgende af betænkningen (side
571):
»Der foreligger ikke trykt retspraksis
vedrørende overtrædelse af straffelovens (…)
§ 235 a. (…)
Straffelovens § 235 a har kun været
gældende siden den 1. juli 2009, og der foreligger endnu ikke
statistiske oplysninger om bestemmelsens anvendelse ud over, at
politiet i 2009 modtog 0 anmeldelser om overtrædelser af
bestemmelsen og i 2010 1 anmeldelse om overtrædelse af
bestemmelsen.«
Det fremgår af bemærkningerne til
lovforslagets § 1, nr. 21 (forslag til straffelovens §
227), at der ikke er tilsigtet nogen ændring i
strafudmålingen i forhold til i dag.
Om det eksisterende og fremtidige strafniveau
for blufærdighedskrænkelse henvises til pkt. 6
ovenfor.
Med hensyn til det eksisterende strafniveau
for ved svig eller anden utilbørlig fremgangsmåde at
formå en anden til mod betaling eller løfte om
betaling at have seksuelt forhold til en kunde fremgår af
betænkningen alene, at der ikke ses at være trykt
retspraksis om overtrædelse af straffelovens § 228, stk.
1, nr. 1 (side 498).
Det fremtidige strafniveau omtales ikke i
betænkningen eller lovforslaget, og der er således ikke
tilsigtet ændringer i forhold til det eksisterende
strafniveau.
Om det eksisterende strafniveau for udbredelse
af børnepornografi fremgår bl.a. følgende af
betænkningen (side 624-626):
»Rigsadvokaten har som bilag til
Rigsadvokaten Informerer nr. 12/2005 udsendt en oversigt over domme
vedrørende overtrædelser af straffelovens § 235
begået efter den 4. april 2003. Bilaget er senest opdateret
den 12. december 2006. Det fremgår af denne oversigt over
domme, at straffene for overtrædelse af § 235 (…)
navnlig afhænger af omfanget og karakteren af det
børnepornografiske materiale, som gerningsmanden har udbedt
eller besiddet mv.
Med hensyn til udbredelse indeholder
oversigten en enkelt dom, hvor straffen var bøde, idet der
alene var udbredt tre billeder til én person. Ved alle
øvrige domme om udbredelse i oversigten er idømt
fængsel, som oftest ubetinget, men i nogle tilfælde
betinget. Straffene går fra 10 dages fængsel til 1
års fængsel. Det bemærkes, at mange af dommene om
udbredelse samtidig angår besiddelse, herunder undertiden
således at der dømmes for besidelse af
væsentligt mere materiale, end der er udbredt. (…)
Senere retspraksis vedørende
straffelovens § 235 ses generelt at være på linje
med de domme, som fremgår af Rigsadvokatens oversigt.
(…)
Rigsadvokaten har i meddelelse nr. 9/2005
fastsat retningslinjer for anklagemyndighedens strafpåstand i
sager om overtrædelse af straffelovens § 235.
Retningslinjerne er senest rettet i september 2009.
Ifølge retningslinjerne skal
anklagemyndigheden altid nedlægge påstand om ubetinget
frihedsstraf ved overtrædelse af § 235, stk. 1
(udbredelse), og med hensyn til straffens længde skal der
navnlig lægges vægt på den tidsmæssige
udstrækning af udbredelsen, omfanget af udbredelsen (herunder
størrelsen af kredsen, hvortil udbredelse er sket),
størrelsen af et eventuelt vederlag, grovheden af det
børnepornografiske materiale og materialets
omfang.«
Hverken betænkningen eller lovforslaget
angiver forventninger til straffens længde i sager om
udbredelse af børnepornografi. Derimod fremgår det af
pkt. 8.2.6 i lovforslagets almindelige bemærkninger, at en
stillingtagen til Straffelovrådets forslag om at udvide den
eksisterende ordning med betinget dom med vilkår om
sexologisk behandling til at omfatte udbredelse og besiddelse af
børnepornografi efter Justitsministeriets opfattelse
bør afvente resultaterne af det forskningsprojekt om
behandling af seksualforbrydere, som er igangsat.
10.
Fængsel indtil 1 år
- Samleje med en
person over 18 år ved groft misbrug af arbejdsmæssig,
økonomisk eller behandlings- eller plejemæssig
afhængighed (§ 220)
Om det eksisterende strafniveau for
overtrædelse af straffelovens § 220 fremgår bl.a.
følgende af Straffelovrådets betænkning (side
320-321):
»Der ses ikke at være trykt
praksis, som direkte vedrører straffelovens § 220.
(…)
I Domme i Kriminelle Sager fra 1990-1992 er
dog refereret en utrykt dom vedrørende overtrædelse af
straffelovens § 220 (side 164):
Østre Landsret 11. september 1992 (9.
afd. nr. 81/92) (3 måneders betinget fængsel): En
53-årig mand havde i løbet af en periode på ca.
3 måneder én gang skaffet sig samleje og én
gang anden kønslig omgængelse end samleje med en
kvinde, der som langtidsledig var ansat i en kommune, hvor tiltalte
havde instruktionsbeføjelse over for hende.«
Det fremgår af pkt. 4.2.8 og 4.2.9 i
lovforslagets almindelige bemærkninger, at der ikke
lægges op til ændringer i det eksisterende
strafniveau.
11.
Bøde eller fængsel indtil 1 år
- Udlejning af
værelse i hotel til brug for erhvervsmæssig
prostitution (§ 233, stk. 3)
- Besiddelse af
børnepornografi (§ 235, stk. 2)
Om det eksisterende strafniveau for udlejning
af værelse i hotel til brug for erhvervsmæssig
prostitution fremgår bl.a. følgende af
betænkningen (side 499):
»Så vidt ses findes alene to
trykte domme, hvor der er domfældt for overtrædelse af
straffelovens § 229, stk. 2:
TfK 2010.956 Ø (6 måneders
betinget fængsel): En 59-64-årig mand havde over en
periode på knap 4½ år udlejet kabiner i en
pornobigraf til prostituerede og deres kunder, hvorved han
opnåede en indtjening på ca. 3,3 mio. kr.
UfR 1964.220 Ø (20 dages hæfte):
En hotelportier havde over en periode på ca. ½
år udlejet værelser til prostitution, nemlig til en
kvinde 7-8 gange, til en anden kvinde talrige gange, til en tredje
kvinde 8-10 gange, til en fjerde kvinde 3 gange og til en femte
kvinde 4 gange.«
Om det fremtidige strafniveau fremgår
følgende af bemærkningerne til lovforslagets § 1,
nr. 23 (forslag til straffelovens § 233):
»Det foreslås, at strafferammen
ændres fra fængsel indtil 1 år eller under
formildende omstændigheder med bøde til bøde
eller fængsel indtil 1 år. Der er tale om en teknisk
begrundet forenkling af normal- og sidestrafferammer på linje
med den forenkling, som ved lov nr. 218 af 31. marts 2004 blev
foretaget i en række bestemmelser i straffeloven. Der er med
udeladelsen i lovteksten af kravet om formildende
omstændigheder som betingelse for at idømme
bøde ikke tilsigtet nogen ændring i det hidtidige
udmålingsniveau efter straffelovens § 229, stk.
2.«
Om det eksisterende strafniveau for besiddelse
af børnepornografi fremgår bl.a følgende af
betænkningen (side 624-626):
»Rigsadvokaten har som bilag til
Rigsadvokaten Informerer nr. 12/2005 udsendt en oversigt over domme
vedrørende overtrædelser af straffelovens § 235
begået efter den 4. april 2003. Bilaget er senest opdateret
den 12. december 2006. Det fremgår af denne oversigt over
domme, at straffene for overtrædelse af § 235 (…)
navnlig afhænger af omfanget og karakteren af det
børnepornografiske materiale, som gerningsmanden har udbedt
eller besiddet mv. (…)
Med hensyn til besiddelse (uden udbredelse)
indeholder oversigten 6 domme, hvor straffen var bøde, og 46
domme, hvor straffen var fængsel, spændende fra 10
dages fængsel til 5 måneders fængsel. Med hensyn
til valget mellem ubetinget og betinget straf har Højesteret
i to principielle afgørelser af 10. november 2006 (UfR
2007.404 og 407) fastsat følgende retningslinjer:
»Højesteret finder, at
udgangspunktet bør være, at anvendelse af betinget
straf ikke er udelukket ved førstegangsovertrædelse af
straffelovens § 235, stk. 2, medmindre der er tale om en
overtrædelse af betydelig grovhed, eksempelvis besiddelse af
et større antal groft børnepornografiske fotografier
eller film eller et antal fremstillinger af særligt grove
forhold, f.eks. voldtægt af børn.«
Med hensyn til mod vederlag at gøre sig
bekendt med børnepornografisk materiale (uden hverken at
besidde eller udbrede materialet) indeholder oversigten én
dom, hvor straffen var bøde, og tre domme, hvor straffen var
betinget fængsel i henholdsvis 20, 20 og 30 dage.
Senere retspraksis vedørende
straffelovens § 235 ses generelt at være på linje
med de domme, som fremgår af Rigsadvokatens oversigt.
Ved én senere trykt dom (TfK 2008.706
Ø) vedrørende besiddelse er der idømt 6
måneders fængsel, hvilket må antages at skyldes,
at overtrædelsen i denne sag var grovere end i de sager, der
indgår i Rigsadvokatens oversigt.
Endvidere foreligger der én senere
trykt dom (TfK 2011.272 V) vedrørende udbredelse under
særligt skærpende omstændigheder (så vidt
ses i kraft af materialets meget store omfang og herunder til dels
meget grove karakter). Sagen angik ca. 1,4 mio. fotografier og
9.288 film, heraf 3.779 fotografier og 178 film med særligt
grove seksuelle forhold, som tiltalte havde lagret på sin
computer, og som blev stillet til rådighed for andre i et
fildelingsnetværk. Straffen blev fastsat til 3 års
fængsel (dissens af 3 dommere for at fastsætte straffen
til 4 års fængsel).
Rigsadvokaten har i meddelelse nr. 9/2005
fastsat retningslinjer for anklagemyndighedens strafpåstand i
sager om overtrædelse af straffelovens § 235.
Retningslinjerne er senest rettet i september 2009. (…)
Ifølge retningslinjerne skal
anklagemyndighedens strafpåstand ved overtrædelse af
§ 235, stk. 2 (besiddelse mv.) som udgangspunkt være
ubetinget frihedsstraf. I førstegangstilfælde kan der
dog nedlægges påstand om betinget dom, hvis der ikke er
tale om en overtrædelse af betydelig grovhed, jf.
højesteretsdommene af 10. november 2006, der er omtalt
ovenfor. Endvidere kan der i førstegangstilfælde i
stedet nedlægges påstand om bødestraf, når
der er tale om besiddelse af et meget begrænset antal
børnepornografiske fremstillinger.«
Hverken betænkningen eller lovforslaget
angiver forventninger til straffens længde i sager om
besiddelse af børnepornografi. Derimod fremgår det af
pkt. 8.2.6 i lovforslagets almindelige bemærkninger, at en
stillingtagen til Straffelovrådets forslag om at udvide den
eksisterende ordning med betinget dom med vilkår om
sexologisk behandling til at omfatte udbredelse og besiddelse af
børnepornografi efter Justitsministeriets opfattelse
bør afvente resultaterne af det forskningsprojekt om
behandling af seksualforbrydere, som er igangsat.
12.
Fængsel indtil 4 måneder
-
Overtrædelse af opholdsforbud, boligforbud,
besøgsforbud eller kontaktforbud (§ 236, stk. 4)
Om det eksisterende strafniveau fremgår
bl.a. følgende af betænkningen (side 677):
»[der] findes (…) så vidt
ses kun én trykt dom, UfR 2007.2320 Ø. (…)
overtrædelsen i denne sag [bestod] i, at domfældte to
gange samme dag i forbindelse med udgang fra afsoning kortvarigt
var til stede i sin lejlighed, mens der var personer under 18
år til stede i lejligheden. Straffen blev fastsat til 14
dages fængsel. (…)
Oplysninger fra Danmarks Statistik viser, at
der i perioden 1980-2010 var 4 fældende strafferetlige
afgørelser, hvor overtrædelse af et pålæg
efter straffelovens § 236, stk. 4, var hovedforholdet. Det
drejer sig om en foranstaltningsdom i 2004 og tre ubetingede
fængselsstraffe i 2002, 2007 (ovennævnte trykte dom) og
2010 på henholdsvis 30 dage, 14 dage og 60 dage.«
Det fremtidige strafniveau omtales ikke i
betænkningen eller lovforslaget, og der er således ikke
tilsigtet ændringer i forhold til det eksisterende
strafniveau.
13.
Bøde
- Salg af utugtige
billeder eller genstande til en person under 16 år (§
234)
Om det eksisterende strafniveau fremgår
følgende af betænkningen (side 601):
»Bestemmelsen anvendes ikke i praksis.
Ifølge oplysninger fra Danmarks Statistik var der dog i den
25-årige periode 1985-2009 en enkelt fældende
strafferetlig afgørelse i 1998 for overtrædelse af
straffelovens § 234.«
Bestemmelsen foreslås ikke ændret
ved lovforslaget.
Spørgsmål 25:
Hvad er regeringens begrundelse for at
hæve strafferammen for en lang række
overtrædelser af bestemmelserne i kapitel 24 i straffeloven,
men ikke at forhøje straffen for voldtægt og
overfaldsvoldtægt?
Svar:
Lovforslaget indeholder flere forslag om, at
forhold, som i dag hører under én strafbestemmelse,
fremover skal høre under en strafbestemmelse med en anden
strafferamme. Som eksempel kan nævnes forslaget om, at
forhold, der i dag er omfattet af straffelovens § 218, stk. 2,
om at skaffe sig samleje med en person, der befinder sig i en
tilstand, hvor den pågældende er ude af stand til at
modsætte sig handlingen (strafmaksimum 4 års
fængsel), fremover skal være omfattet af straffelovens
§ 216 om voldtægt (strafmaksimum 8 eller 12 års
fængsel), jf. lovforslagets § 1, nr. 8 og 11.
Lovforslaget indeholder endvidere forslag om,
at visse delte strafferammer slås sammen til én
strafferamme med samme strafmaksimum som den højeste af de
strafferammer, som gælder i dag. Som eksempel kan
nævnes optagelse af pornografiske fotografier, film eller
lignende af en person under 18 år med forsæt til at
udbrede materialet, jf. forslaget til straffelovens § 226
(lovforslagets § 1, nr. 21).
Bortset fra forslag af denne karakter, som
enten er udtryk for en ændret afgrænsning af
forskellige strafbestemmelser over for hinanden eller for en
forenkling af eksisterende strafferammer, indeholder lovforslaget
imidlertid kun tre forslag om forhøjelse af strafferammer.
Alle tre forslag angår forhold begået over for
børn under 18 år, henholdsvis (1) groft misbrug af
arbejdsmæssig, økonomisk eller behandlings- eller
plejemæssig afhængighed (forslag til ændring af
straffelovens § 220), (2) medvirken til, at en person under 18
år mod betaling eller løfte om betaling har samleje
med en kunde (forslag til straffelovens § 224, stk. 1), og (3)
overværelse som tilskuer af en forestilling med pornografisk
optræden med deltagelse af en person under 18 år
(forslag til straffelovens § 227, stk. 2). Som det
fremgår af pkt. 4, 5 og 9 i besvarelsen af Retsudvalgets
spørgsmål nr. 2 vedrørende lovforslaget, er der
med disse tre forslag om forhøjelse af strafferammer ikke
tilsigtet ændringer i det eksisterende strafniveau.
Med hensyn til begrundelsen for ikke at
forhøje straffen for voldtægt og
overfaldsvoldtægt fremgår det af pkt. 3.2.4 i
lovforslagets bemærkninger, at Justitsministeriet generelt er
enig i Straffelovrådets overvejelser og forslag
vedrørende voldtægt. Der kan derfor henvises til pkt.
3.2.3 i lovforslagets bemærkninger, som bl.a. indeholder
følgende om Straffelovrådets overvejelser
vedrørende straniveauet for voldtægt:
»Voldtægt udgør sammen med
grove overtrædelser af forbuddet mod samleje med barn under
15 år de groveste seksualforbrydelser, og strafniveauet for
voldtægt (og grove overtrædelser af forbuddet mod
samleje med barn under 15 år) er i overensstemmelse hermed
generelt markant højere end strafniveauet for andre
seksualforbrydelser.
Kriminalitetsniveauet vedrørende
voldtægt har i en årrække været nogenlunde
stabilt og synes ikke påvirket af strafskærpelsen i
2002, og Straffelovrådet finder ikke grundlag for at antage,
at en yderligere strafskærpelse vil have en
kriminalitetsdæmpende effekt.
Straffelovrådet finder endvidere, at der
heller ikke i samfundsudviklingen i øvrigt siden
lovgivningsmagtens regulering af det daværende strafniveau
for voldtægt i 2002 er forhold, som taler for en regulering
af det nuværende generelle strafniveau for voldtægt i
op- eller nedadgående retning.«
«